Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister

(Reform af international rekruttering m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved § 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og § 1, nr. 15, 17, 20 og 21, i lov nr. 1616 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«, og »Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings« ændres til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.

2. I § 4 a, stk. 2,§ 46, stk. 2, 2. pkt., og § 52 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller §§ 9 i-9 n« til: », §§ 9 i-9 n eller 9 p«.

3. I § 4 c, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »at studere,«: »eller § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse,«.

4. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11 eller 13«.

5. I § 4 c, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt.,.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

6. I § 9, stk. 21, 1. pkt.,§ 9 c, stk. 6, 1. pkt., § 9 f, stk. 8, 1. pkt., § 10, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og stk. 9, 2. pkt., § 32, stk. 7, § 40 e, § 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., § 44 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, 1. pkt., § 47 b, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »eller 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n eller 9 p«.

7. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 6,« til: »stk. 9, og ikke inden for de seneste 5 år har opholdt sig i Danmark i medfør af nr. 1,«.

8. § 9 a, stk. 2, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark,

5) der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen (gæsteforsker),

6) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til et uddannelsesforløb i en virksomhed i Danmark med henblik på, at udlændingen efter uddannelsesforløbets afslutning udnytter de kompetencer, som uddannelsesforløbet har givet, i udlandet (trainee),

7) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer,

8) der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område,

9) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for landbrugsområdet som fodermester eller driftsleder,

10) der har afsluttet en dansk kandidat-, eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etableringskort),

11) med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, når udlændingens forretningsplan er positivt vurderet af et springboard nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og udlændingen er omfattet af en kvote, jf. stk. 15,«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 12 og 13.

9. I § 9 a, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 12, ændres »9 m eller 9 n« til: »9 m-9 n eller 9 p«.

10. § 9 a, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 13, affattes således:

»13) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, og hvor

a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 3,

b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 4,

c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, eller

d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre 1 ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.«

11. I § 9 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »nr. 1«: », 10 og 11«.

12. I § 9 a, stk. 3, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 og 10, skal endvidere betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

13. § 9 a, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m-9 n eller 9 p afvises.

Stk. 6. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 4, 1. pkt. Stk. 4, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

14. I § 9 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »Det regionale beskæftigelsesråd« til: »De regionale arbejdsmarkedsråd«, og »nr. 2-6« ændres til: »nr. 2-9, 12 og 13«.

15. I § 9 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-9, 12 og 13, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 9-14.

16. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »nr. 2-4 eller 6« til: »nr. 2-9, 11 og 13«.

17. I § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »nr. 2 eller 3,« til: »nr. 2, 3 eller 13, litra a-c,«, og »Stk. 3 og 7« ændres til: »Stk. 3 og 10«.

18. § 9 a, stk. 9, der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen 2 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse indgives. Ved efterfølgende forlængelser skal udlændingen tilsvarende have oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives.«

19. I § 9 a indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 14, som nye stykker:

»Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, kan gives inden for en årlig kvote på 50. Hvis kvoten i 1. pkt. ikke udnyttes, falder den bort.

Stk. 16. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindelig blev givet. Vurderingen efter 1. pkt. foretages af springboardet nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Stk. 17. En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen

1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 2,

2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13, og

3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 18. En virksomhed kan efter ansøgning certificeres, hvis virksomheden

1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3,

2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,

3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark,

4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen,

5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet,

6) ikke gentagne gange er straffet efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf, inden for de seneste 2 år forud for certificeringen, og

7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 19. En certificering efter stk. 18 gives for højst 4 år ad gangen.

Stk. 20. En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk. 21.

Stk. 21. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter stk. 18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet.

Stk. 22. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 18-21.«

20. I § 9 g, stk. 4, § 12, stk. 2,§ 44, stk. 4, § 46, stk. 6,§ 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »og §§ 9 i-9 n« til: », §§ 9 i-9 n og 9 p«.

21. § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, ophæves.

Nr. 10 bliver herefter nr. 1, nr. 15 bliver herefter nr. 2, og nr. 17 bliver herefter nr. 3.

22. I § 9 h, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 2, ændres »nr. 10« til: »nr. 1«.

23. I § 9 h, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 3, ændres »3.550 kr.« til: »5.450 kr.«, og »nr. 1-10« ændres til: »nr. 1 og 2, samt § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1«.

24. I § 9 h indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11, og ansøgning om dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Gebyrerne fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 1. pkt.

Stk. 3. Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering, betale et gebyr. Gebyret fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 2 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt omkostningerne ved styrelsens behandling af ansøgninger om dispensation for bortfald, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 3 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

25. I § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«, og »udlændingen« ændres til: »udlændingen eller virksomheden«.

26. I § 9 h, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

27. Tre steder i § 9 h, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 5«.

28. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4 og 5, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2,« til: »§ 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 5,«, og »§ 9 g, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 9 g, stk. 1«.

29. I § 9 h indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr., eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori, end den ansøgningen vedrører, jf. herved stk. 2. I sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr. Indbetales det udestående gebyr ikke inden for fristen, afvises ansøgningen. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 2, afvises på andet grundlag, jf. § 9 a, stk. 4-6, § 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3-4, § 9 j, stk. 2-3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2-3, § 9 n, stk. 2-3, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.

30. Tre steder i § 9 h, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2« til: »stk. 5«.

31. I § 9 h, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk. 1, 5, 7 og stk. 8, 4. pkt.«.

32. I § 9 h, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes efter 1. pkt.:

»Beløb fastsat efter stk. 2 og 3 og det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

33. I § 9 h, stk. 7, der bliver stk. 11, ændres »efter stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16« til: »fastsat efter stk. 2 og 3, og stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 8«.

34. I § 9 h, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17« til: »stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, og stk. 7«.

35. I § 9 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis

1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller

2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

36. § 9 i, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2, ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 og 2 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.«

37. I § 9 i, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2,«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3«, og som 2. pkt. indsættes:

»Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

38. Efter § 9 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

39. § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.«

40. I § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3,§ 9 m, stk. 3, og § 9 n, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

41. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-6« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-13, eller stk. 11«, og som 2.-4. pkt. indsættes:

»Opholdstilladelse efter 1. pkt. til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, betinges af, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned, jf. dog 3. pkt. Hvis et mindreårigt barn indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter 1. pkt., eller hvis et mindreårigt barn og en udlænding omfattet af 2. pkt. indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter 1. pkt., skal udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, dokumentere at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på øvrige familiemedlemmer, som søger opholdstilladelse efter 1. pkt., og som samlever på fælles bopæl med en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1.«

42. I § 9 o, 1. pkt., og § 19, stk. 10, 1. pkt., ændres »eller §§ 9 i-9 l« til: », §§ 9 i-9 l eller § 9 p«.

43. Efter § 9 o indsættes:

»§ 9 p. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet. Opholdstilladelse på grundlag af artikel 6 og 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 meddeles dog efter § 9 c, stk. 1.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, 1. pkt., skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

44. I § 14 a, stk. 3, 2. pkt., § 34, stk. 3,§ 36, stk. 5 og 6,§ 42 a, stk. 12, nr. 2, § 42 e, stk. 2, 2. pkt., § 42 k, stk. 5, 2. pkt., og § 42 l, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 40, stk. 5, 1. pkt.«.

45. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 13, § 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og § 9 i, stk. 2«.

46. I § 19, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 9 a, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 3, 1. pkt., og § 9 i, stk. 5«.

47. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nye numre:

»9) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet, jf. § 9 a, stk. 3, 4. pkt., og udlændingen ikke har oppebåret en sådan indtægt.

10) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 9 a, stk. 3, 5. pkt., og udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 11-13.

48. I § 25 a, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., ændres »§ 40, stk. 9« til: »§ 40, stk. 10«.

49. I § 33, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2,« til: »§ 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 i, stk. 3-4, § 9 j, stk. 2-3, § 9 k, stk. 2-3, § 9 l, stk. 2-3, § 9 m, stk. 2-3, § 9 n, stk. 2-3, og § 9 p, stk. 2-3,«.

50. I § 33, stk. 10, ændres »og 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n og 9 p«.

51. I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2. Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 2-9 og 12-13, skal meddele Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen, er eller har været overholdt.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

52. I § 44 a indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, skal på begæring forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Told- og skatteforvaltningen og kommunalbestyrelsen videregiver til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om hvilke virksomheder, der er eller har været pålagt at føre registreringer, som nævnt i 1. pkt., uden virksomhedens samtykke.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

53. I § 44 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »uddannelsesinstitution her i landet,«: »eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet,«.

54. I § 44 e, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2« til: »§§ 9 a, stk. 2, eller 9 i, stk. 2, nr. 1«.

55. Efter § 44 g indsættes:

»§ 44 h. De faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.«

56. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og §§ 9 i-9 n« til: »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., §§ 9 i-9 n og § 9 p«, og »§ 9 a og §§ 9 i-9 n« ændres til: »§§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p«.

57. I § 46, stk. 4, ændres »§ 9 h, stk. 5« til: »9 h, stk. 9«, og »§ 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16« ændres til: »§ 9 h, stk. 2 og 3«.

58. I § 46, stk. 5, ændres »§ 9 h, stk. 5« til: »§ 9 h, stk. 9«, og », nr. 10, 15 og 17« udgår.

59. I § 46 a, stk. 1, ændres »§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17« til: »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1«.

60. I § 46 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16« til: »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3«.

61. I § 46 a, stk. 4, ændres »§ 40, stk. 2,« til: »§ 40, stk. 3,«.

62. § 47, stk. 1, affattes således:

»Opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h) i Wienerkonventionen eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, meddeles af udenrigsministeren. Opholdstilladelse til familiemedlemmer til personer omfattet af 1. pkt. meddeles ligeledes af udenrigsministeren.«

63. I § 48, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 7 og 8« til: »§ 40, stk. 8 og 9«.

64. I § 48, 3. pkt., ændres »§ 40, stk. 8« til: »§ 40, stk. 9«.

65. Efter § 48 g indsættes:

»§ 48 h. Vurderingen af en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, og § 9 a, stk. 16, kan påklages til Erhvervsstyrelsen.«

66. I § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres »ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 4, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2 og § 9 n, stk. 2« til: »ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 4-6, § 9 i, stk. 3-4, § 9 j, stk. 2-3, § 9 k, stk. 2-3, § 9 l, stk. 2-3, § 9 m, stk. 2-3, § 9 n, stk. 2-3, og § 9 p, stk. 2-3, samt afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b«.

67. I § 52 b, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nye numre:

»5) Afslag på ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk. 18.

6) Afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter § 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21, og afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. § 9 a, stk. 21.«

68. I § 58 ændres »§ 40, stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 40, stk. 5, 3. pkt.«.

69. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 40, stk. 3,« til: »§ 40, stk. 2 og 4,«.

70. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 4,« til: »§ 40, stk. 5,«.

71. I § 60, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Overtrædelse af § 44 a, stk. 11, 1. pkt., straffes med bøde.«

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p,«

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.

2. I § 2, stk. 4, nr. 6, som bliver nr. 7, ændres »omfattet af nr. 3-5« til: »omfattet af nr. 4-6«.

3. I § 2, stk. 4, nr. 7, som bliver nr. 8, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«.

§ 3

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 752 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, samt disses private tjenestepersonale, som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, registreres ikke i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10, og udlændingelovens § 9 a, stk. 17, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. april 2015.

Stk. 3. Ophævelsen af § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, der søger koncernopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, i perioden 1. januar til 31. marts 2015, og for udlændinge der søger forlængelse af en koncernopholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, nr. 4. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Virksomheder, der søger om koncerngodkendelse eller forlængelse af en koncerngodkendelse efter lovens ikrafttrædelse og inden 1. april 2015 kan få en koncerngodkendelse eller få forlænget en koncerngodkendelse frem til den 31. marts 2015.

Stk. 4. Udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., § 9 h, stk. 8, 1.-3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 13, 29, 37 og 39, finder anvendelse for afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som første gang søger forlængelse af opholdstilladelsen efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ved efterfølgende ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelsen skal udlændingen opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved lovens § 1, nr. 18.

Stk. 6. Udlændingelovens § 17, stk. 5, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 45, finder anvendelse på afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden for så vidt angår udlændinge, der har søgt opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at forske på et universitet eller en virksomhed i Danmark eller med henblik på at følge en fællesuddannelse.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Den 26. juni 2014 indgik regeringen "Aftale om en reform af international rekruttering, Lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft", med forligspartierne bag aftalen om en jobplan samt Socialistisk Folkeparti.

Aftalen om en reform af international rekruttering sigter mod 4 mål:

- Det skal være lettere og hurtigere for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft.

- Lige vilkår for international arbejdskraft og målretning af ordninger, der ikke fungerer efter hensigten.

- Danmark skal være bedre til at fastholde internationale studerende.

- Modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft skal styrkes.

Med aftalen ønsker forligspartierne at styrke virksomhedernes konkurrencevilkår og dermed fundamentet for at skabe vækst og velfærd i Danmark.

Aftalepartierne er således enige om, at et velfungerende erhvervsliv er afgørende for, at det danske velfærdssamfund kan bevares og udvikles, og at dette forudsætter, at virksomheder i Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence bl.a. ved at kunne rekruttere højtkvalificerede, dygtige medarbejdere, som de har brug for. Det er derfor aftalepartiernes ønske, at der skal være gode muligheder for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, når virksomhederne har behov for det.

Det er samtidig afgørende for aftalepartierne, at der ikke hentes udlændinge ind på områder, hvor der i forvejen er høj ledighed. Udenlandsk arbejdskraft skal i stedet understøtte de dele af det danske arbejdsmarked, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.

Herudover er det vigtigt for aftalepartierne, at udenlandske medarbejdere, der kommer til landet for at arbejde, behandles ordentligt og arbejder på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og aftalepartierne er derfor enige om at øge og styrke kontrollen med, at virksomheder i Danmark beskæftiger udlændinge i overensstemmelse med danske regler.

Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering at styrke kontrollen bl.a. ved at øremærke flere ressourcer til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan deltage med politiet i udgående kontroller, så indsatsen kan øges f.eks. i de tværgående myndighedssamarbejder, herunder social dumping regi. Det indgår endvidere i aftalen, at styrelsen skal gives adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT pålægger virksomhederne at føre, til brug for styrelsens kontrol af virksomhedernes beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, og at arbejdsgivernes oplysningspligt samtidig skal udvides. Herudover er aftalepartierne enige om, at der skal foretages øget kontrol af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelser inden for landbrugsområdet efterleves, og at der skal ske øget registersamkøring af oplysninger om løn udbetalt i Danmark samtidig med, at der skal afsættes flere ressourcer til opfølgning på registersamkøringer. Endelig indgår det i aftalen, at der afsættes ressourcer til at indføre yderligere stikprøvekontroller af uddannelsesdokumenter i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen.

Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af aftalen om en reform af international rekruttering, som kræver ændring af udlændingeloven.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre virksomhederne lettere og hurtigere rekruttering af international arbejdskraft.

Det foreslås således bl.a., at der indføres en ny fast track-ordning, som giver danske virksomheder og udenlandske virksomheders afdelinger i Dannmark mulighed for at ansætte højtkvalificerede medarbejdere fra udlandet med kort varsel, hvis virksomheden er certificeret. Hermed sikres det, at virksomheder, der har brug for at rekruttere højt kvalificeret international arbejdskraft, har mulighed for hurtigt og fleksibelt at benytte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så virksomhederne stilles bedst muligt i den internationale konkurrence. Som følge af forslaget om den nye fast track-ordning foreslås den nuværende koncernordning samtidig afskaffet.

Lovforslaget indeholder også forslag om at målrette den nuværende greencardordning, så den i højere grad understøtter virksomhedernes behov for højt kvalificeret arbejdskraft ved bl.a. at ændre det gældende pointsystem og ved at stille krav om indkomst for fortsat ophold i Danmark. Endvidere foreslås det, at kriterierne for at få forlænget et greencard skærpes, ligesom greencardhaveres ret til at medbringe medfølgende familie udskydes, indtil greencardhaveren har været i arbejde.

Som noget nyt foreslås det, at der indføres en 3-årig forsøgsordning, "Start-Up Denmark", for iværksættere fra tredjelande, der vil starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Start-Up Denmark skal gøre Danmark til et mere attraktivt land for iværksættere. Der fastsættes en kvote, så der i forsøgsperioden maksimalt kan komme 50 iværksættere ind på ordningen årligt.

Herudover foreslås det, at udenlandske forskere skal have enklere og lettere adgang til Danmark, bl.a. ved at forskere får mulighed for at arbejde delvist i Danmark og i udlandet, og ved at forskere undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse. Hermed får udenlandske forskere her i landet mere fleksible vilkår, som tager højde for, at Danmark er del af en global verden.

Det foreslås endvidere at målrette den gældende regel om, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Det er i dag uklart efter hvilke kriterier, der gives opholdstilladelse. En målretning af reglen vil tydeliggøre, hvilke ansøgere der kan få opholdstilladelse. Samtidig ønsker aftalepartierne at begrænse adgangen til Danmark for udlændinge, der skal varetage beskæftigelse, som ikke er præget af et højt kvalifikationsniveau.

Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der ikke skal kunne gives opholds- og arbejdstilladelse til konfliktramte stillinger i virksomheder, der er omfattet af lovlig arbejdskonflikt. Hermed tydeliggøres det, at offentlige myndigheder skal udvise et neutralitetsprincip i forbindelse med lovlige arbejdskonflikter.

Lovforslaget har også til formål at styrke indsatsen for at fastholde internationale studerende, der studerer i Danmark, og som udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder. Aftalepartierne ønsker således at forenkle og smidiggøre reglerne for udenlandske studerende, der ønsker at komme til Danmark for at studere, eller som allerede er her i landet på studieophold, bl.a. ved at digitalisere ansøgningsprocessen på studieområdet, at sikre forenklet ansøgning til internationale fællesuddannelser og ved at smidiggøre reglerne for obligatoriske praktikophold. Herudover foreslås det bl.a., at der oprettes en ny ordning, hvor internationale dimittender, der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, får mulighed for at ansøge om et etableringskort, der giver opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold i Danmark. Udlændinge med et etableringskort fritages for krav om arbejdstilladelse og kan starte selvstændig virksomhed i Danmark.

Dertil indeholder lovforslaget forslag om, at internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår begrænses, således at opholdstilladelse efter greencardordningen og det nye etableringskort betinges af, at indehaveren ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår. Med forslaget ønsker aftalepartierne at tilskynde nyuddannede udlændinge til at tage arbejde og samtidig mindske trækket på danske velfærdsydelser.

Der henvises til lovforslagets afsnit 3.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at styrke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontrolindsats bl.a. ved at give styrelsen adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT pålægger virksomheder at føre. Styrelsen vil kunne benytte logbøgerne til kontrol af virksomhedernes beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, f.eks. arbejdstagernes arbejdstid. Herudover foreslås det, at oplysningspligten for arbejdsgivere udvides, så arbejdsgivere får pligt til efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at give oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, også når en udlænding er udrejst, eller når udlændingens opholdstilladelse er udløbet.

Der henvises til lovforslagets afsnit 4.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at gebyrerne for ansøgninger om opholdstilladelse skal forenkles ved at reducere antallet af gebyrsatser, så de enkelte satser dækker et større sagsområde, men fortsat således at de dækker de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger for det større sagsområde.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte gebyrsatserne for ansøgninger om opholdstilladelse administrativt.

Der lægges med lovforslaget også op til, at reglerne for indgivelse af ansøgning skal smidiggøres.

Der henvises til lovforslagets afsnit 5 og 6.

Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensændringer og præciseringer, og ændringer af teknisk karakter, af udlændingeloven.

3. Reform af reglerne om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse

3.1. Forslag om indførelse af en fast track-ordning

I dag imødekommer udlændingelovens regler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ikke i tilstrækkelig grad virksomhedernes stigende behov for hurtige og fleksible opholdstilladelser i forbindelse med ansættelse af højt kvalificeret arbejdskraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings servicemål for behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse er i dag 1 måned, men virksomhederne kan have behov for, at en medarbejder påbegynder arbejdet endnu hurtigere. Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at der skal indføres en ny fast track-ordning.

Fast track-ordningen indebærer, at virksomheder, som er certificerede, får hurtigere adgang til visse typer af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ordningen medfører således, at en udlænding under visse betingelser kan påbegynde ansættelsen umiddelbart efter indrejsen i Danmark, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af et ansættelsestilbud hos en virksomhed, som er certificeret, og hvis ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af beskæftigelsesministeren fastsat mindstebeløb, hvis udlændingen er ansat som forsker, hvis ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, eller hvis udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 3 måneder pr. år regnet fra indrejsen her i landet.

Fast track-ordningen vil give virksomhederne mulighed for med kort varsel at benytte højtkvalificerede udlændinge uden at skulle afvente Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling. Samtidig vil ordningen give mulighed for, at udlændingen kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet.

Inden arbejdet må påbegyndes, er det dog bl.a. et krav, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretager en række kontroller, herunder bl.a. identitetskontrol og kontrol af, at udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), jf. herom afsnit 3.1.2.

3.1.1. Certificering af virksomheder efter fast track-ordningen

Meddelelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen forudsætter, at virksomheden er certificeret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Fast track-ordningen vil omfatte både private og offentlige virksomheder, herunder universiteter, men det er en forudsætning for at blive certificeret, at virksomheden har en vis størrelse. Det fremgår således af aftalen om en reform af international rekruttering, at der stilles krav om, at virksomheden skal have mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark for at blive certificeret. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere. Ordningen vil hermed være rettet mod større virksomheder, der har et reelt behov for at kunne rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft hurtigt.

Herudover betinges certificering af, at virksomheden er omfattet af kollektiv overenskomst, eller at virksomheden på tro og love erklærer, at ansættelse af udlændinge i virksomheden sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det vil endvidere være et krav for at blive certificeret, at virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om certificering. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. Hvis en virksomhed er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, sættes sagen derfor som udgangspunkt i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Certificering forudsætter ligeledes, at virksomheden ikke har haft alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering heraf tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets smiley-ordning. En virksomhed må således ikke på tidspunktet for certificeringen have en rød smiley.

En grøn, gul eller rød smiley gives til produktionsenheder på baggrund af udfaldet af Arbejdstilsynets tilsyn. En grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. En gul smiley viser, at virksomheden har fået et straks-påbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden opbud. En rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.

Et forbud gives, hvis der er overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. En rød smiley vises på Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbuddet er efterkommet, dog mindst i 6 måneder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tjekke en virksomhed, som søger om certificering, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden ifølge hjemmesiden har en rød smiley, vil virksomheden efter partshøring som udgangspunkt få afslag på certificering. Virksomheden vil umiddelbart efter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner grundlag for den røde smiley, på ny kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Hvis virksomheden på ny søger certificering, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Arbejdstilsynets hjemmeside eller via en høring af Arbejdstilsynet tjekke, om påbuddet eller forbuddet, som dannede grundlag for den røde smiley, er efterkommet.

Herudover vil det være et krav for at blive certificeret, at virksomheden på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om certificering ikke gentagne gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf, inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel inden til 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Det følger af udlændingelovens § 61, at der kan pålægges selvskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kravet indebærer, at hvis en virksomhed gentagne gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, forud for tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om certificering, vil virksomheden ikke kunne certificeres i en periode på 2 år. Tilsvarende indebærer kravet, at en virksomhed ikke vil kunne certificeres i en periode på 2 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på minimum 20.000 kr. eller strengere straf.

Forslaget forudsætter, at kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014, ændres, således at politiet gives hjemmel til at kunne videregive oplysninger fra Kriminalregisteret til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvorvidt en virksomhed, der har ansøgt om eller fået certificering er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Justitsministeriet vil ændre kriminalregisterbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i samarbejde med Justitsministeriet udarbejde en smidig høringsprocedure, så det sikres, at en virksomhed, der søger om certificering, kan få en afgørelse inden for servicemålet, som fastsættes til 1 måned.

De gældende regler i kriminalregisterbekendtgørelsen indebærer, at bøder på under 1.000 kr. udstedt til en virksomhed for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, ikke vil fremgå af Kriminalregisteret. Det er domstolene, der konkret fastsætter bødestørrelsen for overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 5, og § 60, stk. 1.

Udlændingelovens § 59 blev senest ændret ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 om skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Det fremgår bl.a. af det lovforslag, der ligger til grund for lovændringen, at lovforslaget tilsigter at skærpe bødeniveaet, således at der fremover som udgangspunkt skal nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned og under skærpende omstændigheder 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil således indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt en virksomhed er straffet efter udlændingeloven til brug for styrelsens behandling af en ansøgning om certificering og forlængelse af certificering. Herudover vil styrelsen indhente oplysninger til brug for en evt. sag om inddragelse af certificering.

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved "personoplysninger" forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Definitionen indebærer, at oplysninger om juridiske personer, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde og foreninger mv., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod anses oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter for omfattet af begrebet personoplysninger.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Af stk. 2 og 3 fremgår det bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkelig angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Persondatalovens § 8 indeholder generelle betingelser for, hvornår behandling og videregivelse af oplysninger om bl.a. strafbare forhold må finde sted. Ifølge § 8, stk. 1, må behandling af oplysninger om bl.a. strafbare forhold ikke behandles, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter § 8, stk. 2, nr. 1, må videregivelse af oplysninger om strafbare forhold ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

En virksomhed, som ønsker at søge certificering, vil i ansøgningsskemaet skulle give samtykke til videregivelse, og videregivelse vil dermed kunne ske inden for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.

Er virksomheden straffet i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 6, vil styrelsen meddele afslag på certificering. Får en virksomhed afslag på certificering, kan virksomheden fortsat benytte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Endelig vil det være et krav for certificering, at virksomheden har deltaget i et forudgående vejledningsmøde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virksomheden vil i forbindelse med, at virksomheden søger om certificering, få udpeget en kontaktperson hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som deltager i vejledningsmødet. Formålet med mødet er at sikre, at virksomheden forud for certificeringen er bekendt med vilkårene og konsekvenserne, hvis betingelserne for certificering ikke længere er opfyldte. Virksomhederne vil i den forbindelse skulle underskrive en erklæring om, at de er blevet vejledt om reglerne.

En ansøgning om certificering skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.

En virksomhed, som opfylder betingelserne, vil blive certificeret for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse for højst 4 år ad gangen, hvis betingelserne for certificeringen fortsat er opfyldt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil løbende foretage kontrol af, om de certificerede virksomheder efterlever betingelserne for certificeringen, dvs. om betingelserne om bl.a., at virksomheden skal have mindst 20 fuldtidsansatte, at virksomheden ikke har haft alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, og at virksomheden ikke må være straffet efter udlændingeloven, er overholdt. Kontrollen vil bl.a. blive udført via stikprøvekontroller. Herudover vil kontrol af opholdstilladelser efter fast track-ordningen indgå i styrelsens almindelige efterfølgende kontrol af, om betingelserne for opholdstilladelser med henblik på beskæftigelse overholdes af udlænding og virksomhed.

En certificering vil blive inddraget, hvis den er opnået ved svig. Certificeringen kan endvidere inddrages eller nægtes forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. I forbindelse med en inddragelse af en certificering skal styrelsen endvidere træffe afgørelse om karantæne i en periode på 2 år efter tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked træffer afgørelse om inddragelse, hvor virksomheden ikke kan certificeres.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.

Det vil som udgangspunkt eksempelvis føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden gentagne gange er straffet efter udlændingeloven, eller hvis virksomheden er ifaldet straf i form af minimum en bøde på 20.000 kr.

Hvis en virksomhed kortvarigt har en mindre personalenedgang, som indebærer, at virksomheden ikke har 20 ansatte, vil dette derimod som udgangspunkt ikke føre til inddragelse. Modsat vil en væsentlig længerevarende personalereduktion som udgangspunkt medføre, at virksomhedens certificering inddrages. En certificering vil ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke opfylder kravet til antal medarbejdere på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse. Dette gælder uanset, om der er tale om en mindre kortvarig personalenedgang.

Hvis en virksomhed får en rød smiley efter, at den er blevet certificeret, vil dette ikke i sig selv kunne føre til inddragelse af en certificering. En rød smiley vil dog indgå i en samlet vurdering af, om en certificering evt. skal inddrages.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 18-21, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om certificering m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen skal gøre det muligt løbende at tage højde for ændringer i registreringsmuligheder og data, således at administration af ordningen løbende kan moderniseres. Samtidig vil dette skabe gennemsigtighed i administrationen af kriterierne, herunder administrationen af, hvornår en certificering inddrages.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil kunne påklages til Udlændingenævnet.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.

Virksomheder, der ikke er certificeret, vil som i dag kunne benytte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i overensstemmelse med udlændingelovens øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. En udlænding må i disse tilfælde ikke påbegynde arbejdet før, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har meddelt opholds- og arbejdstilladelse.

3.1.2. Meddelelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen

Hvis en virksomhed bliver certificeret, kan en udlænding påbegynde en tilbudt ansættelse hos virksomheden umiddelbart efter indrejsen i Danmark, hvis ansættelsen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, dvs. hvis ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til den gældende beløbsordning (i dag 375.000 kr. brutto), hvis udlændingen er ansat som forsker, hvis ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, eller hvis udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 3 måneder pr. år regnet fra indrejsen her i landet.

Det er dog en forudsætning for, at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, at udlændingen har betalt gebyr, og at udlændingen digitalt har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives. Herudover er det en forudsætning, at udlændingen efter personligt fremmøde i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen med tilladelse til at påbegynde ansættelsen.

Senest ved det personlige fremmøde vil udlændingen skulle have optaget biometri. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved fremmødet endvidere skulle foretage en række kontroller. Styrelsen vil ved fremmødet først sikre sig, at gebyret er betalt og den digitale ansøgning er indgivet.  Herudover vil styrelsen skulle foretage identitetskontrol og foretage kontrol af, om udlændingen har lovligt ophold i Danmark. Lovligt ophold betyder f.eks., at udlændingen har et gyldigt visum til Danmark, er indrejst lovligt visumfrit, har en opholdstilladelse på andet grundlag, eller at udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere tjekke, at udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at udlændingen er tilbudt beskæftigelse hos en certificeret virksomhed. Det er kun, hvis udlændingen har lovligt ophold, ikke er indberettet som uønsket i SIS m.v., at der kan udstedes en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet hos den certificerede virksomhed.

Når udlændingen har fået udstedt en foreløbig tilladelse, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med servicemålet på 1 måned for sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse påbegynde den egentlige sagsbehandling af ansøgningen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 17, at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, medmindre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter ansøgning har bestemt, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet.

En udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil være undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse. Dette indebærer, at en certificeret virksomhed kan tilrettelægge et ansættelsesforløb med ophold i Danmark og i udlandet på en fleksibel måde.

Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil inden fast track-ordningens ikrafttræden anmode Økonomi- og Indenrigsministeriet om adgang til at tildele administrative personnumre til en udlænding samtidig med, at vedkommende får udstedt en foreløbig tilladelse til at arbejde. Efter tildeling af det administrative personnummer skal alle andre danske myndigheder anvende dette personnummer i deres senere sagsbehandling. F.eks. skal SKAT ikke tildele et administrativt personnummer, men anvende det allerede tildelte personnummer i deres sagsbehandling, ligesom vedkommende vil blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer, hvis vedkommende på et senere tidspunkt opfylder CPR-lovens betingelser for at blive registreret som indrejst i CPR (bopælsregistreret).

En udlænding, som ikke ønsker at indrejse i Danmark, før udlændingen er meddelt opholds- og arbejdstilladelse, vil også kunne søge opholdstilladelse efter fast track-ordningen fra hjemlandet og afvente, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i sagen. I så fald vil udlændingen ikke få brug for fast track-ordningens mulighed for at kunne påbegynde et tilbudt ansættelsestilbud, før opholdstilladelse er meddelt, men udlændingen vil være undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse.

3.1.2.1. Årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen

Det indgår i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, som er tilbudt ansættelse med en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen, dvs. i dag 375.000 kr., hos en certificeret virksomhed, kan omfattes af fast track-ordningen. Der stilles ikke særlige krav til beskæftigelsens karakter.

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der vil kun blive medregnet indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, tranport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst.

Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig minimumsløn er opfyldt, foretages således efter de samme principper, som i dag gælder for beløbsordningen.

Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.1.2.2. Ansættelse som forsker

Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, som er tilbudt ansættelse som forsker hos en certificeret virksomhed, kan omfattes af fast track-ordningen.

En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller en virksomhed, der er certificeret, vil således kunne få opholdstilladelse efter fast track-ordningen på samme vilkår, som gælder for forskere, der søger og får opholdstilladelse efter den foreslåede forskerregel i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget indebærer, at de fleksible muligheder for at forske i Danmark, der foreslås med reformen af international rekruttering, vil finde tilsvarende anvendelse for forskere, der omfattes af fast track-ordningen. Således vil en udenlandsk forsker omfattet af fast track-ordningen kunne være tilknyttet et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet, ligesom der ikke vil blive stillet krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på universitetet eller virksomheden i Danmark. Tilsvarende vil en opholdstilladelse efter fast track-ordningen ikke bortfalde, hvis forskeren opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis udlændingen, uden at opgive sin bopæl, udrejser og opholder sig uden for Danmark i mere end 6 måneder i træk. Der henvises til afsnit 3.3.2.1.1 om fleksible muligheder for at forske i Danmark.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

En gæsteforsker, som har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen, vil ikke være omfattet af fast track-ordningen. En gæsteforsker må i stedet søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, om gæsteforskere, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Tilsvarende vil en ph.d.-studerende ikke være omfattet af fast track-ordningen. En ph.d.-studerende må i stedet søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

3.1.2.3. Uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau

Det indgår endvidere i aftalen om en reform af international rekruttering, at der skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der ønsker ophold i Danmark med et uddannelsesmæssigt formål på højt kvalificeret niveau hos en virksomhed, der er certificeret.

Det foreslås derfor, at udlændinge, der skal arbejde i Danmark af uddannelsesmæssige årsager på højt kvalificeret niveau hos en certificeret virksomhed, omfattes af fast track-ordningen.

Forslaget indebærer, at højtkvalificerede udlændinge, dvs. højtuddannede udlændinge eller udlændinge med en betydelig erhvervserfaring inden for et bestemt arbejdsområde, omfattes af fast track-ordningen, hvis formålet med opholdet i Danmark er at blive oplært på et højt kvalificeret niveau i den certificerede virksomhed, eller hvis formålet er, at udlændingen skal oplære en medarbejder i den certificerede virksomhed på et højt kvalificeret niveau. Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om et uddannelsesmæssigt formål på højt kvalificeret niveau.

Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et uddannelsesforløb, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. En trainee vil i stedet skulle søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

3.1.2.4. Korttidsophold

En udlænding, som ønsker et korttidsophold af maksimalt 3 måneders varighed hos en certificeret virksomhed, kan ligeledes benytte fast track-ordningen til maksimalt ét korttidsophold om året regnet fra indrejsen her i landet.

Efter de gældende regler om fritagelse for arbejdstilladelse, jf. herved § 33 i bekendtgørelse nr. 427 af 29. april 2014 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen), kan en udlænding allerede i dag opholde sig i Danmark i op til 3 måneder med henblik på at udføre visse former for arbejde uden arbejdstilladelse. Fritagelsesreglerne omfatter bl.a. videnskabsmænd og foredragsholdere, der skal undervise her i landet, visse typer af kunstnere og visse typer af montører, konsulenter og instruktører.

Med fast track-ordningen bliver det muligt for certificerede virksomheder at benytte udenlandsk arbejdskraft, som ikke efter de gældende regler er fritaget for arbejdstilladelse, i en kortere periode, uden at der stilles særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det vil dog være et krav, at udlændingen skal være ansat i den certificerede virksomhed på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

En opholdstilladelse til et korttidsophold kan ikke forlænges. Der skal således søges om opholdstilladelse ved hvert enkelt korttidsophold i Danmark.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.1.3. Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter fast track-ordningen

En opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil blive meddelt for en periode på op til 4 år, medmindre der er tale om et korttidsophold, hvor der maksimalt kan gives opholdstilladelse i 3 måneder inden for et år, jf. herved afsnit 3.1.2.4. Opholdstilladelse meddeles således, at tilladelsen udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 4 år eller 3 måneder, hvis der er tale om et korttidsophold.

En opholdstilladelse kan i øvrigt, som det gælder for de øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, forlænges, medmindre der er grundlag for at inddrage den. Dog vil en opholdstilladelse efter fast track-ordningen ikke blive inddraget, hvis virksomhedens certificering ophører, men opholdstilladelsen vil ikke kunne forlænges. Der vil således kunne meddeles opholdstilladelse efter fast track-ordningen, medmindre certificeringen er udløbet, nægtet forlænget eller inddraget.

En opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil - bortset fra en opholdstilladelse med henblik på et korttidsophold - kunne forlænges for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, hvis grundlaget for tilladelsen fortsat er til stede, og betingelserne for opholdstilladelsen har været overholdt i tilladelsesperioden.

Afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter fast track-ordningen, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

Den gældende regel i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, hvorefter en udlænding, der har opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde, vil gælde tilsvarende for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, dvs. hvis ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, hvis ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, eller hvis ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau.

Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, som bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

3.2. Afskaffelse af koncernordningen

3.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (en koncernopholdstilladelse).

En koncernopholdstilladelse indebærer, at en udlænding fra en udenlandsk del af en koncern eller virksomhed etableret i Danmark kan få opholdstilladelse med henblik på at arbejde her i landet, samtidig med at kontakten til den pågældendes ansættelse i den udenlandske del af koncernen/virksomheden bevares, f.eks. ved, at udlændingen løbende skifter mellem at varetage opgaver i Danmark og i selskabet i udlandet.

Meddelelse af en koncernopholdstilladelse forudsætter bl.a., at den danske del af koncernen eller virksomheden har mindst 10 ansatte.

Det er ligeledes en betingelse, at den danske del af virksomheden/koncernen erklærer, at udlændingen skal arbejde i Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Der gives således ikke opholdstilladelse til udlændinge, der skal varetage f.eks. almindelige driftsopgaver.

Endelig er det en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Bortfaldsreglerne finder ikke anvendelse for udlændinge med koncernopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4. Dette følger af udlændingelovens § 17, stk. 5.

Den danske virksomhed eller koncern kan blive koncerngodkendt som arbejdsgiver for udlændinge, der søger om koncernopholdstilladelse, således at virksomheden/koncernen ikke i forbindelse med hver enkelt ansøgning om opholdstilladelse skal fremlægge dokumentation for koncernforhold m.v.

3.2.2. Regeringens forslag til ændring

Som følge af indførelsen af den nye fast track-ordning indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at koncernordningen afskaffes, således at der fra tidspunktet, hvor der kan søges om opholdstilladelse efter fast track-ordningen, dvs. 1. april 2015, ikke kan udstedes koncerngodkendelser eller nye koncernopholdstilladelser. Koncerngodkendelser, der udløber i perioden 1. januar til 1. april 2015, kan kun forlænges frem til 1. april 2015. En koncernopholdstilladelse meddelt før den 1. april 2015 vil kunne forlænges efter de gældende regler, hvis virksomheden har en gyldig koncerngodkendelse. For en beskrivelse af overgangsreglerne henvises til lovforslagets § 4.

Hovedparten af de virksomheder, som i dag er koncerngodkendte, vil kunne opnå certificering efter den nye fast track-ordning, dog vil eksempelvis virksomheder, der har mellem 10 og 19 ansatte, og som i dag er koncerngodkendt, ikke kunne certificeres.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil inden koncernordningens ophør sende orienteringsbreve til alle virksomheder, som pr. 1. april 2015 fortsat er koncerngodkendte, herunder med oplysning om betydningen af den beskrevne overgangsordning og en vejledning om den nye fast track-ordning.

3.3. Nye muligheder på forskerområdet

3.3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen. I praksis meddeles der efter bestemmelsen bl.a. opholdstilladelse til forskere.

Forskere omfatter videnskabeligt personale ved private eller offentlige danske forskningsinstitutioner, herunder ansatte ph.d.-studerende, videnskabelige assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde. Herudover omfatter gruppen gæsteforskere.

En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, men som alene er indskrevet på en uddannelsesinstitution i Danmark, anses derimod for at være studerende og meddeles derfor opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.

3.3.1.1. Forskere

Det er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse som forsker, at der foreligger særlige forskningsmæssige grunde til, at arbejdet skal udføres af den udlænding, der søger om opholdstilladelse.

Det er endvidere en betingelse, at hovedformålet med opholdet i Danmark er forskning. Det er derfor som udgangspunkt en forudsætning for meddelelse af opholdstilladelse, at udlændingen er ansat på fuld tid, dvs. 37 timer om ugen. Der kan dog i særlige tilfælde gives opholdstilladelse med henblik på forskning i et færre antal timer om ugen (som udgangspunkt ned til 21 timer), hvis dette er sædvanligt inden for det pågældende forskningsområde.

Opholdstilladelsen stedfæstes til den relevante uddannelses- eller forskningsinstitution, herunder det relevante institut eller forskningscenter i overensstemmelse med ansættelsen. En forsker kan ansøge om tilladelse til bibeskæftigelse. Bibeskæftigelsen skal have relation til hovedbeskæftigelsen, og der må maksimalt være tale om 20 timers bibeskæftigelse om ugen.

Der gives opholds- og arbejdstilladelse til en forsker for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse. Efter praksis gives forskere opholds- og arbejdstilladelse indtil 14 dage efter kontraktens udløbsdato, dog aldrig ud over en samlet periode på 4 år.

En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 1.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 1, er videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt, fritaget for krav om opholdstilladelse for et tidsrum af 3 måneder fra indrejsen. Forskere behøver dermed ikke en arbejdstilladelse for at udføre undervisning, deltage i seminarer og konferencer eller lignende virksomhed, hvis varigheden af det samlede ophold er på under 3 måneder regnet fra indrejsen.

Forskningsarbejde er ikke omfattet af bestemmelsen i § 33, stk. 2, nr. 1, uanset om forskningsperioden er på under 3 måneder. Det betyder, at en forsker, der ønsker at arbejde på et forskningsprojekt eller lignende, skal ansøge om en opholds- og arbejdstilladelse uanset længden af opholdet i Danmark.

3.3.1.2. Ph.d.-studerende

Ph.d.-studerende opdeles udlændingeretligt i ph.d. studerende, der er ansatte på et universitet eller i en privat virksomhed, og som dermed meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som arbejdstagere, og ph.d.-studerende, der ikke er ansatte, men som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, og som derfor anses for at være studerende og dermed får opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som ansat ph.d.-studerende, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

En ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal dokumentere at kunne forsørge sig selv under opholdet i Danmark.

En udlænding, der får opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, får samtidig en arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentligt og på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1. Såfremt udlændingen afslutter sin uddannelse i Danmark, får udlændingen endvidere en jobsøgningstilladelse, der giver mulighed for op til 6 måneders jobsøgning efter endt uddannelse, jf. herved studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1. Udlændingen må i jobsøgningsperioden efter endt uddannelse arbejde i overensstemmelse med sin arbejdstilladelse, dvs. 15 timer om ugen og fuldtid i sommermånederne.

En udlænding, der er ansat på uddannelsesinstitutionen eller i en privat virksomhed, og som dermed får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, har ikke efter de gældende regler disse rettigheder. Udlændingen kan dog søge om en arbejdstilladelse med henblik på bibeskæftigelse og om en såkaldt "wait-to-defend"-opholdstilladelse, der giver ret til op til 4 måneders ophold efter endt ph.d.-uddannelse, således at udlændingen kan opholde sig i Danmark efter aflevering af ph.d.-afhandling og frem til forsvaret. En "wait-to-defend"-opholdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, men giver ikke ret til at arbejde. Tilladelsen er betinget af, at udlændingen er selvforsørgende.

En ph.d.-studerende, der er ansat og har en opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan få opholds- og arbejdstilladelse for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som derfor får opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, får opholdstilladelse for den normerede studietid samt en måned før studiestart og 14 dage efter studietiden, hvis den studerende kun læser en del af sin uddannelse i Danmark, men ikke afslutter uddannelsen her i landet. En udlænding, der afslutter sin uddannelse i Danmark, får opholdstilladelse for den normerede studietid samt 1 måned før studiestart og op til 6 måneders jobsøgning efter endt uddannelse.

En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som afslutter sin uddannelse i Danmark, kan få opholdstilladelsen forlænget, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end 1 år i forhold til den normerede studietid. En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som ikke afslutter sin uddannelse i Danmark, får forlænget opholdstilladelsen efter studiebekendtgørelsen til højst 2 år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end 1 år i forhold til den normerede studietid.

3.3.2. Regeringens forslag til ændring

3.3.2.1. Enklere og lettere adgang til Danmark

Forskning er nøglen til at produktudvikle og skabe innovation og afgørende for, at virksomhederne kan klare sig i den hårde internationale konkurrence. Aftalepartierne er derfor enige om, at udenlandske forskere skal have enklere og lettere adgang til Danmark.

3.3.2.1.1. Fleksible muligheder for at forske i Danmark

Det indgår i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, der har opholdstilladelse som forsker, skal have mulighed for at arbejde delvist i Danmark og delvist i udlandet.

Det foreslås derfor, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse til forskere afskaffes, og at udlændinge, der får opholdstilladelse som forskere, undtages fra reglerne om bortfald.

Forslagene indebærer, at en udenlandsk forsker kan være tilknyttet f.eks. et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette har betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet. Der vil ikke blive stillet krav til omfanget af beskæftigelsen på universitetet eller virksomheden i Danmark, men det er en grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af forskerreglen, at forskeren har en tilknytning til et universitet eller en virksomhed her i landet. Den generelle regel om, at arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 35, videreføres uændret. Det betyder, at en forsker, som ønsker at være tilknyttet f.eks. flere danske universiteter som forsker, skal indgive ansøgning om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse. Det vil være et krav, at ansættelsen i Danmark sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

Forslagene indebærer endvidere, at en forskeropholdstilladelse ikke vil bortfalde, hvis en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis udlændingen, uden at opgive sin bopæl i Danmark, udrejser og opholder sig uden for Danmark i mere end 6 måneder i træk. Forslaget sikrer, at en forsker kan arbejde skiftevis i udlandet og i Danmark uden at skulle indgive ansøgning om dispensation for bortfald af en opholdstilladelse og uden at skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, når han eller hun igen skal forske i Danmark.

Der vil blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse til en forsker for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse. Tilladelsen vil blive meddelt således at den udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 4 år.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og den foreslåede ændring af § 17, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.

3.3.2.1.2. Forskere og potentielle ph.d.-studerende undtages fra krav om arbejdstilladelse ved korttidsophold

Det indgår endvidere i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, der skal forske i Danmark i op til 3 måneder, fritages for kravet om en opholds- og arbejdstilladelse.

Forslaget indebærer, at den gældende ordning, hvorefter videnskabsmænd og foredragsholdere er fritaget for arbejdstilladelse inden for en 3 måneders periode for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt, udvides til også at omfatte udlændinge, der skal forske i Danmark. En udenlandsk forsker behøver dermed ikke en arbejdstilladelse for at kunne indgå i f.eks. et forskningsprojekt og i denne forbindelse udføre forskningsarbejde i Danmark, så længe det samlede ophold er på under 3 måneder inden for en periode på 6 måneder regnet fra indrejsetidspunktet. De gældende visumregler videreføres uændret.

En udlænding, der skal forske i Danmark i mere end 3 måneder, vil fortsat skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse forud for arbejdets påbegyndelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4. Der henvises til afsnit 3.3.2.1.1. Herudover vil udlændingen, hvis universitetet eller virksomheden er certificeret, kunne søge opholdstilladelse efter fast track-ordningen. Der henvises til afsnit. 3.1.2.2.

Det foreslås endvidere, at potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb i Danmark med henblik på evaluering af muligheden for videreuddannelse som ph.d.-studerende her i landet, fritages for arbejdstilladelse i op til 3 måneder fra indrejsen.

Formålet med et screeningsforløb er, at universiteter m.v. skal kunne vurdere de udenlandske studerendes egnethed til et ph.d.-studium og dermed optage de bedst kvalificerede udenlandske studerende til ph.d.-uddannelsesforløb i Danmark. Med udvidelsen af fritagelsesbestemmelsen får potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb, og som endnu ikke har afsluttet deres kandidat- eller masteruddannelse, mulighed for at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder fra indrejsen uden at skulle søge om en opholds- og arbejdstilladelse.

Udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 427 af 29. april 2014, vil blive ændret i overensstemmelse med forslagene.

3.3.2.2. Fastholdelse af højt kvalificerede studerende

Aftalepartierne er ligeledes enige om, at internationale kandidater, der uddanner sig i Danmark, udgør en attraktiv arbejdskraftressource for danske virksomheder. Der er tale om højtuddannede og veletablerede udlændinge, der kender det danske samfund godt. Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at de nuværende opholdsordninger rettet mod forskere skal justeres, så flere talentfulde udlændinge vælger at tage deres uddannelse i Danmark og efterfølgende vælger at blive, når de har afsluttet deres studier.

3.3.2.2.1. Ensretning af reglerne om opholdstilladelse som ph.d.-studerende

Det foreslås, at reglerne for meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-studerende ensrettes, så ph.d.-studerende, der deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, i højere grad end i dag behandles efter samme regler, uanset om de er ansatte eller ej. En udenlandsk ph.d.-studerende vil således fremadrettet, uanset om vedkommende er ansat eller ej, blive meddelt opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsen.

Ensretningen indebærer, at alle ph.d.-studerende vil komme til at betale det samme gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Ligeledes vil der for alle ph.d.-studerende gælde et servicemål på 1 måned.

Herudover vil den gældende regel om, at en ph.d.-studerende, der ikke er ansat, får en arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde og på fuld tid i månederne juni, juli og august, jf. herved studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1, blive udvidet til også at omfatte lønnede ph.d.-studerende. Hermed vil alle ph.d.-studerende, uanset om de er ansatte eller ej, have ret til at arbejde på samme vilkår ved siden af ph.d.-studiet. Det bemærkes, at det af aftalen om en reform af international rekruttering fremgår, at udenlandske studerendes ret til at arbejde 15 timer om ugen hæves til 20 timer. Adgangen til at arbejde fuldtid i sommermånederne bibeholdes i sin nuværende form. Hermed sidestilles de udenlandske studerendes mulighed for at arbejde ved siden af studierne med danske studerende.

Herudover vil alle ph.d.-studerende, der afslutter deres ph.d. i Danmark, uanset om de er ansatte eller ej, få den samme ret til et 6 måneders jobsøgningsophold efter aflevering af ph.d.-afhandlingen. I jobsøgningsperioden vil den ph.d.-studerende, der er lønnet, ligesom den ph.d.-studerende, der ikke er ansat, have ret til at arbejde i overensstemmelse med den hidtidige arbejdstilladelse. Inden udløbet af det 6 måneders jobsøgningsophold kan den ph.d.-studerende f.eks. søge om et etableringskort, jf. herved afsnit 3.5.2.

Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Da alle ph.d.-studerende, der afslutter deres ph.d. i Danmark, får ret til en opholdstilladelse til jobsøgning i op til 6 måneder efter endt ph.d.-uddannelse, overflødiggøres den gældende regel om, at en ph.d.-studerende, der er lønnet, skal søge om en opholdstilladelse med henblik på at afvente forsvaret af sin afhandling. Der vil som følge heraf ikke fremadrettet blive meddelt opholdstilladelse til et "wait-to-defend" ophold.

Det vil som i dag være et krav, at den ph.d.-studerende kan forsørge sig selv. Der ændres ikke på selvforsørgelseskravet. Opholdstilladelse til en ph.d.-studerende, der er indskrevet på et dansk universitet, og som aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, vil således blive betinget af, at den ph.d.-studerende og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

En opholdstilladelse til en ph.d.-studerende, der er indskrevet på et dansk universitet uden at blive aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark, vil blive betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Hvis den ph.d.-studerende modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil kommunen og Udbetaling Danmark indberette dette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. herved udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Dette svarer ligeledes til, hvad der gælder i dag.

Sigtet er, at ansøgning om opholdstilladelse som ph.d.-studerende skal indgives digitalt.

3.4. Målretning af greencardordningen

3.4.1. Gældende ret

Ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af bl.a. udlændingeloven blev der indført en greencardordning, hvorefter udlændinge efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse efter et pointsystem i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Ordningen gav ikke udlændingen ret til at tage arbejde eller til at medbringe familie. Hvis udlændingen under opholdet i Danmark fandt et arbejde, skulle den pågældende således ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne om ophold med henblik på beskæftigelse.

Ved lov nr. 486 af 17. juni 2008 om ændring af udlændingeloven blev greencardordningen, som følge af aftalen om en jobplan, erstattet af en ny udvidet greencardordning, der giver adgang til både at søge og tage arbejde i Danmark. Samtidig blev opholdsperioden udvidet fra 6 måneder til 3 år med mulighed for forlængelse, ligesom udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen fik adgang til at medbringe deres familie.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der på baggrund af et af beskæftigelsesministeren fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen). Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om greencardordningen, herunder om pointsystemet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Den nuværende greencardordning bygger fortsat på et pointsystem, hvor der tildeles point efter udlændingens kvalifikationer med udgangspunkt i uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. En udlænding skal opnå mindst 100 point for at få opholdstilladelse efter greencardordningen.

For en oversigt over det aktuelle pointsystem henvises til bilag 1 i bekendtgørelse om greencardordningens pointsystem (greencardbekendtgørelsen). Udlændinge, som opfylder pointkravet, meddeles opholdstilladelse uden krav til karakteren af den beskæftigelse, som udlændingen måtte finde, herunder løn, timeantal m.v. Opholdstilladelsen giver dog ikke adgang til at starte selvstændig virksomhed.

Point for uddannelsesniveau er opbygget således, at der gives flere point jo højere, udlændingens uddannelsesniveau er. Minimumskravet for at få point for uddannelse er, at uddannelsen skal svare til en dansk bachelorgrad. Der gives minimum 30 point for en bachelorgrad og op til 105 point for en ph.d.-grad. Der gives kun point for ét uddannelsesniveau. Der henvises til greencardbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og bekendtgørelsens bilag 1.

Er uddannelsen inden for et område, som er omfattet af positivlisten, eller har udlændingen taget afgangseksamen på et universitet, som er internationalt anerkendt for at tilbyde undervisning på et højt fagligt niveau ifølge den seneste THES-QS World Ranking, gives der bonuspoint. Dette følger af greencardbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3.

Point for uddannelse opnås på baggrund af uddannelsesdokumenter, der skal forevises i original version til den myndighed m.v., der modtager ansøgningen.

Der kan endvidere opnås point for sprogkundskaber i dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk. Der kan alene opnås point for ét af de nordiske sprog (dansk, norsk eller svensk) og ét af de øvrige sprog (engelsk og tysk). Dette følger af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

I greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og bilag 2 til bekendtgørelsen er det bestemt, hvilke sprogprøver der kan danne grundlag for point. Der kan desuden opnås point for sprog, hvis udlændingen fremlægger en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har benyttet et af de oplistede sprog som arbejdssprog i minimum et år, eller hvis udlændingen dokumenterer at have gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen, jf. herved greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Herudover kan der gives point til en udlænding med erhvervserfaring inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten. Dette fremgår af greencardbekendtgørelsens § 4.

Point for erhvervserfaring opnås på baggrund af dokumentation i form af arbejdsgivererklæringer.

Der kan desuden opnås point for tilpasningsevne, hvis ansøger har studeret eller arbejdet i et EU/EØS land eller Schweiz i en periode og bonuspoint for tilpasningsevne, hvis udlændingen kan dansk, jf. herved greencardbekendtgørelsens § 5.

Endelig kan der efter greencardbekendtgørelsens § 6 opnås point på baggrund af udlændingens alder på ansøgningstidspunktet.

En opholdstilladelse efter green card-ordningen er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt. Modtagelsen af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indebærer, at udlændingens opholdstilladelse kan inddrages. Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik er omfattet, idet udlændingen dog kan modtage enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende, uden at dette har konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at udlændingen på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i en ledighedsperiode, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Herudover følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., at opholdstilladelse efter greencardordningen skal betinges af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Dette indebærer, at udlændingen skal opfylde et selvforsørgelseskrav, der svarer til det selvforsørgelseskrav, som kan stilles over for EU-borgere, der opholder sig i Danmark som selvforsørgende, jf. herved § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 8, at udlændinge, der har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse.

En opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen kan forlænges, hvis udlændingen er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, eller hvis udlændingen har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Ved fast beskæftigelse af et vist omfang forstås som udgangspunkt, at udlændingen skal have været i beskæftigelse i omkring 12 måneder op til afgørelsen om forlængelse, og at der skal have været tale om beskæftigelse af et ikke ubetydeligt omfang. Hvis udlændingen har haft beskæftigelse i et ubetydeligt omfang, f.eks. under 10 timer om ugen, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt ikke blive forlænget. Det er ikke en betingelse, at der har været tale om det samme ansættelsesforhold.

3.4.2. Regeringens forslag til ændring

3.4.2.1. Ændring af pointsystemet

Det indgår som del af aftalen om en reform af international rekruttering, at greencardordningens pointsystem ændres, så det i højere grad understøtter virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og så det målrettes mod efterspørgslen på arbejdsmarkedet, dvs. så greencardordningen i højere grad målrettes mod mangelområder. Aftalepartierne forventer således, at målretningen af greencardordningen vil føre til, at der meddeles færre opholdstilladelser på baggrund af greencardordningen men samtidig, at de opholdstilladelser, som fremadrettet vil blive meddelt, i højere grad end i dag vil efterkomme efterspørgslen på arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at dokumentationskravet for sprogkundskaber skærpes, så der fremadrettet kun kan tildeles point for sprogkundskaber på baggrund af resultater i en anerkendt sprogtest. Dette indebærer ophævelse af den gældende mulighed for at få point på baggrund af en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har haft dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år. Endvidere ophæves den gældende mulighed for at få point på baggrund af fremlagt dokumentation for, at udlændingen på dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk har gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen.

Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at det fremadrettet kun skal være muligt at opnå point for sprogfærdigheder, hvis udlændingen dokumenterer at have bestået en anerkendt sprogtest. En udlænding kan således opnå point for at have bestået Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven eller en prøve i norsk eller svensk på tilsvarende niveau. Udlændingen kan endvidere opnå point ved at dokumentere at have bestået en prøve i engelsk eller tysk på højt niveau, dvs. svarende til enten Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven.

Der vil fremadrettet højst kunne opnås 40 point på baggrund af sprogfærdigheder mod 30 i dag. Samtidig indgår det i aftalen, at antallet af point for sprog på højt niveau, dvs. svarende til Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, øges.

Det bemærkes, at Prøve i Dansk 1 afslutter Danskuddannelse 1, som er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet, mens Prøve i Dansk 2 afslutter Danskuddannelse 2, som er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Det bemærkes endvidere, at Prøve i Dansk 3/Studieprøven afslutter Danskuddannelse 3, som er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.

For at sikre, at en fremlagt sprogtest giver et tidssvarende billede af udlændingens sprogkundskaber, vil der alene blive lagt vægt på tests, der er mindre end to år gamle på ansøgningstidspunktet.

Herudover indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at kriteriet, hvorefter udlændingen kan opnå point på baggrund af alder, ophæves, da alder ikke i sig selv kvalificerer en udlænding til at finde relevant beskæftigelse.

Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at betydningen af, at en udlænding har en uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, skal øges, hvorfor der fremover skal gives 30 bonuspoint (mod 10 i dag) til udlændinge, der har en uddannelsesretning inden for et område omfattet af positivlisten.

Derudover indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at antallet af bonuspoint, der gives til udlændinge, der har afsluttet en uddannelse på et anerkendt universitet efter den seneste THES-QS World Ranking, skal øget med 5 point, og at muligheden for at få point for erhvervserfaring skal ophæves.

Kriteriet tilpasningsevne videreføres uændret.

Greencardbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det vil fortsat være et krav, at udlændingen opnår minimum 100 point for at få opholdstilladelse efter greencardordningen.

Servicemålet for ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen fastsættes til 3 måneder, således at det udmeldte servicemål i greencard-sager stemmer bedre overens med det reelle billede af sagsbehandlingstiden.

3.4.2.2. Forslag om revision af selvforsørgelseskravet

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., at opholdstilladelse efter greencardordningen skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

I dag anses selvforsørgelseskravet for opfyldt, hvis udlændingen kan dokumentere at råde over et beløb svarende til den tidligere gældende starthjælp i et år.

Det foreslås, at selvforsørgelseskravet gøres tidssvarende, således at opholdstilladelse efter greencardordningen fremadrettet vil blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. pr. måned.

3.4.2.3. Forslag om skærpede krav for fortsat ophold

Efter de gældende regler kan en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen opholde sig i Danmark uden at arbejde i op til 3 år. Aftalepartierne bag aftalen om en reform af international rekruttering ønsker at sikre, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter greencardordningen, i højere grad benytter deres opholdstilladelse til at tage arbejde i Danmark, og at greencardordningen i højere grad skal afspejle, at ordningen er tiltænkt højtuddannet arbejdskraft.

For at tilskynde udlændinge på greencardordningen til hurtigt at komme i beskæftigelse efter indrejsen i Danmark foreslås det derfor, at det fremadrettet skal være en betingelse for fortsat ophold, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på mindst 50.000 kr. her i landet. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen indhente de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, med henblik på at vurdere, om indkomstkravet er opfyldt. Udlændingen skal ikke indgive en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter 1 års ophold. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil automatisk kontrollere, om indkomstkravet er opfyldt.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis udlændingen ikke har haft den nødvendige indkomst, vil opholdstilladelsen blive inddraget, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås endvidere at forkorte den periode, der kan gives opholdstilladelse efter greencardordningen, fra de gældende 3 år til 2 år. Samtidig foreslås det, at en udlænding for at få forlænget en opholdstilladelse efter greencardordningen 2 år efter, at opholdstilladelsen er udstedt, skal dokumentere at have tjent minimum, hvad der svarer til den gældende gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse indgives. Efter et vægtet gennemsnit vil en sådan startløn udgøre 315.000 kr. inklusiv pension i 2014.

Der vil som i dag ikke blive stillet krav til beskæftigelsens karakter eller varigheden af beskæftigelsen. Det afgørende for at opfylde kravet til forlængelse efter 2 år er således, at indkomstkravet er opfyldt. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Lønnen skal være indberettet til indkomstregisteret, såfremt der er pligt hertil efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf. herved lov nr. 403 af 8. maj 2006. Såfremt der ikke er pligt til indberetning som f.eks. skattefritagede ansatte ved FN el. lign., skal indkomsten dokumenteres på anden vis. Lønnen skal være opnået på ordinære vilkår, hvorfor løn med løntilskud og lignende ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af udlændingens indkomst, ligesom sygedagpenge ikke vil blive medregnet.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder indkomstkravet, ikke kan få forlænget en opholdstilladelse efter greencardordningen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

For at undgå, at en udlænding, der allerede har opholdstilladelse efter greencardordningen, kan omgå de nye skærpede forlængelsesregler ved at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i stedet for at søge forlængelse, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse for at få opholdstilladelse efter greencardordningen, at udlændingen ikke inden for de seneste 5 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen. Udlændingen anses for at have opholdt sig i Danmark, når udlændingen har tilmeldt sig folkeregistreret.

Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

For udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den nugældende greencardordning, indføres en særlig overgangsordning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Hvis udlændingen opfylder betingelserne for forlængelse, herunder indtægtskravet, kan opholdstilladelsen forlænges med 3 år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Ved efterfølgende forlængelser skal udlændingen tilsvarende have oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives. Det er den gennemsnitlige startløn på tidspunktet for meddelelsen af den første opholdstilladelse, som vil blive lagt til grund ved vurderingen af, om udlændingen opfylder betingelsen.

3.4.2.4. Ændring af muligheden for at medbringe medfølgende familie

Det indgår som del af aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen ikke skal kunne medbringe sin familie, før udlændingen kan dokumentere at være i beskæftigelse med en lønindtægt, der modsvarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år.

Det foreslås derfor, at opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, fremadrettet betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til den gældende kontanthjælpssats for enlige ikke-forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.

Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse til et mindreårigt barn eller til et mindreårigt barn og en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse efter greenardordningen, fremadrettet betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Det foreslås, at dette forsørgelseskrav tilsvarende skal gælde for øvrige familiemedlemmer, som meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen.

Forslagene indebærer, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til en herboende udlænding med et greencard, sammen med ansøgningen om opholdstilladelse skal indsende dokumentation for greencardhaverens ansættelse og aflønning.

Det gældende krav om, at udlændingen med opholdstilladelse efter greencardordningen skal dokumentere at kunne forsørge eventuel medfølgende familie under opholdet i Danmark, videreføres uændret. Kravet gøres dog tidssvarende, således at opholdstilladelse betinges af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever. I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.

Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle eller samlever og et mindreårigt barn eller alene et mindreårigt barn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år. Dette vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer. I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.

Medfølgende familie til greencardhavere må under opholdet ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Afslag på opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen vil som i dag i kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

3.5. Forslag om etableringskort

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse i Danmark, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutningen af den videregående uddannelse. Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen ikke påbegyndes før, der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

3.5.2. Regeringens forslag til ændring

Aftalepartierne er enige om, at udenlandske kandidater, der uddanner sig i Danmark, udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder. Med henblik på i endnu højere grad at tiltrække og fastholde de bedste udenlandske studerende foreslås det derfor, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter udenlandske dimittender, der afslutter en dansk kandidat-, eller ph.d.-uddannelse her i landet får mulighed for at søge om et etableringskort.

En dansk kandidatuddannelse omfatter også masteruddannelser, der svarer til en kandidatuddannelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, og § 2, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om diplom- og masteruddannelse på Kulturministeriets område. Studerende, der har gennemført en solistuddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet, sidestilles med studerende der har gennemført en ph.d.-uddannelse.

Forslaget indebærer, at det bliver lettere for de højest kvalificerede udenlandske dimittender at fortsætte deres ophold i Danmark.

Ansøgningen om opholdstilladelse til et etableringsophold skal indgives inden udløbet af det 6 måneders jobsøgningsophold, som alle udenlandske kandidat-, og ph.d.-studerende efter gennemførelsen af aftalen om en reform af international rekruttering har ret til.

Et etableringskort giver ret til både at tage arbejde hos en dansk arbejdsgiver og til at starte selvstændig virksomhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det ikke er et krav, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver Endvidere stilles der ikke krav til karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte, i den periode etableringskortet er gyldigt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10, vil blive betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter greencardordningen.

Det foreslås i den forbindelse, at en udlændings forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år og et tilsvarende beløb for sin eventuelle ægtefælle eller faste samlever. Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle eller samlever og mindreårige børn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere under 30 år. Hvis den medfølgende familie alene består af mindreårige børn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år. Dette vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer. Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år og forsørgere under 30 år til 6.889 kr. om måneden. Kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år svarer til 13.575 kr. i 2014.

Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold vil endvidere blive betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og afsnit 3.6.

Der kan gives etableringsophold én gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse. Efter 2 års ophold kan udlændingen søge om opholdstilladelse efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.

Afslag på opholdstilladelse til et etableringsophold vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

For at sikre, at udenlandske dimittender hurtigt kan starte i beskæftigelse efter endt uddannelse, fastsættes der et servicemål på 1 måneds sagsbehandlingstid i sager om etableringskort.

3.6. Udenlandske dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår begrænses

3.6.1. Gældende ret

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter greencardordningen, har ret til at søge beskæftigelse efter indrejsen i Danmark, og udlændingen har således ikke nødvendigvis et konkret jobtilbud ved ankomsten her til landet.

Et greencard er, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3. 1. pkt., betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis en greencard-haver modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8.

Herudover gælder der et selvforsørgelseskrav, hvorefter udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 3, er ikke til hinder for, at en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i en ledighedsperiode, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 54, at personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

En udlænding, som har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier, og som dimitterer efter endt uddannelse, kan søge opholdstilladelse efter greencardordningen med henblik på at få ret til at søge arbejde her i landet. Reglen i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring betyder, at en international dimittend, som efter endt uddannelse i Danmark får et greencard, kan få arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

3.6.2. Regeringens forslag til ændring

Aftalepartierne er enige om, at det er uhensigtsmæssigt at internationale dimittender, der efter endt uddannelse får opholdstilladelse efter greencardordningen, kan modtage dagpenge på dimittendvilkår.

Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår skal begrænses ved at gøre opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen og det nye etableringskort betinget af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår.

Med forslaget ønsker aftalepartierne at tilskynde nyuddannede udlændinge til at tage arbejde og samtidig mindske trækket på danske velfærdsydelser.

Forslaget indebærer, at modtagelsen af dagpenge på dimittendvilkår kan medføre, at udlændingens opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, men forslaget er ikke til hinder for, at udlændingen på lige fod med andre arbejdssøgende i øvrigt kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i en ledighedsperiode, hvis udlændingen opfylder betingelserne herfor. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. A-kasserne vil i de relevante sager som led i a-kassernes almindelige vejledningsforpligtelse vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af at modtage dagpenge på dimittendvilkår.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen har modtaget dagpenge, jf. herved udlændingelovens § 44 a.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 5. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 47.

3.7. Start-Up Denmark - Bedre muligheder for selvstændige

3.7.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles med henblik på lønnet eller ulønnet arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter praksis meddeles der opholds- og arbejdstilladelse med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis der foreligger en væsentlig dansk erhvervsinteresse i virksomhedens etablering her i landet.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige danske erhvervsinteresser, lægges der vægt på virksomhedens innovative karakter, virksomhedens økonomiske og finansielle situation, muligheden for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, muligheden for at beskæftige ledig arbejdskraft i større omfang, og om det danske arbejdsmarked tilføres en type virksomhed, som ikke eller kun i begrænset omfang allerede findes.

Der gives som udgangspunkt ikke opholds- og arbejdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er tale om en restaurationsvirksomhed, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel og lign.

Ved en eventuel forlængelsesansøgning stilles der f.eks. krav om, at det dokumenteres, at der har været økonomisk aktivitet og overskud i virksomheden.

Opholds- og arbejdstilladelse til selvstændig erhvervsvirksomhed meddeles for et år ad gangen de første to år. Derefter gives opholdstilladelse i 2 år, og herefter for perioder af tre år.

3.7.2. Regeringens forslag til ændring

Aftalepartierne bag aftalen om en reform af international rekruttering er enige om, at selvstændige erhvervsdrivende kan bidrage til at skabe vækst i Danmark. I dag er det imidlertid kun få udlændinge, der starter egen virksomhed her i landet.

Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at der som et 3-årigt forsøg indføres en ny ordning, "Start-Up Denmark", for udenlandske iværksættere, der ønsker at starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Ordningen vil endvidere kunne benyttes af et team på to personer, der ønsker at starte virksomhed sammen, men ikke på et team af flere personer end to. Med forslaget ønsker aftalepartierne at øge tiltrækningen af internationale iværksættere med innovative forretningsideer, der kan skabe nye succesfulde virksomheder og bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

For at fremme målsætningen om at tiltrække højteknologiske iværksættere med en innovativ forretningside, som kan bidrage med nye ideer, internationalt netværk og viden om nye markeder til det danske iværksættermiljø, vil der blive foretaget en vurdering af kvaliteten af iværksætterens eller iværksætternes forretningsplan.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Start-Up Denmark ordningen skal iværksætteren således have vurderet sin forretningsplan af et springboard. Springboardet vil bestå af et panel af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan vil blive vurderet af fem konsulenter. Springboardets godkendelse vil have en gyldighed på 3 måneder.

Springboardet vil ikke vurdere forretningsplaner til selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaurationsbranchen, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel, herunder kiosker, og lignende.

Forretningsplanerne uploades elektronisk til en webportal under Erhvervsstyrelsen, der ligeledes er ansvarlig for etablering og administration af springboardet.

Springboardets afslag på godkendelse af en forretningsplan vil kunne påklages til Erhvervsstyrelsen.

Hvis forretningsideen vurderes positivt af springboardet, kan udlændingen sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil i den forbindelse lægge springboardets vurdering uprøvet til grund.

Arbejdstilladelsen stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden.

Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til at starte selvstændig virksomhed i Danmark kræver, at udlændingen under sit ophold i Danmark kan forsørge sig selv og eventuelle personer, som meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen. Opholdstilladelse efter ordningen skal således betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Opholdstilladelse efter ordningen vil endvidere blive betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Det foreslås, at opholdstilladelse efter ordningen skal betinges af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år.

Der vil, som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter Start-Up-ordningen.

Opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, som har opholdstilladelse efter Start-Up-ordningen, vil blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.

Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/samlever og et mindreårigt barn eller alene et mindreårigt barn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år. Dette vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.

Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.

Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år ad gangen. Når tilladelsen skal forlænges, sender iværksætteren en status på virksomhedens udvikling til springboardet, som vurderer, om virksomheden er etableret og i al væsentlighed fortsat lever op til den forretningsplan, der i første omgang dannede baggrund for boardets vurdering. Der kan eksempelvis blive lagt vægt på, om virksomheden har fået udviklet en prototype, har fået kunder, har rejst risikovillig kapital m.v. Springboardets vurdering vil have en gyldighed på 3 måneder. Vurderingen vil kunne påklages til Erhvervsstyrelsen.

Hvis springboardet vurderer, at virksomheden fortsat i al væsentlighed lever op til den oprindelige forretningsplan, vil udlændingen kunne sende en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med springboardets vurdering. Ansøgningen skal dog indgives, inden udlændingens opholdstilladelse udløber, også selvom springboardets vurdering endnu ikke foreligger.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter Start-Up-ordningen vil kunne påklages til Udlændingenævnet.

Der fastsættes i forsøgsperioden en kvote, så der maksimalt kan komme 50 udlændinge ind på ordningen årligt, dvs. fra 1. januar til 31. december. Kvoten administreres ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering behandler ansøgningerne i den rækkefølge, de modtages i styrelsen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Det vil på www.nyidanmark.dk være muligt at følge, hvor mange opholdstilladelser der er blevet meddelt, således at udlændingen kan vurdere, hvornår vedkommende ønsker at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse.

3.8. Målretning af reglerne om opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde

3.8.1. Gældende ret

Der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles med henblik på lønnet eller ulønnet arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved lønnet arbejde skelner udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke almindeligt lønarbejde.

Arbejde inden for det almindelige lønarbejde er karakteriseret ved, at arbejdet lige så vel kan udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft fra EU/EØS som af en tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark. Arbejdet skal ligeledes være af særlig karakter. Der meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, med henblik på almindeligt lønarbejde til bl.a. driftsledere, fodermestre, minkpassere, cirkus- og tivolispecialister samt lokalt ansat tjenestepersonale på diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer og hos diplomatisk ansatte embedsmænd i Danmark, hvis de øvrige betingelser, herunder at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, er opfyldt.

Ikke almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændingen som person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Ikke-almindeligt lønarbejde omfatter bl.a. montører, artister (herunder sangere, musikere og dirigenter), idrætsudøvere og -trænere, specialister, trainees, selvstændige erhvervsdrivende, forskere, gæsteforskere, visse ansatte på ambassader m.v. og ansatte på boreplatforme/boreskibe m.v., som i dag meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at det regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 2-6, er opfyldt.

3.8.2. Regeringens forslag til ændringer

3.8.2.1. Forslag om målretning af opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde

Med henblik på at skabe større overskuelighed og gennemsigtighed for udlændinge, der ønsker at søge om opholdstilladelse på baggrund af tilbudt beskæftigelse, som i dag er omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at reglerne om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, reguleres særskilt i en række nye numre i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Samtidig er aftalepartierne enige om, at adgangen til opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der er tilbudt beskæftigelse inden for områder, som ikke er præget af et højt kvalifikationsniveau, skal begrænses.

Det foreslås således, at meddelelse af opholdstilladelse til forskere og selvstændige erhvervsdrivende reguleres i særskilte numre i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og afsnit 3.3, for så vidt angår forskere, og den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og afsnit 3.7, for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås ligeledes, at meddelelse af opholdstilladelse til gæsteforskere reguleret i et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

En gæsteforsker er en udlænding, der som minimum har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau, og som efter invitation fra en dansk forskningsinstitution eller virksomhed tilknyttes forskningsinstitutionen eller virksomheden uden at være ansat. Der vil som i dag blive stillet krav om, at gæsteforskeren skal forsørge sig selv under opholdet i Danmark. Selvforsørgelseskravet gøres dog tidsmæssigt, således at kravet fremadrettet anses for opfyldt, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, for den periode udlændingen søger opholdstilladelse til.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. pr. måned.

Det foreslås endvidere, at meddelelse af opholdstilladelse som trainee reguleres i et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand. Der kan således som i dag f.eks. meddeles opholds- og arbejdstilladelse som trainee, hvis udlændingen er ansat i et moder-, søster- eller datterselskab i udlandet, som selskabet i Danmark har et strategisk samarbejde med, og udlændingen i den forbindelse kommer til Danmark med henblik på at videreuddanne sig i selskabet i Danmark og efterfølgende rejser tilbage til sit arbejde i udlandet, hvis et dansk selskab, der skal etablere et datterselskab i udlandet, har behov for at oplære/uddanne udlændingen inden for f.eks. dansk produktion eller virksomhedsledelse med henblik på efterfølgende at ansætte udlændingen i selskabet i udlandet, samt hvis et selskab i Danmark har en etableret kundekreds i udlændingens hjemland og ønsker at ansatte udlændingen med det formål i udlandet at varetage selskabets interesser, og udlændingen i den forbindelse har behov for uddannelse/oplæring inden for f.eks. dansk produktion eller virksomhedsledelse.

Herudover foreslås det, at meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer reguleres i et selvstændigt nummer i udlændingeloven. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. En udlænding med særlige individuelle kvalifikationer er karakteriseret ved at besidde egenskaber, som er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det arbejde, som udlændingen er tilbudt. Det kan f.eks. være artister, herunder sangere, musikere og dirigenter, idrætstrænere og idrætsudøvere, kunstnere og specialiserede kokke. Disse grupper af udlændinge kan også i dag få opholds- og arbejdstilladelse. Det vil også fremadrettet være et krav, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Montører, instruktører, konsulenter og specialister, herunder f.eks. piloter, som i dag kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, da det som udgangspunkt må antages, at disse typer af stillinger kan besættes med herboende eller EU/EØS arbejdskraft. Forslaget indebærer således, at montører, instruktører, konsulenter og specialister ikke fremadrettet vil kunne meddeles opholdstilladelse, medmindre de opfylder en af udlændingelovens øvrige ordninger for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, f.eks. beløbsordningen eller positivlisten.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, omfatter endvidere efter praksis bl.a. meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, som er ansat på en boreplatform, et boreskib el.lign., og som kortvarigt kommer ind på dansk område. Det kan f.eks. være en udlænding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib der arbejder med opsætning af vindmøller el.lign. Som led i målretningen af § 9 a, stk. 2, nr. 6, foreslås det, at denne gruppe af udlændinge reguleres i et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand. Bestemmelsen vil således som i dag omfatte udlændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, der kortvarigt kommer ind på dansk område. Det vil som i dag være et krav, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

I dag meddeles der ligeledes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til visse stillingskategorier inden for landbruget. Det drejer sig bl.a. om driftsledere, minkpassere og fodermestre. Aftalepartierne er enige om, at driftsledere og fodermestre inden for landbrugsområdet også fremadrettet skal kunne få opholdstilladelse. Det foreslås derfor, at disse grupper af udlændinge reguleres i et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget indebærer, at driftsledere og fodermestre inden for landbruget på samme vilkår som i dag vil kunne få opholdstilladelse i Danmark, mens minkpassere og landbrugsmedhjælpere ikke fremadrettet vil kunne få opholdstilladelse, medmindre de opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige ordninger for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Tilsvarende gælder f.eks. driftsledere inden for gartneri, skovbrug m.v.

3.8.2.2. Forslag om en ny bestemmelse om internationale forpligtelser

I dag finder bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, også anvendelse, hvis Danmark efter internationale forpligtelser er forpligtet til at give opholdstilladelse til en udlænding med henblik på beskæftigelse, men hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (beløbsordningen, positivlisten m.v.).

Det kan f.eks. være i forhold til en udlænding, der er omfattet af en frihandelsaftale, som Danmark er bundet af.

Med målretningen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, afskæres Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings nuværende adgang til at meddele opholds- og arbejdstilladelse alene med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser.

For at sikre at Danmark også fremadrettet kan overholde internationale forpligtelser, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, som giver mulighed for, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan meddele opholdstilladelse til en udlænding med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i sager, hvor Danmark er forpligtet til at meddele opholdstilladelse, og hvor opholdstilladelse ikke kan meddeles efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. En tilladelse vil i disse tilfælde blive meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 43, på de betingelser, som de internationale forpligtelser tilsiger.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil have hjemmel til at meddele opholds- og arbejdstilladelse, når Danmark efter internationale forpligtelser er forpligtet hertil. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Forslaget berører ikke meddelelse af opholdstilladelse som følge af Danmarks internationale forpligtelser på asyl- og familiesammenføringsområdet, der henhører under Justitsministeriet.

Afslag på opholdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., vil kunne påklages til Udlændingenævnet.

En ansøgning om opholdstilladelse vil som i dag som udgangspunkt kun kunne indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold. Der henvises til afsnit 6.1.1. for en gengivelse af reglerne for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Herudover foreslås det, at ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., skal omfattes af forslaget om smidigere regler ved for sent indgivne ansøgninger her i landet. Forslaget indebærer, at også denne gruppe skal kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke er i Danmark lovligt, hvis udlændingens ophold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Der henvises til afsnit 6.2.

3.8.2.3. Forslag om at samle administrationen af opholdstilladelse til ansatte på ambassader m.v. hos samme myndighed

Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser artikel 1 a) - g) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, meddeles af udenrigsministeren. Opholdstilladelse til disses familiemedlemmer meddeles ligeledes af udenrigsministeren. Dette følger af udlændingelovens § 47, stk. 1.

Lokalt rekrutteret personale, der har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, f.eks. på baggrund af andet arbejde, familiesammenføring eller som studerende, skal i dag søge opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Privat tjenestepersonale, som er omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, og som er ansat hos personer, som nyder diplomatiske rettigheder, skal i dag tillige søge opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med henblik på at samle administrationen af meddelelse af opholdstilladelser til ansatte på ambassader m.v., således at sagsbehandling og kontakt varetages af den samme myndighed, og således at det lettere sikres, at de særlige regler, der følger af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer for alle disse personalegrupper, tages i betragtning, foreslås det, at udenrigsministerens nuværende bemyndigelse udvides til også at omfatte ikke lokalt rekrutteret privat tjenestepersonale, jf. herved Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer hos den kreds af personer, som i dag får opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.

Forslaget indebærer, at privat tjenestepersonale hos den kreds af personer, der i dag får opholdstilladelse af Udenrigsministeriet, fremadrettet skal søge opholdstilladelse i Udenrigsministeriet, ligesom persongruppen skal søge forlængelse af opholdstilladelse i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet vil få kompetence til at inddrage en meddelt opholdstilladelse og konstatere bortfald af en meddelt opholdstilladelse. Kompetencen til at træffe afgørelse om udvisning efter udlændingelovens regler herom vil som i dag henhøre under Udlændingestyrelsen.

Forslaget indebærer endvidere, at denne gruppe vil blive omfattet af § 18 i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) og dermed ikke vil blive bopælsregistreret i Det Centrale Personregister med de afledte rettigheder, som dette medfører, herunder ret til sundhedskort, ret til visse sociale ydelser, ret til under visse betingelser at afgive stemme ved kommunalvalget m.v. Forslaget forudsætter således en ændring af CPR-lovens § 18. Der henvises til lovforslagets § 3.

Udenrigsministeriet vil sikre, at opholdstilladelse i Danmark meddeles under forudsætning af, at der er indgået en standardkontrakt, hvor grundlæggende forhold som arbejdstid, løn, ferie, barsel, opsigelsesvarsler m.v. er reguleret, og hvorefter arbejdsgiver er forpligtet til at have tegnet sygeforsikring og stå inde for returrejse for den ansatte ved ansættelsesforholdets afslutning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil fremadrettet kun behandle ansøgninger om opholdstilladelse fra lokalt rekrutteret personale, herunder lokalt rekrutteret tjenestepersonale. Sådanne ansøgninger vil blive behandlet efter reglerne om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Udlændinge, som er omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 h) eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, og som allerede har fået meddelt opholdstilladelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og som eventuelt måtte ansøge om forlængelse af deres opholdstilladelse, vil få behandlet deres forlængelsesansøgning efter de hidtil gældende regler. Denne gruppe vil således skulle søge forlængelse af deres opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ligesom de vil kunne påklage et evt. afslag på forlængelse af opholdstilladelse eller en inddragelse af deres opholdstilladelse til Udlændingenævnet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 62.

3.9. Ingen opholdstilladelse under lovlig arbejdskonflikt

3.9.1. Gældende ret

Det er i dag en betingelse for, at en virksomhed kan blive koncerngodkendt, at virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Herudover indeholder udlændingeloven ikke bestemmelser om betydningen af, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, er tilbudt ansættelse i en stilling inden for et ansættelsesområde, der er konfliktramt. En udlænding kan således i dag få opholdstilladelse til ansættelse i en stilling i en virksomhed, hvor ansættelsesområdet er konfliktramt, ligesom en udlænding kan få forlænget en opholdstilladelse, selvom udlændingens stilling i virksomheden er omfattet af en arbejdskonflikt.

3.9.2. Regeringens forslag til ændring

Offentlige myndigheder skal udvise et neutralitetsprincip i forbindelse med lovlige arbejdskonflikter.

For at sikre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan overholde neutralitetsprincippet i forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, ønsker aftalepartierne, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter styrelsen ikke kan give opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse til arbejde omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

En lovlig arbejdskonflikt er en konflikt iværksat i overensstemmelse med gældende fagretlige regler. Arbejdskonflikt omfatter på arbejdstagerside strejke og blokade og på arbejdsgiverside lockout og boykot.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse eller forlængelse heraf til en stilling, som er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Forslaget omfatter kun arbejde i konfliktramte stillinger. Der kan således fortsat gives opholds- og arbejdstilladelse samt forlængelse heraf til arbejde i andre stillinger i en konfliktramt virksomhed, hvis disse stillinger efter de fagretlige regler ikke er omfattet af konflikten.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

De faglige lønmodtagerorganisationer har konkret viden om iværksatte arbejdskonflikter og viden om, hvornår en konflikt afsluttes. Det gælder både lovlige arbejdskonflikter iværksat af lønmodtagerorganisationerne (strejke og blokade) og lovlige arbejdskonflikter iværksat af arbejdsgiverne (lockout og boykot). Det foreslås derfor, at de faglige lønmodtagerorganisationer får pligt til at indberette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udvikle og implementere et online indberetningssystem, hvor de faglige lønmodtagerorganisationer skal indberette fyldestgørende information om iværksatte lovlige arbejdskonflikter samt information om ophør af arbejdskonflikter. Udlændingenævnet vil til brug for eventuel klagesagsbehandling få adgang til informationerne.

Inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i en konkret sag, vil styrelsen ved opslag i indberetningssystemet undersøge, om der er registreret en iværksat lovlig arbejdskonflikt. Hvis der ikke i indberetningssystemet er registreret en arbejdskonflikt hos den virksomhed, hvortil der er søgt om opholdstilladelse, vil styrelsen meddele opholds- og arbejdstilladelse i den konkrete sag, forudsat at lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Hvis der er registreret en iværksat lovlig arbejdskonflikt hos den relevante virksomhed, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en nærmere undersøgelse heraf, inden der træffes afgørelse i den konkrete sag, herunder af om arbejdskonflikten kan betegnes som værende lovlig.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver afslag på en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.

Forslaget indebærer ligeledes, at behandlingen af ansøgninger om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse, indgivet af en person omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse kan som i dag fortsætte sit ophold her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse vil ikke blive inddraget som følge af, at ansættelsen i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget vil ikke have relevans for udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen og den foreslåede ordning om etableringskort, da disse opholdstyper ikke er stedfæstet til en bestemt virksomhed. Herudover vil forslaget ikke omfatte udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede Start-Up Denmark ordning, da denne gruppe ikke er ansat.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 55.

4. Øget og mere effektiv kontrol

Samtidig med, at reformen skal sikre, at virksomheder har lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft, er aftalepartierne enige om, at reformen også skal understøtte, at arbejde i Danmark sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Virksomhederne skal overholde reglerne på det danske arbejdsmarked om fair konkurrence og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at kontrollen med, at virksomheder i Danmark beskæftiger udlændinge efter danske regler øges og gøres mere effektiv bl.a. ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til at indhente og kontrollere de logbøger hos virksomheder, som SKAT og kommunalbestyrelsen har pålagt arbejdsgivere at føre over ansatte.

Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at den, der beskæftiger en udlænding, efter anmodning skal have pligt til at meddele de oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er nødvendige til bedømmelse af, om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er eller har været overholdt.

4.1. Øget adgang til oplysninger om udenlandske arbejdstagere

4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af kildeskattelovens § 86 A, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte (såkaldte logbøger). Registreringer, der sker efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, skal til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvaltningen til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol med, at de indeholdelsespligtige arbejdsgivere overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter kildeskatteloven eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen). Dette fremgår af kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, jf. § 86.

Registreringerne skal ske inden arbejdet påbegyndes og omfatter alle personer, der forventes at udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selv om der ikke udbetales løn for arbejdet. Registreringerne skal indeholde oplysninger for hver af de beskæftigede med navn, cpr.nr., arbejdstiden den pågældende dag og den ansattes løn.

En arbejdsgiver, der undlader at følge et pålæg om at føre logbog eller undlader at forevise registreringer i logbogen, kan straffes med bøde. Dette følger af kildeskattelovens § 74 A, jf. § 74.

Det følger af retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte (logbøger). Kommunalbestyrelsen kan dog kun pålægge en arbejdsgiver at foretage sådanne registreringer, hvis kommunen ved et kontrolbesøg i forbindelse med kommunens kontrol af oplysninger om borgerens løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud omfattet af retssikkerhedsloven, vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 6, jf. stk. 1. Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises kommunen, jf. herved retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 7.

En arbejdsgiver, der forsømmer at opfylde sine pligter efter retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5 og 7, straffes med bøde. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12 b, stk. 2.

Et pålæg om at føre registrering af oplysninger om ansatte fra enten told- og skatteforvaltningen eller kommunalbestyrelsen gives i praksis, hvis en arbejdsgiver har utilstrækkelige registreringer af ansatte, uoverensstemmelse i lønningsbogholderiet, beskæftiger uregistreret (sort) arbejdskraft, medvirker til socialt bedrageri eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

4.1.2. Regeringens forslag til ændring

Virksomhederne skal overholde reglerne på det danske arbejdsmarked, også når det gælder beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere. For at modvirke overtrædelser foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får en selvstændig adgang til at indhente oplysninger i og benytte de logbøger, som SKAT og kommunalbestyrelsen har pålagt arbejdsgivere at føre.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får et effektivt redskab til brug for styrelsens kontrol i tilknytning til reglerne for ophold med henblik på beskæftigelse og i visse tilfælde studier, herunder kontrollen af, om den, der beskæftiger en udlænding, overholder udlændingelovens regler.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil f.eks. benytte logbøgerne i forbindelse med udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Hvis arbejdsgiveren af SKAT eller kommunalbestyrelsen er pålagt at føre logbog over de ansatte, indebærer forslaget, at styrelsen vil kunne kontrollere, at oplysningerne i logbogen stemmer overens med de faktiske forhold for den ansatte udlænding på arbejdspladsen den pågældende dag, herunder arbejdstid og lønningsforhold, og dermed at udlændingen arbejder i overensstemmelse med udlændingelovens regler.

Hvis udlændingen arbejder uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering politianmelde arbejdsgiver og udlænding med henblik på anklagemyndighedens stillingtagen til, om der er belæg for evt. straffeforfølgning efter udlændingelovens § 59. Hvis udlændingen arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, kan det endvidere føre til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om at inddrage udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 19, ligesom det kan føre til udvisning for ulovligt arbejde.

For at tilskynde til at arbejdsgivere på begæring fremviser oplysningerne i logbøgerne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det endvidere, at en arbejdsgiver, der undlader at forevise registreringer i en logbog til styrelsen, skal kunne straffes med bøde, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 71.

For at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden kontrolbesøg på virksomheder kan være bekendt med, hvilke virksomheder, der er pålagt at føre registreringer i en logbog, således at styrelsen mere effektivt kan benytte oplysningerne i logbøgerne i kontrolindsatsen, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen og kommunalbestyrelsen uden virksomhedens samtykke skal kunne videregive oplysninger til styrelsen om, hvilke virksomheder der er eller har været pålagt at føre registreringer i en logbog.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

4.2. Bedre kontrol med udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår

4.2.1. Gældende ret

Det indgår som del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings almindelige myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at udlændinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.

En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Dette fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.  Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele disse oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk.1.

4.2.2. Regeringens forslag til ændring

I dag kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmode en udlænding og en virksomhed, der ønsker at beskæftige udlændingen, om at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om udlændingen opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Tilsvarende kan styrelsen anmode en udlænding og en virksomhed, som har beskæftiget udlændingen, om at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en meddelt opholdstilladelse skal inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

I de tilfælde, hvor en udlænding er udrejst, eller udlændingens opholdstilladelse i Danmark er udløbet, har virksomheden derimod ikke efter de gældende regler pligt til at meddele Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse har været overholdt.

Aftaleparterne er enige om, at en virksomhed, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, ikke skal kunne unddrage sig kontrol af, om betingelserne for en meddelt opholds- og arbejdstilladelse har været overholdt, fordi udlændingen er udrejst eller pågældendes opholdstilladelse er udløbet.

Det foreslås derfor, at den, der beskæftiger en udlænding, skal meddele de oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er nødvendige for styrelsens kontrol af, om løn- og ansættelsesvilkår for en meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark har været overholdt i den periode, udlændingen har opholdt sig i Danmark.

Virksomheden, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, vil kun blive bedt om oplysninger i de tilfælde, hvor indberetninger i indkomstregistret ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse er og har været overholdt under udlændingens ophold i Danmark.

Inden for strafferetsplejen er der ikke pligt til at fremkomme med oplysninger, der vil kunne udsætte én selv for straf, såkaldt selvinkriminering.

Forbuddet mod selvinkriminering følger af praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang, og det fremgår af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligters § 10, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse om udvidelse af oplysningspligten vil blive administreret i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod selvinkriminering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne anvende den foreslåede udvidede oplysningspligt til at fremskaffe oplysninger eller dokumenter mv., når dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen mistanke om, at den, der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

5. Forenkling af gebyr-reglerne

5.1. Forslag om færre gebyr-grupper og administrativt fastsatte gebyrer

5.1.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, indeholder regler om gebyrer for at indgive ansøgninger på bl.a. studie- og erhvervsområdet.

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-5, 11 og 12, skal udlændinge som udgangspunkt betale gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af beskæftigelse. En udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, skal endvidere som udgangspunkt betale gebyr herfor. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende følger det af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 7-9, 13, 14 og 16, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som studerende, au pair, praktikant eller som medfølgende familiemedlem, jf. herved udlændingelovens §§ 9 i-9 k og §§ 9 m-9 n, eller om forlængelse af en sådan tilladelse, som udgangspunkt skal betale gebyr. Herudover skal bl.a. en udlænding med opholdstilladelse som nævnt ovenfor, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, betale et gebyr, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17.

En ansøgning om opholdstilladelse skal dog tillades indgivet uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, at der som udgangspunkt skal betales et gebyr på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau) for at indgive en ansøgning om genoptagelse eller for at indgive en klage, medmindre andet følger af EU-reglerne.

Gebyrerne i § 9 h, stk. 1 og 2, reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. herved lov nr. 373 af 28. maj 2003. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. pkt. For en oversigt over de gældende gebyrsatser på beskæftigelses- og studieområdet m.v. henvises til bekendtgørelse nr. 1378 af 10. december 2013 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Gebyrerne er fastsat således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opnår dækning for de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger forbundet med sagsbehandlingen for hvert sagsområde.

5.1.2. Regeringens forslag til ændring

5.1.2.1. Justerede gebyrsatser

De gældende regler for betaling af gebyr i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af studie og erhverv m.v. og forlængelse af sådanne opholdstilladelser omfatter i dag 9 forskellige gebyrsatser, som dækker over 14 ansøgningskategorier, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Det store antal gebyrsatser er kilde til mange fejl i form af forkerte gebyrindbetalinger.

Det foreslås derfor, at antallet af gebyrsatser på studie og erhvervsområdet m.v. reduceres fra de nuværende 9 til 5 gebyrsatser, som grupperes efter sagstypernes indhold. Hermed bliver det mere gennemskuelig for den enkelte udlænding, hvilken gebyrsats der skal betales. Det foreslås endvidere, at det fremadrettet skal være gebyrpålagt at indgive ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 17, stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter greencardordningen.

Det foreslås, at den første gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås, at den anden gebyrsats skal omfatte erhvervssager, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på erhverv, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4-9, om forskere, gæsteforskere, trainees, udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, udlændinge ansat på en boreplatform m.v. og visse udlændinge inden for landbruget, efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytning og efter fast track-ordningen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13. Herudover foreslås det, at gebyrsatsen for erhvervssager skal omfatte ansøgninger om jobsøgningsophold fra udlændinge, der bliver uforskyldt ledige, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, forlængelse af greencard, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, certificering og forlængelse af certificering af virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, og ansøgninger om dispensation fra bortfald fra udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen.

Det foreslås, at den tredje gebyrsats skal omfatte ansøgninger om etableringskort og forlængelse af etableringskort, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende (Start-Up Denmark), jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, og opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som studerende, herunder ph.d.-studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Det foreslås, at den fjerde gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som au pair og praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 j og § 9 k, stk. 1. 1. pkt.

Endelig foreslås det, at den femte gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter, jf. herved udlændingelovens §§ 9 m, stk. 1 og 9 n, stk. 1.

Forslaget indebærer, at de enkelte gebyrsatser fremadrettet vil dække et større sagsområde med den følge, at nogle ansøgere vil opleve et fald i gebyrsatsen, mens andre vil opleve en stigning i gebyrsatsen.

Gebyrsatserne for de 5 sagsgrupper vil med forslaget skønsmæssigt være følgende (opgjort i 2015-prisniveau):

- 6.850 kr. for greencard

- 3.250 kr. for erhvervssager

- 1.750 kr. for etableringskort, Start-Up Denmark og studie

- 2.400 kr. for au pair og praktikanter

- 1.600 kr. for medfølgende familie

Der er tale om foreløbige og skønnede gebyrsatser fastsat på baggrund af de skønnede driftsomkostninger for de enkelte ordninger, aktivitetsforudsætninger m.v., der forventes i 2015. De endelige gebyrsatser vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Forslaget ændrer ikke ved de gebyrer, der fastsættes for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, i medfør af lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten.

5.1.2.2. Administrativt fastsatte gebyrer

For at sikre større fleksibilitet, således at gebyrerne løbende tilpasses Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede omkostninger forbundet med administration af opholdsordningerne foreslås det samtidig, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af de 5 nye gebyrsatser.

Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat, så det tilstræbes, at de modsvarer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det større sagsområde i overensstemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2014, punkt 2.3.1.2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings omkostninger i forbindelse med ministerbetjening samt omkostninger forbundet med behandlingen af ansøgninger fra personer, der er fritaget for betaling af gebyr, er ikke indregnet i gebyrsatserne.

I gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet med sagsbehandlingen. Herunder indregnes ligeledes sagsspecifikke driftsomkostninger, som f.eks. udstedelse af opholdskort og visumstickers til udlændinge, der får opholdstilladelse, samt registrering af biometri (foto og fingeraftryk) til brug for opholdskort. Endvidere er der i gebyret for ansøgning af opholdstilladelse efter greencardordningen indregnet omkostninger forbundet med den sagsbehandling, der varetages af Styrelsen for International Uddannelse.

Udover de direkte sagsomkostninger indregnes herudover en andel af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings fællesomkostninger, der svarer til den andel, de gebyrlagte sagsområder udgør i forhold til det samlede ressourcetræk.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings fællesomkostninger vedrører bl.a. følgende:

- Generel ledelse.

- Økonomifunktioner.

- Statistik.

- It-udgifter (både drift og årlige omkostninger til forrentning og afskrivning) vedrørende sagsbehandlingssystemer, IT-systemer til regnskabsføring og håndtering af gebyrbetaling m.v.

- Generel uddannelse/undervisning og mødeaktivitet.

- LEAN (herunder styring og udvikling).

- Vilkårskontroller, generelt og konkret arbejde.

- Kvalitetsmålingerne, generelt og konkret arbejde.

- Betjening i Styrelsens Borgercenter.

- Telefonbetjening.

- Alle øvrige fagrelaterede aktiviteter, herunder sagsoprettelse og journalisering, uddannelse og undervisning i og vedrørende sagstypen, fagrelaterede møder samt sekretær- og støtteopgaver som vedrører de sagsproducerende afdelinger.

- Driftsomkostninger forbundet med sagsbehandlingen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på forslag til finansloven for 2015 fået tilført en nettobevilling på 6,0 mio. kr. i 2015, 6,5 mio. kr. i 2016, 6,3 i 2017 og 5,8 mio. kr. i 2017 og frem til øvrige omkostninger forbundet med reformen af international rekruttering, herunder digitaliseringsprojekter og øget kontrol. Disse omkostninger er derfor ikke indregnet i gebyrsatserne. Udmøntningen af midlerne til øget kontrol skal aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og Udenrigsministeriet.

Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på gebyrerne vil eksempelvis blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostningerne. Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på længere sigt kunne reguleres i opadgående retning, hvis udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette.

Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger vil kunne ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven. Op- eller nedregulering af gebyrerne udover satsreguleringer forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at ske hvert år, da reguleringer sker på grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil forudsætte længere udviklingsperioder end ét år.

Administrativt fastsatte gebyrer vil gøre det lettere at sikre den tilstræbte omkostningsdækning for enhedsomkostninger for større grupper af sagsområder over en 4-årig periode.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

5.1.2.3. Justering af gebyret for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det besluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne til andre ministerier, herunder til Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse blev ved ressortomlægningen overført til Justitsministeriet. Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 6, at afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair, medfølgende familie m.v., som ressortmæssigt henhører under Beskæftigelsesministeriet, træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.

Ved ressortomlægningen blev der ikke taget højde for, at behandlingen af visse typer af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse nu varetages af to selvstændige myndigheder, og det nuværende gebyr for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse afspejler således ikke de reelle sagsbehandlingsomkostninger ved behandlingen af denne type sager.

Det foreslås derfor, at gebyret i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse sættes op til 5.450 kr., således at gebyret dækker både Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede omkostninger forbundet med sagsbehandlingen, herunder en forholdsmæssig andel af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings fællesomkostninger.

Der henvises til de foreslåede ændringer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

5.2. Øget fleksibilitet ved forkert indbetaling af gebyr

5.2.1. Gældende ret

En ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse afvises, hvis udlændingen enten ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet, har betalt det fulde gebyr eller har indbetalt gebyr med en forkert gebyrsats. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1. Dog behandles ansøgningen uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. En ansøgning behandles, hvis den forkerte gebyrindbetaling er større end den korrekte påkrævede sats.

Når en ansøgning afvises pga. manglende eller for sen gebyrbetaling, og hvis udlændingen fortsat ønsker at søge opholdstilladelse, skal udlændingen indbetale et nyt gebyr og indgive en ny ansøgning.

Et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til ansøger.

5.2.2. Regeringens forslag til ændring

Med henblik på at skabe mere fleksible rammer for indbetaling af gebyr indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet skal kunne undlade at afvise ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, hvis udlændingen har indbetalt op til 200 kr. for lidt i gebyr. Beløbsgrænsen på 200 kr. reguleres en gang årligt efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbsgrænsen afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Det foreslås også, at ansøgninger ikke afvises, hvis ansøgningen er indgivet med forkert sagskategori, og gebyret af den grund ikke er korrekt.

Forslagene indebærer, at en udlænding, der har indbetalt op til 200 kr. for lidt i gebyr eller har betalt gebyr efter en forkert sagskategori, ikke på dette grundlag får afvist sin ansøgning. Udlændingen får i stedet en frist til at indbetale den korrekte gebyrsats. Hvis det korrekte beløb ikke er indbetalt efter udløbet af fristen, vil ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt fuldt ud. En udlænding, der har indgivet ansøgning fra Danmark, vil få 14 dage til at indbetale den korrekte gebyrsats, mens en udlænding, der har indgivet ansøgning fra udlandet, vil få en frist på 4 uger til at indbetale den korrekte gebyrsats.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

6. Smidigere regler ved for sent indgivne ansøgninger her i landet

6.1. Gældende ret

6.1.1. Beskæftigelse

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne, ophold på grundlag af en opholdstilladelse, eller processuelt ophold i forbindelse med at en anden ansøgning om opholdstilladelse er tillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt.

Bestemmelsen omfatter ansøgninger om opholdstilladelser efter greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen, koncernopholdstilladelser og opholdstilladelser hvor væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.

Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis ansøgeren allerede er meddelt afslag på det, der på ny ansøges om. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, indgår det endvidere, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet, jf. herved § 9 a, stk. 4, 4. pkt. Bestemmelsen omhandler den ordning, hvorefter der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, afvises. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 5. pkt.

6.1.2. Studier, au pair, praktikant, volontører, working holiday og medfølgende familie

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier, au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday-ophold og ophold som medfølgende familie til arbejdstagere og studerende og praktikanter kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs. ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, 1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. herved udlændingelovens § 9 i, stk. 2, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt.

For så vidt angår særlige grunde, der kan tale imod, at en ansøgning om opholdstilladelse tillades indgivet, henvises til afsnit 6.1.1.

6.1.3. Ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse

En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. ovenfor afsnit 6.1.1 og 6.1.2. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 6. pkt., for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, af § 9 i, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med henblik på studier, af § 9 j, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse som au pair, af § 9 k, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse som praktikant/volontør, af § 9 l, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med henblik på et working holiday-ophold og af §§ 9 m, stk. 3 og 9 n, stk. 3, for så vidt angår medfølgende familie.

Dette indebærer, at en udlænding, der ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse ved tilladelsens udløb, vil have ulovligt ophold. Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelserne om indgivelse af ansøgning om forlængelse (lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven) gælder dette også, selvom der er tale om et kortvarigt ulovligt ophold. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det ikke har betydning for vurderingen af, om ansøgningen kan indgives eller skal afvises, at betingelserne for at forlænge opholdstilladelsen efter en umiddelbar vurdering anses for at være opfyldt, ligesom udlændingens forhold i øvrigt ikke har betydning for, om ansøgningen kan tillades indgivet.

6.2. Regeringens forslag til ændring

Som det fremgår af afsnit 6.1, er reglerne for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og reglerne for indgivelse af forlængelsesansøgninger som det altovervejende udgangspunkt ufravigelige. Reglernes manglende fleksibilitet giver i praksis anledning til sager, hvor det forekommer urimeligt at henvise en udlænding til at rejse tilbage til hjemlandet med henblik på at indgive en ny ansøgning alene med henvisning til, at udlændingen ikke havde lovligt ophold på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås derfor, at der skal kunne indgives ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse her i landet, selvom udlændingen ikke er i Danmark lovligt, hvis udlændingens ophold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og for så vidt angår udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, processuelt ophold i form af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen i forbindelse med, at udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse eller en forlængelsesansøgning som i dag som det altovervejende udgangspunkt skal indgives under lovligt ophold i Danmark, jf. herved ovenfor, men at der gives mulighed for at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning her i landet, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, f.eks. force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Ganske særlige grunde kan også foreligge, f.eks. hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse rettidigt, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

I sager, hvor en ansøgning om forlængelse er indgivet under ulovligt ophold, og hvor opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en konkret og individuel vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode, udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, kan forlængelsesansøgningen tillades indgivet.

Som i dag kan en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 8.

Den gældende regel, hvorefter en udlænding, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan indgive ansøgningen, hvis udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen (dog ikke hvis særlige grunde taler herimod), videreføres uændret. Tilsvarende videreføres reglen om, at en udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist, ikke kan indgive ansøgning her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, uændret.

Endvidere videreføres de gældende regler, hvorefter udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af studier, au pair-ophold, praktikant-/volontørophold, working holiday-ophold eller som medfølgende familie, og som har en anden ansøgning under behandling, ikke kan indgive ansøgningen, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, og §§ 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2 og 9 n, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

7. Præcisering af Udlændingenævnets kompetence på Beskæftigelsesministeriets område

7.1. Gældende ret

Udlændingenævnet blev oprettet ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.).

Udlændingenævnet har siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 virket som klagenævn for bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse og studier m.v. samt afgørelser om medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der søger om opholdstilladelse eller har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller praktik.

Før Udlændingenævnet blev etableret, var klageadgangen tilrettelagt således, at klager over de af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser, som Udlændingenævnet behandler i dag, blev behandlet af Beskæftigelsesministeriet.

Klageadgangen til Beskæftigelsesministeriet blev ved oprettelsen af Udlændingenævnet afskåret.

7.2. Regerings forslag til ændring

Ved oprettelsen af Udlændingenævnet blev adgangen til at påklage Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. herved udlændingelovens § 47 b, og styrelsens afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3 og § 9 n, stk. 3, afskåret.

Med henblik på at genindføre klageadgangen i disse sagstyper, foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser efter udlændingelovens § 47 b, § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3 og § 9 m, stk. 3, skal kunne påklages til Udlændingenævnet. De nævnte klagesager er tæt knyttet til de klagesager, Udlændingenævnet behandler i dag. Herudover foreslås det, at afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 2 og 3, ligeledes skal kunne påklages til Udlændingenævnet.

Forslagene indebærer, at klagesagsbehandlingen i sager om opholdstilladelse på Beskæftigelsesministeriets område fortsat vil være samlet hos Udlændingenævnet.

En klage over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Denne regel videreføres uændret.

Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget indebærer merudgifter på i alt ca. 6 mio. kr. i 2015 og ca. 3 mio. kr. i 2019 og frem jf. nedenstående tabel. Merudgifterne finansieres som led i den samlede politiske aftale om Vækstaftale 2014.

Lovforslaget forventes at medføre et fald i udgifterne til dimittend dagpenge på 3,0 mio. kr. i 2015, 5,0 mio. kr. i 2016 og 2017, 4,0 mio. kr. i 2018 og 3,0 mio. kr. i årene herefter.

Lovforslaget medfører herudover øvrige omkostninger på 9,0 mio. kr. i 2015 og 2016 og 6,0 mio. kr. årligt herefter. Disse omkostninger vedrører primært udgifter til digitalisering, øget kontrol samt (i 2015 og 2016) en årlig pulje på 2,0 mio. kr. som virksomheder kan søge til nyskabende ideer til modtagelse og fastholdelse af nye udenlandske medarbejdere og deres familier.

Sagsbehandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser skal fortsat finansieres af gebyrer, der dækker de samlede langsigtede gennemsnitlige omkostninger for de nye og større sagsområder. Gebyrsatserne fastsættes én gang årligt i finansloven.

Omkostningerne forbundet med administrationen af gebyrindbetalingerne, herunder klagebyrer m.v., dækkes af et administrationsgebyr på 160 kr. Administrationsgebyret PL-opregnes årligt med det almindelige pris- og lønindex og indgår som en del af den samlede gebyrsats. Administrationsgebyret tilfalder den myndighed, der modtager gebyrindbetalingen.

Klagesagsbehandlingen varetages af Udlændingenævnet. Provenuet fra klagegebyrer - fratrukket administrationsgebyret - modregnes Udlændingenævnets omkostninger til klagesagsbehandlingen.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Afskaffelse af koncernordningen samt målretningen af greencardordningen, herunder afskaffelsen af muligheden for at opfylde selvforsørgelseskravet ved modtagelse af dagpenge på dimittendvilkår, og reglerne om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde, og de heraf følgende stramninger for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, har således grundet stand still-klausulerne ikke virkning for tyrkiske statsborgere, der har opholdstilladelse efter disse ordninger. En tyrkisk statsborger, der f.eks. som følge af en skærpelse af greencardordningen ikke opfylder betingelserne for forlængelse af opholdstilladelsen, vil således skulle meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 43.

Forslaget om øget og mere effektiv kontrol samt forslaget om, at der ikke skal kunne gives opholds- og arbejdstilladelse til konfliktramte stillinger i virksomheder, der er omfattet af lovlig arbejdskonflikt, skønnes ikke at have betydning i forhold til stand still-klausulerne eller EU-retten i øvrigt.

Tyrkiske statsborgere omfattet af stand still-klausulerne vil som i dag være fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. september 2014 til den 20. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, De regionale beskæftigelsesråd, Det Faglige Hus, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Århus, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen - The Danish Producers Association, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PROSA - Forbundet af It-professionelle, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet, 3F.

14. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de to tidligere styrelser, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Med ændringsforslagene i lovforslagets § 1, nr. 1, bringes udlændingeloven i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring.

I dag meddeles udenlandske ph.d.-studerende, der er ansat, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som arbejdstagere, mens ph.d.-studerende, der ikke er ansatte, men som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, får opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, som studerende.

Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at alle udlændinge, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, skal søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 35.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10 betyder, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6 til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.

Til nr. 5

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 6

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 6, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der på baggrund af et af beskæftigelsesministeren fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen). Opholdstilladelsen kan forlænges, hvis udlændingen opfylder betingelserne.

Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det at skærpe kravene til, hvornår en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen kan forlænges.

Efter den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, kan en udlænding ikke fremover få opholdstilladelse efter greencardordningen, hvis udlændingen inden for de seneste 5 år har opholdt sig i Danmark i medfør af et greencard. Forslaget gælder uden undtagelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om de skærpede forlængelsesregler og indebærer, at en udlænding ikke kan omgå de skærpede forlængelsesregler ved at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i stedet for at søge forlængelse.

Den 5 årige periode regnes fra tidspunktet, hvor udlændingens oprindelige opholdstilladelse efter greencardordningen er udløbet, nægtet forlænget eller inddraget. Hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag, beregnes perioden fra det tidspunkt, hvor udlændingen får opholdstilladelse på et andet grundlag.

Afgørelse om opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at udlændingen inden for de seneste 5 år har opholdt sig i Danmark i medfør af et greencard, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1. En udlænding anses for at have opholdt sig i Danmark, hvis udlændingen har tilmeldt sig folkeregisteret.

Til nr. 8

Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at ophæve koncernordningen, som i dag er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4.

Forslaget indebærer, at der fra den 1. april 2015 ikke længere kan udstedes koncerngodkendelser til virksomheder eller koncernopholdstilladelser til ansøgere. Fra den 1. april 2015 kan der i stedet ansøges om en opholdstilladelse efter fast track-ordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1. For en nærmere beskrivelse af overgangsreglerne henvises til lovforslagets § 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark.

Forslaget indebærer, at der kan meddeles opholdstilladelse til videnskabeligt personale, der ansættes ved en privat eller offentlig forskningsinstitution eller virksomhed, herunder f.eks. videnskabelige assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde.

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Der vil ikke blive stillet krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på universitetet eller virksomheden i Danmark. Forskeren vil således kunne være tilknyttet f.eks. et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet. Det er dog en grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af forskerreglen, at forskeren har en tilknytning til et universitet eller en virksomhed her i landet. En forsker, som ønsker at være tilknyttet til f.eks. flere danske universiteter eller til et universitet og en virksomhed som forsker, skal indgive ansøgning om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse. Det er en betingelse for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at udlændingen skal arbejde som forsker, og at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, undtages fra bortfaldsreglerne. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 45.

Som hidtil vil der blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse til en forsker efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse. Tilladelsen gives indtil 14 dage efter kontraktens udløbsdato, dog aldrig ud over en samlet periode på i alt 4 år.

Afgørelse om opholdstilladelse til en forsker træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

En udlænding skal kun søge om opholdstilladelse som forsker efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, hvis udlændingen skal være ansat som forsker i Danmark i mere end 3 måneder, idet udlændingen ellers vil være fritaget for arbejdstilladelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2.1.2. En forsker, som er ansat i en virksomhed eller på et universitet, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil endvidere kunne søge om opholdstilladelse efter den foreslåede fast track-ordning, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau, og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen (gæsteforsker).

Gæsteforskere meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for så vidt angår gæsteforskere afløses af den foreslåede bestemmelse.

En gæsteforsker er en udlænding, der som minimum har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau, og som efter invitation fra en dansk forskningsinstitution eller virksomhed tilknyttes forskningsinstitutionen eller virksomheden uden at være ansat.

Det vil som i dag være et krav, at gæsteforskeren kan forsørge sig selv under opholdet i Danmark. Selvforsørgelseskravet vil blive anset for opfyldt, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, for den periode udlændingen søger opholdstilladelse til.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. pr. måned.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Det vil endvidere være et krav, at forskningsinstitutionen, som har inviteret gæsteforskeren, som hidtil skal stille lokaler og forskningsfaciliteter til rådighed for gæsteforskeren. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Som i dag vil der blive meddelt opholdstilladelse for højst samlet 3 år, hvorefter tilladelsen ikke kan forlænges yderligere. Tilladelsen gives indtil 14 dage efter kontraktens udløb, dog aldrig ud over en samlet periode på i alt 3 år.

Afgørelse om opholdstilladelse til en gæsteforsker træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til et uddannelsesforløb i en virksomhed i Danmark med henblik på, at udlændingen efter uddannelsesforløbets afslutning udnytter de kompetencer, som uddannelsesforløbet har givet, i udlandet (trainee).

Trainees meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som, for så vidt angår denne gruppe, afløses af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand, og der vil således som i dag f.eks. kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som trainee, hvis udlændingen er ansat i et moder-, søster- eller datterselskab i udlandet, som selskabet i Danmark har et strategisk samarbejde med, og udlændingen i den forbindelse kommer til Danmark med henblik på at videreuddanne sig i selskabet i Danmark og efterfølgende rejser tilbage til sit arbejde i udlandet.

Ligeledes vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis et dansk selskab, der skal etablere et datterselskab i udlandet, har behov for at oplære/uddanne udlændingen inden for f.eks. dansk produktion eller virksomhedsledelse med henblik på efterfølgende at ansætte udlændingen i selskabet i udlandet.

Derudover vil der kunne meddeles en opholdstilladelse til en udlænding, hvis et selskab i Danmark har en etableret kundekreds i udlændingens hjemland og ønsker at ansætte udlændingen med det formål at varetage selskabets interesser i udlandet, og udlændingen i den forbindelse har behov for uddannelse/oplæring inden for f.eks. dansk produktion eller virksomhedsledelse.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Afgørelse om opholdstilladelse til en trainee træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 7, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.

Udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som, for så vidt angår denne gruppe, afløses af den foreslåede bestemmelse.

En udlænding med særlige individuelle kvalifikationer er karakteriseret ved at besidde egenskaber, som er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det arbejde, som udlændingen er tilbudt. Det kan f.eks. være artister, herunder sangere, musikere, balletdansere og dirigenter, idrætstrænere og idrætsudøvere, kunstnere og specialiserede kokke, der også i dag kan meddeles opholdstilladelse. Derimod vil f.eks. instruktører, konsulenter og specialister, herunder f.eks. piloter, som i dag kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, da det som udgangspunkt må antages, at disse typer af stillinger kan besættes med herboende eller EU/EØS arbejdskraft.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding med særlige individuelle kvalifikationer træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 8, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område.

Udlændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller lignende, meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som, for så vidt angår denne gruppe, afløses af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand for disse udlændinge.

Bestemmelsen vil som i dag f.eks. omfatte en udlænding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib der arbejder med opsætning af vindmøller, el.lign.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 9, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for landbrugsområdet som fodermester eller driftsleder.

Udlændinge, der inden for landbrugsområdet er ansat som fodermestre eller driftsledere, meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som, for så vidt angår denne gruppe, afløses af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand for disse udlændinge.

Minkpassere og landbrugsmedhjælpere, der hidtil har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, er ikke omfattet af bestemmelsen og vil ikke fremadrettet kunne få en opholdstilladelse, medmindre de opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter en af de øvrige ordninger i udlændingeloven om meddelelse af en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Tilsvarende vil f.eks. driftsledere inden for gartneri, skovbrug m.v. ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 9.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etableringskort).

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidatuddannelse, herunder en masteruddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, og § 2, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, eller en ph.d.-uddannelse i Danmark, herunder en solistuddannelse, der svarer til en ph.d.-uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet, kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse til et etableringsophold senest 6 måneder efter, at udlændingen har afsluttet kandidat- eller ph.d.-uddannelsen i Danmark.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse til at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller med henblik på at færdiggøre en ph.d.-uddannelse i Danmark, har ret til et jobsøgningsophold på 6 måneder efter endt uddannelse eller efter afleveret ph.d.-afhandling. Disse udlændinge kan således søge om et etableringskort inden udløbet af deres jobsøgningsophold. Udlændinge, som afslutter en videregående uddannelse eller færdiggør en ph.d.-uddannelse, men som ikke har ret til et jobsøgningsophold, f.eks. fordi de er omfattet af tidligere gældende regler, kan uafhængig heraf også søge om et etableringskort. Det afgørende er, at ansøgningen indgives senest 6 måneder efter endt kandidatuddannelse eller senest 6 måneder efter, at udlændingen har færdiggjort sin ph.d.-uddannelse.

Et etableringsophold giver ret til både at tage arbejde hos en arbejdsgiver i Danmark og til at starte selvstændig virksomhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det ikke er et krav, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Endvidere stilles der ikke krav til karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte i den periode, etableringskortet er gyldigt.

Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter § 54, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.

Der kan gives opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold én gang for en periode på 2 år, dvs. uden mulighed for forlængelse. Efter 2 års ophold må udlændingen søge om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. efter de øvrige ordninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afslag på opholdstilladelse til et etableringsophold vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved den gældende bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, når udlændingens forretningsplan er positivt vurderet af et springboard nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og udlændingen er omfattet af en kvote.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der har en forretningsplan, som er blevet positivt vurderet af et springboard nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og som er omfattet af en kvote, kan få opholdstilladelse.

Kvoten er fastsat til 50 om året, og der kan således meddeles opholdstilladelse til 50 udlændinge efter ordningen om året, dvs. fra 1. januar til 31. december. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Det er et krav for at kunne søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, at udlændingen først har fået sin forretningsplan vurderet af springboardet, som vil bestå af et panel af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan vil blive vurderet af fem konsulenter. Springboardets vurdering vil være gyldig i 3 måneder.

Springboardet vil ikke vurdere forretningsplaner som selvstændig erhvervsvirksomhed inden for restaurationsbranchen, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel, herunder kiosker, og lignende.

Forretningsplanerne uploades elektronisk til en webportal under Erhvervsstyrelsen, der ligeledes er ansvarlig for etablering og administration af springboardet.

Springboardets vurdering af en forretningsplan vil kunne påklages til Erhvervsstyrelsen.

Hvis forretningsplanen vurderes positivt af springboardet, kan udlændingen søge opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil i den forbindelse lægge springboardets vurdering uprøvet til grund.

Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til at starte selvstændig virksomhed i Danmark vil blive betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år ad gangen.

Afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Til nr. 9

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 10

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 17, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har betalt gebyr, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-d, og hvis udlændingen har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 9 a, stk. 17, vil således kunne påbegynde den tilbudte beskæftigelse, inden udlændingen har fået en opholdstilladelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af beskæftigelsesministeren fastsat mindstebeløb (beløbsordningen). Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 28, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, er betinget af, at ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr.

Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, indebærer således, at en udlænding, der ansættes i en certificeret virksomhed, og hvor ansættelsen indebærer en årlig bruttoaflønning på minimum 375.000 kr., kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen - ud over at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 - har betalt gebyr og fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Der stilles ikke særlige krav til beskæftigelsens karakter.

Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig minimumsløn er opfyldt, foretages med udgangspunkt i de samme principper, som i dag gælder for beløbsordningen. Det betyder, at der ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der vil kun blive medregnet indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst.

I praksis vil ordningen blive administreret som beløbsordningen i dag, hvorefter feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det følgende år, ikke kan indgå i bruttoberegningen.

Som på beløbsordningen i dag vil man ved administrationen af lønberegningen på fast track-ordningen se på arbejdsgivers reelle omkostninger ved ansættelsen, således at det eksempelvis kun er arbejdsgivers faktiske udgift til bolig, der indgår i bruttoberegningen.

Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, undtages fra bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, meddeles for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, og hvor ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller en virksomhed i Danmark.

Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, indebærer således, at en udlænding, der ansættes som forsker, kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen - ud over at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 - har betalt gebyr og fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Bestemmelsen omfatter videnskabeligt personale, der ansættes ved en privat eller offentlig forskningsinstitution eller virksomhed, herunder f.eks. videnskabelige assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde.

Der stilles ikke krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på universitetet eller virksomheden i Danmark. Forskeren vil således kunne være tilknyttet f.eks. et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet. Det er dog en grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, at forskeren har en tilknytning til et universitet eller en virksomhed her i landet. En udlænding, som ønsker at være tilknyttet f.eks. flere universiteter i Danmark, skal indgive ansøgning om bibeskæftigelse hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er en betingelse for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at udlændingen skal arbejde som forsker, og at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, vil endvidere blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, undtages fra bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45.

Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og hvor ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau.

Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, indebærer, at en udlænding, der ansættes i en certificeret virksomhed, og hvor ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen - ud over at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 - har betalt gebyr og fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, omfatter højtkvalificerede udlændinge, dvs. højtuddannede udlændinge eller udlændinge med en betydelig erhvervserfaring inden for et bestemt arbejdsområde, som skal til Danmark for at blive oplært på et højt kvalificeret niveau i den certificerede virksomhed, eller som skal til Danmark for at oplære en medarbejder i den certificerede virksomhed på et højt kvalificeret niveau. Typisk vil der være tale om et uddannelsesophold i en international koncern, hvor udlændingen er fastansat i koncernen i udlandet, og hvor der, f.eks. i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt i udlandet, er behov for at oplære eller opgradere udlændingens kompetencer på et højt kvalificeret og specialiseret niveau i virksomheden i Danmark. Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om et uddannelsesmæssigt formål på højt kvalificeret niveau.

En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et uddannelsesforløb, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre det er dokumenteret, at udlændingen er højt kvalificeret, og at vedkommende skal gennemgå et uddannelsesforløb på højt kvalificeret niveau. En trainee vil i stedet skulle søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, vil endvidere blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, undtages fra bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45.

En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, meddeles for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og hvor udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre ét ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.

Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, indebærer, at en udlænding, der ansættes til et korttidsophold af maksimalt 3 måneders varighed inden for et år hos en certificeret virksomhed, kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen - ud over at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 - har betalt gebyr og fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Der kan maksimalt gives ét korttidsophold om året regnet fra indrejsen her i landet. Dette gælder uanset længden af opholdet. En udlænding, som får opholdstilladelse til et korttidsophold på eksempelvis en måned, kan således først et år efter indrejsen på ny få opholdstilladelse til et korttidsophold. Et korttidsophold kan ikke forlænges. Opholdstilladelsen meddeles således, at den udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 3 måneder.

Der vil ikke blive stillet særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det er dog et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, vil endvidere blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til den gældende § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, undtages fra bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.4.

Til nr. 11

Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., vil en opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 10 om etableringskort, og nr. 11 om opholdstilladelse efter Start-Up Denmark ordningen, blive betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.

Udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år og et tilsvarende beløb for vedkommendes eventuelle ægtefælle eller faste samlever, hvis udlændingen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10. Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle eller samlever og mindreårige børn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere under 30 år. Hvis den medfølgende familie alene består af mindreårige børn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år. Dette vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer, der meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere og forsørgere under 30 år til 6.889 kr. om måneden. Kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år svarer til 13.575 kr. i 2014.

Hvis udlændingen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år.

Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle eller samlever og mindreårige børn eller alene mindreårige børn, vil udlændingen skulle dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år. Dette vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer, der meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. pr. måned, mens kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år svarer til 14.203 kr. pr. måned.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 3. pkt., indebærer, at en opholdstilladelse som gæsteforsker efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Selvforsørgelseskravet vil anses for opfyldt, hvis udlændingen kan dokumentere at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over år til 10. 689 kr. pr. måned.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, ligeledes skal betinges af, at udlændingen et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet.

Forslaget indebærer, at det er et krav for fortsat ophold efter greencardordningen, at udlændingen et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har haft en lønindkomst i Danmark på minimum 50.000 kr. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Hvis kravet ikke opfyldes, vil opholdstilladelsen blive inddraget, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 47.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen indhente de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 5, med henblik på at vurdere, om indkomstkravet er opfyldt.

Det er kun lønindkomst oppebåret i Danmark, som medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet. Der kan ikke ses bort fra indkomstkravet som følge af barsel, forældreorlov eller sygdom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 5. pkt., indebærer, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, om ophold efter greencardordningen og opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, om et etableringsophold, endvidere skal betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at en opholdstilladelse efter greencardordningen og et etableringskort vil blive inddraget, hvis udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 47.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen har modtaget dagpenge på dimittendvilkår, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 5.

A-kasserne vil i de relevante sager som led i a-kassernes almindelige vejledningsforpligtelse vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af at modtage dagpenge på dimittendvilkår.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at udlændinge, der er kommet her til landet med opholdstilladelse efter greencardordningen eller med henblik på et etableringsophold, på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis udlændingen har optjent retten hertil.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.6.

Til nr. 13

Efter den foreslåede nye affattelse af § 9 a, stk. 4, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Det samme gælder efter den foreslåede nye affattelse af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., hvis udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorved det foreslås at indsætte nye numre 4-11 og 13 i § 9 a, stk. 2, og med en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 9 p.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, under opholdet her i landet.

En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, så længe klagen ikke er afgjort og afgørelsen stadfæstet.

Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil det efter forslaget som hidtil gælde, at en udlænding, der har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, under opholdet her i landet, medmindre særlige grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder visse ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den endelige afgørelse af sagen, hvis klagen er tillagt opsættende virkning. Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Ansøgningen skal således afvises, f.eks. hvis udlændingen klart ikke er kvalificeret til det job, der henvises til i ansøgningen.

Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om. F.eks. vil det tale imod at tillade en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af positivlisten indgivet, hvis ansøgeren tidligere er meddelt afslag under henvisning til manglende autorisation, og ansøgeren fortsat ikke har opnået den fornødne autorisation. En udlænding, som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, og hvor lønnen siden er forhøjet, således at den overstiger mindstebeløbet, vil derimod som udgangspunkt kunne indgive en ny ansøgning - forudsat, at der ikke er tale om, at jobtilbuddet er proforma.

Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt., hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, svarer til, hvad der gælder i dag.

Der er således tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 7-10, hvorved § 9 a, stk. 2, foreslås ændret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt., fastholdes den gældende regel om, at en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist. Det vil fortsat gælde absolut. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, at en ansøgning kan indgives, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, 1. pkt., hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5 (arbejdsmarkedstilknytning), som med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 9 a, stk. 2, nr. 12, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet, svarer til den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt.

Efter forslaget til § 9 a, stk. 5, 2. pkt., afvises en ansøgning efter § 9 a, stk. 2, nr. 5 (der bliver nr. 12), der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m-9 n eller 9 p.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 5. pkt., dog med en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 1. pkt., hvorefter en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på beskæftigelse, skal indgives før tilladelsens udløb for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, er en videreførelse af den gældende § 9 a, stk. 4, 6. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., finder den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., jf. ovenfor, tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Til nr. 14

Som led i beskæftigelsesreformen vil beskæftigelsesministeren nedsætte et antal regionale arbejdsmarkedsråd, som skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftopland.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 14, om at ændre det regionale beskæftigelsesråd til de regionale arbejdsmarkedsråd er en konsekvens heraf.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, indebærer, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 14, om at ændre henvisningen i § 9 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., fra nr. 2-6 til nr. 2-9, 12 og 13, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6 til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.

Til nr. 15

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 8, foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2-9, 12 og 13, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, jf. herved § 9 a, stk. 1, nr. 2 og 3, eller efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 4, om forskere, nr. 5 om gæsteforskere, nr. 6 om trainees, nr. 7 om udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, nr. 8 om ansatte på boreplatforme m.v., nr. 9 om fodermestre og driftsledere, nr. 12 om arbejdsmarkedstilknytning og nr. 13 om ansættelse hos en certificeret virksomhed, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget forudsætter, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændingenævnet har løbende kendskab til iværksatte arbejdskonflikter. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 44 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, hvorefter de faglige lønmodtagerorganisationer forpligtes til at give fyldestgørende information om iværksatte lovlige arbejdskonflikter samt information om ophør af arbejdskonflikter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver afslag på en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på de nævnte typer af beskæftigelse, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.

Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, kan ansøgningen imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, gives afslag på ansøgningen. Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og på ny indbetale gebyr.

En ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse, indgivet af en udlænding omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, kan som i dag fortsætte opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse vil ikke blive inddraget som følge af, at ansættelsen i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10 indebærer, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6 til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.

Til nr. 17

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3 (positivlisten eller beløbsordningen), og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Det fremgår af § 9 a, stk. 8, 3. pkt., at bestemmelserne i § 9 a, stk. 3, hvorefter opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse skal betinges af selvforsørgelse, og stk. 7, hvorefter en udlænding, som har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold, efter ansøgning kan påbegynde den nye ansættelse, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse, finder tilsvarende anvendelse.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at udlændinge, som har opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, på samme vilkår som udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, skal have mulighed for et jobsøgningsophold på 6 måneder, hvis udlændingen bliver uforskyldt ledig.

Forslaget om at ændre henvisningen i § 9 a, stk. 8, 3. pkt., fra stk. 7 til stk. 10, er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, foreslås at indsætte 3 nye stykker i § 9 a.

Til nr. 18

Det foreslås, at reglerne for forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen ændres, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 12, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen fremadrettet vil kunne forlænges, hvis udlændingen 2 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives. I 2014 er et vægtet gennemsnit 315.000 kr. inklusiv pension.

Der vil som i dag ikke blive stillet krav til beskæftigelsens karakter eller varigheden af beskæftigelsen. Det afgørende for at opfylde kravet til forlængelse efter 2 år er således, at indkomstkravet er opfyldt, dvs. at udlændingen har tjent et beløb, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse indgives. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Lønnen skal være indberettet til indkomstregisteret, såfremt der er pligt hertil efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf. herved lov nr. 403 af 8. maj 2006. Såfremt der ikke er pligt til indberetning som f.eks. skattefritagede ansatte ved FN el.lign., skal indkomsten dokumenteres på anden vis. Lønnen skal være opnået på ordinære vilkår, hvorfor løn med løntilskud og lignende ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af udlændingens indkomst.

Udlændinge, der har afholdt barsel eller forældreorlov i en del af den 1 årige periode før en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen indgives, kan få nedsat beløbet forholdsmæssigt i den periode den pågældende har været på barsel eller forældreorlov. Såfremt nedsættelsen er på mere end 6 måneder kan opholdstilladelsen kun forlænges med 1 år.

Dagpenge som udbetales i forbindelse med barsel eller forældreorlov tæller således ikke med i opgørelsen af udlændingens lønindtægt.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder indkomstkravet, ikke kan få forlænget en opholdstilladelse efter greencardordningen.

Hvis udlændingen opfylder betingelserne for forlængelse, kan opholdstilladelsen forlænges for op til 3 år ad gangen.

En opholdstilladelse udstedes således, at den udløber senest 3 måneder før udløbet af udlændingens pas. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og 2. En greencardhaver, der har fået afkortet sin opholdstilladelse under henvisning til den beskrevne pasafkortningsregel, kan før udløb af opholdstilladelsen få den forlænget svarende til 2 år efter udstedelsen af den første opholdstilladelse. Hvis udlændingen på tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om forlængelse frem til 2 års tidspunktet, allerede har oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives, vil styrelsen dog forlænge opholdstilladelsen efter de almindelige regler, dvs. for op til i alt 3 år.

Ved efterfølgende forlængelser skal udlændingen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 12, 2. pkt., tilsvarende have oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives. Det er den gennemsnitlige startløn på tidspunktet for meddelelsen af den første opholdstilladelse, som vil blive lagt til grund ved vurderingen af, om udlændingen opfylder betingelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.2.

Til nr. 19

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 15, kan der i et kalenderår højst gives 50 opholdstilladelser med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11. Hvis kvoten på 50 opholdstilladelser ikke udnyttes, falder den bort. Er der inden for et kalenderår allerede meddelt 50 opholdstilladelser, kan der ikke før det følgende kalenderår meddeles opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 16, kan en opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindelig blev givet. Vurderingen af, om virksomheden er etableret og fortsat i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, som lå til grund for den oprindelige tilladelse, foretages af springboardet nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Springboardet består af et panel af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Forretningsplanen vil blive vurderet af fem konsulenter.

Springboardets vurdering kan påklages til Erhvervsstyrelsen.

Hvis forretningsideen får en positiv vurdering af springboardet, kan udlændingen sende en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ansøgningen skal dog indgives, inden udlændingens opholdstilladelse udløber, også selvom springboardets vurdering endnu ikke foreligger. Styrelsen vil lægge springboardets vurdering uprøvet til grund.

Opholdstilladelse efter ordningen kan forlænges for en periode på op til 3 år ad gangen.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre 1 ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.

Lovforslagets § 1, nr. 19, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10. Forslaget indebærer således, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har betalt gebyr, har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvis de nævnte betingelser er opfyldt, kan udlændingen påbegynde ansættelsen, selvom udlændingen endnu ikke har fået en opholdstilladelse.

Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 17, nr. 1, hvorefter udlændingen skal have betalt gebyr, medfører, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse skal have betalt det korrekte gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Gebyret vil skønsmæssigt være 3.250 kr. (opgjort i 2015-prisniveau). Den endelige gebyrsats vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Efter betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 17, nr. 2, skal udlændingen have indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Ansøgningen skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.

Udlændinge, som søger opholdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om ophold på baggrund af beskæftigelse, dvs. § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, vil ikke have adgang til at påbegynde en tilbudt ansættelse, inden der er meddelt opholdstilladelse.

Betingelsen i § 9 a, stk. 17, nr. 3, indebærer, at udlændingen skal have fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, førend udlændingen kan påbegynde den tilbudte ansættelse.

Meddelelse af en foreløbig tilladelse forudsætter, at udlændingen møder personligt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Senest ved det personlige fremmøde vil udlændingen skulle have optaget biometri. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved fremmødet endvidere skulle foretage en række kontroller. Styrelsen vil ved fremmødet først sikre sig, at gebyret er betalt, og den digitale ansøgning er indgivet. Herudover vil styrelsen skulle foretage identitetskontrol og foretage kontrol af, om udlændingen har lovligt ophold i Danmark. Lovligt ophold betyder f.eks., at udlændingen har et gyldigt visum til Danmark, er indrejst lovligt visumfrit, har en opholdstilladelse på andet grundlag, eller at udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere tjekke, at udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at udlændingen er tilbudt beskæftigelse hos en certificeret virksomhed. Det er kun, hvis udlændingen har lovligt ophold, ikke er indberettet som uønsket i SIS m.v., at der kan udstedes en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet hos den certificerede virksomhed.

Når udlændingen har fået udstedt en foreløbig tilladelse, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med servicemålet på 1 måned for sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse påbegynde den egentlige sagsbehandling af ansøgningen. Hvis styrelsen meddeler afslag på opholdstilladelse, skal udlændingen ophøre med at arbejde straks. Udlændingen vil samtidig få fastsat en udrejsefrist på 7 dage, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.

Forslaget i § 9 a, stk. 18, indebærer, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis en række betingelser er opfyldt. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 a, stk. 17. En udlænding kan således søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og dermed få adgang til at påbegynde den tilbudte ansættelse, før udlændingen har fået opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 17, hvis udlændingen er tilbudt ansættelse i en virksomhed, der er certificeret. Bestemmelsen omfatter både private og offentlige virksomheder, herunder universiteter.

Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 1, indebærer, at det er en betingelse for at blive certificeret, at virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om certificering har betalt korrekt gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Gebyret vil skønsmæssigt være 3.250 kr. (opgjort i 2015-prisniveau). Den endelige gebyrsats vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Det følger af betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 2, at virksomheden kan certificeres, hvis den er omfattet af kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår.

Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 3, indebærer, at virksomheden skal have mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, for at virksomheden kan certificeres. Vikarer tæller ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere. Det er antallet af ansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 20 fuldtidsansatte. En virksomhed, der efter ansøgningens indgivelse har et fald i antallet af ansatte, vil således kunne certificeres. Certificeringen vil dog ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 20 fuldtidsansatte.

Efter betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 4, er det et krav for at blive certificeret, at virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen.

En lovlig arbejdskonflikt er en konflikt iværksat i overensstemmelse med gældende fagretlige regler. Arbejdskonflikt omfatter på arbejdstagerside strejke og blokade og på arbejdsgiverside lockout og boykot.

Betingelsen indebærer, at en virksomhed ikke kan certificeres, hvis virksomheden er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Hvis virksomheden er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, sættes sagen i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Certificering forudsætter ligeledes, jf. herved betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 5, at virksomheden ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering heraf tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets smiley-ordning. En virksomhed må ikke på tidspunktet for certificeringen have en rød smiley.

En grøn, gul eller rød smiley gives til produktionsenheder på baggrund af udfaldet af Arbejdstilsynets tilsyn. En rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Et forbud gives, hvis der er overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. En rød smiley vises på Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbuddet er efterkommet, dog mindst i 6 måneder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tjekke en virksomhed, som søger om certificering, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden ifølge hjemmesiden har en rød smiley, vil virksomheden efter partshøring som udgangspunkt få afslag på certificering. Virksomheden vil umiddelbart efter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner grundlag for den røde smiley, på ny kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Hvis virksomheden på ny søger certificering, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Arbejdstilsynets hjemmeside eller via en høring af Arbejdstilsynet tjekke, om forholdet, som dannede grundlag for den røde smiley, er udbedret.

Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 6, betyder, at det er en forudsætning for at blive certificeret, at virksomheden ikke er straffet gentagne gange efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5 eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf, inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.

Kravet indebærer, at hvis en virksomhed gentagne gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i en periode på 2 år forud for tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om certificering, vil virksomheden ikke kunne certificeres. Tilsvarende indebærer kravet, at en virksomhed ikke vil kunne certificeres i en periode på 2 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på minimum 20.000 kr. eller strengere straf. Det bemærkes, at en virksomhed anses for at være ifaldet straf på det tidspunkt, hvor en dom er afsagt, eller en bøde er vedtaget.

Er virksomheden straffet gentagne gange eller ifaldet straf i form af en bøde på minimum 20.000 kr. eller strengere straf, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddele afslag på certificering. Får en virksomhed afslag på certificering, kan virksomheden fortsat benytte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Endelig indebærer kravet i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, nr. 7, at det er en forudsætning for at blive certificeret, at virksomheden har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Mødet vil skulle bookes online af virksomheden i forbindelse med ansøgningen om certificering.

Virksomheden vil i forbindelse med, at virksomheden søger om certificering, få udpeget en kontaktperson hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som deltager i vejledningsmødet. Formålet med mødet er at sikre, at virksomheden forud for certificeringen er bekendt med vilkårene og konsekvenserne, hvis betingelserne for certificering ikke længere er opfyldte. Virksomhederne vil i den forbindelse skulle underskrive en erklæring om, at de er blevet vejledt om reglerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, kan en virksomhed, som opfylder betingelserne for certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, blive certificeret for en periode på højst 4 år ad gangen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, at en certificering efter ansøgning kan forlænges, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21. En virksomhed, som fortsat opfylder betingelserne for certificering, kan få forlænget certificeringen for højst 4 år ad gangen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, 1. pkt., kan en certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, inddrages, hvis certificeringen er opnået ved svig. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden bevidst har opgivet urigtige oplysninger og på den baggrund opnået certificering på et fejlagtigt grundlag.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, 2. pkt., kan en certificering ligeledes inddrages, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.

Det vil som udgangspunkt eksempelvis føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden gentagne gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på minimum 20.000 kr. eller strengere straf.

Hvis en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, som indebærer, at virksomheden ikke har 20 ansatte, vil dette derimod som udgangspunkt ikke føre til inddragelse. Modsat vil en væsentlig længerevarende personalereduktion som udgangspunkt medføre, at virksomhedens certificering inddrages. En certificering vil ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke opfylder kravet til antal medarbejdere på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse. Dette gælder uanset, om der er tale om en mindre kortvarig personalenedgang.

Hvis en virksomhed får en rød smiley, efter at den er blevet certificeret, vil dette ikke i sig selv kunne føre til inddragelse af en certificering. En rød smiley vil dog indgå i en samlet vurdering af, om en certificering evt. skal inddrages.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, 3. pkt., skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af certificering efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 21, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. En virksomhed, som får inddraget en certificering, vil således i alle tilfælde få karantæne i en periode på 2 år efter tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om inddragelse, hvor virksomheden ikke kan certificeres.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om certificering m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 18-21. Bemyndigelsen skal gøre det muligt løbende at tage højde for ændringer i registreringsmuligheder og data, således at administrationen af ordningen løbende kan moderniseres. Samtidig er det hensigten, at der skal skabes gennemsigtighed i administrationen af kriterierne, herunder af administrationen af inddragelse af certificering.

Til nr. 20

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 20, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 21

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 21 om ophævelse af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, bliver § 9 h, stk. 1, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 22, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 21.

Til nr. 23

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt skal betale et gebyr på 3.550 kr. (i 2014 niveau svarende til 3.780 kr.), hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 h, stk. 1, nr. 1-10, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold, som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende eller praktikanter og som religiøs forkynder.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 23, indebærer, at gebyret for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse sættes op til 5.450 kr. for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold og som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende eller praktikanter.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af bl.a. beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige andet. Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1's henvisninger til §§ 9 a, 9 i-9 k og 9 m-9 n, som følge af at det ved lovforslagets § 1, nr. 24, bl.a. foreslås, at beskæftigelsesministeren skal bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i-9 k og 9 m-9 n.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11, og ansøgning om dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, samt forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i-9 k og 9 m-9 n, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., bemyndiges beskæftigelsesministeren til administrativt at fastsætte og regulere gebyrerne nævnt i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., dvs. gebyrerne for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1 og § 9 n, stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11 og ansøgning om dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., nedenfor.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive udmøntet ved, at der fastsættes 5 gebyrsatser i modsætning til de gebyrsatser, som i dag er indeholdt i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Dette indebærer, at antallet af gebyrsatser reduceres.

Den første gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Den anden gebyrsats vil omfatte erhvervssager, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på erhverv, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4-9, om forskere, gæsteforskere, trainees, udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, udlændinge ansat på en boreplatform m.v. og visse udlændinge inden for landbruget, efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytning og efter fast track-ordningen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13. Herudover vil gebyrsatsen for erhvervssager omfatte ansøgninger om jobsøgningsophold fra udlændinge, der bliver uforskyldt ledige, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, og forlængelse af greencard, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Endvidere vil gebyrsatsen for erhvervssager omfatte certificering og forlængelse af certificering af virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, nedenfor. Endelig vil ansøgninger om dispensation fra bortfald fra udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen indgå i gebyrsatsen for erhvervssager.

Den tredje gebyrsats vil omfatte ansøgninger om etableringskort og forlængelse af etableringskort, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, og opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som studerende, herunder ph.d.-studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Den fjerde gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som au pair og praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 j og § 9 k, stk. 1. 1. pkt.

Den femte gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1.

Gebyrsatserne vil således fremadrettet dække et større sagsområde.

Gebyrsatserne for de 5 sagsgrupper vil skønsmæssigt udgøre (opgjort i 2015-prisniveau):

- 6.850 kr. for greencard

- 3.250 kr. for erhvervssager

- 1.750 kr. for etableringskort, Start-Up Denmark og studie

- 2.400 kr. for au pair og praktikanter

- 1.600 kr. for medfølgende familie

Der er tale om foreløbige og skønnede gebyrsatser fastsat på baggrund af de skønnede driftsomkostninger for de enkelte ordninger, aktivitetsforudsætninger m.v., der forventes i 2015. De endelige gebyrsatser vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., skal virksomheder senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering betale et gebyr.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 2. pkt., bemyndiges beskæftigelsesministeren til administrativt at fastsætte og regulere gebyret for ansøgning om certificering og forlængelse af certificering.

Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering, jf. herved bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt., nedenfor.

Gebyrsatsen for ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering vil indgå i gebyrsatsen for erhvervssager, jf. bemærkningerne til § 9 h, stk. 2, 2. pkt., ovenfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., fastsættes gebyrerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt omkostningerne ved styrelsens behandling af ansøgninger om dispensation for bortfald, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1. Tilsvarende fastsættes gebyrerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, således at de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering, jf. hermed den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at det tilstræbes, at gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det sagsområde, som gebyret dækker, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, ovenfor. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på gebyrerne vil eksempelvis blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostningerne. Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på længere sigt kunne reguleres i opadgående retning, hvis udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette.

Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger vil kunne ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven. Op- eller nedregulering af gebyrerne udover satsreguleringer forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at ske hvert år, da reguleringer sker på grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil forudsætte længere udviklingsperioder end ét år.

Til nr. 25

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).

Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., fra stk. 1 til stk. 1-3, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.

Det foreslås samtidig, at virksomheder, der indgiver ansøgning om genoptagelse af en afgørelse om betaling af gebyr for at søge om certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal betale et gebyr. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger genoptagelse af en afgørelse om betaling af gebyr for at søge om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.

Til nr. 26

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, skal klageren senest samtidig med indgivelse af klagen betale et gebyr på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).

Ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., fra stk. 1 til stk. 1-3, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.

Til nr. 27

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Forslaget om tre steder at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 3, der bliver stk. 6, fra stk. 2 til stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 28

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis betingelsen om at betale gebyr, jf. herved stk. 1, ikke er opfyldt. Det fremgår endvidere, at hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. § 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4 og 5, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 11, stk. 8, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).

Bestemmelsen omfatter i dag både sagstyper, som henhører under justitsministerens ressort og beskæftigelsesministerens ressort.

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18.

Bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, vil således fremadrettet indeholde de sagstyper, som på Justitsministeriets område er gebyrbelagte, mens de sagstyper, som på Beskæftigelsesministeriets område er gebyrbelagte, vil blive indeholdt i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 28, er konsekvenser af, at betingelserne for afvisning af ansøgninger pga. manglende betalt gebyr på Justitsministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens afvisning af ansøgninger pga. manglende betalt gebyr på Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 29

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afviser ansøgninger, hvis betingelserne i § 9 h, stk. 2 og 3, ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr., eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori, end den ansøgningen vedrører, jf. herved stk. 2. Forslaget er en lempelse af den gældende § 9 h, stk. 4, hvorefter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afviser ansøgninger, hvis der ikke er indbetalt korrekt gebyr.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har indbetalt 200 kr. eller derunder for lidt i gebyr eller har betalt gebyr efter en forkert sagskategori, ikke på dette grundlag får afvist sin ansøgning.

Med de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 8, 2. og 3. pkt., foreslås det, at i sådanne tilfælde vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr, og at ansøgningen afvises, hvis det udestående gebyr ikke betales inden for fristen.

Forslagene indebærer, at en udlænding, som har indbetalt 200 kr. eller derunder for lidt i gebyr eller har betalt gebyr efter en forkert sagskategori, får en frist til at indbetale den korrekte gebyrsats. Hvis det korrekte beløb ikke er indbetalt efter udløbet af fristen, vil ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt. En udlænding, der har indgivet ansøgning fra Danmark, vil få 14 dage til at indbetale den korrekte gebyrsats, mens en udlænding, der har indgivet ansøgning fra udlandet, vil få en frist på 4 uger til at indbetale den korrekte gebyrsats.

Beløbsgrænsen på 200 kr. reguleres en gang årligt efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbsgrænsen afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

En virksomhed, der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, indbetaler gebyr med henblik på at blive certificeret, og som indbetaler for lidt eller efter en forkert sagskategori, vil få ansøgningen afvist og det indbetalte beløb tilbagebetalt.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 29, viderefører gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte og regulere gebyrer for ansøgninger på studie og erhvervsområdet. Med den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 4. pkt., fastholdes det således, at gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau) i tilfælde af, at ansøgningen afvises af andre grunde end manglende gebyrbetaling.

Til nr. 30

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Forslaget om tre steder i § 9 h, stk. 5, der bliver stk. 9, at ændre henvisningen fra stk. 2 til stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 31

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det efter § 9 h, stk. 1, at indsætte 3 nye stykker.

I dag er reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling indeholdt i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7. Dette gælder uanset, om der er tale om en sagstype, som ressortmæssigt henhører under Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, vil betingelserne for afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse pga. manglende betalt gebyr på Justitsministeriets område fremadrettet blive reguleret i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens afvisning af ansøgninger pga. manglende betalt gebyr på Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter henvisningerne i § 9 h, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres fra stk. 2 til stk. 5, og fra stk. 4 til stk. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24, 28 og 29.

Til nr. 32

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 6, der bliver stk. 10, at de beløb, der er angivet i § 9 h, stk. 1, og i stk. 2 (der bliver stk. 5) og i stk. 4 (der bliver stk. 7), reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt at de regulerede beløb dog afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., skal det beløb, der er angivet i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., samt beløb fastsat efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, tilsvarende reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, dog således at reguleringen sker fra og med 2016, da der er tale om nye gebyrer.

Den gældende regel om, at de regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., videreføres uændret og vil derfor også omfatte beløbene, der er angivet i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., og § 9 h, stk. 2 og 3.

Til nr. 33 og 34

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18.

Bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, vil således fremadrettet indeholde de sagstyper, som på Justitsministeriets område er gebyrbelagte, mens de sagstyper, som på Beskæftigelsesministeriets område er gebyrbelagte, vil blive indeholdt i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24.

Herudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 24, at der - ud over et nyt stykke 2 og 3 - indsættes et nyt stykke 4 i § 9 h. Med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det endvidere, at der indsættes et nyt stykke 8 i § 9 h.

Konsekvensrettelserne, som foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, er en følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 24 og 29, foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h, og at § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, foreslås ophævet, således at § 9 h, stk. 1, fremadrettet kun omfatter betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Justitsministeriets område, mens reguleringen af betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Beskæftigelsesministeriets område indeholdes i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3.

Til nr. 35

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse.

Opholdstilladelse vil blive meddelt efter bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at udlændingen er indskrevet på et dansk universitet, og at udlændingen er aflønnet. Det vil typisk være universitetet, hvor udlændingen er indskrevet, som aflønner udlændingen, men der kan også være tilfælde, hvor udlændinge er tilknyttet et forskningsprojekt bestilt eller støttet af en virksomhed, som udbetaler udlændingens løn. Disse udlændinge er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 1, at udlændingen har betalt gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Det vil som i dag være et krav, at udlændingen er selvforsørgende. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38.

En ph.d.-studerende, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 1, vil ved siden af sin forskning have ret til at arbejde 20 timer ugentligt og på fuld tid i månederne juni, juli og august, jf. herved studiebekendtgørelsens regler herom.

En opholdstilladelse til en udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i og færdiggøre en ph.d.-uddannelse her i landet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, meddeles for en periode svarende til den normerede tid for ph.d.-uddannelsen med mulighed for forlængelse i op til 2 år, hvis udlændingen fortsat modtager løn fra universitetet eller virksomheden med tilknytning til ph.d.-uddannelsen. Endvidere vil udlændingen få opholdstilladelse til et jobsøgningsophold på op til 6 måneder efter endt ph.d.-uddannelse.

I jobsøgningsperioden vil udlændingen have ret til at arbejde i overensstemmelse med den hidtidige arbejdstilladelse, dvs. 20 timer om ugen og på fuld tid i sommermånederne. Inden udløbet af jobsøgningsopholdet kan den ph.d.-studerende f.eks. søge om et etableringskort, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10. jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

En udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i men ikke afslutte en ph.d.-uddannelse her i landet, vil få opholdstilladelse for en periode svarende til den periode, udlændingen ønsker at deltage i ph.d.-uddannelsen i Danmark. Opholdstilladelsen vil blive meddelt, så den gælder en måned før studiestart og 14 dage efter afslutningen af opholdet i Danmark. Opholdstilladelse vil kunne forlænges med op til 1 år.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Opholdstilladelse vil blive meddelt efter bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 2, at udlændingen har betalt gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Det vil som i dag være et krav, at udlændingen er selvforsørgende. Opholdstilladelse vil således blive betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, jf. herved studiebekendtgørelsens regler herom. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en udlænding kan aflønnes fra hjemlandet og på den måde opfylde kravet om selvforsørgelse.

En ph.d.-studerende, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 2, vil have ret til at arbejde 20 timer ugentligt og på fuld tid i månederne juni, juli og august, jf. herved studiebekendtgørelsens regler herom.

En udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i og færdiggøre en ph.d.-uddannelse her i landet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2, meddeles opholdstilladelse for en periode svarende til den normerede tid for ph.d.-uddannelsen med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Endvidere vil udlændingen få opholdstilladelse til et jobsøgningsophold på op til 6 måneder efter endt ph.d.-uddannelse.

I jobsøgningsperioden vil udlændingen have ret til at arbejde i overensstemmelse med den hidtidige arbejdstilladelse, dvs. 20 timer om ugen og på fuld tid i sommermånederne. Inden udløbet af jobsøgningsopholdet kan den ph.d.-studerende f.eks. søge om et etableringskort, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10. jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

En udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i men ikke afslutte en ph.d.-uddannelse her i landet, vil få opholdstilladelse for en periode svarende til den periode, udlændingen ønsker at deltage i ph.d.-uddannelsen i Danmark. Opholdstilladelsen vil blive meddelt, så den gælder en måned før studiestart og 14 dage efter afslutningen af studierne i Danmark. Opholdstilladelse vil kunne forlænges med op til 1 år.

Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Til nr. 36

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9 i, stk. 2, for så vidt angår studerende dog med konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 9 p. Samtidig foreslås det, at udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, ligeledes skal omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Det foreslås samtidig, at dette skal gælde tilsvarende for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles som i dag på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, så længe klagen ikke er afgjort, og afgørelsen stadfæstet. Dette gælder dog ikke for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Disse udlændinge vil således normalt ikke kunne indgive en eventuel ny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles. Forslaget til § 9 i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at dette skal gælde tilsvarende for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet med henblik på studier, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. Eksempelvis vil en udlænding, som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende med henvisning til, at uddannelsen ikke er godkendt, ikke kunne indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende ved samme studium. Forslaget til § 9 i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at dette skal gælde tilsvarende for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som i dag indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under udlændingens lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 3. pkt., hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske studerende. Samtidig foreslås det, at udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, skal have samme retsstilling som udenlandske studerende.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 3. pkt., fastholdes den gældende regel om, at en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af studier ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. I disse tilfælde kan der således kun indgives ansøgning om opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det gælder som i dag også, selvom udrejsefristen ikke er udløbet. Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at det samme skal gælde for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

Til nr. 37

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på studier skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold.

Ved den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, tilsvarende skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold.

Forslaget indebærer, at udlændinge, som ønsker at indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studier og med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, sidestilles.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 36, om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studie eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om forlængelse af sådanne opholdstilladelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse ikke kan indgives her i landet, hvis ikke udlændingen har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af studier eller ph.d.-uddannelse, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Til nr. 38

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 5, vil en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 1, blive betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for gruppen i dag, hvor reglen dog er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.

Bestemmelsen omfatter alle udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, nr. 1. Udlændingens familiemedlemmer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter enhver ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltstående ydelser af en beløbsmæssig mindre størrelse, der ikke direkte relaterer sig til forsørgelse. Bestemmelsen omfatter ikke ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser såsom børnetilskud. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med udlændingelovens § 44 e, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal indberette modtagelse af offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 53.

Til nr. 39

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Der er tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt., dog med konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 9 p.

Med de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse.

En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles som i dag på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, så længe klagen ikke er afgjort, og afgørelsen stadfæstet. Dette gælder dog ikke for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Disse udlændinge vil således normalt ikke kunne indgive en eventuel ny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.

Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som i dag indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under udlændingens lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse, ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

De foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 3. pkt., § 9 k, stk. 2, 3. pkt., § 9 l, stk. 2, 3. pkt., § 9 m, stk. 2, 3. pkt., og § 9 n, stk. 2, 3. pkt., hvorefter ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, svarer til, hvad der gælder i dag. Med de foreslåede bestemmelser fastholdes den gældende retstilstand, hvorefter en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. I disse tilfælde kan der således kun indgives ansøgning om opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det gælder som i dag også, selvom udrejsefristen ikke er udløbet.

Til nr. 40

Det følger af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3, og § 9 n, stk. 3, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 m, stk. 1, og § 9 n, stk. 1, med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om forlængelse af sådanne opholdstilladelser.

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse ikke kan indgives her i landet, hvis ikke udlændingen har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Til nr. 41

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-6. Som en konsekvens af ændringerne af § 9 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 41, at henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, ændres til § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at medfølgende familie til udlændinge, der har opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, og som følge af uforskyldt ledighed får et jobsøgningsophold på op til 6 måneder med henblik på at søge nyt arbejde, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, også kan få opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1. Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 17, vil dette tilsvarende komme til at gælde for udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, og at greencardhaveren på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at opholdstilladelse til mindreårige børn, eller til mindreårige børn og en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse efter greenardordningen, fremadrettet skal betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 1, 4. pkt., indebærer, at opholdstilladelse til øvrige familiemedlemmer, som ekstraordinært efter en konkret vurdering meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter greencardordningen, fremadrettet skal betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned.

I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.

Forslagene betyder, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse i Dannmark som medfølgende familiemedlem til en herboende udlænding med et greencard, skal dokumentere greencardhaverens ansættelse og aflønning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.3.

Til nr. 42

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 42, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 43

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.

I dag kan der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, bl.a. meddeles opholdstilladelse til beskæftigelse som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Med lovforslagets § 1, nr. 8, udskilles dele af § 9 a, stk. 2, nr. 6, på de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 4-9. Samtidig afskæres den nuværende adgang til at meddele opholdstilladelse alene med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.8.

Lovforslagets § 1, nr. 43 er således en konsekvens af ændringen af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 6.

Forslaget indebærer, at Danmark også fremadrettet kan overholde internationale forpligtelser. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i sager, hvor Danmark i henhold til internationale forpligtelser er forpligtet til at give en opholdstilladelse, og hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne efter udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (beløbsordningen, positivlisten m.v.). Det kan f.eks. dreje sig om en udlænding, der er omfattet af en frihandelsaftale, som Danmark er bundet af.

En opholdstilladelse efter bestemmelsen vil blive meddelt på de betingelser, som de internationale forpligtelser tilsiger.

Afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved forslaget til ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 2. pkt., er af lovteknisk karakter.

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

En økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som mister sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, f.eks. fordi den pågældendes opholdstilladelse som familiesammenført inddrages på grund af samlivsophør, kan under visse betingelser, herunder at den pågældende har haft lovlig beskæftigelse af en bestemt varighed, have ret til en ny opholdstilladelse i medfør af artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse af 19. september 1980 og dermed fortsætte sit lovlige ophold her i landet. Endvidere giver artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse familiemedlemmer til tyrkiske arbejdstagere ret til at tage fortsat ophold og beskæftigelse, når familiemedlemmet har haft lovlig bopæl her i landet i mindst 3 år på andet grundlag.

Afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af artikel 6 og 7 i Associeringsrådets afgørelse af 19. september 1980 skal som hidtil træffes af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, mens afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., henhører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. ovenfor.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Det samme gælder, hvis udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af at denne gruppe udlændinge fremadrettet skal søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., og ikke efter § 9 a, stk. 2, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., under opholdet her i landet.

En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme adgang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt., så længe klagen ikke er afgjort og afgørelsen stadfæstet.

Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil det efter forslaget som hidtil gælde, at en udlænding, der har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., under opholdet her i landet, medmindre særlige grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder visse ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den endelige afgørelse af sagen, hvis klagen er tillagt opsættende virkning. Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Ansøgningen skal således afvises f.eks. hvis udlændingen klart ikke er kvalificeret til det job, der henvises til i ansøgningen.

Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om.

Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 3. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund, har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 4. pkt., hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, svarer til, hvad der i dag gælder for ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.

Der er således tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af at denne gruppe udlændinge fremadrettet skal søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., og ikke efter § 9 a, stk. 2, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 4. pkt., fastholdes den gældende regel om, at en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist. Det vil fortsat gælde absolut. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, at en ansøgning kan indgives, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 1. pkt., hvorefter en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, 1. pkt., skal indgives før tilladelsens udløb for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, er en videreførelse af gældende ret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 3, 2. pkt., finder den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 3. pkt., jf. ovenfor, tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.

Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som i dag indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Til nr. 44

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 44, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 45

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, medmindre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter ansøgning har bestemt, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. En opholdstilladelse meddelt efter bl.a. §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p bortfalder endvidere, hvis udlændingen ikke indrejser i Danmark senest 6 måneder efter, at opholdstilladelsen er udstedt.

Med forslaget til ændring af § 17, stk. 5, foreslås det, at følgende udlændinge undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse i § 17, stk. 1:

- udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,

- udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,

- udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, hvis opholdstilladelsen er meddelt med henblik på at følge fællesuddannelserne Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og

- udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse til de nævnte grupper af udlændinge ikke bortfalder, hvis de opgiver deres bopæl, hvis de opholder sig uden for landet i en længere periode, eller hvis de ikke indrejser i Danmark senest 6 måneder efter, at deres opholdstilladelse er udstedt.

Til nr. 46

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

I dag omfatter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8, bl.a. ph.d.-studerende, der er indskrevet på et dansk universitet, og som aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, da opholdstilladelse til denne gruppe er betinget af, at udlændingen ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende er personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende omfattet af bestemmelsen

Lovforslagets § 1, nr. 46, er en konsekvens af, at bestemmelsen om, at opholdstilladelse til en lønnet ph.d.-studerende er betinget af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fremadrettet foreslås indeholdt i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 5.

Til nr. 47

Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 9 a, stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal opholdstilladelse efter greencardordningen endvidere betinges af, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i § 19, stk. 1 nr. 9, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen kan inddrages, når udlændingen ikke har oppebåret en indtægt på minimum 50.000 kr. her i landet 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen vil kunne inddrages, hvis udlændingen ikke opfylder kravet til lønindkomst efter 1 år. Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding ikke opfylder indkomstkravet, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages. Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (greencardordningen), og efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10, om et etableringskort, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, endvidere betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i § 19, stk. 1 nr. 10, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen og et etableringskort, kan inddrages, når udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen og et etableringskort vil kunne inddrages, hvis udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget dagpenge på dimittendvilkår, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages. Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.6.

Til nr. 48

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 48, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 49

Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det at ophæve § 9 a, stk. 4, og i stedet indsætte stk. 4-6 som nye stykker.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 49, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 13.

Til nr. 50

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 50, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 51

Med den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, skal den, som beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2 og 3, samt de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4-9 og 12-13, meddele Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for en arbejdstilladelse er eller har været overholdt.

Med forslaget får virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, pligt til at give Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesvilkår er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat, eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Oplysningspligten gælder således også i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil anmode en virksomhed om oplysninger i tilfælde, hvor ansættelsesforholdet stadig er aktuelt, eller hvor ansættelsesforholdet er ophørt inden for det seneste år.

Oplysningspligten vil blive administreret i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod selvinkriminering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil derfor kunne anvende den foreslåede udvidede oplysningspligt til at fremskaffe oplysninger eller dokumenter m.v., når dette sker som led i den nævnte administrative kontrol af, om de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser er eller har været overholdt, og der ikke er nogen mistanke om, at den, der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.

Til nr. 52

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 1. pkt., skal den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, på begæring forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Pligten til registrering efter retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, og kildeskattelovens § 86 A omfatter alle personer, der forventes at udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selvom der ikke udbetales løn for arbejdet. Registreringen skal ske, inden arbejdet påbegyndes, og indeholde oplysninger for hver af de beskæftigede med navn, cpr.nr., arbejdstiden den pågældende dag og den ansattes løn.

Et pålæg om at føre registrering af oplysninger om ansatte fra enten told- og skatteforvaltningen eller kommunalbestyrelsen gives i praksis, hvis en arbejdsgiver har utilstrækkelige registreringer af ansatte, uoverensstemmelse i lønningsbogholderiet, beskæftiger uregistreret (sort) arbejdskraft, medvirker til socialt bedrageri eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på begæring skal have adgang til at få forevist, indhente og kunne benytte oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingelovens regler er overholdt.

Styrelsen vil f.eks. benytte oplysningerne i forbindelse med udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Det kan forbedre kontrollen af f.eks., om en antruffet udlænding har fornøden arbejdstilladelse til den konkrete ansættelse, om en antruffet udenlandsk studerende arbejder flere timer end tilladt, eller om en udenlandsk arbejdstager får den løn, tilladelsen er baseret på.

Forslaget omfatter både oplysninger i papirbaserede logbøger og digitalførte logbøger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 2. pkt., videregiver told- og skatteforvaltningen og kommunalbestyrelsen oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvilke virksomheder, der er eller har været pålagt at føre registreringer, som nævnt i 1. pkt., uden virksomhedens samtykke.

Forslaget indebærer, at told- og skatteforvaltningen og kommunalbestyrelsen uden virksomhedens samtykke kan videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvilke virksomheder, der er eller har været pålagt at føre registreringer, jf. herved kildeskattelovens § 86 A og retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5. Hermed vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering f.eks. inden styrelsens kontrolbesøg på virksomheder kunne blive bekendt med, hvilke virksomheder, som er pålagt at føre registreringer, og dermed mere effektivt kunne benytte registreringerne i kontrollen af, om en udlænding er eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Til nr. 53

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 e, stk. 1, 1. pkt., og § 44 e, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet.

I dag omfatter bestemmelserne bl.a. ph.d.-studerende, der er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Lovforslagets § 1, nr. 53 er en konsekvens af, at denne gruppe fremadrettet foreslås indeholdt i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 54

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 e, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, eller personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

I dag omfatter bestemmelsen bl.a. ph.d.-studerende, der er indskrevet på et dansk universitet, og som aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse.

Lovforslagets § 1, nr. 54 er en konsekvens af, at denne gruppe fremadrettet foreslås indeholdt i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1.

Til nr. 55

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 h indberetter de faglige lønmodtagerorganisationer til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 a, stk. 8, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan give opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udvikle og implementere et online indberetningssystem, hvor de faglige lønmodtagerorganisationer skal indberette fyldestgørende information om iværksatte lovlige arbejdskonflikter samt information om ophør af arbejdskonflikter.

Inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i en konkret sag, vil styrelsen ved opslag i indberetningssystemet undersøge, om der er registreret en iværksat lovlig arbejdskonflikt. Hvis der ikke i indberetningssystemet er registreret en arbejdskonflikt hos den virksomhed, hvortil der er søgt om opholdstilladelse, vil styrelsen meddele opholds- og arbejdstilladelse i den konkrete sag, forudsat at lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Hvis der er registreret en iværksat lovlig arbejdskonflikt hos den relevante virksomhed, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en nærmere undersøgelse heraf, inden der træffes afgørelse i den konkrete sag, herunder af om arbejdskonflikten kan betegnes som værende lovlig. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til brug for behandlingen af en eventuel klagesag vil Udlændingenævnet tilsvarende have adgang til indberetningssystemet.

Til nr. 56

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller en praktikant skal betale et gebyr.

Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr ikke er opfyldt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Justitsministeriets ressort skal reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets ressort skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 2's henvisning til § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 21 og 24, foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h, og at reglerne om afvisning pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets ressort fremadrettet vil blive reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 2's henvisning til §§ 9 i-9 n, til en henvisning til §§ 9 i-9 n og 9 p, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 43.

Til nr. 57

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.

Forslaget om at ændre henvisningen i § 46, stk. 4, fra § 9 h, stk. 5, til § 9 h, stk. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24 og 29.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 4, at afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller en praktikant skal betale et gebyr.

Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 57, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 4's henvisning til § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.

Til nr. 58

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.

Forslaget om at ændre henvisningen i § 46, stk. 5, fra § 9 h, stk. 5, til § 9 h, stk. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24 og 29.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 5, at afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, bliver § 9 h, stk. 1, nr. 1-3.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 58, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 5's henvisning til § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, til en henvisning til § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 59

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller en praktikant skal betale et gebyr.

Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr ikke er opfyldt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, som bliver stk. 9, at en ansøgning om genoptagelse, en ansøgning om klage og en ansøgning om genoptagelse af en klagesag afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 2, der bliver stk. 5, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sager omfattet af Justitsministeriets område skal reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets område skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Udlændingelovens § 9 h, stk. 5, som bliver stk. 9, om afvisning af en ansøgning om genoptagelse, en ansøgning om klage og en ansøgning om genoptagelse af en klagesag, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 2, der bliver stk. 5, om betaling af gebyr ikke er opfyldt, vil som i dag omfatte sagstyper på både Justitsministeriets og Beskæftigelsesministeriets område.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 59, hvorefter det foreslås at ændre § 46 a, stk. 1's henvisning til § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 11, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, til en henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt. jf. stk. 1, er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 24 og 29 foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at reglerne om afvisning pga. manglende gebyrbetaling på sager omfattet af Justitsministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i § 9 h, stk. 7.

Til nr. 60

Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller en praktikant skal betale et gebyr.

Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder, som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Justitsministeriets område skal reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets område skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 60, hvorefter det foreslås at ændre § 46 a, stk. 2, 2. pkt.'s henvisning til § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 24 og 29, foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h, og at reglerne om afvisning pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 61

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 61, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 62

Efter den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h) i Wienerkonventionen eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, af udenrigsministeren.

Forslaget betyder, at udenrigsministerens nuværende bemyndigelse til at meddele opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder samt til deres familiemedlemmer, udvides til også at omfatte ikke lokalt rekrutteret privat tjenestepersonale, jf. herved Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, ansat hos den kreds af personer, som i dag får opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.

Privat tjenestepersonale hos den kreds af personer, der i dag får opholdstilladelse af Udenrigsministeriet, vil hermed fremadrettet skulle søge opholdstilladelse i Udenrigsministeriet, ligesom persongruppen skal søge forlængelse af opholdstilladelse i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet vil få kompetence til at inddrage en meddelt opholdstilladelse og konstatere bortfald af en meddelt opholdstilladelse.

Det betyder, at denne gruppe vil blive omfattet af § 18 i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) og dermed ikke vil blive bopælsregistreret i Det Centrale Personregister med de afledte rettigheder, som dette medfører, herunder ret til sundhedskort, ret til visse sociale ydelser, ret til under visse betingelser at afgive stemme ved kommunalvalget m.v. Udenrigsministeriet vil sikre, at opholdstilladelse i Danmark vil blive meddelt under forudsætning af, at der er indgået en standardkontrakt, hvor grundlæggende forhold som arbejdstid, løn, ferie, barsel, opsigelsesvarsler m.v. er reguleret, og hvorefter arbejdsgiver er forpligtet til at have tegnet sygeforsikring og stå inde for returrejse for den ansatte ved ansættelsesforholdets afslutning. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at opholdstilladelse til familiemedlemmer til personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt., ligeledes vil blive meddelt af udenrigsministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.8.2.3.

Til nr. 63

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 63, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 64

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 64, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 65

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, når udlændingens forretningsplan er vurderet positivt af et springboard nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og udlændingen er omfattet af en kvote.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 16, at en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindeligt blev givet. Vurderingen heraf foretages af springboardet nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 48 h kan vurderingen af en forretningsplan påklages til Erhvervsstyrelsen. Dette gælder både vurderingen i forbindelse med en førstegangsansøgning, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, og i forbindelse med en forlængelsesansøgning, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 16.

Til nr. 66

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til, at udlændingen ikke har lovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2, nr. 3.

Afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 a og 9 i-9 n under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. § 47 b, stk. 1 (personfotografi) og 2 (fingeraftryk), samt afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3, og § 9 n, stk. 3, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er ikke klageadgang, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, jf. § 46 a, stk. 2.

Med de foreslåede ændringer af § 52 b, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 6, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3, og § 9 n, stk. 3, skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Det foreslås endvidere, at afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 p, stk. 2 og 3, ligeledes skal kunne påklages til Udlændingenævnet.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8.

Til nr. 67

Bestemmelserne i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1-4, vedrører Udlændingenævnets kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås det at indsætte to nye numre i § 52 b, stk. 2.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 5, foreslås det, at afgørelser om afslag på ansøgninger om certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, skal kunne indbringes for Udlændingenævnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vedrører betingelserne for, at en virksomhed kan blive certificeret med henblik på at kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter den nye foreslåede fast track-ordning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Forslaget til § 52 b, stk. 2, nr. 5, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afslag på certificering af en virksomhed kan påklages til Udlændingenævnet.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 6, foreslås det, at afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21, og afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, kan indbringes for Udlændingenævnet.

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 20 og 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vedrører forlængelse og inddragelse af den certificering, som en virksomhed efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, kan søge om med henblik på at kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter den nye foreslåede fast track-ordning. Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, 3. pkt., skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Forslaget til § 52 b, stk. 2, nr. 6, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afslag på forlængelse af certificering af en virksomhed og inddragelse af en certificering og heraf følgende afgørelse om karantæne på 2 år kan påklages til Udlændingenævnet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 8.

Til nr. 68

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 68, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 69

Med den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, skal den, som beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 2-9 og 12-13, meddele Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for en arbejdstilladelse er eller har været overholdt.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 69, om at indsætte den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, i udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, vil kunne straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 1 år.

Det betyder, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i 1 år, hvis virksomheden ikke overholder oplysningspligten efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 69, om at ændre henvisningen til § 40, stk. 3, til § 40, stk. 4, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås indsat et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Til nr. 70

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 70, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 51.

Til nr. 71

Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 52, skal den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, på begæring forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 71, indebærer, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 11, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.

Dette betyder, at den, der på begæring undlader at forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, vil kunne straffes med bøde.

Til § 2

Til nr. 1-3

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1-3, er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 43.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer, registreres udenlandske statsborgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol, ikke i CPR-registeret som tilflyttet Danmark

Bestemmelsen omfatter udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder efter artikel 1 a)-g) i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller efter mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer. Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeler udenrigsministeren opholdstilladelse til denne persongruppe.

Med forslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ændre udlændingelovens § 47, stk. 1, således, at udenrigsministeren også skal meddele opholdstilladelse til privat tjenestepersonale, som tiltræder deres funktion hos personer omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 a)-g) eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer.

Det private tjenestepersonale er omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 h) eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, men nyder ikke automatisk diplomatiske rettigheder. Denne persongruppe har hidtil fået meddelt opholdstilladelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Persongruppen vil efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 47, stk. 1, blive registreret i Udenrigsministeriets protokol.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ændre CPR-lovens § 18, stk. 1, således, at bestemmelsen udover - som i dag - at omfatte udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder, også omfatter privat tjenestepersonale til disse personer.

Der ændres herved ikke indholdsmæssigt på den del af den gældende bestemmelse, hvorefter udenlandske statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, ligeledes ikke registreres i CPR som tilflyttet landet.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 1, nr. 10, og udlændingelovens § 9 a, stk. 17, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. april 2015.

Dette betyder, at der kan indgives ansøgning om opholdstilladelse efter fast track-ordningen fra den 1. april 2015.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., at ophævelsen af § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 1, nr. 8, ikke finder anvendelse for udlændinge, der søger koncernopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, i perioden 1. januar til 31. marts 2015, og for udlændinge der søger forlængelse af en koncernopholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, nr. 4. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslagene indebærer, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, som foreslås ophævet ved lovens § 1, nr. 8, finder anvendelse på udlændinge, der søger om en koncernopholdstilladelse i perioden fra 1. januar til 31. marts 2015, og på udlændinge der søger om forlængelse af en koncernopholdstilladelse. Efter den 31. marts 2015 kan der således ikke søges om koncernopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4. Koncernopholdstilladelser meddelt før den 1. april 2015 kan forlænges efter den 31. marts 2015, hvis virksomheden har en gyldig koncerngodkendelse, og udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne. Opholdstilladelsen kan højst forlænges frem til tidspunktet, hvor virksomhedens koncerngodkendelse udløber.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 3. pkt., at virksomheder, der søger om koncerngodkendelse eller forlængelse af en koncerngodkendelse efter lovens ikrafttrædelse og inden 1. april 2015 kan få en koncerngodkendelse eller få forlænget en koncerngodkendelse frem til den 31. marts 2015.

Forslaget indebærer, at en virksomhed efter den 31. marts 2015 ikke kan søge om koncerngodkendelse eller forlængelse af en koncerngodkendelse. Virksomheden kan i stedet - hvis den opfylder betingelserne - certificeres efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, jf. lovens § 1, nr. 19.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., § 9 h, stk. 8, 1.-3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt.,  som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, 29, 36 og 39, finder anvendelse for afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden.

Forslaget indebærer, at udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, og som får deres afgørelse efter lovens ikrafttræden, vil blive omfattet af de foreslåede bestemmelser om, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 6.2.

Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, og som får deres afgørelse efter lovens ikrafttræden, vil blive omfattet af den foreslåede regel om, at en ansøgning ikke afvises, selvom der ikke er betalt gebyr, hvis den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr., eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori, end den ansøgningen vedrører. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2.2.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, ikke finder anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden og som første gang søger forlængelse af opholdstilladelsen efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det foreslås endvidere, at ved efterfølgende ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelsen skal udlændingen opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved lovens § 1, nr. 18, hvilket ansøger vil blive orienteret om ved meddelelse af den første forlængelse.

Forslaget indebærer, at udlændinge, som før lovens ikrafttræden har fået meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og som efter lovens ikrafttræden søger om forlængelse af opholdstilladelsen, vil være omfattet af de hidtil gældende forlængelsesregler, mens eventuelle efterfølgende forlængelsesansøgninger vil blive behandlet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, jf. lovens § 1, nr. 18.

Det foreslås i § 4, stk. 6, at udlændingelovens § 17, stk. 5, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 45, finder anvendelse på afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden for så vidt angår udlændinge, der har søgt opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at forske på et universitet eller en virksomhed i Danmark eller med henblik på at følge en fællesuddannelse.

Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, som har søgt opholdstilladelse med henblik på at forske på et universitet eller en virksomhed i Danmark eller med henblik på at følge en fællesuddannelse før lovens ikrafttræden, eller som har søgt forlængelse af en sådan opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, og som får deres afgørelse efter lovens ikrafttræden, vil blive undtaget for bortfaldsreglerne.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, fastsætter det territoriale gyldighedsområde for loven, og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, indebærer, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, indebærer, at lovens § 3 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov