Ændringsforslag stillet den 17.
december 2014
Til § 6
Af skatteministeren:
1)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. I §
5, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr.
1, § 14, nr. 1, og § 18, 2.
pkt., ændres »13 og 15« til: »13, 15
og 17«.
02. I
§ 7, stk. 1, nr. 2, ændres
»8-10 og nr. 11, 1. pkt.,« til: »8-10, nr. 11, 1.
pkt., og nr. 17,«.
03. I
§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og 15,« til: », 15 og
17,«.
04. I
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »12,« til: »12 og 17,«.
05. I
§ 11 ændres »og
15,« til: », 15 og 17,«.«
[Konsekvensændringer som
følge af afgiften på metanol af syntetisk
oprindelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ad nr. 01
Indledningsvis bemærkes, at de
foreslåede ændringer i dette ændringsforslag skal
ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 2 i
betænkningen til L 64. De foreslåede ændringer er
konsekvenser heraf.
Det skal samtidig præciseres, at de
foreslåede ændringer alene omfatter metanol af
syntetisk oprindelse under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede
Nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller
anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på stationære
motorer i kraft-varme-værker, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 20. Anden metanol til motordrift er fortsat
omfattet af opsamlingsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., for motordrift, hvorfor afgiftspligten
efter CO2-afgiftsloven følger
det tilsvarende mineralolieprodukt.
Der er tale om konsekvensændringer i
CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1,
nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, §
14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., som følge af den
foreslåede CO2-afgift på
metanol af syntetisk oprindelse.
Med den foreslåede ændring i
CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1,
nr. 1, opgøres den afgiftspligtige mængde for
beregning af CO2-afgift af metanol
efter reglerne i mineralolieafgiftsloven. Dette svarer til
hovedreglen i CO2-afgiftsloven,
hvorefter afgiften opgøres efter de samme regler, som er
fastsat i den energiafgiftslov, den knytter sig til, dvs.
mineralolieafgiftsloven.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 1,
§ 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1, og § 18, 2. pkt.,
der vedrører henholdsvis regnskabsbestemmelser,
kontrolbestemmelser og regler for hæftelse, foreslås
udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af
syntetisk oprindelse.
Ad nr. 02
Der er tale om en konsekvensændring i
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1,
nr. 2, som følge af den foreslåede CO2-afgift på metanol af syntetisk
oprindelse.
Efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2,
er der afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer såsom gas og
dieselolie, fuelolie, fyringstjære og petroleum m.v., der
anvendes til produktion af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter. Denne bestemmelse foreslås
udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af
syntetisk oprindelse i denne sammenhæng.
Ad nr. 03 og 04
Der er tale om konsekvensændringer i
CO2-afgiftslovens § 9 a, stk.
1, og § 9 c, stk. 1, som følge af den foreslåede
CO2-afgift på metanol af
syntetisk oprindelse.
Udgangspunktet efter CO2-afgiftsloven er, at der ikke ydes
godtgørelse af CO2-afgift,
jf. lovens § 9. Der findes en række modifikationer
hertil, hvilket bl.a. omfatter lovens § 9 a, stk. 1, og §
9 c, stk. 1.
Kvoteomfattede virksomheder kan opnå
fuld godtgørelse af CO2-afgift af brændselsforbrug
herunder varme til procesformål, jf. CO2-afgiftslovens § 9 a.
Ikkekvoteomfattede virksomheder med processer, der er omfattet af
proceslisten, kan under visse forudsætninger opnå et
bundfradrag i CO2-afgiften af
brændselsforbrug til procesformål, jf. lovens § 9
c.
Bestemmelserne i § 9 a, stk. 1, og
§ 9 c, stk. 1, foreslås udvidet til også at
omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne
sammenhæng.
Ad nr. 05
Der er tale om en konsekvensændring i
CO2-afgiftslovens § 11 som
følge af den foreslåede CO2-afgift på metanol af syntetisk
oprindelse. Bestemmelsen vedrører afregning af afgiften for
mineralolieprodukter, der indføres fra steder uden for
EU.
Bestemmelsen foreslås udvidet til
også at omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk
oprindelse i denne sammenhæng.