Fremsat den 19. november 2014 af
beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
(Enlig-forsørgersats til unge med
anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter
på op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge
på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23, stk. 5, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden
for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.«
2. I
§ 25, stk. 6, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden
for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.«
3. I
§ 31, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »pr. udført arbejdstime«:
», jf. dog stk. 3.«
4. I
§ 31 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. For
personer, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på
op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Lovforslaget udmønter dele af aftalen,
som er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om satspuljen for 2015
på beskæftigelsesområdet.
Aftalekredsen er enig om at afsætte 5
mio. kr. årligt i 2015-2018 til at sikre, at unge på
uddannelseshjælp, som deltager i en særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) kan tjene op til 24.000 kr.
(før skat) pr. år, uden at der foretages fradrag i
personens uddannelseshjælp. Ved satspuljebevillingens
udløb skal der tages fornyet stilling til initiativets
videreførelse.
Endvidere er aftalekredsen enig om at
afsætte 15 mio. kr. årligt i 2015-2018 (ved
bevillingens udløb skal der tages fornyet stilling til
initiativet) til at sikre, at unge enlige forsørgere under
30 år med et anbragt barn fremover får ret til
enlig-forsørgersatsen på uddannelses- og
kontanthjælp eller enlig-forsørgertillæg i
SU-systemet. Dette lovforslag udmønter de dele af aftalen,
der vedrører Beskæftigelsesministeriets
område.
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Bevarelse af enlig-forsørgersatsen selvom barnet anbringes
uden for hjemmet
2.1.1.
Gældende ret
Med kontanthjælpsreformen, der
trådte i kraft ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 den 1. januar
2014, blev kontanthjælpen for alle unge under 30 år
uden erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffet, og i stedet
fik de ret til uddannelseshjælp. Grundydelsen for
uddannelseshjælp blev fastsat på niveau med SU-satsen.
Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse
fik ret til kontanthjælp med en ungesats. Samtidig blev
SU-systemets definition af en enlig forsørger under 30
år indført i kontanthjælpssystemet. En enlig
forsørger i kontanthjælpssystemet er herefter en
person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
børnetilskudsloven.
En person, hvis barn er anbragt uden for
hjemmet, har ikke barnet hos sig og modtager ikke ekstra
børnetilskud, når barnet er anbragt. En enlig
forsørger under 30 år, der modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, og hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, opfylder derfor ikke længere
uddannelses- og kontanthjælpsreglernes definition af en enlig
forsørger.
I kontanthjælpssystemet i øvrigt
- det vil sige såvel enlige forsørgere, der er fyldt
30 år, som alle samlevende/gifte forsørgere under 30
år - er en forsørger alene defineret på baggrund
af, om en person har forsørgelsespligt for et hjemmeboende
barn efter de familieretlige (privatretlige) regler. Det bliver
betragtet som forsørgelse af eget barn i hjemmet, hvis en
person har fået anbragt et barn uden for hjemmet, hvis barnet
ellers skulle have opholdt sig hos den pågældende. Det
indebærer, at disse modtagere af uddannelseshjælp og
kontanthjælp også modtager forsørgersats i de
tilfælde, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at en ung enlig
forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden
for hjemmet, fremover skal kunne modtage uddannelses- eller
kontanthjælp som enlig forsørger, selvom
forælderen under anbringelsen ikke modtager ekstra
børnetilskud efter børnetilskudsloven. Reglerne
ændres alene for den relevante målgruppe, således
at børnetilskuddet bortfalder ved anbringelsen, mens
personen bevarer forsørgersatsen ved modtagelse af
uddannelses- og kontanthjælp. Reglerne for modtagelse af
tillæg som enlig forsøger i SU-systemet ændres
tilsvarende.
Personer under 30 år, der får et
barn anbragt uden for hjemmet, vil dermed ikke opleve en
ydelsesnedgang ved overgang fra uddannelseshjælp til SU, og
hensigten med kontanthjælpsreformens parallelisering af
ydelsesniveauerne fastholdes. Forslaget regulerer alene
hovedforsørgelsesgrundlaget og ændrer ikke ved
betingelserne for ret til øvrige sociale ydelser som enlig
forsørger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1
og 2.
2.2.
Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU)
2.2.1.
Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik §§ 30-33 fratrækkes indtægter,
som ansøgeren eller en eventuel
ægtefælle/samlever har, i uddannelses- eller
kontanthjælpen som hovedregel krone for krone. Dette er en
konsekvens af, at uddannelses- eller kontanthjælp
udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet for
enhver, som ikke har anden forsørgelsesmulighed. Det
betyder, at egne og eventuel ægtefælles/samlevers
indtægter skal anvendes, før det offentlige kan
træde til med hjælp. Dette gælder som
udgangspunkt uanset, hvor indtægten hidrører fra.
Efter de gældende regler i lovens §
31 ses der dog ved beregningen af uddannelses- eller
kontanthjælp bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime,
hvis ansøgeren eller dennes eventuelle
ægtefælle/samlever har arbejdsindtægter eller
indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb,
der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af
mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Gældende regler indeholder en
udtømmende opgørelse af, hvilke indtægter, der
ikke foretages fradrag i hjælpen for. Det gælder bl.a.
invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og erstatning for tab
af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade
efter lov om erstatningsansvar, jf. lov om aktiv socialpolitik
§ 33.
Ud over de indtægter, der udtrykkeligt
er nævnt i loven, har kommunen ikke mulighed for at se bort
fra andre indtægter ved udmåling af hjælpen.
Det indebærer, at de indtægter,
som unge, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), har fra
et arbejde, medfører fradrag i hjælpen, idet der dog
ses bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime.
Det fremgår af § 1 i lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at
formålet med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige
behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en
så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som
muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov retter sig mod
unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden
ungdomsuddannelse.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
For de udsatte unge, der deltager i en
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov (STU), kan et arbejde i form af et fritidsjob -
udover den praktikperiode, der indgår i uddannelsen - bidrage
til den unges personlige, sociale og faglige udvikling ved at give
den unge yderligere nyttige erfaringer fra arbejdsmarkedet, som den
unge kan bruge ved jobsøgning efter endt uddannelse.
Det foreslås derfor, at unge, der
deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter
lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,
får mulighed for at tjene op til 24.000 kr. (før skat)
om året ved arbejde, uden at indtægten fra arbejdet
medfører fradrag i hjælpen.
For indtægter fra arbejde, der
overstiger 24.000 kr. om året, finder reglerne i lov om aktiv
socialpolitik § 31, stk. 1, om fradrag af
arbejdsindtægter m.v., herunder reglerne om, at der ses bort
fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, anvendelse.
Fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter
eller afbryder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
(STU), vil den unges indtægter fra arbejde blive omfattet af
de almindelige regler om helt eller delvist fradrag for
indtægter i loven.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i
2015-2018.
Tabellen viser de direkte konsekvenser af lovforslaget og
indeholder ikke de øgede udgifter til SU.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
|
Mio. kr. 2015-priser | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Samlede direkte konsekvenser af
lovforslaget | 31,7 | 31,7 | 31,7 | 31,7 |
Lovforslagets økonomiske
konsekvenser efter skat og tilbageløb | 15,0 | 15,0 | 15,0 | 15,0 |
Der er foretaget afrundinger. |
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
for kommunerne er omfattet af budgetgarantien og skal forhandles
med de kommunale parter.
3.1.
Bevarelse af enlig-forsørgersatsen når barnet
anbringes uden for hjemmet
Det foreslås, at en ung enlig
forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden
for hjemmet, fortsat skal kunne modtage uddannelses- eller
kontanthjælp som enlig forsørger. Forslaget
medfører øgede udgifter til kontant- og
uddannelseshjælp.
I nedenstående tabel fremgår de
økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat
og kommuner.
Tabel 2. Bevarelse af enlig-forsørgersatsen når barnet
anbringes uden for hjemmet
|
Mio. kr. 2015-priser | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Stat | 7,1 | 7,1 | 7,1 | 7,1 |
Kontant- og uddannelseshjælp | 7,1 | 7,1 | 7,1 | 7,1 |
Kommune | 14,9 | 14,9 | 14,9 | 14,9 |
Kontant- og uddannelseshjælp
(Budgetgaranti) | 14,9 | 14,9 | 14,9 | 14,9 |
I alt, før skat
og tilbageløb | 22,0 | 22,0 | 22,0 | 22,0 |
Der er foretaget afrundinger. | | | | |
3.2.
Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU)
Det foreslås, at unge, der deltager i en
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, får
mulighed for at tjene op til 24.000 kr. (før skat) om
året ved et arbejde, uden at indtægten fra arbejdet
medfører fradrag i hjælpen. Forslaget medfører
øgede udgifter til uddannelseshjælp.
I nedenstående tabel fremgår de
økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat
og kommuner.
Tabel 3. Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
|
Mio. kr. 2015-priser | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Stat | 2,9 | 2,9 | 2,9 | 2,9 |
Uddannelseshjælp | 2,9 | 2,9 | 2,9 | 2,9 |
Kommune | 6,8 | 6,8 | 6,8 | 6,8 |
Uddannelseshjælp
(Budgetgaranti) | 6,8 | 6,8 | 6,8 | 6,8 |
I alt, før skat
og tilbageløb | 9,7 | 9,7 | 9,7 | 9,7 |
Der er foretaget afrundinger. | | | | |
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har ikke inden
fremsættelse været sendt i høring, da det ikke
har været muligt af hensyn til lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget vil blive sendt i
høring samtidig med fremsættelsen med frist for
bemærkninger onsdag den 26. november 2014 hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Danske Regioner,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA - Foreningen af
Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Landsforeningen Af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),
Produktionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,
Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.
9.
Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Staten: 2015: 10,0 mio. kr. 2016: 10,0 mio. kr. 2017: 10,0 mio. kr. 2018: 10,0 mio. kr. Kommunerne: 2015: 21,7 mio. kr. 2016: 21,7 mio. kr. 2017: 21,7 mio. kr. 2018: 21,7 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende bestemmelser i lovens
§ 23, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 3, nr. 1, er det en
betingelse for at modtage uddannelseshjælp eller
kontanthjælp for personer under 30 år med satsen som
enlig forsørger, at personen har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, med undtagelse af de enlige
forsørgere der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at betingelserne i §
5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt, jf.
lovens § 23, stk. 5 og § 25, stk. 6.
Med forslaget indføres endnu en
undtagelse til betingelsen om, at enlige forsørgere skal
have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, idet enlige forsørgere, der ikke
opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, efter forslagets indhold skal modtage
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under
30 år med satsen for enlige forsørgere, således
at de har mulighed for at opretholde en egnet bolig til
samvær og evt. senere hjemgivelse af barnet.
Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 4,
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, at børnetilskud kun kan udbetales, hvis
barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social
service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden
er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social
service eller i øvrigt forsørges af offentlige
midler.
De foreslåede bestemmelser
vedrører alene modtagelse af uddannelses- eller
kontanthjælp som enlig forsørger, selvom barnet er
anbragt uden for hjemmet efter lov om sociale service. Barnets
anbringelse i en døgnforanstaltning sammen med
forældremyndighedsindehaveren samt barnets forsørgelse
af øvrige offentlige midler er dermed ikke situationer, der
er omfattet af de foreslåede bestemmelser.
Til nr. 3
I hovedreglen om fradrag af
arbejdsindtægter, indsættes der en henvisning til den
foreslåede bestemmelse om mulighed for arbejdsindtægter
op til 24.000 kr. årligt for deltagere i særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse, således at det fremgår,
at den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til denne
hovedregel.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende regel
i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 1, at har
ansøgeren og ægtefællen/samleveren
indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog
lovens §§ 31-33.
Det fremgår af lovens § 31, stk. 1,
at har ansøgeren eller dennes ægtefælle/samlever
arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved
beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter
§§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes
på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.
person.
Som en undtagelse fra hovedreglen om, at
arbejdsindtægter fradrages i hjælpen, foreslås
det, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, ikke får fradraget indtægter fra
arbejde på op til 24.000 kr. (før skat) pr. år i
hjælpen, da et fritidsjob kan give den unge erfaringer, som
den unge kan bruge ved jobsøgning efter endt uddannelse.
Med forslaget får unge, der deltager i
en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, dermed mulighed
for at beholde et vist beløb om året af
lønindtægt fra et arbejde, før der skal ske
fradrag i hjælpen. Forslaget indebærer, at
indtægter fra arbejde, der overstiger 24.000 kr. om
året, medfører fradrag efter lovens §§ 30 og
31 i den unges hjælp.
De 24.000 kr. opgøres pr.
kalenderår. Ved fradrag regnes med bruttoindtægter,
dvs. indtægten før der betales skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2015.
Unge enlige forsørgere, der har barnet
anbragt uden for hjemmet, vil efter lovens ikrafttræden den
1. januar 2015 få ret til uddannelses- eller
kontanthjælpssats som enlig forsørger, jf. lovens
§ 23, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 3, nr. 1.
Unge, der deltager i en særlig
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), vil fra den 1. januar 2015
ikke længere få fradrag for arbejdsindtægter, der
ikke overstiger 24.000 kr. om året før skat.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 23.
Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager
uddannelseshjælp. Stk. 2-4. . .
. Stk. 5. For en
enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af betingelserne i § 5,
stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes
uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige
forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag var opfyldt. | | 1. I § 23, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden
for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.« | | | | § 25.
Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og
aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.
Personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven, modtager kontanthjælp. Stk. 2-5. . .
. Stk. 6. For en
enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af betingelserne i § 5,
stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes
kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger
ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
var opfyldt. Stk. 7. . .
. | | 2. I § 25, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden
for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.« | | | | § 31. Har
ansøgeren eller ægtefællen
arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved
beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter
§§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes
på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b. | | 3 I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »pr. udført arbejdstime«: », jf. dog
stk. 3« | Stk. 2. For
personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet
ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er
fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
omregningen. | | 4. I § 31 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på
op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2015. |
|