Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven og
forskellige andre love
(Gennemsigtighed i valg af uddannelse,
forsikring af gæsteforskere, krav til oversættelse af
eksamensbeviser og midlertidig overgangsordning om supplering
mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 960 af 14. august 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en
bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav til
en kanditatuddannelse.«
2.
Efter § 8 a indsættes:
Ȥ 8
b. Ministeren kan kræve personoplysninger fra
universitetet om studerende og færdiguddannede til brug for
indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af
uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og
færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i
forhold til deres beskæftigelse.«
3.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22
a. Universitetet kan påtage sig forsikringsansvaret
for udenlandske gæsteforskere og ikkeindskrevne
gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved
universitetet pådrager sig skade eller påfører
skade på ting eller andre personer.«
4. I
§ 26, stk. 1, indsættes
efter »§ 19, stk. 1,«: »jf. dog § 26
a,«.
5.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26
a. Ministeren refunderer deltagerbetalingen for studerende,
der efter afsluttet bacheloruddannelse indskrives på eller er
indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en
forudsætning for refusionen, at den studerende over for
universitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en
kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og
bestået enkeltfag.
Stk. 2. Universitetet
tilbagebetaler den deltagerbetaling, der er betalt for deltagelse i
enkeltfag i perioden fra den 1. september 2014 til den 31. januar
2015, til studerende, som opfylder betingelserne i stk.
1.«
§ 2
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august
2014, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ 44
a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve
personoplysninger fra erhvervsakademiet om studerende og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om
studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres
uddannelses relevans i forhold til deres
beskæftigelse.«
§ 3
I lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
936 af 25. august 2014, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 45 indsættes:
Ȥ 45
a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve
personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om
studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres
uddannelses relevans i forhold til deres
beskæftigelse.«
§ 4
I lov om medie- og journalisthøjskolen,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39
a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve
personoplysninger fra højskolen om studerende og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om
studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres
uddannelses relevans i forhold til deres
beskæftigelse.«
§ 5
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af
11. december 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 750 af
25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13, stk. 6, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
2.
Efter § 14 indsættes i kapitel
6:
Ȥ 14
a. Uddannelsesinstitutionen kan påtage sig
forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og
ikkeind-skrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i
deres ophold ved institutionen pådrager sig skade eller
påfører skade på ting eller andre
personer.«
3.
Efter § 15 c indsættes:
Ȥ 15
d. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve
personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om
studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres
uddannelses relevans i forhold til deres
beskæftigelse.«
§ 6
I lov om maritime uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 520
af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 23 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve
personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende,
elever og færdiguddannede til brug for indsamling af
oplysninger om studerendes og elevers vurdering af
uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og
færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i
forhold til deres beskæftigelse.«
§ 7
I lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
krav til ansøgere om oversættelse af eksamensbeviser
m.v.«
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 1, 4 og 5, har virkning fra den 1. september 2014.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 1, 4 og 5, har gyldighed til og med den 31. august 2016.