L 29 Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar.

(Ændring af beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 04-12-2014

Afgivet: 04-12-2014

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2014

20141_l29_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 7. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 319 (folketingsåret 2013-14) Den 8. oktober 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Udvalget hilser med glæde, at retsstillingen nu ændres, så der ikke gøres forskel på unge optaget på forskellige erhvervsuddannelser i forbindelse med beregning af erhvervsevnetabserstatning. Udvalget opfordrer i øvrigt regeringen til at overveje en generel gennemgang af, i hvor høj grad den erstatningsretlige praksis på personskadeområdet er nutidig og efterlader skadeslidte med det, der med rimelighed kan opfattes som fuld erstatning.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Søren Pind (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 29

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 29

Spm.nr.
Titel
1
MFU spm. om, hvorfor lovforslaget ikke sikrer en fuldstændig ligestilling ved beregning af erhvervsevnetabserstatning, men stadigvæk i visse situationer overlader afgørelsen til et skøn, til justitsministeren, og ministerens svar herpå