Bilag 1

PROTOKOL

TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN INDIEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER OG PROTOKOLLEN MED BESTEMMELSER TIL TYDELIGGØRELSE AF OVERENSKOMSTEN, HVILKE BEGGE BLEV UNDERTEGNEDE I KØBENHAVN DEN 8. MARTS 1989.

Kongeriget Danmarks regering

og

Republikken Indiens regering;

Som ønsker at indgå en protokol (herefter omtalt som »ændringsprotokol«) til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten, hvilke begge blev undertegnede i København den 8. marts 1989 og som trådte i kraft den 13. juni 1989 (herefter omtalt som henholdsvis »overenskomsten« og »protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten«);

Er blevet enige om følgende bestemmelser, der skal have virkning mellem Danmark og Indien og i overensstemmelse med den protokol, der blev undertegnet i København den 8. marts 1989 om udvidelse af overenskomsten til i sin helhed at gælde for Færøerne, til også at have virkning mellem Færøerne og Indien:

Artikel 1

Overenskomstens artikel 26 ophæves og erstattes af følgende artikel:

»Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter eller attesterede kopier af dokumenterne), som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder deraf, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelse af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller retsafgørelser. Uanset det foran anførte kan oplysninger, som en kontraherende stat har modtaget, anvendes til andre formål, når disse oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål i henhold til lovgivningen i begge kontraherende stater og forudsat, at den kompetente myndighed i den stat, der giver oplysningerne, giver tilladelse hertil.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger (herunder dokumenter eller attesterede kopier af dokumenterne), som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (»ordre public«).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, selv om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssige formål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.«

Artikel 2

Det følgende stykke 3 indsættes efter stykke 2 i protokollen til overenskomsten med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten:

»3. For så vidt angår artikel 26, er der enighed om, at den nye ordlyd af artikel 26 (2010 versionen) dækker skatteundersøgelser i udlandet, således som det er anført i afsnit 9.1 i OECD's kommentarer til artikel 26.«

Artikel 3

1. Hver af de kontraherende stater skal give underretning til den anden om gennemførelsen af de procedurer, som er påkrævet for den pågældende stat, for at denne protokol kan træde i kraft. Protokollen træder i kraft på den første dag i den måned, som følger efter datoen for modtagelse af den sidste af disse underretninger.

2. Bestemmelserne i denne protokol skal forblive i kraft, så længe som overenskomsten forbliver i kraft.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10. oktober 2013 på dansk, hindi og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem teksterne på dansk og hindi, er den engelske tekst afgørende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre en protokol med Indien om ændring af en artikel i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1989, når protokollens betingelser herfor er opfyldt.

Ændringen vedrører dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udveksling af oplysninger. Ved ændringen er bestemmelsen formuleret i overensstemmelse med den nyeste internationale standard. Ændringen sikrer de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager.

Protokollen skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser, støttet af såvel Danmark som Indien, for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af Grundlovens § 19 samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder protokollen.

2. Lovforslagets formål og baggrund

I en stadig mere globaliseret verden er landenes behov for gensidig bistand på beskatningsområdet stigende. Den teknologiske udvikling og den stigende internationalisering har medført større mobilitet og bedre muligheder for, at skattepligtige i et land kan have indtægter og kapital i et andet land. Håndhævelsen af skattelovgivningen i det enkelte land bliver derfor i højere og højere grad afhængig af, at skattemyndighederne kan få relevante oplysninger og anden bistand fra udlandet. Til brug for skatteligning, kontrol og opkrævning af skatter kan skattemyndighederne både have behov for oplysninger fra de pågældende skattepligtige og tredjeparter i ind- og udland og behov for oplysninger og anden bistand fra udenlandske skattemyndigheder.

Inden for det sidste årti har internationale fora med G20 og G8 i spidsen i stigende grad haft fokus på, at skattemyndighedernes behov for at samarbejde er stigende, idet et sådant samarbejde er af betydning for mulighederne for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse på globalt plan.

Danmark har altid deltaget aktivt i international udveksling af oplysninger på skatteområdet og har indgået en række forskellige aftaler med andre lande og områder herom.

International udveksling af skatteoplysninger foregår især på grundlag af en bestemmelse herom i de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster. Disse er som hovedregel udformet med udgangspunkt i OECD's model for sådanne aftaler. Modellen er alene en anbefaling og ikke bindende. For så vidt angår artiklen om informationsudveksling har Danmark dog altid taget udgangspunkt i OECD's model ved forhandlinger om nye dobbeltbeskatningsoverenskomster.

OECD's model er ikke stationær, og artiklen om informationsudveksling har senest gennemgået en væsentlig revision i 2005. Efter modellen fra før 2005 var det bl.a. muligt for et land at afvise at give oplysninger fra pengeinstitutter på grundlag af landets egne hemmeligholdelsesregler og at afvise at indhente oplysninger til brug for videregivelse til udlandet, hvis landet ikke selv havde behov for sådanne oplysninger til brug for sin egen beskatning. Efter modellen fra 2005 kan landene ikke afslå anmodninger om oplysninger med disse begrundelser.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Indien er underskrevet i 1989, og dens bestemmelse om udveksling af oplysninger følger den daværende OECD-model og indeholder således ikke de nyeste præciseringer.

Danmark har den 10. oktober 2013 indgået en protokol med Indien om ændring af artiklen om udveksling af oplysninger. Den nye affattelse af artiklen er i overensstemmelse med OECD's seneste model.

Artiklen om udveksling af oplysninger medfører, at de to landes kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger til brug ved korrekt ansættelse af indkomst til beskatning. Hvis de indiske skattemyndigheder anmoder de danske skattemyndigheder om oplysninger, som ikke allerede er i de danske myndigheders besiddelse, kan de danske myndigheder pålægge personer og selskaber her i landet, som har oplysningerne, at afgive dem med henblik på videregivelse til de indiske myndigheder til brug ved indisk beskatning.

Skattekontrollovens § 8 Y medfører, at bestemmelser i lovgivningen om pligt til at afgive oplysninger til brug for danske skatteansættelser finder anvendelse, når de danske skattemyndigheder i skattesager, som ikke er straffesager, yder bistand i form af oplysninger til den kompetente myndighed i en anden stat til brug ved skatteansættelse i den anden stat, når denne bistand sker som led i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst.

3. Protokollen med Indien

Protokollen med Indien medfører, at artiklen om udveksling af oplysninger i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst formuleres på grundlag af OECD's 2010-model til denne artikel i dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Den nye version af artiklen om udveksling af oplysninger (artikel 26) afviger især fra de hidtidige versioner af artiklen derved, at der ved revisionen i 2005 er indsat et nyt stk. 4 og 5. Stk. 4 medfører, at hvis et lands myndigheder ikke allerede har de oplysninger, som det andet lands myndigheder anmoder om, skal de førstnævnte myndigheder indhente oplysningerne efter de foranstaltninger, der er til rådighed. Et lands myndigheder kan ikke afvise at indhente oplysninger med den begrundelse, at de pågældende myndigheder ikke har behov for oplysningerne til egne formål. Stk. 5 medfører, at der også er pligt til at meddele oplysninger, som skal indhentes fra et pengeinstitut m.v. Den nye artikel giver desuden mulighed for at udveksle oplysninger vedrørende alle skatter af enhver art i de to lande, hvor den tidligere artikel kun gav mulighed for at udveksle oplysninger vedrørende de skatter, der i øvrigt var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Derudover er der ved revisionen i 2010 indsat en ny bestemmelse i stk. 2. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige i det modtagende land og må som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål end skattemæssige. Ved revisionen i 2010 er der dog gjort den undtagelse, at oplysningerne kan anvendes til andre, ikke-skattemæssige formål, hvis begge landes lovgivning muliggør dette, og den kompetente myndighed i den afgivende stat giver tilladelse dertil. De andre formål, der kan være tale om, er bl.a. efterforskning af hvidvask, korruption og terrorfinansiering.

OECD's 2010-model er også optaget i Danmarks udkast til brug for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomst og er første gang anvendt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tjekkiet af 25. august 2011.

Protokollen indeholder i en særlig artikel en erklæring om, at parterne er enige om, at den nye ordlyd af artikel 26 (2010 versionen) dækker skatteundersøgelser i udlandet, således som det er anført i afsnit 9.1 i OECD's kommentarer til artikel 26.

Skatteundersøgelser i udlandet er et blandt en række midler, der i en årrække har været anvendt til at udveksle oplysninger blandt lande, der har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med en artikel om udveksling af oplysninger, der følger OECD's til enhver tid aktuelle model. Der henvises til gennemgangen i bemærkningerne til § 1. Der er, som angivet i protokollen, alene tale om en præcisering, som er medtaget efter indisk ønske.

Endelig fremgår det af protokollens indledningstekst, at protokollen også skal have virkning mellem Færøerne og Indien. Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster finder som udgangspunkt ikke anvendelse for så vidt angår Færøerne og Grønland, men den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1989 er ved en protokol undertegnet samtidig med dobbeltbeskatningsoverenskomsten udvidet til at finde anvendelse mellem Indien og Færøerne. Færøerne og Indien ønsker, at også den nye protokol med bl.a. en ændret ordlyd af artiklen om udveksling af oplysninger skal finde anvendelse mellem dem indbyrdes.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke umiddelbare provenumæssige konsekvenser, idet den gældende dansk-indiske dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en artikel, der giver mulighed for, at parterne kan udveksle oplysninger i skattesager. At dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved protokollen bringes i tekstmæssig overensstemmelse med OECD's nyeste model for artiklen om udveksling af oplysninger, kan anskues som udtryk for begge aftaleparters intentioner om at gøre aktiv brug af dette samarbejde, hvilket alt andet lige kan medføre positive provenumæssige konsekvenser for begge lande. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af de provenumæssige konsekvenser for Danmark, men de skønnes at være begrænsede.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er tale om godkendelse af en allerede underskrevet ændringsprotokol til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at bestemmelserne i protokollen til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1989 mellem Danmark og Indien og den hertil knyttede protokol med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten skal gælde her i landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er optaget som bilag til den foreslåede lov.

Hvad angår protokollens indhold bemærkes følgende:

Indledningen præciserer, at protokollen ikke alene skal have virkning mellem Indien og Danmark, men også mellem Indien og Færøerne. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten finder som udgangspunkt ikke anvendelse på Færøernes og Grønlands områder, men den er ved en protokol af 8. marts 1989 (underskrevet ved samme lejlighed som dobbeltbeskatningsoverenskomsten) udvidet til tillige at finde anvendelse i forholdet mellem Færøerne og Indien. Færøerne og Indien er kommet overens om, at også ændringsprotokollen skal finde anvendelse imellem dem.

Artikel 1 fastslår, at overenskomstens artikel 26 om udveksling af oplysninger ophæves og erstattes af en ny formulering.

Da den nye udgave af artiklen er formuleret på grundlag af OECD-modellen, vil Danmark også fortolke den i overensstemmelse med de bemærkninger til artiklen om udveksling af oplysninger, der følger af OECD-modellen.

Den nye artikel pålægger de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Indien at udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller landenes interne lovgivning kan føres ud i livet. Det vil bl.a. sige, at skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til at udveksle oplysninger gælder for skatter af enhver art og altså ikke kun for de skatter, der i øvrigt er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som opregnet i dennes artikel 2. F.eks. omfattes indirekte skatter som moms og punktafgifter af udvekslingen, selv om de ikke er omfattet af artikel 2.

Det er ikke en betingelse, at den pågældende person skal være hjemmehørende i Danmark eller i Indien, selv om dobbeltbeskatningsoverenskomsten efter sin artikel 1 som helhed kun gælder for sådanne personer. Det betyder, at Danmark og Indien f.eks. kan udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning af et her beliggende fast driftssted af et foretagende, der er hjemmehørende i et tredjeland.

De udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på samme måde som de oplysninger, som skattemyndighederne i henholdsvis Danmark og Indien indhenter til eget brug.

Oplysninger kan udveksles på en række forskellige måder. I bemærkningerne til OECD-modellens artikel om udveksling af oplysninger omtales specifikt følgende måder:

Som minimum pålægger artiklen parterne at udveksle oplysninger efter anmodning. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Indien i en given situation har grund til at formode, at skattemyndighederne i den anden stat er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige for skatteligningen, kan de anmode myndighederne i den anden stat om at videregive oplysninger til brug for den konkrete sag. Skattemyndighederne i den stat, der anmoder om oplysninger, skal påvise, at oplysningerne kan forventes at være relevante for beskatningen i den konkrete sag, og de skal have udtømt mulighederne for selv at fremskaffe oplysningerne. Myndighederne i den anden stat har under disse forudsætninger som udgangspunkt pligt til at fremskaffe de efterspurgte oplysninger, hvis de da findes. Hvis de myndigheder, der er blevet bedt om oplysninger, ikke allerede er i besiddelse af oplysningerne, skal de anvende de samme fremgangsmåder for at fremskaffe dem andetsteds fra, som de ville have anvendt, hvis de selv havde brug for oplysningerne.

Artiklen giver også mulighed for spontan udveksling af oplysninger. Hvis f.eks. SKAT kommer i besiddelse af oplysninger, som man skønner vil være nødvendige for skattemyndighederne i Indien, kan disse oplysninger sendes til Indien, selv om Indien ikke har anmodet om dem.

Artiklen giver også mulighed for automatisk udveksling af oplysninger. Det betyder, at skattemyndighederne i den ene stat systematisk, elektronisk og med faste mellemrum sender standardiserede oplysninger til den anden stat. Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger til personer, der er hjemmehørende i den anden stat, eller om finansielle konti, der tilhører personer, der er hjemmehørende i den anden stat.

Artiklen giver også mulighed for, at repræsentanter fra den ene stats skattemyndigheder kan være til stede ved skatteundersøgelser, som den anden stats skattemyndigheder foretager hos en person eller en virksomhed på sit territorium. Indien har lagt særlig vægt på at få præciseret, at der er hjemmel til denne form for samarbejde, og dette fremgår derfor udtrykkeligt af protokollens artikel 2, jf. nedenfor.

Artiklen giver også mulighed for, at de to stater aftaler at gennemføre en såkaldt simultan revision, hvor deres skattemyndigheder hver på sit territorium undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skattepligtige, hvori de har en fælles eller beslægtet interesse, med henblik på, at skattemyndighederne efterfølgende udveksler alle relevante oplysninger, som de er kommet i besiddelse af.

Artiklen fastlægger ikke regler for, om udvekslingen skal foregå på den ene eller den anden måde. Den udelukker heller ikke, at samarbejdet foregår i en kombination af flere af de omtalte måder, eller at Danmark og Indien aftaler nye former for samarbejde inden for rammerne af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Artiklen fastslår, at en stat ikke har pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter (f.eks. foranstaltninger til at indhente oplysninger) i strid med dens lov­givning eller ­praksis eller give oplysninger, som ville afsløre forretningshemmeligheder, eller som ville stride imod almene interesser (det såkaldte ordre public). Derimod er det præciseret i artiklen, at udvekslingsforpligtelsen også omfatter oplysninger, der skal indhentes fra banker og andre finansielle institutter.

Artikel 2 præciserer, at Danmark og Indien er enige om, at den nye artikel om udveksling af oplysninger (overenskomstens artikel 26, jf. protokollens artikel 1) omfatter den form for samarbejde, hvor den ene stats skattemyndigheder tillader, at repræsentanter for den anden stats skattemyndigheder er til stede ved en skatteundersøgelse, som den førstnævnte stats skattemyndigheder foretager hos en person eller en virksomhed på sit territorium. Artiklen henviser til kommentaren til OECD's modeloverenskomst, hvori denne form for samarbejde er omtalt.

Artiklen er indsat efter ønske fra Indien, der har ønsket det præciseret, at denne form for samarbejde kan finde sted, selv om det ikke fremgår direkte af ordlyden af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udveksling af oplysninger. Danmark har i forvejen et sådant samarbejde med en række andre stater og er indstillet på også at indtræde i et sådant samarbejde med Indien, hvor dette måtte være relevant i konkrete sager. Det gælder såvel før som efter ikrafttrædelsen af protokollen, idet Danmark er af den opfattelse, at allerede den gældende formulering af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26 indeholder hjemmel til et sådant samarbejde.

Artikel 3 er protokollens ikrafttrædelsesbestemmelse. De to stater skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttræden er gennemført. Når den sidste af disse underretninger er modtaget, træder protokollen i kraft på den første dag i den umiddelbart efterfølgende måned.

Protokollen forbliver herefter i kraft, så længe dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien forbliver i kraft.

Til § 2

Efter § 2 træder loven i kraft på det tidspunkt, hvor den nye protokol træder i kraft.

Efter protokollens artikel 3 skal de to lande udveksle underretninger om, at de har gennemført de nødvendige procedurer for protokollens ikrafttræden. Når den sidste af disse underretninger er modtaget, træder protokollen i kraft på den første dag i den umiddelbart efterfølgende måned. Indien har ved note af 19. december 2013 underrettet Danmark om, at de har afsluttet deres interne procedure for protokollens ikrafttræden.

Der vil blive offentliggjort en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden samt en bekendtgørelse af protokollen med gengivelse af den danske og den engelske tekst. Den på hindi affattede tekst vil blive udeladt.