L 42 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love.

(Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 11-12-2014

Afgivet: 11-12-2014

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2014

20141_l42_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2014

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget, herunder 1 om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2014 og var til 1. behandling den 25. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. juni og 15. august 2014 disse udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, SAU alm. del - bilag 223 og 239. Den 30. oktober og 20. november 2014 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Rådet for Socialt Udsatte.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, EL, SF, LA og KF) vil stemme for det af DF under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af DF under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Såfremt lovforslaget bliver delt, vil mindretallet stemme for de under A og B nævnte lovforslag og de af DF under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (V, EL, SF, LA og KF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.)« omfattende §§ 1-3 og 5-7, § 8, stk. 1-7, og § 9.

B. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Betingelse for tredjemandstilskud)« omfattende § 4, § 8, stk. 1 og 8, og § 9, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 8

2) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring]

Til § 9

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (V, EL, SF, LA og KF:

3) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ønsker Dansk Folkeparti at udskille spørgsmålet om ændring af ligningsloven (Betingelse for tredjemandstilskud) af lovforslaget. Det giver Dansk Folkeparti mulighed for at stemme for den resterende del af lovforslaget om hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 42

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2
Høringsbrev, fra Skatteministeriet
3
Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
4
Fortroligt dokument
5
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 2/12-14 fra Rådet for Socialt Udsatte
8
Fortroligt dokument
9
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor princippet om »no-cure-no-pay« ikke kan støttes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor ofte konstruktionen som den i SKM2007. 99. LSR nævnte er forekommet i praksis i perioden 2008-2014, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det er en forudsætning for skattepligt efter lovforslagets § 4, at tilskudsyderen også har udført den rådgivende bistand i sagen (som i SKM2007. 99. LSR), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvilket skatteprovenu der forventes i relation til indførelsen af skattepligt i henhold til lovforslagets § 4 isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorfor man nu med lovforslagets § 4 retter konsekvenserne mod modtageren af rådgivningen og ikke rådgiveren, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om der med indførelsen af beskatning i henhold til lovforslagets § 4 vil blive ført færre sager mod SKAT/Skatteministeriet ved Landsskatteretten og domstolene, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om baggrunden for, at en tilskudsmodtager ikke skal beskattes, hvis dennes rådgiver betales efter timetakst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorfor det er honorarets betalingstidspunkt og ikke tidspunktet for arbejdets udførelse, der er det afgørende for, om der opstår skattepligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om man ikke er bange for, at en række sager, der ellers viser sig fuldt ud berettigede, ikke bliver ført, hvis der indføres skattepligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at oplyse, hvornår, hvordan og af hvem Skatteministeriet blev gjort opmærksom på, at no-cure-no-pay-princippet skulle laves om, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
MFU spm. om at oplyse, om en advokatafregning vil blive opfattet som et honorar, der udgør »en andel af den økonomiske gevinst«, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-14 fra Rådet for Socialt Udsatte, til skatteministeren, og ministerens svar herpå