Skriftlig fremsættelse (23. oktober
2014)
Ministeren for by, bolig og landdistrikter
(Carsten Hansen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at
sikre gode boligsociale rammer både på land og i by
m.v.)
(Lovforslag nr. L 39).
Lovforslaget indeholder en række
tiltag, der har til formål, at byfornyelsen også i
fremtiden giver kommunerne de rigtige redskaber til at sikre gode
boligsociale forhold både på land og i by. Lovforslaget
skal i øvrigt ses i sammenhæng med forlængelsen
af Pulje til Landsbyfornyelse, herunder reglerne om
tvangsmæssige foranstaltninger, som er en del af
Vækstaftalen, idet byfornyelseslovens regler gælder for
denne pulje, og også har til formål at sikre attraktive
bosætningsvilkår på landet.
Lovforslaget indeholder følgende
hovedelementer:
Styrkelse af områdefornyelse. Den
årlige udgiftsramme til områdefornyelse forhøjes
fra 60 til 80 mio. kr. De små og mindre byer tildeles forlods
20 mio. kr. hver mod tidligere 35 mio. kr. i alt. De større
byer tildeles 30 mio. kr. forlods. Nyere boligområder og
erhvervs- og havneområder tildeles forlods 5 mio. kr. hver.
Herved sikres der midler til alle de prioriterede
indsatsområder i modsætning til tidligere.
Ændret prioritering af midler til
bygningsfornyelse under områdefornyelsen. Bygningsfornyelsen
i områderne fastholdes på 40 mio. kr., men fordeles i
modsætning til tidligere med 20 mio. kr. til de små
byer og 20 mio. kr. til de mindre byer.
Ny mulighed for støtte til
opkøb og nedrivning af tomme erhvervsejendomme i byer med
over 3000 og under 10.000 indbyggere. Lovens
anvendelsesområde udvides til også at omfatte
opkøb og nedrivning af tomme erhvervsejendomme i byer med
over 3000 og under 10.000 indbyggere som led i en beslutning om
områdefornyelse.
Ny mulighed for indretning af midlertidige
byrum. Der skabes mulighed for at give tilskud til indretning af
midlertidige byrum i erhvervs - og havneområder i forbindelse
med beslutning om områdefornyelse.
Forbedrede støttemuligheder til
ejer- og andelsboligejendomme. For at understøtte
kommunernes målrettede indsats mod de dårlige boliger
indeholder forslaget en forhøjelse af den statslige
refusionssats til ejer- og andelsboliger fra en fjerdedel til
halvdelen af de støtteberettigede udgifter. For de fredede
og bevaringsværdi ejer- og andelsboliger hæves
refusionssatsen fra en tredjedel til tre fjerdedele.
Forbedrede støttemuligheder til
istandsættelse af forsamlingshuse og andre bygninger med
tilsvarende anvendelse. Lovforslaget giver mulighed for, at
støtten til istandsættelse af forsamlingshuse og andre
bygninger med tilsvarende anvendelse kan omfatte samtlige de
støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelsen
ellers ikke kan gennemføres.
Udvidelse af lovens anvendelsesområde
til at omfatte ejendomme opført før 1960. Ejendomme
opført mellem 1950 og 1960 vil nu blive omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Ny mulighed for kommunal garanti for
byggelån og endelige lån ved ejer- og andelsboliger.
Det sikres fremover, at kommunerne på tilsvarende måde
som ved udlejningsboliger kan stille garanti for byggelån og
endelige lån.
Administrativ lettelse for kommunerne ved
indførsel af bagatelgrænse. Kommunerne kan fremover
undlade at tinglyse deklaration om tilbagebetaling af modtaget
støtte, hvor støtten til bygningsejeren ikke
overstiger ca. 50.000 kr.
Administrativ lettelse ved udmelding af den
statslige udgiftsramme til kommunerne. Den vejledende udgiftsramme
erstattes af en bindende udgiftsramme, som udmeldes endeligt til
kommunerne ved årets begyndelse. Samtidig sikres kommunerne
længere tid til at disponere midlerne.
Forstærket vejledningsindsats over
for kommunerne. Med henblik på at sikre, at kommunerne har
tilstrækkelig viden om bl.a. strategisk brug af de styrkede
redskaber i lovforslaget iværksætter Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter en forstærket vejlednings- og
informationsindsats omkring indholdet af lovforslaget.
Lovforslaget finansieres inden for den
eksisterende ramme til byfornyelse og giver således hverken
anledning til statslige eller kommunale merudgifter.
Lovforslaget skønnes ikke at have
EU-retlige aspekter.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2015.