L 32 Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love.

(Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.).

Af: Undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 16-12-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

20141_l32_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love

(Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.)

§ 1

I lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler,« til: »efterskoler og frie fagskoler,«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Frie fagskoler«.

4. I § 1, stk. 3, 2. pkt., ændres »Husholdnings- eller håndarbejdsfag« til: »Praktiske eller erhvervsrettede fag«.

5. I § 1, stk. 3, 3. pkt., § 1 a, stk. 2, 2. pkt., § 2 a, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 1, § 23 a, stk. 2, og § 23 b, 1. pkt., ændres »husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »frie fagskoler«.

6. I § 1, stk. 3, 4. pkt., ændres »Husholdningsskoler« til: »Frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag,«.

7. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles« til: »en fri fagskoles«.

8. I § 1 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »en husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«.

9. I § 1 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »husholdnings- eller håndarbejdsfag« til: »praktiske eller erhvervsrettede fag«.

10. I § 17, stk. 4, ændres »husholdningsskoler« til: »frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag,«.

11. I § 23 a, stk. 2, udgår »der ved kursets begyndelse er fyldt 17½ år og endnu ikke 25 år, og«.

12. § 23 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende elevgrupper:

1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.«

13. Efter § 23 c indsættes før overskriften før § 24:

»Præmie for optagelse på erhvervsuddannelse

§ 23 d. Staten kan yde en særlig præmie til frie fagskoler ud fra antallet af årselever, hvori indgår elever, der har afsluttet et alment kursus på en fri fagskole af mindst 12 ugers varighed, der sigter mod at gøre elever parat til optagelse på en erhvervsuddannelse, når eleven bliver optaget på en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutning af kurset på den frie fagskole. Den frie fagskole indhenter dokumentation for, at eleven er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Størrelsen af præmien efter stk. 1 beregnes ud fra takster pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om præmien, dens beregning og udbetaling.«

14. I § 41, stk. 1, 1. pkt., ændres »en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«, og 2. pkt. affattes således:

»Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., eller for elever under erhvervsgrunduddannelse, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kombineret ungdomsuddannelse.«

15. § 49, 1. pkt., affattes således:

»Klage over afgørelser truffet af en fri fagskole om uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren.«

16. Efter § 51 indsættes før overskriften før § 52:

»§ 51 a. Undervisningsministeren kan for frie fagskoler som forsøg i en periode på op til 10 år fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 6. Det er en betingelse, at skolen indgår aftale med mindst en institution for erhvervsrettet uddannelse om i et bygningsfællesskab at etablere en campus med det formål at lette overgangen for elever på en fri fagskole til en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse må i forsøgsperioden udleje lokaler til hinanden som led i campussamarbejdet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan i et forsøg efter stk. 1 om at fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 6, se bort fra kravet i § 6, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår krav om, at den frie fagskole skal råde over forstander- og lærerbolig, såfremt skolen tilrettelægger et forsvarligt tilsyn med eleverne.

Stk. 4. Ansøgning om fravigelse fra lovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 6, skal være modtaget i ministeriet senest den 31. december 2019.

§ 51 b. En institution for erhvervsrettet uddannelse, der med en fri fagskole indgår samarbejde om en campus, jf. § 51 a, kan varetage opgaven med at være vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvori indgår den eller de frie fagskoler, der er en del af campusdannelsen.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014 og § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, ændres »jf. nr. 2-7« til: »jf. nr. 2-6«.

2. I § 22, stk., 1, nr. 5, ændres »husholdningsskole,« til: »fri fagskole eller«.

3. § 22, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

4. I § 22, stk. 4, ændres »nr. 3-7,« til: »nr. 3-6,«.

5. I § 22, stk. 6, 2. pkt., ændres »nr. 3-6,« til: »nr. 3-5,«.

6. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 3-6« til: »nr. 3-5«.

7. I § 22, stk. 10, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

8. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »en husholdningsskole, en håndarbejdsskole« til: »en fri fagskole«.

9. I § 55 c ændres »§ 22, stk. 1, nr. 2-6« til: »§ 22, stk. 1, nr. 2-5«.

§ 3

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 12. september 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres », husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til: »eller en fri fagskole«, og »lov om efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 10 e, stk. 1, nr. 2, ændres »ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »ungdomshøjskoler og frie fagskoler«.

§ 4

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2013, som ændret ved § 41 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 5, stk. 1, ændres »lov om efterskoler, husholdningskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »husholdningsskoler, håndarbejdsskoler« til: »frie fagskoler«.

§ 5

I lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdoms-uddannelse foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Frie fagskoler.«

§ 6

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, § 43 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr. 22 af 14. januar 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 630 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. Bilag 1, nr. 21, affattes således:

»21) Lov om efterskoler og frie fagskoler.«

2. I bilag 1 indsættes som nr. 27:

»27) Lov om folkehøjskoler.«

3. Bilag 1, nr. 28, ophæves.

§ 7

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »husholdningsskole, håndarbejdsskole« til: »fri fagskole«.

2. I § 11, stk. 5, 1. pkt., ændres »lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 8

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved lov nr. 1616 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3, ændres »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 9

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 24, ændres »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler«.

§ 10

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »efterskoler og frie fagskoler«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Forsøg efter §§ 51 a og 51 b i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler som indsat ved denne lovs § 1, nr. 16, omfatter også en skole, der har indsendt ansøgning om at blive godkendt som en husholdningsskole eller håndarbejdsskole efter § 1 i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som er modtaget i Undervisningsministeriet senest den 1. oktober 2014, jf. den nævnte lovs § 6, stk. 6. Fristen for at indsende supplerende ansøgning om forsøg er den 15. februar 2015.