Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 21. april 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed
og lov om tinglysning
(Friere adgang til oprettelse m.v. af
apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg,
ændret procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af
apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af
sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres adgang til
statsgaranti ved lånoptagelse m.v.)
§ 1
I lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 3. september 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 4,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Sundhedsstyrelsen træffer
bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning af
apoteker, herunder apoteker, der alene driver apoteksvirksomhed
online, under inddragelse af hensyn til, at der bør
opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt forsvarlig
adgang til lægemidler til rimelige priser og
samfundsmæssige omkostninger, og at det enkelte apotek
bør få mulighed for at opnå et rimelig
tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.
Stk. 2.
Apotekeren skal i forbindelse med oprettelsen underrette
Sundhedsstyrelsen om beliggenheden af lokaler, hvorfra der drives
apoteksvirksomhed, inden for en af Sundhedsstyrelsen fastsat
frist.«
Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5.
2. §§
5-7 b ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 5. En apoteker kan
inden for en radius af 75 km fra apoteket frit oprette, flytte
eller nedlægge apoteksfilialer og veterinærafdelinger,
jf. dog stk. 2 og 3 og § 20 a, stk. 1.
Stk. 2. En
apoteker kan højst drive otte receptekspederende enheder,
idet veterinærafdelinger af apoteket ikke indgår i
opgørelsen heraf.
Stk. 3. En
apoteker, der nedlægger en apoteksfilial ved salg, må
kun sælge apoteksfilialens indretning, inventar og varelager
til en pris, der ikke overstiger den bogførte værdi
heraf.
Stk. 4. Stk. 1
finder ikke anvendelse for apotekere, der alene driver
apoteksvirksomhed online.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at apotekeren skal
underrette Sundhedsstyrelsen om oprettelse, flytning og
nedlæggelse af de i stk. 1 nævnte enheder.
§ 6. En apoteker kan frit
oprette, flytte og nedlægge apoteksudsalg,
håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, idet
apoteksudsalg dog skal placeres inden for en radius af 75 km fra
apoteket, jf. dog stk. 2 og § 20 a, stk. 1.
Stk. 2. En
apoteker, der nedlægger et apoteksudsalg ved salg, må
kun sælge apoteksudsalgets indretning, inventar og varelager
til en pris, der ikke overstiger den bogførte værdi
heraf.
Stk. 3. Stk. 1
finder ikke anvendelse for apotekere, der alene driver
apoteksvirksomhed online.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at apotekeren skal
underrette Sundhedsstyrelsen om oprettelse, flytning og
nedlæggelse af de i stk. 1 nævnte enheder.
§ 7. Sundhedsstyrelsen kan
give en apoteker påbud om at oprette eller opretholde en
apoteksfilial eller et apoteksudsalg, hvis særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det, mod
at yde apotekeren økonomisk støtte hertil efter
regler fastsat i medfør af § 53, stk. 1.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om at oprette,
opretholde eller flytte et medicinudleveringssted, hvis
særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler
for det.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om varetagelse
af vagttjeneste, jf. § 40, hvis helt særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det, mod
at yde apotekeren økonomisk støtte hertil efter
regler fastsat i medfør af § 49.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om
nedlæggelse af en apoteksfilial, et apoteksudsalg, et
håndkøbsudsalg og et medicinudleveringssted, hvis
enheden ikke indrettes og drives i overensstemmelse med de regler,
der er udstedt i medfør af §§ 38 eller 43.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om straks at
nedlægge et håndkøbsudsalg, hvis det
forretningssted, hvor håndkøbsudsalget er beliggende,
har eller opnår tilladelse til at forhandle lægemidler
efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.
Stk. 6.
Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse med en ledig apotekerbevilling
nedlægge en apoteksfilial og et apoteksudsalg, hvis enheden
er oprettet før den 1. juli 2015 eller på baggrund af
et påbud meddelt efter stk. 1.«
3. §
10 ophæves.
4. I
§ 11, stk. 1, indsættes som
nr. 15:
»15) At
yde medicinsamtale til personer med kronisk sygdom efter
nærmere regler fastsat af ministeren for sundhed og
forebyggelse.«
5. § 12,
stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4)
Fremstilling og forhandling til forbrugerne af andre varer end
lægemidler, som i henhold til regler fastsat af
Sundhedsstyrelsen i medfør af stk. 4 er varer, som naturligt
og hensigtsmæssigt knytter sig til et apoteks
virksomhed.«
6. I
§ 12 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om de af stk. 1, nr.
4, omfattede varer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7. § 18,
stk. 1, affattes således:
»Apotekerbevillinger opslås
ledige af Sundhedsstyrelsen på styrelsens hjemmeside med en
ansøgningsfrist på mindst 4 uger og rettes mod
ansøgere til apotekerbevilling efter § 15, stk. 1 og 2.
Apotekerbevillinger opslås med apotek og tilknyttede enheder,
idet en tiltrædende apoteker dog kan vælge ikke at
overtage apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er oprettet i
medfør af §§ 5 og 6 eller opretholdt, uden at
Sundhedsstyrelsen har givet påbud herom i medfør af
§ 7, stk. 1.«
8. I
§ 18, stk. 3, ændres
»§ 4, stk. 3, nr. 3,« til: »§ 4, stk.
4, nr. 3,«.
9. I
§ 19, stk. 1, indsættes
efter »apoteket«: »med tilknyttede
enheder«.
10. § 20,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Inden apotekerbevilling meddeles efter
§ 15, stk. 1, rådfører Sundhedsstyrelsen sig med
de konsulenter, der er nævnt i § 67, og
Sundhedsstyrelsen udvælger på den baggrund et antal
egnede ansøgere og tilbyder disse en samtale som et led i
sagsbehandlingen.«
11.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a. En apoteker,
der har oprettet apoteksfilialer og apoteksudsalg i medfør
af §§ 5 og 6, eller har opretholdt sådanne enheder,
uden at Sundhedsstyrelsen har givet påbud herom i
medfør af § 7, stk. 1, skal afhænde disse
enheder, når apotekerens bevilling bortfalder, jf. § 22,
hvis den tiltrædende apoteker ikke ønsker at overtage
disse ved apoteksovertagelse. Sker afhændelsen ved salg af de
i 1. pkt. nævnte enheder, må apotekeren kun sælge
den eller de pågældende enheders indretning, inventar
og varelager til en pris, der ikke overstiger den bogførte
værdi heraf.
Stk. 2.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om,
at Sundhedsstyrelsen uanset stk. 1 på den afgående
apotekers vegne og for dennes regning kan afhænde de i stk. 1
nævnte apoteksenheder, hvis Sundhedsstyrelsen midlertidigt
har overtaget driften i henhold til § 19, stk. 1.«
12. I
§ 26 ændres »§
6« til: »§ 4, stk. 2,«.
13. § 29,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved apoteksovertagelse er den
tiltrædende apoteker forpligtet til at overtage indretningen,
inventaret og varelageret på apoteket og dets enheder,
herunder apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er oprettet i
medfør af §§ 5 og 6 eller opretholdt på
baggrund af et påbud givet af Sundhedsstyrelsen i
medfør af § 7, stk. 1, i det omfang indretningen,
inventaret og varebeholdningen er i brugbar og tidssvarende stand
og er passende i forhold til den eller de pågældende
apoteksenheders behov. Ved apoteksovertagelse er den
tiltrædende apoteker endvidere berettiget til at overtage
indretningen, inventaret og varelageret på apoteksfilialer og
apoteksudsalg, som er oprettet i medfør af §§ 5 og
6 eller opretholdt, uden at Sundhedsstyrelsen har givet påbud
herom i medfør af § 7, stk. 1.
Stk. 2. Den
afgående apoteker må kun sælge apotekets og de i
stk. 1 nævnte enheders indretning, inventar og varelager til
en pris, der ikke overstiger den bogførte værdi heraf.
I perioden fra den afgående apotekers meddelelse til
Sundhedsstyrelsen om fritagelse for apotekerbevillingen, jf. §
22, stk. 2, til den tiltrædende apotekers stillingtagen til,
om samtlige apoteksenheder ønskes overtaget, jf. stk. 1, 2.
pkt., kan den afgående apoteker ikke afhænde de
apoteksenheder, der er oprettet i medfør af §§ 5
og 6.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I
§ 29, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »varebeholdning« til:
»varelager«.
15. I
§ 40 indsættes efter
»apotekers åbningstid«: »og etablering af
vagttjeneste«.
16.
Efter § 41 indsættes:
Ȥ 41 a. Apotekeren skal
offentliggøre de oplysninger om sin virksomhed, der er
relevante i forbindelse med borgernes valg af apotek.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
offentliggørelsen af oplysninger om apoteksvirksomhed efter
stk. 1.«
17. I
§ 43 a, stk. 1, indsættes
efter »online til brugerne,«: »og den apoteker,
der har opnået bevilling til alene at drive apoteksvirksomhed
online,«.
18. I
§ 43 a, stk. 2, ændres
»har givet meddelelse efter« til: »er nævnt
i«.
19. § 44,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 sker efter
høring af organisationer, der repræsenterer
henholdsvis regionsrådene, apotekere, forbrugere,
konkurrencemyndigheder, lægemiddelindustrien og erhvervslivet
i øvrigt.«
20.
Overskriften til kapitel 10 affattes
således:
»Kapitel 10
Udligning, afgift og
tilskud«.
21. I
§ 49, 1. pkt., udgår
»efter forhandling med Danmarks Apotekerforening«.
22. § 51,
stk. 1, affattes således:
»Når ganske særlige forhold taler
derfor, kan Sundhedsstyrelsen bevilge en apoteker afgiftslempelse
eller tilskud for 1 år ad gangen.«
23. § 59,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
24.
Overskriften til kapitel 13 affattes
således:
»Kapitel 13
Tilsyn, delegation af
beføjelser, klage, konsulenter m.v.«
25. §
66 ophæves.
26. § 67,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Konsulenterne beskikkes af ministeren for
sundhed og forebyggelse efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer henholdsvis farmaceuter, farmakonomer,
apotekere, patienter og forbrugere, for 3 år ad gangen med
mulighed for genbeskikkelse én gang.«
27. I
§ 67, stk. 2, ændres
»sygehusapotekere« til: »private
sygehusapotekere«.
28. I
§ 69, stk. 1, nr. 5, udgår
»§ 66 og«.
29. I
§ 70 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6.
Har den afgående apoteker oprettet apoteksfilialen efter den
1. juli 2015, finder stk. 1, 2 og 4 ikke anvendelse på tab,
der relaterer sig til nedlæggelse eller flytning af
apoteksfilialen, medmindre apoteksfilialen er oprettet eller
opretholdt på baggrund af et påbud fra
Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk. 1.
Stk. 7. Har den
afgående apoteker oprettet apoteksudsalget efter den 1. juli
2015, finder stk. 1 ikke anvendelse på tab, der relaterer sig
til nedlæggelse eller flytning af apoteksudsalget, medmindre
apoteksudsalget er oprettet eller opretholdt på baggrund af
et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk. 1.
Stk. 8.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om
Sundhedsstyrelsens fastsættelse af erstatning efter stk. 1 og
2.«
30. §
71 ophæves.
31. § 72,
stk. 1, nr. 1, affates således:
»1)
overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5,
stk. 3, § 6, stk. 2, § 11, § 12, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt., og stk. 2, § 12 a, stk. 1-4, § 13, § 14,
§ 20 a, stk. 1, § 29, stk. 2, § 31, stk. 1 og 2 og
stk. 3, 1. pkt., § 41, stk. 1 og 2, § 41 a, stk. 1,
§ 43 a, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, § 56 a,
stk. 1 og 2, § 61 a, stk. 1, § 61 b, § 61 c eller
§ 61 e, stk. 1,«.
32. I
§ 72, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og 3, § 7 a, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, § 7 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,«
til: »§ 4, stk. 2, § 7, stk. 1-5,«.
§ 2
I lov om tinglysning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, foretages
følgende ændring:
1. § 47 c,
stk. 4, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4,
træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. For lån
ydet inden lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler og vilkår anvendelse.
Stk. 4. Personer, som
inden den 1. juli 2015 indgiver ansøgning om bevilling efter
§ 15, stk. 1 eller 2, i lov om apoteksvirksomhed, og som den
1. juli 2015 eller senere meddeles bevilling, vil kunne
ansøge om garanti for lån til overtagelse eller
etablering af apotek, apoteksfilial og apoteksudsalg. For
sådanne lån finder de hidtil gældende regler og
vilkår anvendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.