Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven,
opkrævningsloven og forskellige andre love
(Hurtig afslutning i visse klagesager,
omkostningsgodtgørelse i retssager,
dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag,
restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder,
forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 545 af 26. maj 2010 og
senest ved § 1 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 2, og § 55, stk. 1, nr. 3, ændres
»skatteministeren« til:
»Skatteministeriet«.
2. I
§ 13, stk. 3, udgår
»afgørelse vedrørende afvisning af en indkommet
klage eller«.
3. § 35 a,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Hvis den
myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af
klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de
almindelige frister for genoptagelse af myndighedens
afgørelse efter denne lov genoptage og ændre
afgørelsen, hvis klageren er enig heri.«
4. I
§ 40, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Skatteministeren« til:
»Skatteministeriet«.
5. I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »den øverste administrative
klageinstans« til: »klageinstansen«.
6. § 48,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er
der forløbet mere end 6 måneder efter den
påklagede afgørelses indbringelse for den
administrative klageinstans, kan afgørelsen dog indbringes
for domstolene, selv om klageinstansen endnu ikke har truffet en
afgørelse. Det gælder dog ikke, hvis klageren fra
skatteankeforvaltningen har modtaget en sagsfremstilling med
oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter
skatteankeforvaltningens vurdering fører til, jf. § 35
d, stk. 1, 2 eller 4, eller hvis klageren i øvrigt i
forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om den
afgørelse, som sagens oplysninger efter
skatteankeforvaltningens vurdering fører til.«
7. I
§ 48, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »den endelige administrative instans« til:
»klageinstansen«.
8. § 52,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de
godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne
ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af
at told- og skatteforvaltningen forelægger en
afgørelse truffet af et skatteankenævn for
Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller
Skatteministeriet indbringer en skatterådsafgørelse
for Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller
Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af
skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn, et motorankenævn eller
Landsskatteretten for domstolene eller Skatteministeriet anker en
dom til højere instans. Godtgørelse efter 1. pkt.
ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes til sagens behandling ved den
pågældende administrative klageinstans eller
domstolsinstans. Dog ydes godtgørelse også for
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der
er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når
udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne
afgørelse og er nødvendige for at gennemføre
den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den
skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der
dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved
hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har
taget stilling til det spørgsmål i klagen eller
retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de
almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne
hjemvisningsinstans.«
9. § 52,
stk. 3 og 4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 3. Udgifter,
der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter §
47 i forbindelse med en sag for et skatteankenævn,
Landsskatteretten, Skatterådet eller skatteankeforvaltningen,
kan godtgøres fuldt ud.
Stk. 4. Afgørelse
af, om udgifter som nævnt i stk. 3, der vil blive afholdt,
skal godtgøres fuldt ud, træffes af:
1) Told- og
skatteforvaltningen i en sag for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen i en sag for skatteankeforvaltningen, et
skatteankenævn eller Landsskatteretten.
Stk. 5. Afgørelse
af, om udgifter som nævnt i stk. 3, der er afholdt, skal
godtgøres fuldt ud, træffes af
skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, Landsskatteretten
eller Skatterådet i en sag for myndigheden, jf. dog stk.
6.
Stk. 6. Afgørelse
efter stk. 5 kan træffes af:
1) Told- og
skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet.
2)
Skatteankeforvaltningen som sekretariat for Landsskatteretten eller
et skatteankenævn.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og
8.
10.
Efter § 52 indsættes:
Ȥ 52
A. Godtgørelse for godtgørelsesberettigede
udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller
§ 55, som ikke er afsluttet, ydes den
godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52,
stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. §
57, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«
11. I
§ 54, stk. 1, nr. 6, udgår
»påklages eller«.
12. I
§ 55, stk. 1, nr. 5, ændres
»EF-Domstolen« til: »EU-Domstolen«.
13. I
§ 55, stk. 2, udgår »,
når sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen
efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk.
3«.
14. I
§ 55, stk. 3, indsættes
efter »nr. 1-4,«: »ved domstolsprøvelse af
afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn eller
et motorankenævn har truffet afgørelse,«.
15. I
§ 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Endelig
ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i
en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er
godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte
knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er
nødvendige for at gennemføre den. Hjemvises en sag
som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller
afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke
omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved
hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har
taget stilling til det spørgsmål i klagen eller
retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de
almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne
hjemvisningsinstans.«
16. § 57,
stk. 4 og 5, affattes
således:
»Stk. 4. Er
godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som
efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den
godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis
udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af kravet, jf.
§ 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte
godtgørelsesbeløb. Den, der efter 1. pkt. skal
tilbagebetale godtgørelsen, har ret til henstand, hvis
afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling
påklages eller indbringes for domstolene.
Stk. 5. Er der
tilbagebetalt godtgørelse efter stk. 4, 1. pkt., og findes
det tilbagebetalte beløb senere at være blevet
opkrævet med urette, udbetales beløbet med en rente.
Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk.
3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling
af det opkrævede godtgørelsesbeløb.«
§ 2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 21 i lov
nr. 551 af 18. juni 2012 og § 7 i lov nr. 603 af 12. juni 2013
og senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »underholdsbidrag«: », idet
private krav dog dækkes forud for offentlige krav«.
2. I
§ 4 a, 1. pkt., indsættes
efter »særskilt lønindeholdelse af beløb
til dækning af«: »biblioteksgebyrer med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger,«.
3. I
bilag 1 indsættes som nr. 32-35:
»32) Krav
på tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19.
33)
Biblioteksgebyrer.
34) Bibliotekers
krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner
har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit hjemlån.
Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt
kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for
udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det
pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved
aflevering af lånte materialer.
35) Fordringer, der
udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for
en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved
fraflytning.«
§ 3
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, indsættes efter
1. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen
skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden
registreringsforholdet som nævnt i 1. pkt., inddrages tillige
virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden
inden for den frist, der er anført i 3. pkt., meddeler told-
og skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer
ønskes opretholdt.«
2. I
§ 4, stk. 3, 2. pkt., der bliver
3. pkt., indsættes efter »registreringen«:
»eller registreringerne«.
3. I
§ 4, stk. 3, indsættes efter
3. pkt., der bliver 4. pkt.:
»Hvis told- og skatteforvaltningen efter 2.
pkt. oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer tillige
inddrages, oplyses i meddelelsen endvidere, at virksomheden inden
for fristen i 3. pkt. skal give told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom, såfremt de øvrige registreringer
ønskes opretholdt.«
4. I
§ 4, stk. 3, 4. pkt., der bliver
6. pkt., indsættes efter »registreringen«:
»eller registreringerne«.
5. To
steder i § 11, stk. 1, nr. 1, og i
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »bidrag«: », herunder
restskat«.
6. I
§ 11, stk. 1, nr. 1, litra a,
ændres »25.000 kr.« til: »50.000
kr.«
7. § 11,
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Pålæg kan dog kun gives, hvis en
fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt
driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller
direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden
for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller har været filialbestyrer
i en anden virksomhed, der har påført staten et samlet
tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har
skabt en usikret restance til told- og skatteforvaltningen på
mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og
bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den
anden virksomhed.«
8. I
§ 11, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »3-måneders-periode«:
»samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den
eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet
uregistreret«.
9. I
§ 11, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »drift«: », og restancer
vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter
m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er
blevet afmeldt fra registreringen«.
10. I
§ 11, stk. 13, indsættes
efter »lov«: », og, for så vidt angår
enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder
restskat, der vedrører virksomhedens drift«.
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106
af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 789 af
28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i
lov nr. 1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften før § 47 udgår »her i
landet«.
2. I
§ 49, stk. 1, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Muligheden for registrering gælder
også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet,
og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som
alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der
hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan
ikke registreres.«
3. I
§ 57 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Er en
virksomheds registrering efter dette kapitel blevet inddraget af
told- og skatteforvaltningen, skal virksomhedens angivelse efter
stk. 1 foretages senest 14 dage efter meddelelsen om
inddragelsen.«
§ 5
I forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1622 af 26. december 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 18, stk. 4, indsættes
efter »m.v.«: »eller modregning.«
2. I
§ 19, stk. 6, indsættes som
3. pkt.:
»Er forældelsen afbrudt ved
underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18, stk.
4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da
afgørelsen om modregning træffes.«
§ 6
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som
ændret senest ved lov nr. 1616 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 23, 1. pkt.,
ændres »restanceinddrivelsesmyndigheden« til:
»kommunalbestyrelsen«.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 4, nr. 3,
træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 5
træder i kraft den 1. marts 2015.
Stk. 4. § 1, nr. 3,
har virkning for klager, som indgives til skatteankeforvaltningen
den 1. januar 2014 eller senere. Endvidere har bestemmelsen
virkning for klager, som er blevet indgivet efter tidligere
gældende regler, og hvorom et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn, et motorankenævn eller
Landsskatteretten før den 1. januar 2014 endnu ikke har
truffet afgørelse.
Stk. 5.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 6, har virkning for sager, hvor
klageren modtager oplysninger om den afgørelse, som sagens
oplysninger efter skatteankeforvaltningens vurdering fører
til, den 1. januar 2015 eller senere.
Stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 1. og 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, samt § 1, nr. 11 og
14, har virkning fra og med den 1. januar 2014.
Stk. 7.
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 55, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for sager,
som påklages til en administrativ klageinstans eller
indbringes for domstolene den 1. januar 2015 eller senere.
§ 8
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 5 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 6 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.