Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2014
Forslag
til
Lov om offentlige veje m.v.1)
Kapitel 1
Lovens formål,
anvendelsesområde og definitioner
Formål
og anvendelsesområde
§ 1. Denne lov skal medvirke til
1) at sikre et velfungerende og
sammenhængende vejnet,
2) at sikre mobiliteten på vejene
til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af
Danmark,
3) at sikre gode vej- og stiforbindelser
mellem hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner og
fritidsaktiviteter m.v.,
4) at fremme trafiksikkerheden og
trafikafviklingen gennem en sammenhængende
vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, og
5) at andre former for infrastruktur kan
placeres i forbindelse med vejnettet.
§ 2. Loven finder anvendelse på
offentlige veje og offentlige stier, jf. § 3, nr. 2 og 3.
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Vejmyndighed: Den myndighed, som
administrerer en offentlig vej, jf. nr. 2, eller offentlig sti, jf.
nr. 3.
2) Offentlige veje: Veje, gader, broer
og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som
administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige
veje inddeles i statsveje og kommuneveje.
3) Offentlige stier:
Færdselsarealer, der administreres af stat eller kommune
efter denne lov med de tillempelser, som de særlige forhold
for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt
gående, cyklende og ridende færdsel og udgør
ikke en del af en offentlig vej.
4) Vejplan: Plan, hvor vejmyndigheden
noterer anlæg af nye veje, større flytninger af
bestående veje og andre større anlægsarbejder,
herunder væsentlige ændringer i vejens
tværprofil.
5) Byer og bymæssige
områder: Københavns Kommune og de områder, der
efter lov om planlægning er byzone eller
sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede
områder i landzone, som kommunalbestyrelsen har besluttet at
administrere efter byreglerne, jf. §§ 25-86 i lov om
private fællesveje.
6) Adgang: En vejtilslutning eller en
fysisk etableret adgang fra en ejendom til en vej eller sti til
brug for gående, ridende eller kørende
færdsel.
7) Adgangsbestemmelse: Afgørelser
truffet efter § 49 om tilgrænsende ejendommes adgange
til vejen eller stien.
8) Vejbyggelinje: Sikringslinje med
vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres
råden over et nærmere defineret areal.
9) Vejbidrag: De udgifter til offentlige
veje, som grundejere pålægges at betale i henhold til
kapitel 4.
10) Valgplakater: Valgagitatoriske
meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er
større end 0,8 m².
11) Nedklassificering: Den proces,
hvorefter en offentlig vej ændrer status til en privat vej
eller privat fællesvej.
Kapitel 2
Vejmyndighederne og deres opgaver
§ 4. Transportministeren er ansvarlig
for den overordnede vej- og trafikplanlægning og for, at der
foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor,
jf. stk. 2.
Stk. 2.
Transportministeren kan tage initiativ til, at der foretages
tekniske, miljømæssige, økonomiske og
statistiske undersøgelser, som er af betydning for
planlægning, anlæg og vedligeholdelse af statsvejene
eller for vejnettet som helhed. Transportministeren kan
fastsætte regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved
tilvejebringelse af det nødvendige data- og
planlægningsgrundlag.
§ 5. For at sikre fremkommelighed
og trafiksikkerhed på tværs af
vejmyndighedsgrænser kan transportministeren nedsætte
fremkommelighedsudvalg bestående af vejmyndigheder. Udvalgets
medlemmer skal indbyrdes indgå aftaler for fremkommeligheden
på vejnettet inden for et afgrænset område.
Stk. 2.
De aftaler, der indgås efter stk. 1, skal fremlægges
for transportministeren inden årets udgang og derefter
offentliggøres af vejmyndighederne.
Stk. 3.
Opnås der ikke enighed mellem vejmyndighederne om aftaler for
enkelte strækninger, og leder dette til en forringelse af
fremkommeligheden i området, kan transportministeren optage
vejen som statsvej.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de konkrete
udvalgs sammensætning, om, hvilke områder eller veje
der skal behandles i udvalget, m.v.
§ 6. Transportministeren er vejmyndighed
for statsvejene.
Stk. 2.
Administrationen af statsvejene henlægges til
Vejdirektoratet.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler for
Vejdirektoratets arbejde.
§ 7. Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed
for kommunevejene.
§ 8. Det er vejmyndighedens ansvar
at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og
størrelse kræver.
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, hvilke
arbejder der skal udføres på dens veje, og afholder de
udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende
foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse
veje, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og en anden
vejmyndighed eller en fysisk eller en juridisk person eller er
bestemt efter denne lov.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan indgå aftaler med en anden vejmyndighed
eller en fysisk eller en juridisk person om, at denne helt eller
delvis afholder udgifterne til arbejder på vejen, som ikke er
omfattet af ansvarsforpligtelsen i stk. 1.
Stk. 4. Vejmyndigheden kan lade de
arbejder, der er nævnt i stk. 2 og 3, udføre af
en anden vejmyndighed og afgive tilbud på arbejder, der er
udbudt i licitation af en anden vejmyndighed.
Stk. 5. I
særlige tilfælde kan transportministeren med
særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til
kommunale vejformål.
§ 9. To eller flere vejmyndigheder kan
indgå aftale om fælles trafikstyring, herunder styring
af signaler, omkørselsruter og trafikalt beredskab, på
hele eller dele af vejmyndighedernes vejnet.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
sådanne trafikstyringssamarbejdsaftaler, herunder om
finansiering og beslutningskompetencer.
§ 10. Anlægs- og driftsudgifter
til vejbelysning på statsveje betales af staten, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Anlægs- og driftsudgifter til belysning af
statsvejsstrækninger, der løber gennem byområder
med tæt, sammenhængende bebyggelse, betales af
vedkommende kommune. Hvis belysningen primært er etableret af
hensyn til trafiksikkerheden på statsvejen, kan udgifterne
dog betales af staten.
§ 11. Vejmyndigheden kan bestemme,
at nye eller bestående veje, der anlægges eller
ombygges, forbeholdes visse arter af færdsel. For kommuneveje
træffes beslutningen af vejmyndigheden efter forhandling med
politiet, og for statsveje træffes beslutningen af
transportministeren efter forhandling med justitsministeren.
Statsveje
§ 12. Det bestemmes ved lov,
hvilke offentlige veje der skal være statsveje, hvilke nye
statsveje der skal anlægges, og hvilke der skal
nedlægges eller overgå til anden status. Bestemmelse om
optagelse, nedklassificering og nedlæggelse af statsveje i
forbindelse med mindre anlægsprojekter m.v. kan dog
træffes af Vejdirektoratet.
Stk. 2. Inden der fremsættes
lovforslag eller træffes bestemmelse efter stk. 1, skal
transportministeren eller Vejdirektoratet forhandle med de
kommunale myndigheder, i hvis område vejen
forløber.
Stk. 3. Transportministeren
fastsætter vilkårene for en vejs nedklassificering fra
statsvej til kommunevej, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
Vejdirektoratet og den fremtidige vejmyndighed herom.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for
kommunevejes optagelse som statsveje i de tilfælde, der er
nævnt i § 5, stk. 3.
§ 13. Transportministeren kan
bemyndige en kommunalbestyrelse til at meddele de tilladelser og
dispensationer vedrørende statsveje, som efter denne
lov meddeles af Vejdirektoratet.
§ 14. I forbindelse med en
statsvejs udbygning eller forventede udbygning til motorvej skal
Vejdirektoratet sikre, at der tilvejebringes og drives supplerende
anlæg i forbindelse med motorvejen, hvis anlægget
skønnes at være af betydning for trafikanterne eller
andre trafikale formål.
Stk. 2. Transportministeren kan til de
formål, der er angivet i stk. 1, bortforpagte arealer,
der er erhvervet til vejanlægget. Transportministeren kan
indgå aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift af
faste anlæg eller bygninger på de forpagtede
arealer.
Stk. 3. Transportministeren kan
træffe afgørelse om, at stk. 1 og 2 også kan
anvendes på andre statsveje end motorveje.
Kommuneveje
§ 15. Kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke
bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres
eller nedlægges, jf. § 124, og hvilke private
fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutninger
herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal
vurdering og må ikke kun være begrundet i
økonomiske forhold.
Databaser og
vej- og stifortegnelser
§ 16. Transportministeren kan oprette
databaser, der indeholder oplysninger om det offentlige vejnet.
Transportministeren fastsætter nærmere regler for
databasernes indhold og om vejmyndighedernes indberetning af
oplysninger om det offentlige vejnet.
§ 17. Vejmyndigheden udarbejder
fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier under sin
administration. Fortegnelserne skal offentliggøres.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelse af vej- og stifortegnelser.
Kapitel 3
Vejplanlægning
§ 18. Vejmyndigheden udarbejder for
samtlige offentlige veje under sin administration vejplaner for
anlæg af nye veje, større flytninger af
bestående veje og andre større anlægsarbejder,
herunder væsentlige ændringer i vejens
tværprofil.
§ 19. Vejplaner for statsveje godkendes
af transportministeren.
Samarbejde
og forhandling mellem vejmyndighederne
§ 20. Inden et vejanlæg optages
på statens vejplan, skal de kommunalbestyrelser, i hvis
område vejen forløber, have lejlighed til at udtale
sig.
Stk. 2.
Inden et vejanlæg optages på en kommunes vejplan, skal
de kommunalbestyrelser, hvis veje vil skære eller få
forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at
udtale sig.
Stk. 3.
Inden et vejanlæg optages på en kommunes vejplan, skal
Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis det
planlagte vejanlæg vil skære eller få forbindelse
med en bestående eller planlagt statsvej eller rutenummereret
vej.
§ 21. Vejmyndighederne skal føre
en fortegnelse over de anlæg, der er optaget på deres
vejplaner.
§ 22. § 20 gælder
også, hvis en vejmyndighed ikke ønsker at
gennemføre et anlæg, der er optaget på
vejplanen.
Stk. 2.
Når et anlæg er slettet fra vejplanen, skal
vejmyndighederne sørge for, at vejbyggelinjer eller anden
sikring til anlæggets gennemførelse ophæves, og
at forholdene berigtiges i tingbogen.
§ 23. Transportministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af
vejmyndighedernes vejplaner og om udformningen af
vejplanfortegnelser.
§ 24. Inden der for en kommunevej
træffes en beslutning om vejens status eller konstruktion,
der kan få betydning for vejens kapacitet eller
fremkommelighed, skal Vejdirektoratet og de kommunalbestyrelser, i
hvis område vejen forløber, have lejlighed til at
udtale sig, hvis vejen skærer, vil skære eller har
eller vil få forbindelse med en statsvej eller en
rutenummereret vej.
Stk. 2.
Inden anlægsarbejdet for et større projekteret
statsvejsanlæg igangsættes, skal de
kommunalbestyrelser, i hvis område vejen skal forløbe,
have lejlighed til at udtale sig.
§ 25. Transportministeren kan
fastsætte regler om fordeling af udgifter til
vejforanstaltninger i kryds mellem veje, der hører under
forskellige vejmyndigheder.
Kapitel 4
Vejbidrag m.v.
§ 26. Vejbidrag efter dette kapitel
finder anvendelse i Københavns Kommune og de områder,
der efter lov om planlægning er byzone eller
sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede
områder i landzone, som kommunalbestyrelsen har besluttet at
administrere efter byreglerne, jf. §§ 25-86 i lov om
private fællesveje.
Stk. 2.
For statsveje kan reglerne i dette kapitel desuden anvendes
på steder, hvor der er en samlet bebyggelse eller en samlet
bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun
kræves til udførelse af nye fortovsanlæg, dog
ikke ud over 2,5 m i hver vejside, eller til holdebane- og
parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m.
§ 27. Vejmyndigheden kan
pålægge ejere af ejendomme at betale vejbidrag, hvis
ejendommen grænser til eller kommer til at grænse til
en offentlig vej. Ved vejbidrag kan ejere pålægges helt
eller delvis at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige
veje eller udvidelse af de befæstede arealer af en offentlig
vej. I tilknytning hertil kan ejere af ejendomme
pålægges at betale administrationstillæg, jf.
§ 30, til dækning af vejmyndighedens dokumenterede
administrative omkostninger ved de projekter, der er nævnt i
2. pkt.
Stk. 2. Vejbidraget kan kun
pålægges, hvis vejmyndighedens beslutning efter
stk. 1 er meddelt de bidragspligtige grundejere inden
påbegyndelsen af det pågældende
anlægsarbejde. Acontoopkrævning af vejbidrag kan
påbegyndes, inden arbejdet er udført.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan betalingen af vejbidraget skal ske, herunder om
udsættelse af betalingen og om sikkerhedsstillelse.
§ 28. Vejmyndigheden kan bestemme,
at veje, der i færdselsmæssig henseende udgør en
enhed, skal anlægges eller udvides som et samlet projekt.
Vejbidraget ved det samlede projekt fordeles mellem samtlige
bidragspligtige grundejere under et.
Stk. 2.
Vejmyndighedens beslutning efter stk. 1 skal være
meddelt de bidragspligtige grundejere inden påbegyndelsen af
anlægsarbejder omfattet af det samlede projekt.
Acontoopkrævning af vejbidrag kan påbegyndes, inden
projektet er afsluttet.
Fastsættelse af vejbidraget
§ 29. Til udgifterne efter § 27
kan medregnes et beløb til normal belysning samt udgifter
vedrørende vandafledning, herunder til dræn og
nedløbsbrønde.
§ 30. Vejmyndigheden kan
kræve et administrationstillæg.
Administrationstillægget udgør vejmyndighedens
dokumenterede administrative udgifter ved de anlæg, der er
nævnt i § 27, stk. 1, 2. pkt.
Administrationstillægget kan dog højst udgøre 9
pct. af udgifterne efter §§ 27 og 29, medmindre andet er
aftalt med de bidragspligtige grundejere.
Stk. 2.
Renter kan ikke medregnes.
Begrænsninger i vejbidraget
§ 31. Vejbidrag kan ikke
pålægges til dækning af udgifter til
1) anlæg af nye veje eller
udvidelse af eksisterende vejes befæstede arealer for en
større bredde end 20 m,
2) arealerhvervelse,
3) erstatning for
servitutpålæg eller ulemper eller
4) større reguleringer af vejens
længdeprofil, herunder anlæg af støttemure.
§ 32. Ved pålæg af
vejbidrag bortses fra
1) vandarealer, der ikke er ansat til
ejendomsværdi,
2) offentlige veje og stier, der
støder op til vejen, og
3) private fællesveje og
fællesstier, der støder op til vejen, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
En kort privat fællesvej eller fællessti, der alene
udmunder i den offentlige vej, kan ved pålæg af
vejbidrag behandles som en ejendom, der grænser til den
offentlige vej. Udgifterne fordeles i så fald mellem de
vedligeholdelsespligtige efter reglerne i §§ 44-55 i lov
om private fællesveje.
§ 33. Vejmyndigheden kan ikke
opkræve vejbidrag fra ejere af ejendomme, hvor der ikke er
adgang til vejen eller stien fra ejendommen, og hvor der ikke
planlægges etableret adgang til vejen eller stien.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan opkræve vejbidrag, uanset at ejendommen er
omfattet af stk. 1, hvis vejen eller stien er led i et samlet
vejsystem, der udelukkende eller overvejende trafikbetjener et
udstykningsområde.
§ 34. Vejbidrag kan kun
pålægges jernbaner og lufthavne for
vejstrækninger, hvor der er eller lovligt kan etableres
adgang fra ejendommen til vejen. Hvis der alene er tale om adgange
til drift af jernbanen eller lufthavnen, kan vejbidrag kun
pålægges for strækningen ud for adgangen med et
tillæg af 10 m til hver side.
§ 35. Opkræves der i henhold
til § 33, stk. 1, og § 34 ikke eller kun delvist
vejbidrag, betaler vejmyndigheden disse beløb.
Fordeling af
vejbidrag
§ 36. Fordelingen af vejbidrag
aftales mellem vejmyndigheden og de grundejere, der er omfattet af
fordelingen.
§ 37. Vejmyndigheden fordeler
vejbidraget mellem de bidragspligtige grundejere efter måden,
hvorpå ejendomme benyttes eller må forventes benyttet,
hvis der ikke kan opnås enighed om fordelingen af
vejbidraget.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan fordele bidraget med et ensartet beløb
mellem antallet af husstande, hvis vejmyndigheden skønner,
at ejendommene, der grænser til vejen, benyttes på en
ensartet måde til boligformål. Samme fordeling kan
anvendes, hvis samtlige ejendomme benyttes til
erhvervsformål.
Stk. 3.
Ejere af ejendomme, der har adgang til anden offentlig vej eller
sti, har krav på en passende nedsættelse af bidraget,
hvis denne offentlige vej eller sti ikke er fuldt anlagt og det er
mindre end 20 år siden, at ejeren af ejendommen sidst har
betalt vejbidrag.
Stk. 4.
Ejere har krav på en passende nedsættelse af bidraget,
når deres ejendomme grænser til en privat
fællesvej eller fællessti, hvortil ejeren har
vejret.
§ 38. Ejere og brugere af
ejendomme, der forventes at blive berørt af vejmyndighedens
påtænkte beslutning om vejbidrag, skal have meddelelse
om den påtænkte beslutning. Ejerne og brugerne af
ejendommene har en frist på mindst 4 uger til at komme med
indsigelser eller ændringsforslag. Efter udløbet af
denne frist kan vejmyndigheden træffe endelig beslutning om
pålæg af vejbidrag.
§ 39. Kommunalbestyrelsen
bistår Vejdirektoratet med administration af vejbidrag for
statsveje.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med KL fastnærmere
regler om, hvordan kommunalbestyrelser opkræver vejbidrag til
anlæg og udvidelse af statsveje.
Kapitel 5
Sikring af vejanlæg
§ 40. Vejmyndigheden kan
pålægge vejbyggelinjer, når det er
nødvendigt af hensyn til en fremtidig udvidelse af et
bestående vejanlæg, eller af hensyn til færdslen
i øvrigt.
Stk. 2.
På de arealer, der ligger foran en vejbyggelinje, må
der ikke uden vejmyndighedens tilladelse opføres ny
bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages
væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse,
genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller
etableres andre anlæg og indretninger af blivende art.
Stk. 3.
Pålægges der vejbyggelinjer på begge sider af
vejen, må den indbyrdes afstand mellem vejbyggelinjerne ikke
overstige 100 m på statsveje og andre rutenummererede veje og
50 m på kommuneveje. Pålægges der kun
vejbyggelinje på den ene side af vejen, må afstanden
til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte
mål.
Stk. 4.
Pålægges vejbyggelinjen af hensyn til at sikre den frie
oversigt ved vejkryds, kan vejmyndigheden fastlægge
vejbyggelinjen i en anden beliggenhed end den i stk. 3
nævnte.
Stk. 5.
Opføres en bygning eller et andet anlæg af blivende
art ikke med sin jordlinje i samme højde som den fremtidige
vejhøjde, må bygningen eller anlægget ikke
opføres i vejbyggelinjen eller i vejlinjen uden
vejmyndighedens tilladelse, men skal rykkes så meget
længere tilbage, at det svarer til to gange
højdeforskellen mellem bygningens eller anlæggets
jordlinje og den fremtidige vejhøjde samt nødvendig
bredde til passage foran bygningen eller anlægget på
mindst 1,5 m.
§ 41. Når det er
nødvendigt af hensyn til sikring af fremtidige
vejanlæg, der er optaget på vejplan, eller til
fremtidige flytninger af bestående veje, der er optaget
på vejplan, kan vejmyndigheden pålægge
vejbyggelinjer. Det samme gælder til sikring af fri oversigt
ved sådanne veje.
Stk. 2.
Pålæg af vejbyggelinjer efter stk. 1 har de
retsvirkninger, der er nævnt i § 40, stk. 2.
Stk. 3.
Vejbyggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en periode
af højst 10 år. Vejbyggelinjepålægget kan
forlænges med indtil 10 år ad gangen.
Stk. 4.
Inden der sker pålæg af vejbyggelinjer til en statsvej
efter stk. 1, skal de kommunalbestyrelser, i hvis område
vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 5.
Inden en myndighed giver tilladelse til at opføre bebyggelse
eller til andre foranstaltninger, jf. § 40, stk. 2, skal de
vejmyndigheder, som har udtalt sig om
vejbyggelinjepålægget efter stk. 4, have lejlighed til
at udtale sig, hvis tilladelsen i væsentlig grad vil
berøre planerne for vejens udbygning. Det samme
gælder, hvis vejmyndigheden vil ophæve vejbyggelinjer
pålagt efter stk. 1.
§ 42. Under forberedelsen af en vejs
optagelse på vejplan kan vejmyndigheden nedlægge forbud
mod, at der på en ejendom, der berøres af
planlægningen, foretages de foranstaltninger, som er
nævnt i § 40, stk. 2. Det samme gælder, når
et anlæg er optaget på vejplan og der planlægges
pålæg af vejbyggelinjer efter § 41.
Stk. 2.
Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode af 1
år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
Stk. 3.
Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til byggeri eller
andre retlige eller fysiske foranstaltninger, som må
forventes at komme i strid med vejlinjen for en statsvej, som er
under planlægning eller er planlagt, men endnu ikke er sikret
ved et vejbyggelinjepålæg, skal kommunalbestyrelsen
give Vejdirektoratet oplysning herom. Hvis Vejdirektoratet ikke
inden 2 måneder efter at have modtaget en sådan
oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan tilladelsen
gives.
Stk. 4.
Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af alle fra datoen for
forbuddets meddelelse, uanset hvornår deres rettigheder er
erhvervet.
§ 43. Beslutninger om pålæg
af vejbyggelinjer efter §§ 40 eller 41, forlængelse
af vejbyggelinjer efter § 41, stk. 3, og forbud efter §
42, stk. 1, skal offentliggøres. Vejmyndigheden skal
endvidere give meddelelse til de ejere og brugere af ejendomme, der
bliver direkte berørt af pålægget, og hvis
rettigheder fremgår af tingbogen.
Stk. 2.
Ved pålæg af vejbyggelinjer efter § 41 skal den
vejplan, der er udarbejdet af vejmyndigheden, være
offentliggjort. Vejdirektoratet skal endvidere underrette de
kommunalbestyrelser, i hvis kommune vejbyggelinjen forløber,
når der sker pålæg af vejbyggelinjer på en
statsvej.
Stk. 3.
Pålagte vejbyggelinjer skal respekteres af alle fra datoen
for pålæggets offentliggørelse, uanset
hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Stk. 4.
Vejmyndighederne skal tinglyse pålagte vejbyggelinjer med
angivelse af deres hjemmel, når de frister, der er
nævnt i § 132, er udløbet og afgørelse om
eventuelle klager er truffet.
Stk. 5.
Vejmyndigheden skal på ejerens anmodning oplyse denne om
vejbyggelinjernes beliggenhed på ejerens ejendom.
Stk. 6.
Inden byggearbejde iværksættes på et areal, der
er omfattet af vejbyggelinjer efter §§ 40 eller 41, skal
bygherren søge oplyst hos vejmyndigheden, om arbejdets
udførelse vil komme i strid med
vejbyggelinjebestemmelserne.
§ 44. En ejer af et areal kan
begære arealet overtaget af vejmyndigheden mod erstatning,
hvis arealet er pålagt vejbyggelinjer efter §§ 40
eller 41 og ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er
økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets
beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og
omliggende arealer.
Stk. 2.
Ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er
pålagt vejbyggelinjer efter §§ 40 og 41, som
hindrer afhændelse af arealet, kan, når der foreligger
særlige personlige grunde hos ejeren, begære arealet
overtaget af vejmyndigheden mod erstatning.
Stk. 3.
Udgør det vejbyggelinjepålagte areal kun en del af en
ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget, hvis den
tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller af en
sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes
hensigtsmæssigt, at den bevares som en selvstændig
ejendom, eller hvis det skønnes, at ejendommen ikke kan
udnyttes på en rimelig måde.
Stk. 4.
Begæring om overtagelse af arealer, der er pålagt
vejbyggelinjer efter § 40, skal fremsættes, inden 6
måneder efter at ejeren har fået meddelelse om
vejbyggelinjepålægget eller endelig afgørelse om
en indgivet klage over pålægget er meddelt ejeren.
Når særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden
tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter
udløb af fristerne. For vejbyggelinjer pålagt efter
§ 41 gælder ingen frist for begæring om
overtagelse.
Stk. 5.
Sagen henvises til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i
§§ 105 og 106, hvis vejmyndigheden afslår ejerens
begæring efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås
enighed om erstatningens størrelse.
Stk. 6.
Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk.
1-3 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for
arealets overtagelse efter reglerne i § 103.
Stk. 7.
Sager, jf. stk. 5, behandles, for så vidt angår
statsveje, herunder planlagte statsveje, af de myndigheder, der er
nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 8.
Transportministeren kan bestemme, at en sag som nævnt i stk.
5 vedrørende en statsvej behandles af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
§ 45. Transportministeren kan efter
anmodning fra ejeren i særlige tilfælde overtage en
ejendom, der berøres særligt indgribende af en
projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med
projekteringen eller anlægget af nye statsvejsanlæg
eller ændring af bestående statsvejsanlæg,
før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis
ejendommen ikke kan afhændes på normale
vilkår.
Stk. 2.
Hvis transportministeren afslår ejerens anmodning efter stk.
1, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for
ejendommens overtagelse, henvises sagen til ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 3.
Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103
anvendelse.
§ 46. Politiet kan, uanset hvem der er
påtaleberettiget i henhold til en servitut fastsat med
hjemmel i vejlovgivningen, der er pålagt en ejendom, give den
forpligtede pålæg om at overholde
servitutbestemmelsen.
§ 47. Transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om
hjørneafskæring af ejendomme, når dette er
nødvendigt til sikring af færdslen.
Kapitel 6
Adgangsforhold til offentlige
veje
§ 48. I forbindelse med anlæg af
nye veje og ved ombygning af eksisterende veje skal vejmyndigheden
tage stilling til, om og i hvilket omfang der kan tillades adgang
til vejen fra de ejendomme, der grænser op til vejen.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal så vidt muligt sikre ejendommen en anden
fornøden vejadgang, hvis vejanlægget afbryder
ejendommens hidtidige adgang til en offentlig vej eller til en del
af ejendommen.
Stk. 3.
En ejendom anses for at have fornøden vejadgang, selv om
1) de ændrede adgangsforhold
giver ejendommen en mere afsides beliggenhed i forhold til
offentlig vej, en bebyggelse eller en lokalitet,
2) en ejendom helt eller delvis
afskæres fra sin hidtidige kundekreds eller
3) ejeren af ejendommen
påføres fremtidige udgifter til vedligeholdelse eller
renholdelse af vej.
Stk. 4.
Etableres der ikke fornøden vejadgang, jf. stk. 2 og 3, har
ejendommens ejer ret til erstatning efter §§ 103, 104 og
112-118.
Stk. 5.
Afskæres enhver adgang til ejendommen eller en del af denne,
uden at der tilvejebringes anden adgang til offentlig vej, skal
vejmyndigheden overtage ejendommen helt eller delvis mod erstatning
efter §§ 103, 104 og 112-118.
Stk. 6.
Sager, jf. stk. 4 og 5, behandles, for så vidt angår
statsveje, herunder planlagte statsveje, af de myndigheder, der er
nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 7.
Transportministeren kan bestemme, at en sag som nævnt i stk.
4 og 5 vedrørende en statsvej behandles af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
§ 49. Nye adgange og udvidelse af
eksisterende adgange til offentlige veje og stier må ikke
etableres uden vejmyndighedens tilladelse.
Stk. 2.
Den, der ansøger om en ny adgang eller udvidelse af en
eksisterende adgang til en offentlig vej eller sti, afholder
udgifterne til etablering, medmindre andet er aftalt mellem
vejmyndigheden og ansøgeren.
Stk. 3.
Vejmyndigheden skal indhente Vejdirektoratets samtykke, hvis der
etableres en adgang som nævnt i stk. 1 til en kommunevej i
mindre afstand end 100 m, dog 50 m i byer og bymæssige
områder, fra statsvej.
Stk. 4.
Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller
færdselsmæssige grunde, kan vejmyndigheden som
betingelse for tilladelse efter stk. 1 stille krav til placering,
udformning og benyttelse af adgangen. Vejdirektoratet kan på
samme måde fastsætte betingelser for sit samtykke efter
stk. 3. Vejmyndigheden kan kræve selv at udføre de
krævede foranstaltninger for ansøgerens regning.
Stk. 5.
Vejmyndigheden kan gøre tilladelsen betinget af, at den
offentlige vej ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og
lign., når det på grund af en adgang efter stk. 1
skønnes trafikalt nødvendigt.
Stk. 6.
Vejmyndigheden kan kræve, at udgifterne til
foranstaltningerne efter stk. 5 helt eller delvis afholdes af en
anden vejmyndighed, når en offentlig vej eller offentlig sti
tilsluttes den offentlige vej. Vejmyndigheden kan i særlige
tilfælde kræve, at udgifterne til foranstaltningerne
efter stk. 5 afholdes af vedkommende ejer eller bruger, når
der gives tilladelse til etablering af en adgang fra en privat
ejendom eller fra en privat fællesvej til en offentlig vej og
disse udgifter står i et rimeligt forhold til de fordele, som
ansøgeren opnår ved tilladelsen.
Stk. 7.
Vejmyndigheden skal sikre, at arbejdet udføres billigst
muligt ved gennemførelse af proceduren i § 137,
når den udfører arbejde for ansøgers regning.
Vejmyndigheden kan i dette tilfælde medregne et
administrationstillæg efter § 30.
§ 50. Eksisterende adgange må kun
benyttes af de ejendomme, for hvilke de er anlagt, medmindre
vejmyndigheden har givet tilladelse til, at andre ejendomme kan
benytte dem.
Stk. 2.
Vejmyndighedens tilladelse kræves, hvis en adgang til en mark
ønskes benyttet til anden færdsel end rent
landbrugsmæssig færdsel.
Stk. 3.
En bestående adgang må ikke uden vejmyndighedens
tilladelse benyttes af ejendomme, der fremkommer eller ændres
ved udstykning, matrikulering, sammenlægning eller
arealoverførsel.
Stk. 4.
I særlige tilfælde, hvor der konstateres en markant
ændring i benyttelse af adgangen, uden at ejendommen er
ændret matrikulært, kan vejmyndigheden træffe nye
bestemmelser om benyttelse af en eksisterende vejadgang.
Stk. 5.
Ind- og udkørsel uden for de godkendte adgange og
vejtilslutninger må ikke finde sted uden vejmyndighedens
tilladelse.
Stk. 6.
Vejmyndigheden skal indhente Vejdirektoratets tilladelse, når
der indhentes tilladelse efter stk. 1-3 og 5 for adgange ved
kommunevej i mindre afstand end 100 m, dog 50 m i byer og
bymæssige områder, fra en statsvej.
Stk. 7.
Tilladelse efter stk. 1-3 og 5 kan betinges af de samme
vilkår, som er nævnt i § 49, stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Afskæres ejeren af en ejendom som følge af en
beslutning efter stk. 4 fra en udnyttelse af arealet, der er
økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens
beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og
omliggende arealer, kan ejeren begære arealet helt eller
delvis overtaget af vejmyndigheden mod erstatning.
Stk. 9.
Begæring om overtagelse af arealer efter stk. 8 skal
fremsættes, inden 6 måneder efter at vejmyndigheden
eller klagemyndigheden har truffet endelig afgørelse.
Når særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden
tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter
udløbet af fristerne.
Stk.
10. Sagen henvises til de taksationsmyndigheder, der er
nævnt i §§ 105 og 106, hvis vejmyndigheden
afslår ejerens begæring efter stk. 8, eller hvis der
ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse.
Stk.
11. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav om
overtagelse er berettiget. Er dette tilfældet,
fastsætter taksationsmyndighederne erstatning for arealets
overtagelse efter § 103.
Stk.
12. Sager, jf. stk. 10, behandles, for så vidt
angår statsveje, herunder planlagte statsveje, af de
myndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk.
13. Transportministeren kan bestemme, at en sag som
nævnt i stk. 10 vedrørende en statsvej behandles af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
Adgangsbestemmelser
§ 51. Vejmyndigheden fastsætter,
hvilke varige begrænsninger der skal gælde med hensyn
til tilslutning af nye veje og stier og anlæg af nye adgange.
Vejmyndigheden kan endvidere fastsætte varige
begrænsninger vedrørende udnyttelsen af
bestående adgange til vejen.
Stk. 2.
Vejdirektoratet fastsætter adgangsbestemmelser for samtlige
statsveje.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter adgangsbestemmelser for
kommuneveje, som skønnes af særlig betydning for den
gennemgående færdsel.
Om
adgangsbestemmelsernes fastsættelse
§ 52. Vejmyndigheden skal
offentliggøre sin påtænkte beslutning om
adgangsbestemmelser, ligesom vejmyndigheden skal meddele enhver
ejer og bruger af ejendomme, der må antages at blive
berørt af adgangsbestemmelserne, baggrunden for
adgangsbestemmelserne og de konkrete adgangsbestemmelser, der
ønskes fastsat for ejendommen.
Stk. 2.
I forbindelse med offentliggørelsen og meddelelsen
fastsættes en frist på mindst 12 uger til at fremkomme
med bemærkninger og indsigelser. Offentliggørelsen og
meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af
§ 57.
§ 53. Vejdirektoratet skal forhandle
med kommunalbestyrelsen, inden der fastsættes
adgangsbestemmelser for statsveje, der ligger i den
pågældende kommune. Denne pligt gælder dog ikke
for afgørelser omfattet af § 50, stk. 2.
Stk. 2.
Er der uenighed mellem Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen,
afgør transportministeren tvisten om, hvilke
adgangsbestemmelser der skal fastsættes for
vejstrækningen.
Ændring af adgangsbestemmelser
§ 54. Vejmyndigheden kan af egen drift
eller efter ansøgning ændre, dispensere fra eller
ophæve adgangsbestemmelser på en ejendom eller en
vejstrækning i sin helhed.
Den
påtænkte beslutnings retsvirkninger
§ 55. Vejmyndigheden kan nedlægge
forbud mod, at der på en ejendom etableres forhold, der er i
strid med en påtænkt adgangsbestemmelse for ejendommen,
når vejmyndighedens påtænkte beslutning er
offentliggjort eller meddelelsen er kommet frem til ejeren eller
brugeren.
Stk. 2.
Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode af 1
år regnet fra offentliggørelsen eller meddelelsen af
den påtænkte beslutning.
Stk. 3.
Vejmyndighedens påtænkte beslutning, jf. stk. 1, skal
respekteres af alle fra datoen for offentliggørelsen eller
meddelelsen af den påtænkte beslutning, uanset
hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Vejmyndighedens endelige afgørelse om
adgangsbestemmelser
§ 56. Vejmyndighedens endelige
afgørelse om adgangsbestemmelser skal træffes snarest
muligt efter udløbet af fristen for indsigelser, jf. §
52, stk. 2, dog senest 1 år efter offentliggørelsen
eller meddelelsen af den påtænkte beslutning.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal offentliggøre og meddele sin
afgørelse til ejere og brugere af ejendomme, der bliver
berørt af afgørelsen.
Stk. 3.
Vejmyndighedens offentliggjorte afgørelse om
adgangsbestemmelser skal respekteres af alle fra datoen for
offentliggørelsen af afgørelsen, uanset hvornår
deres rettigheder er erhvervet.
Stk. 4.
Vejmyndigheden sørger for, at afgørelsen tinglyses
på de berørte ejendomme. Vejmyndigheden kan
pålægge grundejeren at betale alle udgifter i
forbindelse med tinglysning, når behovet for en tinglysning
skyldes grundejerens ønske om at få ændret de
hidtidige adgangsbestemmelser.
Overtagelse
af areal
§ 57. Afskæres ejeren af en
ejendom som følge af en påtænkt eller endeligt
fastlagt adgangsbestemmelse truffet efter §§ 51 eller 56
fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og
forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og
øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der
finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer, kan
ejeren begære arealet helt eller delvis overtaget af
vejmyndigheden, medmindre vejmyndigheden kan anvise anden
fornøden adgang til arealet.
Stk. 2.
Begæring om overtagelse af arealer skal fremsættes,
inden 6 måneder efter at vejmyndigheden eller
klagemyndigheden har truffet endelig afgørelse. Når
særlige grunde foreligger, kan vejmyndigheden tillade, at
begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet
af fristen.
§ 58. En sag henvises til de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106, hvis vejmyndigheden afslår ejerens begæring efter
§ 57, eller hvis der ikke kan opnås enighed om
erstatningens størrelse.
Stk. 2.
Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav om
overtagelse er berettiget. Er dette tilfældet,
fastsætter taksationsmyndighederne erstatning for arealets
overtagelse efter reglerne i § 103.
Stk. 3.
Taksationsmæssige sager, der angår statsveje, herunder
planlagte statsveje, behandles af de myndigheder, der er
nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
v?e?d?r?ørende fast ejendom.
Stk. 4.
Transportministeren kan bestemme, at en sag som nævnt i stk.
3 vedrørende en statsvej behandles af de
taksati?onsmyndigheder, der er nævnt i
§§ 105 og 106.
§ 59. Miljøministeren og
justitsministeren kan hver især inden for deres område
fastsætte nærmere regler om henholdsvis
matrikulære berigtigelser og tinglysningsmæssige
berigtigelser, der er foranlediget af bestemmelserne i dette
kapitel.
Kapitel 7
Udskillelse af vejareal i matriklen
og hævd
§ 60. Vejmyndighedens ejendomsret til
nyerhvervede vejarealer skal sikres ved arealernes udskillelse i
matriklen.
Stk. 2.
Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er
udskilt i matriklen, medmindre denne hævd er vundet, inden
vejarealet blev udskilt.
§ 61. Vejmyndigheden skal sørge
for, at offentlige veje udskilles i matriklen som offentlige
vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig
gældende.
Stk. 2.
Nedlægges en offentlig vej, skal vejmyndigheden sørge
for, at den fornødne ændring i matriklen
foretages.
Stk. 3.
Transportministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler for
vejarealers udskillelse og ændring i matriklen.
Kapitel 8
Snerydning,
glatførebekæmpelse og renholdelse
§ 62. På offentlige veje og
stier har vejmyndigheden pligt til
1) at sørge for snerydning,
2) at træffe foranstaltninger mod
glat føre og
3) at sørge for renholdelse.
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer
snerydningens, glatførebekæmpelsens og renholdelsens
omfang og rækkefølge.
Stk. 3. Vejmyndigheden kan efter
forhandling med politiet bestemme, at enkelte vejstrækninger
skal undtages fra pligten til snerydning eller
glatførebekæmpelse.
Stk. 4.
Vejmyndigheden kan bestemme, at enkelte stier skal undtages fra
pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse.
Stk. 5. På offentlige veje i
landzone omfatter vejmyndighedens pligt til renholdelse alene den
renholdelse, der er nødvendig af hensyn til
trafiksikkerheden. Dette gælder dog ikke for parkerings- og
rastepladser og lign. i landzone eller for offentlige veje i
nærmere afgrænsede områder i landzone, hvor
kommunalbestyrelsen har bestemt, at de private fællesveje
skal administreres efter byreglerne i §§ 25-86 i lov om
private fællesveje.
Stk. 6.
Vejmyndigheden kan lade de arbejder, der følger af denne
bestemmelse, udføre af en anden vejmyndighed og afgive
tilbud på arbejder, der er udbudt i licitation af en anden
vejmyndighed.
Stk. 7.
Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling med politiet
nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af
snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse.
Reglerne skal offentliggøres.
Stk. 8.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte vejledende retningslinjer for snerydning og
glatførebekæmpelse.
Grundejernes
forpligtelser
§ 63. I byer og bymæssige
områder har grundejerne altid pligt til at snerydde,
glatførebekæmpe og renholde trapper til deres
ejendomme.
§ 64. I byer og bymæssige
områder kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet
bestemme, at grundejere, hvis ejendom grænser op til en
offentlig vej eller sti, skal snerydde,
glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for
ejendommen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§
66-68. Færdselsarealer, der primært er bestemt for
gående færdsel, sidestilles med fortov og sti.
Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som fortovs- eller
stiareal.
Stk. 2. Grundejerne kan ved en
beslutning efter stk. 1 kun pålægges at snerydde,
glatførebekæmpe og renholde fortov og stiareal langs
deres ejendomme i en bredde på maksimalt 10 m. Det skal dog
være det til ejendommen nærmest grænsende
fortovs- eller stiareal.
Stk. 3. Forpligtelser efter stk. 1 kan
pålægges jernbaner og lufthavne for
vejstrækninger, hvor der er adgang fra ejendommen til vejen.
Hvis der alene er tale om adgange til drift af jernbane eller
luftfartsanlæg, kan der kun pålægges
forpligtelser på strækningen ud for adgangen med et
tillæg af 10 meter til hver side langs ejendommen.
Stk. 4.
Beslutninger efter stk. 1 skal offentliggøres.
Stk. 5.
Transportministeren kan delegere sin beslutningskompetence i
henhold til stk. 1 til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
statsvejen ligger.
§ 65. Vejmyndigheden kan efter
forhandling med politiet give nærmere forskrifter for
grundejernes pligt til udførelsen af snerydning,
glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de
virkemidler, der må benyttes.
§ 66. Grundejerens
snerydningspligt efter § 64 omfatter at rydde fortov eller sti
for sne snarest muligt efter snefald.
Stk. 2.
Grundejere har pligt til at sørge for, at pladsen omkring
brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til
trafikregulering til enhver tid holdes ryddet for sne.
§ 67. Grundejerens forpligtelse
efter § 64 til glatførebekæmpelse omfatter at
træffe foranstaltninger mod glat føre snarest muligt
efter førets indtræden.
§ 68. Grundejerens
renholdelsespligt efter § 64 omfatter at
1) fjerne ukrudt og lign.,
2) renholde fortove eller stier, der er
asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde
overfladebehandlede færdselsarealer,
3) fjerne affald og andet, der er
særligt forurenende eller til ulempe for færdslen,
og
4) renholde grøfter, rendestene,
nedløbsriste, rørgennemløb og
udløbsrender, som ligger i fortov og sti, for alt, hvad der
kan hindre vandets frie løb.
Tilsyn
m.v.
§ 69. Vejmyndigheden fører
tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter
§§ 63, 64 og 66-68. Når transportministeren har
delegeret sin beslutningskompetence i henhold til § 64, stk.
5, føres tilsynet dog af den relevante
kommunalbestyrelse.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan om nødvendigt lade foranstaltninger
udføre for grundejerens regning, hvis grundejeren ikke
overholder sine forpligtelser.
§ 70. Efterlader nogen på
offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være
til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende,
kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for
den pågældendes regning.
§ 71. Vejmyndigheden kan på
ejendomme, som grænser til offentlig vej eller sti, opstille
flyttelige sneskærme eller træffe andre
foranstaltninger af midlertidig karakter til forebyggelse af
snedriver på vejarealet.
Stk. 2.
I landzone kan vejmyndigheden midlertidigt benytte ejendomme, som
grænser til offentlig vej eller sti, for at kunne varetage
sine pligter efter § 62. Hvis en vej ikke umiddelbart kan
ryddes, kan vejmyndigheden etablere og afmærke en midlertidig
vej over tilgrænsende arealer.
Stk. 3.
Erstatning for skader, der opstår i forbindelse med
foranstaltninger efter stk. 1 og 2, fastsættes af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106, hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens
størrelse.
§ 72. Vejmyndigheden kan bestemme,
at forpligtelser, der er pålagt grundejere efter
§ 64, stk. 1, helt eller delvis skal udføres
ved vejmyndighedens foranstaltning for grundejernes regning.
Vejmyndigheden fastsætter fordelingen af udgifterne hertil
mellem grundejerne.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal sikre, at arbejdet udføres billigst
muligt ved gennemførelse af proceduren i § 137,
når den udfører arbejde for ansøgers regning.
Vejmyndigheden kan i dette tilfælde medregne et
administrationstillæg efter § 30.
Kapitel 9
Råden over vejareal
Opgravning
m.v.
§ 73. Der skal søges om
vejmyndighedens tilladelse, inden der foretages forandringer,
herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal.
Uopsættelige reparationsarbejder på ledninger kan dog
udføres uden tilladelse, når der snarest herefter sker
anmeldelse til vejmyndigheden.
Stk. 2.
Der skal søges om vejmyndighedens tilladelse, inden der
graves, pløjes eller udføres andre lignende
foranstaltninger så tæt ved vejarealet, at vejarealet,
vejafmærkninger eller skelsten m.v. beskadiges.
Stk. 3.
Det kræver vejmyndighedens tilladelse at foretage udgravning
eller påfyldning nærmere vejens areal end 3 m samt
nærmere vejens areal end svarende til to gange
højdeforskellen mellem udgravningen eller påfyldningen
og vejens areal.
Stk. 4. Der skal søges om
Vejdirektoratets tilladelse, inden der anbringes langsgående
ledninger på eller i arealer af statsveje, der er anlagt
eller udbygget som motorveje.
Stk. 5. Tilladelser efter stk. 1-4 er
altid betinget af, at indehaveren af tilladelsen retablerer
vejarealet efter vejmyndighedens anvisninger, medmindre andet er
aftalt mellem vejmyndigheden og indehaveren af tilladelsen.
Tilsvarende gælder uopsættelige reparationsarbejder,
jf. stk. 1.
Stk. 6.
Den, som ved offentlige veje og offentlige veje under anlæg
iværksætter byggeri, udgravning eller opfyldning, skal
træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og omfang
er nødvendige for at afværge fare eller ulempe for
færdslen, herunder sikring mod udskriden eller beskadigelse
af vejarealet eller af de ledninger, kabler, standere m.v., der er
anbragt i arealet. Hvis jordbundens art nødvendiggør
det, kan vejmyndigheden stille krav om iagttagelse af særlige
sikkerhedsforanstaltninger eller om en mindre
skråningshældning eller fastsætte en
større afstand fra vejen, inden for hvilken udgravning eller
opfyldning ikke må foretages.
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
visse typer gravearbejder kan undtages fra kravet om tilladelse
efter stk. 1-4, og regler om udførelse af gravearbejde m.v.
Transportministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om proceduren for ansøgning om tilladelse efter stk.
1-4, ansøgningsfrister, frister for vejmyndighedernes
behandling af ansøgninger efter stk. 1-4 og de krav,
vejmyndighederne kan stille til ansøgninger om tilladelse
efter stk. 1-4.
Koordinering
af gravearbejder, ansøgningsprocedure m.v.
§ 74. Den, der planlægger at
ansøge om tilladelse til at foretage forandringer, herunder
opgravning m.v., på en offentlig vejs areal, jf. § 73,
stk. 1-4, skal så tidligt som muligt drøfte det
planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik
på at undersøge, om flere gravearbejder kan
koordineres.
Stk. 2.
En graveaktør eller vejmyndighed skal efter anmodning oplyse
om de grave- eller anlægsarbejder efter § 73, der enten
er udstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der
inden for de næste 6 måneder forventes indgivet en
første ansøgning om tilladelse til.
Stk. 3.
Overholder en graveaktør eller vejmyndighed ikke
koordineringsforpligtelsen, jf. stk. 1, og oplysningsforpligtelsen,
jf. stk. 2, skal den pågældende dække de
dokumenterede tab eller meromkostninger, som vejmyndigheden eller
andre graveaktører lider som følge af den manglende
koordinering.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om de
oplysninger, der skal gives efter stk. 2, om koordinering af
gravearbejder efter stk. 1, om offentliggørelse af
oplysninger om planlagte arbejder og tilladelser m.v., og om
fordeling af udgifterne til gravearbejder, erstatning m.v., i
forbindelse med at flere graveaktører har udnyttet samme
opgravning af vejarealet.
§ 75. En ansøgning efter §
73, stk. 1-4, skal indeholde oplysning om resultatet af de
drøftelser og undersøgelser, der fremgår af
§ 74, og eventuelle muligheder for at koordinere flere
gravearbejder.
Vilkår
for gravetilladelser
§ 76. Vejmyndigheden kan lade
tilladelser efter § 73, stk. 1-4, være betinget af
vilkår, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Der kan bl.a. fastsættes vilkår om:
1) Længde og bredde på
åbne grave.
2) Frist for gennemførelse af
det tilladte gravearbejde.
3) Tidspunkter for arbejdets
udførelse.
4) Vejafmærkning, hensyn til
vejens naboer og miljømæssige hensyn.
5) At indehaveren af en tilladelse skal
tåle, at andre får tilladelse til at udnytte samme
opgravning til at udføre egne arbejder i eller over
vejarealet inden for det i tilladelsen fastsatte tidsrum.
Vejmyndigheden kan i den forbindelse fastsætte nye
vilkår for det samlede arbejde, herunder om fordeling af
graveudgifterne.
6) Bod ved forsinkelser.
Stk. 3.
Overholdes tilladelsen eller vilkårene ikke, kan
vejmyndigheden meddele påbud om lovliggørelse af
forholdet. Hvis vejmyndighedens påbud og vilkår efter
denne bestemmelse ikke efterkommes inden for en af vejmyndigheden
fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre for
graveaktørens regning eller forlænge fristen.
Stk. 4.
Indtil 2 år efter at vejmyndigheden har udført
vedligeholdelsesarbejde på en offentlig vej, kan
vejmyndigheden betinge en gravetilladelse af, at den, der modtager
tilladelsen, dækker ethvert tab, som påføres
vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Dette
kræver dog, at vejmyndigheden senest 6 måneder
før igangsættelse af vedligeholdelsesarbejdet har
offentliggjort dette, og at vejmyndigheden har afholdt et
møde før igangsættelsen med
graveaktører, der har anmodet herom, med henblik på at
undersøge mulighederne for at koordinere
vedligeholdelsesarbejdet med andre planer vedrørende den
pågældende vejstrækning.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om
fastlæggelse af bod ved forsinkelser, jf. stk. 2, nr. 6.
Ledningsarbejder
§ 77. Arbejder på ledninger i
eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt
flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af
ledningsejeren.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt
ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40.
Stk. 3. Foretages der i forbindelse med
et statsvejsanlæg arbejder på en kommunalt eller
fælleskommunalt ejet ledning placeret i en kommunevej,
afholder staten udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgifter til
senere arbejder på disse ledninger er dog omfattet af stk.
1.
§ 78. Arbejder på ledninger i
eller over offentlige veje udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan kræve selv at udføre vejarbejder i
forbindelse med ledningsarbejder, hvis
1) der er behov for at koordinere
ledningsarbejdet med andre arbejder på vejarealet,
2) ledningsejeren ikke overholder
vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse eller
3) arbejdets udførelse
kræver særlig faglig ekspertise.
Stk. 3.
Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde lade
ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning,
når ledningsejeren trods indskærpelse af
vilkårene for gravetilladelsen ikke overholder disse.
Vejdirektoratet kan i dette tilfælde medregne et
administrationstillæg efter § 30.
Vejmyndighedens pligt til at koordinere vej- og
ledningsarbejder
§ 79. I forbindelse med en
vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til
ledninger i eller over vejarealet.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at
undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges
på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Stk. 3.
Opnås der ikke enighed mellem vejmyndigheden og
ledningsejeren, kan vejmyndigheden efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte arbejde påbegyndes,
gennemføre arbejdet og kræve nærmere bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 4.
Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for
ledningsejerens regning. Vejdirektoratet kan i dette tilfælde
opkræve et administrationstillæg efter § 30.
Stk. 5.
Tvister om betaling for arbejder på eller af hensyn til
ledninger kan indbringes for transportministeren efter § 133,
stk. 2 og 3.
Genstande
m.v. på vejarealet
§ 80. Det offentlige vejareal kan med
vejmyndighedens tilladelse anvendes til
1) varig eller midlertidig anbringelse
af affald, containere, materiel, materialer,
løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater,
skilte, reklamer, hegn el.lign.,
2) anbringelse af
køretøjer med henblik på salg eller udlejning
eller
3) anbringelse af
køretøjer i forbindelse med reparation,
påfyldning af drivmidler, rengøring el.lign.,
når dette sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet,
når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt
øjemed.
Stk. 3.
Transportministeren kan undtage visse former for råden over
vejarealet fra kravet om tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige
vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler for
disse former for råden over vejarealet. Vejmyndigheden skal
forhandle med politiet om de nærmere regler og derefter
offentliggøre dem.
§ 81. Vejmyndigheden kan udstede
påbud om fjernelse af genstande m.v., hvis disse er anbragt
på vejarealet uden tilladelse efter § 80 og der ikke
efterfølgende kan meddeles tilladelse.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan fjerne genstande m.v. for den
pågældendes regning, såfremt et påbud efter
stk. 1 ikke efterkommes.
Stk. 3.
Vejmyndigheden og politiet kan straks og uden forudgående
påbud fjerne genstande m.v. for den pågældendes
regning, når genstandene m.v. er til ulempe eller til fare
for færdslen.
Spildevand
m.v.
§ 82. Tilledning af spildevand,
overfladevand m.v. til offentlige veje eller disse vejes
grøfter eller ledninger må kun ske med vejmyndighedens
tilladelse.
Digital
ansøgningsprocedure
§ 83. Ansøgning efter § 73,
stk. 1-4, § 80, stk. 1, og § 82 skal indgives til
vejmyndigheden ved anvendelse af den digitale løsning, som
vejmyndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal, hvis den
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Vejmyndigheden bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af
1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt
eller skriftligt.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for vejmyndigheden ved at modtage ansøgningen
på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses efter denne lov for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for
vejmyndigheden.
Valgplakater
§ 84. I perioden fra den fjerde
lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen
må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og
regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og
andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag,
ophænges valgplakater på offentlige veje.
Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets
begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til
fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved
døgnets afslutning.
Stk. 2.
Valgplakater må ophænges på master til
vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for
elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til
formål at fremvise valgplakater.
Stk. 3.
Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en
sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret
afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler
eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige
oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for
trafiksikkerheden.
Stk. 4. Valgplakater må ikke
ophænges
1) på eller over motorveje,
motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
2) i midterrabatter,
rundkørsler, midterøer og lign. på
strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60
km/t.,
3) i midterrabatter,
rundkørsler, midterøer og lign. på
strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er
nedsat til 60 km/t. eller derunder,
4) på samme indretning som
autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler,
vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
5) på
højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe
og lign.,
6) nærmere end 0,5 m fra
kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra
nærmeste kant af valgplakaten,
7) lavere end 2,3 m direkte over fortov
eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
8) højere end 1,5 m under
laveste strømførende ledning målt fra
øverste kant af valgplakaten eller
9) på en sådan måde,
at valgplakaten kan medføre skader på eller
ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning,
hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.
§ 85. En ophængt valgplakat
skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer
på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat
valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer
skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en
fysisk person, der repræsenterer den juridiske person.
Oplysningerne skal anføres på en sådan
måde, at de er læselige i hele
ophængningsperioden.
Stk. 2. Valgplakater, der er
ophængt i strid med § 84, stk. 2-4, skal
nedtages, inden for 24 timer efter at vejmyndigheden har meddelt et
påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er
nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt
i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Vejmyndigheden kan nedtage
valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2
nævnte frist eller er ophængt uden for det i
§ 84, stk. 1, nævnte tidsrum. Vejmyndigheden
kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid
med § 84, stk. 2-4, og som ikke indeholder de i
stk. 1 krævede oplysninger.
Stk. 4. Vejmyndigheden eller politiet
kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og
konkret fare for trafiksikkerheden.
Stk. 5. Vejmyndigheden skal umiddelbart
efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller
juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller
den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med
anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er
afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan
destrueres.
Stk. 6. Vejmyndighedens og politiets
udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader
på vejtræer og indretninger betales af
ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge
ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller
juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den
pågældende kan sandsynliggøre, at
ophængningen ikke er sket på den
pågældendes foranledning. Hvis valgplakaten ikke
indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan den
fysiske eller juridiske person, der agiteres for på
valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter,
medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at
ophængningen ikke er sket på den
pågældendes foranledning.
Stk. 7. Afgørelser efter stk. 2
og 6 og dispositioner efter stk. 3-5 kan ikke påklages til
højere administrativ myndighed.
Faste
genstande over vejarealet
§ 86. Det kræver vejmyndighedens
tilladelse at anbringe faste genstande, skilte el.lign., hvis de
rager ind over en offentlig vejs areal, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der kan uden vejmyndighedens tilladelse anbringes:
1) Karnapper, åbne altaner,
udbuede vinduer og lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m
over fortov, dog kun indtil 1,5 m fra kørebanekant eller
cykelsti.
2) Porte, døre, skodder og
vinduer, der er indrettet til at åbne udad, når deres
underkant holdes i en højde af mindst 2,3 m over fortov.
Beplantning
§ 87. Vejmyndigheden kan, når
vejens vedligeholdelse eller hensynet til færdslen gør
det nødvendigt, kræve træer og anden beplantning
på, over, ved og i vejareal fjernet, nedskåret,
opstammet eller studset.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ejerens regning,
hvis vejmyndighedens krav efter stk. 1 ikke efterkommes inden for
en fastsat frist.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder for hegn, jf. lov om hegn. Hvis der er
enighed om, at hegnet er et fælleshegn, eller fastslås
dette ved et hegnssyn, afholder vejmyndigheden udgifterne til de
pålagte arbejder.
Tankanlæg
§ 88. Det kræver
vejmyndighedens tilladelse at etablere eller udvide tankanlæg
ved offentlig vej. Tilladelsen kan tidsbegrænses. Tilladelsen
bortfalder, hvis indehaveren af tilladelsen opgiver virksomheden.
Det samme gælder, hvis tankanlægget ikke er etableret
og virksomheden ikke er taget i brug, inden 2 år efter at
tilladelsen er meddelt. Fristen kan i særlige tilfælde
forlænges. Overdragelse af tankanlæg må ikke
ske uden vejmyndighedens godkendelse.
Stk. 2. Etablering eller udvidelse af
tankanlæg på eller ved kommuneveje i mindre afstand end
100 m, dog 50 m i byer og bymæssige områder, fra en
statsvej kræver ud over tilladelse efter stk. 1 også
tilladelse fra Vejdirektoratet.
Stk. 3. Tilladelser efter stk. 1 og 2
kan indeholde vilkår om placering, udformning, indretning og
anvendelse m.v.
Stk. 4.
Tilladelser efter stk. 1 og 2 kan også indeholde vilkår
om, at der foretages foranstaltninger ved den offentlige vej, som
nødvendiggøres af tankanlægget, og om, at
udgifterne herved helt eller delvis afholdes af tankanlæggets
indehaver. Vejmyndigheden kan kræve selv at udføre de
foranstaltninger, der er nævnt i 1. pkt., for
tilladelsesindehavers regning.
Stk. 5.
Stk. 1-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse på
elladestationer og lignende indretninger, der leverer andre
former for fremdrivningsmidler til køretøjer.
Stk. 6. Transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om etablering og drift af
tankanlæg ved offentlig vej.
Forhandling
med politiet
§ 89. Inden der gives tilladelse efter
§§ 73, 80, 82, 86 og 88, skal vejmyndigheden forhandle
med politiet.
Betaling
for parkering
§ 90. Vejmyndigheden kan
kræve betaling for benyttelse af særligt indrettede
offentlige parkeringspladser og -anlæg for
motorkøretøjer til dækning af udgifterne ved
indretningen og driften af sådanne pladser og anlæg
samt til tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
Stk. 2. Vejmyndigheden kan med
politiets samtykke bestemme, at der på parkeringspladser,
parkeringsanlæg eller andre arealer på offentlige veje,
hvor der ønskes en begrænsning af adgangen til at
parkere motorkøretøjer, opkræves en betaling
for parkering, der kan sættes i forhold til det tidsrum,
motorkøretøjerne holder parkeret.
Stk. 3.
Vejmyndighedens beslutninger om betalingen for parkering skal
offentliggøres.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
vejmyndighederne kan differentiere betalingen efter stk. 1 og 2 i
forhold til formålet med parkeringen og varetagelse af
miljøhensyn og andre hensyn, der kan varetages efter denne
lov.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om dokumentation for betalt parkering.
§ 91. Ansøgning om særlige
parkeringstilladelser, hvor adgangen til parkering er
begrænset med hjemmel i § 90, stk. 2, skal indgives til
vejmyndigheden ved anvendelse af den digitale løsning, som
vejmyndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal, hvis den
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Vejmyndigheden bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af
1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt
eller skriftligt.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for vejmyndigheden ved at modtage ansøgningen
på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for vejmyndigheden.
Vejskilte,
færdselstavler m.v.
§ 92. På ejendomme langs med
offentlige veje kan vejmyndigheden anbringe og vedligeholde
1) skilte med angivelse af
vejnavne,
2) skilte, der angiver retningen til en
eller flere adresser,
3) vejafmærkning, jf.
færdselslovens § 95, stk. 1, og nødvendigt
tilbehør hertil,
4) foranstaltninger til belysning af
vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.,
5) master, barduner og
bæretråde til brug for offentlige
samfærdselsmidler og forsyningsanlæg og
6) mærker for nivellement og
afmærkning i forbindelse med forarbejder til anbringelse af
vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal, mindst 2 uger inden der foretages de
foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, skriftligt orientere
ejere og brugere af ejendommen.
Stk. 3.
Vejmyndigheden erstatter enhver skade eller ulempe, som forvoldes
ved anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de
skilte m.v., der er nævnt i stk. 1. I tilfælde af
uenighed om erstatningens størrelse indbringer
vejmyndigheden spørgsmålet for de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
Stk. 4.
For så vidt angår statsvejene, indbringer
Vejdirektoratet uenighed om erstatningen for de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, medmindre transportministeren bestemmer, at
spørgsmålet behandles af de myndigheder, der er
nævnt i §§ 105 og 106.
Hegn mod
vej
§ 93. Vejmyndigheden kan, når det
er nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige eller
vejtekniske grunde, bestemme, at der på ejendomme, der
grænser til en offentlig vej, skal etableres og vedligeholdes
hegn mod vejen for grundejerens regning. Vejmyndigheden kan
træffe nærmere bestemmelse om hegnets udformning og
placering.
Stk. 2.
Vejmyndigheden etablerer og vedligeholder et eventuelt
nødvendigt hegn for vejmyndighedens regning, når en
adgangsbestemmelse efter § 51 indebærer, at der ikke
lovligt kan etableres adgang fra en ejendom til den offentlige vej.
Ved matrikulære ændringer af en ejendom, der
grænser til en vejstrækning med adgangsbestemmelser,
kan vejmyndigheden dog kræve, at ejeren af ejendommen for
egen regning etablerer og vedligeholder nødvendigt hegn mod
vejen.
Stk. 3.
Hvis der på en ejendom ikke opsættes hegn mod offentlig
vej og det areal af ejendommen, der ligger nærmest vejen,
benyttes til almindelig færdsel, kan vejmyndigheden dog
bestemme, at reglerne i §§ 13-24 og 44-55 om
vedligeholdelse i lov om private fællesveje skal finde
anvendelse på det pågældende areal.
Kapitel 10
Ekspropriation og taksation
Ekspropriationsmyndigheder
§ 94. Ekspropriation til kommunale
vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter en vejmyndigheds begæring
tillade, at ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
§ 95. Ekspropriation til statslige
vejanlæg sker efter regle?rne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2.
Transportministeren kan bestemme, at ekspropriation til statsveje
skal ske ved kommunal foranstaltning efter reglerne i dette
kapitel.
§ 96. Vejmyndigheden kan ekspropriere
til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af
hensyn til almenvellet. Det samme gælder, når en
ekspropriation til private veje og stier er nødvendig
på grund af
1) anlægsarbejder m.v. på
offentlig vej, jf. §§ 48 og 97,
2) beslutninger om oprettelse eller
benyttelse af adgange til offentlige veje, jf. § 50, stk. 4,
§ 54, og § 56, stk. 1, eller
3) beslutninger om vejadgang på
grund af nedlæggelse af offentlige veje.
§ 97. Der kan eksproprieres til
nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående
anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende
foranstaltninger.
Stk. 2.
Der kan endvidere eksproprieres af hensyn til udnyttelse,
betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift af vejen. Til
statslige vejanlæg kan der desuden eksproprieres til
supplerende anlæg, når beliggenheden i tilknytning til
vejen er af særlig betydning for trafikanterne.
§ 98. Ved ekspropriation kan der
1) erhverves ejendomsret til arealer,
bygninger og indretninger, der er fast knyttet til disse, samt
tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt
pålægges indskrænkninger i ejerens
rådighed,
3) erhverves ret til at udøve en
særlig råden over den faste ejendom og
4) endeligt eller midlertidigt
foretages begrænsninger i, erhverves eller ophæves
brugsrettigheder, servitutrettigheder eller andre rettigheder over
den faste ejendom.
Stk. 2.
Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle
rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det
enkelte tilfælde.
Stk. 3.
Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i stk.
1, nr. 2, skal disse respekteres af andre rettighedshavere over
ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte
tilfælde.
Forberedelser og undersøgelser
§ 99. Vejmyndigheden har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendom med
henblik på at foretage jordbundsundersøgelser,
opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser
af udendørsarealer med henblik på at foretage
undersøgelser og projektering af nye vejanlæg eller
ændring af eksisterende vejanlæg samt klimarelaterede
afværgeforanstaltninger.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal mindst 14 dage før gennemførelsen
af forberedende undersøgelser efter stk. 1 give skriftlig
besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette
ikke er muligt, skal oplysning om de forberedende
undersøgelser offentliggøres i lokale medier
el.lign.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan under samme betingelser, som er nævnt i
stk. 1, lade foretage arkæologiske
forundersøgelser.
Stk. 4.
Vejmyndigheden skal mindst 28 dage før gennemførelsen
af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 3 give
skriftlig besked til de berørte grundejere eller brugere.
Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning om de arkæologiske
forundersøgelser offentliggøres i lokale medier
el.lign.
Stk. 5.
Erstatning for skader og ulempe, som påføres ved
undersøgelser efter stk. 1 og 3, fastsættes efter
§ 103. I tilfælde af uenighed mellem skadelidte og
vejmyndigheden indbringes erstatningsspørgsmålet for
de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
Stk. 6.
Taksationsmæssige spørgsmål, der angår
statsveje, herunder planlagte statsveje, behandles af de
myndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, medmindre
transportministeren bestemmer andet.
Ekspropriationens gennemførelse
§ 100. Vejmyndigheden skal afholde en
åstedsforretning, inden ekspropriation besluttes.
Stk. 2.
Inden åstedsforretningen skal vejmyndigheden udfærdige
en arealfortegnelse og en ekspropriationsplan.
Stk. 3.
Arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen skal bl.a. indeholde
oplysning om den omtrentlige størrelse af de berørte
arealer og en kort angivelse af de ændringer i de
bestående forhold, som ekspropriationen vil medføre
for ejendommene.
Stk. 4.
Arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen skal i mindst 4 uger
før åstedsforretningen være offentligt
tilgængelige.
Stk. 5.
Vejmyndigheden skal med mindst 4 ugers varsel offentliggøre
tid og sted for åstedsforretningen. Vejmyndigheden skal med
mindst 4 ugers varsel skriftligt indkalde de ejere og brugere, som
fremgår af arealfortegnelsen, og andre, der må
skønnes at have en retlig interesse på grund af den
planlagte ekspropriation. Den del af arealfortegnelsen, der
vedrører den pågældende ejers eller brugers
ejendom, skal vedlægges indvarslingen.
§ 101. Ved åstedsforretningen
skal mindst 1 medlem af den kommunalbestyrelse, der er
vejmyndighed, deltage. Åstedsforretningen skal ledes af et
medlem af kommunalbestyrelsen. Der skal føres protokol over
åstedsforretningen.
Stk. 2.
Ved åstedsforretningen skal der redegøres for den
planlagte ekspropriation og dens omfang. Der skal over for hver
enkelt fremmødt redegøres for, hvordan de planlagte
foranstaltninger vil berøre vedkommendes ejendom eller
rettigheder, herunder hvordan adgangsforhold og afskårne
arealer skal reguleres.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan under åstedsforretningen fremsætte
forslag til erstatningens fastsættelse. Hvis der under
åstedsforretningen indgås aftale om erstatningens
størrelse eller andre forhold i forbindelse med den
planlagte ekspropriation, skal disse indføres i protokollen.
Forslag til erstatningens fastsættelse fremsættes under
forbehold for ekspropriationens gennemførelse og
vejmyndighedens endelige godkendelse. Det samme gælder
aftaler indgået under åstedsforretningen.
Stk. 4.
Ejere, brugere eller andre, der direkte eller indirekte
berøres af den planlagte ekspropriation, har ret til under
åstedsforretningen, eller inden for en frist på 4 uger
efter åstedsforretningen er afholdt, at fremkomme med
bemærkninger til den planlagte ekspropriation, til at
fremsætte forslag til ændringer og til at
fremsætte de synspunkter, som de mener bør have
indflydelse på erstatningens fastsættelse.
Ekspropriationsbeslutning
§ 102. Vejmyndigheden kan træffe
ekspropriationsbeslutning, når fristen efter § 101, stk.
4, er udløbet.
Stk. 2.
Ekspropriationsbeslutning kan dog træffes inden
udløbet af den i § 101, stk. 4, nævnte frist,
hvis ekspropriationen må anses for ubetydelig i forhold
til den berørte ejendoms størrelse og værdi og
der under åstedsforretningen er opnået tilslutning fra
samtlige berørte ejere, brugere og andre, der direkte eller
indirekte berøres af den planlagte ekspropriation.
Stk. 3.
Klage over vejmyndighedens ekspropriationsbeslutning afgøres
af transportministeren, jf. § 132, stk. 2.
Stk. 4.
Ekspropriationen og foranstaltninger til dens gennemførelse
må ikke iværksættes før klagefristens
udløb, jf. § 132, medmindre dette er accepteret af de
berørte ejere og brugere.
Stk. 5.
Vejmyndigheden kan, i forbindelse med at den meddeler
ekspropriationsbeslutningen, fremsætte forslag til
erstatning, hvis der ikke inden ekspropriationsbeslutningen er
indgået aftale om erstatningens størrelse. Forslaget
skal da indeholde oplysning om, at erstatningen vil blive fastsat
af taksationsmyndighederne, hvis erstatningsforslaget ikke
accepteres. Vejmyndigheden fastsætter en frist for accept af
erstatningsforslaget på mindst 4 uger. Vejmyndigheden skal
oplyse om, at sagen indbringes for taksationsmyndighederne, hvis
meddelelsen ikke indeholder erstatningsforslag.
Erstatningens fastsættelse
§ 103. Erstatning for ekspropriationen
efter § 96 og de forberedende undersøgelser, der er
nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Stk. 2.
En eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende
ejendom skønnes at opnå på grund af
ekspropriationen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan
helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en
fordel, der er større end det tab, der påføres
ejendommen på grund af ekspropriationen.
§ 104. Ejeren af en ejendom kan
kræve, at hele ejendommen bliver eksproprieret, hvis
ekspropriationen medfører, at restejendommen bliver så
lille eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke
skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en
selvstændig ejendom, eller det skønnes, at den ikke
kan udnyttes på en rimelig måde. Ejeren kan tilsvarende
kræve en del af ejendommen eksproprieret, hvis denne
afskæres ved en vejlinje.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan kræve hele ejendommen afstået, hvis
det skønnes, at en erstatning for en ejendoms
værdiforringelse kommer til at stå i åbenbart
misforhold til r?e?s?t?ejendommens værdi.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan kræve, at arealer, der er blevet
afskåret ved vejlinjen, og som ikke kan byttes til andet
areal, skal afstås, hvis erstatningen for deres
værdiforringelse eller omkostninger ved at skaffe en ny
adgang til arealerne står i et åbenbart misforhold til
arealernes værdi.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når der foretages
ekspropriation af de rettigheder, der er nævnt i § 98,
stk. 1, nr. 2-4.
Stk. 5.
Opnås der ikke aftale med vejmyndigheden om de forhold, der
er nævnt i stk. 1-4, træffes afgørelsen af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og
106.
Taksationsmyndigheder
§ 105. Til afgørelse af
erstatningsspørgsmål nedsætter
transportministeren taksationskommissioner og fastsætter
deres forretningsområder.
Stk. 2.
En taksationskommission består af 3 medlemmer.
Transportministeren udnævner for en 6-årig periode 1
formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden
vælger til den enkelte sag 2 medlemmer fra en kommunal liste,
jf. stk. 3.
Stk. 3.
I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 2 personer, der for
kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over
medlemmer af den taksationskommiss?i?o?n, som kommunen er
omfattet af.
§ 106. Transportministeren
nedsætter overtaksationskommissioner til at efterprøve
taksationskommissionernes afgørelser og fastsætter
deres forretningsområder.
Stk. 2.
En overtaksationskommission består af 5 medlemmer.
Transportministeren udnævner for en 6-årig periode 1
formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste
medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag
yderligere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver kommune udpeger
kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens
funktionstid optages på en liste over medlemmer af den
overtaksationskommiss?i?o?n, som kommunen er omfattet af.
Stk. 4. En overtaksationskommission er
beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer
er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
§ 107. Taksationskommissionerne
og overtaksationskommissionerne er uafhængige instanser, der
ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
§ 108. Medlemmer af taksations- og
overtaksationskommissioner skal have indsigt i vurdering af
ejendomme.
§ 109. Til bistand for taksations- og
overtaksationskommissionerne udpeger den enkelte vejmyndighed en
landinspektør.
Stk. 2. Taksationskommissionen og
overtaksationskommissionen kan under en sags behandling anmode
særligt sagkyndige om at afgive vejledende udtalelser.
Vederlag til de sagkyndige fastsættes af kommissionen.
§ 110. Taksationskommissionen og
overtaksationskommissionen kan pålægge vejmyndigheden
at betale en passende godtgørelse, når en part har
haft udgifter til sagkyndig bistand.
§ 111. Taksations- og
overtaksationskommissioner kan med transportministerens godkendelse
antage sekretærbistand.
Stk. 2. Udgift til vederlag til
formænd og sekretærer afholdes af staten. Alle andre
udgifter ved kommissionernes virksomhed afholdes af vedkommende
vejmyndighed.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler for vederlag til formænd
og sekretærer for kommissioner samt til
kommissi?onsmedlemmer.
Taksation
§ 112. Hvis der ikke er opnået
aftale om erstatningens fastsættelse, skal vejmyndigheden
indbringe erstatningsspørgsmålet for
taksationskommissionen til afgørelse.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal indbringe erstatningsspørgsmålet
for taksationskommissionen, senest 8 uger efter at
ekspropriationsbeslutningen er meddelt, eller, hvis
ekspropriationsbeslutningen er påklaget, senest 4 uger efter
endelig afgørelse i klagesagen.
§ 113. Rejses der krav om
erstatning i forbindelse med gennemførelse af en
ekspropriation af nogen, der ikke er omfattet af ekspropriationen,
og er andre erstatningsspørgsmål vedrørende
ekspropriationen i forvejen indbragt for taksationsmyndighederne,
skal vejmyndigheden efter anmodning fra den pågældende
forelægge spørgsmålet for
taksati?onskommissionen. Taksationskommissionen kan
optage sagen til påkendelse, hvis den finder sagen egnet til
behandling. Hvis sagen optages til realitetsbehandling, finder
bestemmelserne i §§ 114 og 115 anvendelse.
§ 114. Når sagen er indbragt for
taksationskommissionen, indkaldes parterne skriftligt til
møde med mindst 4 ugers varsel.
§ 115. Under mødet oplyser
kommissionen de fremmødte om sagen. Parterne har herefter
adgang til over for kommissionen at fremsætte deres
synspunkter vedrørende erstatningens fastsættelse.
Stk. 2.
Kommissionen kan tage stilling til ethvert spørgsmål
om erstatning, uanset om det er fremsat af parterne. Parterne skal
forinden have lejlighed til at udtale sig om disse
spørgsmål.
Stk. 3.
Kommissionens kendelse skal være begrundet og forholde sig
til de anbringender og relevante indsigelser, som parterne er
fremkommet med. I kendelsen angives det eksproprieredes værdi
i handel og vandel. Ved rådighedsindskrænkninger
angives den værdiforringelse, der påføres
ejendommen. Hvis der ydes erstatning for andre ulemper, der
påføres ejeren af ejendommen eller andre, skal denne
erstatning angives med en særlig post.
Stk. 4.
Erstatningsfastsættelsen kan ske med angivelse af
vilkår, når ganske særlige omstændigheder
tilsiger det.
Stk. 5.
Erstatningsfastsættelsen kan udskydes, når ganske
særlige omstændigheder tilsiger det, dog ikke
længere end til anlæggets udførelse. Hvis ejeren
af en ejendom anmoder om det, skal erstatning for
arealafståelse altid fastsættes straks.
Stk. 6.
Kendelsen skal sendes til parterne og indeholde oplysning om
muligheden for at indbringe kendelsen for
overtaksationskommissionen og fristen for indbringelse.
Overtaksation
§ 116. Taksationskommissionernes
kendelser kan indbringes for overtaksationskommissionerne.
Stk. 2.
Taksationskommissionens kendelse skal indbringes skriftligt til
taksationskommissionens formand, senest 4 uger efter at kendelsen
er meddelt parten. Overtaksationskommissionens formand kan efter at
have indhentet udtalelse fra den anden part beslutte at behandle en
indbringelse, der er modtaget efter fristens udløb. Hvis
taksationskommissionens kendelse afsiges på et møde,
hvor parterne er til stede, kan indbringelse ske ved
erklæring til taksationskommissionens protokol.
§ 117. For overtaksationskommissionens
arbejde gælder § 115.
Stk. 2.
Hvis det alene er spørgsmålet om godtgørelse
efter § 110, der er indbragt for overtaksationskommissionen,
kan kommissionen afgøre sagen på grundlag af
skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at
sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for
medlemmerne, uden at der afholdes møde.
§ 118. Kendelsen skal sendes til
enhver, som har en retlig interesse i sagen, og som har anmodet om
det.
Udbetaling
af erstatning
§ 119. Vejmyndigheden skal uden
unødigt ophold udbetale erstatning efter denne lov til de
berettigede.
Stk. 2.
Vejmyndigheden skal i tingbogen undersøge, om der er
panthavere eller andre rettighedshavere på ejendommen.
Stk. 3.
Panthavere og andre rettighedshavere, hvis ret er tinglyst, inden
ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve
erstatningen udbetalt. Vejmyndigheden skal oplyse eventuelle
panthavere eller andre rettighedshavere om denne ret.
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan vejmyndigheden udbetale
erstatningen til ejeren af ejendommen uden samtykke fra panthavere
eller andre rettighedshavere, når vejmyndigheden
skønner, at ekspropriationen i forhold til ejendommens
størrelse og værdi er ubetydelig og ikke
indebærer nogen fare for pantesikkerheden.
§ 120. Erstatningsbeløbet
forrentes fra datoen for ekspropriationsbeslutningen efter §
102. Når omstændighederne taler for det, kan et andet
begyndelsestidspunkt fastsættes. Forrentningen sker med en
årlig rente, der svarer til den diskonto, der er fastsat af
Nationalbanken på tidspunktet for
ekspropriationsbeslutningen.
Søgsmål m.v.
§ 121. Søgsmål om
ekspropriation efter denne lov skal være anlagt, inden 6
måneder efter at taksationsmyndighedernes endelige
afgørelse er meddelt.
Stk. 2.
Afgørelser, der kan efterprøves efter §§
116 og 132, kan ikke indbringes for domstolene, før denne
klagemulighed er udnyttet.
§ 122. Transportministeren kan
fastsætte nærmere regler for ekspropriationssagers
behandling og for taksations- og overtaksationskommissionernes
forretningsgang.
Stk. 2. Miljøministeren og
justitsministeren kan hver især inden for deres område
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
matrikulære, tinglysningsmæssige berigtigelser, der
bliver nødvendige på grund af ekspropriationer, der er
omfattet af denne lov.
Særlige regler for taksation efter andre
love
§ 123. Erstatningssager, der
indbringes for taksationsmyndighederne efter vandløbsloven
og vandforsyningsloven, bortset fra sager omfattet af
vandløbslovens § 72 eller vandforsyningslovens
§ 42, behandles efter bestemmelserne i stk. 2-6.
Stk. 2. Sagen indbringes for
taksationskommissionen ved skriftlig anmodning til kommissionens
formand. Anmodningen skal indeholde klagerens krav, en kort
fremstilling af de faktiske omstændigheder, hvorpå
kravet støttes, samt en angivelse af de dokumenter og andre
beviser, som klageren påberåber sig. Klageren skal
sammen med anmodningen fremsende kopi af de dokumenter, som
klageren agter at påberåbe sig, når klageren er i
besiddelse af disse.
Stk. 3. Ved sagens behandling
gælder bestemmelserne i §§ 103, 107 og 108,
§ 109, stk. 2, og §§ 111, 113-118 og 122.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne kan
pålægge en part at betale sagsomkostninger til en anden
part. Taksationsmyndighederne kan bestemme, at klageren skal stille
sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, som vedkommende
måtte blive pålagt. Sagen afvises, hvis sikkerhed ikke
stilles inden en af taksationsmyndighederne fastsat frist.
Stk. 5. Taksationsmyndighederne kan
pålægge en part helt eller delvis at betale
taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra
vederlag til formænd og sekretærer. Der er
udpantningsret for beløbet.
Stk. 6. Fri proces kan meddeles efter
bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 31.
Kapitel 11
Nedlæggelse af kommuneveje
§ 124. Kommunalbestyrelsen skal tage
stilling til arealets fremtidige status, når den efter §
15 har bestemt, at en kommunevej skal nedlægges.
Stk. 2.
Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter
matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af
ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang.
Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en
ejendom.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe endelig beslutning
om, hvorvidt en vej skal overgå til privat fællesvej
eller privat vej i forbindelse med vejens nedlæggelse som
kommunevej, 4 år efter at kommunalbestyrelsen har
offentliggjort sin plan herom. Beslutningen skal træffes
senest 6 år efter offentliggørelsen.
Stk. 4.
Opretholdes vejen som privat vej for en enkelt ejendom,
pålægger kommunalbestyrelsen ejeren af ejendommen at
overtage vejarealet.
Stk. 5.
Opretholdes vejen som privat fællesvej, skal
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvem der fremover
skal være ejer af vejarealet, og hvilke ejendomme der skal
have vejret til vejen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for
tinglysning af bestemmelser om vejret og adkomst til
vejarealet.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens planlagte beslutninger efter stk. 1 og 5 skal
offentliggøres. Ejere af ejendomme, der forventes at blive
berørt af beslutningen, skal samtidig høres herom.
Meddelelsen og offentliggørelsen skal indeholde oplysning om
indholdet af bestemmelserne i stk. 2 og 7.
Stk. 7.
Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som
privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal
der gives en frist på mindst 8 uger til over for
kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen
opretholdes i medfør af stk. 2. Afviser kommunalbestyrelsen
kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer
afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt
i §§ 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
§ 125. Før en endelig
beslutning om, at en kommunevej skal nedlægges og
overgå til privat fællesvej eller privat vej, kan
træffes, skal kommunalbestyrelsen ved udfærdigelse af
en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og
forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på
vejen, jf. dog § 126.
Stk. 2.
I forbindelse med høringen efter § 124, stk. 6, 2.
pkt., sender kommunalbestyrelsen sin tilstandsrapport, jf.
stk. 1, til de ejere af ejendomme, der bliver berørt af
beslutningen, med en frist på mindst 8 uger til at fremkomme
med indsigelser m.v. mod rapporten. Kommunalbestyrelsen
offentliggør samtidig tilstandsrapporten med en tilsvarende
frist.
Stk. 3. Fastholder kommunalbestyrelsen
efter behandling af de indkomne bemærkninger og
ændringsforslag, jf. § 124, at vejen skal
nedlægges som kommunevej og overgå til privat
fællesvej eller privat vej, udfærdiger den en endelig
tilstandsrapport. Kommunalbestyrelsen meddeler sin afgørelse
og den endelige tilstandsrapport til parterne i sagen.
Kommunalbestyrelsen offentliggør sin afgørelse og den
endelige tilstandsrapport.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om
tilstandsrapporters udformning og indhold m.v.
§ 126. § 124, stk. 3, og §
125, stk. 1, kan fraviges ved aftale, når kommunalbestyrelsen
og samtlige berørte grundejere er enige herom.
§ 127. Kommunalbestyrelsen
råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal
opretholdes som privat fællesvej eller privat vej.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har
ansvaret for matrikulær berigtigelse af de ændrede
ejendomsretlige forhold, i forbindelse med at vejen nedlægges
som offentlig vej.
Stk. 3.
Ledningsejere kan ved nedlæggelse af vejarealer kræve,
at kommunalbestyrelsen lader en ledningsdeklaration tinglyse
på arealet. Ledningsejeren afholder udgifterne forbundet
hermed.
§ 128. Foretages der
ekspropriation til en vejflytning eller vejomlægning, kan
vejmyndigheden i forbindelse med ekspropriationen bestemme, hvad
der skal ske med nedlagte vejarealer.
Kapitel 12
Administrative bestemmelser, klager,
straf m.v.
§ 129. Transportministeren kan
fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse og drift af
offentlige veje, for vejenes forhold til omgivelserne, for
entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som ligeledes
er af betydning for vejnettets fremkommelighed, trafiksikkerhed og
ensartethed.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
intelligente transportsystemer i vejsektoren samt bestemmelser om
indsamling, formidling og drift af oplysninger til trafikanterne
til brug for trafiksikkerhed, trafikinformation og
trafikstyring.
Gennemførelse af internationale konventioner
og EU-regler
§ 130. Transportministeren
fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold
vedrørende veje, der er omfattet af denne lov.
Transportministeren kan herunder fastsætte regler om
meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.
Stk. 2. Transportministeren kan i
forbindelse med udstedelse af regler efter stk. 1
fastsætte, at reglerne skal finde anvendelse på private
veje.
§ 131. Transportministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
transportministeren.
Klager
§ 132. Kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter denne lov kan påklages til
transportministeren, for så vidt angår retlige
spørgsmål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Vejmyndighedernes
afgørelser efter § 102 kan påklages til
transportministeren.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For
beslutninger, der skal offentliggøres, regnes klagefristen
fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund
dertil, kan transportministeren dog efter forud indhentet
erklæring fra vejmyndigheden se bort fra overskridelse af
klagefristen.
Stk. 4. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre transportministeren bestemmer
andet.
Stk. 5. Afgørelser, der kan
påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for
domstolene, før denne klageadgang er udnyttet.
Søgsmål skal være anlagt, inden 6 måneder
efter at transportministerens afgørelse er meddelt.
Tvister
§ 133. Tvister mellem
vejmyndigheder om administration af offentlige veje afgøres
af transportministeren.
Stk. 2. Tvister mellem en kommunal
vejmyndighed og et forsyningsselskab om ledninger i og over
vejareal, jf. §§ 73, 77 og 78, afgøres af
transportministeren.
Stk. 3.
Tvister mellem Vejdirektoratet og et forsyningsselskab om ledninger
i og over en statsvej, jf. §§ 73, 77 og 78, behandles
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 4.
Fristen for at indbringe en tvist efter stk. 1 og 2 er 4 uger fra
den dag, vejmyndighedens afgørelse er meddelt. For de af
vejmyndighedens beslutninger, der skal offentliggøres,
regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er
særlig grund dertil, kan transportministeren se bort fra
overskridelse af fristen.
Stk. 5.
Rettidig indbringelse af en tvist om arbejdets omfang har
opsættende virkning, medmindre transportministeren bestemmer
andet. Ved rettidig indbringelse af en tvist om betaling for
arbejder på eller ved en ledning afholder hver part
foreløbigt halvdelen af udgifterne, medmindre
transportministeren fastsætter en anden foreløbig
fordeling.
Stk. 6.
Sager, der kan indbringes for transportministeren efter stk. 1 og
2, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen,
jf. stk. 1 og 2, er udnyttet. Søgsmål skal være
anlagt, inden 6 måneder efter at transportministerens
afgørelse i tvisten er meddelt.
Gebyrer
m.v.
§ 134. Transportministeren kan
fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
dækning af omkostningerne ved varetagelse af opgaverne i
forbindelse med behandling af klager over kommunalbestyrelsernes
afgørelser i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af kommunernes omkostninger ved
behandling af ansøgninger efter lovens §§ 49, 50,
80, 82, 86 og 88.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for
etablering, administration og drift af særlig
servicevejvisning.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for
etablering, administration og drift af vejvisning til
seværdigheder, idrætsanlæg m.v., når
vejvisningen ikke er trafikalt begrundet.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at en klage kan
afvises, hvis gebyret ikke er betalt inden en nærmere fastsat
frist.
Stk. 6.
Der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven, hvis
de betalinger, der er nævnt i stk. 1-4, ikke erlægges
rettidigt.
Stk. 7.
Er betaling efter to erindringsskrivelser ikke modtaget rettidigt,
kan vejmyndigheden uden yderligere varsel fratage virksomheden
retten til vejvisning, jf. stk. 3 og 4, og nedtage
vejvisningen.
Stk. 8.
Endvidere kan transportministeren fastsætte regler om
betaling for erindringsskrivelser vedrørende de betalinger,
der er nævnt i stk. 1-4.
Overtrædelser
§ 135. Medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1) uden vejmyndighedens tilladelse
foretager de foranstaltninger, der er nævnt i § 40,
stk. 2, og § 41, stk. 2, tilsidesætter forbud
nedlagt i medfør af § 55, stk. 1, eller
overtræder bestemmelserne i § 84,
2) påbegynder, tager i brug
eller i øvrigt iværksætter en foranstaltning
uden at indhente tilladelse eller godkendelse som foreskrevet i
loven eller de forskrifter, der er udfærdiget i medfør
af loven, eller gennemfører en foranstaltning, der
kræver forudgående tilladelse, på anden
måde end tilladt af vedkommende myndighed,
3) tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i henhold til loven
eller de forskrifter, der er udfærdiget i medfør af
loven,
4) undlader at efterkomme et
påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller
de forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven,
eller
5) forsætligt borttager,
forvansker eller beskadiger afmærkning m.v., som foretages i
forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i
§§ 96 og 99.
Stk. 2. I forskrifter, som
udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes
bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges
juridiske personer, herunder selskaber m.v., strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Lovliggørelse
§ 136. Det påhviler ejeren af en
ejendom såvel som den, der har begået
overtrædelsen, at lovliggøre den ved
overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre
vejmyndigheden kan lovliggøre forholdet.
Stk. 2.
Politiet yder i nødvendigt omfang vejmyndighederne bistand i
forbindelse med vejmyndighedernes udførelse af deres opgaver
i henhold til denne lov.
Konkurrenceudsættelse af arbejder, som
vejmyndigheden udfører for borgernes regning
§ 137. Når vejmyndigheden
træffer bestemmelse om, at den sørger for at
udføre arbejder for borgernes regning skal den sikre, at
arbejdet udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at
indhente tre tilbud på det påbudte arbejde, medmindre
udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde eller
andet er aftalt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse på de påbudte arbejder, der er
omtalt i § 49, stk. 7, § 72, stk. 1, § 76, stk. 3,
og § 88, stk. 4.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan beslutte, at stk. 1 om indhentelse af tre tilbud
ikke finder anvendelse, når vejmyndigheden udfører
pålagte arbejder, fordi borgerne ikke som påbudt har
gennemført arbejderne inden for den i påbuddet
fastsatte frist eller i den foreskrevne standard.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at visse
påbudte arbejder ikke skal konkurrenceudsættes, jf.
stk. 1.
Pant og
fortrinsret
§ 138. Vejmyndigheden eller
politiet har pant og fortrinsret i den pågældende
ejendom som for kommunale ejendomsskatter for beløb, som
vejmyndigheden og politiet har betalt forskudsvis efter
afgørelser eller beslutninger i henhold til denne lov eller
bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Ikrafttræden m.v.
§ 139. Loven træder i kraft
den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kapitel 8 og § 90, stk. 4, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 140. Følgende love
ophæves:
1) Lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011.
2) Lov om vintervedligeholdelse og
renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 16.
september 2010.
3) Lov om grundejerbidrag til
offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16.
september 2010.
Stk. 2.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat med hjemmel i denne lov.
Stk. 3.
Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune,
eller som er indbragt for Vejdirektoratet, transportministeren
eller taksationsmyndighederne, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
§ 141. I lov nr. 1537 af 21. december
2010 om private fællesveje, som ændret ved § 3 i
lov nr. 379 af 2. maj 2011 og § 13 i lov nr. 552 af 2. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 2 indsættes før overskriften for §
3:
Ȥ 2
a. Vejmyndigheden for en offentlig sti kan bestemme, at en
privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i
øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Vejmyndigheden
for den offentlige sti afholder en forholdsmæssig andel af
udgifterne til den private fællesvejs
vedligeholdelse.«
2. §
3 affattes således:
Ȥ
3. §§ 25-86 finder anvendelse på private
fællesveje i Københavns Kommune og de områder,
der efter lov om planlægning er beliggende i byzone eller i
et sommerhusområde.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne skal finde
anvendelse i afgrænsede områder i landzone, jf. lov om
planlægning, når disse områder har bymæssig
karakter eller er planlagt hertil.«
3. §
4 affattes således:
Ȥ
4. Reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse på
de private fællesveje i landzone, jf. lov om
planlægning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og
2.«
4. I
§ 5 udgår »og
3«.
5.
Overskriften før § 6 affattes således:
»Vedligeholdelse«.
6. I
§ 6 udgår
»istandsætte og«.
7. § 8,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse.«
8. I
§ 10, nr. 8, litra e, ændres
»kapitel 5« til: »kapitel 10«.
9. I
§ 10 indsættes som nr. 17 og 18:
»17) Valgplakater: Valgagitatoriske meddelelser
på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8
m².
18) Fordelingsvej: En privat fællesvej, som
andre grundejere end de vedligeholdelsespligtige, jf. § 44,
har vejret til og må benytte for at komme til deres
ejendomme.«
10. § 11,
stk. 2-5, ophæves.
11. §
12 affattes således:
Ȥ
12. Private fællesveje, der er taget i brug, må
ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf.
§§ 72-78.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan give de vejberettigede påbud om at
genetablere en vej, hvis den nedlægges uden
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Overholdes
påbuddet ikke, kan kommunalbestyrelsen lade vejen genetablere
på de vejberettigedes regning.«
12. Kapitel
6 affattes således:
»Kapitel 6
Vedligeholdelse
§ 13. De
vejberettigede er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig
stand i forhold til færdslens art og omfang.
§ 14. En
vejberettiget kan anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling
til, om en vej er i god og forsvarlig stand i forhold til
færdslens art og omfang, eller til udgiftsfordelingen
vedrørende den af kommunalbestyrelsen fastsatte fremtidige
vedligeholdelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til de i stk. 1
nævnte spørgsmål.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge den, der efter stk. 1
har anmodet kommunen om at tage stilling til vejens
vedligeholdelsesstand eller om at fastsætte en ny
udgiftsfordeling vedrørende vejens fremtidige
vedligeholdelse, at afholde kommunens dokumenterede administrative
udgifter, når dette efter kommunalbestyrelsens skøn er
rimeligt.
§ 15.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal
vedligeholdes, så den er i god og forsvarlig stand i forhold
til færdslens art og omfang. Kommunalbestyrelsen kan samtidig
træffe bestemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af
vejen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at flere private
fællesveje, der udgør en færdselsmæssig
enhed, skal vedligeholdes samlet. Arbejderne skal i så fald
udføres som et samlet arbejde. Udgifterne fordeles herefter
mellem de vejberettigede, der benytter vejen, jf. stk. 4.
Stk. 3. Hvis
kommunalbestyrelsen påtænker at bestemme, at et arbejde
skal udføres som et samlet arbejde, skal den med mindst 4
ugers varsel fremsende udkast til afgørelse inklusive
udgiftsfordeling til dem, der forventes at blive berørt af
afgørelsen, med henblik på at de kan fremkomme med
indsigelser.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fordeler arbejderne og udgifterne til de
arbejder, som kommunen efter stk. 1 og 2 kræver
udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen.
Kommunalbestyrelsen afholder dog udgifterne til de arbejder, der
kræves udført med henblik på at sikre
offentlighedens adgang til vejen efter reglerne i
naturbeskyttelsesloven.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge de
vedligeholdelsesforpligtede grundejere konkrete
vedligeholdelsesarbejder i forhold til deres brug af vejen.
Stk. 2. Udføres
et pålagt vedligeholdelsesarbejde efter stk. 1 ikke inden for
den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejdet
udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.
§ 17. I
udgifterne, der fordeles efter dette kapitel, indgår
både dokumenterede anlægsudgifter og dokumenterede
administrative udgifter for kommunen.
Kommunalbestyrelsens
udførelse af vedligeholdelsen
§ 18. Hvis
vedligeholdelsesforpligtede grundejere, der ved en fordeling efter
reglerne i § 15, stk. 4, er eller vil kunne blive pålagt
at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens
vedligeholdelse, anmoder om det, kan kommunalbestyrelsen bestemme,
at den helt eller delvis påtager sig vedligeholdelsen,
herunder den fremtidige vedligeholdelse, af vejen for samtlige
vedligeholdelsesforpligtedes regning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejde efter stk. 1
udføres billigst muligt ved gennemførelse af
proceduren i § 99 a. De vedligeholdelsesforpligtede grundejere
kan forlange, at kommunalbestyrelsen redegør nærmere
for, hvordan dette er sket.«
13. §
23 affattes således:
Ȥ
23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme,
1) at en privat
fællesvej skal ryddes for sne,
2) at der skal
træffes foranstaltninger mod glat føre på vejen,
og
3) at vejen skal
renholdes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at arbejdet helt eller delvis
skal udføres i overensstemmelse med §§ 80-82.
Stk. 3. § 15 finder
tilsvarende anvendelse. Dog skal et påbudt vinterarbejde, der
fordeles efter § 15, stk. 4, fordeles efter brugen af vejen om
vinteren.
Stk. 4. §§ 85
og 86 finder tilsvarende anvendelse.«
14. I
§ 26, stk. 3, ændres
»større istandsættelser« til:
»forbedringer«.
15. I
§ 26, stk. 4, udgår
»og istandsættelse«.
16. I
§ 26, stk. 5, ændres
»fremtidige anlæg, vedligeholdelse og
istandsættelse« til: »fremtidige anlæg og
vedligeholdelse«.
17. § 29,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Ekspropriation efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med
kapitel 10 i lov om offentlige veje.«
18. I
§ 35, stk. 4, ændres
»§§ 49-51« til: »kapitel 9«.
19. § 36,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis en
bygning eller et andet anlæg af blivende art ikke
opføres med sin jordlinje i samme højde som den
fremtidige vejhøjde, må den ikke opføres i
vejbyggelinjen eller i vejlinjen uden vejmyndighedens tilladelse,
men skal rykkes så meget længere tilbage, at det svarer
til to gange højdeforskellen mellem bygningens jordlinje og
den fremtidige vejhøjde samt nødvendig bredde til
passage foran bygningen på mindst 1,5 m.«
20. § 39,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 99
i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse forud for
anlæg af private fællesveje, jf. stk. 1.«
21. § 42,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved en
fordeling efter stk. 1 finder kapitel 9 tilsvarende
anvendelse.«
22. I
§ 43, stk. 1, ændres
»kapitel 5« til: »kapitel 10«.
23. I
§ 45, stk. 2, ændres
»istandsættes« til:
»vedligeholdes«.
24. I
§ 45, stk. 5, ændres
»§ 49, stk. 3« til: »§ 49, stk.
4«.
25. I
§ 45, stk. 5, ændres
»§ 49, stk. 5 eller 6« til: »§ 49, stk.
3 eller 5«.
26. § 45,
stk. 7, ophæves.
27.
Efter § 45 indsættes før overskriften før
§ 46:
Ȥ 45
a. Når kommunalbestyrelsen kræver et arbejde
udført på en fordelingsvej i et sommerhusområde
gennemført som et samlet arbejde, jf. § 45, stk. 4-6,
fordeles udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres
brug af vejen.
Stk. 2. Hvis en
fordelingsvej indgår i en afgørelse vedrørende
flere private fællesveje, der udgør en
færdselsmæssig enhed, jf. § 45, stk. 6, fordeles
de samlede udgifter efter § 49.«
28. §
46 affattes således:
Ȥ
46. I det omfang det efter tinglyste servitutter
påhviler andre end de ejere, der er nævnt i § 44
og § 45 a, stk. 1 og 2, at vedligeholde en privat
fællesvej, kan kommunalbestyrelsen forlange, at de
pågældende opfylder deres forpligtelser, før
kommunalbestyrelsen kræver vejen vedligeholdt efter
§§ 45 og 45 a, jf. §§ 47-52.«
29. I
§ 47, stk. 1, ændres
»istandsætte« til:
»vedligeholde«.
30. § 47,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal gøre de vedligeholdelsespligtige
efter stk. 1 bekendt med den påtænkte beslutning og
fastsætte en rimelig frist til at fremkomme med
bemærkninger, inden den træffer afgørelse. I
særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen kræve
arbejderne udført straks.«
31. I
§ 47, stk. 4, ændres
»istandsættelse« til:
»vedligeholdelse«.
32. I
§ 48, stk. 1, ændres
»istandsættes« til:
»vedligeholdes«.
33. §
49 affattes således:
Ȥ
49. Kommunalbestyrelsen fordeler udgifter til et samlet
arbejde mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret
efter § 51, medmindre der foreligger privatretlige aftaler,
vedtægter el.lign. mellem grundejerne.
Stk. 2. Til sagens
udgifter indgår både dokumenterede
vedligeholdelsesudgifter og dokumenterede administrative udgifter
for kommunen.
Stk. 3. Kræver
kommunalbestyrelsen forbedringer efter § 45, stk. 2, på
en privat fællesvej af hensyn til den almene færdsel
på vejen, betales udgifterne hertil af kommunen.
Stk. 4. Er der
grundejere, som i forbindelse med tildeling af vejret er
pålagt at afholde en forholdsmæssig del af udgifterne,
jf. § 26, stk. 4 og 5, skal kommunalbestyrelsen forlods
opkræve denne del af udgifterne, førend de
øvrige udgifter fordeles. Dette gælder dog ikke i de
situationer, hvor de omhandlede grundejere omfattes af
udgiftsfordelingen efter § 45 a, stk. 1.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at betale for hele eller dele
af vedligeholdelsen, hvis formålet hermed primært er
hensynet til den almene færdsel.«
34.
Overskriften før § 50 ophæves.
35. §
50 affattes således:
Ȥ
50. Ved fordeling af udgifterne ved samlede arbejder ses der
bort fra:
1) Vandarealer, der
ikke er ansat til ejendomsværdi.
2) Offentlige veje
og private fællesveje.
Stk. 2. En kort privat
fællesvej eller fællessti, der alene udmunder i den
private fællesvej, der er omfattet af afgørelsen, jf.
§ 45, stk. 4-6, kan dog ved fordeling af udgifter til et
samlet arbejde behandles som en ejendom, der grænser til den
private fællesvej. Udgifterne efter dette stykke fordeles
efter §§ 45 a, 46, 49, 51 og 52.«
36. §
51 affattes således:
Ȥ
51. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem grundejerne
om en udgiftsfordeling, fordeler vejmyndigheden udgifterne mellem
de bidragspligtige grundejere efter måden, hvorpå
ejendommene benyttes eller må forventes at blive
benyttet.
Stk. 2. Vejmyndigheden
kan fordele bidraget med et ensartet beløb mellem antallet
af husstande, hvis vejmyndigheden skønner, at ejendommene,
der grænser til vejen, benyttes på en ensartet
måde til boligformål. Samme fordeling kan anvendes,
når samtlige ejendomme benyttes til erhvervsformål.
Stk. 3. Ejere af
ejendomme, der har adgang til anden offentlig vej eller sti, har
krav på en passende nedsættelse af bidraget, hvis
denne offentlige vej eller sti ikke er fuldt anlagt eller det er
mindre end 20 år siden, at ejeren af ejendommen sidst har
betalt vejbidrag.
Stk. 4. Ejere har krav
på en passende nedsættelse af bidraget, når deres
ejendomme grænser til en anden privat fællesvej eller
fællessti, hvortil ejeren har vejret, end de veje, der er
omfattet af kommunalbestyrelsens afgørelse.
Stk. 5. Hvis arbejdets
udførelse skyldes betydelig eller tung færdsel til
eller fra enkelte ejendomme, beregnes et særligt bidrag
herfor, hvorefter de resterende udgifter fordeles efter stk.
1-4.«
37. I
§ 52, stk. 1, ændres
»istandsættelse« til:
»vedligeholdelse«.
38. I
§ 52, stk. 2, ændres
»§§ 49 og 51« til: »§§ 45 a,
46, 49, 51 og 52«.
39.
Overskriften før § 53 ophæves.
40. §
53 ophæves.
41. §
55 affattes således:
Ȥ
55. Når kommunalbestyrelsen bestemmer, at en
vedligeholdelse af en eller flere private fællesveje skal
udføres som et samlet arbejde, jf. § 45, stk. 4-6, skal
kommunalbestyrelsen give grundejerne en rimelig frist til at
gennemføre de påbudte arbejder. Hvis arbejdet ikke er
gennemført senest ved fristens udløb, udfører
kommunalbestyrelsen de påbudte arbejder for grundejernes
regning.
Stk. 2. Anmoder
vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter
§ 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst
to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, om
det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvis
påtager sig vedligeholdelsen, herunder den fremtidige
vedligeholdelse, af vejen for samtlige grundejeres regning.
Stk. 3. Udføres
arbejder, der er påbudt efter §§ 45 eller 46, ikke
rettidigt eller tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen snarest
muligt sørge for, at det manglende arbejde udføres
for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.«
42. § 56,
stk. 1, affattes således:
»En godkendelse eller tilladelse efter §
57, stk. 1, § 60, jf. §§ 86, 88, 92 og 93 i lov om
offentlige veje, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 2, §
63, stk. 1-4, § 66, stk. 1 og 2, og § 67, jf. § 73 i
lov om offentlige veje, er udtryk for, at almene offentligretlige
hensyn ikke er til hinder for det ansøgte eller tilladte, og
indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de
vejberettigede.«
43. I
§ 57, stk. 1, indsættes
efter »færdslen«: », jf.
færdselslovens §§ 92, 92 a og 100,«.
44. I
§ 57, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Politiets godkendelse indhentes af
kommunalbestyrelsen.«
45. I
§ 57, stk. 2, udgår »,
jf. færdselslovens §§ 92, 92 a og 100,«.
46. I
§ 57, stk. 3, ændres
»reglerne i §§ 48-51 og 53-55« til:
»kapitel 9«.
47. §
58 affattes således:
Ȥ
58. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert femte år
vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning
for den almene færdsel, at vejen bør optages som
offentlig, jf. § 15 i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Anmoder
vedligeholdelsespligtige grundejere til private fællesveje i
byzone, der ved en fordeling efter § 49 er eller vil kunne
blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede
udgifter til en privat fællesvejs vedligeholdelse, kommunen
om det, skal kommunen gennemføre en trafiktælling til
belysning af, hvor stor en del af den motorkørende trafik
på vejen der er almen færdsel. Grundejerne kan ikke
stille krav om en sådan undersøgelse, medmindre der er
gået mindst 4 år fra sidste trafiktælling.
Stk. 3. Viser den i stk.
2 nævnte trafiktælling, at den gennemgående
motorkørende trafik på vejen udgør mere end 50
pct. af den samlede motorkørende trafik, skal
kommunalbestyrelsen optage vejen som offentlig, jf. § 15 i lov
om offentlige veje, eller gennemføre
færdselsregulering, der nedbringer den almene færdsel
på den private fællesvej, så den kommer under 50
pct.
Stk. 4. Ansøgerne
afholder udgifterne vil trafiktællingen, jf. stk. 2. Hvis den
gennemgående færdsel udgør mere end 25 pct. af
den samlede motorkørende færdsel på vejen,
afholdes udgifterne dog af kommunen. Kommunalbestyrelsen kan, inden
trafiktællingen udføres, stille krav om, at
ansøgerne stiller sikkerhed for udgifterne
hertil.«
48. §
59 affattes således:
Ȥ
59. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private
fællesveje skal holdes belyst, når dette er
nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller
for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.
Stk. 2. Bestemmer
kommunalbestyrelsen, at private fællesveje skal holdes
belyst, skal kommunen sørge for anlæg, forbedring og
drift af vejbelysning på de private fællesveje for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning. § 48 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Til sagens
udgifter indgår både dokumenterede anlægs- eller
driftsudgifter og dokumenterede administrative udgifter for
kommunen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens udgiftsfordeling kan ikke forlanges genoptaget
af en grundejer i en periode på 5 år efter fordelingens
meddelelse, medmindre grundejeren sandsynliggør, at der er
sket væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige
fordelingsgrundlag.
Stk. 5. Kræver
kommunalbestyrelsen forbedringer i vejbelysningen af hensyn til den
almene færdsel på vejen, skal kommunen afholde
anlægsudgifterne og en dertil svarende andel af
driftsudgifterne.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til
anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene,
offentlige hensyn taler derfor.
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
opkrævning af udgifterne til belysning, herunder om
acontoopkrævninger.«
49. §
60 affattes således:
Ȥ
60. §§ 86, 88, 92 og 93 i lov om offentlige veje
finder tilsvarende anvendelse på private
fællesveje.«
50. § 61,
stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Kapitel 9 finder tilsvarende
anvendelse.«
51. Overskriften efter § 61 før
overskriften til § 62 affattes således:
»Adgange«.
52. § 62,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Nye adgange eller udvidelse af eksisterende
adgange fra tilgrænsende ejendomme eller fra andre private
fællesveje og private fællesstier til en privat
fællesvej må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens
godkendelse.
Stk. 2. Ved etablering
af adgang som nævnt i stk. 1 til en privat fællesvej
nærmere end 50 m fra en statsvej skal godkendelse også
indhentes fra Vejdirektoratet.«
53. I
§ 63, stk. 1, ændres
»Overkørsler og overgange« til:
»Eksisterende adgange«.
54. I
§ 63, stk. 2 og 3, ændres
»overkørsel« til: »adgang«.
55. I
§ 63, stk. 3, udgår
»eller overgang«.
56. I
§ 63, stk. 4, ændres
»overkørsler« til: »adgange«.
57. § 63,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For at
benytte en adgang som nævnt i stk. 1-4 til en privat
fællesvej nærmere end 50 m fra en statsvej, skal
godkendelse også indhentes fra Vejdirektoratet.«
58. I
§ 64 ændres »§
71« til: »§ 50«.
59. I
§ 64 ændres
»overkørsler og overgange« til:
»adgange«.
60. I
§ 66 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Transportministeren kan undtage visse former for råden over
vejarealet fra kravet om en tilladelse efter stk. 1 og kan
bemyndige vejmyndigheden til at fastsætte nærmere
regler for disse former for råden over vejarealet.
Vejmyndigheden skal offentliggøre de nærmere
regler.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
61. I
§ 66, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
62. § 66
a, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
63. I
§ 66 a, stk. 5, nr. 1 og 2, der bliver stk. 4, nr. 1 og 2,
indsættes efter »midterrabatter«: »,
rundkørsler, midterøer og lign.«
64. I
§ 66 b, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., ændres »§
66 a, stk. 3-5« til: »§ 66 a, stk. 2-4«.
65. I
§ 66 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »i § 66 a, stk. 2« til: »i
§ 66 a, stk. 1«.
66. §
67 affattes således:
Ȥ
67. § 73 i lov om offentlige veje finder tilsvarende
anvendelse ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved
private fællesveje.
Stk. 2. §§
73-76 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse
på private fællesveje i byer og bymæssige
områder.«
67. §
70 affattes således:
Ȥ
70. Arbejder på ledninger i eller over private
fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder om
nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden eller de
vedligeholdelsespligtige for at bringe vejen i en stand, som er god
og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, betales
af ledningsejeren.
Stk. 2. Stk. 1 finder
ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse er afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold
til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom eller afgørelse er truffet af
en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40.«
68.
Efter § 70 a indsættes i kapitel
10:
Ȥ 70
b. Der skal tages hensyn til ledninger i eller over
vejarealer i forbindelse med en vejmyndigheds påbudte
arbejder efter § 45 eller de vedligeholdelsespligtiges
løbende vedligeholdelse af vejen.
Stk. 2. Vejmyndigheden
eller de vedligeholdelsespligtige skal så tidligt som muligt
drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik
på at undersøge, hvordan arbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige
måde.
Stk. 3. Opnås der
ikke enighed mellem parterne, jf. stk. 2, kan vejmyndigheden eller
de vedligeholdelsesforpligtede efter at have meddelt til
ledningsejeren, hvilke planlagte arbejder der skal udføres,
gennemføre disse arbejder og kræve nærmere
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
§ 70 c.
Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje
og udlagte private fællesveje udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er bestemt.
Stk. 2. Vejmyndigheden
kan kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med
ledningsarbejder, hvis
1) der er behov for
at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på
vejarealet,
2) ledningsejeren
ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en
tilladelse eller
3) arbejdets
udførelse kræver særlig faglig
ekspertise.«
69. I
§ 72, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »reglerne i kapitel 5« til: »kapitel
10«.
70. I
§ 72, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Anden vejadgang« til:
»Vejadgang«.
71. § 74,
stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan undlade at anvende
procedurebestemmelserne i § 73, når den vurderer, at en
påtænkt beslutning om nedlæggelse eller
omlægning af en vejstrækning kun kan have betydning for
ganske få, kendte vejberettigede grundejere.«
72. I
§ 76, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 62, stk. 2,« til: »§
111, stk. 2,«.
73. § 79,
stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling
med politiet bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser
til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen
for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre
på vejen og renholde vejen på den del af vejen, som
ligger nærmest ejendommen.«
74.
Overskriften før § 84 og §
84 ophæves.
75.
Overskriften før § 87 affattes således:
»Klager og
tvister«.
76.
Efter § 87 indsættes:
Ȥ 87
a. Tvister mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab om
ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og § 70,
stk. 1, afgøres af transportministeren.
Stk. 2. Tvister mellem
vedligeholdelsespligtige og et forsyningsselskab om ledninger i og
over vejareal, jf. §§ 67-69, § 70, stk. 1, og §
70 b, afgøres af vejmyndigheden.
Stk. 3. Fristen for at
indbringe en tvist efter stk. 1 eller 2 er 4 uger fra den dag,
vejmyndighedens afgørelse er meddelt. For de af
vejmyndighedens beslutninger, der skal offentliggøres,
regnes fristen fra offentliggørelsen. Når der er
særlig grund dertil, kan transportministeren ved tvister
efter stk. 1 og kommunalbestyrelsen ved tvister efter stk. 2 se
bort fra overskridelse af fristen.
Stk. 4. Rettidig
indbringelse af en tvist har opsættende virkning, medmindre
transportministeren bestemmer andet.«
77.
Overskriften før § 88 ophæves.
78. §
88 affattes således:
Ȥ
88. Adgangen til at klage over en afgørelse, jf.
§ 87, eller adgangen til at indbringe en sag som en tvist for
transportministeren, jf. § 87 a, skal være udnyttet,
før afgørelsen kan indbringes for
domstolene.«
79.
Efter § 88 indsættes:
Ȥ 88
a. Søgsmål skal være anlagt, inden 6
måneder efter at henholdsvis klagemyndighedens, jf. §
87, eller transportministerens, jf. § 87 a, afgørelse
er meddelt.«
80. §
91 affattes således:
Ȥ
91. Erstatninger efter denne lov fastsættes af
taksati?onsmyndighederne, jf. §§ 105 og 106 i
lov om offentlige veje, hvis der ikke opnås enighed om
erstatningen.
Stk. 2.
Taksationsmyndighederne afgør endvidere
spørgsmål om:
1) Erstatning i
forbindelse med afgørelser efter § 2 a.
2) Overtagelse af
ejendomme, jf. § 38, stk. 3, og § 65, stk. 3.
3)
Nedlæggelse eller omlægning af veje, jf. § 75.
4) Bortfald af
servitutforpligtelser, jf. § 94, stk. 1 og 2.
Stk. 3. §§
103, 104 og 112-120 i lov om offentlige veje finder tilsvarende
anvendelse ved taksationsmyndighedernes sagsbehandling m.v. efter
stk. 1 og 2.«
81. I
§ 94, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 62, stk. 2,« til: »§
111«.
82. § 98,
stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1)
overtræder §§ 34 og 36, § 41, stk. 1, §
57, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 63,
stk. 1-5, § 66, stk. 1, § 66 a, stk. 4 og 5, § 67,
jf. § 73 i lov om offentlige veje, § 68, stk. 1, og
§ 69, stk. 3,«.
83.
Overskriften før § 99 og §
99 affattes således:
»Lovliggørelse
§ 99. Den,
der har skabt en ulovlig tilstand ved overtrædelse af loven
eller af regler fastsat i medfør af loven, er forpligtet til
faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige
tilladelse til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Det
samme er ejeren af en tilgrænsende ejendom, hvis den ulovlige
tilstand kan henføres til ejendommen.«
84.
Efter § 99 indsættes før overskriften før
§ 100:
»Konkurrenceudsættelse af arbejder, som
vejmyndigheden udfører for borgernes regning
§ 99 a.
Når vejmyndigheden træffer bestemmelse om, at den
sørger for at udføre arbejder for borgernes regning,
herunder juridiske personers regning, skal den sikre, at arbejdet
udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente tre
tilbud, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden
fremgangsmåde eller andet er aftalt.
Stk. 2. Bestemmelsen i
stk. 1 finder anvendelse på de arbejder, der er omtalt i
§ 9, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, §§ 21, 24, 39
og 45 a, § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 3, §§ 59
og 60, § 61, stk. 4, § 62, stk. 4, og § 83.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at visse
påbudte arbejder ikke skal konkurrenceudsættes, jf.
stk. 1.«
85. § 100,
stk. 1, affattes således:
»Vejmyndigheden og politiet har pant
eller fortrinsret i den vedligeholdelsesforpligtedes ejendom som
for kommunale ejendomsskatter for beløb, som de nævnte
myndigheder efter loven eller beslutninger i henhold til loven har
betalt forskudsvis eller betalt i henhold til kommunegaranti efter
§ 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, eller §
54.«
§ 142. I lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, foretages
følgende ændringer:
1. § 3,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der skal
mindst 14 dage før gennemførelsen af forberedende
undersøgelser efter stk. 1 gives besked til de
berørte grundejere og brugere. Hvis dette ikke er muligt,
skal oplysning om de forberedende undersøgelser
offentliggøres i lokale medier el.lign.«
2. I
§ 3 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3.
Anlægsmyndigheden kan under samme betingelser som nævnt
i stk. 1 foretage arkæologiske forundersøgelser.
Stk. 4. Der skal mindst
28 dage før gennemførelsen af arkæologiske
forundersøgelser efter stk. 3 gives besked til de
berørte grundejere og brugere. Hvis dette ikke er muligt,
skal oplysning om de arkæologiske forundersøgelser
offentliggøres i lokale medier el.lign.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6.
3. §
10 affattes således:
Ȥ
10. Medlemmer af ekspropriations- og taksationskommissioner
skal have indsigt i vurdering af ejendomme.«
4. § 12,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kommissarius skal med mindst 4 ugers varsel offentliggøre
tid og sted for besigtigelsesforretningen samt offentliggøre
oversigtsplaner for det påtænkte
anlæg.«
§ 143. I lov om råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, som ændret
ved § 6 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 5 i lov
nr. 80 af 28. januar 2014, § 12 i lov nr. 86 af 28. januar
2014 og § 1 i lov nr. 380 af 23. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 27, stk. 3, ændres
»47-49« til: »100-102«.
2. I
§ 27, stk. 5, ændres
»51-56 og 59-67« til: »103, 104 og
108-122«.
3. I
§ 30, stk. 4, ændres
»51-58« til: »103-106 og 112-118«.
§ 144. I lov om vandforsyning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og
§ 11 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, ændres
»§ 57 og § 58« til: »§§ 105
og 106«.
2. I
§ 9, stk. 2, ændres
»§ 67 a« til: »§ 123«.
3. I
§ 13 d, stk. 3, ændres
»§ 64« til: »§ 119«.
4. I
§ 40, stk. 3, ændres
»§§ 47-49« til: »§§
100-102«.
5. I
§ 42, stk. 1, ændres
»§ 57 og § 58« til: »§§ 105
og 106«.
6. I
§ 42, stk. 2, ændres
»§§ 51-56 og 58 a-66« til:
»§§ 103, 104 og 107-122«.
7. I
§ 43, stk. 2, ændres
»§ 64« til: »§ 119«.
§ 145. I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 742 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 47, stk. 3, ændres
»§ 45 og §§ 47-49« til:
»§§ 99-102«.
2. I
§ 50, stk. 2, ændres
»§§ 51-56 og §§ 59-67« til:
»§§ 103, 104 og 108-122«.
§ 146. I lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af
26. juni 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 742
af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 26 a, stk. 3, ændres
»§ 45 og §§ 47-49« til:
»§§ 99-102«.
2. I
§ 60 ændres »§ 45
og §§ 47-49« til: »§§
99-102«.
3. I
§ 61, stk. 1, ændres
»§ 57 og § 58« til: »§§ 105
og 106«.
4. I
§ 61, stk. 2, ændres
»§§ 51-56 og §§ 58 a-66« til:
»§§ 103, 104 og 107-122«.
§ 147. I miljømålsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 726 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 51, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 57 og § 58« til:
»§§ 105 og 106«.
2. I
§ 51, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§§ 51-56 og §§ 58
a-66« til: »§§ 103, 104 og
107-122«.
3. I
§ 52, stk. 2, ændres
»§ 45 og §§ 47-49« til:
»§§ 99-102«.
§ 148. I lov om vandløb, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1461 af 17. december 2013,
§ 1 i lov nr. 1630 af 26. december 2013, § 3 i lov nr.
1631 af 26. december 2013 og § 16 i lov nr. 86 af 28. januar
2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
2. I
§ 22, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
3. I
§ 24, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
4. I
§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
5. I
§ 31, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
6. I
§ 31, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
7. I
§ 35, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
8. I
§ 35, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
9. I
§ 41, 2. pkt., ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
10. I
§ 41, 3. pkt., ændres
»§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67« til:
»§§ 107-111, 114-118 og 122«.
11. I
§ 63, 2. pkt., ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
12. I
§ 63, 3. pkt., ændres
»§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67« til:
»§§ 107-111, 114-118 og 122«.
13. I
§ 65, stk. 2, ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
14. I
§ 67, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
15. I
§ 67, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
16. I
§ 68, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
17. I
§ 68, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67«
til: »§§ 107-111, 114-118 og 122«.
18. I
§ 71, 2. pkt., ændres
»§ 43, stk. 3, § 44 og §§ 47-49«
til: »§§ 98 og 100-102«.
19. I
§ 72, stk. 1, ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
20. I
§ 72, stk. 2, ændres
»§§ 51-56 og 58 a-67« til:
»§§ 107-111, 114-118 og 122«.
21. I
§ 73, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
22. I
§ 73, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 67 a« til: »§
123«.
§ 149. I lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 86 af 28. januar 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 22, stk. 5, ændres
»§ 45 og §§ 47-49« til:
»§§ 99-102«.
§ 150. I miljøskadeloven, lov
nr. 466 af 17. juni 2008, som ændret senest ved § 9 i
lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 25, stk. 4, ændres
»§§ 51-56 og 58 a-66« til:
»§§ 107-111, 114-118 og 122«.
§ 151. I lov om Skjern Å
Naturprojekt, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni
2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
2. I
§ 7, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§§ 51-56 og 58 a-67« til »§§
103, 104 og 107-122«.
§ 152. I lov om beskyttelse af de ydre
koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 940
af 3. juli 2013, som ændret ved § 18 i lov nr. 86
af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29, stk. 3, ændres
»§ 51, stk. 2-4 og 7, §§ 52-56 og §§
63-67« til: »§ 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2
og 5, og §§ 112-122«.
2. I
§ 33, stk. 2, ændres
», § 43, stk. 3, §§ 44-45, §§ 47-56
og §§ 63-67« til: »§§ 98-104 og
112-122«.
§ 153. I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 633 af 7. juni 2010, som ændret ved § 47 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012,
§ 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2013 og lov nr. 902 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 57 og § 58« til: »§§ 105
og 106«.
2. I
§ 6, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§§ 51-56 og §§ 58 a-67« til:
»§§ 103, 104 og 107-122«.
§ 154. I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 12, stk. 3, ændres
»§§ 57-62« til: »§§
105-111«.
2. I
§ 17, stk. 2, ændres
»§ 45 og §§ 47-49« til:
»§§ 99-102«.
3. I
§ 18, stk. 1, ændres
»§§ 57-62« til: »§§
105-111«.
4. I
§ 18, stk. 2, ændres
»§ 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64,
§ 66, stk. 1, og § 67« til: »§ 103, stk.
2, § 104, stk. 1-5, §§ 112-120 og § 122, stk.
1«.
§ 155. I okkerloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. september 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§§ 57 og 58« til: »§§ 105 og
106«.
2. I
§ 4, stk. 3, 2. pkt., ændres
»§§ 51-56 og 58 a-67« til:
»§§ 103, 104 og 107-122«.
§ 156. I lov om byfornyelse og
udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli
2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 46, stk. 3, ændres
»§ 51, stk. 2-4 og 7, og §§ 52-56, 63, 64, 66
og 67« til: »§ 103, stk. 2, § 104, stk. 1, 2
og 5, §§ 112-120 og § 122«.
2. I
§ 75 b, stk. 6, ændres
»§ 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66«
til »§ 103, stk. 2, §§ 114-118 og §
122«.
3. I
§ 77, stk. 6, ændres
»§ 51, stk. 2-4 og 7, og §§ 52-56, 63, 64, 66
og 67« til: »§ 103, stk. 2, § 104, stk. 1, 2
og 5, og §§ 113-120 og 122«.
4. I
§ 78, stk. 12, ændres
»§ 51, stk. 2, og §§ 53-55 og 66« til:
»§ 103, stk. 2, og §§ 114-118 og
122«.
§ 157. I lov om bygnings- og
boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5.
september 2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 3 a, stk. 1, ændres
»§ 1« til: »§ 3, nr. 2,«.
§ 158. I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret senest ved § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »vejbestyrelse« til:
»vejmyndighed«.
2.
Overalt i loven ændres »vejbestyrelsen« til:
»vejmyndigheden«.
3. I
§ 92, stk. 1 og 2, ændres »Vejbestyrelsen«
til: »Vejmyndigheden«.
4. I
§ 92, stk. 1, § 92 a, stk. 1
og 2, og §
97, stk. 1, ændres »afsnit III i lov om private
fællesveje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2« til:
»§§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf.
lovens § 3«.
5. I
§ 92 a, stk. 3, ændres
»vejbestyrelsen eller vejmyndigheden« til:
»vejmyndigheden«.
6. I
§ 92 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »vejbestyrelse eller vejmyndighed« til:
»vejmyndighed«.
7. I
§ 121, stk. 1, nr. 9, ændres
»§ 107, stk. 2« til: »§ 90, stk.
2«.
§ 159. I lov om kystbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6, stk. 3, ændres
»§ 43, stk. 3, og §§ 44, 45 og 47-67«
til: »§§ 98-122«.
§ 160. I lov om en Cityring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 552 af 6. juni 2007, som ændret
ved § 1 i lov nr. 526 af 27. maj 2013 og § 1 i lov nr.
748 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 11, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 57 og 58« til:
»§§ 105 og 106«.
2. I
§ 11, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 51, stk. 1 og 2« til:
»§ 100«.
3. I
§ 11, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§§ 58 a-62« til:
»§§ 107-112«.
4. I
§ 13, 3. pkt., ændres
»§ 51, stk. 1 og 2« til: »§
103«.
§ 161. I jordfordelingsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 16, stk. 1, ændres
»§§ 53-55, 59-63, 65 og 66« til:
»§§ 108-111, 114, 116, 118 og 120-122«.
§ 162. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Veje, der administreres som statsveje
Vejnr. | Navn | Længde | Fra km | Til km | 3 | Motorring 3 | 26,361 | 35:0070 | 61:0905 | 4 | Motorring 4 (Tåstrup-Ballerup) | 8,605 | 0:0000 | 7:0850 | 6 | Motorring 4
(Albertslund-Ishøj) | 4,101 | 15:0503 | 19:0900 | 7 | Forbindelsesvej fra 501 til M 11
(Baldersbrønde) | 1,348 | 25:0022 | 26:0574 | 8 | Forbindelsesvej 011 og 004
(Vallensbæk mose) | 1,312 | 15:0440 | 16:0851 | 9 | Forbindelsesvej 011 og 004 (Klovtofte
nord) | 1,332 | 18:0359 | 19:0860 | 10 | København - Køge
(Køge Bugt Motorvejen) | 27,535 | 10:0450 | 38:0878 | 11 | København - Holbæk
(Holbækmotorvejen) | 62,244 | 6:0083 | 68:0872 | 12 | København - Motorring 4
(Frederikssundmotorvejen) | 6,212 | 7:0360 | 14:0850 | 13 | København - Helsinge
(Hillerødmotorvejen) | 36,318 | 1:0498 | 38:802 | 14 | Helsingør - København
(Helsingørmotorvejen) | 36,018 | 6:0088 | 42:0900 | 20 | Køge - Korsør
(Vestmotorvejen) | 69,171 | 37:0170 | 107:248 | 30 | Køge - Rødbyhavn
(Sydmotorvejen) | 120,544 | 37:0100 | 159:0415 | 40 | Nyborg - Kolding (Fynske Motorvej og
Taulovmotorvejen) | 90,836 | 130:0105 | 221:0648 | 41 | Odense - Svendborg
(Svendborgmotorvejen) | 35,473 | 5:0907 | 41:0380 | 50 | Frøslev - Kolding
(Sønderjyske Motorvej) | 97,343 | 0:0000 | 97:0701 | 52 | Kolding - Esbjerg
(Esbjergmotorvejen) | 65,904 | 227:0040 | 293:0608 | 60 | Fredericia - Aarhus (Østjyske
Motorvej) | 93,184 | 88:0228 | 182:0428 | 61 | Bjertrup - Viby J (Aarhus Syd
Motorvejen) | 9,229 | 165:0195 | 174:0828 | 64 | Vejle - Herning (Midtjyske Motorvej) | 49,213 | 24:0296 | 77:0740 | 66 | Aarhus - Herning (Herningmotorvejen) | 34,940 | 8:0360 | 84:0745 | 68 | Snebjerg - Herning Øst
(Messemotorvejen) | 9,014 | 39:0986 | 48:1000 | 70 | Aarhus - Aalborg (Nordjyske
Motorvej) | 113,67 | 182:0231 | 295:0867 | 72 | Skejby - Løgten
(Djurslandmotorvejen) | 17,928 | 0:0000 | 17:0928 | 75 | Mariendals Mølle Motorvejen | 1,675 | 0:0000 | 1:0756 | 76 | Kridtsvinget | 0,976 | 0:0000 | 1:0923 | 77 | Nørresundbygrenen | 1,038 | 293:0317 | 294:0675 | 78 | Thistedgrenen | 1,123 | 0:0223 | 1:0951 | 80 | Aalborg - Frederikshavn
(Frederikshavnmotorvejen) | 51,796 | 295:0867 | 347:0637 | 90 | Aalborg - Hirtshals
(Hirtshalsmotorvejen) | 57,444 | 0:0000 | 57:0666 | 102 | Roskilde - Ringsted | 29,352 | 33:0158 | 62:0699 | 104 | Favrholm - Karlebro Overdrev | 7,054 | 0:0000 | 6:1014 | 106 | Hillerød -
Frederiksværk | 18,448 | 3:0002 | 22:0898 | 107 | Frederiksværk - Hundested | 10,587 | 1:0030 | 11:0721 | 108 | Karlebro Overdrev - Stenholts Vang | 3,205 | 33:0249 | 36:0452 | 109 | Nyrup - Helsingør | 6,866 | 38:0001 | 44:0905 | 111 | Ballerup - Bagsværd (Ring 4) | 6,600 | 7:0850 | 14:450 | 112 | Jyllingevej | 1,847 | 9:0133 | 10:0980 | 119 | Elverdam - Jyderup - Kalundborg | 44,399 | 0:0000 | 44:0879 | 122 | Tuse - Lumsås | 29,587 | 66:0553 | 96:0170 | 123 | Lumsås - Odden Færgehavn | 14,500 | 9:0552 | 23:997 | 125 | Slagelse - Kalundborg | 35,758 | 0:0038 | 38:0953 | 126 | Næstved - Slagelse | 31,987 | 3:0150 | 36:0679 | 133 | Maribo - Tårs Færgehavn | 32,988 | 1:0192 | 37:0225 | 136 | Roskilde - Slangerup | 25,842 | 0:0000 | 24:0987 | 138 | Roskilde - Solrød - Køge
Bugt Motorvejen | 14,535 | 2:0146 | 16:0658 | 140 | Hillerød - Nyrup | 14,034 | 3:0177 | 17:0941 | 141 | Hillerød - Frederikssund | 17,542 | 4:0034 | 22:0980 | 142 | Frederikssund - Elverdam | 28,204 | 1:0063 | 30:0440 | 145 | Holbæk - Sorø | 28,379 | 3:0127 | 32:795 | 151 | Ringsted - Næstved | 19,790 | 2:0105 | 21:0900 | 170 | Rønne - Åkirkeby | 14,099 | 1:0054 | 15:0324 | 171 | Åkirkeby - Nexø | 14,298 | 15:0036 | 29:0546 | 205 | Svendborg Nord - Svendborg | 3,825 | 26:0262 | 44:0433 | 206 | Svendborg - Spodsbjerg | 22,131 | 1:0881 | 24:0050 | 316 | Sønderborg - Fynshav | 19,058 | 25:0530 | 44:0920 | 317 | Tinglev - Tønder | 23,392 | 15:0205 | 38:0940 | 318 | Torp (Motorvejen) - Tinglev | 11,406 | 9:0556 | 21:0887 | 319 | Sønderborg - Aabenraa | 28,668 | 2:0002 | 31:0947 | 321 | Kolding - Gabøl | 33,874 | 4:0057 | 38:0960 | 322 | Abild - Gabøl | 35,822 | 0:0000 | 35:0928 | 323 | Haderslev - Gabøl | 17,196 | 5:0094 | 23:0182 | 325 | Ribe - Gram - Gabøl | 27,668 | 0:0237 | 27:0987 | 327 | Esbjerg - Kærgård | 16,324 | 1:0967 | 17:1239 | 331 | Ribe - Tønder - Sæd
grænse | 50,050 | 1:0044 | 51:0870 | 332 | Varde - Ribe | 38,331 | 2:0058 | 41:0827 | 333 | Skjern - Varde | 38,330 | 26:0150 | 64:0243 | 337 | Korskro - Grindsted | 36,144 | 11:0035 | 47:0989 | 338 | Ølholm - Give (Vestvejen) | 12,633 | 11:0670 | 24:0303 | 339 | Tarm - Grindsted | 36,496 | 0:0018 | 35:0882 | 340 | Billund - Give | 8,727 | 9:0040 | 18:0640 | 341 | Vejle - Brovad | 5,072 | 0:0505 | 5:0575 | 344 | Give - Herning | 5,827 | 36:0673 | 42:0500 | 348 | Vejle - Viborg | 82,867 | 5:0125 | 88:0999 | 349 | Røgind - Skjern | 20,344 | 7:0066 | 27:0953 | 362 | Kalvslund - Grindsted | 6,415 | 47:0234 | 53:0555 | 363 | Vejle - Grindsted | 39,930 | 0:0117 | 39:2862 | 370 | Herning - Ølgod - Varde | 64,378 | 1:0328 | 65:0645 | 401 | Aarhus - Grenaa | 41,975 | 17:0928 | 58:0703 | 403 | Aarhus - Silkeborg | 14,257 | 24:0700 | 38:0888 | 404 | Ringkøbing - Silkeborg | 64,297 | 0:0059 | 88:0933 | 407 | Aarhus - Viborg | 53,004 | 9:0163 | 62:0228 | 409 | Søndre Ringvej (Viborg syd) | 2,788 | 0:0029 | 2:0821 | 410 | Vestre Ringvej | 4,042 | 0:0024 | 4:0930 | 411 | Viborg - Sønderup | 46,606 | 2:0430 | 49:0848 | 413 | Taastrup - Ebeltoft færgehavn | 18,027 | 33:0947 | 52:0031 | 414 | Dragstrup - Følle | 20,947 | 9:0926 | 30:0864 | 415 | Randers - Grenaa | 56,824 | 1:0236 | 58:0398 | 416 | Randers - Viborg | 39,702 | 1:0039 | 41:0995 | 417 | Viborg - Holstebro | 47,426 | 2:0146 | 49:0897 | 418 | Ringkøbing - Holstebro | 41,032 | 0:0016 | 41:0974 | 420 | Holstebro - Skjern | 44,787 | 1:0207 | 46:0768 | 422 | Holstebro - Herning | 22,413 | 1:0356 | 24:0674 | 423 | Ringvejen i Holstebro | 6,535 | 41:0306 | 47:0846 | 425 | Holstebro - Oddesund | 23,541 | 2:0105 | 25:0964 | 426 | Thisted - Oddesund | 55,501 | 0:0000 | 53:0963 | 427 | Thisted - Fjerritslev | 40,818 | 0:0000 | 41:0738 | 428 | Aabybro - Fjerritslev | 30,659 | 18:0177 | 48:0909 | 429 | Sunds - Hagebro | 23,706 | 8:0228 | 31:0964 | 430 | Hagebro - Skive | 22,098 | 0:0000 | 22:0784 | 437 | Sæby - Frederikshavn | 5,662 | 5:0973 | 11:0634 | 438 | Frederikshavn - Skagen | 44,724 | 0:0000 | 43:0971 | 439 | Viborg - Herning | 37,778 | 6:0073 | 43:0975 | 441 | Viborg - Skive | 21,918 | 3:0036 | 25:0314 | 442 | Skive - Sallingsund | 23,184 | 2:0358 | 25:0945 | 443 | Skive forbindelsesvej | 7,441 | 0:0020 | 7:0418 | 445 | Sallingsund - Vilsund | 23,520 | 0:0000 | 23:0520 | 448 | Hjørring - Hirtshals | 3,461 | 12:0598 | 16:0996 | 450 | Bouet - Aabybro | 17,020 | 0:0000 | 16:0959 | 451 | Hjørring - Aabybro | 42,898 | 2:0112 | 45:0920 | 452 | Hjørring - Frederikshavn | 30,767 | 3:0135 | 34:0955 | 459 | Randers - Kongensbro | 1,118 | 2:0559 | 3:0677 | 462 | Randers - Hadsund | 28,516 | 2:0436 | 32:0789 | 467 | Hobro - Aggersund | 48,340 | 5:0025 | 53:0998 | 468 | Aggersund - Fjerritslev | 9,075 | 0:0000 | 8:0931 | 475 | Struer - Lemvig | 18,820 | 0:0000 | 18:0820 | 476 | Lemvig - Thyborøn | 23,311 | 0:0085 | 23:0366 | 480 | Thisted - Hanstholm | 19,034 | 2:0101 | 21:0997 | 481 | Østerild - Ræhr | 13,190 | 0:0000 | 12:0944 | 501 | Nykøbing F - Sydmotorvejen | 11,089 | 0:0000 | 11:0321 | 505 | Aalborg - Hadsund | 39,059 | 0:0005 | 42:1174 | 506 | Nykøbing F - Gedser | 22,907 | 0:0000 | 22:0895 | 520 | Lunderskov - Hejnsvig | 30,422 | 4:0098 | 34:0506 | 521 | Odense - Faaborg | 30,631 | 5:0013 | 37:0944 | 522 | Ballerup - Frederikssund - Kregme | 36,884 | 14:0000 | 51:0981 | 527 | Isterød - Æbelholt Kloster
(Isterødvejen) | 7,217 | 36:0452 | 43:0662 | 528 | Vinding - Gårslev - Fredericia | 14,144 | 5:0113 | 20:0181 | 530 | Mørdrupvej | 0,302 | 0:0067 | 0:0369 | 532 | Ringvejen i Randers | 3,598 | 0:0000 | 3:0637 | 609 | Assens - Nørre Aaby | 27,286 | 0:0000 | 27:1030 | 614 | Næstved - Rønnede | 13,732 | 3:0800 | 17:0545 | 617 | Næstved - Bårse | 14,788 | 0:0131 | 16:0827 | 619 | Vordingborg - Kalvehave | 10,842 | 4:0277 | 16:0333 | 628 | Rettestrup - Øverup | 5,702 | 2:0328 | 8:0789 | 630 | Stege - Kalvehave | 10,220 | 0:0382 | 10:0785 | 704 | Nyborg - Bøjden | 54,425 | 1:0048 | 56:0970 | 714 | Svendborg - Faaborg | 25,478 | 2:0264 | 27:0937 | 1563 | Edwin Rahrs vej | 0,234 | 9:0073 | 9:0335 | 5868 | Ny Esbjergvej i Kolding | 0,098 | 68:0461 | 68:0564 | 600338 | Ølholm - Horsens | 14,443 | 85:0684 | 100:0127 | 600514 | Give - Billund | 5,382 | 4:0550 | 9:0932 | 350532 | Kong Frederik IX's Bro
(Guldborgsund) | 0,295 | 1:0102 | 1:0398 | 350700 | Storstrømsbroen
(Storstrømmen) | 3,199 | 97:0362 | 100:0499 | 350701 | Masnedsundbroen (Masnedsund) | 0,202 | 94:0729 | 94:0931 | 9650341 | Gamle Lillebæltsbro
(Lillebælt) | 1,178 | 48:0278 | 49:0456 |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at
reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation, EU-Tidende 2014, nr. L 155, side 1.