Fremsat den 12. november 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

(Understøttelse af de videregående uddannelsesinstitutioners muligheder for mere og bedre videregående voksen- og efteruddannelse m.v.)

§ 1

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 4. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven bortset fra § 6, stk. 4 og 11, §§ 8 a, 10 a og 12, ændres »Undervisningsministerens« til: »Undervisningsministerens eller uddannelses- og forskningsministerens«, »undervisningsministeren« ændres til: »undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren«, »Undervisningsministeren« ændres til: »Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren«, og »Ministeren« ændres til: »Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren«.

2. I § 1, stk. 3, ændres »område« til: »eller Uddannelses- og Forskningsministeriets områder«.

3. I § 3, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »professionsbacheloruddannelser«: », kapitel 2 i lov om maritime uddannelser, kapitel 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner«.

4. I § 3, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser«: », lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner«.

5. I § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår », når uddannelsen afkortes med minimum 15 pct.«.

6. I § 8, stk. 5, indsættes efter »størrelsen«: », bortfald og tilbagebetaling«.

7. I § 18 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Har undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan den pågældende minister fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Videregående voksenuddannelse« til: »Akademiuddannelse«, »videregående voksenuddannelse« ændres til: »akademiuddannelse«, og »videregående voksenuddannelser« ændres til: »akademiuddannelser«.

2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår »Erhvervsrettet«.

3. I § 15 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse.«

4. I § 15 i, stk. 1, ændres »en ingeniørhøjskoles« til: »en maritim uddannelsesinstitutions, en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitutions«.

5. I § 16, 2. pkt., indsættes efter »regulerede forløb«: »ved universiteterne«.

6. I § 16 indsættes som 3. pkt.:

»For masteruddannelser som regulerede forløb ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

7. I § 25, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For masteruddannelser som regulerede forløb modtager de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, tilskud og opkræver betaling for deltagelse efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Loven gælder ikke for eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ophør af eksisterende udbud af videregående efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

En forudsætning for, at vi i Danmark kan fastholde og udvikle jobs er, at medarbejderne har gode kompetencer. Det er derfor nødvendigt, at flere faglærte får mulighed for at tage efteruddannelse på videregående niveau, herunder at der bliver bedre adgang til efter- og videreuddannelse for faglærte på det maritime og kunstneriske område.

Med lovforslaget får de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner samme regelgrundlag for at udbyde efter- og videreuddannelse som erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Dermed harmoniseres regelsættet for efter- og videreuddannelse på det videregående uddannelsesområde, hvorved regeringens målsætning med sammenlægningen af alle videregående uddannelser i et ministerium med henblik på at højne kvaliteten i de videregående uddannelser og for at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelserne fremmes.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes på baggrund af initiativ 73 i Aftale om vækstpakke fra juni 2014, hvor regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har tilsluttet sig en aftale, som regeringen den 7. maj 2014 har indgået med DA og LO om at anbefale en række initiativer, som skal sikre ufaglærte og faglærte bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder (Vækstpakke 2014).

Som led i aftalen om Vækstpakke 2014 skal der ske en styrkelse af faglærtes muligheder for videregående uddannelse inden for tre områder:

- For det første skal der skabes et bredere og bedre udbud af efteruddannelse gennem udvikling af nye uddannelser inden for det tekniske og produktionsrettede område, så alle faggrupper får gode muligheder for at videreuddanne sig. Uddannelserne skal indrettes mere fleksibelt, således at videreuddannelse i højere grad kan kombineres med arbejds- og familieliv.

- For det andet skal det sikres, at der er et målrettet fokus på den enkeltes kompetencer og behov, således at erfarne faglærte i højere grad kan få meritgodkendt kompetencer opnået på arbejdsmarkedet.

- For det tredje skal der sikres bedre adgang til videregående uddannelse for faglærte på det kunstneriske og det maritime område.

Med lovforslaget omfattes de videregående maritime og kunstneriske uddannelser af det generelle regelsæt for efter- og videreuddannelse for de videregående uddannelsesinstitutioner, og dermed bliver de maritime og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ligestillet med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde.

Med lovforslaget skabes endvidere bedre mulighed for tilskud til individuel kompetencevurdering i forbindelse med adgang til eller afkortning af en videregående uddannelse.

Vækstpakke 2014 indeholder den begrænsning, at udbuddene af efter- og videreuddannelser skal målrettes faglærte, og finansieringen er tidsbegrænset, da der alene er afsat midler til nye uddannelsesmuligheder og øgede aktiviteter på det videregående voksen- og efteruddannelsesområde indtil 2020. Der er afsat 357 mio. kr. i perioden 2014-2020 til videregående voksen- og efteruddannelse, der er målrettet faglærte.

Såfremt der ikke afsættes nye midler, vil tilskuddet efter 2020 blive begrænset med udgangspunkt i de givne hjemler i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., herunder § 6, stk. 6 og 9, samt § 3, stk. 3.

Med lovforslaget får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Styrkelse af efter- og videreuddannelsesområdet gennem regelharmonisering

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at uddannelsesaktiviteten skal ligge inden for Undervisningsministeriets område. Efter ressortomlægningen den 3. oktober 2011 overgik de erhvervsrettede videregående uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser) fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, nu: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fra Økonomi- og Erhvervsministeriet overgik både de videregående maritime uddannelser og de maritime ungdomsuddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Fra Kulturministeriet overgik følgende videregående kunstneriske uddannelser: arkitekt-, design- og konservatoruddannelserne omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt diplom- og masteruddannelser via aftale efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Efter de gældende regler kan erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og universiteterne udbyde efter- og videreuddannelser efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der udbydes og finansieres efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter reglerne om deltidsuddannelse i universitetsloven, hvilket bl.a. indebærer, at der som udgangspunkt ydes delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling.

Efter de gældende regler kan de maritime uddannelsesinstitutioner alene udbyde uddannelsesaktiviteterne efter lov om maritime uddannelser, hvor al maritim grunduddannelse er fuldt statsfinansieret og uden deltagerbetaling. Obligatorisk efteruddannelse udløser som udgangspunkt fuldt taxametertilskud, mens anden kursusaktivitet normalt udbydes uden statstilskud og med fuld deltagerbetaling efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Efter de gældende regler kan de kunstneriske uddannelsesinstitutioner udbyde videregående kunstneriske uddannelser på diplom- og masterniveau efter aftale mellem undervisningsministeren og kulturministeren, jf. § 11, stk. 4, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelsen. Det vil sige, at der ikke ydes særskilt tilskud eller bevilling til de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners efter- og videreuddannelser. Institutionerne har mulighed for at medfinansiere aktiviteterne ud af den generelle bevilling. Aktiviteterne gennemføres dog som hovedregel med fuld deltagerbetaling.

Hverken de maritime eller de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller fuldt ud af lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, hvorfor disse institutioners muligheder for udbud af efter- og videreuddannelse er begrænsede.

3.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget omfattes de videregående maritime uddannelser og de videregående kunstneriske uddannelser af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og af lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Forslaget vil medføre, at de maritime uddannelsesinstitutioner kan udvikle nye efteruddannelsestilbud på det videregående niveau, der kan modsvare aftagernes kompetencebehov. Det vil f.eks. gavne personer med en ældre uddannelse, som vil kunne få mulighed for at tage nye fag i uddannelsen og dermed holde sig opdateret på den tekniske udvikling.

Endvidere vil forslaget medføre, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i højere grad kan udvikle efteruddannelsestilbud, der retter sig mod faglærte. Det vil f.eks. være relevant inden for bygge- og anlægsområdet, bygningsrenovering, innovation og formgivning.

Aftalen om Vækstpakke 2014 indeholder den begrænsning, at der alene er afsat midler til nye uddannelsesmuligheder og øget aktivitet, som er målrettet faglærte på de videregående voksen- og efteruddannelser frem til 2020. Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor regulere uddannelsesinstitutionernes udbud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., således at udbuddet målrettes faglærte, og således at de økonomiske rammer, der indgår i aftalen med DA og LO og i vækstpakken, overholdes. Det er hensigten, at de maritime uddannelsesinstitutioner får mulighed for at udbyde enkeltfag fra heltidsuddannelserne, deltidsuddannelse på akademi- og diplomniveau samt fagspecifikke kurser. De kunstneriske uddannelsesinstitutioner får samme muligheder, dog således at deltidsuddannelse alene kan udbydes på akademiniveau.

De eksisterende udbud af videregående efter- og videreuddannelser på de maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner videreføres i en overgangsperiode efter de gældende bestemmelser i lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

3.2. Bedre finansiering af individuel kompetencevurdering uanset afkortningens længde

3.2.1. Gældende ret

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indeholder i dag en bestemmelse om, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., at der kun kan ydes tilskud til individuel kompetencevurdering i forbindelse med en videregående uddannelse, hvis uddannelsen afkortes med minimum 15 pct., hvilket svarer til 10 ECTS-points.

Modulstørrelsen på de videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne har i dag et omfang på enten 5 eller 10 ECTS-point.

Realkompetencevurderinger har til formål at sikre individuel kortlægning af de kvalifikationer, f.eks. faglærte har opnået på arbejdsmarkedet. Vurderingerne kan bl.a. bidrage til at afdække, om den enkelte besidder de nødvendige kvalifikationer til at få adgang til videregående efteruddannelser, som den pågældende ellers ikke ville have haft direkte adgang til via sit uddannelsesniveau. Desuden kan realkompetencevurdering medvirke til at sikre en kvalificeret afkortning af uddannelsestiden for den faglærte, som i forvejen har opnået kompetencer, der svarer til mål for dele af en efteruddannelse.

Realkompetencevurderinger anvendes i dag kun i mindre omfang på det videregående område.

3.2.2. Den foreslåede ordning

For at øge antallet af faglærte, der tager en videregående efteruddannelse, forbedres institutionernes muligheder for at modtage tilskud til realkompetencevurderinger i forbindelse med optag på eller afkortning af videregående efteruddannelse.

Adgangskrav og udsigten til at skulle gennemgå og betale for realkompetencevurdering og for uddannelsesdele, hvor den uddannelsessøgende allerede har kompetencer fra praktisk erfaring, kan udgøre en barriere for, at faglærte søger videregående uddannelse. Med øget anvendelse af realkompetencevurderinger vil barrieren blive mindre.

Realkompetencevurderingerne skal bruges til at give kvalificerede uddannelsessøgende adgang til videregående efteruddannelse, som de under de nugældende regler ikke har direkte adgang til, og til at afkorte uddannelsestiden for uddannelsessøgende, der i forvejen har opnået kompetencer, der svarer til mål for dele af en efteruddannelse.

Med lovforslaget får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til individuel realkompetencevurdering, selv om afkortning af uddannelsen bliver mindre end 10 ECTS-point, hvilket vil gøre det muligt at yde tilskud til realkompetencevurderinger til alle modulstørrelser i akademi- og diplomuddannelserne (dvs. til moduler ned til et omfang på 5 ECTS-point) og til realkompetencevurderinger i forhold til adgangskrav til akademi- og diplomuddannelser.

3.3. Forsvarets militære diplomuddannelse

3.3.1. Gældende ret

Efter lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf. lov nr. 624 af 12. juni 2013, har forsvarsministeren hjemmel til at udbyde videregående uddannelser, herunder diplom- og masteruddannelser, samt fastsætte adgangskrav til disse. Forsvarsministeriet har efter det nye forsvarsforlig besluttet at omlægge den militære officersuddannelse fra professionsbacheloruddannelse til diplom- og masteruddannelse.

3.3.2. Den foreslående ordning

Forsvarsministeriet forventer at optage ansøgere på den nye officersuddannelse direkte fra en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse fra det ordinære uddannelsessystem. Det er samtidig Forsvarsministeriets vurdering, at disse ansøgere vil kunne have svært ved at opfylde adgangskravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Dette er begrundet i, at Forsvarsministeriet kun vil kunne tilbyde disse ansøgere et kortere ansættelsesforløb i Forsvaret inden optagelse på den militære diplomuddannelse. Det bemærkes dog, at forløbet til gengæld vil være særligt kvalificerende i forhold til den militære diplomuddannelse.

Med forslaget gives der mulighed for, at uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse. Det forventes, at Forsvarsministeriet vil fastsætte regler om, at den relevante erhvervserfaring kan opnås gennem et særligt kvalificerende forløb inden for Forsvaret, og at omfanget af denne erhvervserfaring kan have et mindre omfang end 2 år.

Udgifterne til Forsvarsministeriets militære diplom- og masteruddannelser afholdes inden for Forsvarsministeriets egen bevilling.

3.4 Overgangsordning

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at loven ikke gælder for de eksisterende udbud af videregående efter- og videreuddannelser på de maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det er således forudsat, at disse udbud fortsætter i en overgangsperiode efter de gældende bestemmelser i lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner med den nuværende finansiering.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 3, stk. 3, nærmere regler i en bekendtgørelse om ophør af de eksisterende udbud af efter og videreuddannelser udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Overgangsperiodens længde vil afhænge af det udredningsarbejde som skal iværksættes på det maritime og det videregående kunstneriske område.

Baggrunden herfor er, at der er behov for en nærmere udredning og udfasning af de nuværende ordninger for videregående efter- og videreuddannelse. Udredningen må afklare, hvilke kurser og uddannelser, der umiddelbart kan overgå til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og hvilke der må udbydes som indtægtsdækket virksomhed, herunder hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger, der er behov for i den forbindelse. Hermed får såvel uddannelsesinstitutionerne som borgere også tid til omstilling til de nye niveauer for deltagerbetaling henholdsvis taxametertilskud.

Efter 2020, hvor aftalen om Vækstpakke 2014 udløber, vil de nye udbud som udgangspunkt skulle begrænses eller gennemføres uden tilskud. I den gældende lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., er der i § 6, stk. 6 og 9, samt § 3, stk. 3, de nødvendige hjemler hertil. Ministeren kan således på de årlige finanslove bestemme, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra udbydes uden tilskud eller som indtægtsdækket virksomhed. Samt for de enkelte uddannelsesinstitutioner kan fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter, eller kan begrænse en institutions adgang til at udbyde fagspecifikke kurser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget åbner mulighed for, at maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde efteruddannelse under lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Der vil blive ydet tilskud til enkeltfag, fagspecifikke kurser og akademiuddannelser.

På det maritime område, vil der tillige blive ydet tilskud til diplomuddannelser.

Der vil blive ydet tilskud efter det eksisterende takstkatalog for åben uddannelse, jf. finanslovens § 19.36.01. Åben uddannelse.

Enkeltfag fra de maritime og kunstneriske uddannelse vil i 2015 blive indplaceret med en undervisningstakst på 34.200 kr. pr. årsstuderende og en bygningstakst på 3.600 kr. pr. årsstuderende (eksklusiv momstillæg).

Der vil ikke blive ydet tilskud til diplom- og masteruddannelser samt enkeltfag fra kandidatuddannelserne på de kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner, da de ikke er henvendt til faglærte, som aftalen om Vækstpakke 2014 er målrettet.

Det forventes, at en del af aktiviteterne vil substituere eksisterende aktivitet på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Såfremt grundlaget for eksisterende maritime efteruddannelseskurser efter overgangsordningen ændres fra lov om maritime uddannelser til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., vil det betyde, at disse kurser vil udløse lavere taxametertilskud end tilfældet er i dag. En sådan omlægning vil have en begrænset positiv statsfinansiel effekt.

Bevillingen til taxametertilskud til åben uddannelse er på forslag til finanslov for finansåret 2015 forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt, svarende til en nettoaktivitetsstigning på ca. 70 årsstuderende ved et gennemsnitligt tilskud på ca. 30.000 kr. pr. årsstuderende. Tilsvarende er bevillingen til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt, svarende til, at ca. 25 pct. af den forventede meraktivitet gennemføres som heltidsuddannelse med SVU.

Lovforslaget letter adgangen til at modtage tilskud til realkompetencevurderinger. Der er hidtil ydet tilskud til i gennemsnit ca. 50 realkompetencevurderinger pr. år. Bevillingen til taxametertilskud til åben uddannelse er med forslag til finanslov for finansåret 2015 forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 og frem svarende til en aktivitetsforøgelse på ca. 200 vurderinger i 2015 og ca. 400 vurderinger i 2016 og frem.

De nævnte udgifter til aktivitet, SVU og realkompetencevurderinger er finansieret som led i aftalen om Vækstpakke 2014.

Der er ikke i aftalen om Vækstpakke 2014 afsat midler til aktiviteterne efter 2020.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2014 til den 3. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Konservative Studerendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Maskinmesterskolen København, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Maskinmestrenes forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for forstanderne for de maritime institutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, SIMAC, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser og Aarhus Maskinmesterskole.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med ændringen foreslås det, at det kommer til at fremgå af de relevante bestemmelser i loven, hvorvidt beføjelsen er tillagt både undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren, eller hvorvidt beføjelsen kun er tillagt én af ministrene.

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås det at ændre § 1, stk. 3, således at efter- og videreuddannelse på videregående niveau i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. skal ligge inden for enten Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

De eksisterende maritime efter- og videreuddannelser, som ikke er på videregående niveau, fortsætter under lov om maritime uddannelser, indtil uddannelses- og forskningsministeren beslutter andet. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2 og 3.

De maritime og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner får med bestemmelsen hjemmel til at udbyde deltidsuddannelser, heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kurser, korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb med delvis taxametertilskud.

Med bestemmelsen vil de maritime uddannelsesinstitutioner kunne udbyde efteruddannelse på videregående niveau inden for vedvarende energi målrettet maskinmestre på samme vilkår som tilsvarende udbud målrettet personer med andre tekniske uddannelser. Det vil også blive muligt, at skibsførere kan tage nye efteruddannelsesmoduler målrettet offshore, eller at valgfag i de maritime videregående uddannelser vil kunne udbydes som enkeltfag under de nye regler om åben uddannelse.

Med bestemmelsen vil de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kunne udvikle nye efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for det videregående kunstneriske område, der vil kunne imødekomme et kompetencebehov hos faglærte, f.eks. industrielt smykkedesign til guldsmede, bygningsbevaring til tømrere, og produktionsorienteret innovation til møbelsnedkere.

Der vil ikke blive ydet tilskud til diplom- og masteruddannelser samt enkeltfag fra kandidatuddannelserne på de kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner, da de ikke er henvendt til faglærte, som aftalen om Vækstpakke 2014 er målrettet.

Til nr. 3

Med ændringen af § 3, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners udbud af efter- og videreuddannelse er omfattet af bestemmelserne om godkendelse og akkreditering efter bestemmelser i henholdsvis lov om maritime uddannelser (kapitel 2) og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (kapitel 3).

Ændringen er en konsekvens af, at lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. fremover også omfatter de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som derfor ligeledes bliver omfattet af de samme regler for godkendelse og akkreditering af udbud af efter- og videreuddannelser, som de øvrige uddannelsesinstitutioners udbud er underlagt.

Til nr. 4

Med ændringen af § 3, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde fagspecifikke kurser, hvis institutionen er godkendt til at udbyde en eller flere videregående uddannelser efter henholdsvis lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Ændringen er en konsekvens af, at de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående uddannelsesinstitutioner omfattes af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og derved får mulighed for at udbyde fagspecifikke kurser, hvilket dog kræver, at de er godkendt til udbud af de ordinære heltidsuddannelser.

Til nr. 5

Med ændringen af § 6, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at der kan ydes tilskud til individuel kompetencevurdering uafhængigt af omfanget af afkortningen af uddannelsen.

En ansøger kan anmode uddannelsesinstitutionen om at foretage en individuel kompetencevurdering af ansøgerens samlede kvalifikationer, herunder praktiske erfaringer, med henblik på at blive optaget på eller i forhold til afkortning af den videregående voksen- eller efteruddannelse. Forslaget vil således gøre det muligt at yde tilskud til institutionernes foretagelse af en sådan individuel realkompetencevurdering.

Det forventes, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om, at der kan ydes tilskud til individuel realkompetencevurdering, selv om afkortning af uddannelsen bliver mindre end 10 ECTS-point, hvilket vil gøre det muligt at yde tilskud til realkompetencevurderinger til alle modulstørrelser i akademi- og diplomuddannelserne (dvs. til moduler ned til et omfang på 5 ECTS-point) og til realkompetencevurderinger i forhold til adgangskrav til akademi- og diplomuddannelser.

Til nr. 6

Med ændringen af § 8, stk. 5, præciseres det, at deltagerbetalingen kan bortfalde, og at der kan fastsættes regler om, at der under visse betingelser kan ske tilbagebetaling af deltagerbetalingen. Det sidstnævnte er relevant i forbindelse med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, da det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 195 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) fra folketingsåret 2013-14, at der i regi af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. vil blive etableret en mulighed for, at erhvervsuddannelseselever, der mangler grundfag på C-niveau for at kunne begynde på 2. del af grundforløbet, kan tage disse fag og få refunderet deltagerbetalingen, hvis de efterfølgende gennemfører grundforløbets 2. del som led i et eux-forløb.

Til nr. 7

Med ændringen af § 18, stk. 3, foreslås det, at undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en styrelse under Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres, kan der fastsættes regler om fremgangsmåden ved indgivelse af klager, herunder at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse.

Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det forventes, at f.eks. opgaver på Undervisningsministeriets område vedrørende tilsyn og administration af tilskud henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Bestemmelsen indsættes for at bringe lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område forventes det, at opgaver vedrørende tilsyn og tilskud henlægges til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Til § 2

Til nr. 1

Med ændringen foreslås, at betegnelsen: videregående voksenuddannelse erstattes med den betegnelse, som har været anvendt om uddannelsen efter revisionen i 2011 af efter- og videreuddannelsesområdet. Betegnelsen akademiuddannelse har gennem de seneste år været anvendt som den betegnelse, som dimittenden var berettiget til at anvende, når den videregående voksenuddannelse var gennemført. Ændringen vil derfor medføre, at betegnelsen anvendes konsekvent i både lov og uddannelsesbekendtgørelse, hvilket medfører at de tidligere betegnelser: VVU og videregående voksenuddannelser, erstattes af en mere fremtidssikret betegnelse, som nu er almindelig anerkendt.

Til nr. 2

Ændringen i § 6, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af, at Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Erhvervsuddannelse den 1. januar 2009 skiftede navn til Rådet for Voksen- og Erhvervsuddannelse, jf. §§ 2 og 6 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 om ændring af lov om produktionsskoler, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenkling af rådsstruktur m.v.).

Til nr. 3

Med bestemmelsen i § 15, stk. 7, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse.

Det forventes, at Forsvarsministeriet vil fastsætte regler om, at den relevante erhvervserfaring kan opnås gennem et særligt kvalificerende forløb inden for Forsvaret, og at omfanget af denne erhvervserfaring kan have et mindre omfang end 2 år.

Til nr. 4

Ændringen i § 15 i, stk. 1, er en konsekvens af, at alle ingeniørhøjskoler er fusioneret ind i et universitet eller i en professionshøjskole. Samtidigt skal de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner omfattes af de gældende regler om, at det er uddannelses- og forskningsministeren, som godkender en videregående uddannelsesinstitutions udbud af uddannelser i udlandet.

Til nr. 5

Med ændringen i § 16, 2. pkt., præciseres det, at universiteternes udbud af masteruddannelser efter lovens § 14 tilrettelægges efter reglerne om deltidsuddannelse i universitetsloven.

Til nr. 6

Med bestemmelsen i § 16, 3. pkt., fastlægges det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners udbud af masteruddannelser efter lovens § 14 tilrettelægges efter reglerne om deltidsuddannelse i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Til nr. 7

Ændringen i § 25, stk. 1, 3. pkt., præciserer, at de uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser som regulerede forløb, modtager tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Dette gælder som hidtil for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt med lovforslaget også de maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. For universiteternes masteruddannelser gælder fortsat universitetsloven.

Efter forslaget skal diplom- og masteruddannelser udbudt af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner som regulerede forløb også omfattes af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., dog således at der som hidtil ikke ydes særskilt tilskud, og at eventuel statslig medfinansiering indtil videre er indeholdt i den enkelte institutions årlige driftsbevilling.

Til § 3

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

De maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil med forslaget blive fuldt ud omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. for så vidt angår videregående uddannelser, men det er hensigten, at institutionernes tilskudsmuligheder med de nuværende hjemler i loven vil blive begrænset i overensstemmelse med Vækstpakke 2014's muligheder, herunder at der kan fastsættes tilskudslofter for aktiviteter, hvor der er stor usikkerhed om aktivitetsomfanget.

Det foreslås med stk. 2, at loven ikke gælder for de eksisterende udbud af videregående efter- og videreuddannelser på de maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det er således forudsat, at disse udbud videreføres i en overgangsperiode efter de gældende bestemmelser i lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner med den nuværende finansiering.

Baggrunden herfor er, at der er behov for en nærmere udredning og udfasning af de nuværende ordninger for efter- og videreuddannelse. Udredningen må afklare, hvilke kurser og uddannelser, der umiddelbart kan overgå til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og hvilke der må udbydes som indtægtsdækket virksomhed, herunder hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger, der er behov for i den forbindelse.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter stk. 3, nærmere regler i en bekendtgørelse om ophør af de eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Overgangsperiodens længde vil afhænge af det udredningsarbejde, som skal iværksættes på det maritime og det videregående kunstneriske område.

Nogle af de nuværende maritime efter- og videreuddannelser på videregående niveau må således forventes at overgå til delvis betaling efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller vil blive udbudt som indtægtsdækket virksomhed, dvs. med fuld deltagerbetaling.

De nuværende kunstneriske efter- og videreuddannelser må efter overgangsperioden finansieres inden for den givne bevilling til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, men efter reglerne om åben uddannelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov