Ændringsforslag stillet den 1.
december 2014 uden for betænkningen
Til § 4
Af Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
1) I
det under nr. 1 foreslåede § 13, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»1. pkt. finder kun anvendelse
på skattefri porteføljeakti?er, der er udstedt af
selskaber, der skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der omfatter
udbyttebeskatning.«
[Nedsættelsen af
udbyttebeskatningen skal kun gælde for
porteføljeaktier i selskaber uden for skattely]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslaget nedsættes
udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier, uanset om
det aktieudstedende selskab skattemæssigt er
hjemmehørende i et skattely og det pågældende
selskab ikke betaler selskabsskat. Efter SF's opfattelse skal man
ikke give skattelettelser for investeringer i skattely, og det er
efter partiets mening en fejl, at der er indført
skattefrihed for aktieavance på unoterede
porteføljeakti?er udstedt af selskaber i skattely.
Efter SF's opfattelse vil lovforslaget uden
det stillede ændringsforslag sende et helt forkert signal i
forhold til de internationale bestræbelser, der er, for at
modvirke udnyttelse af skattely. Selskaber i skattely betaler
normalt ikke selska?bsskat eller betaler en meget beskeden
selskabsskat. Lovforslagets nedsættelse af selskabers
beskatning af udbytte på unoterede porteføljeaktier
bygger på den forestilling, at der er tale om udbytte fra
selskaber, hvor grundlaget for udbyttet - selskabets indtjening
- er beskattet i selskabets hjemland, og at udbyttet vil blive
beskattet, når det udloddes til de ultimative
personaktionærer m.v.
Men i de tilfælde, hvor det selskab,
hvori der investeres, ikke betaler selskabsskat, er der ingen
begrundelse for, at der skal ske nedsættelse af det danske
investorselskabs udbytte fra dette selskab. SF er klar over, at
dette ændringsforslag ikke løser problemerne med
skattely, men det er et lille, men nødvendigt supplement til
de initiativer, som regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen
har taget i kampen mod udnyttelse af skattely.