Fremsat den 12. maj 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om en midlertidig jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode

Kapitel 1

Betingelser for og opgørelse af jobpræmie m.v.

§ 1. I perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015 udbetales jobpræmie efter reglerne i denne lov til personer, jf. stk. 2, der den 31. marts 2015 var

1) berettiget til og modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller

2) berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, og som var ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven.

Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 skal for at få udbetalt jobpræmie i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 i 329 ud af 365 dage helt eller delvis have modtaget en eller flere af følgende ydelser m.v.:

1) Uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

2) Løn til personer, der umiddelbart efter at have modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, er blevet ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven, dog ikke løn til personer ansat med løntilskud, som samtidig modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 2. Kommunen udbetaler jobpræmie uden ansøgning til personer, der er omfattet af § 1, og som har arbejdsindkomst som nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer, der er omfattet af § 1, og som har arbejdsindkomst som nævnt i § 3, stk. 2, nr. 3, og som har bevaret bopælen i Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen dokumenterer sin månedlige arbejdsindkomst i perioden, der søges jobpræmie for.

Stk. 3. Kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer omfattet af § 1, der er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt ydelser som nævnt i stk. 5. Jobpræmien udbetales for perioden, efter at kommunen har modtaget ansøgningen.

Stk. 4. Kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer omfattet af § 1, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som har bevaret bopælen i Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen ikke samtidig får udbetalt ydelser som nævnt i stk. 5, og at personen dokumenterer, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden, der søges jobpræmie for. Jobpræmien udbetales for perioden, efter at kommunen har modtaget ansøgningen.

Stk. 5. Der kan ikke udbetales jobpræmie efter stk. 3 og 4, for perioder, hvor personen får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uddannelseshjælp, kontanthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, statens uddannelsesstøtte (SU) efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontantydelse efter lov om kontantydelse eller førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 6. Jobpræmien udbetales for de perioder fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015, hvor betingelserne i stk. 1-5 er opfyldt.

§ 3. Jobpræmien udgør 10 pct. af den månedlige arbejdsindkomst opgjort efter stk. 2. Præmien kan dog højst udgøre 1.500 kr. pr. måned.

Stk. 2. Den månedlige arbejdsindkomst opgøres ud fra oplysninger om

1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, og

3) arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, som er oplyst og dokumenteret af personen.

§ 4. Jobpræmien udgør 1.500 kr. pr. måned for personer som nævnt i § 2, stk. 3 og 4.

§ 5. Jobpræmie efter §§ 3 og 4 kan sammenlagt ikke overstige 1.500 kr. pr. måned.

§ 6. Kommunen beregner jobpræmien.

Stk. 2. Jobpræmie efter §§ 3 og 4 udbetales kvartalsvis bagud senest 45 dage efter kvartalets udløb på baggrund af en månedlig opgørelse af personens arbejdsindkomst. Ved udbetalingen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beløb under 5 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. Er der fejl i udbetalingen af jobpræmien på grund af uoverensstemmelser mellem personens arbejdsindkomst og de indberettede oplysninger til indkomstregisteret, jf. § 3, stk. 2, skal der ske regulering i den følgende udbetalingsperiode.

§ 7. Jobpræmien er skattefri.

Stk. 2. Jobpræmien indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser udbetalt efter:

1) Lov om aktiv socialpolitik.

2) Lov om integration af udlændinge i Danmark.

3) Lov om social pension.

4) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Lov om individuel boligstøtte.

6) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

7) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

8) Lov om social service.

§ 8. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af jobpræmie, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

Stk. 2. Personer omfattet af § 2, stk. 3 og 4, skal give kommunen oplysning om ophør af virksomheden og andre oplysninger, der har betydning for udbetaling af jobpræmien.

Kapitel 2

Administration

§ 9. Kommunen skal inden 1. juli 2015 skriftligt orientere de personer, der er omfattet af § 1, om, at de kan blive berettiget til at få udbetalt jobpræmie. Kommunen skal endvidere orientere personerne herom ved førstkommende samtale som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller som led i opfølgningen i forbindelse med integrationsprogrammet, jf. integrationsloven.

Stk. 2. Kommunen har adgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for administrationen af denne lov, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Kommunen kan sammenholde oplysningerne i indkomstregisteret med kommunens øvrige registre i forbindelse med administration af denne lov.

Stk. 3. Kommunen kan fra udenlandske myndigheder indhente oplysninger, som er nødvendige til brug for behandling af en ansøgning om jobpræmie efter § 2, stk. 2 og 4, eller til brug for behandling af en sag om kontrol af, om en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

§ 10. Flytter en person, som er omfattet af § 1, til en anden kommune, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at den overtager forpligtelsen til at udbetale jobpræmien.

§ 11. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastlægger den personkreds, som kan være berettiget til en jobpræmie, jf. § 1, ved hjælp af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. kapitel 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Styrelsen videregiver uden samtykke personnumre for personer omfattet af 1. pkt. til kommunen og dennes databehandler.

Stk. 2. Til brug for administrationen af denne lov, herunder til fastlæggelse af den berettigede personkreds, jf. § 1, og jobpræmiens størrelse, jf. § 3, sammenstiller kommunen og dennes databehandler uden samtykke fra borgeren oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. stk. 1, og indkomstoplysninger i indkomstregisteret.

§ 12. For personer, som er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, anvender kommunen indkomstregisteret til at kontrollere, at ansøgeren om jobpræmie ikke i udbetalingsperioden har modtaget offentlige forsørgelsesydelser som nævnt i § 2, stk. 5.

Kapitel 3

Finansiering

§ 13. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobpræmie og yder forskudsrefusion til kommunen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om udbetaling, administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for den i stk. 1 omhandlede refusion og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en anden offentlig myndighed.

Kapitel 4

Klageadgang

§ 14. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 15. Loven træder i kraft den 12. juni 2015.

Kapitel 6

Territorial gyldighed

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) har besluttet at indføre en midlertidig jobpræmie til langvarigt ledige, der kommer i arbejde. Ifølge forslaget skal langtidsledige modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse modtage en jobpræmie for arbejdsindkomst i andet halvår 2015.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig ordning om en jobpræmie

Lovforslaget indeholder forslag om en jobpræmieordning for 2015 om jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode m.v.

Den midlertidige jobpræmieordning skal gælde i perioden fra 1. juli 2015 til den 31. december 2015. Den foreslåede ordning bygger på de samme principper, som gjaldt for den 2-årige forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., jf. lov nr. 473 af 30. maj 2012, men flere målgrupper er omfattet.

Ordningen omfatter personer, som på en bestemt dato - den 31. marts 2015 - var berettiget til og modtog uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller var ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 4 i integrationsloven, og som i 329 ud af 365 dage (kalenderdage) i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 har fået udbetalt offentlige forsørgelsesydelser.

Målgrupperne er objektivt beskrevet og afgrænset på en sådan måde, at ingen langvarige ydelsesmodtagere har kunnet indrette sig på jobpræmieordningen.

Jobpræmien kan efter forslaget højst udgøre 1.500 kr. (ikke-skattepligtigt beløb) pr. måned.

Regeringen lægger - ligesom ved forsøgsordningen med jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. - op til, at ordningen skal kunne administreres med mindst muligt bureaukrati for kommuner og borgere. Det gøres ved bl.a. at bruge oplysninger fra indkomstregisteret og eksisterende oplysninger om personer, der har fået udbetalt forsørgelsesydelser m.v. i 329 ud af 365 dage inden for det sidste år.

2.2. Gældende ret

Der findes ikke lovgivning om en jobpræmieordning for langvarige ydelsesmodtagere.

2.2.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har gennemført reformer af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge, som hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er stadig for mange, som har modtaget kontanthjælp i en lang periode. Når man har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, bliver det også vanskeligere at komme tilbage igen. Samtidig ønsker regeringen at sikre, at der er tilstrækkelig med arbejdskraft, så væksten og fremgangen kan blive holdbar.

Det er afgørende for regeringen at styrke erhvervsdeltagelsen og reducere risikoen for langvarig ledighed blandt modtagere af kontanthjælp m.v.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at der indføres en midlertidig ordning med jobpræmie for at give langvarige ledige kontanthjælpsmodtagere m.v. et incitament til at tage et job. Jobpræmien vil også understøtte et kommende opsving ved at øge udbuddet af arbejdskraft.

Personer på ledighedsydelse og personer i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse omfattes også af muligheden for at opnå en jobpræmie. Det er rimeligt, da gruppen i endnu højere grad end kontanthjælpsmodtagerne befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og derfor også skal have mulighed for at opnå samme gevinst, hvis de yder en indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

2.2.2. Personkreds

Ordningen foreslås at omfatte personer, som den 31. marts 2015 var berettiget til og modtog uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller var berettiget til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik og ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven.

For at få ret til jobpræmie skal langtidsledige modtagere af kontanthjælp m.v., have fået udbetalt offentlige forsørgelsesydelser i en længere periode. Kravet til denne periode er foreslået til at udgøre 329 ud af 365 dage inden for det seneste år. Tages der hensyn til, at lønmodtagere ifølge ferieloven har ret til 5 ugers ferie om året, er kravet, at f.eks. en kontanthjælpsmodtager - bortset fra ferie - skal have været ledig i et helt år.

Det foreslås, at perioden på 329 ud af 365 dage skal ligge inden for perioden den 1. april 2014 til den 31. marts 2015. Ved opgørelsen medregnes de dage, hvor personen har modtaget ydelser helt eller delvist til sin forsørgelse i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller løn til personer, der umiddelbart efter at have modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a, er blevet ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven, dog ikke løn til personer ansat med løntilskud, som samtidig modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ¬

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2.3. Jobpræmiens udbetaling

Det foreslås, at der kan ydes en jobpræmie på op til 1.500 kr. pr. måned til personer, der får indtægter som lønmodtager m.v. i ordinær beskæftigelse, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 4 i integrationsloven, ved ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ved selvstændig virksomhed.

Jobpræmien foreslås udbetalt som et ikke-skattepligtigt beløb for perioden 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Det foreslås endvidere, at udbetalt jobpræmie ikke indgår i beregningen af eller medfører fradrag i ydelser udbetalt efter:

1) Lov om aktiv socialpolitik.

2) Lov om integration af udlændinge i Danmark.

3) Lov om social pension.

4) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Lov om individuel boligstøtte.

6) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

7) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

8) Lov om social service.

Baggrunden for at udbetalt jobpræmie efter forslaget skal være skattefri er, at ordningen skal være enkel at forstå for modtageren. Modtagerne skal kunne regne med, at de pr. måned får op til 1.500 kr., som de ikke skal betale skat af.

2.2.4. Jobpræmie til lønmodtagere m.fl.

Det foreslås, at jobpræmien udgør et beløb på 10 pct. af den månedlige arbejdsindkomst, dog højst 1.500 kr. pr. måned.

Det foreslås, at jobpræmien beregnes ud fra de oplysninger om personens arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Herudover foreslås, at jobpræmien beregnes af lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig, men er indberettet til indkomstregisteret. Endvidere beregnes jobpræmie ud fra arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, som oplyses og dokumenteres af personen, idet sådan indkomst ikke fremgår af indkomstregisteret.

Jobpræmien vil således blive beregnet af indtægter i form af løn, herunder løn ved ansættelse med løntilskud og i fleksjob.

Jobpræmien, der fastlægges ud fra oplysninger, der er indberettet til indkomstregistreret, udbetales af kommunen, og det er ikke nødvendigt, at personen søger om jobpræmie.

Personer med arbejdsindkomst i et andet EU/EØS-land eller Schweiz skal selv oplyse og dokumentere indkomsten. Personen skal søge om jobpræmie for arbejdsindkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, og § 3 og bemærkningerne hertil.

2.2.5. Jobpræmie til selvstændigt erhvervsdrivende

Det foreslås, at også personer, der har selvstændig virksomhed, bliver omfattet af jobpræmieordningen.

Da det ikke er muligt ved hjælp af indkomstregisteret løbende at opgøre indtægterne ved selvstændig virksomhed, foreslås det, at selvstændige efter ansøgning får en jobpræmie på 1.500 kr. pr. måned. Det har ingen betydning for udbetaling af jobpræmie som følge af selvstændig virksomhed, om den selvstændige virksomhed drives i selskabsform eller som personligt ejet virksomhed.

Det foreslås, at en person for at kunne modtage en jobpræmie som selvstændig erhvervsdrivende ikke samtidig må modtage offentlige forsørgelsesydelser, dvs. ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, feriedagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ledighedsydelse, sygedagpenge, førtidspension, barselsdagpenge samt SU.

Det foreslås, at den samlede jobpræmie til en person ikke kan overstige 1.500 kr. pr. måned. Det betyder, at hvis en person f.eks. har indtægt, der indgår i indkomstregisteret og berettiger til udbetaling af jobpræmie, og samtidig opfylder betingelserne for at kunne få jobpræmie som følge af selvstændig virksomhed, kan personen højst få 1.500 kr. pr. måned i jobpræmie.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 3-5, og § 4 og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Administration

Det foreslås, at jobpræmieordningen administreres af kommunerne, der får pligt til at informere målgruppen for ordningen, om deres mulighed for at få jobpræmie. Kommunen skal orientere målgruppen omfattet af § 1 skriftligt inden den 1. juli 2015 og endvidere i forbindelse med den førstkommende samtale, som afholdes som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og regler fastsat i medfør heraf, eller som led i opfølgningen i forbindelse med integrationsprogrammet, jf. integrationsloven.

Hvis en person, der er omfattet af jobpræmieordningen, jf. forslaget til § 1 flytter til en ny kommune, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at vedkommende er omfattet af jobpræmieordningen, således at tilflytningskommunen kan udbetale jobpræmien.

Det foreslås, at kommunen og kommunens databehandler til brug for administrationen for ydelsesmodtagere, som har modtaget ydelser, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, modtager oplysninger om personer, der har fået udbetalt offentlige forsørgelsesydelser i perioden 1. april 2014 til den 31. marts 2015. Målgruppen udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For at sikre en enkel administration foreslås det, at kommunen beregner og udbetaler jobpræmien kvartalsvis og baseret på månedlige opgørelser af borgerens indkomst. Det foreslås endvidere, at jobpræmien ved udbetaling afrundes til nærmeste hele kronebeløb, at beløb under 5 kr. ikke udbetales, og at udbetaling sker bagud og senest 45 dage efter kvartalets udløb.

Det foreslås, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til udbetaling af jobpræmier efter ordningen.

Det foreslås endvidere, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 kommer til at gælde for jobpræmie efter denne lov. Det sker ved en ændring af bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område. Således vil opholdskommunen bliver ansvarlig for udbetaling af jobpræmie for ydelsesmodtagere omfattet af lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets §§ 9-13 og bemærkningerne hertil.

2.2.7. Klagemuligheder

Det foreslås, at kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til § 14 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Jobpræmieordningen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere m.fl. er en 6 måneders ordning om udbetaling af en jobpræmie til personer i målgruppen, som kommer i arbejde.

Ordningen vil omfatte en samlet målgruppe på ca.110.000 personer. Personer i målgruppen, der lever op til kriterierne om forudgående ledighedsperiode, kan modtage jobpræmie for arbejdsindkomst og selvstændig virksomhed i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.

På baggrund af analyser af målgruppen for ordningen er det beregningsteknisk forudsat, at der i gennemsnit pr. måned udbetales jobpræmie på i størrelsesorden 1.425 kr. pr. person til ca. 12.000 personer.

Den foreslåede jobpræmieordning forventes at omfatte udgifter til udbetaling af jobpræmier for 106,5 mio. kr. i 2015. Kommunerne refunderes 100 pct. for udgifter til udbetaling af jobpræmier.

Der vurderes at være kommunale administrative udgifter forbundet med ordningen for i alt 1,6 mio. kr. i 2015 til orientering af målgruppen samt beregning og udbetaling af jobpræmien.

I forbindelse med ordningen er der endvidere statslige udgifter hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 0,3 mio. kr. til it-understøttelse.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Der vurderes ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har administrative konsekvenser for de borgere, der skal indgive en skriftlig ansøgning om at få en jobpræmie.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for EU. TEUF artikel 49 sikrer den frie etableringsret. I medfør af EØS-aftalen og aftalen mellem EU og dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer gælder tilsvarende regler for EØS-landene og Schweiz.

Det følger af ovenstående regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, at personer, der har arbejdsindkomst fra eller har indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som bevarer bopælen i Danmark, har krav på at modtage jobpræmie.

Der kan i den forbindelse stilles krav om, at personen ansøger om jobpræmien og dokumenterer indtægten eller udøvelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed, idet danske myndigheder ikke har oplysninger herom, i modsætning til hvad der er tilfældet for personer med indtægt i eller udøvelse af erhvervsvirksomhed i Danmark.

Personer, der har arbejdsindkomst fra eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som ikke bibeholder bopælen i Danmark, har derimod ikke krav på at modtage jobpræmie. Dette vurderes at være i overensstemmelse med TEUF artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed og TEUF artikel 49 om den frie etableringsret, idet sådanne personer ikke har en tilstrækkelig stærk forbindelse med det danske samfund.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget blev sendt i høring den 11. maj 2015 med frist for bemærkninger den 13. maj 2015. Årsagen til, at høringsprocessen ikke er færdiggjort inden fremsættelsen af lovforslaget er, at det ikke har været muligt af hensyn til lovforslagets hastende karakter. Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1, at i perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015 udbetales jobpræmie efter reglerne i denne lov til personer, jf. stk. 2, der den 31. marts 2015 var berettiget til og modtog uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller var berettiget til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, og som var ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven.

Forslaget indebærer, at jobpræmien kommer til at omfatte personer, der den 31. marts 2015 var berettiget til og modtog en ydelse som nævnt i stk. 1, dvs. personer, der opfylder betingelserne pr. 31. marts 2015. Disse personer kan få udbetalt jobpræmie i op til 6 måneder ved beskæftigelse i perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af stk. 1, for at få udbetalt jobpræmie i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 i 329 ud af 365 dage helt eller delvis skal have modtaget en eller flere af følgende ydelser: uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller løn til personer, der umiddelbart efter at have modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, er blevet ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i integrationsloven, dog ikke løn til personer ansat med løntilskud, som samtidig modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslaget indebærer, at det er en betingelse for at modtage jobpræmie, at personen inden for det seneste år - dvs. i perioden fra 1. april 2014 til den 31. marts 2015 - har fået udbetalt ydelser m.v. som nævnt i bestemmelsen, i 329 ud af 365 dage (kalenderdage).

Perioder, hvor en person har modtaget ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik indgår i opgørelsen af ledighed. Reglerne om ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik blev indført fra 1. juli 2014. Personer, der deltager i et jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse, vil derfor ikke kunne opfylde betingelsen om at have modtaget en ydelse omfattet af § 1 i 329 dage ud af 365 dage i perioden fra 1. april 2014 til 31. marts 2015.

Perioder, hvor en person har været ansat med løntilskud, indgår i opgørelsen af ledighed, fordi ansættelse med løntilskud træder i stedet for forsørgelse som ledig. Da dette ikke er tilfældet for førtidspensionister i løntilskud, tæller sådanne perioder ikke som ledighed. Det forudsættes, at man overgår direkte - det vil sige uden en mellemliggende periode - fra ydelsen til ansættelse med løntilskud. Dette indebærer, at perioder med ansættelse med løntilskud, hvor personen modtog f.eks. revalideringsydelse eller sygedagpenge umiddelbart forud for løntilskudsansættelsen, ikke indgår i opgørelsen af ledighed.

De personer, der opfylder betingelserne i § 1 udsøges på følgende måde:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør, hvilke personer der har fået udbetalt ydelser m.v. som nævnt i stk. 2, i 329 ud af 365 dage i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015, dvs. minimum 329 dage ud af 365 dage. Dette svarer til 47 uger ud af 52 uger, og lønmodtagere har ifølge ferieloven således ret til 5 ugers ferie om året. Der vil være en del personer med ret til at holde ferie med optjente feriepenge fra tidligere arbejde, og disse personer ville ikke blive medtaget i målgruppen, hvis kravet hertil var 100 pct. af dagene med ydelser.

Oplysningerne om personer, der opfylder kravet om offentlig forsørgelse, vil af styrelsen blive opdelt på kommuner. Den enkelte kommune vil alene få adgang til oplysninger om borgere med bopæl i kommunen.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af ledigheden medregnes de dage, hvor personen har modtaget de i stk. 2 nævnte ydelser m.v., uanset om ydelserne er udbetalt for hele dage eller enkelte timer i de pågældende dage.

Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at kommunen udbetaler jobpræmie uden ansøgning til personer, der er omfattet af § 1, og som har arbejdsindkomst som nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Forslaget indebærer, at kommunen uden ansøgning udbetaler jobpræmie til personer, der opfylder betingelserne i forslaget til § 1, og som i perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015 har haft arbejdsindkomst, der indberettes til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer, der er omfattet af § 1, og som har indtægt som nævnt i § 3, stk. 2, nr. 3, og som har bevaret bopælen i Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen dokumenterer sin månedlige arbejdsindkomst i perioden, der søges jobpræmie for.

Forslaget indebærer, at personer omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen, og som er berettiget til jobpræmie beregnet på baggrund af arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz samtidig med, at bopælen er bevaret i Danmark, skal ansøge kommunen om jobpræmie samt dokumentere indkomstoplysningerne. Det hænger sammen med, at kommunen ikke har mulighed for automatisk at beregne og udbetale jobpræmien i disse situationer.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit 7.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer omfattet af § 1, der er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt ydelser som nævnt i stk. 5. Jobpræmien udbetales for perioden, efter at kommunen har modtaget ansøgningen.

Forslaget indebærer, at kommunen udbetaler jobpræmie til personer, der i perioden 1. juli 2015 til den 31. december 2015 er registrerede til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt offentlige forsørgelsesydelser som nævnt i forslaget til stk. 5.

Da kommunen ikke automatisk har oplysninger om indtægter ved selvstændig virksomhed, foreslås det, at selvstændigt erhvervsdrivende skal ansøge om jobpræmie.

Det foreslås, at jobpræmie til disse personer udbetales efter ansøgning for perioden efter, at kommunen har modtaget ansøgningen. Når den selvstændigt erhvervsdrivende søger om jobpræmien, skal personen dokumentere, at pågældende har en selvstændig virksomhed i udbetalingsperioden, dvs. at pågældende har et CVR-nummer og er momsregistreret eller registreret for betaling af lønsumsafgift m.v.

Det er et krav, at man er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister, dvs. at pågældende har et CVR-nummer og er momsregistreret eller registreret for betaling af lønsumsafgift m.v.

Det er uden betydning, i hvilken form virksomheden drives, f.eks. som en selvstændig juridisk enhed eller som personligt drevet virksomhed.

Det foreslås i stk. 4, at kommunen udbetaler jobpræmie efter skriftlig ansøgning til personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som har bevaret bopælen i Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen ikke samtidig får udbetalt ydelser som nævnt i stk. 5, og at personen dokumenterer, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden, der søges jobpræmie for. Jobpræmien udbetales for perioden, efter at kommunen har modtaget ansøgningen.

Det betyder, at personer omfattet af målgruppen for jobpræmieordningen, og som udøver selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz samtidig med, at bopælen er bevaret i Danmark skriftligt skal ansøge om jobpræmie samt opfylde betingelsen om, at de pågældende ikke samtidig får udbetalt ydelser som nævnt i § 2, stk. 5.

Da der ikke findes et register over personer med selvstændig virksomhed i udlandet foreslås det endvidere, at det er en betingelse for udbetaling af jobpræmie, at personen skal dokumentere, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden, der søges jobpræmie for.

Det foreslås i stk. 5, at der ikke kan udbetales jobpræmie efter stk. 3 og 4, for perioder, hvor personen får dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, statens uddannelsesstøtte (SU) efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontantydelse efter lov om kontantydelse eller førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales jobpræmie for selvstændig virksomhed samtidig med, at personen modtager ovennævnte forsørgelsesydelser.

Det foreslås i stk. 6, at jobpræmien udbetales for de perioder fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015, hvor betingelserne i stk. 1 - 5 er opfyldt.

Efter forslaget udbetales jobpræmien kvartalsvis bagud men beregnes på baggrund af hver enkelt måneds arbejdsindkomst. Det betyder, at hvis en person f.eks. tjener 30.000 kr. i en måned, men ikke har indkomst i de øvrige 2 måneder i kvartalet, vil der kun kunne blive udbetalt jobpræmie for den måned, hvor personen havde indkomst.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmien udgør 10 pct. af den månedlige arbejdsindkomst opgjort efter stk. 2. Præmien kan dog højst udgøre 1.500 kr. pr. måned.

Forslaget indebærer, at selv om en person tjener 30.000 en måned, udgør jobpræmien højst 1.500 kr. den pågældende måned.

Det foreslås i stk. 2, at den månedlige arbejdsindkomst opgøres ud fra oplysninger om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, og arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, som er oplyst og dokumenteret af personen

Ved at benytte oplysninger i indkomstregisteret til at opgøre den indkomst, der lægges til grund for beregning af jobpræmie opnås en enkel og ubureaukratisk administration.

Ved at beregne jobpræmien ud fra arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, er det alene løn, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 4 i integrationsloven og ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vil give en jobpræmie. Der udbetales således ikke jobpræmie for f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, SU, pensionsudbetalinger og erstatninger.

Endvidere foreslås det, at jobpræmien beregnes af lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Denne lønindkomst er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig, men er indberettet til indkomstregisteret.

Jobpræmien opgøres ved at samkøre oplysningerne fra indkomstregisteret med målgruppen. Kommunen kan dermed opgøre personernes indtægtsgrundlag (arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) og beregne den konkrete jobpræmie for målgruppen omfattet af § 1.

Det foreslås herudover, at kommunen opgør arbejdsindkomst fra et EU/EØS-land eller Schweiz ud fra oplysninger, som dokumenteres af borgeren i forbindelse med ansøgningen.

Til § 4

Det foreslås, at jobpræmien udgør 1.500 kr. pr. måned for personer som nævnt i § 2, stk. 3 og 4.

Forslaget indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende får en jobpræmie som et fast beløb på 1.500 kr. pr. måned, hvis de ikke samtidig modtager offentlige forsørgelsesydelser.

Jobpræmien til selvstændige erhvervsdrivende udgør 1.500 kr. uanset virksomhedens omsætning.

Til § 5

Det foreslås, at jobpræmie efter § 3 og § 4 ikke sammenlagt kan overstige 1.500 kr. pr. måned.

En person, der driver selvstændig virksomhed, og som samtidig har lønarbejde i en anden virksomhed og får løn derfra, som indberettes til indkomstregisteret er berettiget til jobpræmie både som lønmodtager og som selvstændig. Forslaget indebærer, at den samlede præmie pr. måned til personen ikke kan overstige 1.500 kr.

Det samme gælder en person, der driver selvstændig virksomhed og samtidig udbetaler løn til sig selv. Lønnen vil blive indberettet til indkomstregisteret og danne grundlag for beregning af jobpræmie. Denne person er berettiget til jobpræmie både som lønmodtager og som selvstændig, men vil for en måned samlet højst kunne få udbetalt 1.500 kr.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at kommunen beregner jobpræmien.

Forslaget indebærer, at for hvert kvartal udsøger kommunen, hvilke personer, der er indberettet arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for i indkomstregisteret, hvorefter præmien kan beregnes og udbetales.

Det foreslås i stk. 2, at jobpræmie efter §§ 3 og 4 udbetales kvartalsvis bagud senest 45 dage efter kvartalets udløb på baggrund af en månedlig opgørelse af personens indkomst. Ved udbetalingen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beløb under 5 kr. udbetales ikke.

Baggrunden for den kvartalsvise udbetaling bagud er, at oplysningerne for den sidste måned i kvartalet skal være indberettet til indkomstregisteret, og at der altid vil være en vis forsinkelse. F.eks. vil en person, der har lønindkomst i december 2015 senest få udbetalt jobpræmien 45 dage efter udbetalingskvartalets udløb, dvs. cirka 15. februar 2016.

Forslaget om at der ved udbetalingen afrundes til nærmeste hele kronebeløb og at beløb under 5 kr. ikke udbetales indebærer, at kommunen ved kvartalets udløb afrunder til nærmeste hele kronebeløb, og at kommunen ikke udbetaler en jobpræmie på under 5 kr. pr. kvartal.

Det foreslås i stk. 3, at er der fejl i udbetalingen af jobpræmien på grund af uoverensstemmelser mellem personens indkomst og de indberettede oplysninger til indkomstregisteret, jf. § 3, stk. 2, skal der ske regulering i den følgende udbetalingsperiode.

Forslaget indebærer, at hvis det konstateres, at en oplysning om en indkomst i indkomstregisteret har medført fejl i udbetaling af jobpræmien, har kommunen pligt til at træffe afgørelse om, at der skal foretages regulering ved den følgende udbetaling. Hvis det viser sig, at indtægterne har været højere, skal der ske efterbetaling af jobpræmie. Har der været indberettet for høje indtægter, som har medført, at der er blevet udbetalt en for høj jobpræmie, skal det for meget udbetalte fradrages i jobpræmien.

Fejl kan skyldes, at der er et vist tidsmæssigt efterslæb i beregningen for et kvartal, da en række virksomheder ikke indberetter rettidigt til indkomstregisteret. Der vil for den næste udbetalingsperiode blive taget hensyn til et sådant efterslæb.

Hvis personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af jobpræmie.

Der henvises til bemærkningerne til § 8.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at jobpræmien er skattefri.

Jobpræmien er skattefri, for at den skal være enkel at forstå for modtagerne. Modtagerne skal således kunne regne med, at de pr. måned får op til 1.500 kr., som de ikke skal betale skat af, og som ikke reducerer deres boligsikring eller friplads i daginstitution eller deres kontanthjælp m.v.

Det foreslås i stk. 2, at jobpræmien ikke indgår i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag eller lov om social service.

Det betyder, at jobpræmien f.eks. ikke påvirker opgørelsen af den likvide formue, som skal ligge til grund for vurderingen af ret til helbredstillæg og heller ikke skal indgå i vurderingen af pensionistens ret til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension eller efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Det betyder endvidere, at udbetalt jobpræmie ikke indgår i beregningen af eller medfører fradrag i offentlige ydelser til en eventuel ægtefælle eller samlever.

Til § 8

Det foreslås, i stk. 1, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af jobpræmie, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

Kravet om bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at vedkommende modtog jobpræmien med urette. Det er en betingelse, at personen modtog hjælpen uberettiget, hvilket vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for jobpræmien.

Et eksempel herpå kan være, at en person ikke opfylder betingelsen om at have modtaget kontanthjælp m.v. i 329 ud af 365 dage inden for et år, jf. forslaget til § 1, fordi personen havde "sort" arbejde i perioden, der har bevirket, at kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. I denne situation opfylder personen ikke betingelserne for at få jobpræmie, og kommunen skal i medfør af forslaget til § 8 træffe afgørelse om tilbagebetaling af jobpræmien.

Afgørelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. forslaget til § 14.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 2, stk. 3 og 4, skal give kommunen oplysning om ophør af virksomheden og andre oplysninger, der har betydning for udbetaling af jobpræmien.

Forslaget indebærer, at personen skal give kommunen besked, hvis virksomheden ophører i løbet af udbetalingsperioden og andre oplysninger, der har betydning for udbetaling af jobpræmien.

Dette gælder også for personer, som søger jobpræmie på grundlag af selvstændig virksomhed i et EU/EØS-land eller Schweiz.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at kommunen inden 1. juli 2015 skriftligt skal orientere de personer, der er omfattet af § 1, om, at de kan blive berettiget til at få udbetalt jobpræmie. Kommunen skal endvidere orientere personerne herom ved førstkommende samtale som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller som led i opfølgningen i forbindelse med integrationsprogrammet, jf. lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

For at motivere de berettigede personer til at intensivere jobsøgningen, så de kan få så meget ud af jobpræmieordningen som muligt, foreslås, at personer i målgruppen for ordningen orienteres skriftligt senest den 1. juli 2015. Den skriftlige orientering skal ske ved almindeligt brev, digital post eller e-mail.

Digital kommunikation - her i forbindelse med orientering af personer i målgruppen for jobpræmieordningen - der omfatter personoplysninger, skal ske med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Datatilsynet bemærker, at dette efter tilsynets opfattelse bl.a. indebærer, at der ved transmission over det åbne internet af følsomme og/eller fortrolige personoplysninger, skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens § 14 og udmøntningen heraf i sikkerhedsvejledningen.

Kommunernes orientering skal indeholde oplysninger om, at personen i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 i 329 ud af 365 dage helt eller delvist har modtaget en eller flere af de ydelser m.v., der fremgår i § 1, stk. 2, og at personen kan optjene en jobpræmie under de betingelser, der fremgår i §§ 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen har adgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for administrationen af denne lov, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Det foreslås videre, at kommunen kan sammenholde oplysningerne i indkomstregisteret med kommunens øvrige registre i forbindelse med administration af denne lov. Der er tale om samkøring i kontroløjemed således, at der alene udbetales jobpræmier til personer, der har optjent en præmie.

Forslaget indebærer, at kommunerne bruger deres allerede eksisterende terminaladgang til indkomstregisteret dvs. adgang til opslag i registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, i forbindelse med administrationen af jobpræmieordningen. Med samme formål skal kommunerne kunne sammenholde oplysningerne fra indkomstregisteret med deres øvrige registre.

Kommunerne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregisteret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregisteret, der skal være adgang til. Herved kan persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldes.

Det vil bl.a. være følgende oplysningstyper vedrørende offentlige overførselsindkomster, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som kommunerne har behov for adgang til i indkomstregisteret:

- Dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

- Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

- Dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

- Statens uddannelsesstøtte (SU) efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

- Kontantydelse efter lov om kontantydelse.

- Førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

- Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, herunder løn i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 4 i integrationsloven og ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret.

Kommunen har endvidere behov for adgang til oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregisteret opnås en enkel administration, hvor borgerne - som hovedregel - uden at skulle ansøge om jobpræmien, får denne udbetalt af kommunen, efterhånden som præmien optjenes.

Det er derfor nødvendigt og sagligt, at kommunerne får adgang til de relevante oplysninger i indkomstregisteret for de personer, der kan være berettigede til jobpræmie.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de forslåede bestemmelser til § 9, stk. 2, 2. pkt., og de gældende regler i § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. opfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag.

For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen gælder det, at kommunen i sin skriftlige orientering af personer i målgruppen, jf. forslaget til § 9, stk. 1, 1. pkt., kan orientere om denne. Alternativt skal kommunen orientere de berørte personer på anden måde.

Kontrolordningen finder alene anvendelse på forhold efter lovens ikrafttræden.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Udmøntningen af § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og kommunens administration heraf vil skulle ske inden for disse rammer.

Myndighederne på nationalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen fra udenlandske myndigheder kan indhente oplysninger, som er nødvendige til brug for behandling af en ansøgning om jobpræmie efter § 2, stk. 2 og 4, eller til brug for behandling af en sag om kontrol af, om en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie.

Kommunerne skal være opmærksomme på at iagttage persondataloven, herunder § 29 om oplysningspligt over for borgeren, i forbindelse med indhentelse af oplysninger i udlandet.

Til § 10

Det foreslås, at flytter en person, som er omfattet af ordningen, til en anden kommune, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at den overtager forpligtelsen til at udbetale jobpræmien.

Forslaget indebærer, at hvis en person omfattet af ordningen flytter til en anden kommune efter lovens ikrafttræden, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen, om at vedkommende er omfattet af jobpræmieordningen, således at den nye kommune kan overtage opgaven med administrationen af eventuel jobpræmie til den pågældende person.

I praksis får fraflytningskommunen en besked fra ydelsessystemet, KMD-Aktiv, om personer, der flytter fra kommunen, så fraflytningskommunen har mulighed for at varsle tilflytningskommunen. Det nævnte ydelsessystem anvendes af 97 af 98 kommuner.

Der skal foretages en ændring af bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område med henblik på, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kommer til at gælde for jobpræmie efter denne lov.

Det er opholdskommunen, som har forpligtelsen til at udbetale jobpræmien, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, til personer omfattet af § 1.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastlægger den personkreds, som kan være berettiget til en jobpræmie, jf. § 1, ved hjælp af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. kapitel 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det foreslås videre, at styrelsen uden samtykke videregiver personnumre for personer omfattet af 1. pkt. til kommunen og dennes databehandler.

For at minimere de administrative byrder for borgerne og kommunerne foreslås det, at administrationen af jobpræmien og den efterfølgende opfølgning og evaluering i videst mulige omfang sker ved anvendelse af

1) oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet, jf. kapitel 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., suppleret med

2) oplysninger om personer omfattet af § 1, stk. 1, samt

3) brug af nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Med forslaget kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering identificere den personkreds, som kan være berettiget til en jobpræmie, jf. § 1. Det sker ved anvendelse af data i det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. kapitel 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering uden samtykke fra borgeren videregiver oplysninger om personkredsen til kommunen og dennes databehandler. Den enkelte kommune vil alene få adgang til oplysninger om borgere med bopæl i kommunen.

Via kommunernes databehandler KMD fordeles målgruppen på kommuner og lægges ind i KMD-Aktiv på et givet KLE-nummer. Fra KMD-Aktiv er det muligt for kommunerne hver især at udtrække en samlet liste over alle personer (egne borgere), der er berettiget til optjening af en jobpræmie (bruttomålgruppen). Disse lister kan kommunerne hver især anvende i forbindelse med den skriftlige orientering til personer i målgruppen og samtalerne med de ledige, der er omfattet af målgruppen.

Herning Kommune anvender ikke KMD-Aktiv og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger til kommunen om kommunens egne borgere i målgruppen.

Kommunerne kan endvidere fra tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden henvende sig til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og rekvirere en elektronisk liste over egne borgere i målgruppen. Dette skal ske på kommunernes eget initiativ.

Kommunen må ikke anvende oplysningerne om personer, der har modtaget de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser i 329 ud af 365 dage i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 til andre formål end administration af jobpræmieordningen og statistisk opfølgning på ordningen.

Denne lov om en jobpræmieordning er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning og er derfor omfattet af bestemmelserne i kapitel 6-8 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det indebærer blandt andet at:

- Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (regler fastsat i medfør af § 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.)

- Kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udveksle nødvendige oplysninger til brug for administrationen af ordningen, jf. § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Der kan herunder udveksles oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1.

- Statslige myndigheder og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. § 44, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

- Oplysninger om resultater og effekter af jobpræmieordningen kan indgå i Jobindsats.dk, jf. § 38, stk.1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og det datagrundlaget herfor kan samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i samme lov.

- Kommunerne har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om, jf. § 42, stk. 1, nr. 4, og § 51, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

- Kommunerne kan ikke kræve betaling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for tilvejebringelse og indberetning af de pågældende oplysninger.

Forholdet til persondataloven:

Anvendelsen af oplysninger om personer omfattet af § 1 sker inden for rammerne af persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

Det vurderes således, at det ikke er uforeneligt med de formål, hvortil data oprindeligt er indsamlet at anvende de pågældende oplysninger i forbindelse med administrationen af jobpræmieordningen.

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil oplysningerne senere behandles.

Til brug for gennemførelsen af jobpræmieordningen er det nødvendigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger til kommunen og dennes databehandler om den personkreds, som kan være berettiget til en jobpræmie, jf. § 1. Denne videregivelse sker efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at til brug for administrationen af denne lov, herunder til fastlæggelse af den berettigede personkreds, jf. § 1, og jobpræmiens størrelse, jf. § 3, sammenstiller kommunen og dennes databehandler uden samtykke fra borgeren oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, jf. stk. 1, og indkomstoplysninger i indkomstregisteret.

Forslaget indebærer, at kommunerne kan samkøre oplysninger til kontrolformål, jf. § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Vedrørende mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver alene lister med personnumre til kommunerne og kommunernes databehandlere om personkredsen og ikke andre oplysninger. Listen indeholder oplysninger om langvarigt ledige og er derfor omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1, om behandling af oplysninger, som kan indikere sociale problemer. Oplysningerne videregives efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der indebærer en fravigelse af persondatalovens 8, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 1.

Videregivelsen kan tillige ske uden orientering af borgeren, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led, idet der ikke gælder en oplysningspligt, hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen til administration af jobpræmieordningen, herunder fastlæggelse af jobpræmiens størrelse, uden samtykke fra borgeren sammenstiller individdata om offentlig forsørgelse, jf. stk. 1, med indkomstdata indhentet i indkomstregisteret. Forslaget er dels begrundet i administrative hensyn, og dels i at samkøringen vurderes at være til gavn for de berørte personer.

Til § 12

Det foreslås, at for personer, som er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, anvender kommunen indkomstregisteret til at kontrollere, at ansøgeren om jobpræmie ikke i udbetalingsperioden har modtaget offentlige forsørgelsesydelser som nævnt i § 2, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kommunens administration af jobpræmieordningen for personer, som er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, og hvor der ikke findes indkomstoplysninger i indkomstregistreret.

I sådanne tilfælde skal borgeren ansøge om jobpræmien, men må ikke samtidig modtage ydelser fra det offentlige som nævnt i § 2, stk. 5.

Kommunen anvender på dette område indkomstregistreret til at kontrollere, at ansøgeren om jobpræmie ikke samtidig har modtaget forsørgelsesydelser fra det offentlige.

Vedrørende mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed og forholdet til Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 2.

Der er tale om en forudgående kontrol - og kommunen skal derfor orientere ansøgeren om, at kommunen vil foretage den anførte kontrol.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1, at staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobpræmie og yder forskudsrefusion til kommunen.

Forslaget indebærer, at der oprettes en lovbunden finanslovskonto til udbetaling af refusion for kommunale udgifter til jobpræmieordningen. Der oprettes endvidere en funktion i den kommunale kontoplan til kontering af kommunale udgifter til ordningen. Udbetalinger og tilbagebetalinger konteres på samme funktion i den kommunale kontoplan. Refusionsudbetalingerne administreres via de sædvanlige refusionsmekanismer.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om udbetaling, administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for den i stk. 1, omhandlede refusion og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en anden offentlig myndighed.

Det foreslås således, at de nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. fastsættes i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.

I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold varetager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udbetalingen til kommunerne på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Til § 14

Det foreslås, at kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klagen behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagefristen er 4 uger fra klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Til § 15

Det foreslås, loven træder i kraft den 12. juni 2015.

Med forslaget sker første udbetaling af jobpræmie efter udløbet af første hele kvartal, der går fra 1. juli 2015 til 30. september 2015.

Da de betingelser, en person skal opfylde for at være omfattet af jobpræmieordningen, jf. § 1, ligger forud for lovens ikrafttræden, må lovforslaget anses for at indeholde et element af tilbagevirkende kraft. Da dette element udelukkende er begunstigende for de berørte personer, som opfylder betingelserne for at få en jobpræmie, anses det tilbagevirkende element for at være uproblematisk.

Til § 16

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.