Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.)

§ 1

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1240 af 18. december 2012, § 4 i lov nr. 1392 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 527 af 28. maj 2013 og § 7 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. dog § 20, stk. 4«.

2. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved en medejer af en landbrugsejendom forstås i denne lov en person, der ejer en anpart på en femtedel eller derover af en landbrugsejendom, eller som ejer en femtedel eller derover af en virksomhed, der ejer en landbrugsejendom.«

3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, udgår »og 20«.

4. I § 8, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udgår »eller landmanden i et selskab efter lovens § 20«.

5. I § 12, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

6. § 12, stk. 2 og 3, ophæves.

7. § 13 ophæves.

8. I § 16, stk. 2, udgår »13,«.

9. § 20 affattes således:

»§ 20. Et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab, et iværksætterselskab, et europæisk selskab (SE), en erhvervsdrivende fond, en alternativ investeringsfond eller et forsikringsselskab kan erhverve adkomst på en eller flere landbrugsejendomme i landzone, hvis en person inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af selskabet, fonden eller forsikringsselskabet. Kravet om fast bopæl skal opfyldes i 10 år.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelsen om fast bopæl i stk. 1, når særlige forhold taler for det.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre juridiske personer også kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, nærmere regler om kravet om fast bopæl og regler om oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med selskabers, fondes og forsikringsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.«

10. § 21, nr. 3, affattes således:

»3) erhververen er et interessentskab, et kommanditselskab, et medarbejderinvesteringsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, der ønsker at erhverve en landbrugsejendom med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse, eller«.

11. § 27, stk. 1, affattes således:

»En person eller en virksomhed m.v., jf. § 20, stk. 1 og 2, kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år. Tilsvarende gælder for et fællesskab af personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller en virksomhed, der har lovlig adkomst på en eller flere landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.«

12. I § 28, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) lejeforholdet alene omfatter arealer under 1.000 m2, der skal anvendes til haveformål,«.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

13. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres », jf. § 12, stk. 3,« til: », jf. stk. 2,«.

14. I § 29, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 8«: »og § 20, stk. 1«.

15. § 29, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved fradragsarealer efter stk. 1 forstås følgende arealer:

1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lign.

2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig myndighed eller ejeren af et vandforsyningsselskab, hvis aftalen har en varighed på mindst 20 år.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

16. Kapitel 15 ophæves.

17. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 37 b. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 1.«

18. I § 38, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.«

19. I § 38, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.«

20. I § 50, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 20, stk. 1-3,« til: »§ 20, stk. 1,«.

21. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 8,« til: »§ 20, stk. 3,« og »§ 29, stk. 4,« ændres til: »§ 29, stk. 3,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Det tidsrum, hvor bopælspligten har været opfyldt af landmanden i et aktie- eller anpartsselskab efter de hidtil gældende regler, medregnes ved opfyldelsen af bopælspligten efter denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3. Dispensationer fra bestemmelserne om fast bopæl, der er meddelt aktie- eller anpartsselskaber efter de hidtil gældende regler, betragtes som givet efter denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4. Denne lovs § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse på retshandler, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne retshandler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Bopælspligten på en landbrugsejendom, der er erhvervet personligt eller i selskabsform inden denne lovs ikrafttræden, kan opfyldes efter de hidtil gældende regler, hvor en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, og en landbrugsejendom, der ejes personligt af landmanden i selskabet, betragtes som tilhørende samme ejer.