L 62 Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 16-12-2014

Optrykt: 16-12-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

20141_l62_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 20. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

1. I §§ 44, 64 og 77 indsættes efter »herunder«: »regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og«.

2. I overskriften før § 93 indsættes efter »Tilbagebetaling«: »og efterbetaling«.

3. I § 93, stk.1, ændres »tilbagebetales,« til: »tilbagebetales, jf. dog § 93 a,«.

4. I § 93, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingsbeløbet«: »for børn i dagtilbud indtil skolestart«.

5. I § 93 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.«

6. Efter § 93 indsættes før overskriften før § 94:

»§ 93 a. Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1, ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.«

7. I § 99, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 c« til: »§ 9 e«.

8. I § 99, stk. 2, ændres »Uanset bestemmelserne i stk. 1 afholder staten en kommunes udgifter til« til: »Staten afholder en kommunes udgifter efter denne lov, jf. stk. 1, til«.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 3, ændres »boligstøtten« til: »boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ved­rører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet«.

2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året« til: »mere end 800 kr. for 1 måned«.

3. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 2, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ved­rører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet«.

4. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og forhøjelsen indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mere end 800 kr. for 1 måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4.«

§ 3

I lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 3, nr. 15-18, ophæves.

§ 4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

2. I § 32 a, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

§ 5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 3, indsættes som nr. 7:

»7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.