Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2014
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet
8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november
2014 og var til 1. behandling den 21. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 23. september 2014 dette
udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 145
(folketingsåret 2013-14). Den 12. november 2014 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
1 af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer i udvalget
støtter lovforslaget om at sikre, at danske virksomheder
får lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft
fra lande uden for EU. V mener, at opretholdelsen af det
nuværende velfærdsniveau og velfærdssamfund bl.a.
afhænger af arbejdskraft udefra. Derfor finder V det
positivt, at der med denne aftale rykkes et skridt nærmere
for at sikre de bedst mulige betingelser for, at virksomheder i
Danmark kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Private
virksomheder i Danmark er med til at skabe vækst til hele
samfundets gavn. Derfor skal virksomhederne sikres de bedst mulige
betingelser for at rekruttere arbejdskraft. Det er således
afgørende, at virksomhederne får let og hurtig adgang
til at ansætte kvalificeret og højtuddannet
international arbejdskraft, som kan være med til at sikre
virksomhedernes konkurrenceevne. Fasttrackordningen forbedrer denne
adgang og er med til at afbureaukratisere området. Samtidig
sikres der bedre muligheder for at fastholde udlændinge, som
har studeret i Danmark, og som ønsker at søge
beskæftigelse her i landet. Venstre havde gerne set en
fuldstændig afskaffelse af greencardordningen - en ordning,
som desværre står for import af lavtuddannet
arbejdskraft: 43 pct. arbejder ufaglært, 28 pct. er ledige,
og 40 pct. tjener under 200.000 kr. om året. V er dog glade
for, at området i første omgang revideres, så
der nu stilles højere krav til uddannelsesniveauet, ligesom
V er positive over for, at ordningen vil blive tilpasset
efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at lovforslaget udmønter dele af den
politiske aftale om rekruttering af international arbejdskraft, som
er indgået mellem en række af Folketingets partier.
En del af formålet med lovforslaget er, at det skal
være hurtigere for virksomheder at rekruttere
højtuddannet international arbejdskraft. I
lovforslaget er der også tale om en målretning,
så nogle af dem, der kommer ind i Danmark i dag, og som ikke
er højtuddannede, får sværere ved at kunne det
fremover. Den målretning finder DF fornuftig.
Lovforslaget styrker rekrutteringen af
højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, bl.a. ved at der
indføres en fasttrackordning, som betyder, at nogle
virksomheder, som lever op til en række bestemte kriterier,
kan blive godkendt af myndighederne, så de kan få nogle
medarbejdere ind på de eksisterende ordninger lidt hurtigere
end andre virksomheder. Dermed kan medarbejderne gå hurtigere
i gang med at arbejde. Fra DF's side er der bl.a. blevet lagt
vægt på i forbindelse med forhandlingerne, at
kontrollen er i orden, således at man er sikker på, at
det, som folk giver sig ud for at være, også er det,
som de rent faktisk er, og at myndighederne er gode til at
kontrollere dokumenterne osv.
Der indføres også nogle mere
fleksible regler for forskere. Der har vist sig et behov for at
indføre bedre regler, hvis Danmark vil tiltrække
dygtige forskere og fastholde disse i en periode. Dette finder DF
fornuftigt. Der er bl.a. også et forslag om at
begrænse internationale studerendes adgang til dagpenge. Det
er noget, som DF er glad for og har arbejdet for at
gennemføre. DF synes ikke, der er nogen grund til, uanset om
man har en universitetsuddannelse eller ej, at man forholdsvis
hurtigt kan få adgang til i dette tilfælde danske
dagpenge. Hvis man har taget en uddannelse i Danmark og Danmark har
brug for den arbejdskraft, man kan tilbyde, skal man ud at arbejde
i stedet for at være på dagpenge. Aftalen
indeholder også forslag om at styrke og effektivisere
kontrolindsatsen på en række områder. Der
øremærkes bl.a. flere ressourcer til, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan deltage med politiet i
kontroller, så indsatsen kan øges i nogle af de
tværgående indsatser, herunder også være
med til at bekæmpe social dumping.
Der kommer også øget kontrol
på bl.a. landbrugsområdet for at sikre, at
betingelserne for opholdstilladelse bliver overholdt. Der
kommer mere fokus på - og der bliver afsat flere ressourcer
til, at myndighederne kan blive bedre til at kontrollere, at
eksempelvis uddannelsesdokumenterne er i orden, for der har
desværre været eksempler på, at der er kommet
nogle, som har sagt, at de var højtuddannede
udlændinge, hvor det efterfølgende har vist sig, at de
ikke var så højtuddannede alligevel. DF mener i
øvrigt, at der er behov for løbende drøftelser
af kontrolniveauet, hvad angår opholdstilladelser på
erhvervs- og studieområdet. Det har været
afgørende for DF, at aftalen og lovforslaget strammer op
på greencardordningen. Dansk Folkeparti så helst, at
greencardordningen helt blev afskaffet, men dette lovforslag er et
skridt i den rigtige retning. Der kommer nogle opstramninger. Der
forventes et fald i antallet, der kommer ind på
greencardordningen. Det vil medføre, at der vil komme
færre højtuddannede udlændinge til Danmark
på greencardordningen. Dette fald gør efter DF's
opfattelse ikke noget, for hvis der kommer for mange
højtuddannede udlændinge i dag, skal der komme
færre højtuddannede i fremtiden, og således vil
antallet af højtuddannede udlændinge til Danmark
på greencardordningen blive reguleret med forslaget.
Som noget nyt bliver der bl.a. stillet det krav til dem, der
kommer ind på en lidt strengere greencardordning, at hvis de
vil have familien herop, skal de have et arbejde. Det øger
sandsynligheden for, at de pågældende udlændinge
er i stand til at forsørge deres familie. Helt
generelt ønsker DF ikke en øget ikkevestlig
indvandring, som bl.a. risikerer at presse lønniveauet i
Danmark. Dette synspunkt har partiet fremført ved
forhandlingsbordet, hvilket bl.a. har medført en stramning
af greencardordningen. Det er også vigtigt at understrege, at
selv om folk kommer herop, fordi de har fået et arbejde,
vil mange stadig have en anden kultur med i bagagen, og det kan
give integrationsproblemer. Derfor ønsker DF, at
virksomhederne så vidt muligt henter den nødvendige
højtuddannede arbejdskraft i andre vestlige lande. DF
ønsker ligeledes, at der i højere grad kommer fokus
på, at der kun kommer den arbejdskraft, som der er brug for i
Danmark. DF støtter som udgangspunkt ikke en udvidelse af
arbejdsudbuddet ved hjælp af øget indvandring.
Lovforslaget og den politiske aftale bag det indeholder
både en række lempelser og stramninger på
området for udenlandsk arbejdskraft. Omend der er
elementer, som DF ikke bryder sig om, kan DF samlet set
støtte lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet stemmer for de af ministeren
stillede ændringsforslag nr. 1-7.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 8 foreslåede
ændring af § 9 a, stk. 2,
affattes nr. 11 således:
»11) hvis
forretningsplan med henblik på at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat
af Erhvervs- og Vækstministeriet, og som er omfattet af en
kvote, jf. stk. 15,«
[Teknisk og sproglig
ændring]
2) I
den under nr. 19 foreslåede
ændring af § 9 a
ændres i stk. 16, 2. pkt.,
»springboardet« til: »ekspertpanelet«.
[Sproglig ændring]
3) Nr.
21 affattes således:
»21. § 9 h, stk. 1, nr. 1-9 og 11-14, ophæves.
Nr. 10 og 15 bliver herefter nr. 1 og
2.«
[Teknisk ændring]
4)
Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»01. § 9 h, stk. 1, nr. 16,
ophæves.
Nr. 17 bliver herefter nr. 3.«
[Teknisk ændring]
5)
Efter nr. 38 indsættes som nye numre:
»02. I §
9 i, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk.
4« til: »stk. 6«.
03. I
§ 9 i, stk. 7, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 6« til: »stk.
8«.«
[Konsekvensrettelser]
6) Nr.
45 affattes således:
»45. I §
17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr.
4« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 13, § 9 i,
stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med
henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus
Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2, og §
9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 13«.«
[Uddybning]
Til § 2
7)
Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01. I §
4, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 1-7« til:
»nr. 1-8«.
02. To
steder i § 4, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »nr. 8« til: »nr. 9«.
03. I
§ 24 f ændres »nr. 1-3
eller 5« til: »nr. 1-4 eller 6«.
04. I
§ 24 g, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 1, 7 og 8« til: »nr. 1, 8 og
9«.«
[Konsekvensrettelser]
Til § 4
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
8) I
§ 4 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. § 1,
nr. 7, 8, 12, 13, 16, 18, 29, 36, 37, 39, 40, 41, 45, 49, 62, 66 og
67, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4-7.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
[Teknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af lovtekniske grunde foreslås den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, nyaffattet. Herved foreslås
bl.a., at ordet »springboard« ændres til
»ekspertpanel«.
Til nr. 2
Af lovtekniske grunde foreslås ordet
»springboardet« ændret til
»ekspertpanelet«.
Til nr. 3
Der er tale om et teknisk
ændringsforslag.
Til nr. 4
Der er tale om et teknisk
ændringsforslag.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensrettelser, som
følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 35 og 38,
indsættes to nye stykker i udlændingelovens § 9
i.
Til nr. 6
Med den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, kan der meddeles opholdstilladelse
til en udlænding, der har indgået aftale eller
fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er
certificeret, hvis udlændingen er tilbudt ansættelse
som oplistet i de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk.
2, nr. 13, litra a-d.
Medfølgende familie til
udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk.
1.
Udlændinge med opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr.
13, undtages fra bortfaldsreglerne, jf. herved den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 17, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 45.
Ændringsforslaget indebærer, at
medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 2, nr. 13, ligeledes undtages fra bortfaldsreglerne.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensrettelser, som
følge af at der med lovforslagets § 2, nr. 1,
indsættes et nyt nummer i integrationslovens § 2, stk.
4.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget
præciseres det, at lovforslagets § 1, nr. 7, 8, 12, 13,
16, 18, 29, 36, 37, 39, 40, 41, 45, 49, 62, 66 og 67, ikke finder
anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. dog lovforslagets § 4,
stk. 3-6, der bliver stk. 4-7.
Ændringsforslaget indebærer, at
ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af
beskæftigelse, der er indgivet inden den 1. januar 2015,
behandles efter de hidtil gældende regler, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, 4 og 6, mens
ansøgninger indgivet fra og med den 1. januar 2015 skal
behandles efter de foreslåede nye regler om
beskæftigelse, jf. den foreslåede ændring af
§ 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og de
foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 4-11 og 13. Det bemærkes, at
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 5 (der
bliver nr. 12), videreføres uændret. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, 8, 12, 16 og 18.
Endvidere indebærer forslaget, at det
er de regler om indgivelse af ansøgning, der er
gældende på ansøgningstidspunktet, der skal
lægges til grund ved afgørelse af, om en
udlænding kan indgive ansøgning om opholdstilladelse.
Hvis ansøgningen er indgivet inden den 1. januar 2015, skal
ansøgningen således vurderes efter de hidtil
gældende regler om indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13,
36, 37, 39, 40 og 49.
Forslaget indebærer ligeledes, at det
som udgangspunkt er reglerne om afvisning på grund af
manglende gebyrbetaling på ansøgningstidspunktet, der
skal lægges til grund ved afgørelse af, om en
ansøgning skal afvises. Dog finder den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets
§ 4, stk. 4, der bliver stk. 5, anvendelse for
afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden, dvs.
også selv om ansøgningen er indgivet inden den 1.
januar 2015. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
1, nr. 29.
Tilsvarende indebærer forslaget, at
ansøgninger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende
familie til en arbejdstager med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal behandles
efter de hidtil gældende regler, hvis ansøgningerne er
indgivet inden den 1. januar 2015. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 41.
Forslaget indebærer også, at
den foreslåede ændring af udlændingelovens §
17, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 45, ikke finder
anvendelse på udlændinge, der inden 1. januar 2015 har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse. Dog finder den
ændrede bestemmelse i § 17, stk. 5, jf. herved
lovforslagets § 4, stk. 6, der bliver stk. 7, anvendelse
på afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden,
for så vidt angår udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har søgt om opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at
forske på et universitet eller en virksomhed i Danmark eller
med henblik på at følge en fællesuddannelse.
Tilsvarende indebærer forslaget, at
ansøgninger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, der er indgivet inden den
1. januar 2015, behandles efter de hidtil gældende regler,
mens ansøgninger indgivet fra og med den 1. januar 2015 skal
behandles efter den foreslåede bestemmelse i § 47, stk.
1. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 62.
Endelig indebærer forslaget, at
klager over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler
ligeledes skal behandles efter de hidtil gældende regler. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 66 og 67.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)
fmd. Karen J. Klint (S)
René Skau Björnsson (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann
(S) Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene
Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Karl H.
Bornhøft (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V)
Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V)
Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF)
nfmd. Christian Langballe (DF)
Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 61
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Godkendt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag, fra
beskæftigelsesministeren | 6 | 2. udkast til betænkning | 7 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 61
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om smileyordningen kan udelukke
virksomheder fra at rekruttere udenlandsk højtkvalificeret
arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om status på analysearbejdet om
forhøjelse af bødestraffen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, hvilken permanent løsning
der er fundet for CIID, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. om status for den
tværministerielle arbejdsgruppe, der skal komme med forslag
til en vurderingsmodel af private uddannelser på private
uddannelsesinstitutioner, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og
beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V.
Spørgsmål 1:
»Ministeren bedes kommentere på,
at smiley-ordningen kan udelukke virksomheder fra at rekruttere
udenlandsk højtkvalificeret arbejdskraft, når der
efter smiley-ordningen også gives
»rådgivningspåbud«, som ikke relaterer sig
til arbejdsmiljøet? «
Svar:
Det skal indledningsvist understreges, at
rådgivningspåbud givet af Arbejdstilsynet altid
relaterer sig til arbejdsmiljøet i den
pågældende virksomhed.
En rød smiley viser, at virksomheden
har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Et
forbud gives, hvis der er overhængende, betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. Et forbud
indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og
at det ikke må genoptages, før det kan udføres
fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et
påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret
rådgivningsvirksomhed på
arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at
løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer,
som virksomheden har fået påbud om. Et
rådgivningspåbud gives i tilfælde, hvor der er
tale om mange eller meget komplekse problemstillinger. En
rød smiley er således udtryk for et alvorligt
udestående med Arbejdstilsynet.
En rød smiley vises på
Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbuddet
er efterkommet, dog mindst i 6 måneder.
For at sikre, at en virksomhed ikke skal vente
seks måneder med at søge certificering, hvis det
forhold, som dannede grundlag for den røde smiley, er rettet
op efter f.eks. to måneder, er det i lovforslaget
præciseret, at en virksomhed umiddelbart efter, at
virksomheden har rettet op på det forhold, som danner
grundlag for den røde smiley, på ny vil kunne
søge og opnå certificering, hvis de øvrige
betingelser herfor er oplyst.
Der er således ved forslaget taget
hensyn til at sikre proportionalitet. Virksomheder, der har rettet
op på det forhold, der dannede grundlag for den røde
smiley, inden de søger om certificering, skal således
ikke vente på, at den røde smiley slettes på
Arbejdstilsynets hjemmeside. Derudover har en virksomhed stadig
mulighed for at bruge øvrige opholdsordninger for
arbejdskraft, selv om de har fået en rød smiley. Der
er således ikke tale om, at virksomheden er udelukket fra at
rekruttere udenlandsk højtkvalificeret arbejdskraft. Det er
blot ikke muligt for virksomheden at benytte fast track-ordningen,
før virksomheden lever op til kriterierne for
certificering.