Betænkning afgivet af Udvalget for
Landdistrikter og Øer den 26. maj 2015
1. Ændringsforslag
Ministeren for by, bolig og landdistrikter
har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2015
og var til 1. behandling den 13. maj 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdistrikter
og Øer.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 23. april
2015 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del - bilag
133. Den 5. maj 2015 sendte ministeren for by, bolig og
landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Den 12. maj sendte ministeren for by, bolig
og landdistrikter et yderligere høringssvar til
udvalget.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti støtter
lovforslaget, som er en del af vækstpakken, hvor Dansk
Folkeparti er en del af aftalen.
Ordningen udvides, så kommunerne
fremover får mulighed for at meddele en tilladelse, der er
knyttet til selve boligen frem for som tidligere til ejeren
personligt.
Dansk Folkeparti stemmer ja til en
udvidelse af fleksboligordningen - og den kunne vi for
øvrigt have vedtaget for længst, hvis ministeren havde
ønsket det, da Folketinget jo har behandlet
fleksboligtilladelser og weekendattester tidligere i
folketingssalen (lovforslag nr. L 149, folketingsåret
2012-13). I den forbindelse spurgte Dansk Folkeparti netop ind til
det at lade attesten følge boligen, men dertil svarede
ministeren, at hvis tilladelsen skulle gives til boligen, ville der
være tale om et formelt statusskift, og at ordningen derved
ville miste sin fleksibilitet. Derfor er det særdeles
positivt, at Folketinget nu gør ordningen bedre.
Spørgsmål 1 til lovforslag nr.
L 149, folketingsåret 2012-13 og ministerens svar herpå
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af ministeren for by, bolig
og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
36, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16, ændres
»nr. 14« til: »nr. 15«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse, som
følge af at rækkefølgen af bestemmelserne i
planlovens § 36, stk. 1, ændres ved lovforslagets §
2, nr. 2.
Annette Lind (S) Bjarne Laustsen
(S) Jacob Lund (S) John Dyrby Paulsen (S) Lennart Damsbo-Andersen
(S) nfmd. Simon Kollerup (S)
Troels Ravn (S) Andreas Steenberg (RV) Helle Løvgreen
Mølvig (RV) Lotte Rod (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Steen Gade (SF) Eigil Andersen (SF) Lars Dohn (EL) Henning
Hyllested (EL) Erling Bonnesen (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans
Christian Schmidt (V) fmd. Thomas
Danielsen (V) Esben Lunde Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
Anni Matthiesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mette Hjermind
Dencker (DF) Karina Adsbøl (DF) Morten Marinus (DF) Bent
Bøgsted (DF) Leif Mikkelsen (LA) Tom Behnke (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 203
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra ministeren for by, bolig og landdistrikter | 2 | Supplerende høringssvar | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | Ændringsforslag fra ministeren for
by, bolig og landdistrikter | 5 | 2. udkast til betænkning |
|
Bilag 2
Spørgsmål 1 til lovforslag nr. L
149, folketingsåret 2012-13, forslag til lov om ændring
af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Benyttelse af
helårsboliger til fritidsformål) og ministeren for by,
bolig og landdistrikters svar
Spørgsmål og svar herpå er optryk efter
ønske af DF.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommenter henvendelsen
25/2-13 fra Nykredit, jf. L 149 - bilag 4.
Svar:
Jeg har noteret mig, at Nykredit ser positivt
på lovforslaget om flexboliger. Nykredit peger dog som
Realkreditrådet og Realkreditforeningen i deres
høringssvar, på, at ændringen vil få
større effekt, hvis flexboligtilladelsen følger
boligen i stedet for som forslået ejeren. Jeg kan hertil
oplyse, at forslaget er udformet med det formål, at det kan
administreres inden for rammerne af anden lovgivning, herunder
især byggeloven for så vidt angår boligers
statusændring.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen
indhentet følgende bidrag fra Ministeriet for Klima, Energi
og Bygninger:
»En bygning, der ændrer status fra
helårsbolig til fritidsbolig, kan ikke omdannes til
helårsbolig igen, uden at der efter byggeloven stilles krav
om en byggetilladelse. I den forbindelse vil der ligeledes
være krav om, at bygningen skal leve op til
bygningsreglementets gældende regler for boliger.
Knytter et samtykke om fritidsbolig sig
derimod til ejeren af bebyggelsen og ikke til selve bebyggelsen,
ændrer bebyggelsen ikke formelt status, og ejeren kan igen
på et senere tidspunkt vælge at tage bebyggelsen i brug
hele året, uden at der er krav om, at der skal indhentes
byggetilladelse, og uden at der er krav om, at bebyggelsen skal
leve op til nye og skærpede krav. Dette forudsætter
dog, at samtykket knytter sig til den konkrete ejer af boligen,
hvilket medfører, at samtykket ikke vil kunne overdrages til
en ny ejer.
I henhold til byggeloven vil der være
tale om en væsentlig anvendelsesændring, hvis en
bebyggelse ændrer status fra fritidsbolig til
helårsbolig, og denne anvendelsesændring kræver,
at der forud for ændringen indhentes en byggetilladelse fra
kommunalbestyrelsen, samt at bebyggelsen skal leve op til
bygningsreglementets gældende regler for
helårsboliger.
Nykredits forslag om, at et samtykke til
fritidsbolig skal kunne overdrages til en ny ejer, også
selvom samtykket gøres tidsbegrænset, kan
således ikke gennemføres inden for rammerne af
byggeloven.«
Af ovennævnte fremgår, at
såfremt tilladelsen gives til boligen, vil der være
tale om et formelt statusskift, som vil indebære, at ejeren
ikke uden byggetilladelse kan vende tilbage til
helårsbeboelse. Hermed mister ordningen den fleksibilitet,
som er helt central.
Nykredits forslag om, at tilladelsen gives til
ejeren for en fast periode på fx 50 år eller indtil
videre med 30 års opsigelse for kommunen således, at
tilladelsen kan overføres til en køber, når
tilladelsen er i kraft, er i realiteten en tilladelse, der gives
midlertidigt til boligen og ikke ejeren. Forslaget er derfor ikke i
overensstemmelse med byggeloven, jf. ovenstående.
Jeg må i øvrigt også sige,
at jeg ikke deler Nykredits bekymring. Jeg er helt sikker på,
at de kommuner, som ser en positiv effekt i at tillade flexboliger,
vil være indstillet på at give en
forhåndstilkendegivelse til en potentiel køber, da
dette netop vil fremme den ønskede virkning af
ordningen.