Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 26. november 2014
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober
2014 og var til 1. behandling den 11. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 3. september 2014 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, SAU alm. del - bilag
251. Den 30. oktober 2014 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse. Spørgsmålet forventes besvaret inden 2.
behandling.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i
udvalget (SF) vil redegøre for deres indstilling ved 2.
behandling.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at en vedtagelse af lovforslaget vil
indebære, at udbyttebeskatningen af unoterede
porteføljeaktier nedsættes, uanset om det
aktieudstedende selskab skattemæssigt er hjemmehørende
i et skattely og det pågældende selskab ikke betaler
selskabsskat. Efter SF's opfattelse skal der ikke gives
skattelettelser for investeringer i skattely, og det er efter
partiets opfattelse en fejl, at der er indført skattefrihed
for aktieavance på unoterede porteføljeaktier udstedt
af selskaber i skattely. Derfor vil SF's medlemmer af udvalget
stille et ændringsforslag til 3. behandling gående ud
på, at lempelsen af udbyttebeskatningen i lovforslagets
§ 4, nr. 1, kun finder anvendelse på skattefri
porteføljeaktier, der er udstedt af selskaber, der
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, der
er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i
Grønland eller i en stat, som har en
dobbeltbeskatningso?v?e??ren?skomst med Danmark, der omfatter
udbyttebeskatning.
Efter SF's opfattelse vil lovforslaget uden
dette ændringsforslag sende et helt forkert signal i forhold
til de internationale bestræbelser, der er, for at modvirke
udnyttelse af skattely. Selskaber i skattely betaler normalt ikke
selska?bsskat eller betaler en meget beskeden selskabsskat.
Lovforsla?gets nedsættelse af selskabers beskatning af
udbytte på unoterede porteføljeaktier bygger på
den forestilling, at der er tale om udbytte fra selskaber, hvor
grundlaget for udbyttet - selskabets indtjening - er beskattet
i selskabets hjemland, og at udbyttet vil blive beskattet,
når det udloddes til de ultimative personaktionærer
m.v.
Når det selskab, som der investeres
i, ikke betaler selska?bsskat, er der efter SF's opfattelse
ingen begrundelse for, at der skal ske en nedsættelse af det
danske investorselskabs udbytte fra dette selskab. SF er klar over,
at dette ændringsforslag ikke løser problemerne med
skattely, men det er et lille og nødvendigt supplement til
de initiativer, som regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen
har taget i kampen mod udnyttelse af skattely.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at partiet - ud over generelt at være imod
denne skattelettelse til investorer - undrer sig over, at forslaget
indebærer, at denne lettelse også kan gives, selv om
det selskab, der er investeret i, er placeret i et skattely.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen
(S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL)
Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas
Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) fmd. Dennis
Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 40
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 40
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at foretage en EU-retlig vurdering
af et ændringsforslag til lovforslagets § 4, til
skatteministeren |
|