Skriftlig fremsættelse (5. november
2014)
Justitsministeren
(Mette Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste
m.v.)
(Lovforslag nr. L 50)
Formålet
med lovforslaget er at revidere reglerne om samfundstjeneste med
henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som
alternativ til ubetinget fængsel.
Formålet
med samfundstjeneste er overordnet set så vidt muligt at
begrænse anvendelsen af frihedsberøvelse som straf.
Dette bidrager til, at lovovertrædere undgår at blive
udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et
fængsel.
Samfundstjenesteordningen fungerer i dag grundlæggende godt
og har gennem en længere årrække vist sit
værd som et velegnet alternativ til ubetinget
fængsel.
Anvendelsen af
samfundstjeneste har ikke haft negative konsekvenser i
kriminalpræventiv henseende. I de sager, hvor
samfundstjeneste er en egnet strafform, kan den
generalpræventive effekt ikke antages at være mindre
end for ubetinget fængsel. Og de foreliggende
undersøgelser viser en forbedret individualpræventiv
virkning af samfundstjeneste sammenlignet med ubetinget
fængsel, idet tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) er
lavere ved samfundstjeneste set i forhold til ubetinget
fængsel.
Der
lægges på denne baggrund med lovforslaget op til, at
samfundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af
kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således
tillægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om
samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet
brug af samfundstjeneste på straffelovens område
bør navnlig komme på tale ved
førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af
organiseret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af
samfundstjeneste vil bl.a. omfatte visse sager vedrørende
simpel vold.
Samtidig
foreslås der for de lidt længere straffe på mere
end 3 måneders fængsel indført en ordning,
hvorefter ny kriminalitet i den fastsatte prøvetid
udløser en reststraf svarende til en tredjedel af den
betingede fængselsstraf ifølge dommen til
samfundstjeneste, når samfundstjenesten er udført. Det
betyder, at ny kriminalitet i prøvetiden straffes
hårdere end i dag.
Endvidere
foreslås det med henblik på at øge brugen af
samfundstjeneste, at op til en tredjedel af samfundstjenesten efter
kriminalforsorgens bestemmelse skal kunne bestå i deltagelse
i et særligt behandlings- eller uddannelsesprogram.
Lovforslaget
indeholder herudover visse forslag til forenkling,
præcisering eller mindre justering af reglerne
vedrørende samfundstjeneste eller vedrørende
betingede domme generelt.
Vedrørende samfundstjeneste foreslås der en vejledende
omregningstabel for forholdet mellem fængselsstraffens
længde og timetallet og længstetiden for
samfundstjeneste. Det vil give større ensartethed i, hvor
mange timers samfundstjeneste domfældte skal
udføre.
Endvidere
foreslås det at lovfæste, at den ubetingede del af en
dom med vilkår om samfundstjeneste, hvor en del af
fængselsstraffen er ubetinget og en del betinget
(kombinationsdom), højst må udgøre en tredjedel
af den samlede straf. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
der ikke kan ske prøveløsladelse fra den ubetingede
del af en kombinationsdom.
Det
foreslås desuden, at varetægtsfængsling skal
afkortes i det idømte timetal for samfundstjeneste.
Endelig
foreslås det, at samfundstjeneste også skal kunne
udføres hos private erhvervsvirksomheder.
Vedrørende betinget dom generelt foreslås det at
afskaffe muligheden for at idømme betinget dom uden
straffastsættelse. Det indebærer, at en betinget dom
fremover altid skal indeholde en udmålt fængselsstraf.
Dette gælder både for domme med og uden vilkår om
samfundstjeneste.
Endvidere
foreslås det at afskaffe muligheden for at idømme
betinget bøde.
Lovforslaget
bygger på Straffelovrådets betænkning nr.
1545/2014 om samfundstjeneste mv.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.