Fremsat den 9. oktober 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love

(Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.)

§ 1

I lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler,« til: »efterskoler og frie fagskoler,«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Frie fagskoler«.

4. I § 1, stk. 3, 2. pkt., ændres »Husholdnings- eller håndarbejdsfag« til: »Praktiske eller erhvervsrettede fag«.

5. I § 1, stk. 3, 3. pkt., § 1 a, stk. 2, 2. pkt., § 2 a, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 1, § 23 a, stk. 2, og § 23 b, 1. pkt., ændres »husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »frie fagskoler«.

6. I § 1, stk. 3, 4. pkt., ændres »Husholdningsskoler« til: »Frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag,«.

7. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles« til: »en fri fagskoles«.

8. I § 1 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »en husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«.

9. I § 1 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »husholdnings- eller håndarbejdsfag« til: »praktiske eller erhvervsrettede fag«.

10. I § 17, stk. 4, ændres »husholdningsskoler« til: »frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag,«.

11. I § 23 a, stk. 2, udgår »der ved kursets begyndelse er fyldt 17½ år og endnu ikke 25 år, og«.

12. § 23 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende elevgrupper:

1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan, der indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

2) Elever i hvis uddannelsesplan, der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.«

13. Efter § 23 c indsættes før overskriften før § 24:

»Præmie for optagelse på erhvervsuddannelse

§ 23 d. Staten kan yde en særlig præmie til frie fagskoler ud fra antallet af årselever, hvori indgår elever, der har afsluttet et alment kursus på en fri fagskole af mindst 12 ugers varighed, der sigter mod at gøre elever parat til optagelse på en erhvervsuddannelse, når eleven bliver optaget på en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutning af kurset på den frie fagskole. Den frie fagskole indhenter dokumentation for, at eleven er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Størrelsen af præmien efter stk. 1 beregnes ud fra takster pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om præmien, dens beregning og udbetaling.«

14. I § 41, stk. 1, 1. pkt., ændres »en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«, og 2. pkt. affattes således:

»Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., eller for elever under erhvervsgrunduddannelse, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kombineret ungdomsuddannelse.«

15. § 49, 1. pkt., affattes således:

»Klage over afgørelser truffet af en fri fagskole om uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren.«

16. Efter § 51 indsættes før overskriften før § 52:

»§ 51 a. Undervisningsministeren kan for frie fagskoler som forsøg i en periode på op til 10 år fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 6. Det er betingelse, at skolen indgår aftale med mindst en institution for erhvervsrettet uddannelse om i et bygningsfællesskab at etablere en campus med det formål at lette overgangen for elever på en fri fagskole til en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse må i forsøgsperioden udleje lokaler til hinanden som led i campussamarbejdet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan i et forsøg efter stk. 1 om at fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 6, se bort fra kravet i § 6, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår krav om, at den frie fagskole skal råde over forstander- og lærerbolig, såfremt skolen tilrettelægger et forsvarligt tilsyn med eleverne.

Stk. 4. Ansøgning om fravigelse fra lovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 6, skal være modtaget i ministeriet senest den 31. december 2019.

§ 51 b. En institution for erhvervsrettet uddannelse, der med en fri fagskole indgår samarbejde om en campus, jf. § 51 a, kan varetage opgaven med at være vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvori indgår den eller de frie fagskoler, der er en del af campusdannelsen.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014 og § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk., 1, nr. 5, ændres »husholdningsskole,« til: »fri fagskole eller«.

2. I § 22, stk. 1, ophæves nr. 6.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

3. I § 22, stk. 4, ændres »nr. 3-7,« til: »nr. 3-6,«.

4. I § 22, stk. 6, 2. pkt., ændres »nr. 3-6,« til: »nr. 3-5,«.

5. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 3-6« til: »nr. 3-5«.

6. I § 22, stk. 10, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

7. I § 33, stk.2, 2. pkt., ændres »en husholdningsskole, en håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«.

§ 3

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 12. september 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres », husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til: »eller en fri fagskole« og »lov om efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 10 e, stk. 1, nr. 2, ændres »ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »ungdomshøjskoler og frie fagskoler«.

§ 4

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2013, som ændret ved § 41 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 5, stk. 1, ændres »lov om efterskoler, husholdningskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »husholdningsskoler, håndarbejdsskoler« til: »frie fagskoler«.

§ 5

I lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdoms-uddannelse foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Frie fagskoler.«

§ 6

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, § 43 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 22 af 14. januar 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 630 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. Bilag 1, nr. 21, affattes således:

»21) Lov om efterskoler og frie fagskoler.«

2. I bilag 1 indsættes som nr. 27:

»27) Lov om folkehøjskoler.«

3. Bilag 1, nr. 28, ophæves.

§ 7

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »husholdningsskole, håndarbejdsskole« til: »fri fagskole«.

2. I § 11, stk. 5, 1. pkt., ændres »lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 8

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3, ændres »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 9

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 24, ændres »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 10

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2,ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »efterskoler og frie fagskoler«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af en ny fri fagskole til tilskud, som er modtaget af Undervisningsministeriet senest den 1. oktober 2014, jf. § 6, stk. 6, kan inden den 15. februar 2015 indsende supplerende ansøgning om godkendelse af forsøg efter § 51 a og § 51 b.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fornyelse af husholdnings-og håndarbejdsskolers (frie fagskolers) undervisningstilbud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Tilskudsmæssige ændringer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forsøg med bygningsmæssigt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner (campusdannelse)

2.3.1. Den gældende ordning

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Konsekvenser i anden lovgivning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Med lovforslaget foreslås en modernisering og udvidelse af husholdningsskolers og håndarbejdsskolers fagudbud, således at skoleformen inden for en nutidig praksisorienteret ramme kan indgå i rækken af tilbud til unge med henblik på at sikre, at mindst 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. Udvidelsen af fagområdet omfatter tekniske og håndværksprægede fag.

Skoleformens betegnelse husholdningsskoler og håndarbejdsskoler foreslås i konsekvens heraf ændret til frie fagskoler.

Formålet med fornyelsen er at give mulighed for, at skolerne kan etablere et tilbud, der med udgangspunkt i en praktisk-fagligt funderet skoleform kan medvirke til at fastholde frafaldstruede unge i ungdomsuddannelsessystemet, og som især skal understøtte, at unge efterfølgende går i gang med en erhvervsuddannelse.

Den nedre aldersgrænse for at modtage tillægstakst til en mentorordning for unge, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, og i hvis uddannelsesplan indgår et ophold på en fri fagskole eller en folkehøjskole, foreslås sat ned fra 17½ år til 16 år. Tillægstaksten kan herved bedre opfylde sit formål om at sætte unge hurtigere i stand til at komme videre i uddannelsessystemet. Endvidere foreslås indført hjemmel til, at skoler kan modtage en præmie for hver elev på frie fagskolers almene kurser med formål at give de unge sådanne personlige og faglige kompetencer, at den unge herefter vil kunne påbegynde en erhvervsuddannelse, der optages i en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutningen af kurset på den frie fagskole.

Som led i ministeriets arbejde med at analysere virkninger og fordele ved etablering af campusdannelser på ungdomsuddannelsesområdet foreslås det, at frie fagskoler som en forsøgsordning får mulighed for under visse betingelser at kunne fravige lovens krav om eneejerskab til skolens bygninger og ejendom, når skolen indgår en aftale med en eller flere godkendte uddannelsesinstitutioner, om en campusdannelse med det formål at lette overgangen for eleverne til en erhvervsuddannelse. Mindst én institution i campusdannelsen skal være en institution for erhvervsrettet uddannelse. Fravigelse af lovens krav om, at skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige forstander- og lærerboliger kan ligeledes indgå i det pågældende forsøg, såfremt skolen sikrer et forsvarligt tilsyn med eleverne. Den frie fagskole kan blive deltager i et administrativt fællesskab, som erhvervsskolen i campus er vært for.

1.2. Lovforslagets baggrund

Betegnelsen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler relaterer sig til et ældre og utidssvarende skoleindhold med vægten lagt på mere traditionelle fag rettet mod hjemmet.

Skolerne har løbende arbejdet på at modernisere skolernes tilbud inden for den eksisterende ramme med det formål at tilbyde alment dannende og målrettede tilbud til unge, som har brug for et undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i praksisorienteret undervisning med fokus på især at få de unge videre i erhvervsuddannelsessystemet. Med forslaget imødekommer regeringen skoleformens ønske om at kunne tilbyde undervisning og kurser inden for bl.a. områderne mad, design, krop, pædagogik, håndværk og forbrugerøkonomi, og med særlig vægt på praksisnær undervisning. Skolerne må forventes i særlig grad at henvende sig til den gruppe af unge, der ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen.

Skolernes og kursernes overordnede formål, som er beskrevet i lovens § 1, stk. 1, gælder uændret, det vil sige, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, at undervisningen skal have en bred almen karakter, og at enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.

Skolerne er kostskoler. Der findes i dag 12 husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Lovforslaget er tillige en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 6 om større frihedsgrader for frie skoler (fremsat den 2. oktober 2013 af V, DF, LA og KF). Beslutningsforslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 12. november 2013.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fornyelse af husholdningsskolers og håndarbejdsskolers (frie fagskolers) undervisningstilbud

2.1.1. Gældende ret

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev, jf. § 1, stk. 1, jf. stk. 3. Dette gælder dog ikke elever, som følger prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, jf. § 1 a. Husholdningsskolerne kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at skolernes fagområde beskrives som praktiske eller erhvervsrettede fag, hvorved fagområdet med lovforslaget også vil kunne omfatte tekniske og håndværksprægede fag ud over de nuværende husholdnings- og håndarbejdsfag. De praktiske eller erhvervsrettede fag skal, på samme måde som det gælder for husholdnings- og håndarbejdsfag i dag, have en fremtrædende plads i undervisningen.

Skolernes tilbud vil efter lovændringen i endnu højere grad kunne indrettes med særlig fokus på elever med særlige læringsforudsætninger, og som fx har evner til at lære med hænderne. Skolerne vil som frie skoler - som hidtil - kunne tilrettelægge undervisningen frit inden for lovens formålsbeskrivelse, hvorfor loven alene skaber rammen for fornyelsen af skolernes fagområder. For elever i den undervisningspligtige alder gælder det uændret, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Reglerne om folkeskolens prøver for elever i 9. klasse gælder ligeledes uændret for elever i den undervisningspligtige alder, jf. lovens kapitel 1 a. Endvidere gælder fortsat særlige vilkår for elever i 10. klasse, idet folkeskolelovens regler skal følges, jf. lovens § 2, stk. 4. Lovændringen vil derfor især have betydning for skolernes almene kurser, dvs. kurser, der ud over de praktiske og erhvervsrettede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 9, og bemærkningerne hertil.

2.2. Tilskudsmæssige ændringer

2.2.1. Gældende ret

Ifølge lovens § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, yder staten til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud (tillægstakst pr. elev) for elever uden kompetencegivende uddannelse, og som ikke går i 10. klasse og ikke er under ungdomsuddannelse, og som af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den unges bopælskommune har indskrevet et ophold på en fri fagskole eller en folkehøjskole i sin uddannelsesplan. Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en uddannelsesplan for elevens videre uddannelse, jf. § 2 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Tilskuddet ydes kun, såfremt eleven ved kursets begyndelse er fyldt 17½ år og endnu ikke 25 år. Tilskud ydes, såfremt der til eleven er knyttet en mentor fra skolens mentorordning. Mentoren skal støtte og vejlede den unge på det personlige, sociale og faglige plan med henblik på at nå de mål, der er fastsat i uddannelsesplanen. Herudover ydes efter § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 2, et mindre tilskud for elever uden kompetencegivende uddannelse, hvor et kostskoleophold ikke er indskrevet i uddannelsesplanen. Tilskuddenes størrelse fastsættes i den årlige finanslov. Der er tale om tillægstakster, som ikke er ordinære driftstakster, men typisk gives til særlige formål, hvor der er et ønske om at prioritere en synlig og målrettet indsats.

Der ydes ikke tilskud eller præmie for elever, der optages i en erhvervsuddannelse efter afslutning af et ophold på en fri fagskole.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at aldersgrænsen for udløsning af den særlige tillægstakst efter § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, fremover bliver, at eleven ved kursets begyndelse er fyldt 16 år og endnu ikke 25 år. Den nuværende nedre aldersgrænse på 17½ år indebærer, at skolerne ofte ikke kan modtage det særlige tilskud, da nogle elevers aldersniveau er lavere end 17½ år. Med en aldersgrænse på 16 år får skolerne via mentorordningen mulighed for at understøtte og vejlede elevgruppen uden uddannelse, der på denne måde hurtigere gøres parat til at komme videre i uddannelsessystemet. Øvrige tilskudsbetingelser efter § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, er uændrede. Aldersgrænsen for tilskud efter § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 2, bevares uændret fra 17½ år til 25 år.

For yderligere at tilskynde frie fagskoler til at kvalificere og motivere elever til efter opholdet på den frie fagskole at gå videre i erhvervsuddannelsessystemet foreslås det, at der kan ydes en præmie til skolen for hver årselev på frie fagskolers almene kurser, der har til formål at gøre de unge parat til erhvervsuddannelse, der optages i en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter, at eleven har gennemført og afsluttet kurset på den frie fagskole. Det almene kursus skal være af mindst 12 ugers varighed. Præmiens størrelse fastsættes på den årlige finanslov. De nærmere regler om indretningen af præmieordningen, herunder kravene til dokumentation for elevers optagelse på en erhvervsuddannelse, fastlægges i en bekendtgørelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forsøg med bygningsmæssigt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner (campusdannelse)

2.3.1. Den gældende ordning

Det følger af lovens § 6, stk. 1, nr. 6, at skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud efter loven, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre. Det følger bl.a. af § 6, stk. 1, nr. 4, at skolerne skal råde over egnede og tilstrækkelige forstander- og lærerboliger. Reglen i § 6, stk. 1, nr. 2, om at skolen skal være en uafhængig selvejende institution, og at skolens midler kun må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, indebærer et forbud mod, at frie kostskoler kan involvere sig i et administrativt fællesskab. Efter lovgivningen om bl.a. offentlige gymnasier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan disse skoler uanset en tilsvarende bestemmelse om uafhængighed og anvendelse af midler indgå i administrative fællesskaber med nærmere angivne skoleformer, jf. bl.a. § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Hovedformålet med fornyelsen af skolekonceptet for de frie fagskoler er, at skolernes undervisningstilbud til elever, der ikke umiddelbart er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, i højere grad end hidtil kan rettes mod at give eleverne kompetencer, der sætter dem i stand til efterfølgende at kunne gå i gang med en erhvervsuddannelse.

Det fremgår af Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 24. februar 2014, at aftalepartierne er enige om, at erfaringerne med fælles campusmiljøer mellem erhvervsskoler og gymnasier samt evt. 10. klasse skal evalueres og videreformidles til de relevante uddannelses- og udbudssteder. Målet er, at fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, da de umiddelbare erfaringer med campusdannelser tyder på, at campus kan være med til at styrke fagligheden, studiemiljøet og fastholdelsen af frafaldstruede elever i en ungdomsuddannelse. Der henvises til aftalens pkt. 2.4. Et forsøg, der åbner mulighed for fleksible samarbejdsformer mellem frie fagskoler og erhvervsskoler ses som et godt bidrag til at styrke især svage unges overgang til erhvervsuddannelse og til at fastholde eleverne i uddannelsen. I forlængelse af arbejdet med at styrke nye samarbejdsformer på ungdomsuddannelsesområdet, særligt i form af campusmiljøer, foreslås etableret en forsøgsordning om bygningssamarbejde mellem frie fagskoler og mindst én institution for erhvervsrettet uddannelse. Campusforsøget kan løbe over 10 år, hvorefter den frie fagskole forudsættes at opfylde kravene i lovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 6, om henholdsvis krav om egnede lærer- og forstanderboliger, henholdsvis krav om ejerskab til skolens bygninger og faste ejendom. Ansøgning om forsøg skal være modtaget af Undervisningsministeriet senest den 31. december 2019.

Det kan indgå i et sådant forsøg, at en fri fagskole som led i samarbejdskonstruktionen kan leje lokaler hos en institution for erhvervsrettet uddannelse, eller selv udleje lokaler til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Erfaringerne fra sådanne forsøg vil blive inddraget i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Da forsøgsordningens formål er at give unge bedre vilkår for at komme videre i uddannelsessystemet, særligt erhvervsuddannelserne, vil fokus for godkendelse af forsøg være de involverede skolers beskrivelse af målsætninger for forsøget, de særlige indsatser for at nå målet og opfølgningen herpå.

Som led i forsøget kan en erhvervsskole i campus stå som vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvori en eller flere frie fagskoler i det samme campus deltager.

Ved forsøgsperiodens afslutning vil ministeriet på baggrund af erfaringerne med forsøgsordningen vurdere behovet for eventuelle ændringer i lovgivningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.4. Konsekvenser i anden lovgivning

Som konsekvens af ændringen af betegnelsen for skoleformen til frie fagskoler og dermed ændring af lovens titel foreslås det at ændre lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om folkehøjskoler, udlændingeloven, ligningsloven og lov om afgift af lønsum m.v.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører samlet set ikke merudgifter for stat, kommuner og regioner.

Nedsættelsen af alderskravet for tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse - med uddannelsesplan vil medføre statslige merudgifter, da en større andel af den eksisterende elevaktivitet vil udløse tillægstaxametret. Således vil en andel af de elever, der i dag udløser tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse - uden uddannelsesplan, fremover udløse tillægstaksten for unge, der har et ophold indskrevet i deres uddannelsesplan. Da denne takst er højere, vil det medføre merudgifter.

Ligeledes forventes etableringen af præmieordningen at medføre statslige merudgifter som følge af, at en andel af den eksisterende elevgruppe fremover vil udløse dette tilskud. Den samlede aktivitet på frie fagskoler forventes ikke at stige som følge heraf.

Samlet forventes statslige merudgifter på ca. 1 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 4. mio. kr. i 2018 og frem, jf. tabel 1 nedenfor.

Merudgifter finansieres inden for frie fagskolers egen bevillingsramme ved justering af de eksisterende takster således, at der samlet set ikke er merudgifter for staten som følge af lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2014 til den 15. september 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Katolsk Skoler I Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerforening - (FSL), Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet) og UU Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som en konsekvens af fornyelsen af skolernes undervisningstilbud, jf. nr. 4, foreslås betegnelsen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændret til frie fagskoler, og lovens titel foreslås ændret til lov om efterskoler og frie fagskoler. De enkelte frie fagskoler bestemmer som udgangspunkt selv skolens navn, og det er ikke i dag et krav, at ordet husholdningsskole eller håndarbejdsskole er en del af skolens navn. Tilsvarende vil det fremover ikke blive krævet, at ordet fri fagskole indgår i en skoles navn. Skolerne skal derfor ikke skifte navn som følge af lovforslaget.

Til nr. 2-3, 5-8,10 og 14

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at skoleformens betegnelse fremover er frie fagskoler.

Til nr. 4 og 9

Det foreslås, at fagene »husholdningsfag og håndarbejdsfag« erstattes med den bredere fagbetegnelse »praktiske eller erhvervsrettede fag«. Fagene skal, ligesom håndarbejds- og husholdningsfag i dag har det, have en fremtrædende plads i undervisningen, men aldrig på bekostning af det almene, og fagene skal mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev, jf. § 1, stk. 3. Frie fagskoler kan fremover som noget nyt tilbyde fag inden for tekniske og håndværksmæssige fagområder.

Et fag benævnt håndværk kan fx indeholde materialelære, sikkerhedskrav, værkstedslære og værktøjskundskab, vedligeholdelse og reparation. Fag med et alment, og ikke primært færdighedsindlærende sigte, kan være fx være fag som "oplysninger om arbejdsmarkedet" og "håndværk i går og i dag" eller lignende fag, hvor der lægges vægt på fagenes kulturelle, historiske og samfundsmæssige perspektiver. Undervisningen sker gennem praksislæring og teoretisk undervisning. Ud over at opnå kendskab til håndværksfaget og andre omfattede fag, opnår eleven samtidig en viden, der kan benyttes i hjemlig sammenhæng. Skolerne har tilkendegivet, at de bl.a. vil tilbyde undervisning på områderne: mad, design, krop, pædagogik, håndværk og forbrugerøkonomi.

Undervisning i et enkelt fag som fx ernæringslære, hygiejne, kundebetjening, værktøjskendskab og beklædning eller en faggruppe som fx håndværks- eller husholdningsfag kan ikke omfatte mere en halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid, medmindre faget udformes således, at undervisningen er af bred almen karakter, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 15, stk. 1. Såfremt elever følger prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning kan der som hidtil ses bort fra 1/3-kravet, jf. § 1 a. Skolerne forpligtes ikke med lovforslaget til at udbyde mere end husholdnings- og håndarbejdsfag og kan således fortsætte med disse fag, såfremt de ikke ønsker at udnytte den nye mulighed for et bredere fagområde. Der er ikke på de omhandlede almene kurser tale om kompetencegivende undervisning i de erhvervsrettede fag. Det følger af lovens § 1 a, at en elev på en husholdningsskole eller håndarbejdsskole kan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning i max. 15 timer ugentligt, der er udbudt af en uddannelsesinstitution, der efter anden lovgivning er godkendt hertil. Kompetencegivende undervisning skal således ske i regi af en uddannelsesinstitution, der er godkendt efter anden lovgivning. De frie fagskoler står selv for undervisningen på de almene kurser.

Undervisningsministeren kan som hidtil efter § 1 fastsætte regler om skolernes uddannelse inden for kost og ernæring. Der er for tiden ikke sådanne uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 11

Ændringen er en teknisk konsekvens af forslaget i nr. 12, hvorefter den nedre aldersgrænse i § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres fra 17½ år til 16 år. Den nedre aldersgrænse i § 23 a, stk. 3, nr. 2, ændres ikke og er derfor 17½ år.

Til nr. 12

Ved lov nr. 1522 af 27. december 2009 indførtes tillægstaksten i lovens § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, for unge uden kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse. Efter § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, kan der ydes en tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse på en husholdnings- eller håndarbejdsskole, der har et ophold på en husholdnings- eller håndarbejdsskole eller en folkehøjskole skrevet ind i sin uddannelsesplan, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Ordningen omfatter ikke elever i 10. klasse og elever under ungdomsuddannelse, og det følger af § 23 a, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 3, at kurset skal være af mindst 12 ugers varighed for at udløse tilskuddet.

De nærmere regler om tilskuddet i § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, er fastlagt i § 29 i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Skolen skal ifølge denne bekendtgørelse udarbejde en beskrivelse af sin mentorordning, dens opgavevaretagelse og kompetence, som skal lægges på skolens hjemmeside. En mentor kan normalt kun være tilknyttet fire elever.

Det foreslås, at aldersgrænsen for tilskuddet nedsættes fra 17½ år til 16 år, da tillægstaksten herved bedre kan opfylde sit formål, at skolerne tidligst muligt får fat i de unge, der har behov for vejledning og støtte med henblik på at komme videre i uddannelsessystemet. Den øvre aldersgrænse ved kursets begyndelse er fortsat 25 år, og de øvrige gældende tilskudsbetingelser i § 23 a, stk. 2 og 3, nr. 1, er uændrede.

Efter den gældende § 23 a, stk. 3, nr. 1, udløses tillægstaksten ikke, hvis eleven er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller erhvervsgrunduddannelsen. Med forslaget tilføjes lov om kombineret ungdomsuddannelse til denne gruppe. De tre uddannelser kan udbydes helt eller delvist af frie fagskoler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 13

Bestemmelsen i § 23 d er ny.

Til stk. 1

For at styrke lovforslagets hovedformål om at unge kommer videre i uddannelsessystemet, særligt i erhvervsuddannelserne, foreslås indført en mulighed for, at staten kan yde en særlig økonomisk præmie til frie fagskoler, for hver årselev på et alment kursus af mindst tolv ugers varighed, hvis formål er at gøre eleven parat til erhvervsuddannelse. Præmien udløses, når eleven er blevet optaget på en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutningen af det almene kursus.

Til stk. 2

Det foreslås, at præmiens størrelse pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove.

Til stk. 3

Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om præmien, herunder om kravet til kursets indhold, dokumentationskrav til skolen om kurset og for at den unge er optaget i en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser. At kurset skal være alment indebærer, at elever i 9. og 10. klasse samt ungdomsuddannelse efter anden lovgivning ikke udløser præmie.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 14

Det følger af gældende § 41, at kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune skal betale bidrag til staten for elever på frie kostskoler under 18 år, og som opfylder betingelserne for at modtage elevstøtte. Kommunale bidrag efter lovens § 41 angår ikke elever på ungdomsuddannelser, som kan finde sted på en fri kostskole, herunder en fri fagskole. Uddannelserne til køkkenleder og køkkenassistent er nedlagt. Herudover foreslås indsat i § 41, stk. 1, den nye kombinerede ungdomsuddannelse, jf. lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdomsuddannelse, der ligesom erhvervsgrunduddannelse og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke skal udløse det kommunale bidrag efter lovens § 41.

Til nr. 15

Køkkenlederuddannelsen er nedlagt. Muligheden for at godkende en uddannelse efter lovens § 1, stk. 3, 4. pkt., består dog fortsat.

Til nr. 16

Bestemmelsen i § 51 a er ny.

Til stk. 1

Hovedformålet med fornyelsen af skolekonceptet for de frie fagskoler er at forbedre skolernes mulighed for at tilbyde undervisning til elever, der ikke umiddelbart er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, og som sigter mod kompetencer, der sætter elever i stand til efterfølgende at kunne gå i gang med en erhvervsuddannelse.

I forlængelse af arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen om bl.a. at styrke nye samarbejdsformer på ungdomsuddannelsesområdet, særligt i form af campusmiljøer, foreslås etableret en forsøgsordning om bygningssamarbejde mellem frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan godkende ansøgning om forsøg, der indebærer, at der gives dispensation fra kravet i § 6, stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal eje skolens bygninger eller hovedparten heraf, såfremt den frie fagskole indgår i en campus med mindst én erhvervsskole. Sådanne forsøg ses som et godt bidrag til at styrke især svage unges overgang til erhvervsuddannelse og til at fastholde eleverne i uddannelsen. En campusdannelse indebærer, at flere ungdomsuddannelsesinstitutioner indgår i et samarbejde, hvor flere ungdomsuddannelsesinstitutioner udbyder uddannelse på samme fysiske lokalitet. Andre skoleformer kan indgå i campusdannelsen ud over frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Godkendelsen af et sådant forsøg vil ske på grundlag af en vurdering af samarbejdets karakter og dets betydning for at fremme unges overgang til erhvervsuddannelserne. Den frie fagskole vil som vilkår for forsøget skulle afgive en redegørelse for forsøget og betydningen af at fravige lovens krav om, at skolen skal eje sin faste ejendom.

Erfaringerne fra forsøgene vil blive inddraget i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer.

Frie fagskoler, der ejer skolens bygninger og faste ejendom, kan indgå i en campus som led i et almindeligt samarbejde.

Til stk. 2

Det foreslås, at det kan indgå i et forsøg efter stk. 1, at en fri fagskole som led i en campus kan leje lokaler hos en institution for erhvervsrettet uddannelse, eller selv udleje lokaler til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Andre skoleformer kan indgå i campusdannelsen ud over frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til stk. 3

Det foreslås, at der som led i et forsøg efter stk. 1 og 2 kan ses bort fra kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår krav til den frie fagskole om, at den skal råde over egnede og tilstrækkelige forstander- og lærerboliger, såfremt skolen sikrer, at tilsynet med eleverne lever op til skolens almindelige tilsynsforpligtelse overfor eleverne. Denne pligt indebærer, at skolerne skal sikre løbende tilsyn med eleverne med et indhold og af et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, såsom elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Der kan fx være tale om etablering af en vagtlærerordning, tilkaldevagt eller lignende. Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning om tilsyn med elever på efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomshøjskoler.

Til stk. 4

Det foreslås, at ansøgning om forsøg skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest 31. december 2019.

Bestemmelsen i § 51 b er ny.

Det foreslås, at en institution for erhvervsrettet uddannelse i campus, hvori der som led i et forsøg om bygningssamarbejde er godkendt deltagelse fra en eller flere frie fagskoler efter forslaget til ny § 51 a, kan være vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det administrative fællesskab kan varetage en række tekniske støttefunktioner for de omfattede institutioner, fx lønadministration og bygningsdrift. Det administrative fællesskab kan omfatte andre institutionsformer end frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution. Det administrative fællesskab kan i øvrigt omfatte de institutionsformer, der er nævnt i § 33 a lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De nærmere regler om varetagelsen af fælles administrative opgaver er fastlagt i bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. At det administrative fællesskab følger reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indebærer, at alle aktiviteter i fællesskabet omfattes af momskompensationsordningen for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder også aktiviteterne, der vedrører den frie fagskole.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til § 2

Til nr. 1-7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler.

Til § 3

Til nr. 1-2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler, og at titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler.

Til § 4

Til nr. 1-2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler, og at titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler.

Til § 6

Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensrettelse, da titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler samt en lovteknisk korrektion til bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at der i forbindelse med lov nr. 22 af 14. januar 2014 ikke skete oprykning af nr. 28.

Til § 7

Til nr. 1-2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler, og at titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til lov om efterskoler og frie fagskoler.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skoleformen husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ifølge forslaget fremover betegnes som frie fagskoler.

Til § 11

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det følger af lovens § 6, stk. 6, at fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før den tilskudsberettigede virksomhed ønskes påbegyndt. Ansøgninger om godkendelse af en ny fri fagskole, der er modtaget af Undervisningsministeriet senest 1. oktober 2014, vil efter lovens ikrafttræden ifølge forslag til § 11, stk. 2, kunne få mulighed for at supplere den indsendte ansøgning med en forsøgsansøgning efter den nye § 51 a og § 51 b. Den supplerende ansøgning skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den 15. februar 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov