L 26 Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk indfødsret.

(Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-10-2014

Fremsættelse: 08-10-2014

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014)

20141_l26_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014)

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Adgang for samlevende til at adoptere sammen)

(Lovforslag nr. L 26).

Det fremgår af § 5 i adoptionsloven, at personer, der er gift, kun kan adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at adoptere sammen, at man er gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, kan ikke adoptere sammen. Det samme gælder i relation til stedbarnsadoption efter lovens § 5 a.

Under hensyn til udviklingen i familiemønstrene siden 1972, hvor adoptionsloven trådte i kraft, foreslås det med dette lovforslag, at der indføres mulighed for, at samlevende på lige fod med ægtefæller kan adoptere sammen, herunder adoptere den andens barn (stedbarsadoption). Samtidig indføres der et krav om, at samlevende i lighed med ægtefæller skal adoptere sammen, når betingelserne herfor er opfyldt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.