Fremsat den 5. november 2014 af erhvervs-
og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af
bogføringsloven
(Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.)
§ 1
I bogføringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret
ved § 62 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 og § 5 i lov nr.
1231 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. §
12 affattes således:
Ȥ
12. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en
sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres
tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl.,
som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve
indsigt i regnskabsmaterialet.
Stk. 2.
Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk form her i landet
eller i udlandet, hvis den bogføringspligtige
1) opbevarer
regnskabsmaterialet i overensstemmelse med denne lov,
2) til enhver tid
kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i
landet,
3) opbevarer
eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle
nødvendige adgangskoder m.v. her i landet og
4) sørger
for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller stilles
til rådighed i et anerkendt filformat.
Stk. 3. Opbevares
regnskabsmaterialet ikke elektronisk, skal det opbevares i
papirform her i landet, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4.
Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i Finland, Island,
Norge eller Sverige. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned
kan opbevares i papirform i udlandet. Bestemmelserne i stk. 2, nr.
1-2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Interne og
eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan opbevares i papirform i det pågældende
udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan under de samme betingelser opbevares i papirform i det
pågældende udland for indeværende måned og
de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr.
1-2, finder tilsvarende anvendelse.«
2. § 15,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»En offentlig myndighed kan, i det omfang den
i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve
indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale,
forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller
alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning
af regnskabsmaterialet, til disposition, samt at
regnskabsmaterialet indsendes eller udleveres, når
myndigheden anmoder herom. Endvidere kan myndigheden forlange, at
registreringer i fremmed valuta, herunder euro, omregnes til danske
kroner. Er regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag,
affattet på andre sprog end dansk eller engelsk, kan
myndighederne kræve, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit oversætter dette til dansk eller engelsk.
Stk. 2. Den i stk. 1
fastsatte adgang til regnskabsmaterialet gælder også,
hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand.
Stk. 3. Opbevares
regnskabsmaterialet i elektronisk form, kan en myndighed forlange,
at regnskabsmaterialet udleveres i et anerkendt filformat i
elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat
i henhold til regler, der er udstedt i medfør af § 1
a.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 4 og
5.
3. I
§ 16, stk. 1, ændres
»§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12, stk.
1-6«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | 1. | Indledning og
baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Opbevaring af
regnskabsmateriale | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.2. | Offentlige
myndigheders adgang til regnskabsmaterialet | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslagets
indhold | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning og baggrund
Formålet med forslag til ændring
af bogføringsloven er at tilpasse de gældende regler,
så de bliver tidssvarende i lyset af den digitale udvikling
og samtidig skabe administrative og økonomiske lettelser for
virksomhederne.
Reglerne i bogføringsloven om
opbevaring af regnskabsmateriale foreslås derfor ændret
således, at regnskabsmateriale i elektronisk form kan
opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller
anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden
opfylder en række nærmere fastsatte krav.
Bogføringsloven indeholder bl.a. regler
om opbevaring af virksomheders regnskabsmateriale. Baggrunden for
dette er, at myndigheder som eksempelvis SKAT og Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) hurtigt skal kunne få adgang til en virksomheds
regnskabsmateriale i kontrol- eller
efterforskningsøjemed.
Efter de gældende regler er det
hovedreglen, at regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet. Da
reglerne blev indført, var det almindeligt at opbevare
regnskabsmaterialet i papirform.
I dag anvender virksomhederne i stigende grad
it-systemer i deres administrative processer, herunder i
forbindelse med udarbejdelse af regnskab og opbevaring af
regnskabsmateriale. Dette sker i stigende grad i form af
såkaldt cloud computing. Cloud computing er karakteriseret
ved, at en applikation eller et system ikke er installeret på
selve computeren, men tilgås som en service via internettet.
For virksomheder er der ofte tale om økonomi- og
salgssystemer, men det kan også være webmail eller
andet.
Et stigende antal danske virksomheder udnytter
mulighederne, som den teknologiske udvikling giver, for at
effektivisere deres processer i forbindelse med bogføring og
udarbejdelse af regnskab - for eksempel til at udlicitere
regnskabsfunktionen eller til at etablere fælles
regnskabsfunktioner inden for samme koncern. Den teknologiske
udvikling gør det således muligt at opbevare
regnskabsmateriale i elektronisk form på tværs af
landegrænser. Dette kan for eksempel være
hensigtsmæssigt for danske datterselskaber og filialer af
udenlandske selskaber.
Efter de gældende regler i
bogføringsloven skal regnskabsmaterialet som hovedregel
opbevares her i landet. I dag gives der typisk dispensation til at
opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, hvis regnskabsmaterialet
opbevares elektronisk på en sådan måde, at der
til enhver tid er adgang til regnskabsmaterialet fra en computer
her i landet.
Det forekommer unødig bureaukratisk og
byrdefuldt for virksomhederne, at de skal ansøge om
tilladelse til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet,
når materialet opbevares elektronisk som anført
ovenfor, hvor de danske myndigheder kan få adgang til
materialet.
En arbejdsgruppe bestående af
Erhvervsstyrelsen, SKAT og SØIK har i efteråret 2013
foretaget en kortlægning og analyse af problemstillingen og
er nået frem til, at reglerne bør ændres og
tilpasses til den teknologiske udvikling.
Det foreslås på denne baggrund at
tilpasse de gældende regler om opbevaring, så de bliver
tidssvarende i lyset af den digitale udvikling. Forslaget
understøtter regeringens digitaliseringsstrategi Den
digitale vej til fremtidens velfærd, der skal fremme
virksomhedernes brug af digitale løsninger, så der kan
opnås hurtigere sagsbehandling, og lette virksomhedernes
administrative byrder. Forslaget understøtter samtidig
regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen og
ønsket om at forbedre rammevilkårene for virksomheder,
således at danske virksomheder får de bedste
betingelser for at konkurrere på de globale markeder.
Bogføringsloven indeholder desuden
regler om udlevering af regnskabsmateriale til myndigheder, som i
henhold til anden lovgivning har ret til at få adgang til
regnskabsmaterialet.
Det foreslås derfor at ændre
reglerne om offentlige myndigheders ret til indsigt således,
at hvis regnskabsmaterialet opbevares i elektronisk form, kan
myndighederne forlange, at det udleveres i elektronisk form eller
indsendes digitalt.
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Opbevaring af regnskabsmateriale
2.1.1.
Gældende ret
I henhold til gældende ret er det
hovedreglen, at virksomhedernes regnskabsmateriale skal opbevares i
Danmark, jf. bogføringslovens § 12, stk. 1.
Visse dele af materialet kan dog opbevares i
udlandet i en kortere eller længere periode, jf.
bogføringslovens § 12, stk. 2 og 3. Ifølge disse
bestemmelser kan regnskabsmateriale for indeværende og
forrige måned opbevares i udlandet, ligesom interne og
eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele
opbevaringsperioden.
Desuden kan Erhvervsstyrelsen i særlige
tilfælde efter forudgående
dispensationsansøgning tillade, at regnskabsmaterialet helt
eller delvist kan opbevares i udlandet, jf. bogføringslovens
§ 12, stk. 4. Denne dispensation meddeles i de særlige
tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser og
særligt hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed
og politiets mulighed for at efterforske, fuldt ud kan tilgodeses
på anden måde.
Virksomheden skal således sende en
ansøgning til Erhvervsstyrelsen med en nærmere
beskrivelse af blandt andet, hvilke dele af regnskabsmaterialet der
ønskes opbevaret i udlandet, årsagen til, at dette
ønskes opbevaret i udlandet, samt hvor det ønskes
opbevaret. Dispensationsadgangen er tiltænkt særlige
situationer, hvor de bogføringspligtige formår at
indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan
måde, at danske myndigheder vil kunne acceptere, at styrelsen
meddeler dispensation.
Erhvervsstyrelsen sender i praksis
virksomhedens ansøgning i høring hos SKAT,
SØIK og eventuelt Finanstilsynet med anmodning om en
udtalelse. Finanstilsynet høres i de tilfælde, hvor
der er tale om en finansiel virksomhed, der er underlagt
Finanstilsynets kontrol.
Kriterierne for meddelelse af dispensation er,
at der ikke er konkrete og væsentlige hindringer i
myndighedens muligheder for at kunne få adgang til materiale
i det pågældende land, og at der ikke er konkrete og
væsentlige hensyn, der taler imod en dispensation for det
pågældende selskab.
Når sagen er oplyst, og eventuelle
udtalelser er modtaget, træffer Erhvervsstyrelsen
afgørelse.
Når SØIK for eksempel har udtalt,
at udenlandske myndigheder ikke tillader terminalefterforskning
(adgang til elektronisk lagrede data på computer, server
m.v.) på baggrund af en dansk retskendelse, har
Erhvervsstyrelsen givet afslag på en anmodning om
dispensation.
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan
indbringes for Erhvervsankenævnet, jf.
bogføringslovens § 12, stk. 6.
Der har i praksis været usikkerhed om
rækkevidden af bestemmelsen om dispensationsadgang.
Således har der været truffet en række
afgørelser i hhv. Erhvervsstyrelsen og
Erhvervsankenævnet med forskelligt udfald.
Den gældende bestemmelse i
bogføringslovens § 12, stk. 5, bemyndiger
Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at
regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning kan
opbevares i udlandet. Denne bemyndigelse er anvendt til at udstede
bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006, der tillader
opbevaring af regnskabsmateriale i de nordiske lande uden
forudgående ansøgning.
Efter bekendtgørelsen kan
regnskabsmaterialet således på visse betingelser
opbevares i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven og skal til enhver tid kunne fremskaffes,
ligesom eventuelle systembeskrivelser samt adgangskoder m.v. skal
opbevares i Danmark, således at offentlige myndigheder til
enhver tid kan få adgang til materialet, jf. lovens §
15.
I bekendtgørelsen sondres der ikke
imellem, om regnskabsmaterialet opbevares elektronisk eller i
papirform i det pågældende land. SØIK og SKAT
har særlige samarbejdsaftaler med de øvrige nordiske
lande, der gør, at de nemt kan få adgang til
materiale, der opbevares i disse lande.
2.1.2.
Lovforslagets indhold
Reglerne i bogføringsloven om
opbevaring af regnskabsmateriale foreslås ændret
således, at regnskabsmateriale i elektronisk form kan
opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller
anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden
opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at
regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven, til enhver tid kan fremskaffe materialet og
give adgang til det, opbevarer systembeskrivelser og
nødvendige adgangskoder her i landet og sørger for,
at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til
rådighed i et anerkendt filformat.
De gældende begrænsninger med
hensyn til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet
videreføres, for så vidt angår
regnskabsmateriale, som alene opbevares i papirform. Det vil sige,
at regnskabsmateriale på papir for indeværende og
forrige måned kan opbevares i udlandet, ligesom interne og
eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele
opbevaringsperioden. Muligheden for at opbevare regnskabsmateriale
i Norden videreføres også.
Efter forslaget er det således et krav,
at virksomheden skal sørge for at opbevare
regnskabsmaterialet i overensstemmelse med bogføringslovens
bestemmelser samt give adgang her i landet til elektronisk
materiale, således at offentlige myndigheder til enhver tid
via f.eks. en computer med adgang til den udenlandske server kan
få adgang til materialet til brug for deres efterforsknings-
eller kontrolvirksomhed. Herudover skal virksomheden opbevare
eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle
nødvendige adgangskoder m.v. i Danmark, således at
offentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang til
materialet her i landet.
Formålet med at knytte de
pågældende betingelser til opbevaringen er at sikre, at
de danske efterforsknings- og kontrolmyndigheder kan få
adgang til det fulde regnskabsmateriale i Danmark.
I forbindelse med opbevaring af
regnskabsmateriale i andre lande end de nordiske må det
på den ene side konstateres, at det er erfaringen, at
materialet kan være vanskeligere at tilvejebringe, end hvis
det opbevares i Danmark. På den anden side bør man
tilgodese det altovervejende flertal af virksomheder, som gerne vil
overholde lovgivningen, og for hvem det kan være en
administrativ og økonomisk fordel at opbevare elektronisk
regnskabsmateriale i udlandet.
SKAT og SØIK vurderer, at det i praksis
ikke vil spille nogen rolle for myndighedernes arbejde, at
regnskabsmaterialet opbevares i udlandet, hvis ovennævnte
betingelser er opfyldt. Det vurderes således, at
efterforsknings- og kontrolhensynet tilgodeses, så
længe der er onlineadgang fra dansk adresse til det
elektroniske regnskabsmateriale uanset, hvor det opbevares.
Det forhold, at en virksomhed opbevarer
regnskabsmateriale i udlandet, begrænser ikke ansvaret for
den bogføringspligtige. Det er fortsat den
bogføringspligtiges ansvar, at regnskabsmaterialet opbevares
på betryggende vis i overensstemmelse med
bogføringsloven.
Straffebestemmelsen i § 16 ændres,
så den kommer til at omfatte de relevante bestemmelser som
følge af de foreslåede ændringer til §
12.
2.2.
Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet
2.2.1.
Gældende ret
Ifølge den gældende § 15,
stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden
lovgivning har ret til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige stiller alt til disposition, som er
nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet,
Myndigheden kan desuden forlange, at
regnskabsmaterialet uden vederlag udskrives i klarskrift, ligesom
myndigheden kan kræve, at regnskabsmateriale, der er affattet
på andre sprog end dansk, vederlagsfrit oversættes til
dansk.
I praksis udleveres kopi af regnskabsmateriale
fra virksomheder til offentlige myndigheder imidlertid overvejende
i elektronisk form efter konkret aftale med virksomhederne (for
eksempel på et USB-stik). Dette er hensigtsmæssigt
både for virksomhederne, som sparer omkostninger ved ikke at
skulle udskrive materialet på papir, og for myndighederne,
der får mulighed for effektivt at analysere virksomhedens
regnskabsdata.
2.2.2.
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at offentlige myndigheder
kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk
format.
Samtidig foreslås det, at myndighedernes
mulighed for at kræve oversættelse af
regnskabsmateriale, udelukkende skal gælde for
regnskabsmateriale, der er affattet på andre sprog end dansk
eller engelsk. Forslaget skal ses i lyset af den nylige
ændring af årsregnskabsloven (lov nr. 1367 af 10.
december 2013), der nu giver mulighed for, at årsrapporter
udarbejdes udelukkende på engelsk, jf.
årsregnskabslovens § 138, stk. 3.
Det foreslås desuden præciseret,
at myndighedernes adgang til materialet også gælder,
såfremt virksomheden opbevarer regnskabsmateriale hos
tredjemand.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vil medføre mindre
økonomiske og administrative besparelser for offentlige
myndigheder, da dispensationsordningen afskaffes.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Der vil være administrative lettelser
forbundet med forslaget, da virksomhederne ikke længere skal
søge om dispensation for at opbevare elektroniske data i
udlandet eller anvende cloud computing.
Koncerner vil få muligheder for
yderligere økonomiske besparelser i form af
stordriftsfordele ved for eksempel at samle koncernens
regnskabsfunktion ét sted/i et land.
Det estimeres, at der vil være
administrative lettelser i størrelsesordenen under 10.000
timer pr. år.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 22. august 2014 til den 19. september 2014
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen,
Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens
Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish
Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Danske Regioner, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor
Relations Forening - DIRF, Dansk Standard, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning - Videncenteret for Landbrug, Dansk
Management Råd, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Datatilsynet, De Samvirkende Købmændsforeninger (DSK),
Den Danske Aktuarforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det
Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske
Råds Sekretariat, Den Danske Dommerforening,
Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North,
Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter,
Foreningen Freelance Bogholdere, FSR - Danske Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for
indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG Markets
A/S, Handelshøjskolen i Aarhus, HK,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Investeringsforeningsrådet, IT-branchen, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KL,
Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns
Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen i
Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora -
foreningen for revision, økonomi og ledelse,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde
Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andelskasser,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet.
9. Sammenfattende skema | | | | | | | Positive
konsekvenser/mindre-udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget vil medføre mindre
økonomiske besparelser for offentlige myndigheder, da
dispensationsordningen afskaffes. | | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget vil medføre mindre
administrative besparelser for offentlige myndigheder, da
dispensationsordningen afskaffes. | | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Virksomhederne får mulighed for
besparelser i form af stordriftsfordele ved for eksempel at samle
koncernens regnskabsfunktion ét sted/i et land. | | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Der vil være administrative
lettelser, da virksomhederne ikke længere skal søge om
dispensation for at opbevare elektroniske data i udlandet eller
anvende cloud computing. Det estimeres, at der vil være
administrative lettelser under 10.000 timer pr. år. | | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Det foreslås, at bogføringslovens
§ 12 om opbevaring af regnskabsmateriale erstattes af en ny
affattelse af § 12. Der sondres i den nyaffattede § 12
mellem regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form og
regnskabsmateriale, der opbevares i papirform.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, fastslås det
overordnede princip om, at regnskabsmaterialet skal opbevares
således, at det uanset opbevaringsmåden uden
vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for
offentlige myndigheder m.fl., som har ret til at kræve
indsigt i regnskabsmaterialet i henhold til anden lovgivning. Dette
gælder også kuratorer, som i forbindelse med en
virksomheds konkurs kan kræve adgang til virksomhedens
regnskabsmateriale.
Det er i den forbindelse en betingelse, at
kontrol- og efterforskningsmyndighederne kan få adgang til
materialet. Kravet om adgang opfyldes ved, at den
bogføringspligtige giver online-adgang til det elektroniske
regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til
enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til
internettet kan få adgang til materialet til brug for deres
efterforsknings- eller kontrolvirksomhed. Det er i så fald
uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares
på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det
samme gør sig gældende, såfremt virksomheden
anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering
ikke er kendt.
Det foreslåede stk. 2 vedrører
opbevaring af regnskabsmateriale i elektronisk form, mens stk. 3-6
vedrører opbevaring af regnskabsmateriale i papirform.
Forslagets stk. 2
bestemmer ikke nærmere, hvilke former for elektroniske
medier, og på hvilken måde de kan anvendes, da
bestemmelsen bedst muligt skal kunne imødekomme
virksomhedernes ønsker og behov i forskelligartede
virksomheder nu og i fremtiden, ligesom bestemmelsen også
skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger. Der kan
eksempelvis være tale om såkaldte cloud
computing-løsninger m.m.
Cloud computing er karakteriseret ved, at en
applikation eller et system ikke er installeret på selve
computeren, men tilgås som en service via internettet.
Udbyderen af denne service kan placere de pågældende
data - i dette tilfælde regnskabsmaterialet - overalt i
verden.
Foruden de typiske eksempler som
økonomi- og salgssystemer kan også dataopbevaring
eller sikkerhedskopier (back-up) flyttes. Data kan ved cloud
computing således befinde sig på servere overalt i
verden uden kendt adresse.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter,
hvilke krav den bogføringspligtige skal opfylde, når
regnskabsmaterialet opbevares på et elektronisk medie. Den
foreslåede bestemmelse gælder, uanset om
regnskabsmaterialet opbevares elektronisk her i landet eller i
udlandet.
Kravene til opbevaring af regnskabsmaterialet
i det foreslåede stk. 2, nr. 1-3, svarer til kravene i den
gældende § 12, stk. 2, nr. 1-3. De gældende
bestemmelser vedrører dog kun opbevaring af
regnskabsmateriale i udlandet, mens de foreslåede
bestemmelser som nævnt gælder, uanset om
regnskabsmaterialet opbevares her i landet eller i udlandet.
I nr. 1 fastslås det, at
regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven. Det betyder, at lovens øvrige krav
til f.eks. registrering, dokumentation og opbevaringsperiode skal
overholdes, uanset om regnskabsmaterialet opbevares i udlandet.
I nr. 2 fastslås det, at den
bogføringspligtige til enhver tid skal kunne fremskaffe
materialet eller give adgang til dette her i landet. Den
bogføringspligtige skal til enhver tid kunne give adgang til
bogføringsmateriale i elektronisk form eller fremskaffe
materialet i papirform, jf. § 15.
I nr. 3 fastslås det, at den
bogføringspligtige skal opbevare eventuelle
systembeskrivelser m.v. samt eventuelle adgangskoder m.v. her i
landet. Det betyder, at systembeskrivelser og adgangskoder m.v.
skal forefindes i virksomheden, så f.eks. politiet ved
ransagning - evt. i udlandet eller online fra Danmark - kan skaffe
sig adgang til det materiale, som er opbevaret i udlandet, jf.
§ 15, hvorefter den bogføringspligtige skal stille alt,
hvad der er nødvendigt for fremfindingen, til rådighed
for offentlige myndigheder.
Det bemærkes, at det ikke i alle
tilfælde er nødvendigt at udarbejde en
systembeskrivelse. Når en virksomhed i sin bogføring
anvender et it-standardsystem, vil det i langt de fleste
tilfælde være tilstrækkeligt med de af
systemleverandøren udarbejdede systembeskrivelser. Dette
forudsætter dog, at de systembeskrivelser, som
systemleverandøren har udarbejdet, gør det muligt at
følge registreringerne, samt fremfinde og udskrive det
tilhørende regnskabsmateriale. Hvis en systembeskrivelse til
et standardsystem udelukkende oplyser om de muligheder, der
forefindes i systemet, men ikke, hvordan systemet konkret anvendes,
må virksomheden således selv udarbejde en
systembeskrivelse, der lever op til kravene om at gøre det
muligt at følge registreringerne, samt fremfinde og udskrive
det tilhørende regnskabsmateriale.
Den bogføringspligtige behøver
således typisk ikke at udarbejde sådanne individuelle
beskrivelser, hvis virksomheden anvender et standardsystem uden
væsentlige tilretninger.
Det foreslåede nr. 4 er nyt. Det
foreslås, at den bogføringspligtige skal sørge
for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller
stilles til rådighed i et anerkendt filformat. Med klarskrift
forstås en udskrivning på papir eller mikrofilm i et
læsbart format på en struktureret og overskuelig,
entydig og forståelig måde. Anerkendt filformat kan
eksempelvis være xml, csv eller lignende.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
forslagets § 1, nr. 2, til ændring af § 15, stk. 3,
hvor det foreslås, at myndigheden kan forlange at få
regnskabsmaterialet udleveret elektronisk eller indsendt digitalt,
hvis det opbevares i elektronisk form. Materialet skal
således udleveres eller indsendes i et filformat, der kan
benyttes af offentlige myndigheder i deres kontrol- og
efterforskningsarbejde.
I § 12, stk.
3, foreslås det, at regnskabsmateriale, der ikke
opbevares elektronisk, som udgangspunkt skal opbevares i papirform
her i landet.
At regnskabsmateriale i papirform som
udgangspunkt skal opbevares her i landet, betyder imidlertid ikke,
at bogføringen skal ske her i landet, hvis blot den
bogføringspligtige overholder kravet om at opbevare
regnskabsmaterialet her i landet.
Hvis den bogføringspligtige
ønsker at opbevare regnskabsmaterialet i både
papirform og elektronisk form, kan materialet i papirform uden
videre opbevares i udlandet, så længe der er adgang til
det elektroniske materiale i henhold til § 15, og materialet i
øvrigt opbevares i overensstemmelse med denne lov.
I § 12, stk.
4, foreslås det, at der i bogføringsloven
indsættes regler om opbevaring af regnskabsmateriale i de
nordiske lande. Regler herom er i dag fastsat i
bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006, udstedt med
hjemmel i den gældende § 12, stk. 5. Derved lettes
overblikket over reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale.
Af bekendtgørelsen fremgår det,
at regnskabsmateriale kan opbevares i Finland, Island, Norge eller
Sverige forudsat, at den bogføringspligtige sørger
for, at 1) regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven, 2) regnskabsmaterialet til enhver tid kan
fremskaffes, og 3) eventuelle beskrivelser af benyttede systemer
m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. opbevares
her i landet, således at offentlige myndigheder til enhver
tid kan få adgang til materialet, jf. lovens § 15.
Bekendtgørelsen vedrører
både opbevaring af regnskabsmateriale, som opbevares
elektronisk og i papirform. Den
foreslåede § 12, stk. 4, vedrører alene
opbevaring af regnskabsmateriale i papirform. Opbevaring af
regnskabsmateriale i elektronisk form er omfattet af den
foreslåede § 12, stk. 2, der gælder uanset, om
regnskabsmaterialet opbevares her i landet eller i udlandet.
Det foreslåede stk.
5 viderefører det gældende stk. 2 med den
ændring, at forslagets stk. 5 alene gælder for
regnskabsmateriale, som opbevares i papirform. Det gældende
stk. 2 omfatter både regnskabsmateriale, der opbevares
elektronisk og i papirform.
Ifølge henvisningen i det
foreslåede stk. 5 til stk. 2, nr. 1-2, kan regnskabsmateriale
i papirform for indeværende og forrige måned opbevares
i udlandet, såfremt materialet opbevares i overensstemmelse
med bogføringsloven, og den bogføringspligtige til
enhver tid kan fremskaffe materialet. Det foreslåede stk. 5
er en særlig undtagelsesregel for indeværende og
forrige kalendermåneds regnskabsmateriale. Beregningen af
indeværende og forrige kalendermåned skal ske i forhold
til transaktionstidspunktet. Formålet er at lette
virksomhedernes mulighed for at få foretaget bogføring
i udlandet, f.eks. hos en udenlandsk koncernforbunden virksomhed, i
forbindelse med udlicitering af bogføringsaktiviteter eller
ved lignende hensigtsmæssige og naturlige
foranstaltninger.
Opbevaring af regnskabsmateriale i
Grønland og på Færøerne betragtes i denne
forbindelse som opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet.
Det foreslåede stk.
6 viderefører det gældende § 12, stk. 3
med den ændring, at det foreslåede stk. 6 alene
gælder for regnskabsmateriale, som opbevares i papirform.
Forslagets stk. 6 er en særregel vedrørende
regnskabsmateriale for en dansk virksomheds udenlandske
aktiviteter.
Forslagets stk. 6 indebærer, at interne
og eksterne bilag for de pågældende aktiviteter dog kan
opbevares i det pågældende udland i hele
opbevaringsperioden på 5 år, jf.
bogføringslovens § 10, uanset, om bilagene er en del af
kontrolsporet. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der
dokumenterer registreringernes rigtighed, jf.
bogføringsloven § 4, stk. 2. Desuden kan virksomheden
opbevare alt øvrigt regnskabsmateriale for sine udenlandske
aktiviteter i det pågældende udland for
indeværende og de seneste 3 kalendermåneder.
Udenlandske aktiviteter behøver ikke
nødvendigvis at være selvstændige aktiviteter,
dvs. med ret til at disponere og indgå bindende aftaler
på den danske virksomheds vegne. Dette indebærer, at
f.eks. filialer i udlandet, joint-ventures,
repræsentationskontorer, salgskontorer, agenturer eller
kontorer, der udøver reklameaktiviteter i udlandet på
vegne af en dansk virksomhed, efter forslaget vil være
udenlandsk aktivitet.
I forbindelse med opbevaring af
regnskabsmateriale gælder lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af persono?p?l?ysninger (persondataloven) blandt
andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist
foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for
information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
I det omfang der er tale om personoplysninger, skal behandlingen
heraf ske under iagttagelse af persondatalovens kapitel 11. Det
betyder blandt andet, at virksomheder, der opbevarer
personoplysninger hos en databehandler, skal indgå en
skriftlig databehandleraftale med den pågældende
databehandler, jf. persondatalovens § 42, stk. 2.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal
den dataansvarlige og databehandleren træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab,
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41,
stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr.
528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.
Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne
kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende
ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til
personoplysninger.
Derudover skal overførsel af
personoplysninger, som defineret i persondatalovens § 3, nr.
9, ske under iagttagelse af lovens § 27. I den forbindelse
skal det nævnes, at Grønland betragtes som et usikkert
tredjeland og Færøerne som et sikkert tredjeland.
Det bemærkes desuden, at
overførsel af personoplysninger til såvel usikre som
sikre tredjelande i visse tilfælde kræver tilladelse
fra Datatilsynet, jf. lovens § 50, stk. 2.
Det foreslås, at den gældende
§ 12, stk. 4, som giver virksomhederne mulighed for at
ansøge om dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i
udlandet i særlige tilfælde, ikke videreføres.
Baggrunden for dette er, at de foreslåede lempelser med
hensyn til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, jf.
forslagets § 12, stk. 2, afspejler den nuværende
dispensationspraksis. Der er derfor ikke længere behov for
dispensationsmuligheden. Som en konsekvens heraf foreslås det
ligeledes, at den gældende § 12, stk. 6, hvorefter
Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af den
gældende § 12, stk. 4, kan indbringes for
Erhvervsankenævnet, heller ikke videreføres.
Til nr.
2
Det foreslås, at § 15, stk. 1,
ophæves og erstattes af et nyt stk. 1, stk. 2 og stk. 3. De
gældende stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 4 og 5.
§ 15, stk. 1,
vedrører offentlige myndigheders adgang til at kræve
indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale i
henhold til anden lovgivning. Efter denne bestemmelse kan den
pågældende offentlige myndighed forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er
nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet til disposition samt indsender eller udleverer
materialet, når myndigheden anmoder herom.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, 1.
og 2. pkt. ændres således, at der ikke længere er
krav om, at regnskabsmaterialet altid skal udleveres til
myndigheder i klarskrift.
Det er vigtigt at bemærke, at lovens
§ 15 ikke indeholder en selvstændig hjemmel for
myndighederne til at få adgang til regnskabsmaterialet.
Bestemmelsen har således kun virkning, hvis myndighederne i
henhold til anden lovgivning eller ved retskendelse har ret til
regnskabsmaterialet. Forslaget giver derfor i sig selv ikke ret til
f.eks. at fjerne regnskabsmaterialet fra virksomheden.
Ifølge den nuværende formulering
i bogføringslovens § 15 kan myndighederne kræve,
at regnskabsmateriale (bortset fra eksterne bilag), som er affattet
på andre sprog end dansk, oversættes vederlagsfrit til
dansk.
§ 15, stk. 1, 3. pkt. ændres
således, at myndighederne fremover kun kan kræve
vederlagsfri oversættelse af regnskabsmaterialet, hvis det er
affattet på andre sprog end dansk og engelsk. Ændringen
sker set i lyset af den nylige ændring af
årsregnskabslovens § 138, stk. 3, der tillader
udarbejdelse af årsrapporter på dansk eller
engelsk.
Samtidig indsættes et nyt § 15, stk. 2, som præciserer, at
myndighedernes adgang til regnskabsmaterialet også
gælder, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand.
Her tænkes især på situationer, hvor det
elektroniske regnskabsmateriale opbevares hos koncernforbundne
virksomheder i udlandet, et shared service center (et center for
fælles tjenester i en organisation, f.eks. en
koncernfælles regnskabsfunktion) eller i en
cloud-løsning. Det skal præciseres, at det fortsat er
den bogføringspligtiges ansvar, at opbevaringen af
materialet sker i overensstemmelse med denne lov.
Der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter
en myndighed kan forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveres i elektronisk format eller indsendes
digitalt til myndigheden. Det er myndigheden, der beslutter,
hvorvidt regnskabsmaterialet skal udleveres eller indsendes. Ved
elektronisk format forstås et anerkendt filformat som xml,
csv eller lignende. De offentlige myndigheder kan således
få udleveret komma-separerede filer eller lignende, som er
lette at anvende til at analysere virksomhedens regnskabsdata i
forbindelse med en kontrol. Henvisningen til § 1a
indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler
vedrørende digital kommunikation mellem myndighederne og
virksomhederne i forbindelse med myndighedernes adgang til
elektronisk regnskabsmateriale.
Til nr.
3
Straffebestemmelsen i
§ 16, stk. 1, foreslås ændret som
følge af den foreslåede ændring af § 12.
Dermed strafbelægges forpligtelserne vedrørende
opbevaring af regnskabsmaterialet både for elektronisk
opbevaring og opbevaring i fysisk form.
Det bemærkes, at en overtrædelse
af reglerne i den foreslåede § 12, som fører til,
at regnskabsmaterialet i påkommende tilfælde ikke
bliver gjort tilgængeligt her i landet for offentlige
myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har
krævet indsigt i regnskabsmaterialet, i almindelighed som
følge af de potentielle skadevirkninger vil være en
alvorlig overtrædelse og ikke en overtrædelse af
ordensmæssig karakter. Der bør derfor i givet fald i
almindelighed udmåles en følelig bøde, hvor der
også kan tages hensyn til virksomhedens størrelse
(omsætning).
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den
1. marts 2015, således at virksomheder fra denne dato vil
kunne opbevare regnskabsmateriale i udlandet, hvis de opfylder
betingelserne i § 12. Det bemærkes, at det ikke kun er
nyt elektronisk regnskabsmateriale, der vil kunne opbevares i
udlandet fra den 1. marts 2015, men også elektronisk
regnskabsmateriale fra før denne dato, som tidligere har
været opbevaret i Danmark
Til § 3
Territorialafgrænsningsbestemmelsen
angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde, der som
udgangspunkt ikke omfatter Grønland og
Færøerne.
Loven kan dog sættes helt eller delvist
i kraft på Grønland ved kongelig anordning med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I bogføringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret
ved § 62 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 og § 5 i lov nr.
1231 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. § 12, ophæves og i stedet
indsættes: | | | | § 12.
Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk.
2-5. | | Ȥ 12.
Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan
måde, at det uden vanskeligheder kan gøres
tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl.,
som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve
indsigt i regnskabsmaterialet. | Stk. 2.
Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned
kan opbevares i udlandet, hvis den bogføringspligtige 1) sørger for at opbevare
materialet i overensstemmelse med denne lov, 2) til enhver tid kan fremskaffe
materialet og 3) opbevarer eventuelle beskrivelser af
benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige
adgangskoder m.v. i Danmark, således at offentlige
myndigheder til enhver tid er i stand til at skaffe sig adgang til
materialet, jf. § 15. Stk. 3. Interne
og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele
opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan under de samme betingelser opbevares i det
pågældende udland for indeværende og de
foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3.
finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde
efter forudgående ansøgning tillade, at bestemmelserne
i stk. 1-3 helt eller delvis fraviges. Stk. 5. Uanset
stk. 1-4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler
om, at regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning
kan opbevares i udlandet. Stk. 6.
Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
medfør af stk. 4 kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. | | Stk. 2.
Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk form her i landet
eller i udlandet, hvis den bogføringspligtige 1) opbevarer regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med denne lov, 2) til enhver tid kan fremskaffe
materialet og give adgang til dette her i landet, 3) opbevarer eventuelle beskrivelser af
benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige
adgangskoder m.v. her i landet og 4) sørger for, at
regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller stilles til
rådighed i et anerkendt filformat. Stk. 3. Hvis
regnskabsmaterialet ikke opbevares elektronisk, skal det opbevares
i papirform her i landet, jf. dog stk. 4-6. Stk. 4.
Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i Finland, Island,
Norge eller Sverige. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder
tilsvarende anvendelse. Stk. 5.
Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned
kan opbevares i papirform i udlandet. Bestemmelserne i stk. 2, nr.
1-2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Interne
og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan opbevares i papirform i det pågældende
udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i
udlandet kan under de samme betingelser opbevares i papirform i det
pågældende udland for indeværende måned og
de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1
og 2, finder tilsvarende anvendelse. « | | | | | | 2. § 15, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes: | § 15. En
offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden
lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er
nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet, til disposition. Endvidere kan myndigheden
forlange, at regnskabsmaterialet uden vederlag udskrives i
klarskrift, herunder at registreringer i fremmed valuta, herunder
euro, omregnes til danske kroner. Er regnskabsmaterialet, bortset
fra eksterne bilag, affattet på andre sprog end dansk, kan
myndighederne kræve, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit oversætter dette til dansk. Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog altid indhente relevant
regnskabsmateriale. Stk. 3. Den
bogføringspligtige skal efterkomme en myndigheds anmodning
efter stk. 1 hurtigst muligt. Vedrører anmodningen
regnskabsmateriale for aktiviteter i udlandet, skal den
bogføringspligtige efterkomme anmodningen senest en
måned efter, at den pågældende myndighed anmoder
herom. | | Ȥ 15.
En offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden
lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er
nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet, til disposition, samt at regnskabsmaterialet
indsendes eller udleveres, når myndigheden anmoder herom.
Endvidere kan myndigheden forlange, at registreringer i fremmed
valuta, herunder euro, omregnes til danske kroner. Er
regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag, affattet på
andre sprog end dansk eller engelsk, kan myndighederne kræve,
at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter
dette til dansk eller engelsk. Stk. 2. Den i
stk. 1 fastsatte adgang til regnskabsmaterialet gælder
også, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos
tredjemand. Stk. 3.
Opbevares regnskabsmaterialet i elektronisk form, kan en myndighed
forlange, at regnskabsmaterialet udleveres i et anerkendt filformat
i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt
filformat i henhold til regler, der er udstedt i medfør af
§ 1 a.« Stk. 2 bliver herefter til stk. 4. Stk. 3 bliver herefter til stk. 5. | | | | § 16.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes overtrædelse af §§ 6-10, § 12, stk.
1-3, og §§ 13-15 med bøde. Stk. 2. I
forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år. | | 3. I § 16, stk. 1, ændres »§
12, stk. 1-3« til: »§ 12, stk. 1-6« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. marts
2015 | | | | | | § 3 | | | | | | »Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.« | | | |
|