Betænkning afgivet af Uddannelses-
og Forskningsudvalget den 2. december 2014
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november
2014 og var til 1. behandling den 25. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
uddannelses- og forskningsministeren sendte den 5. september 2014
dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, FIV
alm. del - bilag 247. Den 12. november 2014 sendte uddannelses- og
forskningsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Efter fremsættelsen har uddannelses-
og forskningsministeren den 13. november 2014 sendt et udkast til 5
ændringsforslag til udvalget, jf. bilag 2. Den 26. november
2014 sendte uddannelses- og forskningsministeren
høringssvarene og ændringsforslagene (med en sproglig
rettelse) samt et notat herom til udvalget, jf. bilag 5.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til nr. 1
Af uddannelses- og
forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Gennemsigtighed i valg af
uddannelse, forsikring af gæsteforskere, krav til
oversættelse af eksamensbeviser og midlertidig
overgangsordning om supplering mellem bacheloruddannelse og
kandidatuddannelse)«.
[Præcisering af lovforslagets
undertitel som følge af ændringsforslag nr. 2 og
3]
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
5 indsættes som stk.
3:
»Stk. 3.
Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en
bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav
på kandidatuddannelse.««
[Ændring af regler om udbud
af enkeltfag]
3)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I §
26, stk. 1, indsættes efter »§ 19, stk.
1,«: »jf. dog § 26 a,«.
03.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26
a. Ministeren refunderer deltagerbetalingen for studerende,
der efter afsluttet bacheloruddannelse indskrives på eller er
indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en
forudsætning for refusionen, at den studerende over for
universitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en
kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og
bestået enkeltfag.
Stk. 2. Universitetet
tilbagebetaler den deltagerbetaling, der er betalt for deltagelse i
enkeltfag i perioden fra den 1. september 2014 til den 31. januar
2015, til studerende, som opfylder betingelserne i stk.
1.««
[Refusion af deltagerbetaling ved
udbud af enkeltfag som følge af ændringsforslag nr.
2]
Til § 8
4) Som
stk. 2 og 3
indsættes:
»Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 01, 02 og 03, har virkning fra den 1. september
2014.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 01, 02 og 03, har gyldighed til og med den 31. august
2016.«
[Gyldighedsperiode på 2
år for supplering mellem bachelo?ruddannelse og
kandidatuddannelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer
lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag
nr. 2 og 3.
Til nr. 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet er
blevet opmærksomt på, at en del studerende ikke i tide
er blevet bekendt med, at reglerne om supplering mellem bachelor-
og kandidatuddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav
til kandidatuddannelse blev afskaffet med virkning for de
studerende, der bliver optaget på en kandidatuddannelse efter
den 1. september 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om
ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov
om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om
maritime uddannelser og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU). Lovens baggrund er aftale af
18. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale
Venst?re), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti. Det var en del af den politiske aftale, at
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge
området tæt, jf. initiativ 12b. Supplering efter
optagelse på kandidatuddannelse.
Med ændringsforslaget kan bachelorer,
der har suppleret eller er i gang med at supplere deres
bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse i form af
enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser med henblik på
at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, benytte
gennemført og bestået supplering i forbindelse med
ansøgning om optagelse til en kandidatuddannelse i
årene 2015 og 2016. Kandidatuddannelser har normalt optagelse
en gang om året med studiestart den 1. september. Enkelte
kandidatuddannelser har dog optagelse to gange om året med
studiestart henholdsvis den 1. februar og den 1. september.
Ændringsforslaget sikrer, at det
enkelte universitet får mulighed for at fastsætte
adgangskravene til kandidatuddannelser, så bachelorer, der
har suppleret deres bacheloruddannelse eller
professionsbacheloruddannelse i form af enkeltfag frem til og med
den 31. august 2016, senest kan benytte deres supplering i
forbindelse med ansøgning om optagelse til en
kandidatuddannelse med studiestart den 1. september 2016.
Tilsvarende vil gælde for personer med anden relevant dansk
eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Da
gennemført og bestået enkeltfag med henblik på
supplering til en given kandidatuddannelse ved et universitet
normalt ikke giver den studerende en ret til optagelse på
denne kandidatuddannelse, er det væsentligt, at universitetet
vejleder de studerende herom, inden de påbegynder
suppleringen.
Ministeren vil med hjemmel i
universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., desuden foretage de
nødvendige justeringer på
bekendtgørelsesniveau, så det tydeliggøres, at
supplering via enkeltfag inden optagelsen på
kandidatuddannelse kan indgå i adgangsgrundlaget frem til og
med den 31. august 2016. Samtidig får universiteterne dermed
også en længere tidshorisont til dels at udarbejde nye
adgangs- og optagelsesregler til deres kandidatuddannelser, dels at
informere og vejlede de studerende i rimelig tid.
Universiteterne skal i den 2-årige
overgangsperiode sikre, at arbejdet med udvikling af nye
kandidatuddannelser samt justering i de eksisterende
kandidatuddannelser fortsættes, således at flere
bachelorer og professionsbachelorer fremover kan optages på
en kandidatuddannelse uden krav om faglig supplering inden
optagelsen. Endvidere skal universiteterne fortsat sikre, at
bachelorstuderende får flere valgmuligheder, sådan at
bacheloruddannelsen giver direkte adgang til flere
kandidatuddannelser også på andre universiteter.
Tilsvarende skal professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne i dialog med universiteterne fortsat sikre, at
professi?onsbachelorstuderende får mulighed for at
vælge relevante fag, sådan at uddannelsen giver bedre
mulighed for optagelse på en kandidatuddannelse uden behov
for supplering, dog under hensyntagen til, at
professionsbacheloruddannelserne skal udgøre
selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.
Det er forventningen, at universiteterne i
arbejdet med nye adgangs- og optagelsesregler til deres
kandidatuddannelser i overgangsperioden også vil inddrage og
anvende den nye mulighed for supplering med op til 15 ECTS-point
efter optagelsen på kandidatuddannelsen. Derfor fastholdes
denne bestemmelse med universitetslovens § 5 a uændret.
Med kravet om tilmelding til fag og prøver hvert
studieår på 60 ECTS-point kan det for nogle studerende
være vanskeligt at skulle gennemføre ekstra 15
ECTS-point på kun et semester. Derfor er det samtidig
hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8,
stk. 1, 1. pkt., vil foretage justeringer i
eksamensbekendtgørelsens regler, hvorefter universiteterne
får mulighed for at fastsætte, at denne supplering
også kan tilrettelægges over to semestre og hermed
først være bestået efter udgangen af
første studieår efter studiestart, for at den
studerende kan fortsætte uddannelsen.
Til nr. 3
Det bemærkes, at supplering via
enkeltfag med henblik på at opfylde adgangskrav til
kandidatuddannelse i overgangsperioden - ud over refusionen af
deltagerbetalingen - fortsat vil være finansieret ved
deltidstaxameteret.
Med ændringsforslaget opretholdes, at
indskrivning på enkeltfag følger reglerne i
bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne
(deltidsbekendtgørelsen).
Med ændringsforslaget foreslås,
at den hidtidige overgangsordning, hvorefter staten refunderede
deltagerbetalingen for studerende, der har afsluttet en
bacheloruddannelse, herunder en professionsbacheloruddannelse, og
som supplerer deres bacheloruddannelse via enkeltfag for at opfylde
adgangskrav til kandidatuddannelse, videreføres i
overgangsperioden. Det indebærer, at universitetet ikke
må opkræve deltagerbetaling af den studerende, og at
den studerende, der har været indskrevet på et
enkeltfag efter afsluttet bachelor?uddannelse fra den 1. september
2014 med det formål at opfylde adgangskrav til en
kandidatuddannelse, har ret til at få den erlagte
deltagerbetaling tilbagebetalt.
Enkeltfag fra eksisterende
bacheloruddannelser anvendes som efter- og videreuddannelse, men
vil i den 2-årige overgangsperiode også fortsat kunne
anvendes som supplering med henblik på at opfylde adgangskrav
på kandidatuddannelse. For at den studerende kan deltage i
enkeltfag uden deltagerbetaling vil det derfor være et krav,
at den studerende over for universitetet skriftligt kan
dokumentere, at vedkommende ved at tage dette eller disse enkeltfag
opfylder adgangskravet til en given kandidatuddannelse ved
universitetet eller et andet universitet. Universitetet skal ikke
kontrollere, om den studerende efterfølgende ansøger
om at blive optaget eller bliver optaget på den
pågældende kandidatuddannelse.
Deltagerbetaling på enkeltfag er
forudbetalt til universitetet inden studiestart. Universitetet
bliver på grund af den midlertidige overgangsordning
forpligtet til at refundere deltagerbetalingen til alle de
studerende, der har betalt for deltagelse i supplering via
enkeltfag fra den 1. september 2014 og frem til den 31. januar
2015. Universitetet får herefter refunderet
deltagerbetalingen af ministeriet.
Ændringsforslaget forventes at betyde
merudgifter for staten på i alt 8,5 mio. kr. i 2014, 16,9
mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr. i 2016 som følge af refusion
af deltagerbetaling vedrørende studerende, der i
overgangsperioden er indskrevet på et enkeltfag fra en
bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav til
en kandidatuddannelse og de afledte taxameterudgifter.
Skønnet tager udgangspunkt i udgifterne i den hidtidige
2½-årige periode (eksklusive udgifter til
særligt tilrettelagte forløb, der ikke
videreføres som suppleringsmulighed).
Merudgiften i 2014-2016 foreslås
finansieret inden for de nuværende økonomiske rammer
på finanslovens § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Merudgiften er i 2014 blevet finansieret ved
forbrug af videreførelser på finanslovens §
19.25.05. Fællesbevillinger, som vil blive modsvaret af et
tilsvarende mindre forbrug på bevillinger med
videreførelsesadgang på finanslovens § 19.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. I 2015 og 2016 finansieres
merudgifterne ved omprioritering af bevillinger på
finanslovens § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, dog
kan der ikke bruges eventuelle uforbrugte midler fra de
taxameterstyrede konti. Midler overføres til §
19.25.05.77. Afskaffelse af deltagerbetaling til suppleringskurser,
hvorfra de udmøntes til universiteterne på baggrund af
den faktiske aktivitet og deltagerbetaling.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget vil den
midlertidige overgangsordning om mulighed for supplering mellem
bacheloruddannelse og kandidatuddannelse have virkning i en
2-årig periode fra den 1. september 2014 til og med den 31.
august 2016.
Det indebærer, at ansøgere med
en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller anden
relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau
fra den 1. september 2016 skal opfylde de adgangskrav, som
universitetet har fastsat til en kandidatuddannelse, via deres
bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, undtagelsesvis
supplere med op til 15 ECTS-point efter optagelsen på
kandidat?uddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 2.
Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen
(S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Simon Kollerup (S) Yildiz Akdogan
(S) Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jeppe
Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille
Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel
Haarder (V) Kristian Jensen (V) Karen Ellemann (V) nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina
Nedergaard (V) Mads Rørvig (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF)
Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA)
Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 66
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Kommenteret høringsoversigt og
høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren | 2 | Høringsbrev og høringsliste,
fra uddannelses- og forskningsministeren | 3 | Udkast for tidsplan til udvalgsbehandling
af lovforslag | 4 | Udkast til betænkning | 5 | Høringsnotat- og svar og justeret
ændringsforslag, fra uddannelses- og
forskningsministeren | 6 | Tidsplan til udvalgsbehandling af
lovforslag | 7 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 66
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om sikring af, at systemet for
indhentning af oplysninger ikke bliver et bureaukratisk og tungt
system, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
systemet så vidt muligt baseres på oplysninger, som i
forvejen samles, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
det digitale værktøj, der skal bruges, udformes og
planlægges i den nødvendige dialog med
uddannelsesstederne, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til
uddannelses- og forskningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene stillet af Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) og uddannelses- og forskningsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke i
forbindelse med systemet for indhentning af oplysninger bliver
opbygget et bureaukratisk og tungt system, som giver
uddannelsesinstitutionerne mere arbejde?
Svar:
I forbindelse med regeringens
gennemsigtighedsinitiativ vil Uddannelses- og Forskningsministeriet
indsamle studerendes vurderinger af uddannelseskvaliteten på
egne uddannelser og færdiguddannedes vurderinger af deres
uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse. For
at sikre sammenlignelige data er det besluttet, at data indsamles
centralt.
Uddannelsesinstitutionerne skal i forbindelse
med dataindsamlingen levere kontaktoplysninger vedrørende
studerende og dimittender til ministeriet. Kontaktoplysningerne er
basisoplysninger som navn, CPR-nummer, adresse og evt. e-mail og
telefonnummer. Ministeriet forventer, at disse oplysninger allerede
er tilgængelige i uddannelsesinstitutionernes
studieadministrative systemer, og at der derfor ikke vil være
et stort arbejde forbundet med at levere disse oplysninger. Det
skal således bemærkes, at uddannelsesinstitutioner
alene forpligtes til at udlevere de kontaktoplysninger, som
institutionen i forvejen er i besiddelse af.
Spørgsmål nr. 2:
Hvordan vil ministeren sikre, at systemet
så vidt muligt baseres på oplysninger, som i forvejen
samles, og på oplysninger, som institutionerne kan bruge til
deres eget kvalitetsarbejde i forhold til
institutionsakkrediteringen?
Svar
Gennemsigtighedsinitiativet udvikles i to
faser med dels registerbaserede data og spørgeskemabaserede
data. Uddannelses- og Forskningsministeriet har været i
tæt dialog med repræsentanter for
uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med udarbejdelsen af det
digitale værktøj, der skal præsentere data.
Denne dialog fortsættes og intensiveres i forbindelse med den
konkrete udarbejdelse af
spørgeskemaundersøgelsen.
Dialogen vil tage udgangspunkt i de
erfaringer, som institutionerne allerede har med
spørgeskemaundersøgelser blandt deres studerende og
dimittender f.eks. i forhold til institutionsakkreditering.
Spørgeskemaet udvikles i tæt samarbejde med
repræsentanter fra de videregående
uddannelsesinstitutioner. Det er forventningen, at en tæt
dialog med institutionerne kan danne grundlag for et fælles
spørgeskema, som rummer mange af de samme elementer, som
går på tværs af institutionernes egne
undersøgelser. Det er hensigten, at institutionerne skal
kunne supplere spørgeskemaet med egne
spørgsmål, og at institutionerne derfor kan beslutte
at lade egne undersøgelser erstatte af den centralt
indsamlede spørgeskemaundersøgelse.
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at det digitale
værktøj, der skal bruges, udformes og planlægges
i den nødvendige dialog med uddannelsesstederne, så
der er sikkerhed for, at valg af data, indsamlinger og returnering
af data foregår på en måde, som sikrer imod
unødvendigt bureaukrati?
Svar:
Dialogen med de videregående
uddannelsesinstitutioner vedrørende spørgeskemaet i
gennemsigtighedsinitiativet skal omhandle den konkrete udformning
af spørgsmålene i
spørgeskemaundersøgelsen. Ministeriet vil
efterfølgende stå for den konkrete indsamling,
bearbejdning af data, implementering i
gennemsigtighedsværktøjet samt returnering af data til
institutionerne.
Institutionernes mulighed for at få de
indsamlede data på egne studerende og færdiguddannede
retur forudsætter dog tilladelse fra Datatilsynet.