Fremsat den 5. maj 2015 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om røgfri miljøer

(Udskydelse af tidspunkt for lovens revision)

§ 1

I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 33 ændres »folketingsåret 2014-15« til: »folketingsåret 2015-16«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionen af lov om røgfri miljøer til folketingsåret 2015-16.

Det fremgår af lovens § 33, at ministeren for sundhed og forebyggelse skal fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2014-15.

Det er regeringens opfattelse, at loven i sin nuværende udformning fungerer efter hensigten, og at der derfor ikke er grundlag for at revidere loven i indeværende folketingssamling. Regeringen finder derimod, at der er behov for, at loven på visse punkter udvides til at omfatte brug af elektroniske cigaretter, der falder uden for den nuværende lovs anvendelsesområde.

Efter regeringens opfattelse bør en udvidelse af lovens anvendelsesområde - med det formål på visse punkter at sidestille brug af elektroniske cigaretter med rygning - ske som led i fremsættelsen af en samlet og sammenhængende regulering af elektroniske cigaretter. Regeringen finder derfor, at revisionen af lov om røgfri miljøer bør ske i tæt sammenhæng med implementeringen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (direktivet om tobaksvarer og relaterede produkter), der indeholder nærmere krav til markedsføring af bl.a. elektroniske cigaretter. Direktivet skal gennemføres i dansk ret senest den 20. maj 2016.

Da regeringen vil skulle fremsætte lovforslag med henblik på direktivets gennemførelse i dansk ret i den kommende folketingssamling, foreslås det, at revisionen af lov om røgfri miljøer udskydes til folketingsåret 2015-16. Hermed kan revisionen tænkes ind i udviklingen af en samlet og sammenhængende regulering af elektroniske cigaretter i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Efter § 33 i lov om røgfri miljøer skal ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2014-15.

2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold

Loven om røgfri miljøer udmønter en aftale af 21. november 2006 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den fremtidige indsats for røgfri miljøer. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning. Med loven blev det bl.a. - med visse undtagelser - forbudt at ryge indendørs på arbejdspladser, i institutioner og skoler, i kollektive transportmidler og i lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

Det indgik i aftalen mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, at loven skulle revideres i folketingsåret 2009-2010.

I 2010 udskød aftalekredsen revisionen til folketingsåret 2011-12 (lov nr. 532 af 26. maj 2010). Det skete bl.a. med henvisning til en evaluering af loven gennemført af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Af evalueringen fremgik det bl.a., at der var sket en betydelig reduktion i befolkningens udsættelse for passiv rygning ikke bare på offentlige steder men også i private hjem. Det fremgik desuden, at det var et mindretal, der fortsat blev udsat for passiv rygning på arbejdspladser, herunder caféer, restauranter og værtshuse. I forhold til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og det offentlige understøttede og forstærkede loven ifølge evalueringen en allerede igangværende udvikling. Evalueringen viste også, at udviklingen mod et lavere tobaksforbrug, som allerede var begyndt inden lovens ikrafttræden, fortsatte, men ikke i et højere tempo end før loven. Sundhedsstyrelsen vurderede dog, at loven sandsynligvis bidrog til at understøtte udviklingen mod færre daglige rygere i befolkningen. Loven medførte ifølge evalueringen ikke en stigning i brugen af farmakologiske rygeafvænningsprodukter eller en signifikant reduktion i indlæggelser som følge af blodprop i hjertet. Der var et svagt fald i forekomsten af blodpropper i hjertet (AMI), men det var ikke muligt at dokumentere dette som en følge af loven. For serveringsbranchen syntes der ikke overordnet at være omsætningsmæssige følger af loven. Hertil kunne evalueringen konkludere, at loven var kendt og bredt accepteret i befolkningen, og det blev vurderet, at graden af overholdelse af loven var høj og fortsat stigende. Overtrædelser blev hovedsageligt konstateret på værtshuse, der ikke levede op til de krav, som loven opstiller, for at tillade rygning. Undtagelserne i loven, der giver arbejdspladser mulighed for at tillade rygning i rygerum, rygekabiner og på enkeltmandskontorer, blev kun anvendt i meget begrænset omfang. Derimod udnyttede de små værtshuse muligheden for at tillade rygning.

Lov om røgfri miljøer blev revideret i 2012 ved lov nr. 607 af 18. juni 2012 og udmøntede samtidig en politisk aftale fra 21. april 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og om rygestop. Formålet med loven var at udbrede røgfri miljøer yderligere med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og at forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Ikke mindst i forhold til børn og unge. Samtidig sigtede lovændringen på at reducere andelen af dagligrygere, herunder blandt unge, gennem en mere restriktiv lovgivning. Med lovændringen blev det som udgangspunkt forbudt at ryge på arbejdspladser. Det blev samtidig besluttet, at ministeren for sundhed og forebyggelse skulle fremsætte et nyt forslag om revision af loven i folketingsåret 2014-15.

Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at lov og røgfri miljøer i sin nuværende udformning fungerer efter hensigten. Efter ministeriets opfattelse, er der derfor ikke grundlag for at fremsætte lovforslag om lovens revision i indeværende folketingssamling. Ministeriet finder, at loven har medvirket til en væsentlig reducering af situationer, hvor personer udsættes for tobaksrøg på offentligt tilgængelige områder. Det indgår også i regeringens vurdering, at der siden lovændringen i 2012 uden lovgivning er indført røgfri områder på en række offentligt tilgængelige opholdsarealer, som falder uden for lovens anvendelsesområde. F.eks. har DSB's perroner - uanset om de er overdækkede eller ej - været røgfri områder fra den 1. juli 2014. Alle metrostationer i hovedstadsområdet er ligeledes røgfri områder - også uanset om de er overdækkede eller ej.

Regeringen finder denne udvikling meget tilfredsstillende, idet den viser, at den gældende lovgivning ansporer til yderligere udbredelse af røgfri miljøer - også uden lovgivning herom. Regeringen forventer, at denne positive udvikling fortsætter, således at det lille mindretal, der fortsat bliver udsat for passiv rygning, vil blive yderligere reduceret. Dette understøttes af, at det af den ovenfor omtalte evalueringsrapport fremgår, at graden af overholdelse af lovens bestemmelser helt fra starten har været høj, og at den tendens, der sås på evalueringstidspunktet, øges over tid. Regeringens opfattelse underbygges også af, at det er vanskeligt at udpege oplagte, offentligt tilgængelige områder, hvor loven med en "fysisk" udvidelse vil kunne forventes at medføre en mærkbar effekt på udsættelsen for passiv rygning - bl.a. som følge af, at der allerede mange steder er indført røgfri områder uden lovgivning.

Regeringen finder imidlertid, at der er behov for at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte brug af elektroniske cigaretter. Herved ønsker regeringen i et vist omfang at sidestille brugen af elektroniske cigaretter med rygning. Dette bl.a. henset til, at Sundhedsstyrelsen ikke på grundlag af den nuværende viden kan konkludere, at udsættelse for damp fra elektroniske cigaretter er uskadeligt.

Direktivet om tobaksvarer og relaterede produkter fastlægger i artikel 20 krav til markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Et lovforslag, der har til formål - på visse punkter - at sidestille brug af elektroniske cigaretter med rygning, bør efter regeringens opfattelse fremsættes som led i en samlet og sammenhængende regulering af elektroniske cigaretter. Da direktivet skal være gennemføret i dansk ret senest den 20. maj 2016, vil regeringen i den kommende folketingssamling skulle fremsætte lovforslag med henblik på implementering af direktivet. Det skønnes hensigtsmæssigt, at lov om røgfri miljøer revideres som led i dette arbejde. På den baggrund foreslås det, at ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætter forslag til revision af lov om røgfri miljøer i folketingsåret 2015-16.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen konsekvenser for det offentlige.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar til den 20. marts 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arkitektskolen i Århus, Astma-Allergi Forbund, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Privathospitaler og -Klinikker, British American Tobacco, Børnerådet, Center for Hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Danmarks Lungeforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Automatbranche Forening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk e-Damper Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, De Samvirkende Købmmænd, Design og Konservering (KADK), Det Informationsvidenskabelige Akademi og Designskolen i Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (de tyske mindretalsskoler, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund - 3F, Farmakonomforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge (FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Inspektorforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - & Turisterhvervet (HORESTA), House of Oliver Twist A/S, Industriforeningen for generiske lægemidler, Jordemoderforeningen, KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC (Maritime Training and Education Centre), Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros (Foreningen af medicingrossister), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Parallelimportørforeningen af lægemidler, Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris ApS, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolerne, University Colleges Denmark, PTU's RehabiliteringsCenter, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SIMAC, Skole og Forældre, Smoke Solution, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Sund By Netværket, Sundhedskartellet, Sygeforsikringen "Danmark", Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen, Tobaksindustrien, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforening, VUC Bestyrelsesforening, Aarhus Maskinmesterskole.

Det bemærkes i den forbindelse, at et forslag til lov først foreligger på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget.

Af det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, fremgår det, at regeringen ikke finder grundlag for at revidere de nuværende bestemmelser i lov om røgfri miljøer men i stedet ønsker at udvide lovens anvendelsesområde, så den også omfatter brug af elektroniske cigaretter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 33 i lov om røgfri miljøer, at ministeren for sundhed og forebyggelse skal fremsætte forslag til ændring af loven i folketingsåret 2014-15.

Med den foreslåede bestemmelse udskydes revisionen af loven til folketingsåret 2015-16. Hermed sigtes der mod, at regeringen i den kommende folketingssamling som led i en samlet regulering af elektroniske cigaretter, der bl.a. omfatter dansk gennemførelse af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, fremsætter lovforslag om udvidelse af lovens anvendelsesområde, så den også omfatter brug af elektroniske cigaretter.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. juli 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret