Fremsat den 9. oktober 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.)

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, som ændret ved § 8 i lov nr. 634 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, 2. pkt., ændres »standser deres betalinger« til: »tages under rekonstruktionsbehandling«.

2. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer« til: »revisorloven«.

3. Efter § 21 indsættes i kapitel 7:

»§ 21 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 3 ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.) blev der indført en bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, hvorefter en produktionsskole ved afslutningen af et produktionsskoleforløb og efter drøftelse med deltageren skal udstede et kompetencebevis, der dokumenterer varighed og indhold af det konkrete forløb, og som dokumenterer de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet.

Ved § 3 i ovennævnte ændringslov blev der fastsat bestemmelse om, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af produktionsskolelovens § 2, stk. 8, i folketingsåret 2014 - 15.

På baggrund af en evaluering af ordningen med kompetencevis til deltagere i produktionsskoleforløb, der overordnet set viser, at kompetencebeviset har haft den ønskede effekt, foreslås det med dette lovlovforslag, at revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.), ophæves.

Evalueringen af ordningen med kompetencebevis er forestået af Rambøll Management Consulting A/S (Rambøll) i perioden september 2012 til december 2013.

Indførelsen af kompetencebevis til deltagere i produktionsskoleforløb var foranlediget af aftalen om En styrket indsats over for unge ledige, som den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 7. juli 2011. Aftalen tog sigte på at igangsætte en række initiativer for at begrænse ungdomsarbejdsløshed og hjælpe unge under 30 år i uddannelse eller job.

Med lovforslaget forslås desuden indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lov om produktionsskoler, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til klager over afgørelser i tilfælde, hvor undervisningsministeren har delegeret sine kompetencer efter loven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Endvidere foreslås to ændringer af produktionsskoleloven som konsekvens af ændringer af konkursloven og revisorloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ophævelse af revisionsbestemmelse

2.1.1 Gældende ret

Det fremgår af at revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.), at i folketingsåret 2014 - 15 skal undervisningsministeren fremsætte forslag til Folketinget om revision af § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler.

Lovens § 2, stk. 8, om kompetencebevis og den nævnte bestemmelse om lovrevision blev indsat ved lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. Det fremgår af bemærkningerne til nr. 4 i ændringsforslaget til lovforslaget, jf. betænkning afgivet den 28. februar 2012, at undervisningsministeren senest i folketingsåret 2014-15 fremsætter forslag til revision af lovforslagets § 1, nr. 1, for Folketinget, med henblik på en vurdering af, om den foreslåede ordning skal videreføres eller ændres. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, B, L 67, side 2.

Formålet med lovændringen i 2012 var at sikre, at der som altovervejende udgangspunkt skal udstedes et kompetencebevis til deltageren ved afslutning af et produktionsskoleforløb.

Udarbejdelse af beviset sker efter drøftelse med skolen herom. Deltagere, som alene har gennemført et produktionsskoleforløb med en varighed på mindre end tre måneder, har dog mulighed for at afstå fra at modtage et kompetencebevis.

Kompetencebeviset skal dokumentere varigheden, indholdet og resultatet af det pågældende forløb, herunder meritgivende kombinationsforløb og eventuel praktik. Meningen med dette er, at beviset skal kunne forbedre den unges chancer for at få godskrevet sine realkompetencer i forbindelse med overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Beviset skal også øge den unges muligheder for at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed om en erhvervsuddannelse.

Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, at det er deltagernes faglige kompetencer, som skal dokumenteres i kompetencebeviset. Årsagen hertil var - og er fortsat - at kompetencebeviset ikke må udvikle sig til at fungere som en (negativ) skudsmålsbog ved isoleret at beskrive deltagerens personlige og sociale kompetencer. Beviset skal derimod betragtes som et egentligt kompetencebevis, der kan styrke den unges muligheder for efter et produktionsskoleforløb at få en uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en positiv vurdering af faktiske kompetencer i forhold til uddannelse eller job.

For at styrke indholdet og kvaliteten af kompetencebeviset er undervisningsministeren i § 2, stk. 10, i lov om produktionsskoler bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af kompetencemål i deltagerens forløbsplan til brug for udstedelsen af kompetencebeviset. Kompetencemålene skal være udtryk for, hvilke kompetencer deltageren skal søge at opnå. Der kan være tale om både faglige mål og mål, der styrker personlige og sociale kompetencer.

Kompetencebevis udformes i overensstemmelse med den formular, der indgår som bilag 1 til bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoleforløb, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. juli 2012.

Som det fremgår af formularen, skal der i kompetencebeviset angives de specifikt faglige kompetencer, deltageren har opnået, herunder de eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer.

Som eksempel:

- Deltageren kan under vejledning tilberede frokostretter og salater.

- Deltageren kan i samarbejde med andre tilberede frokostretter og salater.

- Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre tilberede frokostretter og salater.

Det kan af kompetencebeviset fx fremgå, at deltageren kan fremstille en salatbar på et kyndigt niveau, overholde hygiejneregler på rutineret niveau og opretholde personlig hygiejne på kompetent niveau.

Produktionsskolen kan derimod ikke alene angive, at en deltager kan opretholde personlig hygiejne på kompetent niveau, hvis det ikke har sammenhæng med de faglige kompetencer, som skal tilsigtes opnået med forløbet.

Dermed kan det af kompetencebeviset fremgå hvilke sociale og personlige kompetencer, der er styrket, når det beskrives i forbindelse med de faglige kompetencer, som deltageren har opnået.

2.1.2. Evaluering af kompetencebeviset

På baggrund af revisionsklausulen lod Undervisningsministeriet Rambøll Management Consulting (Rambøll) gennemføre en evaluering af ordningen i perioden september 2012 til december 2013 for at undersøge, om den nye ordning har den tilsigtede virkning, og på den måde tilvejebringe grundlag for en viden, der kan indgå i den politiske vurdering af effekterne af lovgivningen om kompetencebeviset.

Evalueringens konklusioner er baseret på spørgeskema- og interviewdata, der er indsamlet løbende blandt ledere og medarbejdere på produktionsskolerne, blandt tidligere deltagere på produktionsskoler og fra virksomheder og uddannelsessteder. Der er tillige anvendt data fra Indberetningsportalen og Ungedatabasen. Indberetningsportalen blev etableret til formålet, så produktionsskolerne meget enkelt kunne foretage en netbaseret indberetning af, hvor mange deltagere der ikke modtog et kompetencebevis efter et produktionsskoleforløb og med hvilken begrundelse. Ungedatabasen er et fælles datagrundlag mellem Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet om uddannelses- og beskæftigelsesstatus for unge mellem 15 og 30 år.

Følgende elementer indgår i Rambølls samlede vurdering:

- Samtlige produktionsskoler udsteder kompetencebeviser, der lever op til lovgivningens indholdsmæssige krav, når det gælder beskrivelsen af deltagernes faglige kompetencer.

- Der er blandt ledere og medarbejdere forskellige opfattelser af, hvor stor vægt, der bør lægges på beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer. En mindre andel af skolerne udarbejder i forbindelse med kompetencebeviset separate beskrivelser af deltagernes personlige og sociale kompetencer, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om ordningen.

- Evalueringen viser, at skolerne ikke fuldt ud er lykkedes med at udstede kompetencebeviser til alle deltagere i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Produktionsskolerne har via Indberetningsportalen oplyst, at der blandt de elever, der har deltaget i produktionsskoleforløb i perioden august 2012 - november 2013, var 1.602 deltagere, som ikke modtog kompetencebevis efter et produktionsskoleforløb. Det fremgår af tal fra Ungedatabasen, at der i perioden for dataindsamlingen var 8.425 unge, der havde afsluttet et produktionsskoleforløb. Dette tal er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed og må forventes at kunne være noget højere.

- Hovedparten af de elever, der ikke har modtaget et kompetencebevis, har deltaget i korte forløb med en varighed på mindre end tre måneder. I forhold til de korte forløb af en varighed på mindre end tre måneder er det relativt få deltagere, der af egen drift fravælger kompetencebeviset. Der er indikationer af, at skolerne ikke konsekvent får informeret alle deltagere om, at de har krav på at få udstedt et kompetencebevis. Cirka en fjerdedel af de deltagere, der ikke har modtaget et kompetencebevis, har gennemført produktionsskoleforløb med en varighed på over tre måneder. Når en mindre del af deltagerne på de lange produktionsskoleforløb ikke har modtaget et kompetencebevis, skyldes det blandt andet, at en del deltagere afbryder skoleforløbet, før det er planlagt at skulle slutte.

- Den administrative implementering er forløbet relativt gnidningsfrit, og der er i løbet af det første halve år etableret et organisatorisk set-up, der sikrer en enkel administration af ordningen. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er konklusionen, at størstedelen af skolerne vurderer, at ordningen ikke har medført et øget ressourceforbrug. Omtrent en tredjedel af skolerne vurderer dog, at ordningen med kompetencebeviser har øget ressourceforbruget, og peger på, at den er mere tidskrævende at administrere end den lokale praksis, der blev anvendt før indførelsen af ordningen.

- Produktionsskolerne er samlet set positive i deres vurdering af kompetencebevisets relevans og anvendelighed. Dette billede bekræftes af deltagerne. Det er således ganske få, der aktivt takker nej til beviset. Der er imidlertid stadig en meget stor andel - 9 ud af 10 deltagere - der ikke er bevidste om, hvad de kan bruge beviset til. Kun få tidligere deltagere har konkrete erfaringer med at anvende kompetencebeviset efter, at de har afsluttet produktionsskoleforløbet.

- Produktionsskolerne oplever, at indførelsen af kompetencebeviser desuden har bidraget til at skærpe arbejdet med forløbsplanerne. Hovedparten af de interviewede ledere og medarbejdere vurderer, at skærpelsen af arbejdet med forløbsplanerne har bidraget til at styrke kvaliteten, fordi forløbet i højere grad målrettes den enkeltes behov, samt hvordan læring og progression bliver tydelig.

- Der kan på baggrund af evalueringen kun drages forsigtige konklusioner om kompetencebevisets betydning for de unges selvtillid og motivation til videre uddannelser. Evalueringen viser, at kompetencebeviset, når det bringes i spil og får en integreret plads i skolernes arbejde med forløbsplaner og synliggørelse af opnåede kompetencer, kan bidrage til at bringe de unges læring og faglige progression endnu mere i fokus end tidligere. Skolerne vurderer, at dette til en vis grad har en effekt på primært deltagernes faglige selvtillid og sekundært deres motivation for at tage en ungdomsuddannelse.

- Det konkluderes i evalueringen, at kompetencebeviserne i overensstemmelse med hensigten bidrager til at styrke en mere systematisk dokumentation af opnåede kompetencer. Evalueringen viser imidlertid også, at kompetencebeviset endnu kun i enkeltstående tilfælde har haft en effekt, der rækker udover produktionsskolen, og dermed har påvirket virksomheder og uddannelsessteder. Der er blandt uddannelsesinstitutioner såvel som virksomheder et meget begrænset kendskab til ordningen med kompetencebeviser, og det er derfor endnu for tidligt at vurdere, om kompetencebeviset har potentiale til at styrke aftagernes anerkendelse af kompetencer opnået på produktionsskoler.

Samlet set viser evalueringen, at der både blandt produktionsskoler og virksomheder og uddannelsessteder peges på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdet med kompetencebeviset overvejende fokuserer på deltagernes faglige kompetencer på bekostning af et fokus på deltagernes personlige og sociale kompetencer. Aftagerne udtrykker entydigt, at de efterspørger et kompetencebevis, der vægter beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer højt.

2.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser vedrørende revisionsklausul

Undervisningsministeriet finder på baggrund af konklusionerne i Rambølls undersøgelse ikke, at der er grund til at foretage indholdsmæssige ændringer i loven på nuværende tidspunkt, da disse overvejende er positive.

Undervisningsministeriet vurderer dog, at der er behov for at vejlede produktionsskolerne vedrørende beskrivelsen af deltagerens opnåede kompetencer og vil i samarbejde med Produktionsskoleforeningen igangsætte udviklingsarbejdet med fokus på, hvorledes styrkede personlige og sociale kompetencer med betydning for de faglige kompetencer kan beskrives i kompetencebeviset.

Evalueringen blev offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside den 17. februar 2014.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 3, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. De gældende regler om kompetencebevis ændres ikke, og kompetencebeviset føres således videre i uændret form.

2.2. Klageafskæring

2.2.1. Gældende ret

Lov om produktionsskoler indeholder ikke bestemmelser om klageadgang, herunder klageafskæring, for afgørelser truffet i medfør af loven.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter lov om produktionsskoler til en styrelse under Undervisningsministeriet, at afskære klageadgangen eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved klagen.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Konsekvensændringer som følge af anden lovgivning

Der foreslås to ændringer af produktionsskoleloven som konsekvens af ændringer af konkursloven og revisorloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august 2014 til den 9. september 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, KL, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter begrebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekonstruktionsbehandling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i den ophævede lov om statsautoriserede og registrerede revisorer er afløst af revisorlovens § 24, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny og regulerer klageforhold i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver til styrelser under Undervisningsministeriet. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Det foreslås med bestemmelse, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe produktionsskoleloven i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2

Til § 2

Til nr. 1

Revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler foreslås ophævet.

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler i folketingsåret 2014-15.

Ophævelsen beror på en undersøgelse af ordningen, som overvejende er positiv.

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler om udstedelse af kompetencebevis forventes opretholdt uændret. Bestemmelsen fastsætter, at ved afslutningen af et forløb på en produktionsskole udsteder skolen efter drøftelse med deltageren et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måneder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov