Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 10. december 2014
1. Ændringsforslag
Der er stillet 71 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 2, 4, 5, 10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53, 55, 58-60,
64, 67, 69 og 71. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 3, 9, 11, 12, 15-25, 27, 31, 33, 34, 37,
46, 51, 54, 57, 61-63, 65 og 66. Derudover har Enhedslistens og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet
ændringsforslag nr. 6-8, 28, 29, 32, 35, 36, 38, 50, 56, 68
og 70. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november
2014 og var til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 10. november 2014 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 19. Den 12. november
2014 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et høringsnotat og en
ligestillingsvurdering til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Danske Handicaporganisationer,
FOA og
SKS Applikation Service ApS m.fl.
Ministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, LA og KF) indstiller de under A og B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 1, 2, 4, 5, 10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53,
55, 58, 64, 67, 69 og 71 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5,
10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53, 55 og 58 stillede
ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 59, 60, 64, 67, 69 og
71 stillede ændringsforslag til lovforslag B.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) indstiller de under A og B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 1, 2, 4-8, 10, 11, 13-15, 17-26, 28-32, 35, 36,
38-50, 52-56, 58-60, 64 og 67-71 stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal (EL) indstiller de under A og B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag. Hvis de under nr. 3, 6-9, 11-13,
15-25, 27-29, 31-38, 46, 50, 51, 54, 56, 57, 61-63, 65, 66, 68 og
70 stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2.
behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslag A og B ved 3.
behandling.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at for V,
DF og KF har pejlemærkerne for en reform af
beskæftigelsesindsatsen været:
- At pengene skulle
bruges bedre.
- At det skulle
kunne betale sig at arbejde.
- At de ledige
hurtigere skulle tilbage i job.
- At den ledige
skulle i centrum og
- at
administrationen skulle gøres billigere og mere
effektiv.
Det danske beskæftigelsessystem
hører til blandt verdens dyreste. Vi bruger hvert år 8
mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats, og dertil
kommer udgifterne til administration og forsørgelse på
omkring 72 mia. kr.
I en tid, hvor hver en krone i den
offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest
muligt for pengene, er det afgørende, at vi bruger pengene
der, hvor de gør størst gavn. Det fremmeste
formål med den danske beskæftigelsesindsats er at
få ledige tilbage i arbejde. Reformen sikrer, at
beskæftigelsesindsatsen har fokus på virksomhedernes
behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og
a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge
en individuelt tilpasset indsats for de ledige. Ressourcer skal
bruges på en bedre og mere effektiv måde, så
flere kommer hurtigst muligt i beskæftigelse.
Afgørende for V, DF og KF er det, at jobcentrene fastholder
myndighedsansvaret for den aktive indsats.
Som led i den samlede
beskæftigelsesreform gennemføres der med virkning fra
2016 en refusionsomlægning. V, DF og KF har lige fra dag et
fastholdt, at der kan findes penge i beskæftigelsessystemet -
penge, der kunne bruges på jobskabelse. Det er nu lykkedes.
Vi får en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der
samlet set giver besparelser på 1,35 mia. kr. om året.
Heraf kommer 800 mio. kr. om året fra en refusionsreform, der
samlet set frem mod 2020 frigør 2,1 mia. kr. Endvidere
styrker aftalen på lang sigt den strukturelle
beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7
mia. kr.
Med beskæftigelsesreformen
frigøres 2,1 mia. kr. til vækstinitiativer. Ydermere
sikrer reformen, at beskæftigelsesindsatsen fortsat er
forankret i jobcentrene og ikke i a-kasserne, og det
fastslås, at virksomhedsservice og jobformidling skal
være en kerneopgave for jobcentrene, så de ledige
hurtigt kan komme i job og virksomhederne kan få den
arbejdskraft, de har brug for. Det betyder, at jobcentrene i langt
højere grad skal give direkte jobanvisning og i langt
større omfang henvise til opkvalificering efter
virksomhedernes behov. V, DF og KF støtter derfor dette
lovforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler for så vidt angår lovforslag B, at DF ikke kan
støtte L 58 B om ledighedsydelse. Dansk Folkeparti finder
det forkert at stramme op på sanktioner over for folk, der
har været igennem en lang proces for at få tilkendt
fleksjob. Når de så ikke kan finde et fleksjob (mange
får godkendt fleksjob helt ned til 40 minutter om ugen),
bliver de sat på ledighedsydelse. Mange har en kognitiv
lidelse, og andre er på grund af skader så hårdt
ramt, at de egentlig burde have førtidspension.
Hvis de ikke kan leve op til kravene i L 58
B, kan de miste ledighedsydelsen. Det finder Dansk Folkeparti
forkert, og DF mener, at regeringen slet ikke burde lave disse
stramninger.
Dansk Folkeparti er ikke med i aftalen om
førtidspension/fleksjobreformen, hvor ledighedsydelsen
hører under. Derfor kan Dansk Folkeparti heller ikke
støtte regeringens lovforslag L 58 B.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at beskæftigelsesreformen vil betyde en bedre
hjælp til arbejdsløse end i dag, jf. SF's indlæg
ved 1. behandling af lovforslaget, hvor SF opregnede en række
gode og vigtige fremskridt i reformen. SF mener imidlertid
samtidig, at der er behov for at hjælpe arbejdsløse
væsentlig bedre end med forligspartiernes forslag. Derfor har
SF stillet tre ændringsforslag:
- A-kassen
overtager kontaktforløbet med arbejdsløse det
første halve år, fordi den er bedst til at løse
opgaven, jf. uddybende bemærkninger til ændringsforslag
nr. 6, 8, 13, 50 og 51.
- Antallet af
obligatoriske samtaler det første halve år
nedsættes fra de vildt overdrevne ni til tre, jf. uddybende
bemærkninger til ændringsforslag nr. 7, 8, 13, 50, 51
og 56.
- Satsen under
uddannelsesløft fra ufaglært til faglært
hæves fra 80 til 100 pct. af den maksimale dagpengesats,
så flere ufaglærte får råd til at gå
i gang med den uddannelse til faglært, som samfundet har brug
for, jf. uddybende bemærkninger til ændringsforslag
nr. 28, 29, 32, 35, 36, 38, 50 og 51.
Med hensyn til 6 ugers jobrettet uddannelse
mener SF, at beskæftigelsesreformens forslag er for
snævert, med hensyn til hvor mange der får denne ret.
Retten bør også gives til lønmodtagere med
uddannelser inden for FTF- og AC-området. Da disse
lønmodtagere imidlertid i forvejen har en hel del
uddannelse, vurderer SF behovet som værende mindre. Det
betyder, at hvor ufaglærte, faglærte og
lønmodtagere med en forældet uddannelse ifølge
reformen har retten til 6 ugers jobrettet uddannelse fra
arbejdsløshedens start, kan FTF- og AC-grupperne efter SF's
opfattelse godt vente med at få denne ret til efter et halvt
års arbejdsløshed. Men ønsket om en udvidelse
er berettiget, for selv om man i forvejen har taget en
videregående uddannelse - i mange tilfælde for en del
år siden - vil der altid ske en udvikling inden for
også disse fag, som betyder, at man har brug for
efteruddannelse for at have de største muligheder for at
komme i job. Dette er imidlertid ikke den model, som EL har
foreslået i sit ændringsforslag vedrørende 6
ugers uddannelse. SF undlader derfor at stemme for dette
ændringsforslag. SF støtter Enhedslistens
ændringsforslag om at opretholde de hidtidige regler for
jobrotation. SF mener dog, at der inden for
uddannelsesområdet i forbindelse med jobrotation fortsat
bør være mulighed for et euv-forløb - uden
grundforløb og praktik - men SF støtter ikke, at
jobrotation derudover kan bruges i forbindelse med erhvervsfaglige
uddannelser.
SF finder det i øvrigt forkert, at
forligspartierne ikke vil tilbyde den enkelte arbejdsløse at
vælge imellem, om han/hun selv vil booke sine samtaler eller
have en tidsplan for samtalernes afholdelse udleveret. Det store
flertal vil givetvis selv booke samtalerne og nyde den
fleksibilitet, som det giver. Men en mindre gruppe af
arbejdsløse vil ikke være særlig fortrolige med
it, eller de vil simpelthen være bange for at glemme at
foretage bookingen, hvorfor de vil sætte pris på at
få samtaleplanen udleveret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder,
at beskæftigelsesreformen indeholder nogle forbedringer,
især på uddannelsesområdet. Enhedslisten ser
positivt på, at reformen bl.a. indeholder følgende
elementer:
-
Erhvervsuddannelse til ufaglærte dagpengemodtagere over 30
år.
- Forbedringer for
voksenlærlinge.
- Ret til
læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus og
realkompetencevurdering.
- En regional pulje
til korte, erhvervsrettede uddannelser.
- Der skal ikke
gives refusion til meningsløse kurser.
- Kommunerne har
ikke pligt til at bruge anden aktør.
- Ret til
løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, som den
arbejdsløse selv har fundet og
- afskaffelse af
gentagen aktivering, så der kun er pligt til ét
tilbud.
Der er imidlertid nogle alvorlige mangler i
reformen, der bør rettes op:
- Ledige skal have
fuld dagpengesats ved deltagelse i erhvervsuddannelse og ikke kun
80 pct. af dagpengesatsen.
- Kravet om, at
uddannelsen skal gennemføres inden for dagpengeperioden, vil
gøre det umuligt for mange at gennemføre en
erhvervsuddannelse inden for den snævre tidsramme. I stedet
skal ledige have lov til at fuldføre uddannelsen for egen
regning, når dagpengeperioden er opbrugt.
- Lån til
uddannelsesløft skal være rentefrit under
uddannelsen.
- Forbedringerne
for voksenlærlinge skal gælde for alle, uanset om de
kommer fra arbejde eller er arbejdsløse.
- Retten til
realkompetencevurdering skal gælde for alle uanset alder.
- Positivlisten til
den regionale pulje til korte, erhvervsrettede uddannelser skal
udarbejdes af de regionale arbejdsmarkedsråd.
- Der skal
være en dispensationsadgang for ikkeordinære
uddannelser, så kommunerne kan få refusion til f.eks.
afklaringsforløb for alvorligt syge og ofre for ulykker.
- Der skal
være ret (men ikke en pligt) til mere end ét tilbud i
dagpengeperioden.
- Kontakten til den
ledige skal de første 6 måneder foregå gennem
a-kassen. I disse 6 måneder skal der holdes én
cv-samtale og to rådighedssamtaler. Der skal kunne holdes
flere samtaler, hvis a-kassen og den ledige finder det
formålstjenligt. De ledige skal til hver en tid kunne bede om
en individuel samtale i a-kassen. A-kasserne skal desuden kunne
tilbyde de ledige andre arrangementer end individuelle samtaler,
f.eks. workshops og besøg på arbejdspladser.
- 6 ugers jobrettet
uddannelse skal ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud
fra positivlisten for alle ledige.
- Som minimum skal
alle AMU-kurser være på positivlisten.
- Vilkårene
for jobrotation fastholdes på nuværende niveau,
så der er adgang til jobrotation efter 3 måneders
ledighed, så ansættelsen varer i 12 måneder, hvor
man optjener ret til dagpenge, og så den nuværende
refusion på 100 pct. bevares. Erhvervsfaglige uddannelser
skal også kunne tages som led i jobrotation. Det gælder
også for uddannelser uden skolepraktik.
- G-dagene skal
afskaffes ved alle ansættelser, og arbejdsgiverne skal
indbetale et beløb til en fælles pulje, der svarer til
det sparede beløb.
- De nye
rådighedsafprøvende tilbud skal fjernes fra
lovgivningen.
- Adgang til brug
af nyttejobs fjernes fra loven.
- Der bør
være samme refusionsprocent for alle ydelser uanset ydelsens
art, og uanset hvor længe man modtager ydelsen.
- De
foreslåede sanktioner for en eller flere dages udeblivelse i
tilbud skal fjernes. Udeblivelse fra et tilbud er alene en sag
mellem den arbejdsløse og uddannelsesstedet eller
arbejdsgiveren, og
- der bør
oprettes et nationalt center for udvikling af rekruttering,
undervisningsmetoder og teknologi for læse-, skrive-,
regnesvage og ordblinde.
Enhedslisten har stillet en række
ændringsforslag til lovforslaget. Såfremt forslagene
vedtages, kan Enhedslisten stemme for lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Reform af
beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret
kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket
rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud
m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-69 og 72-104, § 2,
§ 3, nr. 1-16 og 23-29, og §§ 4-10.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Joblog,
sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet
uddannelse for modtagere af ledighedsydelse)« omfattende
§ 1, nr. 5, 6, 70 og 71, og § 3, nr. 17-22, og
§§ 8-10.
[Forslag om deling af
lovforslag]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
4 a, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 5«
til: »§ 22, stk. 6«.«
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal
(EL):
3) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 10 a, stk. 1, 2.
pkt., ændres »jobrettet« til:
»selvvalgt«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 12]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»rehabiliteringsplaner«: » m.v., tilmelding til 6
ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a«.«
[Teknisk korrektion og
ændring som følge af delingen af lovforslaget]
5) Nr. 6
affattes således:
»6. I §
11, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr.
2,« til: »§ 2, nr. 1 og 2,«, og som 3. pkt. indsættes:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan
dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter i
arbejdsløshedskassens digitale joblog.««
[Ændring som følge af
deling af lovforslaget ]
Principalt
Af et mindretal (SF
og EL):
6) Nr.
11 affattes således:
»11. Efter § 16
indsættes:
Ȥ 16
a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal
arbejdsløshedskassen i de første 6 måneders
sammenlagte ledighed afholde mindst to individuelle jobsamtaler
efter § 16 med personen. Arbejdsløshedskassen kan dog
efter en konkret vurdering af personens behov i stedet henvise
personen til jobcenteret, som herefter afholder samtalerne.
Stk. 2. Ved den
første samtale færdiggøres udarbejdelse af
personens »Min Plan«. Hvis planen er udarbejdet under
en samtale i arbejdsløshedskassen, skal den herefter
godkendes af jobcenteret.
Stk. 3. Efter de
første 6 måneders sammenlagte ledighed skal
jobcenteret afholde jobsamtaler, hver gang personen har været
ledig i sammenlagt 3 måneder.
Stk. 4. Senest når
personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal
der afholdes en jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 3, hvor
jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, medmindre personen
ikke ønsker det.
Stk. 5. Jobsamtaler
efter stk. 3 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end
de angivne tidspunkter. Der skal dog være afholdt mindst fire
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt
12 måneder.
Stk. 6. Jobsamtaler
efter stk. 1 og 3 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden
måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel
10-12.
Stk. 7. Personer skal
selv booke jobsamtaler i arbejdsløshedskassen og jobcenteret
i henholdsvis arbejdsløshedskassernes bookningssystemer og
på »Min side« på Jobnet, bortset fra
samtalen efter stk. 4. Henholdsvis arbejdsløshedskassen og
jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en person
retten til selvbooking, hvis det vurderes, at personen booker
jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en
måde, som det vurderes vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter
hensigten.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende,
hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af
personer fra pligten til selv at skulle booke
jobsamtaler.««
[Ændring af
kontaktforløb for dagpengemodtagere, således at
arbejdsløshedskassen som udgangspunkt afholder
kontaktforløbet med dagpengemodtagere de første 6
måneder]
Subsidiært
7) Nr.
11 affattes således:
»11. Efter § 16
indsættes:
Ȥ 16
a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal
jobcenteret i de første 6 måneders sammenlagte
ledighed afholde mindst én individuel jobsamtale efter
§ 16 med personen.
Stk. 2. Ved den
første samtale fastlægges personens »Min
Plan«.
Stk. 3. Efter de
første 6 måneders sammenlagte ledighed skal
jobcenteret afholde jobsamtale, hver gang personen har været
ledig i sammenlagt 3 måneder.
Stk. 4. Senest når
personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal
der afholdes en jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 3, hvor
jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, medmindre personen
ikke ønsker det.
Stk. 5. Jobsamtaler
efter stk. 3 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end
de angivne tidspunkter. Der skal dog være afholdt mindst fire
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt
12 måneder.
Stk. 6. Jobsamtaler
efter stk. 1 og 3 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden
måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel
10-12.
Stk. 7. Personer skal
selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 3 på »Min
side« på Jobnet. Jobcenteret kan dog efter en konkret
vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis det
vurderes, at personen booker jobsamtaler på anden måde
end aftalt eller på en måde, som det vurderes vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende,
hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af
personer fra pligten til selv at skulle booke
jobsamtaler.««
[Ændring af
kontaktforløb for dagpengemodtagere, således at
jobcenteret afholder kontaktforløbet, hvor
dagpengemodtageren skal deltage i mindst en jobsamtale i de
første 6 måneder]
8) Nr.
14 affattes således:
»14. § 19 ophæves.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6 og 7]
Af et mindretal
(EL):
9) Nr.
16 og 22 udgår.
[Konsekvensændringer som
følge af ændringerne fra jobrettet uddannelse til
selvvalgt uddannelse]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
10) I
nr. 16 ændres »stk. 2, 2.
pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt.,«, og »§
118, stk. 1, nr. 5,« udgår.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
11) Nr.
21 udgår.
[Rådighedsafprøvende
tilbud for dagpengemodtagere udgår af lovgivningen]
Af et mindretal
(EL):
12) Nr.
23 affattes således:
»23. § 26 a affattes således:
Ȥ 26
a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op
til 6 uger efter eget valg deltage i et selvvalgt kursus eller et
selvvalgt uddannelsesforløb, der fremgår af en
positivliste, jf. stk. 8.
Stk. 2. Uddannelsen skal
være afsluttet inden for de første 9 måneders
sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og
inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for
personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 3. Personen skal
ved første jobsamtale have vejledning i
arbejdsløshedskassen om valg af uddannelse efter
positivlisten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis
personen tilkendegiver ønske om at benytte retten forud for
første jobsamtale og efter cv-samtalen i
arbejdsløshedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst
muligt og senest 1 uge efter tilkendegivelsen til en samtale i
arbejdsløshedskassen om vejledning om valg af selvvalgt
uddannelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3
kan en person, der er omfattet af stk. 1, og som er påbegyndt
en uddannelse i en opsigelsesperiode, ved ledighedens
indtræden fortsætte med uddannelsen som selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat
at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Stk. 5. Kursusprisen for
videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8,
må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr.
eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr.
fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Stk. 6. Under deltagelse
i selvvalgt uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om,
hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette
kapitel er opfyldt.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren udarbejder en landsdækkende
positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet.
Den landsdækkende positivliste indeholder alle
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), og afgrænser i
øvrigt, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er
muligt at deltage i.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om selvvalgt uddannelse for ledige, administration af
ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i
uddannelse.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
rådighedsforpligtelsen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i
selvvalgt uddannelse efter dette kapitel.««
[Retten til 6 ugers jobrettet
uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra
positivlisten for alle ledige dagpengemodtagere]
Af et mindretal
(SF):
13) I
den i nr. 23 foreslåede
affattelse af § 26 a, stk. 3, 1.
pkt., ændres »efter § 19 have vejledning i
jobcenteret« til: »have vejledning«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6-8]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
14) I
nr. 33 ændres i den indledende
tekst »og § 68 e, stk. 2,« til: »§ 68
e, stk. 2, og § 70 a, stk. 1,«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
15) I
den under nr. 37 foreslåede
affattelse af § 32 a, 2. pkt.,
udgår », der er fyldt 30 år«.
[Kravet om, at dagpengemodtagere
skal være fyldt 30 år for at få ret til
realkompetencevurdering, udgår]
Af et mindretal
(EL):
16)
Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 32 a
indsættes:
Ȥ 32
b. Der oprettes et nationalt center for udvikling af
rekruttering, undervisningsmetoder og teknologi for læse-,
skrive- og regnesvage og ordblinde.««
[Oprettelse af nationalt center for
udvikling af rekruttering, undervisningsmetoder og teknologi]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
17) I
den under nr. 39 foreslåede § 33 a udgår stk. 2.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
[Kravet om, at erhvervsuddannelser,
der gives som tilbud under puljen til uddannelsesløft efter
§ 33 a, skal kunne gennemføres inden for
dagpengeperioden, udgår]
18)
Det under nr. 39 foreslåede § 33 b, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Det
regionale arbejdsmarkedsråd udarbejder regionale
positivlister, jf. kapitel 5 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
[De regionale
arbejdsmarkedsråd udarbejder regionale positivlister]
19) Nr.
42-44 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 11]
20)
Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
84, stk. 1, 1. pkt., ændres »i hele« til:
»efter §§ 85, 87 og 88 i«.«
[Dagpengemodtagere får
fremover ret, men ikke pligt, til mere end ét tilbud i
dagpengeperioden]
21)
Efter nr. 80 indsættes som nyt nummer:
»04. Efter § 89
indsættes:
»Ret til
efterfølgende tilbud
§ 90.
Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88,
har afsluttet tilbuddet, har personen ret til tilbud efter kapitel
10-12, hvis personen anmoder herom.««
[Dagpengemodtagere får
fremover ret, men ikke pligt, til mere end ét tilbud i
dagpengeperioden]
22) Nr. 82-85,
87, 89 og 101 udgår.
[Vilkårene for jobrotation
fastholdes]
23)
Efter nr. 89 indsættes som nyt nummer:
»05. I §
98 b, stk. 5, udgår »ikke«.«
[Optjening af dagpengeret under
jobrotationsforløb]
24) I
den under nr. 94 foreslåede
affattelse af § 98 g, stk. 1,
udgår »for personer omfattet af § 98 e, stk. 1.
For personer omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør
tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden«.
[Tilskud til arbejdsgivere i
voksenlærlinges praktiktid]
25) Nr.
95 affattes således:
»95. § 98 g, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
»Tilskuddet i praktikperioder kan
gives i hele den aftalte uddannelsesperiode.««
[Tilskudsperiodens længde
under voksenlærlingeordningen]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
26) Nr.
98 og 99 udgår, og i
stedet indsættes:
»98. § 118 affattes således:
Ȥ
118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 5,
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften
angår
1) tilbud efter
kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2-4 og
§§ 122 a og 122 b,
2)
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i
forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4)
godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers
jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter
kapitel 8 a og
6) opkvalificering
efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2. Der ydes ikke
refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af § 2,
nr. 1.
Stk. 3. Der ydes ikke
refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog udgifter til tilbud efter
§ 32 a for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2,
i de første 9 måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til kommunen om hjælp og
2) § 2, nr.
12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de
første 9 måneder på uddannelseshjælp fra
første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Der ydes ikke
refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2,
i de første 24 måneder på kontanthjælp fra
første henvendelse til kommunen om hjælp og
2) § 2, nr.
12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de
første 24 måneder på uddannelseshjælp fra
første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 5.
Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke personer, der
deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 6,
ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner,
som fastsættes på årets finanslov.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1.
juli et foreløbigt driftsloft for det kommende
finansår.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeriet offentliggør en
opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner
omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal
lægge til grund for beregningen af
rådighedsbeløbet.««
[Konsekvensændringer som
følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 og lovforslagets
§ 1, nr. 100, om refusion for driftsudgifter vedrørende
tilbud efter §§ 33 a og 33 b]
Af et mindretal
(EL):
27) I
det under nr. 99 foreslåede § 118, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunerne kan dog få ret til
driftsrefusion i særlige tilfælde, hvor et afklarings-
og vejledningsforløb forud for tilbud om ordinær
uddannelse eller virksomhedsrettet tilbud er nødvendigt af
hensyn til personens fremtidige tilknytning til
arbejdsmarkedet.«
[Dispensationsadgang, så
personer med behov for afklaring får mulighed for at deltage
i et kvalificeret afklarings- og vejledningsforløb]
Til § 2
Af et mindretal (SF
og EL):
28) Nr.
2 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af
forslaget til § 48 a om udbetaling af højst 80 pct. af
højeste dagpengesats ved deltagelse i et tilbud om
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats]
29) Nr.
3 udgår.
[Ledige skal have fuld dagpengesats
ved deltagelse i et tilbud om erhvervsuddannelse efter § 33 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
30)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 52 p, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af
ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3,
når kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52
o, stk. 2, eller bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, stk. 1, 2.
pkt.««
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
31)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Dog medregnes beskæftigelse
som vikar i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ved opgørelse af
arbejdskravet i stk. 2.««
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 23]
Af et mindretal (SF
og EL):
32) Nr.
7 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af
forslaget til § 48 a]
Af et mindretal
(EL):
33) Nr.
12 udgår.
[Sanktion for en eller flere dages
udeblivelse fra tilbud udgår]
34) Nr.
13 udgår.
[Konsekvens af, at sanktion for en
eller flere dages udeblivelse fra tilbud, udgår]
Af et mindretal (SF
og EL):
35) Nr.
14 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af
forslaget til § 48 a]
36) Nr.
15 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af
reglerne om den særlige låneordning i forbindelse med
uddannelsesløft]
Af et mindretal
(EL):
37) Nr.
18 affattes således:
»18. § 84 ophæves.«
[G-dagene afskaffes]
Af et mindretal (SF
og EL):
38) Nr.
22 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af
reglerne om den særlige låneordning i forbindelse med
uddannelsesløft]
Til § 3
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
39)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. Overskriften før §
50 affattes således:
»Min Plan« ved
revalidering««
[Teknisk korrektion]
Til § 4
40) I
det under nr. 3 foreslåede § 51, stk. 2, ændres
»medlemmet« til: »den
pågældende«.
[Sproglig ændring]
Til § 5
41) I
det under nr. 3 foreslåede § 36, stk. 2, ændres »et
ledigt medlem« til: »et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse«.
[Sproglig ændring]
Til § 7
42)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
59 b, stk. 4, ændres »stk. 5-7« til:
»stk. 5 og 6«.«
[Teknisk korrektion]
43)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I §
59 b, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8
og 9« til: »stk. 7 og 8«.
03. I
§ 59, stk. 8, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2.
pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk.
6«.
04. I
§ 59, stk. 9, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2.
pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk.
6«.
05. I
§ 59, stk. 10, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og
8«, og »stk. 7, 2. pkt.« ændres til:
»stk. 6, 2. pkt.««
[Tekniske korrektioner]
Ny paragraf
44)
Efter § 7 indsættes:
Ȥ 01
I lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring
af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny
sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats,
jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under
sygdom m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 2,
nr. 41 og 42, ophæves.
2. § 5,
nr. 2, ophæves.«
[Konsekvensændringer som
følge af ændringsforslag nr. 26 og 30]
Til § 8
45) I
stk. 1 ændres »67-71«
til: »67-69«.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
46) I
stk. 2 udgår »16,« og
»22,«, efter »76« indsættes:
»nr. 03-05«, og »101-103« ændres til:
»102-103«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9, 20-23 og 27]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
47) I
stk. 2 ændres »80-99«
til: »80-98«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 26]
48) I
stk. 3 indsættes efter
»§ 1, nr. 65 og 66,«: »§ 2, nr.
01,«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 30]
49) I
stk. 4 indsættes efter
»§ 1, nr. 1,«: »01,«, »§ 3,
nr. 8, 9« ændres til: »§ 3, nr. 8, 01 og
9«, og »21 og 22« udgår.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF
og EL):
50) I
stk. 4 udgår »og § 16
b« og »§ 2, nr. 2, 3,«, og »§ 2,
nr. 7, 12-16, 22,« ændres til: »§ 2, nr. 12
og 16«.
[Ikrafttrædelsesændring
som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, 7, 13, 28, 29, 32,
35, 36 og 38]
Af et mindretal
(EL):
51) I
stk. 4 udgår efter
»20,« »21,«, »42-45«
ændres til: »45«, og »§ 52 h, stk. 3,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7,
12-16, 22, § 3, nr. 8, 9, 21 og 22,« ændres til:
Ȥ 52 h, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 4, § 2, nr. 16, § 3, nr. 8, 9,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 6, 11, 19, 28, 29, 32-36 og 38]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
52) I
stk. 5 udgår »og § 3,
nr. 18-20«.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Til § 9
53) I
stk. 1 udgår »og
71«.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
54) Stk.
6-8 og 10 udgår.
Stk. 9 bliver herefter stk 6, og stk. 11-13
bliver stk. 7-9.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 22]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
55) I
stk. 11 udgår »samt §
3, nr. 21 og 22,«.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Til § 10
Af et mindretal (SF
og EL):
56) Stk.
1 affattes således:
»Stk. 1. For en
person, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som den 1. juli 2015 har haft
mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i
perioden frem til det tidspunkt, hvor den sammenlagte ledighed
udgør 6 måneder,
1) afholdes mindst
to jobsamtaler efter § 16 a, stk. 1, hvis personen ikke har
deltaget i jobsamtaler i jobcenteret,
2) afholdes mindst
én jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, hvis personen har
deltaget i en jobsamtale i jobcenteret, eller
3) afholdes
jobsamtaler efter behov, hvis personen har deltaget i mindst to
jobsamtaler i jobcenteret.«
[Overgangsregel som konsekvens af
ændringsforslag nr. 6]
Af et mindretal
(EL):
57) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3. En
person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers
selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan benytte sig af
retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter den i § 26 a som
affattet ved § 1, nr. 23, foreslåede ordning, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med
deltagelse i selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler og
efter den foreslåede ordning om selvvalgt uddannelse kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er
tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes
inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle
være afsluttet inden for efter de hidtidige
regler.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 12]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
58) I
stk. 3 ændres »§§
26 a og 73 b« til: »§ 26 a«, og »og
71« udgår.
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 1
59) Nr.
5 affattes således:
»5. I §
10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»rehabiliteringsplaner«: »m.v., tilmelding til 6
ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b«.«
[Teknisk korrektion og
ændring som følge af delingen af lovforslaget]
60) Nr.
6 affattes således:
»6. I §
11, stk. 4, indsættes som 3.
pkt.:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr.
7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min
side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.««
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal
(EL):
61) Nr.
70 udgår.
[Ændring som følge af
ændring fra jobrettet til selvvalgt uddannelse og som
følge af deling]
62)
Den under nr. 71 foreslåede
affattelse af § 73 b, stk. 1,
affattes således:
»Personer, der er visiteret til
fleksjob, kan inden for de første 9 måneders
sammenlagt ledighed i op til 6 uger deltage i et selvvalgt kursus
eller et selvvalgt uddannelsesforløb, der fremgår af
en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.«
[Retten til 6 ugers jobrettet
uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra
positivlisten for alle ledige fleks?jobvisiterede]
63) I
den under nr. 71 foreslåede
affattelse af § 73 b, stk. 4,
ændres »jobrettet« til:
»selvvalgt«.
[Retten til 6 ugers jobrettet
uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra
positivlisten for alle ledige fleks?jobvisiterede]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
64)
Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
118 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
ændres »selvvalgt« til:
»jobrettet«.«
[Konsekvensændring som
følge af delingen af lovforslaget]
Til § 3
Af et mindretal
(EL):
65) Nr.
21 udgår.
[Periodesanktion ved en
ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud udgår]
66) Nr.
22 udgår.
[Opgørelse af
periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra
tilbud udgår]
Til § 8
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
67)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 8
Stk. 1. Lovforslaget
træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 21
og 22, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, og § 3, nr.
18-20.«
[Konsekvens som følge af
delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF
og EL):
68) I
stk. 4 udgår »21 og
22,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 65 og 66]
Til § 9
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
69)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 9
Stk. 1. § 1, nr.
71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der
er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb
fra og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet
skal påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.
Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1.
januar 2015, finder de hidtil gældende regler anvendelse. For
uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om
ret til et uddannelsesforløb før den 12. november
2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 3, nr. 21
og 22, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som påbegyndes den 1. juli 2015
eller senere.«
[Konsekvens som følge af
delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF
og EL):
70) I
stk. 11 udgår »samt §
3, nr. 21 og 22,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 65 og 66]
Til § 10
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
71)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 10
En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret
til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan
benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter §
73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 71, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt
uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er
tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes
inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle
være afsluttet inden for efter de hidtidige
regler.«
[Konsekvens som følge af
delingen af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i
to lovforslag. Det ene, lovforslag A, indeholder ændringerne
om udmøntningen af beskæftigelsesreformen samt en
række yderligere elementer.
Lovforslag B indeholder ændringer, i
form af at modtagere af ledighedsydelse skal anvende joblog
på Jobnet som led i deres aktive jobsøgning,
fleksjobvisiteredes ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og
indførelse af periodesanktion for ledighedsydelsesmodtagere,
som udebliver fra tilbud. Baggrunden for disse forslag er bl.a., at
det i forbindelse med forliget om førtidspension og fleksjob
blev aftalt, at reglerne for ledige i fleksjobordningen i videst
muligt omfang skal være parallelle med de tilsvarende regler
for forsikrede ledige. Disse ændringer er ikke en del af
forliget vedrørende beskæftigelsesreformen.
Lovforslaget medfører forslag om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv
socialpolitik.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion, som
følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i §
22. Henvisningen i § 4 a, stk. 3, skal derfor rettelig
være til § 22, stk. 6.
Til nr. 3, 9, 12, 57, 62
og 63
Det er en stor forringelse, at det ikke
længere er alle dagpengemodtagere, der har ret til 6 ugers
uddannelse. Og det er en forringelse, at man ikke længere
frit kan vælge uddannelse, men skal vælge fra en
positivliste. I stedet bør alle arbejdsløse have ret
til frit at vælge 6 ugers uddannelse. Som minimum bør
alle AMU-kurser være på positivlisten.
Forringelserne rammer modtagere af
ledighedsydelse særligt hårdt, da der i denne gruppe er
mange med videregående uddannelse, som nu bliver
afskåret fra uddannelse.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk korrektion som
følge af en forkert indsættelse af teksten i § 10
a og af delingen af lovforslaget i lovforslag A og B. Henvisningen
til § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
flyttes til lovforslag B.
Til nr. 5
Der er tale om en ændring som
følge af delingen af lovforslaget, således at det
foreslåede 4. pkt. udgår af bestemmelsen og i stedet
flyttes til lovforslag B.
Til nr. 6, 8, 13, 50 og
51
A-kasserne er de bedste til at hjælpe
arbejdsløse i det første halve år af
arbejdsløshedsperioden. De kender medlemmernes hidtidige
arbejdssted, deres kvalifikationer og deres behov for
efteruddannelseskurser. Men de kender også branchen,
arbejdsgiverne og arbejdsmuligheder i området bedst.
I konkrete tilfælde kan der
være brug for, at a-kassen beslutter, at den
arbejdsløse fra begyndelsen skal have sit
kontaktforløb i jobcenteret. Dette kan f.eks. skyldes, at
den branche, som den arbejdsløse hidtil har arbejdet i, ikke
længere findes i området, hvilket udløser behov
for et sporskifte. Eller det kan skyldes, at den arbejdsløse
også har andre problemer end ledighed.
Forslaget om at overlade opgaven til
a-kassen under det første halve års
arbejdsløshed indgik i SR-regeringens eget udspil til
beskæftigelsesreform, men blev desværre forhandlet
væk af de borgerlige partier. Ændringsforslaget
indebærer, at a-kassen i det første halve års
arbejdsløshed skal holde tre obligatoriske samtaler med den
arbejdsløse. A-kassen kan dog efter behov indkalde til flere
samtaler.
Til nr. 7, 8, 13, 50, 51
og 56
Mange arbejdsløse finder selv et
job. Derfor vil lovforslagets ni samtaler i jobcenter og a-kasse
tilsammen i ledighedens første halve år i mange
tilfælde være meningsløse/spild af tid. En
så overdreven brug af samtaler, som alle tvinges til at
gennemgå, må betegnes som et samtale-cirkus. KL har
beregnet, at der i jobcentrene bliver tale om 400.000 ekstra
samtaler årligt sammenlignet med i dag.
Ni obligatoriske samtaler på et halvt
år er desuden i strid med den erklæring, som partierne
bag beskæftigelsesreformen selv er kommet med, om, at der
skal ske en langt mere individuelt tilpasset hjælp ud fra en
konkret vurdering. Man har argumenteret for, at
one-size-fits-all-modellen har været en dårlig
udnyttelse af ressourcerne, hvilket man har så evigt ret
i.
Ændringsforslaget, som
nedsætter antallet af obligatoriske samtaler i a-kasse og
jobcenter til tre i stedet for ni det første halve år,
lever derimod op til princippet om at vurdere behovet i hvert
enkelt tilfælde. Forslaget indebærer, at i de
tilfælde, hvor der måtte være brug for flere
samtaler - hvilket en mindre gruppe af arbejdsløse vil have
brug for - kan jobcenteret fastsætte et forøget antal.
Dermed bruges ressourcerne på de arbejdsløse, der har
størst behov, så man undgår at bruge mange
årsværk på samtaler, der er
overflødige.
Til nr. 10
Der er tale om en teknisk korrektion,
således at der sker en korrekt henvisning til stk. 2, 1.
pkt.
Da lovens § 118 affattes på ny i
ændringsforslag nr. 26, foretages de nødvendige
konsekvensrettelser i nr. 26, hvortil der henvises.
Til nr. 11 og 19
Tilbud bør være positive og
skal ikke anvendes negativt som straf, som det nu vil ske med de
nye »rådighedsafprøvende tilbud«. Herved
får jobcenteret både ret og pligt til at foretage
rådighedsvurdering, hvor det ellers er a-kassens opgave.
Reglerne om nytteindsats skal ikke omfatte dagpengemodtagere.
Til nr. 14
Der er tale om en teknisk korrektion som
følge af en manglende konsekvensrettelse af, at den
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning i det
samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til nr. 15
Arbejdsløse under 30 år kan
have lige så stort behov for realkompetencevurdering som
arbejdsløse over 30 år. Derfor bør retten til
realkompetencevurdering gælde for alle uanset alder.
Til nr. 16
Det er lykkedes at inspirere mange nye
borgere til at deltage i uddannelse for læse-, skrive- og
regnesvage og ordblinde. Dette vigtige arbejde bør
fortsættes, bedst i regi af et egentligt nationalt center,
hvor man samtidig kan opsamle, rekruttere og udvikle
undervisningsmetoder og teknologi for læse-, skrive- og
regnesvage og ordblinde. Det er en stor overvindelse at erkende et
læsehandicap eller ordblindhed. Derfor skal der gøres
en ekstra indsats for at give tilbud om test og undervisning over
for både unge, arbejdsløse og mennesker i arbejde.
Til nr. 17
Kravet om, at uddannelsen skal gennemføres inden for
dagpengeperioden, vil gøre det umuligt for mange at
gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den snævre
tidsramme. Realistisk vil mange først starte nogle
måneder inde i ledighedsforløbet. I stedet skal de
arbejdsløse have lov til at fuldføre uddannelsen for
egen regning, når dagpengeperioden er opbrugt.
Til nr. 18
Det bør være de regionale
arbejdsmarkedsråd, som har førstehåndskendskab
til det regionale arbejdsmarked og behovene for målrettede
uddannelsesforløb, der udarbejder positivlisten.
Til nr. 20, 21 og 46
Det er godt, at den gentagne
pligtaktivering afskaffes, men det er en forringelse, at de
arbejdsløse nu kun har ret til ét tilbud i hele
dagpengeperioden. Enhedslisten kan frygte, at mange kommuner af
sparehensyn vil afslå at bevilge flere tilbud. De
arbejdsløse bør have ret til flere tilbud, hvis de
ønsker det.
Til nr. 22, 23, 31 og
54
Jobrotationsordningen bliver ramt af
massive forringelser: Der kræves nu 6 måneders ledighed
mod i dag 3 måneder. Ansættelsen kan kun vare i 6
måneder mod i dag 12 måneder. Kommunerne får kun
60 pct.s refusion, hvor de i dag får 100 pct.s refusion. Alle
disse forringelser bevirker, at jobrotation bliver mindre attraktiv
for både arbejdsgiverne, de arbejdsløse og kommunerne.
Derfor bør disse forringelser tages af bordet. Det
bør også stadig være muligt at tage
erhvervsfaglige uddannelser som led i jobrotation.
Til nr. 24 og 25
Der indføres store forbedringer for
de voksenlærlinge, der kommer fra arbejdsløshed.
Uddannelsen kan være inden for alle brancher og
behøver ikke længere at være på en liste
med behov for arbejdskraft, tilskuddet hæves fra 30 til 40
kr. i timen, og tilskudsperioden udvides fra 2 år til hele
uddannelsesperioden. Men disse forbedringer gælder ikke for
de lærlinge, der kommer fra arbejde. Forskelsbehandlingen af
voksenlærlingene bør ophæves, således at
forbedringerne komme alle voksenlærlinge til gode, uanset om
de kommer fra arbejde eller arbejdsløshed.
Til nr. 26
Af lovtekniske årsager foreslås
en nyaffattelse af lovens § 118.
I bestemmelsen foreslås
indarbejdet
- de hidtil
foreslåede ændringer i § 118, som fremgik af
§ 1, nr. 98 og 99, i lovforslag L 58 - forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og
intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket
rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud
m.v.) og en yderligere konsekvensændring i bestemmelsens stk.
5, og
- ændringer
som affattet i § 1, nr. 41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni
2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny
sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats,
jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under
sygdom m.v.), som træder i kraft den 1. januar 2015.
Da reglerne i lov nr. 720 af 25. juni 2014
endnu ikke er trådt i kraft, er det nødvendigt at
affatte dem på ny for at konsekvensændre dem.
I stk. 1 og 2 er således indarbejdet
de hidtil foreslåede ændringer i lovforslagets §
1, nr. 98 og 99, om, at statens refusion for driftsudgifter, for
så vidt angår tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2, reduceres fra
50 pct. til 0 pct., samt henvisningen til lovforslagets § 1,
nr. 100, for så vidt angår refusion for tilbud om
uddannelse omfattet af uddannelsesløftet og den regionale
uddannelsespulje, jf. forslagene til §§ 33 a og 33 b.
Der er endvidere indarbejdet de
ændringer som affattet i § 1, nr. 41, i lov nr. 720 af
25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. Det
foreslås endvidere, at en henvisning til § 73 b
udgår af § 118, stk. 1, nr. 5. Denne henvisning udgik
ved en fejl ikke i lov nr. 720 af 25. juni 2014. Herudover er der
foretaget konsekvensrettelser som følge af indsættelse
af nyt stk. 2 i § 118, hvorefter henvisningen i stk. 1 til
stk. 4 skal ændres til stk. 5, og som følge af at
selvvalgt uddannelse ændres til jobrettet uddannelse.
Som følge af forslaget om
indsættelsen af nyt stk. 2 bliver bestemmelsens
gældende stk. 2-5 til stk. 3-6.
Stk. 3 og 4 er en gengivelse af
gældende regler i bestemmelsens nuværende stk. 2 og
3.
Stk. 5 og 6 er en gengivelse af reglerne i
bestemmelsens nuværende stk. 4 og 5 som affattet ved §
1, nr. 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love, som træder i kraft den 1.
januar 2015. Da reglerne endnu ikke er trådt i kraft, er det
nødvendigt at affatte dem på ny for at
konsekvensændre dem som følge af indsættelse af
nyt stk. 2. Derudover foretages konsekvensændring, som
følge af at selvvalgt uddannelse ændres til jobrettet
uddannelse.
I stk. 5 foreslås en yderligere
konsekvensændring. Som følge af forslaget i stk. 1 om,
at driftsrefusionen for tilbud om uddannelse omfattet af
uddannelsesløftet og den regionale uddannelsespulje gives
efter §§ 122 a og 122 b, hvoraf det fremgår, at der
inden for puljerne ydes driftsrefusion på 80 pct. til
kommunernes udgifter til sådanne tilbud, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 100, foreslås det, at personer, der deltager i
sådanne tilbud, ikke medregnes ved beregningen af
rådighedsbeløbet for kommunerne efter § 118, stk.
5. Der er således tale om en konsekvensændring som
følge af de særlige regler om driftsrefusion i
lovforslagets § 1, nr. 100.
Til nr. 27
Enhedslisten er tilfredse med, at
meningsløse kurser forsvinder, idet der ikke længere
gives refusion til disse kurser, men der bør være en
dispensationsadgang, således at personer, der f.eks. på
grund af sociale eller helbredsmæssige problemer har brug for
en afklaring forud for deltagelse i uddannelses- eller
virksomhedstilbud, får mulighed for at deltage i et
kvalificeret vejlednings- og afklaringsforløb.
Til nr. 28, 29, 32, 35,
36, 38, 50 og 51
Når en lønmodtager bliver
fyret, mister sin hidtidige løn og kommer på dagpenge,
er der ofte tale om et tab i indtægt på f.eks.
5.000-8.000 eller 10.000 kr. pr. måned før skat.
Overgangen til dagpenge er derfor i forvejen for de fleste en
så væsentlig nedgang i indtægt, at der skal ske
en stor tilpasning af familiens udgifter.
Forligspartierne bag
beskæftigelsesreformen foreslår i L 58, at man under
uddannelse kun får 80 pct. af den maksimale dagpengesats. En
sådan yderligere indtægtsnedgang under uddannelse
på godt 3.000 kr. pr. måned før skat i f. eks.
1½ år vil gøre det umuligt for mange familier
at få det til at løbe rundt. Derfor vil mange blive
afholdt fra at deltage i uddannelsen til faglært af
økonomiske årsager, hvilket både er
brandærgerligt og imod samfundets interesser.
Samfundet har en klar interessere i, at
mange flere ufaglærte bliver faglærte. Dette skyldes,
at samfundet i fremtiden har brug for flere faglærte. Men det
skyldes også, at arbejdsløsheden blandt faglærte
er markant lavere end blandt ufaglærte, ligesom
faglærtes arbejdsløshedsperioder i gennemsnit er
kortere end ufaglærtes. Derfor er der brug for, at mange
ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse
bliver interesserede i at bruge dette uddannelsesløft,
hvilket ændringsforslaget om fuld dagpengesats under
uddannelsen vil bidrage væsentligt til.
Til nr. 30
Som konsekvens af, at det i lovforslagets
§ 2, nr. 5, foreslås at ophæve § 52 o, 4. og
5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om
kommunernes 10?0 pct.s medfinansiering af udgiften til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, foreslås det i lovforslagets § 2,
nr. 6, at affatte lovens § 52 p, stk. 3, om private
arbejdsgiveres og arbejdsløshedskassers medfinansiering af
ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på ny. I
nyaffattelsen af lovens § 52 p, stk. 3, henvises der til
lovens § 52 o, 2. pkt. Det følger af lovforslagets
§ 8, stk. 1, at nyaffattelsen af lovens § 52 p, stk. 3,
foreslås at træde i kraft den 29. december 2014.
Det følger af § 5, nr. 1, i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, at der indsættes et stk. 2 i lovens
§ 52 o, og det foreslås i § 5, nr. 2, i lov nr. 720
af 25. juni 2014, at henvisningen i lovens § 52 p, stk. 3,
skal udvides til også at omfatte lovens § 52 o, stk. 2.
Lovændringen træder i kraft den 5. januar 2015.
Som følge af at der i henvisningen
til lovens § 52 o, 2. pkt., i lovforslagets § 2, nr. 6,
ikke er indarbejdet, at § 52 o fra den 5. januar 2015
består af to stykker, foreslås det at nyaffatte lovens
§ 52 p, stk. 3, påny til ikrafttræden den 5.
januar 2015. I den foreslåede nyaffattelse af lovens §
52 p, stk. 3, er ændringen, som følger af § 5,
nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, indarbejdet.
Den foreslåede affattelse af lovens
§ 52 p, stk. 3, svarer i øvrigt til affattelsen af
§ 52 p, stk. 3, i lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 33, 34, 65 og
66
Der er i forvejen sanktioner, hvis man ikke
påbegynder, eller hvis man ophører i, et tilbud. De
foreslåede sanktioner for udeblivelse i tilbud er
overflødige. Så længe man deltager i tilbuddet,
må udeblivelsen være en sag mellem den
arbejdsløse og uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren.
Til nr. 37
Enhedslisten er principielt enig i, at
G-dage bør afskaffes; det bør dog ske således,
at arbejdsgiverne i stedet skal indbetale til en fælles
pulje. Men Enhedslisten kan ikke støtte, at G-dagene kun
afskaffes ved korte ansættelser, fordi det vil stimulere
væksten i korte ansættelser og vikaransættelser.
Desuden bør alle G-dage afskaffes i et hug, da den gradvise
afskaffelse vil øge det administrative bøvl.
Til nr. 39
Der er tale om en teknisk korrektion, idet
jobplanen med nærværende lovforslag skifter navn til
»Min Plan«.
Til nr. 40
Der er tale om en sproglig ændring,
som sikrer, at den foreslåede § 51, stk. 2, sprogligt er
tilpasset den gældende § 51.
Til nr. 41
Der er tale om en sproglig ændring,
som sikrer, at den foreslåede § 36, stk. 2, sprogligt er
tilpasset den gældende § 36.
Til nr. 42 og 43
Der er tale om tekniske korrektioner, idet
henvisningerne i § 59, stk. 4-10, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område ved en fejl ikke
er blevet konsekvensrettet som følge af lovforslagets §
7, nr. 2, hvor § 59, stk. 6, foreslås ophævet,
hvorved bestemmelsens stk. 7-11 herefter bliver stk. 6-10.
Til nr. 44
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af ændringsforslag nr. 26, hvor der
foreslås en nyaffattelse af § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvori de ændringer, der er
foretaget ved § 2, nr. 41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni
2014, foreslås indarbejdet.
Det foreslås derfor, at § 2, nr.
41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, ophæves.
Til nr. 2
Efter § 5, nr. 1, i lov nr. 720 af 25.
juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny
sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats,
jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under
sygdom m.v.), indsættes der et stk. 2 i § 52 o i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter kommunerne ikke
skal bidrage til finansieringen af udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages
sygdom.
Det foreslås i § 5, nr. 2, i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, at henvisningen i lovens § 52 p,
stk. 3, skal udvides til også at omfatte lovens § 52 o,
stk. 2, således at private arbejdsgivere og
arbejdsløshedskasserne skal medfinansiere ATP-bidrag af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de
første 14 dages sygdom. Lovændringerne træder i
kraft den 5. januar 2015.
Som konsekvens af lovforslagets § 2,
nr. 01, hvor det foreslås at nyaffatte lovens § 52 p,
stk. 3, med ikrafttræden den 5. januar 2015, og hvor
ændringen, som følger af § 5, nr. 2, i lov nr.
720 af 25. juni 2014, er indarbejdet, foreslås det at
ophæve § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014.
Til nr. 45
Som følge af delingen af
lovforslaget ændres § 8, stk. 1, således at
henvisningen til § 1, nr. 67-71, ændres til § 1,
nr. 67-69, idet nr. 70 og 71 overflyttes til lovforslag B, da
bestemmelserne drejer sig om 6 ugers jobrettet uddannelse til
fleksjobvisiterede.
Til nr. 47
Som følge af ændringsforslag
nr. 7 udgår lovforslagets § 1, nr. 99. Det
foreslås konsekvensrettet i
ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Til nr. 48
Det foreslås, at ændringen i
§ 2, nr. 01, træder i kraft den 5. januar 2015. Dette er
i overensstemmelse med ikrafttræden af § 5, nr. 2, i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, som ophæves. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 2,
nr. 01. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 49
Det foreslås, at ændringen i
§ 1, nr. 01, hvor der sker en konsekvensændring som
følge af indsættelse af nyt stk. 4 i § 22 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringen i §
3, nr. 01, om ændring af jobplan til »Min Plan«,
træder i kraft den 1. juli 2015. Dette er i overensstemmelse
med ikrafttrædelsestidspunkterne for ændringen i §
22 og ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen fra
jobplan til »Min Plan«, jf. forslaget til § 8,
stk. 4, i lovforslaget.
Samtidig flyttes § 3, nr. 20 og 21,
til lovforslag B, idet bestemmelserne vedrører forslaget om,
at modtagere af ledighedsydelse skal kunne gives en
periodesanktion, når de uden rimelig grund udebliver fra et
tilbud. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 52
Som en konsekvens af delingen af
lovforslaget flyttes henvisningen i forslagets § 8, stk. 5,
til § 3, nr. 18-20, til lovforslag B, da bestemmelserne
omhandler modtagere af ledighedsydelses brug af joblog på
Jobnet, når de skal dokumentere deres aktive
jobsøgning. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget.
Til nr. 53
Som følge af delingen af
lovforslaget udgår »og 71« af lovforslagets
§ 9, stk. 1, da reglerne om selvvalgt uddannelse flyttes til
lovforslag B. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget.
Til nr. 55
I forslaget til § 9, stk. 11,
udgår henvisningen til § 3, nr. 21 og 22, som
vedrører periodesanktionen til ledighedsydelsesmodtagere,
som uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Disse bestemmelser
er som følge af delingen af lovforslaget flyttet til
lovforslag B. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget.
Til nr. 58
I forslaget til § 10, stk. 3,
udgår henvisning til § 73 b og nr. 71 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som følge af delingen af
lovforslaget, idet disse bestemmelser vedrører 6 ugers
jobrettet uddannelse for fleksjobvisiterede. Der henvises til
bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 59
Som følge af delingen af
lovforslaget er henvisningen til 6 ugers jobrettet uddannelse for
fleksjobvisiterede i § 73 b indsat i forslaget til § 10
a, stk. 1, 2. pkt., i lovforslag B. Der henvises til
bemærkningerne i lovforslaget. Ved 3. behandling af
lovforslaget vil der efter vedtagelse af lovforslag A af
lovtekniske grunde skulle fremsættes ændringsforslag
til denne bestemmelse.
Til nr. 60
Som følge af delingen af
lovforslaget er der indsat et nyt 3. pkt. i forslaget til §
11, stk. 4, i lovforslag B. Den foreslåede ændring
indebærer, at ledige fleksjobvisiterede skal dokumentere
deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Der henvises
til bemærkningerne i lovforslaget til § 1, nr. 6. Ved 3.
behandling af lovforslaget vil der efter vedtagelse af lovforslag A
af lovtekniske grunde skulle fremsættes ændringsforslag
til denne bestemmelse.
Til nr. 61
Ændringsforslaget er en konsekvens af
opretholdelsen af selvvalgt uddannelse.
Til nr. 64
Som følge af forslaget til
ændring af § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats konsekvensændres 6 ugers
selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse i forslaget
til ændring af § 118 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. §
118 a blev indsat i § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som
udmøntede sygedagpengereformen. § 118 a træder i
kraft den 1. januar 2015.
Til nr. 67, 69 og 71
Som følge af delingen af
lovforslaget foretages der ændringer i
ikrafttrædelsesbestemmelserne i §§ 8-10.
Til § 8
I stk. 1 foreslås det, at
lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog
forslagene til ikrafttrædelse, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 2,
nr. 21 og 22, træder i kraft den 1. juli 2015. Der henvises
til bemærkningerne i lovforslaget til § 8, stk. 4.
I stk. 3 foreslås det, at
beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, og § 2, nr. 18-20. Der
henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 8, stk.
5.
Til § 9
I stk. 1 foreslås det, at § 1,
nr. 71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor
der er truffet afgørelse om ret til et
uddannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis
uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015
eller senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet
før den 1. januar 2015, finder de hidtil gældende
regler anvendelse. For uddannelsesforløb, hvor der er
truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb
før den 12. november 2014, finder de hidtil gældende
regler anvendelse. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget til § 9, stk. 1.
I stk. 2 foreslås det, at § 3,
nr. 21 og 22, finder anvendelse på tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som påbegyndes den 1. juli
2015 eller senere. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget til § 9, stk. 11.
Til § 10
Det foreslås, at en person, som inden
den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter
de hidtidige regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers
jobrettet uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 71, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med
deltagelse i jobrettet uddannelse kan tilsammen højst
udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at
uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som
uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for
efter de hidtidige regler. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslaget til § 10, stk. 3.
Til nr. 68 og 70
Ændringsforslaget er konsekvenser af
ændringsforslaget om at udbetale fuld dagpengesats ved
deltagelse i tilbud, jf. ændringsforslag nr. 29.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas
Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine
Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack
Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen
(V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen
(LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 58
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 24/11-2014 fra Danske
Handicaporganisationer | 5 | Henvendelse af 25/11-2014 fra FOA om
materiale til foretræde d. 26/11-2014 om L 58 | 6 | Henvendelse af 28/11-2014 fra SKS
Applikation Service ApS m.fl. | 7 | Henvendelse af 1/12-2014 fra FOA om
supplerende materiale i forlængelse af foretræde | 8 | Henvendelse af 2/12-2014 fra SKS
Applikation Service ApS m.fl. om opfølgning på
ministerens svar på første henvendelse og supplerende
oplysninger | 9 | Henvendelse af 3/12-2014 fra Danske
Handicaporganisationer om supplerende oplysninger efter
foretræde | 10 | Ændringsforslag, fra
beskæftigelsesministeren | 11 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 58
Spm.nr. | Titel | 1 | MFU spm., om jobcentrene med den nye
beskæftigelsesreform ikke må præsentere en ledig
for en relevant jobmulighed, mens denne er under uddannelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | MFU spm., om ministeren har indhentet
erfaringer fra Skanderborg Kommune grundet deres succes med at
få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | MFU spm., om det vil koste kommunerne mere
at sende borgerne i jobrotation end at fastholde dem på
dagpenge efter indførelsen af reformen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | MFU spm., om man med den såkaldte
tidlige indsats først må kontakte den ledige efter 6
måneders ledighed, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 5 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 24/11-2014 fra Danske Handicaporganisationer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 7 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 25/11-2014 fra FOA, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm., om det er i strid med den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi at
pålægge kommunerne at anvende et bestemt system, der
ikke kan anvendes på tværs af forvaltningerne, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, at et lukket statsligt system
potentielt vil forhindre kommuner/jobcentre i at frigøre
penge og ressourcer til en aktiv jobindsats, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om muligheden for at forpligte
kommunerne til at etablere en »fast
track-løsning«, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 11 | Spm. om muligheden for, at statens
obligatoriske systemløsning skal have en åben
snitflade til andre softwareløsninger, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm., om kommunerne vil kunne
pålægge personer med en pga. et handicap meget
begrænset arbejdsevne på ned til 1 time om ugen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 13 | Spm. om, hvilke tiltag der vil blive
iværksat ved gennemførelse af
beskæftigelsesreformen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå | 14 | Spm., om personer med begrænset
handicap vil blive periodesanktioneret som dagpengemodtagere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om, hvilke grupper der sigtes
på vedr. sanktioner for ledighedsydelsesmodtagere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 16 | Spm., om personer i fleksjob vil kunne
sanktioneres på samme måde som dagpengemodtagerne, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm. om, hvordan det sikres, at kommunerne
opfylder vejledningspligten over for ledighedsydelsesmodtagere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm. om kommunernes pligt til at overholde
partshøring af ledighedsydelsesmodtagere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 19 | Spm. om, hvordan det sikres, at de
obligatoriske digitale platforme for ledighedsydelsesmodtagere er
fuldt tilgængelige, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 20 | Spm. om, hvordan det sikres, at personer
med handicapkompenserende ordninger får dette, mens de er
jobsøgende, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 21 | Spm. om, hvordan det sikres, at alle
ledige fleksjob slås op på jobnet.dk, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 22 | Spm., om en kommune kan stille krav til
ledighedsydelsesmodtagere om at møde op i ti virksomheder om
måneden efter eget valg og bede om jobsamtale, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 23 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 28/11-2014 fra SKS Applikation Service ApS m.fl.,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 24 | Spm. tilbagetaget. Stilles på alm.
del. | 25 | Spm. tilbagetaget. Stilles på alm.
del. | 26 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 1/12-2014 fra FOA om supplerende materiale i
forlængelse af foretræde, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 27 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 28 | Spm., om udmøntningen af
beskæftigelsesreformen følger principperne for den
aftalte fælles offentlige digitaliseringsstrategi, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 29 | Spm. om, hvorvidt udmøntningen af
beskæftigelsesreformen realiserer større
digitaliseringsgevinster, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 30 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 2/12-2014 fra SKS Applikation Service ApS m.fl.,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 31 | Spm. om, hvilke redskaber kommunerne har
for at udrede personer med skjulte kognitive handicap, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 32 | Spm. om, hvad årsagen er til, at
forløbet indtil en sanktionsiværksættelse er
forskelt for personer på hhv. ledighedsydelse og
ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 33 | Spm. om, hvorfor personer på
ledighedsydelse ikke har samme ret til uddannelse som andre
arbejdsløse, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 34 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 3/12-2014 fra Danske Handicaporganisationer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 35 | Spm., om målgruppen for
traineeforløb er ledige dimittender, der ikke har
været i ordinær beskæftigelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 36 | Spm. om et forslag, hvor den ledige selv
kan booke sine samtaler i a-kassen kontra indkaldelse til
jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå | 37 | Spm. om, hvor mange årsværk de
400.000 ekstra årlige samtaler, som KL har beregnet at
jobcentrene skal udføre, svarer til, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 38 | Spm., om det ikke bør være
uddannelsernes placering i uddannelsessystemet, der afgør,
hvem der er omfattet af muligheden for et trainee-forløb,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
|