Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23, stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til: »kontant- eller uddannelseshjælp«.

2. I § 15 a, stk. 6, nr. 3, ændres »som led i et integrationsprogram efter § 16« til: »som led i »Min Plan« efter § 16, stk. 6,«.

3. I § 15 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6,« til: »jf. § 16, stk. 7,«.

4. I § 15 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Visiteres udlændingen som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og udlændingen som følge heraf efter 1 år skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf. § 16 b, stk. 5, og § 19 a, stk. 1, kan udlændingen og den koordineringsansvarlige forvaltning aftale, at opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a, træder i stedet for opfølgning på integrationsplanen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. Efter kapitel 3 a indsættes:

»Kapitel 3 b

Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

§ 15 e. Samtidig med tilbud om en integrationsplan i medfør af § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge anmodes om at underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen udformes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.«

6. § 16, stk. 1, affattes således:

»Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9.«

7. I § 16, stk. 2, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

8. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet

1) uddannelsespålæg, jf. § 16 a, stk. 3,

2) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,

3) danskuddannelse, jf. § 21, og

4) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

9. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

10. § 16, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.

11. § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer aftales imellem udlændingen og kommunalbestyrelsen eller fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. §§ 19 og 19 a, og skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Reglerne om »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med et integrationsprogram, dog således at de tilbud, der indgår i »Min Plan«, er tilbud efter denne lovs § 23.«

12. § 16 a ophæves, og i stedet indsættes:

»Forløbet i integrationsprogrammet

§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en udlænding, der er omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 1, deltager i det individuelle kontaktforløb efter § 20.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding afholde en samtale med udlændingen. Hvis udlændingen ikke har taget ophold i kommunen på det tidspunkt, hvor kommunen overtager ansvaret, skal samtalen afholdes senest 1 uge efter, at udlændingen har taget ophold i kommunen.

Stk. 3. Under samtalen efter stk. 2 skal udlændingen have et uddannelsespålæg, såfremt pågældende har ansøgt om uddannelseshjælp. Reglerne i § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, dog således at de tilbud, der indgår i uddannelsespålægget, er tilbud efter integrationsloven.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding henvise udlændingen til danskuddannelse, jf. § 21.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal senest tre måneder efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp

1) have afholdt mindst 3 samtaler med udlændingen,

2) have foretaget en generel kompetenceafklaring, og i det omfang hvor det vurderes relevant,

a) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlændingen en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet under forudsætning af, at de gældende betingelser herfor er opfyldt, der skal være afsluttet så hurtigt som muligt derefter,

b) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlændingen en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., der skal være afsluttet så hurtigt som muligt derefter,

3) sørge for, at udlændingen har påbegyndt en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i form af tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog nr. 4,

4) sørge for, at en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som ikke kan deltage i et tilbud efter nr. 3, har påbegyndt et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb efter § 23 a, stk. 1, nr. 5, hvorefter udlændingen senest 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for denne, skal deltage i tilbud efter nr. 3 i det omfang, personen er i stand til dette,

5) have indgået aftale med udlændingen om beskæftigelses- eller uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, der skal understøtte, at de opstillede mål opfyldes, jf. § 19, stk. 1, og

6) sørge for, at udlændinge, som er kontanthjælpsmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere opfylder kravene om cv, jf. § 26 a, stk. 2.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 5, nr. 5, indgå aftale med flygtningen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, som skal indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. § 19, stk. 1, når Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10, selvom kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, der modtager uddannelseshjælp, sørge for, at den pågældende visiteres som uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Stk. 8. For en udlænding, som ikke vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til at opfylde betingelserne om hver syvende dag at tjekke sine jobforslag på Jobnet eller registrere sin jobsøgning i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, 5. pkt., skal jobcenteret efter omstændighederne sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge, herunder regler om visitation.

§ 16 b. Kommunalbestyrelsen skal et år efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, tilrettelægge et styrket forløb af op til to års varighed for udlændinge under integrationsprogrammet.

Stk. 2. En udlænding, der er visiteret som jobparat kontanthjælpsmodtager, skal under det styrkede forløb deltage i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, som skal kombineres med tilbud efter §§ 23 b og 23 c og danskuddannelse efter § 21. Udlændingen skal fra starten af forløbet have en personlig jobformidler, som hjælper i alle led af jobsøgningen.

Stk. 3. En udlænding, der er visiteret som uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager, skal under det styrkede forløb deltage i en kontinuerlig uddannelsesrettet indsats, herunder tilbud efter §§ 23 b og 23 c, kombineret med danskuddannelse efter § 21. Udlændingen skal fra starten af forløbet have en personlig uddannelsesformidler, som hjælper med alle relevante led af uddannelsespålægget.

Stk. 4. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, skal ved starten af det styrkede forløb have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 5. En udlænding, der efter stk. 4 skal have behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, stk. 1- 3, jf. § 19 a, stk. 4 og 5. Ved udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del inddrages med udlændingens samtykke de relevante oplysninger, som allerede måtte fremgå af udlændingens integrationsplan, jf. § 15 a, herunder resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, jf. § 15 d. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Stk. 6. I det styrkede forløb får udlændingen en tværfaglig indsats, som kan bestå af en beskæftigelsesindsats med tilbud efter § 23, mentor efter § 23 d samt af danskuddannelse efter § 21 og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven. Den tværfaglige indsats kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre udlændingens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at udlændingen efterfølgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats.

§ 16 c. Tilbud efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 og 4, og § 16 b, stk. 2 og 3, gives til en udlænding, der modtager kontanthjælp, med udgangspunkt i udlændingens beskæftigelsesmål, og til en udlænding, der modtager uddannelseshjælp, med udgangspunkt i udlændingens uddannelsesmål. Tilbuddene gives tillige med udgangspunkt i udlændingens kompetencer. De virksomhedsrettede tilbud skal tilrettelægges således, at der maksimalt må være 4 uger imellem hvert tilbud. Danskuddannelse, jf. § 21, herunder forberedelse til undervisningen i dansk, samt mentorstøtte, jf. § 23 d, skal tilrettelægges således, at det ikke hindrer udlændingens deltagelse i tilbuddene og i ordinær beskæftigelse.

Stk. 2. For en udlænding, der er visiteret jobparat kontanthjælpsmodtager, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på mindst 10 timer ugentligt.

§ 16 d. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Stk. 2. Kommunen skal tilbyde udlændingen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

§ 16 e. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4, skal have en koordinerende sagsbehandler.

Stk. 2. Den koordinerende sagsbehandler udarbejder i samarbejde med udlændingen rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, jf. § 16 b, stk. 5. Herudover udarbejder den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med udlændingen rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a.

Stk. 3. Den koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændingens aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.«

13. § 17 ophæves.

14. Overskriften før § 19 og §§ 19 og 20 ophæves, og i stedet indsættes:

»»Min Plan« i relation til integrationsprogrammet

§ 19. Det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud m.v. efter § 16 a, stk. 5, nr. 5, skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal indgås på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov, og det skal fremgå, hvorledes forholdet mellem tilbuddene, de øvrige aktiviteter og danskuddannelse skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 9, eller uddannelsespålæg efter § 16 a, stk. 3, skal dette tillige fremgå af »Min Plan«.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om indholdet af aftalen, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet.

Stk. 3. Aftalen i forbindelse med integrationsprogrammet gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 7, kan aftalen ikke omfatte tilbud eller uddannelsespålæg efter § 16, stk. 2-4 eller 9.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud, herunder om indgåelse, indhold og udformning.

§ 19 a. En udlænding, der har fået behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte udlænding tættere på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder i den periode, som det styrkede forløb under integrationsprogrammet, jf. § 16 b, varer.

Stk. 3. Rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i »Min Plan«.

Stk. 4. De regler, beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplanen om procedurer for udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, og om hvordan planen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del om lægelig dokumentation, jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Individuelt kontaktforløb under integrationsprogrammet

§ 20. Kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov følge op på en udlændings integrationsprogram, herunder de aftalte beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter.

Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 sker ved et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, der tilrettelægges og gennemføres under hensyn til udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Kontaktforløbet tilrettelægges

1) for en kontanthjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, eller - såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk - med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet,

2) for en uddannelseshjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, og - såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk - med henblik på, at udlændingen senere bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse, og

3) for en aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, der modtager en tværfaglig indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4, med henblik på, at udlændingen støttes i at gennemføre initiativerne i rehabiliteringsplanens indsatsdel og dermed støttes i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat, skal opfølgning finde sted mindst hver tredje måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For en udlænding, der benytter sig af retten til fravær i medfør af barselsloven, skal opfølgning først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen heraf finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.

Stk. 5. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet det aftalte. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.

Stk. 6. Det individuelle kontaktforløb, jf. stk. 2, afholdes som jobsamtaler med fokus på konkrete jobs og jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning og cv kan understøttes. For udlændinge, der er omfattet af § 16 a, stk. 3, om uddannelsespålæg, skal det sikres, at aftalen fortsat understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget, og det skal aftales, hvordan fremdrift i forhold til uddannelsesmålet sikres. For en udlænding, der er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.

Stk. 7. Opfølgningen i kontaktforløbet skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af hjælpen, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 8. Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen oplyse udlændingen om de mulige konsekvenser heraf.

Stk. 9. Det skal under kontaktforløbet sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af det individuelle kontaktforløb.«

15. § 20 c ophæves.

16. § 23, stk. 1, affattes således:

»Til en udlænding, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, herunder særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb, jf. § 23 a,

2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller

3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.«

17. § 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Til en udlænding, som modtager kontanthjælp kan tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, gives med henblik på, at udlændingen opnår samfundsmæssig forståelse. Til en udlænding, som modtager uddannelseshjælp, skal tilbud gives med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«

18. I § 23 a, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.

19. I § 23 a, stk. 1,nr. 3, ændres »uddannelsesforløb eller« til: »uddannelsesforløb,«.

20. I § 23 a, stk. 1, nr. 4. ændres »arbejdsmarked.« til: »arbejdsmarked eller«.

21. I § 23 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.«

22. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Tilbud«: »efter stk. 1«, og i § 23 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere skal opkvalificere til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«

23. I § 23 a, stk. 3, indsættes som 3-5. pkt.:

»Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb efter stk. 1, nr. 5, kan have en varighed på op til 3 måneder. Perioden kan forlænges, hvis udlændingen har behov for en længere periode. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb kan ikke etableres som særligt tilrettelagte projekter med produktion og afsætning efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.«

24. I § 23 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »et sådant forløb én gang« til: »ét forløb«.

25. § 23 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Til en udlænding, der er fyldt 30 år, og en udlænding under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen, med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger, vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Uddannelsen må ikke have en længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.«

26. I § 23 b, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.

27. I § 23 b, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»En udlænding, som modtager uddannelseshjælp, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. Tilbud om virksomhedspraktik kan tillige gives i form af nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.«

28. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats gives dog med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.«

29. § 23 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør

1) op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat udlænding, jf. dog nr. 2,

2) op til 13 uger for en job- eller uddannelsesparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og

3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.«

30. I § 23 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.

31. I § 23 b, stk. 5, 2. pkt., ændres »en udlænding« til: »udlændingen«.

32. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.

Stk. 7. En udlænding modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 8. En udlænding, som modtager kontanthjælp, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som pågældende selv har fundet, bortset fra nytteindsats efter stk. 6, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.

33. I § 23 b, stk. 6, som bliver stk. 9, indsættes efter »virksomhedspraktik«: », herunder nytteindsats«.

34. I § 23 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.

35. § 23 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v., § 62 om forholdet mellem ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager henholdsvis kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. § 52 a om ret til selvfundne tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der modtager kontanthjælp.«

36. I § 23 c indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.«

37. I § 23 d, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlænding«.

38. I § 23 d, stk. 2, ændres »Udlændinge« til: »En udlænding«, og »hvis de« ændres til: »hvis pågældende«.

39. § 23 f, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver nr. 2-4.

40. § 23 f, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. En udlænding, der deltager i integrationsprogrammet, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennemføres og retur, er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Stk. 3. Ved beregning og udbetaling af godtgørelse efter stk. 2, finder § 82, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En udlænding har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 5. En udlænding, som deltager i integrationsprogrammet, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter til befordring ved at deltage i tilbud m.v. Godtgørelsen kan dog ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. stk. 2. § 83, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for befordringsgodtgørelse og om, at beløbet på 1.000 kr. i stk. 5 kan hæves til 1.500 kr.«

41. Efter § 23 f og før overskriften til § 24 a indsættes:

»§ 23 g. En udlænding kan indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i §§ 97-98 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager henholdsvis kontant- eller uddannelseshjælp, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den udlænding, der ansættes som vikar, modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og have været omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

§ 23 h. Der kan ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser med en udlænding, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.

Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtagere henholdsvis kontant- eller uddannelseshjælp.«

42. § 24 c, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

43. § 26 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som kommunen vurderer, er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med den første samtale med kommunen, jf. § 16 a, stk. 2. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. og afmelding som arbejdssøgende. Kommunen kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet eller fra kravet om registrering af sin jobsøgning i en joblog på »Min side« på Jobnet, såfremt udlændingens sproglige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene.

Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, og en udlænding, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som kommunen vurderer, er åbenlyst uddannelsesparat, skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde i Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål.

Stk. 3. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger i Jobnet som nævnt i stk. 2. For en udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres som aktivitetsparat, og for en udlænding, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som kommunen vurderer, er åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine egne oplysninger i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 2 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler i henhold til § 20, stk. 6, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

44. I § 27 a, stk. 1, ændres »ikke har problemer ud over ledighed« til: »er jobparat«.

45. I § 27 b, nr. 3, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »integrationskontrakt« til: »»Min Plan««.

46. I § 32, stk. 1, ændres »kontanthjælpen« til: »kontant- eller uddannelseshjælpen«.

47. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6, et grundtilskud« til: » jf. § 16, stk. 7, et månedligt grundtilskud«.

48. I § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.

49. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og 3,« til: »§ 16, stk. 2-4,«.

50. § 45, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået indholdet af integrationsprogrammet fastlagt i »Min Plan«, jf. § 16, stk. 6, følgende resultattilskud:

1) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 48.440 kr., hvis udlændingen inden for det tredje år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

2) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 48.440 kr., hvis udlændingen inden for det tredje år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

3) 18.166 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i »Min Plan«.

4) 18.166 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, og

b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i »Min Plan«.«

51. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 45, stk. 3, 6 og 7,« til: »§ 45, stk. 3 og 6,«.

52. I § 48, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»De beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat i 2015-niveau og reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

53. I § 50, stk. 6, ændres »integrationskontrakter efter § 20« til: »»Min Plan« efter § 19«.

54. I § 51 b, stk. 2, ændres »og kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,« til: »og kopi af en underskreven erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 15 e,«.

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 275 af 25. marts 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 12, indsættes efter »uddannelsesparate«: », bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

2. I § 2, nr. 13, indsættes efter »aktivitetsparate«: », bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

3. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kontanthjælpsmodtagere«: »og uddannelseshjælpsmodtagere«.

4. Kapitel 9 a ophæves.

5. I § 98 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »6 måneder,«: »eller«.

6. I § 98 b, stk. 1, nr. 2, ændres »6 måneder eller« til: »6 måneder.«

7. § 98 b, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i samme lov,«: »samt funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 16 d og e i integrationsloven, for personer, som er visiteret som aktivitetsparate,«.

2. I § 9, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, og i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.«

3. I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet« til: »ressource-, jobafklarings- eller sygedagpengeforløbet«.

4. I § 11, stk. 3, udgår », jf. § 9, stk. 1, 4. pkt«.

5. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om,

1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, for at en udlænding, som er visiteret som aktivitetsparat, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

2) hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- eller beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Følges indstillingen ikke, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.«

6. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om udlændinge, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.«

7. I § 15, stk. 1, ændres »rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene« til: »rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om udlændinge, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven alene«.

8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »§ 12 i lov om sygedagpenge«: », i sager om udlændinge, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven,«.

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014 og senest ved § 27 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »integrationslovens § 20 c« til: »integrationslovens § 16 a, stk. 9«.

2. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

3. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationsloven«.

4. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

5. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5,«.

6. I § 13, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »læse-, skrive- og regnetest«: », medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven«.

7. I § 13, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller efter § 16 a i integrationsloven«.

8. § 13, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

9. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

10. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i integrationsloven«.

11. § 25, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 25, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i integrationsloven«.

13. § 25, stk. 11, 2. pkt., ophæves.

14. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: » samt godtgørelse«.

15. I § 36, stk. 3, indsættes efter »§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller«: »godtgørelse og«.

16. I § 39, nr. 6, indsættes efter »integrationslovens § 16 a,«: »stk. 3,«.

§ 5

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refunderer«: »inden for det rådighedsbeløb, der er fastsat i henhold til § 45, stk. 5, i integrationsloven«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rådighedsbeløbet opgøres som fastsat i § 45, stk. 5, i integrationsloven. Udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ikke omfattet af rådighedsbeløbet.«

§ 6

I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og lov nr. 1380 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a ændres »integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven skal have« til: »aftalen i »Min Plan« efter § 19, som kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet efter § 20 i integrationsloven, skal have«.

2. I § 7 g, stk. 1, ændres »§§ 19 og 20 i integrationsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven således, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt dokument, men« til: »§§ 19-20 i integrationsloven således, at der ikke skal indgås en særskilt aftale om »Min Plan«, men at den aftalte indsats«.

3. I § 7 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »integrationskontrakten« til: »aftalen om »Min Plan«, og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 7

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 og senest ved lov nr. 394 af 14. april 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 3, nr. 6, ændres »integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,« til: »integrationslovens § 15 e,«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 26 a, stk. 2 og 3, i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, for så vidt angår aktivitetsparate udlændinge.

§ 9

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på udlændinge, som en kommune har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på udlændinge, som en kommune har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, 12 kalendermåneder eller mindre før den 1. juli 2015, når kommunen har haft ansvaret for de pågældende i 12 kalendermåneder.

Stk. 3. § 1, nr. 50, og § 5 finder dog anvendelse i forhold til alle udlændinge, som den 1. juli 2015 er omfattet af integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 16.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) har den 18. marts 2015 offentliggjort udspillet »Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse«. Dette lovforslag udmønter de dele af integrationsudspillet, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Danmark står overfor at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Den ekstraordinære situation skaber særlige udfordringer for arbejdet med at modtage og integrere nytilkomne udlændinge.

Regeringens linje er klar: Flygtninge og familiesammenførte skal ikke gøres til klienter og leve på kanten af samfundet uden et job. Det danske velfærdssamfund bygger på, at alle borgere yder deres bedste og bidrager aktivt til fællesskabet. Derfor skal vi også stille krav til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. De skal i arbejde, have uddannelse og mærke, at de er en del af samfundet.

Sådan er det ikke gået for mange af de flygtninge og indvandrere, der hidtil er kommet til Danmark. Mere end hver anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervsaktive alder er uden arbejde, og det er regeringens hensigt, at dette skal gøres bedre.

Det følger således af udspillet, at regeringen foreslår markante ændringer af det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenførte udlændinge bliver mødt med i dag, og som varer op til tre år. Regeringen vil ruste flygtninge og familiesammenførte udlændinge bedre til det danske arbejdsmarked. Langt flere skal i gang på en arbejdsplads, for et arbejde er den bedste ramme for at lære om det danske samfund og for at lære sproget.

De udlændinge, der kan få et rigtigt arbejde, skal tage det, og andre, der modtager kontanthjælp, skal ud på en arbejdsplads eller i gang med nogle af de opgaver, der ellers ikke bliver klaret i samfundet. Det kan være et nyttejob, hvor man rydder op på strande eller hjælper til i daginstitutioner og på plejehjem, eller det kan være en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvor udlændingen yder en indsats og opbygger kompetencer til et job. En udlænding skal ikke kunne gå passiv i mere end fire uger uden at arbejde for ydelsen.

Kompetenceafklaringen og visitationen af udlændinge skal forbedres. Flygtningene har arbejdet i deres hjemland, og mange har erfaringer, som de kan og vil bruge. De skal have afklaret, hvad deres uddannelse og erhvervserfaring svarer til i Danmark, og om der f.eks. er behov for et ekstra kursus, før de kan komme i arbejde.

Det nye integrationsprogram skal fortsat tage hensyn til de flygtninge og familiesammenførte, der har særlige udfordringer som følge af barske oplevelser i deres hjemland, og de skal have bedre mulighed for en tværfaglig hjælp.

1.1. Elementerne i lovforslaget

Elementerne i lovforslaget er følgende:

1) Alle skal yde for ydelsen. Deltagere i integrationsprogrammet, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, skal fra første dag tage et job, hvis der er et at få. Hvis det ikke lykkes, har de senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, som kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen (inkl. forberedelse til dansk) afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats. Der må højest være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal de virksomhedsrettede tilbud have en varighed på mindst 10 timer pr. uge.

2) Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Som noget nyt skal flygtninge og familiesammenførte også kunne deltage i nytteindsats. Det giver mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse.

3) Regelforenkling af planer. Den eksisterende integrationskontrakt skal afskaffes. De nytilkomne i integrationsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på Jobnet. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats. Den frivillige integrationsplan skal i forhold til uddannelse og beskæftigelse kun indeholde de oplysninger, som allerede er i »Min Plan«. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for udlændingen, og lettere at håndtere for kommunen.

4) Tidlig afklaring og visitation. Ledige flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har ansøgt om kontant- eller uddannelseshjælp og opfylder betingelserne herfor, skal ligesom ledige under den generelle beskæftigelsesindsats igennem en grundig visitation, hvor de visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller have tilbudt en realkompetencevurdering, forudsat at de opfylder de gældende adgangskrav til den pågældende vurdering. Den formelle vurdering af uddannelseskvalifikationer foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og at der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud.

5) Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse. Unge udlændinge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet. Det skal bringe de uddannelsesparate i uddannelse og sikre et målrettet fokus på at få aktivitetsparate tættere på et uddannelsesforløb. De aktivitetsparate har som i kontanthjælpssystemet efter 3 måneder mulighed for at modtage aktivitetstillæg, så deres samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 30 år. Unge med sociale- eller helbredsmæssige udfordringer, som vurderes at være åbenlyst aktivitetsparate ved første samtale, kan modtage aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.

6) Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte. For aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (et forforløb til et virksomhedstilbud). Det særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb skal motivere og hjælpe den enkelte til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en virksomhed. Derudover får kommunen gode muligheder for at give mentorstøtte til deltagere i programmet, og aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler.

7) En ekstra indsats efter 1 år. Efter 1 år styrkes indsatsen i integrationsprogrammet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere får en mere håndholdt indsats via en personlig job- eller uddannelsesformidler, som skal sikre, at den enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus på job eller uddannelse. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam med henblik på at fastlægge en tværfaglig indsatsplan.

8) Danskuddannelse i integrationsprogrammet. Danskuddannelsestilbud skal i videst muligt omfang kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. Der ændres ikke i kravene til og omfanget af danskuddannelsen, og deltagerne i integrationsprogrammet har ligesom i dag pligt til at deltage i danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til denne pligt.

9) Målretning af resultattilskuddene. Resultattilskuddene målrettes en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to år af integrationsprogrammet og fastholdes uændret i det tredje. Forhøjelsen finansieres bl.a. ved at halvere resultattilskuddet for bestået prøve i dansk.

Lovforslaget indeholder desuden følgende elementer, som ikke er en del af regeringsudspillet, men som det er fundet hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:

1) Harmonisering af visse regler for aktive tilbud. Det foreslås, at reglerne fra den generelle beskæftigelsesindsats om, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har ret til et tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud, som de selv har fundet, og reglerne om rimelighedskravet for løntilskud, også skal gælde for tilbud efter integrationsloven.

1) Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse. Præcisering af danskuddannelsesloven, således at staten inden for introduktionsforløbets rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse.

1) Harmonisering af regler om befordringsgodtgørelse. Det foreslås, at reglerne i integrationsprogrammet og i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere harmoniseres. En udlænding, der deltager i integrationsprogrammet, vil efter forslaget få ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennemføres, for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.

Regeringsudspillet indeholder desuden følgende elementer, som ikke indgår i lovforslaget:

- Forsøg med branchepakker: Regeringen ønsker at understøtte, at en ny og målrettet integrationsindsats kommer godt i gang. Derfor afsættes der en pulje til understøttelse af udbredelse af branchepakker i et antal kommuner i 2015. Branchepakkekonceptet bygger på tidligere succesfulde integrationsprojekter, som flere kommuner i landet har ladt sig inspirere af. Branchepakkerne består af forløb, som skal bidrage til at opkvalificere ledige med sigte mod en specifik branche med relevans for den enkelte. For at identificere relevante brancher skal der foretages lokale arbejdsmarkedsanalyser. Arbejdsmarkedsanalyserne skal bidrage til at afdække brancher og jobområder med gode forudsætninger for beskæftigelse for flygtninge og indvandrere med begrænset erfaring med det danske arbejdsmarked.

- Hurtigere kompetencevurdering: Som led i indførelsen af systematisk tilbud om kompetencevurdering foreslås desuden etableret:

- Ventetid på asylcentre skal bruges bedre: Regeringen ønsker, at ventetiden i asylcentret inden overgangen til kommunen skal bruges bedre, og at der skal sættes ind, så snart den nytilkomne har fået meddelt asyl. Regeringen vil derfor sikre en mere effektiv opsamling og overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og situation fra asylsystemet til kommunen. Regeringen vil også tage initiativ til, at flygtninge oplyses om deres muligheder for en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., så snart de får meddelt asyl. Endelig iværksættes en dialog mellem Udlændingestyrelsen og KL om, hvordan visitationen af den enkelte flygtning kan forbedres til gavn for integrationen.

- Styrket medborgerskab: Regeringen vil styrke medborgerskabet hos nytilkomne gennem en mere ambitiøs inddragelse af civilsamfundet, fordi en vellykket integration hænger tæt sammen med, at nytilkomne får et sollidt netværk. Nytilkomne flygtninge skal i højere grad trække på hinandens og ældre flygtninges erfaringer med det danske samfund. Det vil regeringen understøtte ved i 2015 at udbrede metoden »Mindspring« til en række kommuner. Regeringen vil desuden udvide brugen af netværksfamilier til alle kommuner, der modtager nye flygtninge i 2015, fordi netværksfamilier kan være en god støtte til nytilkomne og kan understøtte kontakten mellem nytilkomne og lokalsamfundet. Endelig vil regeringen styrke kommunernes mulighed for systematisk at inddrage det lokale foreningsliv i integrationsindsatsen ved en udbredelse af projektet »Lokalsamfundet bygger bro«, som skal styrke og formalisere samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund om integrationsindsatsen.

- Landsdækkende indsats »Alle skal bidrage« - indvandrere på kontanthjælp skal i arbejde: I dag modtager ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindre virksomhedsrettet indsats i beskæftigelsessystemet end personer med dansk oprindelse, selvom erfaringer viser, at den virksomhedsrettede indsats er den bedste vej til fast arbejde. Udlændinge, der efter udløbet af integrationsprogrammet har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder, skal derfor deltage i en virksomhedsrettet indsats. Det kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Alle skal yde for ydelsen

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 16 i integrationsloven er alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som er berettiget til kontanthjælp, omfattet af et integrationsprogram, hvor de skal deltage i danskuddannelse og i beskæftigelsesrettede tilbud. Tilbuddene kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, som gives med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

For udlændinge, der deltager i tilbud, skal integrationsprogrammet ifølge den gældende bestemmelse i lovens § 17 have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusiv forberedelse.

Der er ikke særlige regler om, hvornår og hvor ofte tilbuddene skal gives eller om tilbuddenes varighed.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre, at indsatsen for flygtninge og familiesammenførte udlændinge bliver så effektiv som mulig, foreslås det at foretage ændringer af integrationsprogrammet, som kan vare op til tre år. Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal rustes bedre til det danske arbejdsmarked, og langt flere skal i gang på en arbejdsplads.

Med det mål at alle skal yde en indsats for deres ydelse og have en indsats, der bedst og mest effektivt bringer dem i job, foreslås det, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp og uddannelseshjælp senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for personen får ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats eller løntilskud. Der vil stadig være mulighed for at deltage i vejledning og opkvalificering efter § 23 a i integrationsloven, hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet. Herunder vil der f.eks. stadig være mulighed for at tilbyde en indsats på en højskole, som et vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvilket vil kunne ske enten i de perioder, hvor personen ikke deltager i virksomhedsrettede tilbud, eller i kombination med et virksomhedsrettet tilbud.

Unge udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er berettiget til uddannelseshjælp, får et uddannelsespålæg og en indsats, som er rettet imod, at de skal bringes i stand til hurtigst muligt at gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.

Samtidig skal det sikres, at der fortsat tages hensyn til de flygtninge og familiesammenførte, som har mere komplekse udfordringer. Derfor får aktivitetsparate nytilkomne kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere efter forslaget mulighed for et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, hvis de ikke er parate til at deltage i ordinære virksomhedsrettede tilbud, og der gives bedre mulighed for en tværfaglig indsats. Der henvises til punkt 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre, at det eksisterende krav om, at integrationsprogrammet skal vare mindst 37 timer ugentligt for personer, der deltager i tilbud, afskaffes og erstattes af en regel om, at der maksimalt må være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud. For jobparate kontanthjælpsmodtagere foreslås det, at virksomhedsrettede tilbud skal have en varighed på mindst 10 timer ugentligt. Sigtet med dette krav er at understøtte, at den samlede indsats for jobparate, som udgangspunkt fortsat skal modsvare en almindelig arbejdsuge. Et minimumskrav på 10 timers virksomhedsrettet indsats giver samtidig fleksibilitet til at tilrettelægge en samlet indsats med både danskuddannelse, virksomhedsrettede indsatser og eventuelle relevante kurser med udgangspunkt i den enkelte og den virksomhed, som den enkelte f.eks. er i praktik hos.

Det foreslås, at tilbuddenes indhold og varighed skal have et omfang, så der er mulighed for at deltage i danskuddannelse.

For at sikre at udlændinge hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse, foreslås der en fordobling af det resultattilskud, som kommunerne modtager for at få udlændinge i job eller uddannelse. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.10.

2.2. Nytteindsats til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 23 i integrationsloven indgår nytteindsats ikke som en tilbudsmulighed for udlændinge under integrationsprogrammet.

Ved nytteindsats forstås udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, hvor ledige arbejder for deres ydelse. Redskabet kan gives i den generelle beskæftigelsesindsats især til ledige kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, dvs. som ikke har behov for nærmere opkvalificering for at kunne få et job. Der henvises til kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indholdet af nytteindsats kan f.eks. være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, samle skrald på stranden eller vedligeholde børnecykler i en daginstitution. Opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.

Nytteindsats varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis tjene et særligt formål i forhold til personens fremtidsplaner. Ligesom virksomhedspraktik er nytteindsats omfattet af rimelighedskravet, dvs. kravet om hvor mange ledige, der må være i tilbud på en arbejdsplads i forhold til antallet af ordinært ansatte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan efter ansøgning fra kommunen dispensere fra rimelighedskravet for personer i nytteindsats.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at nytteindsats tilføjes redskabsviften for udlændinge i integrationsprogrammet, og at den skal kunne gives efter de samme principper, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats, således at den enkelte udlænding skal kunne få tilbuddet med det formål, at personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse.

2.3. Regelforenkling af planer

2.3.1. Gældende ret

Ifølge gældende regler i § 19 i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen og udlændingen i samarbejde indgå og underskrive en integrationskontrakt senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen. Kontrakten indgås på baggrund af en samlet vurdering af personens situation og behov og beskriver personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Integrationskontrakten fastlægger tillige omfanget og indholdet af aktiviteter og af tilbud i medfør af integrationsprogrammet samt forholdet mellem disse.

Herudover skal kommunalbestyrelsen efter gældende regler i kapitel 3 a i integrationsloven inden for tre måneder tilbyde udlændingen en individuel integrationsplan, som både indeholder aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet. Integrationsplanen er et frivilligt tilbud til udlændingen. Det indebærer, at integrationsplanen skal udarbejdes i samarbejde med udlændingen, og at tilvejebringelse af relevante oplysninger sker med udlændingens samtykke. Integrationsplanen har til formål at understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v. Integrationsplanen skal i videst muligt omfang tage højde for hele familiens situation og sikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Integrationsplanen er et frivilligt tilbud til udlændingen.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgår i aftale om kommunernes økonomi for 2015 af 3. juni 2014, at regeringen vil gennemføre en regelforenkling sådan, at kravet om, at der både skal laves en integrationskontrakt og en integrationsplan ændres, så der kun skal laves én plan.

På baggrund heraf foreslås det, at den eksisterende integrationskontrakt afskaffes, og at det, der aftales om integrationsprogrammets beskæftigelses- eller uddannelsesmål, aktiviteter, tilbud og uddannelsespålæg m.v. fremover i stedet skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Jobnet, jf. reglerne herom i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for udlændingen og lettere at håndtere for kommunen.

Svarende til de gældende regler for opfølgning af integrationskontrakten vil opfølgningen på »Min Plan« med forslaget som hovedregel skulle ske mindst hver tredje måned, indtil målene i planen er opfyldt. For så vidt angår udlændinge, der er på barsel, i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse vil opfølgningen på »Min Plan« ligeledes svarer til de gældende regler.

Samtidig foreslås det, at integrationsplanen videreføres, men at planen for så vidt angår oplysninger om uddannelse og beskæftigelse kun skal indeholde de oplysninger, som indgår i »Min Plan«, så dobbeltarbejde undgås. Hermed fastholdes kommunernes pligt til at tilbyde flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan og dermed kommunernes forpligtelser til i indsatsen at have et bredere fokus på udlændingens integration også i samfundslivet og civilsamfundet. For familiers vedkommende skal der i videst muligt omfang være fokus på den samlede families forhold og behov, herunder også hos børn, så senere integrationsproblemer forebygges.

2.4. Tidlig afklaring og visitation

2.4.1. Gældende ret

I integrationsloven skelnes der i de gældende regler mellem udlændinge, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, og udlændinge, der modtager hjælpen ikke alene på grund af ledighed. Sondringen fremgår af integrationslovens § 26 a og tydeliggør, at der er forskellige indsatser for de to grupper, og beskæftigelsesministeren fastsætter ifølge § 20 c nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I den generelle beskæftigelsesindsats er kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere omfattet af et grundigt visitationsforløb, hvor ledige under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og ledige, som er fyldt 30 år, visiteres som henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som henholdsvis uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. I forbindelse med visitationen fastsættes indholdet i beskæftigelsesindsatsen.

Det er udmøntet i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en kontanthjælpsmodtager er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og at en kontanthjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være i stand til dette inden for de tre måneder.

Det er også udmøntet i samme bestemmelse, at en uddannelseshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på ordinære vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. En uddannelseshjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

Det er ligeledes udmøntet i § 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en udlænding, der modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, hvis personen visiteres som jobparat, det vil sige, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. Og at udlændingen modtager kontanthjælp ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som aktivitetsparat, det vil sige, hvis personen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

I forbindelse med den første samtale, som finder sted senest en uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp, visiteres kontanthjælpsmodtagere henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate. For uddannelseshjælpsmodtagere er der ifølge § 34 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats mulighed for ved første samtale at blive visiteret åbenlyst uddannelsesparat, hvis personen ikke har barrierer i forhold til at starte uddannelse. I helt særlige tilfælde kan personen også ved første samtale visiteres aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, hvis det er helt åbenbart, at personen har svære sociale- og/eller eller helbredsmæssige udfordringer. De uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke ved første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller aktivitetsparate, er uddannelsesparate de første tre måneder fra første henvendelse til kommunen og hjælp, hvorefter personen ved udløbet af de tre første måneder visiteres endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Ligesom i den generelle beskæftigelsesindsats skal jobcenteret under kontaktforløbet løbende følge op på personens udvikling og på, om der er behov for omvisitering mellem visitationskategorierne.

Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har ifølge § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ledige flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der opfylder betingelserne for kontant- eller uddannelseshjælp, skal igennem den samme grundige visitation som henholdsvis jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate, som findes i den generelle beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at aktivitetsparate ligesom i den generelle beskæftigelsesindsats får ret til en koordinerende sagsbehandler.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, forudsat de opfylder de gældende adgangskrav herfor. En realkompetencevurdering foregår i forhold til en eller flere konkrete uddannelser, herunder kurser, i uddannelsessystemet. Adgangskravene til en realkompetencevurdering vil afhænge af, hvilken uddannelse der skal realkompetencevurderes i forhold til. Adgangskravene vil stå beskrevet i de love og bekendtgørelser, som den konkrete uddannelse er reguleret efter. Hvis man f.eks. ønsker at blive realkompetencevurderet i forhold til en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), kræver det ifølge bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 724 af 21. juni 2013, at personen har fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark. En person, der er registreret med fast bopæl i Det Centrale personregister (CPR), anses i den forbindelse for at have fast bopæl i Danmark.

Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud.

Som led i regeringens integrationsudspil foreslås indført en hurtig og målrettet fast track-vurdering fra Styrelsen for Videregående Uddannelser af udenlandske uddannelsers niveau i forhold til det danske uddannelsessystem med henblik på at bistå operatører i asylsystemet og de integrationsansvarlige sagsbehandlere i kommunerne med en øjeblikkelig afklaring.

Den konkrete tilrettelæggelse af sagsgangen foretages af Styrelsen for Videregående Uddannelser. En fast track-vurdering kan indebære en hurtig vurdering fra Styrelsen for Videregående Uddannelser af, hvilke uddannelser de pågældende flygtninge og familiesammenførte udlændinge har (maks. 2 til 3 uger), men kan f.eks. udelade en tidskrævende verificering af eksamensbevisernes ægthed. Fast track-vurderingen kan følges op af en ordinær individuel vurdering, hvor også ægtheden af eksamensbeviser verificeres, og hvor der udstedes et vurderingsbrev som en myndighedsafgørelse til flygtningen eller den familiesammenførte.

En fast track-vurdering er et supplerende tilbud. Uddannelsesvurderinger for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet skal i mange tilfælde bestå af den fulde ordinære uddannelsesvurdering.

Kommunen gennemfører en generel kompetenceafklaring af alle nytilkomne. På den baggrund kan der vælges mellem følgende tre spor:

- Udlændinge uden uddannelse og uden erhvervserfaring: Kommunen tilrettelægger selv model for den nytilkomnes videre kompetenceforløb.

- Ufaglærte eller udlændinge med erhvervserfaring: Formel realkompetencevurdering i uddannelsessystemet i forhold til en relevant uddannelse som f.eks. arbejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse, forudsat at den pågældende opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering.

- Udlændinge med relevant medbragt uddannelse: Tilbud om formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. hos Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Den første samtale kan for de udlændinge, der ikke er berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp i integrationsprogrammet, benyttes til at oplyse om muligheden for, at udlændinge med medbragte uddannelseskvalifikationer kan få en formel vurdering af niveauet for disse kvalifikationer, som sammenlignes med niveauet af tilsvarende danske uddannelser. Derudover kan den første samtale anvendes til at oplyse om muligheden for beskæftigelsesrettede tilbud jf. § 23. Derudover skal kommunalbestyrelsen henvise udlændingen til danskuddannelse.

2.5. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.

2.5.1. Uddannelsespålæg til unge under 30 år uden uddannelse

2.5.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 16 a i integrationsloven gives der uddannelsespålæg til nytilkomne unge under 25 år, der modtager kontanthjælp, når kommunalbestyrelsen har vurderet, at en ung udlænding uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor de kan modtager SU, elevløn e.l. En udlænding er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som personen optages på. Personen skal på lige fod med andre ansøgere opfylde de gældende adgangskrav m.v. til uddannelsen for at kunne optages. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse, hvilket kan ske uden samtykke fra den unge.

2.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om uddannelsespålæg ophæves og erstattes af de regler, der gælder for uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats, således at disse regler også kommer til at gælde for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Reglerne om uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagere fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af regler fastsat i medfør heraf, bl.a. i § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge disse regler gælder følgende:

- Jobcenteret skal ved første samtale pålægge en person under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt vil kunne påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristen herfor fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For aktivitetsparate unge med store udfordringer vil fristen typisk være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter og tilbud, jf. nedenfor, som gør personen i stand til at komme med forslag til uddannelser, som personen vil kunne gennemføre.

- Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, og personen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, personen optages på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn e.l., f.eks. i form af praktikløn eller skoleydelse. I den forbindelse bemærkes det, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge er berettiget til at modtage SU, jf. § 9 stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte. Med andre ord fremgår det af SU-reglerne, at reglen om, at man som udlænding skal have opholdt sig i landet i to år for at få SU, ikke gælder for flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, som er omfattet af § 2, stk. 2, eller 3, i integrationsloven.

- Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, evt. test og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke fra personen. Jobcenteret fortsætter indsatsen helt frem til uddannelsens start.

Ligesom for unge under den generelle beskæftigelsesindsats skal målet for unge udlændinge, som har fået et uddannelsespålæg, være ordinær uddannelse. De skal derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Kravet om deltagelse i virksomhedsrettede tilbud betyder for disse unge, at der skal findes et virksomhedsrettet tilbud, som hjælper den enkelte med at blive afklaret omkring sine ønsker til uddannelse, og som understøtter uddannelsesvalget. Det virksomhedsrettede tilbud skal således give den unge erfaringer og en arbejdsidentitet inden for det arbejdsområde, som uddannelsen er rettet imod. For en ung, der f.eks. har et ønske om at arbejde med børn, kunne et passende tilbud være virksomhedspraktik i en børnehave.

Alle modtagere af uddannelseshjælp skal ligesom i den generelle beskæftigelsesindsats som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate, med mindre det ved den første samtale viser sig helt åbenbart, at personen skal visiteres som aktivitetsparat.

Aktivitetsparate unge udlændinge har større udfordringer end uddannelsesparate, som der skal tages hånd om, inden de bliver i stand til at gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Derfor vil forløbet for disse kunne være af længere varighed, men det skal dog gennemføres på så kort tid, som det vil være muligt under hensyntagen til den unges muligheder og behov.

Kommunen skal desuden efter behov give mentorstøtte til ikke mindst de særligt udsatte unge under hele forløbet.

Der vil som i den generelle beskæftigelsesindsats være mulighed for ved den første samtale at visitere de unge som åbenlyst uddannelsesparate, hvis de ikke har barrierer i forhold til at påbegynde en uddannelse og heller ikke har brug for en uddannelsesafklarende indsats. Disse unge skal så vidt muligt arbejde for deres uddannelseshjælp, indtil de kommer i gang med deres uddannelse, hvorfor de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret og udarbejde cv og deltage i nytteindsats eller virksomhedspraktik, indtil de påbegynder deres uddannelse.

Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler om uddannelsespålægget i § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler om, hvilke oplysninger uddannelsespålægget skal indeholde, digitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne tilbud.

2.5.2. Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse

2.5.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kontanthjælpslovgivningen, der blev indført ved udmøntningen af »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job« fra april 2013, modtager unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Formålet med uddannelseshjælpen er - sammen med den aktive indsats, herunder reglerne om uddannelsespålæg - at understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse med uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse.

Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En ung, der er visiteret som aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. Dog får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.

De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med en ungesats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp med voksensats.

Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate. Her gælder også, at de aktivitetsparate kan få aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Også her er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp. Helt svarende til det, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.

Særdeles tunge faglige udfordringer kan betyde, at en persons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet set kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på den baggrund visiteres åbenlyst aktivitetsparat.

Alle nytilkomne udlændinge, der i dag skal påbegynde et integrationsprogram efter integrationsloven, når de ankommer til Danmark, modtager efter de gældende regler kontanthjælp under forløbet uanset deres alder, og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres denne gruppe som enten jobparate eller aktivitetsparate. Da de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de aktivitetsparate, der ikke er fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Som ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.

2.5.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med nærværende lovforslag foreslås, at der sker en fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Forslaget om fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet indebærer, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Satserne for grundydelsen for uddannelseshjælp, som disse unge udlændinge vil få fremover, er fastsat på niveau med SU-satserne og afhænger af, om personen har forsørgelsespligt overfor eget barn/børn under 18 år, om et evt. eget barn forsørges i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, om personen er under 25 år eller er fyldt 25 år, og om personen er udeboende eller bor hos en eller begge forældre.

Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således visiteres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt svarende til de gældende regler for uddannelseshjælpsmodtagere.

Som det allerede gælder for uddannelseshjælpsmodtagere i dag, vil en aktivitetsparat ung uddannelseshjælpsmodtager, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, kunne få aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. Som det ligeledes allerede gælder for uddannelseshjælpsmodtagere i dag, hvor kommunen i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Særdeles tunge faglige udfordringer kan betyde, at en persons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet set kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på den baggrund visiteres åbenlyst aktivitetsparat.

Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg.

Forslaget indebærer også, at de gældende regler om barselstillæg til uddannelseshjælp vil gælde for de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er visiteret som uddannelsesparate. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

2.6. Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte

2.6.1. Gældende ret

De gældende bestemmelser i § 23 i integrationsloven indeholder ikke eksplicit regler om forberedende virksomhedsrettet forløb, som skal gøre udlændinge, der er langt fra arbejdsmarkedet, i stand til at deltage i egentligt virksomhedsforløb. Der er efter lovens § 23 a mulighed for at give udlændinge under integrationsprogrammet tilbud om vejledning og opkvalificering, som har til formål at afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Tilbuddet kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.

Der er mulighed for praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som sammenlagt kan have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen skal kunne give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb som første ret og pligt-tilbud til aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Tilbuddet har bl . a.til formål at understøtte, at udlændinge, der ikke er i stand til at deltage i de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb.

Forløbet består f.eks. af følgende elementer:

- Introduktion, hvor der arbejdes med udlændingens forudsætninger og motivation og med at få identificeret relevante arbejdsopgaver.

- Individuel matchning og etablering af kontakt mellem virksomheden og udlændingen, hvor der udarbejdes en særskilt jobaftale med den relevante arbejdsplads. Dette indebærer bl.a. en beskrivelse af arbejdsopgaver og at finde en kontaktperson på arbejdspladsen.

- Fastholdelse af udlændingen i tilbuddet. Forløbet starter, inden personen deltager i et virksomhedsrettet tilbud, men kan fortsætte, mens personen deltager i det virksomhedsrettede tilbud for at sikre fastholdelse.

Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb må ikke forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, dvs. med tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Der er således ikke mulighed for under særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb at etablere kommunale aktiveringsprojekter, hvor der udføres produktion med henblik på afsætning eller servicearbejde for borgere.

Det foreslås, at de særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb kan indgå som et ret og pligt-tilbud i op til 13 uger for aktivitetsparate i forbindelse med det første tilbud. En eventuel forlængelse af tilbuddet vil ikke kunne erstatte udlændingens ret og pligt til virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nytteindsats.

2.7. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal en udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, ved første henvendelse om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen har pligt til at sikre, at det sker.

Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det er fastsat i § 26 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontanthjælpsmodtagere løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog på »Min side« på Jobnet.

Efter gældende regler i § 26 a, stk. 2, i integrationsloven skal udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en frist inden for de 3 uger for, hvornår oplysningerne skal være lagt i Jobnet. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Jobcenteret skal ifølge den gældende regel i § 26 a, stk. 3, i integrationsloven senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at finde et arbejde, og udlændingen kan pålægges at søge relevante ledige job.

2.7.1.1. Særligt om den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter udmøntningen af kontanthjælpsreformen

Efter gældende regler i den generelle beskæftigelsesindsats (kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) skal jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate:

1) Give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde samt angive mindst ét beskæftigelsesmål.

2) Hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge cv-oplysningerne i Jobnet.

Kravet om afgivelse af oplysninger til brug for cv og indlægning i Jobnet omfatter efter lov nr. 895 af 4. juli 2013 om implementering af kontanthjælpsreformen også aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.

Det er fastsat i § 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, skal gøre cv'et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne af visitationsbestemmelserne i den generelle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Kontanthjælpsmodtagere visiteres efter implementeringen af reformen som enten jobparate eller aktivitetsparate og uddannelseshjælpsmodtagere som enten (åbenlyst) uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Det foreslås videre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med den første samtale med kommunen og kommunen har pligt til at sikre dette.

Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Kommunen kan dog på baggrund af en vurdering af udlændingens sproglige forudsætninger træffe afgørelse om, at udlændingen ikke skal tjekke sine jobforslag på Jobnet hver syvende dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, hvis udlændingens sproglige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til at personen kan opfylde kravet.

Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelses- hjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, alene skal gøre cv'et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet, såfremt udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet.

Udlændinge, som har ansøgt om eller modtager kontanthjælp samt udlændinge, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge de ovenfor nævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp indlægge disse oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.

Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af individuelle samtaler i kontaktforløbet sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Kommunen skal, såfremt den på baggrund af udlændingens sproglige og andre forudsætninger beslutter, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin jobsøgning, ved medbetjening eller lignende bistå udlændingen med at lægge cv-oplysninger på Jobnet.

2.8. En ekstra indsats efter 1 år

2.8.1. Gældende ret

Der er ikke i de gældende regler bestemmelser om, at indsatsen for en udlænding med et integrationsprogram skal styrkes et år efter, at kommunen har overtaget ansvaret for personen.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at indsatsen efter det første år med integrationsprogrammet styrkes i form af en mere håndholdt indsats for udlændinge, som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere vil med forslaget få en personlig jobformidler, og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere vil med forslaget få en personlig uddannelsesformidler, som skal sikre, at den enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus på job eller uddannelse.

For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere foreslås, at de ved starten af det op til toårige styrkede forløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at kommunen ud fra rehabiliteringsteamets indstilling kan fastlægge en tværfaglig indsats, som kan fremme den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Målet er, at den enkelte udlænding i videst muligt omfang opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved sagens forelæggelse for rehabiliteringsteamet skal det fremgå af sagen, at der er tale om en sag om en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat, således at rehabiliteringsteamet ved, at der alene skal afgives indstilling om den tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.

Det foreslås, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes efter reglerne i § 30 a, stk. 1-3, og § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for en udlænding, der skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Den forberedende del skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at sagen skal kunne forelægges for rehabiliteringsteamet med de allerede indhentede lægelige oplysninger, hvis sagen dermed vurderes at være tilstrækkeligt belyst.

Det foreslås, at der, som i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension, jobafklaringsforløb og sygedagpengesager visiteret til kategori 3, der behandles i rehabiliteringsteamet efter § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kunne fastsættes nærmere regler om indhold og udformning af rehabiliteringsplanens forberedende del. Den forberedende del skal alene være beskrivende og indeholde oplysninger om personens erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde og uddannelse, ressourcer i forhold til familie og netværk m.v., beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer og ønsker i forhold til at komme i job og uddannelse, helbredssituation og vurdering af helbredets betydning for job og uddannelse samt forsørgelseshistorik. Herudover skal den forberedende del indeholde oplysninger om kommunens hidtidige beskæftigelsesmæssige og andre relevante indsatser for udlændingen. Desuden skal den forberedende del indeholde relevante lægelige oplysninger. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler om, at den lægelige dokumentation kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig dokumentation. De gældende regler om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del findes i bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås, at den tværfaglige indsats i det op til toårige styrkede forløb kan bestå af beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 i form af i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Herudover kan indsatsen bestå af mentor efter § 23 d samt danskuddannelse efter § 21. Endvidere kan den tværfaglige indsats bestå af tilbud efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven. Den tværfaglige indsats kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre udlændingens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at udlændingen efterfølgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal i samarbejde med udlændingen udarbejde såvel rehabiliteringsplanens forberedende del som rehabiliteringsplanens indsatsdel.

2.9. Danskuddannelse i integrationsprogrammet

2.9.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 21 i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som er omfattet af integrationsprogrammet, henvise den pågældende til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunalbestyrelsen skal henvise udlændingen til danskuddannelse, jf. § 21 senest en måned efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding. Henvisningen til danskuddannelse vil med forslaget ske i forbindelse med kontaktforløbet. Danskuddannelsestilbud skal i videst mulig omfang kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. Der ændres ikke på kravet om, at personen skal henvises til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven inden for 1 måned. Der ændres heller ikke i kravene til og omfanget af danskundervisningen, og deltagerne i integrationsprogrammet vil ligesom i dag have pligt til at deltage i danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til denne pligt.

2.10. Målretning af resultattilskuddene i integrationsprogrammet

2.10.1. Gældende ret

Kommunerne har i dag mulighed for at opnå et resultattilskud for hver af de nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, som deltager i et integrationsprogram, og som har en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage alle tre resultattilskud - beskæftigelse, uddannelse og danskprøve for den samme udlænding, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der ydes resultattilskud når en person:

- Består danskprøven på den danskuddannelse/niveau, som udlændingen er indplaceret på af sprogudbyderne. Udlændingen skal indstille sig til prøve senest et år efter, at uddannelsesretten som led i integrationsprogrammet er ophørt og bestå prøven senest ved første prøvetermin herefter. Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til fem år.

- Opnår 6 måneders ustøttet beskæftigelse af en varighed på gennemsnitligt mindst 20 timer ugentligt. Jobbet skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes ophør.

- Påbegynder en ordinær studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder samt under studieforløbet kan modtage SU, elevløn e.l., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Uddannelsen skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes ophør.

Kommunen kan hjemtage et resultattilskud på 48.440 kr. (2015-niveau), når en flygtning eller en familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse og uddannelse, og 36.331 kr. (2015-niveau) ved bestået prøve i dansk.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gennemføres en målretning af resultattilskuddene, som skal øge kommunernes fokus på, at udlændinge under integrationsprogrammet kommer i job eller ordinær uddannelse.

Der foreslås, at resultattilskuddene for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse forhøjes med 100 pct. i de første to år og fastholdes uændret i det tredje år. For så vidt angår resultattilskuddet for bestået prøve i dansk vil der ske en halvering af dette. Kriterierne for at opnå tilskuddene bevares uændrede.

Nedsættelsen af tilskuddet til danskuddannelse skal ses i sammenhæng med omlægningen af den aktive indsats i integrationsprogrammet. Omlægningen vil styrke kommunernes fokus på at tilbyde de ledige en virksomhedsrettet indsats. Kommunerne vil derfor opleve en tilskyndelse til at tilpasse danskundervisningen efter det virksomhedsrettede tilbud og evt. til integrering af danskundervisning med virksomhedsrettede tilbud.

2.11. Lovforslagets øvrige elementer

Lovforslaget indeholder desuden nogle elementer, som ikke er en del af regeringsudspillet, men som det er fundet hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:

2.11.1. Harmonisering af visse regler for aktive tilbud

2.11.1.1. Ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud

2.11.1.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 23 i integrationsloven har man som kontanthjælpsmodtager under integrationsprogrammet ikke krav på en bestemt type virksomhedsrettet tilbud eller et tilbud på en bestemt arbejdsplads. At en udlænding selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i virksomhedspraktik eller i ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, indebærer ikke, at udlændingen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er det rette tilbud, og jobcenteret kan i stedet vælge at give udlændingen et andet tilbud.

I den generelle beskæftigelsesindsats er der i modsætning hertil i §§ 42 b og 52 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, at ledige kontanthjælpsmodtagere har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som de selv finder, hvis de formelle betingelser i øvrigt er opfyldte. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter de gældende regler.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

2.11.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet omfattes af den samme ret. Kommunen skal dermed for en udlænding, der selv har fundet et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvor de formelle betingelser er opfyldte, ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Kommunen skal give tilbuddet og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

2.11.1.2. Rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud

2.11.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der for løntilskudsansættelser i den generelle beskæftigelsesindsats i såvel offentlige som private virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik. I § 83 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er dette udmøntet, således at der i virksomheder med 0 til 50 ansatte må være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 5 ordinært ansatte, og i virksomheder med over 50 ansatte må der derudover være 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Denne regel - som også hedder rimelighedskravet - gælder ikke for løntilskudsansættelser efter integrationsloven. Det betyder, der efter integrationsloven er mulighed for at ansætte flere personer med løntilskud i forhold til antallet af ordinære ansatte, end der er efter den generelle beskæftigelsesindsats.

2.11.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at rimelighedskravet harmoniseres imellem de to lovgivninger, således at det også kommer til at gælde for personer i løntilskud efter integrationsloven.

2.11.1.3. Befordringsgodtgørelse

2.11.1.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 23 f i integrationsloven kan udlændinge af kommunen få hjælp til udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Der kan herunder være tale om udgifter til deltagelse i særlige forløb, til transport, til værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, til helt særligt undervisningsmateriale og til egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler. Udlændinge kan dog ikke få hjælp til transportudgifter under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud.

2.11.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i integrationsprogrammet og i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere harmoniseres, hvilket vil medføre regelforenkling og afbureaukratisering samt sikre en mere ensartet praksis kommunerne imellem.

En udlænding, der deltager i integrationsprogrammet, får efter forslaget ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennemføres, for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Retten til godtgørelse gælder dog i henhold til forslaget ikke ved deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Godtgørelsen udgør i henhold til forslaget 1,03 kr. pr. kilometer (2015-niveau). Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats efter ligningslovens § 9 c.

En udlænding får dog ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forslaget til at fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.

Det foreslås videre, at en udlænding, som deltager i integrationsprogrammet, efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter til befordring ved at deltage i tilbud m.v., dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km. Kommunen skal fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen og give information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forslaget til at fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse om, at beløbet på 1.000 kr. kan hæves til 1.500 kr.

2.11.2. Udvidelse af personkredsen for danskuddannelse, som omfattes af rådighedsbeløbet i integrationsloven

2.11.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i danskuddannelsesloven refunderer staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller er henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er i danskuddannelsesloven ikke fastsat et rådighedsbeløb for udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er dog indsat en tekstanmærkning (nr. 150) på finansloven for 2015, som hjemler, at udgifter til danskuddannelse for de nævnte persongrupper også omfattes af rådighedsbeløbet i integrationslovens § 45, stk. 5.

2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som blev indgået mellem regeringen og Enhedslisten i maj 2013, blev det aftalt, at rådighedsbeløbet også skal omfatte udgifter til danskuddannelse for personer, som ikke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse under henholdsvis integrationsprogrammet og introduktionsforløbet inden for de givne frister i integrationsloven. Det foreslås, at danskuddannelseslovens refusionsbestemmelse præciseres i overensstemmelse med ovennævnte tekstanmærkning på finansloven for 2015, således at udgifter til alle målgrupper i danskuddannelsesloven omfattes af rådighedsbeløbet i § 45, stk. 5, i integrationsloven, dog således, at udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til personer, der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke omfattes af rådighedsbeløbet.

2.12. Forholdet til frikommuneforsøget

2.12.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 7 a i lov om frikommuner har kommunalbestyrelserne i frikommunerne mulighed for selv at tilrettelægge hyppighed, form og indhold for opfølgning på integrationskontrakten for udlændinge, som modtager kontanthjælp, og hvor opfølgningen finder sted efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven. Kommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at følge op på integrationskontrakten. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp, kan reglerne i § 20, stk. 1, 2. pkt., ikke fraviges.

Frikommunerne har således mulighed for at fravige mindstekravene for opfølgning, og opfølgningen kan tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes persons behov.

§ 7 a i lov om frikommuner ændrer ikke i kravene til indholdet af integrationskontrakten i integrationslovens § 19, hvorefter kontrakten skal beskrive udlændinges beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes.

Efter de gældende regler i § 7 g i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt dokument, men i stedet kan indeholdes i én fælles plan. Forsøget går således alene ud på at ændre formkravet til integrationskontrakten fra at skulle være en særskilt indgået kontrakt til i stedet at kunne indeholdes i én fælles plan. Alle øvrige bestemmelser om integrationskontraktens indhold, formål, opfølgning og øvrige formkrav m.v. skal fortsat opfyldes efter gældende regler.

Ud over integrationskontrakten kan den fælles plan også indeholde

- en jobplan,

- en uddannelsesplan inden for rammerne af vejledningsloven og

- en opfølgningsplan efter sygedagpengeloven, hvis dette er muligt som følge af en forsøgsbestemmelse herom i medfør af § 80 i sygedagpengeloven, f.eks. som led i frikommuneforsøg.

Som følge af § 4 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet kan en integrationskontrakt altid kombineres med en jobplan ved udarbejdelse af én fælles plan.

Kombineres integrationskontrakten og/eller jobplanen med en uddannelsesplan i én fælles plan, skal uddannelsesplanen udarbejdes inden for rammerne af vejledningsloven.

For så vidt angår en eventuel kombination med en opfølgningsplan efter sygedagpengeloven, bemærkes det, at frikommunerne har mulighed for at lave forsøg med udarbejdelse af en opfølgningsplan i sygedagpengesager, jf. §§ 13 og 18 i den gældende bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet. Den fælles plan skal i alle tilfælde administreres og finansieres fuldt ud af frikommunen.

Det er endvidere en forudsætning for iværksættelse af et frikommuneforsøg med én fælles plan, at der som udgangspunkt ikke behandles følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden personens samtykke. Det er ligeledes en forudsætning, at frikommunen selv finansierer og udvikler en it-løsning, og at it-løsningen bl.a. tager højde for, at der fortsat skal indberettes data om den aktive indsats i henhold til bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, herunder oplysninger om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selv om kommunen er undtaget fra kravet om planer.

2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af forslagets § 1, nr. 14, som erstatter integrationskontrakten med »Min Plan«, foreslås det at ændre §§ 7 a og 7 g i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Der er alene tale om konsekvensændringer, der ikke har til hensigt at ændre de muligheder og pligter, som frikommunerne har i dag.

Det betyder i forhold til § 7 a i lov om frikommuner, at en frikommune kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven.

I forhold til § 7 g i lov om frikommuner betyder forslaget, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven således, at integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført udlænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udspillet »Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse« indeholder en række initiativer, der har økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Dette lovforslag indeholder de dele af udspillet, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen over for målgruppen for udspillet.

I nedestående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 og fuldt indfaset. Lovforslaget er fuldt indfaset i 2019. Aktivitetsniveauerne bag konsekvensberegningerne baserer sig på Justitsministeriets prognose over antal opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte fra oktober 2014.

3.1 Alle skal yde for ydelsen og nytteindsats

Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen afskaffes og erstattes af en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Det mere virksomhedsrettede fokus betyder, at alle senest efter tre måneder har ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Der må højest være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud.

Samlet set skønnes forslaget at medføre flere i virksomhedspraktik, hvilket ikke er forbundet med merudgifter, idet udlændingen fortsat modtager samme offentlige forsørgelse under virksomhedspraktikken som før. Forslaget skønnes ikke at ændre på brugen af løntilskud og danskuddannelse.

Det skønnes, at lovforslaget medfører, at færre får tilbud om vejledning og opkvalificering. Dette medfører sparede udgifter til vejledning og opkvalificering på 49,7 mio. kr. i 2015, 184,5 mio. kr. i 2016, 178,2 mio. kr. i 2017, 139,9 mio. kr. i 2018 og 128,6 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til aktive tilbud under integrationsprogrammet. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04.10 Aktive tilbud under integrationsprogrammet.

Det gøres muligt at give nytteindsats til nye flygtninge og familiesammenførte. Dette er ikke forbundet med merudgifter i forhold til i dag, idet udlændingen fortsat modtager samme offentlige forsørgelse.

Herudover vil der være kommunale udgifter forbundet med at tilvejebringe de ekstra virksomhedspladser på skønsmæssigt 0,9 mio. kr. i 2015, 6,9 mio. kr. i 2016, 7,0 mio. kr. i 2017, 5,1 mio. kr. i 2018 og 3,6 mio. kr. fuldt indfaset. De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.2. Regelforenkling af planer

Den eksisterende integrationskontrakt afskaffes. Deltagere i integrationsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på Jobnet, som skal udstikke et samlet mål for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for udlændingen. Samtidig skal den frivillige integrationsplan for så vidt angår oplysninger om uddannelse og beskæftigelse kun indeholde de oplysninger, som indgår i »Min Plan«. Det skønnes, at mindrearbejdet som ophævelsen af integrationskontrakten medfører, svarer til det merarbejde, der er forbundet med at opdatere »Min side«. Der skønnes statslige udgifter på 0,3 mio. kr. pr. år vedr. it-udvikling. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.46.73.10 IT-understøtning, udvikling.

3.3. Tidlig afklaring og visitation

Kommunen skal senest 1 uge efter at have overtaget ansvaret for en udlænding afholde en samtale med udlændingen. Den fremrykkede visitation skønnes at medføre kommunale merudgifter til samtaler i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016 og frem.

Ydelsesmodtagere skal igennem en grundig visitation som jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller tilbydes en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, forudsat at de opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering. Vurdering af uddannelser sker i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. ved Styrelsen for Videregående Uddannelser. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud. Kompetenceafklaringen skønnes at medføre kommunale merudgifter på ca. 12,8 mio. kr. i 2015 og 8,9 mio. kr. i 2016 og frem, og statslige merudgifter til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. til Uddannelses- og Forskningsministeriet på 1,5 mio. kr. i 2015 kr. og 6 mio. kr. pr. år i 2016 og 2017, samt 3 mio. kr. fra 2018 og frem. De statslige udgifter til uddannelsesvurderinger inkluderer udgifter til formelle uddannelsesvurderinger påbegyndt eller foretaget for flygtninge, der har fået meddelt asyl, men befinder sig i overgangsfasen mellem asylcenter og kommune. Udgifterne fra 2016 og frem inkluderer endvidere udgifter til fast-track vurderinger. Ressourceforbruget vil afhænge af den fremtidige tilgang af flygtninge og familiesammenførte samt anvendelsesgraden af formel uddannelsesvurdering. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 19.11.06 Styrelsen for Videregående Uddannelser.

De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.4. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse

Unge under 30 år under integrationsprogrammet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet. De aktivitetsparate har som i kontanthjælpssystemet mulighed for at modtage aktivitetstillæg, så deres samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 30 år.

Forslaget skønnes at medføre sparede udgifter til kontanthjælp og merudgifter til uddannelseshjælp. De sparede udgifter til kontanthjælp skønnes at udgøre 58,7 mio. kr. i 2015, 73,7 mio. kr. i 2016, 70,4 mio. kr. i 2017 og 59,4 mio. kr. i 2018 og frem. Merudgifterne til uddannelseshjælp skønnes at udgøre 49,8 mio. kr. i 2015, 62,5 mio. kr. i 2016, 59,6 mio. kr. i 2017 og 50,3 mio. kr. i 2018 og frem.

Efter skat og tilbageløb svarer dette til sparede udgifter til kontanthjælp på 27,6 mio. kr. i 2015, 34,6 mio. kr. i 2016, 33,1 mio. kr. i 2017 og 27,9 mio. kr. i 2018 og frem og merudgifter til uddannelseshjælp på 23,4 mio. kr. i 2015, 29,4 mio. kr. i 2016, 28,0 mio. kr. i 2017 og 23,7 mio. kr. i 2018 og frem, jf. tabel 11. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.01.10 Kontanthjælp ifm. Integrationsprogrammet. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp under integrationsprogrammet.

For udlændinge i integrationsprogrammet med under et års anciennitet pr. 1. juli 2015 skal der ske en visitation efter de nye regler, når udlændingene har opnået et års anciennitet i programmet. Kommunerne skønnes således at have udgifter til genvisitering på skønsmæssigt 0,4 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016.

De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.5. Bedre understøttelse af virksomhedsindsatsen for udsatte

For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et forberedende virksomhedsrettet forløb til en virksomhedsplads. Der skønnes udgifter til forberedende forløb på 42,6 mio. kr. i 2015, 106,9 mio. kr. i 2016, 116,3 mio. kr. i 2017, 92,1 mio. kr. i 2018 og 81,9 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer kommunernes udgifter til tilbud om forberedende virksomhedsrettede forløb med 50 pct.

Derudover skønnes det, at som følge af den virksomhedsrettede indsats øges brugen af mentorer til deltagere i integrationsprogrammet. Der skønnes merudgifter til mentorstøtte på 22,4 mio. kr. i 2015, 36,2 mio. kr. i 2016, 35,5 mio. kr. i 2017, 28,9 mio. kr. i 2018 og 29,2 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til mentorer. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04.10 Aktive tilbud under integrationsprogrammet.

Der indføres en ret til koordinerende sagsbehandler for alle aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet. Forslaget skønnes at være udgiftsneutralt, da forslaget samlet set ikke skønnes at medføre øget sagsbehandlingstid. De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.6. En ekstra indsats efter 1 år

Efter 1 år får job- og uddannelsesparate udlændinge ret og pligt til en personlig job- eller uddannelsesformidler. Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2015, 2,7 mio. kr. i 2016, 2,9 mio. kr. i 2017 og 1,5 mio. kr. i 2018 og frem.

Aktivitetsparate udlændinge skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteam. Det skønnes, at udgifterne til rehabiliteringsteamet vil udgøre 5,8 mio. kr. i 2015, 21,9 mio. kr. i 2016 og 7,6 mio. kr. i 2017 og frem. De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.7. Målretning af resultattilskuddene

Resultattilskuddene målrettes mod en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to år af integrationsprogrammet. Resultattilskuddet for bestået danskprøve halveres. De ændrede regler skønnes at medføre øgede udgifter for staten til resultattilskud til kommunerne på 27,2 mio. kr. i 2015 og 48,2 mio. kr. i 2016, en mindreudgift på 5,0 mio. kr. i 2017 og en merudgift på 12,7 mio. kr. i 2018 og frem. De statslige udgifter til resultattilskuddene modregnes efter vanlig praksis i bloktilskuddet til kommunerne. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.05.10 Resultattilskud. De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.8 Harmonisering af visse regler for aktive tilbud

Bestemmelserne i den generelle indsats, der vedrører ret til selvfundet tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud og rimelighedskravet, indføres også for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet. Endvidere indføres der ret til befordringstilskud. Forslagene skønnes ikke at medføre merudgifter. De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.

3.9 Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse

Rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet udvides til at indeholde udgifter afholdt efter danskuddannelsesloven. De økonomiske konsekvenser af forslaget om udvidelse af personkredsen, som omfattes af rådighedsbeløbet i integrationsloven, indgik allerede under lovforslag nr. L 70 af 13. november 2013 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (lov nr. 1610 af 26. december 2013) under punktet justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning. Danskuddannelsesudgifterne under danskuddannelsesloven indgik således i de samlede konsekvensberegninger i dette forslag.

På finansloven for 2015 er indsat en tekstanmærkning (nr. 150), som præciserer den foreslåede udvidelse af rådighedsbeløbet i 2015, og at der er behov for en lovændring, som formaliserer denne udvidelse fremadrettet.

3.10. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser

De samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af dette lovforslag fremgår af tabel 11. De samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser udgør 29,0 mio. kr. i 2015, -4,7 mio. kr. i 2016, -4,4 mio. kr. i 2017, -1,5 mio. kr. i 2018 og -1,6 mio. kr. fuldt indfaset. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget vedr. uddannelseshjælp har afledte konsekvenser i form af mindre skat og tilbageløb af afgifter. De samlede udgifter efter skat og tilbageløb skønnes at være 33,7 mio. kr. i 2015, 1,3 mio. kr. i 2016, 1,4 mio. kr. i 2017, 3,4 mio. kr. i 2018 og 3,4 mio. kr. fuldt indfaset.

Den faktiske og strukturelle saldovirkning af lovforslaget er omtrent neutral (fuldt indfaset).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at den nuværende integrationskontrakt afløses af »Min Plan« på Jobnet, betyder en administrativ lettelse for borgerne, idet man dermed får den samme genkendelige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten man er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats.

Forslaget om, at udlændingene omfattes af reglerne om ugentligt tjek af jobforslag på jobnet og registrering af jobsøgning i joblog på Jobnet, betyder, at udlændingen ligesom ledige under den generelle beskæftigelsesindsats ugentligt skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og registrere sin jobsøgning i en joblog på Jobnet. Dog kan udlændingen med forslaget undtages herfra på grund af manglende sproglige forudsætninger. Registrering på jobloggen giver samtidig udlændingen bedre mulighed for selv at planlægge og styre sin egen jobsøgning.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. marts 2015 til og med den 10. april 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De danske Sprogcentre (DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dansk Vejlederforening, FOF's Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring af § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23, stk. 5, § 27, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2, § 27 b og to steder i § 32, stk. 2, i integrationsloven som følge af forslaget om, at udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 6, nr. 3, skal integrationsplanen bl.a. angive mål og indsatser til at nå målene i forhold til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16.

Efter den foreslåede § 15 a, stk. 6, nr. 3, skal integrationsplanen i forhold til danskuddannelse og beskæftigelse fremover angive de mål og indsatser, som vil fremgå af personens »Min Plan«.

Integrationsplanen skal således ikke opstille nye mål og indsatser for uddannelse og beskæftigelse, men alene gengive oplysningerne i »Min Plan«, som en del af den samlede integrationsplan. Integrationsplanen kan på den måde understøtte, at uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov og den øvrige indsats, som er iværksat for familien.

Der henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring i § 15 c, stk. 1, i integrationsloven som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, som indsætter et nyt stykke i § 16.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 1, skal alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for den pågældende i medfør af integrationslovens § 4. Integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel.

Udredningsdelen skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder om den enkeltes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, jf. § 15 a, stk. 4, samt resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering gennemført i medfør af integrationslovens § 15 d, jf. § 15 a, stk. 5. Indsatsdelen skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om sociale og sundhedsmæssige tiltag, skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer, tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab, jf. § 15 a, stk. 6.

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15 c, stk. 1, skal der inden for introduktionsperioden løbende efter behov følges op på integrationsplanen. Opfølgning skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen, jf. § 15 c, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b skal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i integrationsprogrammet, som efter 1 års deltagelse i programmet vurderes som aktivitetsparate, fremadrettet deltage i et styrket forløb under integrationsprogrammet, som skal understøtte deres vej i uddannelse og beskæftigelse. Under det styrkede forløb skal de pågældende have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at der fastlægges en tværfaglig indsats for den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det indebærer, at der tillige skal udarbejdes en rehabiliteringsplan for udlændingen bestående af en forberedende del og en indsatsdel efter disse regler. Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 5, skal der således udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del for en udlænding, der skal have sin sag behandlet af rehabiliteringsteamet, og efter den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 1, skal en udlænding, som har fået behandlet sin sag i rehabiliteringstemaet, have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Som en konsekvens af, at der for disse udlændinge iværksættes et styrket forløb under integrationsprogrammet, foreslås det, at det skal kunne aftales mellem udlændingen og den koordineringsansvarlige forvaltning, at opfølgningen på integrationsplanen fremadrettet helt eller delvist erstattes af opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 5, kan det, hvis udlændingen visiteres som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og derfor efter 1 år skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf. § 16 b, stk. 5, og § 19 a, stk. 1, således aftales mellem udlændingen og den koordineringsansvarlige forvaltning, at opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel fremadrettet træder i stedet for opfølgning på integrationsplanen.

I det omfang udlændingen ønsker, at der fortsat skal følges op på integrationsplanen f.eks. i forhold til at få støtte til et aktivt medborgerskab, eller fordi der er hensyn at tage til øvrige familiemedlemmer, vil kommunen således fortsat være forpligtet til at følge op herpå.

Der henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen inden 1 måned efter at have overtaget integrationsansvaret for en udlænding omfattet af et integrationsprogram indgå en integrationskontrakt. Integrationskontrakten skal underskrives af udlændingen og kommunalbestyrelsen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Som en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14, hvorefter integrationskontrakten afskaffes, foreslås det derfor, at kravet om, at udlændingen skal underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab samtidig med integrationskontrakten ændres til, at kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at underskrive erklæringen samtidig med tilbuddet om en integrationsplan, som skal gives snarest muligt og inden for de første 3 måneder i kommunen, jf. § 15 a, stk. 1. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 15 e.

Udlændingens underskrivelse af erklæringen har betydning for muligheden for senere at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er det således normalt en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen forinden har underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det har derimod ikke retlig betydning, om udlændingen underskriver erklæringen i forbindelse med indgåelse af integrationskontrakten eller først på et senere tidspunkt. I forhold til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er det dog som hidtil en betingelse, at erklæringen er underskrevet senest på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Den foreslåede ændring af tidspunktet for underskrivelse af erklæringen har således ikke nogen retlig betydning.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsen overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning, dog ændres henvisningen til stk. 9, som en konsekvens af et nyt stk. 3.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 16, stk. 2, omfatter integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der modtager kontanthjælp, danskuddannelse og tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.

Det foreslås, at indholdet af integrationsprogrammet for kontanthjælpsmodtagere udvides med kompetenceafklaring, jf. forslaget til § 16 a, stk. 5, nr. 2.

Til nr. 8

Det foreslås i § 16, stk. 3, at integrationsprogrammet for de flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der med lovforslaget skal modtage uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal omfatte uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 16 a, stk. 3, kompetenceafklaring, jf. forslaget til § 16 a, stk. 5, nr. 2, danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 16, stk. 3, der bliver til stk. 4, omfatter integrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end kontanthjælpsmodtagere, danskuddannelse, jf. § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

Det foreslås, som en konsekvens af forslaget til § 16, stk. 3, at der tilføjes uddannelseshjælpsmodtagere, således at integrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere omfatter danskuddannelse, jf. § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 16, stk. 4, der bliver stk. 5, har udlændinge, der får tilbudt et integrationsprogram, pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen

Det foreslås i § 16, stk. 4, der bliver stk. 5, at bestemmelsen om, at omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, udgår. Forslaget er en konsekvens af, at integrationskontrakten efter lovforslaget afløses af »Min Plan«, jf. kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, skal integrationsprogrammet påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Det foreslås i § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, at omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer aftales eller fastlægges mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, og skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Jobnet. Reglerne om »Min Plan« for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder med forslaget tilsvarende anvendelse for udlændinge med et integrationsprogram, dog således at tilbud, der indgår i »Min Plan«, er tilbud efter integrationslovens § 23.

Til nr. 12

Til § 16 a

Den gældende § 16 a i integrationsloven omhandler reglerne om uddannelsespålæg til unge under integrationsprogrammet, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efter disse regler gives der kun uddannelsespålæg, når kommunalbestyrelsen har vurderet, at en ung udlænding under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen kan modtage SU, elevløn eller lignende Udlændingen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som personen optages på. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse, hvilket kan ske uden samtykke fra den unge.

Det foreslås, at denne hidtidige bestemmelse om uddannelsespålæg ophæves og erstattes af de regler, der gælder for uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats, således at disse regler også kommer til at gælde for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet.

Forslaget medfører, at der vil gælde ens regler for uddannelsespålæg under den generelle beskæftigelsesindsats og under integrationsprogrammet. Der henvises til forslaget til ny bestemmelse i § 16 a, stk. 3, i integrationsloven om uddannelsespålæg og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i integrationsloven er forløbet i integrationsprogrammet beskrevet flere forskellige steder i loven. Det fremgår således af den gældende § 16, stk. 5, at integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen og af § 19, stk. 1, at der inden for samme periode skal være udarbejdet en integrationskontrakt, og udlændingen skal have underskrevet en erklæring om aktivt medborgerskab. Det fremgår videre af den gældende bestemmelse i § 21, at kommunalbestyrelsen også inden for 1 måned skal have henvist udlændingen til danskuddannelse. Det fremgår videre af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, at kommunalbestyrelsen løbende efter behov skal følge op på integrationskontrakten, hvilket som hovedregel skal ske mindst hver tredje måned. Der er ikke efter de gældende regler krav om, hvornår udlændingen senest skal have påbegyndt tilbud, herunder virksomhedsrettede tilbud.

Det foreslås, at der i §§ 16 a og 16 b indføres bestemmelser, som fastlægger forløbet i integrationsprogrammet, jf. nedenfor. Forslaget medfører, at der indføres nye krav til indholdet af forløbet, og at reglerne herom vil fremgå mere samlet i integrationsloven.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal deltage i et individuelt kontaktforløb. De foreslåede regler om kontaktforløbet fremgår af forslaget til nyaffattelsen af § 20. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen inden for den første uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, skal afholde den første samtale med udlændingen. Hvis udlændingen på dette tidspunkt ikke har taget ophold i kommunen, foreslås samtalen afholdt senest 1 uge efter, at udlændingen har taget ophold i kommunen. Forslaget medfører, at der sker en fremrykning af tidspunktet for, hvornår jobcenteret skal afholde den første samtale med udlændingen, idet der ikke i dag gælder regler om, at den første samtale skal finde sted inden for en uge.

Det foreslås i stk. 3, at udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som søger uddannelseshjælp, skal have et uddannelsespålæg efter de regler, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere i den generelle beskæftigelsesindsats, dog således, at de tilbud, der skal gives i forbindelse hermed, gives efter integrationsloven.

Reglerne om uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af regler fastsat i medfør heraf i § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge disse regler gælder følgende:

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge personen at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt vil kunne påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristen herfor fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For aktivitetsparate unge med store udfordringer vil fristen typisk være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter og tilbud, som gør personen i stand til at komme med forslag til uddannelser. De tilbud, der med forslaget skal gives for uddannelseshjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, er de tilbud, der fremgår af integrationslovens § 23. Angående aktiviteter og tilbud i forbindelse med et uddannelsespålæg henvises til pkt. 2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, og personen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, som personen optages på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende, f.eks. i form af praktikløn eller skoleydelse. I den forbindelse bemærkes det, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge er berettiget til at modtage SU, jf. § 9 stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser pågældende har fået af jobcenteret, evt. test og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke fra personen. Jobcenteret fortsætter indsatsen helt frem til uddannelsens start.

Det vurderes, at kommunernes underretning af uddannelsesinstitutionerne kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, da underretningens formål er at yde den unge ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges forbliven i uddannelsessystemet.

Der vil efter omstændighederne blive videregivet oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 6-8. Det er vurderingen, jf. nedenfor, at behandlingen kan ske inden for persondatalovens rammer.

Behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 6 kan i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, blandt andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Da jobcentret henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved lov har fået pålagt at videregive oplysninger, vurderes det, at videregivelse af oplysninger omfattet af persondatalovens § 6 kan ske efter denne bestemmelse.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Det vurderes, at der kan blive tale om videregivelse af oplysninger om helbredsmæssige forhold fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen. Det gælder f.eks. i forhold til testresultater eller andet, der kan indikere dysleksi (ordblindhed eller læse- og skriveproblemer), eller aktiveringstilbud med sundhedsfremmende elementer. Behandling af oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, kan i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Behandlingen kan efter denne bestemmelse ske i den dataansvarliges, den registreredes eller i tredjemands interesse. Bestemmelsen omfatter bl.a. offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Da jobcentret henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved lov har fået pålagt at videregive oplysninger og da videregivelsen er nødvendig for at jobcentret kan træffe afgørelser, vurderes det, at uddannelsesinstitutionens videregivelse af oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 kan ske efter denne bestemmelse. Jobcentrets videregivelse af oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, til uddannelsesinstitutionen vil skulle ske efter persondatalovens § 8, stk. 3, da jobcentret varetager opgaver på det sociale område.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der for den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i persondatalovens § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter praksis kan oplysninger om langvarig ledighed være en indikation på væsentlige sociale problemer. Antallet og varigheden af de aktiviteter, der videregives fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen, kan efter omstændighederne indikere langvarig ledighed.

Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område. For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gældende regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Efter § 1 i den nævnte lov omfatter den bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven. Det vurderes derfor, at jobcentrenes underretning af uddannelsesinstitutionerne via det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ske i overensstemmelse med de gældende regler.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Den gældende fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan videregive oplysningerne.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. Fravigelse af denne bestemmelse vurderes derfor ikke at være i strid med direktivet.

For så vidt angår de administrativt fastsatte regler om uddannelsespålægget kan henvises til § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler om, hvilke oplysninger uddannelsespålægget skal indeholde, digitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne tilbud.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen inden for den første måned skal henvise udlændingen til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, svarende til de gældende regler herom.

Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter at have overtaget ansvaret for de flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp skal sørge for følgende:

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 1, skal der inden for disse første tre måneder være afholdt mindst tre samtaler med udlændingen.

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 2, skal der gennemføres en generel kompetenceafklaring. I forbindelse med kompetencevurderingen skal der efter behov tilbydes udlændingen en formel vurdering af uddannelseskvalifikationer med henblik på at vurdere uddannelsens niveau i det danske uddannelsessystem, eller en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet, forudsat at personen opfylder betingelserne for denne vurdering. Tilbud om formel vurdering af uddannelseskvalifikationer sker i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. § 7, stk. 2, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Realkompetencevurderingen eller vurderingen af uddannelseskvalifikationerne forudsættes at ske så hurtigt som muligt.

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 3, skal udlændingen tillige inden for de første 3 måneder have tilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats eller arbejde med løntilskud. Tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt, dog således at der jf. forslaget til § 16 c maksimalt må være 4 ugers pause mellem hvert tilbud.

Der vil stadig være mulighed for at deltage i vejledning og opkvalificering efter § 23 a i integrationsloven, hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet. Herunder vil der f.eks. stadig være mulighed for at tilbyde en indsats på en højskole, som et vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvilket vil kunne ske enten i de perioder, hvor personen ikke deltager i virksomhedsrettede tilbud, eller i kombination med et virksomhedsrettet tilbud. Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med Kulturministeriet udarbejde en vejledning om disse tilbud.

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 4, skal en aktivitetsparat udlænding, som ikke er i stand til at deltage i tilbuddene efter stk. 5, nr. 3, de første 3 måneder deltage i et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som skal gøre personen i stand til efterfølgende at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. I det omfang udlændingen er i stand til det, skal pågældende derefter senest 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen, deltage i tilbud efter stk. 5, nr. 3.

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 5, skal der være indgået aftale med udlændingen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, der understøtter opfyldelsen af målene.

Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 6, skal der senest efter 3 uger være udarbejdet cv efter reglerne herfor, jf. forslaget til nyaffattelse af § 26 a, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 6, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at indgå aftale med en flygtning om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, som skal indgå i »Min Plan« på Jobnet, når Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10, selvom kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2. Dette svarer til den hidtidige bestemmelse i § 19, stk. 2, hvorefter der er mulighed for at indgå integrationskontrakten før det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, har overtaget ansvaret. At aftalen om »Min Plan« indgås inden tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret, har ikke betydning for længden af integrationsprogrammet.

Det foreslås i stk. 7, at udlændinge, der modtager uddannelseshjælp, ved udgangen af de første tre måneder skal visiteres som henholdsvis uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Det foreslås, at bestemmelserne om, hvornår man er henholdsvis uddannelsesparat og aktivitetsparat, følger de gældende bestemmelser herom i den generelle beskæftigelsesindsats.

Ifølge de gældende bestemmelser herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er en kontanthjælpsmodtager jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes i stand hertil. En uddannelseshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre den på ordinære vilkår. En uddannelseshjælpsmodtager er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre den på ordinære vilkår. Vurderes en uddannelseshjælpsmodtager ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse på ordinære vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Det foreslås i stk. 8, at kommunalbestyrelsen for udlændinge, der på grund af manglende sproglige forudsætninger er undtaget fra kravene om ugentligt at tjekke jobforslag på Jobnet og registrere deres jobsøgning i en joblog på »Min side«, skal sørge for, at disse hurtigst muligt bringes i stand til at opfylde disse krav. Forslaget medfører, at kommunen skal være opmærksom på disse personers sproglige fremskridt, således at det så tidligt som muligt kan kræves, at de tjekker jobforslag på Jobnet og registrere jobsøgning i jobloggen på »Min side«.

Det foreslås i stk. 9, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge, herunder regler om visitation. Bestemmelsen om, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge, fremgår i forvejen i de gældende regler af § 20 c i integrationsloven, men det foreslås at den flyttes til den foreslåede § 16 a, stk. 9, da visitationsbestemmelserne fremgår af § 16 a. Bestemmelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere regler om visitationen, herunder hvornår man er henholdsvis jobparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat, og hvornår visitationen skal være foretaget, svarende til reglerne i den generelle beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for kompetencevurderingen, herunder for tidspunkter for hvornår den generelle kompetencevurdering, realkompetencevurderingen og vurderingen af medbragte uddannelseskvalifikationer skal være foretaget.

Til § 16 b

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen et år efter at have overtaget ansvaret for en udlænding skal sørge for at, udlændingen deltager i et op til toårigt styrket forløb under integrationsprogrammet.

Det foreslås i stk. 2, at jobparate udlændinge skal deltage i en kontinuerlig styrket virksomhedsrettet indsats med en personlig jobformidler, som hjælper i alle led af jobsøgningen, og hvor indsatsen kombineres med tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og med danskuddannelse.

Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesparate udlændinge skal deltage i en kontinuerlig styrket uddannelsesrettet indsats med en personlig uddannelsesformidler, som hjælper med alle relevante led af uddannelsespålægget, og hvor indsatsen kombineres med tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og med danskuddannelse.

Det foreslås i stk. 4, at en aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager ved starten af det styrkede forløb skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at der i det op til toårige styrkede forløb gives en tværfaglig indsats, som kan fremme den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Målet er, at den enkelte udlænding i videst muligt omfang opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved sagens forelæggelse for rehabiliteringsteamet skal det fremgå af sagen, at der er tale om en sag om en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat, således at rehabiliteringsteamet ved, at der alene skal afgives indstilling om den tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.

I stk. 5 foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes efter reglerne i § 30 a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 19 a stk. 4 og 5, for en udlænding, der skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Den forberedende del skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, medmindre sagen allerede er lægeligt belyst. Hvis der allerede er udarbejdet en integrationsplan i medfør af § 15 a i integrationsloven, kan der med udlændingens samtykke tages udgangspunkt i de relevante oplysninger om den pågældende, som fremgår heraf. Det kan være oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold, men også oplysninger om sociale og sundhedsmæssige forhold, som er relevante for udlændingens muligheder for at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Det bemærkes, at integrationsplanens oplysninger om familiemedlemmer ikke kan videregives uden de pågældendes samtykke. For så vidt angår helbredsmæssige oplysninger kan der med udlændingens samtykke tages udgangspunkt i en foreliggende helbredsmæssig vurdering gennemført i medfør af § 15 d i integrationsloven. Sagen kan forelægges for rehabiliteringsteamet med de allerede indhentede lægelige oplysninger, hvis sagen dermed vurderes at være tilstrækkeligt belyst.

Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.

Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.

Det vil kun være oplysninger, der er nødvendige, som de forskellige myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige oplysninger over internettet.

§ 8, stk. 3, i persondataloven er - for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Denne fravigelse opretholdes uændret med dette lovforslag.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.

De gældende regler om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del findes i bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 6, at udlændingen i det toårige styrkede forløb får en tværfaglig indsats. Denne indsats kan bestå i beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 i form af i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Herudover kan indsatsen bestå i mentor efter § 23 d og af danskuddannelse efter § 21. Endvidere kan den tværfaglige indsats bestå af tilbud efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven.

Den tværfaglige indsats kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre udlændingens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at udlændingen efterfølgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at alle relevante indsatser kan indgå i den tværfaglige indsats, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge eller lignende, fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det kan for eksempel være relevant i starten af det styrkede forløb for en udlænding med så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen at deltage i andre tilbud. Ved at inddrage fritidsaktiviteter m.v. kan der i starten af det styrkede forløb stilles realistiske delmål, som personen har mulighed for at nå. Det kan således være en mulighed for at få udlændingen i gang med det styrkede forløb, understøtte udlændingens motivation til at fortsætte forløbet, opdage og udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 16 c

Af de gældende regler i integrationsloven fremgår det ikke, at tilbud generelt skal gives med udgangspunkt i udlændingens kompetencer samt beskæftigelses- eller uddannelsesmål, ligesom det ikke fremgår hvor lang tid, der maksimalt må være imellem tilbuddene. Af de gældende regler i § 17 fremgår det, at integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud, skal have en varighed på gennemsnitligt 37 timer ugentlig inkl. forberedelse. Der er ikke i de gældende regler et krav om, hvor mange ugentlige timer et virksomhedsrettede tilbud skal vare.

Det foreslås i stk. 1, at tilbud til udlændinge under integrationsprogrammet skal gives med udgangspunkt i udlændingens kompetencer samt beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål, afhængigt af om udlændingen er kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager. Det foreslås videre, at der må maksimalt være 4 ugers pause mellem hvert tilbud, og at danskuddannelse samt mentorstøtte skal tilrettelægges således, at det ikke hindrer udlændingens deltagelse i tilbuddene eller i ordinær beskæftigelse.

Forslaget medfører, at det tydeliggøres, hvad der skal være udgangspunktet for de tilbud, der gives, og at tilbud gives kontinuert med maksimalt 4 ugers pause imellem. Forslaget medfører videre, at danskuddannelse og mentorstøtte vil blive tilrettelagt således, at det ikke hindrer deltagelse i tilbuddene eller i udlændingens eventuelle deltagelse i ordinær beskæftigelse

Det foreslås i stk. 2, at virksomhedsrettede tilbud til udlændinge, der er visiteret som jobparate kontanthjælpsmodtagere, mindst skal have en varighed på 10 timer ugentligt. Sigtet hermed er at understøtte, at den samlede indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat skal modsvare en almindelig arbejdsuge. Et minimumskrav på 10 timers virksomhedsrettet indsats giver samtidig fleksibilitet til at tilrettelægge en samlet indsats med både danskuddannelse, virksomhedsindsats og eventuelle relevante kurser med udgangspunkt i den enkelte og den virksomhed, som den enkelte f.eks. er i praktik hos.

Til § 16 d

I de gældende regler i integrationsloven er der ikke bestemmelser om, at aktivitetsparate udlændinge har ret til en koordinerende sagsbehandler.

Det foreslås, at aktivitetsparate udlændinge får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Udlændingen skal tilbydes den koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes at være aktivitetsparat. Udlændingen kan således undlade at tage imod tilbud om en koordinerende sagsbehandler. Forslaget medfører en harmonisering med reglerne om ret til koordinerende sagsbehandlere for aktivitetsparate i den generelle beskæftigelsesindsats.

Til § 16 e

De gældende regler indeholder ikke bestemmelser om den sagsbehandler, der skal behandle en udlændings sag.

Det foreslås i stk. 1, at en udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbehandler.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at den koordinerende sagsbehandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med udlændingen. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Herudover skal den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med udlændingen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at den koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændingens aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Der henvises til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Ifølge den gældende § 17 i integrationsloven skal integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud efter integrationsloven, have et omfang, der gennemsnitligt svarer til mindst 37 timer pr. uge evt. inklusive forberedelsestid.

Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, idet udlændingene fremover med forslaget til indholdet af et nyt integrationsprogram skal have en kontinuerlig indsats, der igangsættes så tidligt som muligt, og som starter allerede med en første samtale en uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. forslaget til § 16 a.

Til nr. 14

Til § 19

Ifølge gældende regler i § 19, stk. 1, i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen og udlændingen i samarbejde indgå og underskrive en integrationskontrakt senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for personen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, som udformes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Hvis der foreligger særlige forhold, skal integrationskontrakten og erklæringen om aktivt medborgerskab ikke underskrives.

For flygtninge kan integrationskontrakten ifølge den gældende § 19, stk. 2, indgås allerede fra det tidspunkt, hvor personen er visiteret til kommunen, selvom kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for personen, sådan at integrationsprogrammet kan påbegyndes, så snart kommunen overtager ansvaret.

Kontrakten indgås ifølge den gældende § 19, stk. 3, på baggrund af en samlet vurdering af personens situation og behov - herunder individuelle færdigheder og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov - med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordinær beskæftigelse ikke er realistisk, tilrettelægges kontrakten med henblik på, at personen forbedrer mulighederne for senere arbejdsmarkedstilknytning.

Kontrakten beskriver ifølge den gældende § 19, stk. 4, personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægger indholdet af aktiviteter og tilbud samt uddannelsespålæg og af forholdet mellem dette og danskuddannelse.

Kontrakten indeholder ifølge den gældende § 19, stk. 5, ligeledes en beskrivelse af de sanktioner, der gives, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser arbejde eller afviser aktiviteterne i kontrakten.

Ifølge den gældende § 19, stk. 6 fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning. Dette er sket i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Ifølge den gældende § 19, stk. 7 fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten, hvis der ikke kan opnås enighed med udlændingen om indholdet.

Ifølge den gældende § 19, stk. 8 gælder kontrakten, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, dog omfatter kontrakten ikke tilbud eller pålæg efter udløbet af introduktionsperioden. Hvis personen fortsat modtager hjælp til forsørgelse efter udløbet af kontrakten, omfattes personen af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at integrationskontrakten skal suppleres med tilbud og sanktioner, m.v., som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at integrationskontrakten afskaffes, og at det, der aftales om integrationsprogrammets beskæftigelses- eller uddannelsesmål, aktiviteter, tilbud og uddannelsespålæg, fremover i stedet skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Jobnet, jf. reglerne herom i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kan der ikke opnås enighed om en aftale, skal kommunalbestyrelsen som i dag kunne fastsætte indholdet. »Min Plan« skal ligesom integrationskontrakten gælde, indtil personen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden kan udlændingens »Min Plan« ikke omfatte tilbud eller uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Da »Min Plan« i forvejen beskriver de sanktioner, der gælder, såfremt udlændingen ikke overholder det aftalte, videreføres bestemmelsen i den gældende stk. 5 om sanktioner ikke i forslaget.

Beskæftigelsesministeren skal efter forslaget på samme måde, som tilfældet er i den gældende § 19, stk. 6, kunne fastsætte nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud, herunder om indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.

Forslaget medfører således, at den eksisterende integrationskontrakt afskaffes, og at det relevante indhold fremover skal fremgå af personens »Min Plan« på Jobnet. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten personen er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats.

Til § 19 a

Det foreslås i stk. 1, at en udlænding, der har fået behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have rehabiliteringsplanens indsatsdel efter reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte udlænding tættere på arbejdsmarkedet.

I stk. 2 foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder under hele perioden med det styrkede forløb under integrationsprogrammet, dvs. i op til 2 år.

I stk. 3 foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i »Min Plan« på Jobnet.

Det foreslås i stk. 4, at reglerne i § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplanen, om procedurer for udarbejdelse af planen, og om hvordan planen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne, finder tilsvarende anvendelse.

Det indebærer, at der som i andre sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, kan fastsættes nærmere regler om indhold og udformning af rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder om oplysninger om personens

- erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde og uddannelse,

- ressourcer i forhold til familie og netværk m.v.,

- beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer og ønsker i forhold til at komme i job og uddannelse,

- helbredssituation og vurdering af helbredets betydning for job og uddannelse,

- forsørgelseshistorik og kommunens hidtidige beskæftigelsesmæssige og andre relevante indsatser for udlændingen.

Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanen i bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del om lægelig dokumentation, jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder om anvendelse af de lægelige oplysninger, der er tilvejebragt fra en gennemført helbredsmæssig vurdering, jf. integrationslovens § 15 d. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om, at den lægelige dokumentation kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig dokumentation. Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanen i bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Til § 20

Det fremgår af de gældende regler i § 20, stk. 1, at kommunalbestyrelsen løbende efter behov og mindst hver 3. måned skal følge op på integrationskontrakten, dog mindst hver 12. måned for udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, som ikke modtager kontanthjælp. For udlændinge med fravær i medfør af barselsloven skal opfølgning finde sted mindst 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.

Efter opfyldelse af målene i kontrakten skal opfølgning alene ske, hvis der opstår behov for det.

Opfølgningen sker efter de gældende regler ved individuel samtale, men kan ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, hvis det er hensigtsmæssigt, hvilket vurderes efter reglerne om mindre intensiv indsat i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Omstændigheder ved udlændingens deltagelse i danskuddannelse kan betyde, at personen skal møde personligt frem.

I det omfang opfølgningen sker digitalt, er kommunen som dataansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, ansvarlig for, at kommunikationen sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter persondataloven § 41, stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a., at der ved transmission over det åbne internet af følsomme og eller fortrolige personoplysninger, skal foretages kryptering, jf. § 14 i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen) og udmøntningen heraf i sikkerhedsvejledningen.

I det omfang en digital opfølgning sker via det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering være dataansvarlig for den del af kommunikationen, der sker via de nævnte systemer.

Efter de gældende regler i § 20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for en samtale kan være anden form for kontakt, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Efter de gældende regler i § 20, stk. 3, skal der under opfølgningen drøftes ændringer i udlændingens situation og behov, hvorvidt det aftalte er efterlevet samt udbyttet heraf, og hvorvidt der er behov for ændringer.

For kontanthjælpsmodtagere skal samtalerne efter de gældende regler i § 20, stk. 4, holdes som cv- eller jobsamtaler, og det aftales, hvordan jobsøgningen kan understøttes. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at oplysningerne i Jobnet fortsat er fyldestgørende.

Opfølgningen i kontaktforløbet skal ifølge de gældende regler i § 20, stk. 5, kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om den fortsatte berettigelse til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved manglende tilegnelse af det danske sprog skal kommunalbestyrelsen ifølge den gældende § 20, stk. 6, give udlændingen meddelelse om mulig konsekvenser.

Ved kontraktens indgåelse skal det ifølge de gældende regler i § 20, stk. 7, sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.

Det foreslås, at § 20 nyaffattes, og at de gældende bestemmelser om opfølgning på integrationskontrakten erstattes af nye bestemmelser om opfølgning på integrationsprogrammet i et individuelt kontaktforløb, hvor der skal være kontakt med samme hyppighed som efter de gældende regler. Forslaget hænger sammen med, at integrationskontrakten ifølge forslaget til § 19 afskaffes, og at det aftalte integrationsprogram fremover vil fremgå af »Min Plan« på Jobnet.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændingens integrationsprogram, herunder de aftalte beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kontaktforløbet for kontanthjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller, hvis dette ikke er muligt, med henblik på forbedring af mulighederne for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette svarer til indholdet af den gældende § 19, stk. 3. Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 2, at kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis dette ikke er muligt, at personen senere bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kontaktforløbet for de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som skal have en tværfaglig indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, gives med henblik på at udlændingen støttes i at gennemføre initiativerne i rehabiliteringsplanens indsatsdel og dermed støttes i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås i stk. 3, at opfølgningen som hidtil skal finde sted ved en individuel samtale og som hovedregel mindst hver tredje måned, indtil udlændingen har opfyldt de aftalte eller fastsatte mål. Dette vil også gælde for unge udlændinge, der visiteres som uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. I den generelle beskæftigelsesindsats er der for unge uddannelsesparate alene en regel om, at opfølgningen finder sted efter behov. Forskellen skyldes, at unge, der vurderes uddannelsesparate under integrationsprogrammet, kan have større behov end unge under den generelle beskæftigelsesindsats for en indsats, der hjælper til at bevare fokus og motivation rettet mod at komme i uddannelse.

Den foreslåede stk. 4 og 5 svarer til gældende regler i § 20, stk. 2 og 3. Ifølge forslaget til stk. 4 kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for en samtale kan være en anden form for kontakt, og ifølge forslaget til stk. 5 skal der under opfølgningen drøftes ændringer i udlændingens situation og behov, hvorvidt det aftalte er efterlevet samt udbyttet heraf, og hvorvidt der er behov for ændringer.

Det foreslås i stk. 6, at det for udlændinge, der er omfattet af et uddannelsespålæg, under de individuelle samtaler under kontaktforløbet skal sikres, at aftalen understøtter de relevante trin i uddannelsespålægget, og hvordan der sikres fremdrift i forhold til uddannelsesmålet.

De foreslåede stk. 7, 8 og 9, svarer overordnet til de gældende bestemmelser i § 20, stk. 5-7. I stk. 7 forslås det, at opfølgningen skal kunne danne grundlag for beslutningen om fortsat berettigelse til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I stk. 8 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om mulige konsekvenser, hvis udlændingen ikke tilegner sig det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme. I stk. 9 foreslås det, at det under kontaktforløbet skal sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at der skal ske opfølgning herpå.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om det individuelle kontaktforløb.

Forslaget medfører således, at da integrationskontrakten foreslås afskaffet, erstattes reglerne om opfølgning på integrationskontrakten med bestemmelser om et individuelt kontaktforløb, hvor der sker opfølgning på integrationsprogrammet.

Til nr. 15

Ifølge gældende § 20 c i integrationsloven fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge.

Det foreslås, at § 20 c ophæves, og at bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge, flyttes til stk. 9 i den foreslåede nye § 16 a, da § 16 a omhandler reglerne for visitation og tilbud. Forslaget har alene redaktionel betydning. Der henvises til bemærkningerne til § 16 a.

Til nr. 16

Efter gældende regler i § 23, stk. 1, i integrationsloven kan kommunen give udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte, og som er berettiget til kontanthjælp, tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Tilbud om virksomhedspraktik kan i den generelle indsats efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, gives i form af nytteindsats.

Beskæftigelsesministeren har på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om tilbuddenes indhold og om, at de regler, der i øvrigt som led i den generelle beskæftigelsesindsats er fastsat om erstatning ved en tilskadekomst eller ved skade, som en person, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, forvolder, også finder anvendelse for udlændinge.

Det foreslås som noget nyt, at tilbud om vejledning og opkvalificering også kan gives som et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af § 23 a, lovforslagets § 1, nr. 19-21.

Det foreslås endvidere, at tilbud om virksomhedspraktik også kan gives som nytteindsats svarende til de regler, som gælder i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af § 23 b, lovforslagets § 1, nr. 24-29.

Forslaget betyder, at udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet, som noget nyt vil kunne få tilbud bestående af et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb og af nytteindsats.

Det foreslås endvidere, at der som hidtil kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 23, stk. 2 og 3, i integrationsloven skal tilbud så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik kan også gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Tilbud skal i den generelle indsats efter § 22, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås, at tilbud til de udlændinge, som med lovforslaget bliver uddannelseshjælpsmodtagere, skal gives med henblik på, at personen påbegynder og gennemfører en egnet studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår inden for så kort tid som muligt.

Det foreslås endvidere, at tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik som hidtil kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Til nr. 18-20

Der er alene tale om forslag til sproglige ændringer. Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 21

Efter gældende regler i § 23 a, stk. 1, kan kommunen give udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og modtager kontanthjælp, tilbud om vejledning og opkvalificering.

Tilbuddet kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløb samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.

De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i forbindelse med den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at kommunen som noget nyt kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb til udlændinge, der omfattet af et integrationsprogram. Tilbuddet skal motivere og hjælpe den enkelte med at finde en plads på en virksomhed og kan bestå af følgende elementer:

- Introduktion, hvor de opgaver og arbejdsfunktioner, der er relevante i forhold til udlændingens job- eller uddannelsesmål, identificeres og hvor udlændingen introduceres til forskellige jobs, der matcher vedkommendes ønsker og kompetencer.

- Individuel matchning og etablering af kontakt til en virksomhed, hvor relevante jobområder og et konkret job eller virksomhedsplads identificeres. Endvidere udarbejdes jobaftale, og introduktionsforløbet tilrettelægges.

- Fastholdelse i starten af forløbet, hvor udlændingen deltager i introduktionsforløb - eventuel med mentor eller anden støtte.

- Forløbet afsluttes med identifikation af støttebehov i den efterfølgende periode og eventuelt af en jobaftale.

Tilbud om særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb vil efter forslagets § 1, nr. 23, som udgangspunkt kunne have en varighed på op til 3 måneder. Kommunen kan beslutte at forlænge perioden, hvis udlændingen efter en konkret vurdering har behov for en længere periode.

Til nr. 22

Efter gældende regler i § 23 a, stk. 2, i integrationsloven skal tilbud om vejledning og opkvalificering afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

I den generelle indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås, at tilbud om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere skal gives med det formål, at udlændingen opkvalificeres til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetence-givende uddannelse på almindelige vilkår.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende nye bestemmelser om ret til uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Forslaget betyder, at tilbud om vejledning og opkvalificering gives med samme formål efter integrationsprogrammet som i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 23

Efter lovforslagets § 1, nr. 16 og 21, at der skal kunne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.

Det foreslås, at tilbud om særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb, som udgangspunkt skal kunne have en varighed på op til 3 måneder. Kommunen kan beslutte at forlænge perioden, hvis udlændingen efter en konkret vurdering har behov for en længere periode. Det foreslås, at særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb ikke må kunne etableres som særligt tilrettelagte projekter med produktion og afsætning efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 24

Efter gældende regler i § 23 a, stk. 5, i integrationsloven kan en udlænding som led i integrationsprogrammet kun gennemføre et særligt opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked én gang.

Tilbud om særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked gives i henhold til § 23 a, stk. 1, nr. 4, i integrationsloven.

Det præciseres i forslaget, at en udlænding i løbet af integrationsprogrammet kun kan gennemføre ét særligt opkvalificerende forløb.

Til nr. 25

Efter gældende regler i § 23 a, stk. 6, i integrationsloven kan kommunen efter en konkret vurdering give tilbud i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.

Efter gældende regler i den generelle indsats i § 37 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kontanthjælpsmodtagere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, ikke få tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenteret kan dog fravige bestemmelsen for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller er uddannelseshjælpsmodtagere og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse. Ved afgørelsen skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det foreslås, at kommunens mulighed for, efter en konkret vurdering, at give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge ændres således, at tilbuddet kan gives til udlændinge, der ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som er fyldt 30 år eller er under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.

Kommunen skal ved afgørelsen tage udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger og vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Uddannelsen må ikke have en længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Til nr. 26

Der er alene tale om forslag til sproglige ændringer. Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 27

Efter den gældende § 23 b, stk. 1, i integrationsloven kan kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbuddet kan gives til udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.

I den generelle indsats kan uddannelseshjælpsmodtagere i henhold til § 42, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Tilbud om virksomhedspraktik kan til kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i den generelle indsats i henhold til § 42 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige gives som nytteindsats. Nytteindsats består af udførelse af arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Formålet er, at personen skal arbejde for sin ydelse. Det lokale beskæftigelsesråd kan i forhold til nytteindsats dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

Det foreslås, at en udlænding, som er omfattet af integrationsprogrammet og modtager uddannelseshjælp, skal kunne få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Det foreslås endvidere, at udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som noget nyt kan få tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats efter de regler, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 28

Efter gældende regler i den generelle indsats i § 42 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats til kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Det foreslås, at tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats i integrationsprogrammet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 23 b, stk. 4, i integrationsloven kan tilbud om virksomhedspraktik for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, vare op til 4 uger. For udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, samt for udlændinge, der har problemer ud over ledighed, kan tilbuddet vare op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres på baggrund af de nye regler om ret til uddannelseshjælp for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og på baggrund af de nye visitationsregler, hvorefter kontanthjælpsmodtagere kan være jobparate eller aktivitetsparate og uddannelseshjælpsmodtagere kan være uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende nye bestemmelser om ret til uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet og til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende visitation i henhold til § 16 a, stk. 7.

Forslaget betyder, at tilbud om virksomhedspraktik kan vare op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat udlænding og op til 13 uger for en jobparat eller uddannelsesparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Endelig kan tilbuddet vare op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.

Til nr. 30 og 31

Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 32

Efter gældende regler i den generelle indsats til kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, i henhold til § 44, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats have en varighed på op til 13 uger.

Efter den gældende § 45, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i den generelle indsats under tilbud om virksomhedspraktik den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 42 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, bortset fra nytteindsats, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at reglerne om varighed af nytteindsats, ydelse under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik og ret til selvfundet tilbud i henholdsvis den generelle indsats og under integrationsprogrammet harmoniseres.

Forslaget betyder følgende:

- Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.

- En udlænding modtager under tilbud om virksomhedspraktik den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

- En udlænding, som modtager kontanthjælp, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som pågældende selv har fundet, bortset fra nytteindsats, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 33

Efter gældende regler i § 23 b, stk. 6, i integrationsloven finder reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren administrativt fastsætter om virksomhedspraktik, tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.

Det foreslås, at denne bestemmelse også finder anvendelse for så vidt angår reglerne om nytteindsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at reglerne om bl.a. rimelighedskravet i den generelle indsats, herunder at det lokale beskæftigelsesråd efter ansøgning fra kommunen kan dispensere fra rimelighedskravet, tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Til nr. 34

Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 35

Efter gældende regler i § 23 c i integrationsloven kan udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som modtager kontanthjælp, få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, og en række af de bestemmelser, der gælder for den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, om merbeskæftigelse m.v. samt løntilskud til arbejdsgiveren. Den maksimale varighed af tilbuddet efter integrationsloven er 1 år.

Bestemmelser i den generelle indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om krav til forudgående ledighed for at kunne få ansættelse med løntilskud, om ret til selvfundet tilbud samt om rimelighedskravet finder ikke anvendelse for udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som modtager kontanthjælp.

Reglerne om rimelighedskravet er i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på bekendtgørelsesniveau udmøntet således, at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Der skal forud for etableringen foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt kravet er opfyldt.

Efter gældende regler i den generelle indsats i § 52 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har kontanthjælpsmodtagere ret til selvfundet tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt

Det foreslås som noget nyt, at der ved tilbud om ansættelse med løntilskud til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden løntilskud samt personer i virksomhedspraktik efter de regler, der gælder i den generelle indsats.

Det foreslås videre som noget nyt, at udlændinge, der modtager kontanthjælp, får ret til tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i den generelle indsats, hvis de selv har fundet tilbuddet, såfremt betingelserne i loven og regler fastsat i medfør af loven er opfyldt.

Til nr. 36

Efter gældende regler i § 23 c, stk. 3, i integrationsloven kan beskæftigelsesministeren bestemme, at de regler, som fastsættes i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. Hjemlen er udmøntet i kapitel 7 om ansættelse med løntilskud i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hjemlen er i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, udmøntet i kapitel 10 om ansættelse med løntilskud i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og indeholder bl.a. en bestemmelse om, at kravet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden løntilskud samt personer i virksomhedspraktik medfører, at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte (dog altid 1 person) og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Der skal endvidere forud for etableringen foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.

Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning.

Den eksisterende hjemmel i § 23 c, stk. 3, i integrationsloven videreføres i sin nuværende form. Den udskilles af lovtekniske årsager til et selvstændigt stykke i bestemmelsen.

Hjemlen vil bl.a. blive anvendt til at udmønte rimelighedskravet, jf. § 1, nr. 35, i overensstemmelse med udmøntningen af kravet i den generelle indsats i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 37 og 38

Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 39 og 40

Efter gældende regler i § 23 f i integrationsloven kan udlændinge af kommunen få hjælp til udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Der kan herunder være tale om udgifter til deltagelse i særlige forløb, til transport, til værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, til helt særligt undervisningsmateriale og til egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler. Udlændinge kan dog ikke få hjælp til transportudgifter under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regler i den generelle indsats i § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og som deltager i aktive tilbud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet m.v. gennemføres, og retur er mere end 24 km. Der er dog ikke ret til befordringsgodtgørelse ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Godtgørelsen udbetales kun for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag og er på 1 kr. pr. km. (2011-niveau). Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere har endvidere i den generelle indsats i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

I forhold til øvrige udgifter kan kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som i den generelle indsats i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Kommunen fastsætter selv nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1.000 kr. kan hæves til 1.500 kr. Der henvises til § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at en udlænding, der deltager i integrationsprogrammet, får ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennemføres, for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Retten til godtgørelse gælder dog i henhold til forslaget ikke ved deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Godtgørelsen udgør i henhold til forslaget 1,03 kr. pr. kilometer (2015-niveau). Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb. Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

En udlænding får dog ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forslaget til at fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om færgetransport, om udgifter til befordring ved indkvartering i forbindelse med gennemførelse af tilbud samt om transport ved deltagelse i tilbud i udlandet.

Det foreslås videre, at en udlænding, som deltager i integrationsprogrammet, efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter til befordring ved at deltage i tilbud m.v., dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km. Kommunen skal i henhold til forslaget fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen og give information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne. Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forslaget til at fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse om, at beløbet på 1.000 kr. kan hæves til 1.500 kr.

Forslaget betyder, at reglerne i integrationsprogrammet og i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i forhold til befordringsudgifter ud over 24 km harmoniseres, hvilket vil medføre regelforenkling og afbureaukratisering. Endvidere vil forslaget om faste satser medføre en mere ensartet praksis kommunerne imellem.

Til nr. 41

Efter gældende regler i § 98 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udlændinge, der modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, indgå som vikar i jobrotation.

Udlændinge er efter gældende regler ikke omfattet af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen).

Til § 23 g

Efter gældende regler i § 98 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Efter gældende regler i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal udlændingen, der ansættes som vikar, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

Med forslaget samles bestemmelserne om indsatsen over for udlændinge i integrationsloven. Bestemmelsen om jobrotation for udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats flyttes til integrationsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Det foreslås videre, at målgruppen udvides til også at omfatte uddannelseshjælpsmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4 vedrørende ret til uddannelseshjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Udlændinge, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, vil således efter forslaget kunne ansættes som vikar i jobrotation, hvis de modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp og har været omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

Til § 23 h

Efter gældende regleri §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der ikke ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Det foreslås, at der kan ydes tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne udlændinge (voksenlærlinge), der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Med forslaget harmoniseres reglerne om tilskud til voksenlærlinge for udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og kontanthjælpsmodtagere omfattet af den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilskud ydes efter de regler, der gælder for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og beskæftigede.

Efter forslaget vil der således kunne ydes tilskud, hvis uddannelsesaftalen indgås med en udlænding, der modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, hvis udlændingen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og

1) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis den pågældende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

2) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis den pågældende har en uddannelse som nævnt i nr. 1.

Uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal have været ledige i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Udlændingen kan i forhold til kravet om forudgående ledighed medregne perioder i integrationsprogrammet med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller som ledig selvforsørgende. Endvidere kan perioder med andre ydelser medregnes efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For ovennævnte gruppe udgør tilskuddet 40 kr. pr. time.

I henhold til forslaget vil en uddannelsesaftale kunne indgås med beskæftigede og ledige, som ikke opfylder ledighedskravet, hvis udlændingen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Tilskuddet udgør for denne gruppe 30 kr. pr. time.

Til nr. 42

Efter den gældende § 24 c, stk. 5, i integrationsloven om introduktionsforløb for indvandrere finder § 17 i integrationsloven om tilsvarende anvendelse. § 17 i integrationsloven fastsætter, at integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af lovens § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse.

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 13, at integrationslovens § 17 ophæves, og som konsekvens heraf foreslås det, at § 24 c, stk. 5, ophæves.

Til nr. 43

Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal en udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, ved første henvendelse om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen har pligt til at sikre, at det sker.

Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

De regler, som beskæftigelsesministeren i den generelle indsats fastsætter om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som arbejdssøgende, finder også anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende. Det betyder bl.a., at kontanthjælpsmodtagere løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog på »Min side« på Jobnet.

Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en frist inden for de 3 uger for, hvornår oplysningerne skal være lagt i Jobnet. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Jobcenteret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at finde et arbejde, og udlændingen kan pålægges at søge relevante ledige jobs.

Efter gældende regler i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge cv-oplysningerne i Jobnet.

Det er endvidere ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om implementering af kontanthjælpsreformen bestemt, at kravet om afgivelse af oplysninger til brug for cv og indlægning i Jobnet også omfatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.

Det er ved bekendtgørelse fastsat, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, skal gøre cv'et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 26 a i integrationsloven justeres i overensstemmelse med ændringerne af visitationsbestemmelserne i den generelle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Kontanthjælpsmodtagere er efter implementeringen af reformen jobparate eller aktivitetsparate og uddannelseshjælpsmodtagere uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Det foreslås videre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med den første samtale med kommunen, og kommunen har pligt til at sikre dette. Det foreslås, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Som hidtil vil de regler, som er fastsat i den generelle beskæftigelsesindsats om tilmelding, jobsøgning, joblog m.v. også finde anvendelse for udlændingen. Det foreslås, at kommunen på baggrund af en vurdering af udlændingens sproglige forudsætninger kan træffe afgørelse om at undtage udlændingen fra kravet om at skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet og fra kravet om registrering i joblog, hvis udlændingens sproglige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde kravene.

Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at en jobparat kontanthjælpsmodtager og en uddannelses-hjælpsmodtager, som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, alene skal gøre cv'et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet, såfremt udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet.

Det foreslås, at udlændinge, som har ansøgt om eller modtager kontanthjælp samt udlændinge, som har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding skal indlægge de ovenfor nævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp indlægge disse oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.

Kommunen skal, såfremt den på baggrund af udlændingens sproglige og andre forudsætninger beslutter, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin jobsøgning, ved medbetjening eller lignende bistå udlændingen med at lægge cv-oplysninger på Jobnet.

Det foreslås videre, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af individuelle samtaler i kontaktforløbet skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende.

For så vidt angår tidspunktet for, hvornår reglen om cv på Jobnet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal træde i kraft, kan henvises til lovforlagets § 8, stk. 2, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet. Dette svarer til, at beskæftigelsesministeren også i den generelle beskæftigelsesindsats har bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for cv på Jobnet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Tidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.

Til nr. 44

Efter den gældende § 27 a, stk. 1, i integrationsloven skal kommunalbestyrelsen igangsætte et systematisk henvisningsforløb, hvis en udlænding, der modtager kontanthjælp, og som ikke har problemer ud over ledighed, henvises til et job af over 5 dages varighed og ikke får jobbet.

Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne i den generelle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen, således at målgruppen er jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 45

Der er tale om en redaktionel ændring i § 27 b, nr. 3, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt. i integrationsloven som følge af, at integrationskontrakten ifølge forslaget afskaffes og indholdet heraf skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Til nr. 46

Efter gældende regler kan den kommune, hvortil en udlænding flytter, og som ikke har godkendt at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, bestemme, at kontanthjælpen nedsættes eller ophører. Flytter udlændingen tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler denne kommune efter ansøgning fuld kontanthjælp fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt.

Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse med ændringerne i den generelle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen, således at den også omfatter uddannelseshjælpsmodtagere.

Til nr. 47

Der er alene tale om en præcisering i § 45, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven af, at det anførte grundtilskud ydes månedligt. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 48

Der er tale om konsekvensændringer i § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk. 2, 1. pkt. i integrationsloven som følge af de foreslåede ændringer til § 16.

Til nr. 49

Der er tale om konsekvensændringer i § 45, stk. 4, 1. pkt. i integrationsloven, som følge af de foreslåede ændringer til § 16.

Til nr. 50

Efter den gældende § 45, stk. 7, i integrationsloven har kommunerne mulighed for at opnå et resultattilskud for hver af de nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, som deltager i et integrationsprogram, og som har en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage alle tre resultattilskud - beskæftigelse, uddannelse og danskprøve for den samme udlænding, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås, at der gennemføres en målretning af resultattilskuddet, hvorefter resultattilskuddet for job og ordinær uddannelse forhøjes med 100 pct. i de to første år og fastholdes uændret i det tredje år, og at resultattilskuddet for danskuddannelse halveres. Kriterierne for at opnå tilskuddene bevares uændrede og det er således fortsat bl.a. en betingelse, at udlændingen fortsætter i henholdsvis den ordinære beskæftigelse eller i uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Ændringen har virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet er overgået til kommunes ansvar for integrationsindsatsen efter lovens § 15 a, og for alle, der efterfølgende overgår til kommunens ansvar. Såfremt udlændingen inden lovens ikrafttræden har gennemført en sammenhængende periode på mindst 6 måneder med enten ordinær beskæftigelse eller i et uddannelsesforløb, finder de inden lovens ikrafttræden gældende regler anvendelse.

Der henvises til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 51 og 52

Der er tale om konsekvensændringer i § 48, stk. 1, i integrationsloven som følge af ændringen af § 45, stk. 7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50.

Til nr. 53

Der er tale om en redaktionel ændring i § 50, stk. 6, i integrationsloven som følge af, at integrationskontrakten ifølge forslaget afskaffes og indholdet heraf skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Der henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 54

I de tilfælde, hvor en udlænding inden introduktionsperiodens udløb flytter til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen efter § 51 b, stk. 2, i integrationsloven bl.a. videregive en kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. den gældende § 19, stk. 1, 3. pkt., i integrationsloven, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 14, om at afskaffe integrationskontrakten, at indsætte § 15 e i integrationsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at underskrive erklæringen samtidig med tilbuddet om en integrationsplan.

Som konsekvens af den foreslåede § 15 e i integrationsloven foreslås det, at § 51 b, stk. 2, i integrationsloven ændres således, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal sende kopi af en underskreven erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 15 e, til tilflytningskommunen.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler er alle personer, der modtager uddannelseshjælp, målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og får dermed en indsats efter reglerne i denne lov.

Da uddannelseshjælpsmodtagere med dette lovforslag foreslås indført som målgruppe i integrationsloven, foreslås det præciseret, at uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet i integrationsloven, ikke er målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af de foreslåede ændringer til § 16, jf. forslagets § 1, nr. 6-11.

Til nr. 4

Efter gældende regler i kapitel 9 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal integrationskontrakten for udlændinge, som skal have en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, suppleres med oplysninger om tilbud og sanktioner, m.v., som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Da reglerne om integrationskontrakten med dette lovforslag foreslås ophævet og afløst af personens »Min Plan« på Jobnet, bliver kapitel 9 a overflødigt, hvorfor det foreslås ophævet.

Til nr. 5-7

Efter gældende regler i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udlændinge, der modtager kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Det foreslås, at bestemmelserne om jobrotation for udlændinge under integrationsprogrammet flyttes til integrationsloven, og at den tilsvarende bestemmelse ophæves i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslaget til § 23 g i integrationsloven, som affattet ved § 1, nr. 41.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler efter § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det foreslås, at den koordinerende sagsbehandler, som med lovforslaget foreslås indført for udlændinge, som er visiteret som aktivitetsparate, ligeledes kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Forslaget indebærer ikke, at en koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at udlændingen følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.

Den koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have det nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal kommunens rehabiliteringsteam afgive indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sager, der vedrører udlændinge, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven. Forslaget indebærer, at rehabiliteringsteamet i disse sager på tilsvarende vis skal afgive indstilling om den tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.

Til nr. 3 og 4

Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så udlændingen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet, som afgiver indstilling om den tværfaglige indsats i sygedagpengesager, ligeledes skal afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på den tværfaglige indsats under sygedagpengeforløbet tilrettelægges. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt personen skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension. I sager om det første jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager skal rehabiliteringsteamet dog ikke drøfte og afgive indstilling om, hvilken beskæftigelsesordning personen skal være omfattet af.

Rehabiliteringsteamet skal endvidere efter gældende regler drøfte og afgive indstilling om, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der under ressource-, jobafklarings-, og sygedagpengeforløbet er nødvendige for, at den enkelte person opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Efter gældende lovgivning træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet igen, inden der træffes afgørelse.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i integrationssager på tilsvarende vis som i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager skal drøfte og afgive indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, for at en person, som er visiteret som aktivitetsparat, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt om hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- eller beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Rehabiliteringsteamet skal således heller ikke i integrationssager afgive indstilling om, hvilken beskæftigelsesordning personen skal være omfattet af.

Det foreslås endvidere, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Herudover kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om, at rehabiliteringsteamet indstilling kan indeholde teamets vurdering af hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren, hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, og teamets vurdering af tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under forløbet. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Til nr. 7

Efter gældende regler kan kommunen i behandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og kan alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Det foreslås, at kommunen i sagsbehandlingen i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven, ligeledes alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Til nr. 8

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold. Herudover kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen, i sager om personer, som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.

Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse også i forhold til integrationssager kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1555 af 23. december 2014 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 8 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen, når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, og når en person er aktivitetsparat, behandle sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at § 20 c ophæves og, at bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge, flyttes til stk. 9 i den foreslåede nye § 16 a.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at henvisningen i § 8, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik til integrationslovens § 20 c ændres til den foreslåede § 16 a, stk. 9, i integrationsloven.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal en jobparat udlænding i integrationsprogrammet efter integrationsloven ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Efter gældende ret modtager udlændinge i integrationsprogrammet kontanthjælp, uanset alder og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en henvisning til integrationsloven, således at en åbenlyst uddannelsesparat udlænding, der er omfattet af integrationsprogrammet, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Til nr. 3 og 4

Efter gældende ret kan kommunen fortsat udbetale uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra det tidspunkt hvor personen er påbegyndt uddannelsen, og indtil der kan udbetales uddannelsesstøtte efter SU-loven. Det samme gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Efter gældende ret modtager udlændinge i integrationsprogrammet efter integrationsloven kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en henvisning til uddannelsespålæg efter integrationsloven, således at en udlænding i integrationsprogrammet kan få uddannelseshjælp fra det tidspunkt, hvor udlændingen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrationsloven, og indtil der udbetales uddannelsesstøtte efter SU-loven.

Som konsekvens af dette forslag foreslås bestemmelsen om, at det tilsvarende gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg efter integrationsloven, ophævet, idet der ikke længere vil være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der vil kunne modtage kontanthjælp.

Til nr. 5

Den gældende regel i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik om, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren ikke er forpligtet til at tage imod tilbud i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven, ændres ikke.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 16, stk. 4, i integrationsloven til § 16, stk. 5. Som en konsekvens heraf forslås det, at henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik justeres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 6

Efter gældende ret er personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven undtaget fra den almindelige betingelse i § 13, stk. 5, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter ansøgere om kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest for at kunne modtage kontanthjælp. Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. integrationslovens §§ 16 og 21.

Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere, at der i § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en undtagelse for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, således at disse personer ikke skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest som en betingelse for at modtage uddannelseshjælp.

Til nr. 7 og 8

Efter den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage uddannelseshjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der er en del af uddannelsespålægget efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a.

Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 13, stk. 6, 1. pkt., indsættes en henvisning til integrationslovens § 16 a, således at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personer, der har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven, medvirker ved de beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der er en del af uddannelsespålægget.

Dette medfører, at bestemmelsen i § 13, stk. 6, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik om, at tilsvarende gælder for personer, der modtager kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg efter integrationsloven, foreslås ophævet, idet der ikke længere vil være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der vil kunne modtage kontanthjælp.

Til nr. 9

Efter den gældende § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan som udgangspunkt tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.

Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, således at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i eller har tilkendegivet ønske om tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, får ret til aktivitetstillæg.

Hvis en aktivitetsparat ung under 30 år efter en periode med aktiv indsats i stedet skønnes at være uddannelsesparat - dvs. med den rette indsats at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne på ordinære vilkår, da skal pågældende som udgangspunkt revisiteres til målgruppen af uddannelsesparate. Konsekvensen vil i givet fald være, at pågældende ikke længere kan modtager aktivitetstillægget, og fremover vil uddannelseshjælpen være på niveau med den SU, som den unge vil kunne modtage i SU-systemet.

Til nr. 10

Som gældende hovedregel i § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan der tidligst ydes aktivitetstillæg til en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter 3 måneder, jf. bemærkningerne ovenfor til § 4, nr. 9.

Efter den gældende regel i § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, har en uddannelseshjælpsmodtager i helt særlige tilfælde, hvor personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Det er kun i helt særlige tilfælde, at jobcentret ved første samtale inden for en uge, kan visitere en ung som aktivitetsparat. Umiddelbart aktivitetsparate er unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, fordi de har særligt komplekse problemstillinger af social eller helbredsmæssig karakter, der gør, at de ikke forventes at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for ca. et år.

Netop, fordi der er tale om unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, er forventningen, at de unge ikke skal revisiteres til uddannelsesparate inden for de næste tre måneder. Er der foretaget en fejl ved visitationen, eller sker der så væsentlige uforudsete ændringer i den unges forhold, der gør, at den unge af jobcentret alligevel vurderes at være uddannelsesparat inden for 3-måneders visitationsperioden, har jobcentret mulighed for at foretage en revisitation af den unge fra aktivitetsparat til uddannelsesparat.

Med nærværende lovforslag foreslås det, at der skal være fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes en henvisning til§ 16 a, stk. 2, i integrationsloven, således at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere med særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, som kommunen har visiteret som aktivitetsparate ved den første samtale senest en uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, får ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Til nr. 11

Efter de gældende regler, der blev indført ved udmøntningen af Kontanthjælpsreformen, modtager unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Formålet med uddannelseshjælpen er - sammen med den aktive indsats, herunder uddannelsespålæg - at understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse.

Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. De aktivitetsparate får ret til aktivitetstillæg til uddannelseshjælp, når de har modtaget uddannelseshjælp i tre måneder. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.

De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med en ungesats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp med voksensats.

Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate. De aktivitetsparate får ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Også her er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.

Alle personer, der i dag skal påbegynde et integrationsprogram, når de ankommer til Danmark, modtager efter de gældende regler kontanthjælp under forløbet, uanset deres alder og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres denne gruppe som enten jobparate eller aktivitetsparate. Da de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de aktivitetsparate, der ikke er fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Som ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.

Det gælder for både unge uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, at de har ret til aktivitetstillægget, når de deltager i et aktivt tilbud, eller når de har tilkendegivet, at de ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Det foreslås, at der sker en fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Som konsekvens heraf foreslås § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ophævet.

Forslaget om fuld harmonisering med kontanthjælpssystemet indebærer, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Satserne for uddannelseshjælp afhænger af personens forsørgelsespligt overfor eget barn/børn under 18 år, om barnet forsørges i hjemmet, om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, om personen er under 25 år eller er fyldt 25 år, og om personen er udeboende eller bor hos en eller begge forældre.

Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således visiteres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt svarende til det gældende regler for uddannelseshjælpsmodtagere.

En aktivitetsparat ung uddannelseshjælpsmodtager får ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er en betingelse for modtagelse af uddannelseshjælp, at den unge skal stå til rådighed for tilbud m.v., og at den unge således ikke kan afvise tilbud ved at frasige sig aktivitetstillægget. Såfremt den unge uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale, afslår arbejde m.v. må evt. sanktioner vurderes efter reglerne i §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer også, at de gældende regler om barselstillæg til uddannelseshjælp, jf. § 24, stk. 2, i lov om aktiv social politik, vil gælde for de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er visiteret som uddannelsesparate. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter forslagets indhold skal den øvrige persongruppe, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, herunder de unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fortsætte med at modtage kontanthjælp efter de gældende regler. Det vil sige, at de fortsat skal visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. De aktivitetsparate unge under 30 år kan fortsat modtage aktivitetstillæg og de jobparate unge under 30 år kan modtage barselstillæg efter de gældende regler.

Til nr. 12 og 13

Efter de gældende regler kan en aktivitetsparat ung kontanthjælpsmodtager få ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp.

Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog som hovedregel tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp.

I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Det foreslås, at de unge under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og har erhvervskompetencegivende uddannelse, fortsat skal visiteres som jobparate eller aktivitetsparate efter de gældende regler for kontanthjælpsmodtagere.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, om nyaffattelse af integrationslovens § 16 a, stk. 2, om kommunens pligt til at afholde en samtale med udlændingen senest efter en uge enten efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen eller hvis udlændingen ikke har taget ophold i kommunen på dette tidspunkt, når udlændingen har taget ophold i kommunen, foreslås ændringer, der sikrer, at i de særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved denne første samtale efter senest en uge, vil personen fortsat have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt svarende til de gældende regler.

Til nr. 14 og 15

Efter de gældende regler i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretages der ikke fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp for godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (befordringsgodtgørelse og anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet) og hjælp til nærmere bestemte udgifter, som kommunen har ydet efter § 23 f i integrationsloven. Efter integrationslovens § 23 f kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenteret og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan herunder dække udgifter til deltagelse i særlige forløb, transport, værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, helt særligt undervisningsmateriale og egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, i integrationsloven af en varighed på ikke over 26 uger.

Efter de gældende regler om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen foretage fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen for de dage, hvor en person udebliver fra et tilbud uden rimelig grund, jf. § 36 i loven. I den forbindelse kan kommunen foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter § 23 f i integrationsloven, jf. lovens § 36, stk. 3.

I § 1, nr. 39 og 40, om ændring af § 23 f i integrationsloven foreslås det, at reglerne om befordringsgodtgørelse henholdsvis i integrationsprogrammet og i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere harmoniseres. Efter forslagets indhold vil der fremover ydes godtgørelse for befordring og anslåede udgifter til befordring ved deltagelse i tilbuddet efter den foreslåede regel i § 23 f, stk. 2-6, der svarer til de gældende regler om udgifter til befordring i §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som konsekvens af den foreslåede ændring i § 23 f, i integrationsloven foreslås det at ændre i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at det fremgår, at både hjælp efter § 23 f og godtgørelse til befordring efter § 23 f, ikke medfører fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

Tilsvarende foreslås det som konsekvens af den foreslåede ændring i § 23 f, i integrationsloven at ændre i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, således at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i uddannelses- og kontanthjælp både i hjælp til nærmere bestemte udgifter efter § 23 f og godtgørelse til befordring efter samme bestemmelse (§ 23 f).

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 39 og 40.

Til nr. 16

Efter gældende regler nedsættes hjælpen efter § 39, nr. 6, og § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

I forslaget til § 1, nr. 12, foreslås det, at den gældende regel i integrationslovens § 16 a flyttes til integrationslovens § 16 a, stk. 3. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen i § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik ændret, således at der henvises til integrationslovens § 16 a, stk. 3.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende § 15 i danskuddannelsesloven refunderer staten 50 pct. at kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der gælder efter gældende regler i danskuddannelsesloven ikke et rådighedsloft for disse udgifter. På finansloven for 2015 er dog indsat en tekstanmærkning (nr. 150), som hjemler, at udgifter til danskundervisning for de nævnte persongrupper - i overensstemmelse med dette forslag til ændring - også omfattes af rådighedsbeløbet i integrationslovens § 45, stk. 5.

Det foreslås, at § 15 i danskuddannelsesloven præciseres, således at staten indenfor rådighedsbeløbet i § 45, stk. 5, i integrationsloven refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rådighedsbeløbet opgøres efter reglerne i integrationslovens § 45, stk. 5.

Forslaget medfører, at rådighedsbeløbet under introduktionsforløbet, jf. § 45, stk. 5, i integrationsloven udvides til også at omfatte personer, som er henvist efter danskuddannelsesloven.

Der vil således være et fælles loft over de udgifter til danskuddannelse, som kommunerne kan få refusion for, uanset om personen er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløb efter integrationsloven.

Ændringen har virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter integrationsloven, og for alle, der efterfølgende henvises til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter integrationsloven.

Efter gældende regler i danskuddannelsesloven og integrationsloven er udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til personer, der er omfattet af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke omfattet af et rådighedsloft. Med forslaget videreføres dette.

Til § 6

Til nr. 1

Efter den gældende § 7 a i lov om frikommuner, kan en frikommune tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven, skal have.

Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskontrakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, i stedet skal fremgå af aftalen i »Min Plan«, foreslås det at ændre § 7 a i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Det betyder, at en frikommune kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven. Forslaget har ikke til hensigt at ændre de muligheder, som frikommunerne har i dag efter § 7 a i lov om frikommuner.

Til nr. 2 og 3

Efter den gældende § 7 g i lov om frikommuner kan en frikommune beslutte at fravige §§ 19 og 20 i integrationsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven således, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt dokument, men i stedet kan indeholdes i én fælles plan. Det indhold, der efter de fravegne bestemmelser skal indgå i integrationskontrakten, skal også indgå i den fælles plan. De øvrige bestemmelser om formkrav til integrationskontrakten samt om kontraktens formål og opfølgning m.v. finder fortsat anvendelse.

Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskontrakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, i stedet skal fremgå af aftalen i »Min Plan«, foreslås det at ændre § 7 g i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed. Det betyder, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven således, at integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført udlænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.

Forslaget har ikke til hensigt at ændre de muligheder, som frikommunerne har i dag efter § 7 g i lov om frikommuner.

Til § 7

Efter den gældende § 11, stk. 3, nr. 6, i udlændingeloven er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen senest på det tidspunkt, hvor udlændingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. den gældende § 19, stk. 1, 3. pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 14, om at afskaffe integrationskontrakten, at indsætte § 15 e i integrationsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at underskrive erklæringen samtidig med tilbuddet om en integrationsplan.

Som følge af den foreslåede § 15 e i integrationsloven foreslås det, at henvisningen i § 11, stk. 3, nr. 6, i udlændingeloven konsekvensændres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om cv på Jobnet til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Baggrunden er, at it-understøttelsen først vil være på plads efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der udmønter kontanthjælpsreformen i forhold til den aktive beskæftigelsesindsats. Af denne bestemmelse fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for reglerne om cv på Jobnet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i den generelle beskæftigelsesindsats. Tidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, mere end 12 kalendermåneder før den 1. juli 2015, ikke skal omfattes af dette lovforslag.

Disse udlændinge vil således fortsætte i deres nuværende integrationsprogram med den deri indeholdte indsats og eventuelle ydelse. Ydelsesmæssigt vil denne persongruppe derfor fortsætte med at modtage kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, uanset om de er fyldt 30 år eller ej, og uanset om de har en kompetencegivende uddannelse eller ej. Indsatsmæssigt vil persongruppen ligeledes fortsætte efter de hidtidigt gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at de nye regler finder anvendelse på udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for 12 kalendermåneder eller mindre før lovens ikrafttræden den 1. juli 2015, når kommunen har haft ansvaret for dem i 12 kalendermåneder. Kommunen skal herefter tilrettelægge et styrket forløb af op til to års varighed for udlændinge under integrationsprogrammet.

Udlændinge, som ved lovens ikrafttræden har været mindre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram, skal således have en indsats efter de principper, som anvendes i det foreslåede program, når de har været i det eksisterende program i 1 år. Forslaget medfører eksempelvis, at en udlænding, som efter de gamle regler er startet i integrationsprogrammet i december 2014, omfattes af det styrkede forløb efter den foreslåede § 16 b i december 2015 og herefter indgår i programmet efter de nye regler. Det samlede program kan fortsat højst vare 3 år.

Udlændinge, som ved lovens ikrafttræden har været mindre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram, skal endvidere i forhold til ydelsen fortsætte efter de tidligere regler, indtil de har været omfattet af integrationsprogrammet i 12 måneder.

For de unge under 30 år, som er omfattet af den foreslåede § 8, stk. 2, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, indebærer det, at de skal overgå til at modtage uddannelseshjælp, når de har været omfattet af det hidtidige integrationsprogram i 12 måneder. Det betyder bl.a. en ydelsesreduktion for den del af de unge, der overgår fra kontanthjælp som jobparat til uddannelseshjælp som uddannelsesparat, idet grundsatsen for uddannelseshjælp ligger på et lidt lavere niveau end kontanthjælp. Baggrunden for den højere ydelse til de unge kontanthjælpsmodtagere er, at der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge netop har taget en uddannelse, som samfundet forventer.

De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere får udover grundsatsen også et aktivitetstillæg og modtager derved samlet en ydelse, der modsvarer det tidligere gældende kontanthjælpsniveau, svarende til reglerne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

For de unge under 30 år skal kommunen som led i det individuelle kontaktforløb inden udlændingen overgår til det styrkede forløb vurdere, om udlændingen efter overgangen bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager.

Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede ændringer af reglerne vedrørende resultattilskud i § 1, nr. 50, skal finde anvendelse vedrørende alle udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2015. De foreslåede ændringer af reglerne vedrørende danskuddannelse foreslås ligeledes at skulle have virkning for alle, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt er omfattet af integrationsprogrammet og dermed henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter integrationsloven, og for alle, der efterfølgende henvises til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50, (§ 45, stk. 7, i integrationsloven) og til § 5 (§ 15 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.).

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret