Fremsat den 30. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

(Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier)

§ 1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 14. august 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes efter »§ 13, stk. 1, nr. 2,«: »og stk. 2,«.

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 5 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende ændring:

1. § 65, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Uanset 1. pkt. kan der af udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med de nedsatte satser kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.«

§ 3

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 13, stk. 3-8« til: »§ 13, stk. 4-9«.

§ 4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbytter af skattefri porteføljeaktier, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet, jf. dog 2. og 3. pkt. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Stk. 1, nr. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

2. I § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, »stk. 3-9« til: »stk. 4-10«.

3. I § 13, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., § 13, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., § 13, stk. 5, 6. pkt., der bliver stk. 6, 6. pkt., § 13, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 7, 4. pkt., og § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 2, 1. pkt.,« til: »stk. 3, 1. pkt.,«

4. I § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., § 13, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., § 13, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., og § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

5. I § 13, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

6. I § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., og § 13, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 7, 4. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

7. I § 13, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., og § 13, stk. 7, 4. pkt., der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »stk. 3, 5 og 6« til: »stk. 4, 6 og 7«.

8. I § 13, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«.

9. I § 13, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 4-9«.

10. I § 13 F, stk. 8, ændres »§ 13, stk. 3-9,« til: »§ 13, stk. 4-10,«.

§ 5

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som ændret ved § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 925 af 18. september 2012, § 15 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 3-9« til: »§ 13, stk. 4-10«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. §§ 1 og 3-5 har virkning for udbytter, der udloddes fra og med den 1. januar 2015.

Stk. 3. § 2 har virkning for udbytter, der udloddes fra og med den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået en aftale om en vækstpakke indeholdende en række initiativer rettet mod bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v.

De enkelte dele af aftalen er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Dette lovforslag vedrører lempelse af udbyttebeskatningen. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har tilsluttet sig dette initiativ.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Det skal være lettere at tiltrække risikovillig kapital. Aftaleparterne bag denne del af aftalen om Vækstpakke 2014 vil derfor lempe selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Hensigten med forslaget er at tilskynde til, at flere selskaber investerer i unoterede porteføljeaktier.

Det foreslås at gennemføre en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskabsaktionærer. Lempelsen vil omfatte udbytte fra alle unoterede porteføljeaktier, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, og dermed kan afstås skattefrit. Lempelsen indebærer, at alene 70 pct. af udbytterne medregnes ved opgørelsen af danske selskabers skattepligtige indkomst i modsætning til gældende regler, hvor 100 pct. medregnes. Dermed reduceres den reelle beskatning fra 24,5 pct. i 2014 til 16,45 pct. i 2015 og 15,4 pct. i 2016. Lempelsen vil desuden sikre en ligestilling af danske og udenlandske investorer.

3. Gældende ret

Før skattereformen i 2009 var selskaber m.v. skattepligtige af aktieavancer og havde fradrag for tab på aktier, der var ejet i mindre end 3 år. Avancer på aktier ejet i 3 år eller mere var derimod skattefri, og tab var ikke fradragsberettigede. Disse regler fandt anvendelse generelt og således også på avancer og tab på unoterede porteføljeaktier. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnede selskaber 66 pct. af udbyttebeløbet på porteføljeaktier.

I forbindelse med Forårspakke 2.0 i 2009 blev beskatningen af porteføljeaktier strammet på to punkter som led i harmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. Dels indførtes fuld skattepligt af udbytter, og dels indførtes fuld skattepligt af avancer. Dette skete som led i finansiering af bl.a. en reduktion af marginalskatten på arbejdsindkomst (afskaffelse af mellemskatten og højere topskattegrænse).

Indførelse af fuld beskatning af avancer og udbytter fra unoterede porteføljeaktier blev efterfølgende genstand for betydelig kritik for at skabe en barriere for kapitaltilførsel til mindre virksomheder (og blev omtalt som den såkaldte »iværksætterskat«). Iværksætterskatten blev som led i skattereformen i 2012 fjernet i form af skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier.

De gældende regler for beskatning af selskabers unoterede porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C indebærer, at avancer på unoterede porteføljeaktier er skattefri, og udbytter på unoterede porteføljeaktier er skattepligtige.

Danske selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, og udenlandske selskaber, der har et fast driftssted i Danmark, og hvor aktierne er tilknyttet det faste driftssted, beskattes fuldt ud af udbytter på unoterede porteføljeaktier. Dette medfører en beskatning med selskabsskattesatsen på 24,5 pct. for indkomståret 2014. Selskabsskattesatsen er nedsat til 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår. Fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven beskattes på tilsvarende måde.

Kildebeskatningen af udenlandske selskaber, der beskattes af udbytter fra danske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er nedsat til 15 pct., når det udenlandske selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det danske selskab. Den nedsatte sats finder alene anvendelse, når der eksisterer en aftale om udveksling af skatteoplysninger mellem den fremmede stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet er hjemmehørende, og Danmark.

Endelig fremgår det af kildeskattelovens § 65, stk. 6, at danske porteføljeselskaber skal indeholde 22 pct. i kildeskat af udbytte af aktier til danske selskaber og fonde.

4. Lovforslaget

Det foreslås, at danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark alene skal medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen af beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier foreslås at finde tilsvarende anvendelse på beskatningen af fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Nedsættelsen af udbyttebeskatningen sikrer, at beskatningen af danske investorer (stort set) svarer til den danske kildebeskatning på udenlandske investorers udbytter fra danske unoterede porteføljeaktier.

Det foreslås, at de omfattede unoterede porteføljeaktier afgrænses på samme måde som i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som indeholder definitionen af de porteføljeaktier, der er fritaget fra beskatning af avancer, og hvor tab ikke er fradragsberettigede. Definitionen omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Porteføljeaktier ejet af livsforsikringsselskaber er dog ikke omfattet. Porteføljeselskabet skal være et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Porteføljeselskabet kan være børsnoteret selskab (dvs. et selskab, der har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet), idet det afgørende er, om de aktier, som aktionæren har investeret i, er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktier i porteføljeselskaber, der besidder en stor beholdning af noterede aktier målt i forhold til egenkapitalen, er undtaget fra bestemmelsen.

Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer er ikke omfattet af definitionen på porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er også udtrykkeligt undtaget fra definitionen.

Det foreslås, at danske porteføljeselskaber alene skal indeholde 15,4 pct., når porteføljeselskabet udlodder udbytte til danske selskaber og fonde.

Det foreslås, at nedsættelsen skal have virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2015 eller senere. Indeholdelsessatsen vil dog først have virkning fra og med 1. januar 2016, da det ikke er muligt at have de nødvendige systemtilretninger på plads fra den 1. januar 2015.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det kan med endog meget stor usikkerhed anslås, at det årlige selskabsskatteprovenu, som kan henføres til beskatningen af selskabers beholdning af unoterede porteføljeaktier, andrager et beløb i størrelsesordenen 275 mio. kr. med en selskabsskattesats på 25 pct. Korrigeres der for nedsættelsen af selskabsskattesatsen, skønnes det foreslåede nedslag på 30 pct. at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt fra og med 2015, jf. tabel 1., hvoraf ca. 10 mio. kr. årligt vedrører kommunerne. Efter tilbageløb skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt.

Lempelsen af udbyttebeskatningen vil trække i retning af øgede investeringer som følge af lavere afkastkrav. De højere investeringer vil igen medføre øgede skatte- og afgiftsindtægter, hvilket skønnes at reducere mindreprovenuet til 45 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den varige provenuvirkning ved forslaget skønnes at udgøre et mindreprovenu på 45 mio. kr. årligt.

For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 75 mio. kr.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på 2,8 mio. kr. til systemtilretninger i SKAT som følge af den nedsatte udbytteindeholdelsessats. Herudover vil der være løbende driftsudgifter på ca. 250.000 kr. årligt fra og med 2016.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede lempelse af beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier vil medføre en umiddelbar skattelettelse på 75 mio. kr. årligt. Lempelsen vil endvidere gøre det lettere for selskaber at skaffe risikovillig kapital gennem andre selskaber.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 3. september 2014 til den 2. oktober 2014 været sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landsskatteretten, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved at ændre fondsbeskatningslovens § 10 foreslås det, at nedsættelsen af beskatningen af udbytter på unoterede porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C finder tilsvarende anvendelse for udbytter, der modtages af fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det følger af fondsbeskatningslovens § 6, at indtægter, som i henhold til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, (om det skattefrie bundfradrag) og § 10 (om skattefrie udbytter) ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil. Der kan med andre ord kun foretages fradrag for uddelinger og hensættelser, i det omfang de pågældende uddelinger og hensættelser overstiger bundfradraget og skattefri udbytter. Den skattefrie del af udbyttet på unoterede porteføljeaktier (30 pct. af udbyttet) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og er således omfattet som en skattefri indtægt af denne prioriteringsregel.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der i de tilfælde, hvor udbyttebeskatningen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, alene kan nøjes med at indeholde en udbytteskat på 15,4 pct. (16,45 pct. i 2015). Den indeholdte udbytteskat på udbytter på unoterede skattefrie porteføljeaktier til selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og fonde omfattet af fondsbeskatningsloven vil dermed som udgangspunkt svare til den endelige beskatning.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, indeholdes der 22 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven. Skatteministeren har fastsat de nærmere regler vedrørende den dokumentation, der skal foreligge for, at indeholdelse med 22 pct. kan finde sted.

Reglerne findes i § 33 i bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012 om kildeskat. Det fremgår heraf, at selskaber m.v. eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 22 pct. i udbytteskat af udbytte til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven. For at indeholdelse med 22 pct. kan finde sted, skal aktionæren enten 1) være medtaget på en database offentliggjort af SKAT på internettet, 2) have betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn eller 3) have afleveret en bekræftelse fra SKAT om at være omfattet af de nævnte bestemmelser.

Hvis der for en aktionær, som opfylder kriterierne for indeholdelse med 22 pct., er indeholdt 27 pct., kan aktionæren få tilbagebetalt den overskydende udbytteskat hos SKAT. Anmodning om tilbagebetaling skal være SKAT i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udlodningen.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte tilsvarende regler for indeholdelse med 15,4 pct.

Hvis skatteyderen ikke anvender ovennævnte tilbagebetalingsmulighed, vil den udbytteskat, som er indeholdt ved indbetalingen, indgå på selskabets årsopgørelse. Har et selskab fået indeholdt udbytteskat med en for høj sats, og der skulle have været indeholdt med en lavere sats, er der mulighed for tilbagebetaling efter reglerne i selskabsskattelovens § 29 D, førend tidspunktet for udsendelse af selskabets årsopgørelse. En eventuel anmodning herom gennemføres digitalt.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 13, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark alene skal medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette medfører, at den reelle skattesats på disse udbyttebeskatninger bliver 16,45 pct. i 2015 (70 pct. af selskabsskattesatsen på 23,5 pct.) og 15,4 pct. i 2016 og efterfølgende indkomstår (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.).

Afgrænsningen af de omfattede unoterede porteføljeaktier foreslås foretaget på samme måde som i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som indeholder definitionen af de porteføljeaktier, der er fritaget fra beskatning af avancer, og hvor tab ikke er fradragsberettigede. Det er efter denne definition en betingelse, at aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. De skal desuden ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Livsforsikringsselskabers besiddelser af porteføljeaktier er ikke omfattet af definitionen.

Det fremgår endvidere af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, at porteføljeselskabet skal være et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Den tidligere 66 pct. regel i selskabsskattelovens § 13 indeholdt en specifik undtagelse for udbytter fra udloddende investeringsforeninger, der før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011. Nedsættelsen af udbyttebeskatningen omfatter ikke udbytter fra sådanne investeringsforeninger, da der ikke er tale om aktie- eller anpartsselskaber.

I bestemmelsen er der indsat en værnsregel, således at aktier i selskaber, der besidder en stor beholdning af noterede aktier målt i forhold til egenkapitalen, ikke er omfattet af definitionen på porteføljeaktier. Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer samt datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er heller ikke omfattet af definitionen på porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Det foreslås, at nedsættelsen af udbyttebeskatningen ligeledes ikke finder anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette svarer til afgrænsningen for skattefriheden for avancer på porteføljeaktier, som ikke finder anvendelse, hvis der er tale om næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.

Endelig foreslås det, at nedsættelsen af udbyttebeskatningen ikke finder anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Herved undgås bl.a., at der opstår en asymmetri mellem den skattemæssige behandling i porteføljeselskabet (ingen beskatning af indkomsten) og investorselskabet (delvist skattefritaget), f.eks. som følge af, at det land, hvor porteføljeselskabet er hjemmehørende, anser betalingen for at være en rentebetaling. For at sikre, at dette ikke omgås, foreslås det, at nedsættelsen af udbyttebeskatningen heller ikke finder anvendelse, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Udbyttebeskatningen vil dog skulle nedsættes, hvis en udenlandsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau har skullet frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Til nr. 2-10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 13, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 13, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Bestemmelserne har som udgangspunkt virkning for udbytter, der udloddes fra og med den 1. januar 2015. Nedsættelsen af indeholdelsessatsen på udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, som foreslået i dette forslags § 4, nr. 1, først har virkning fra og med 1. januar 2016. Dette skyldes, at det ikke er muligt at lave de nødvendige systemtilpasninger med virkning fra et tidligere tidspunkt.

Bilag 1

Locforslaget sammenholdt med gældende lov