Skriftlig fremsættelse (29. april 2015)

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.)

(Lovforslag nr. L 198)

Lovforslaget udmønter de dele af integrationsudspillet af 18. marts 2015 »Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse«, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Med lovforslaget sker der markante ændringer af det integrationsprogram, som flygtninge og familiesammenførte bliver mødt med i dag, og som kan vare op til tre år. Formålet med ændringerne er at ruste flygtninge og familiesammenførte bedre til det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Alle skal yde for ydelsen: Deltagere i integrationsprogrammet, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, skal fra første dag tage et job, hvis der er et at få. Hvis det ikke lykkedes, har de senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, som kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen (inkl. forberedelse til danskundervisning) afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats. Der må højst være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats, efter første virksomhedsrettede tilbud er afsluttet. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal de virksomhedsrettede tilbud have en varighed på mindst 10 timer om ugen.

- Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte: Som noget nyt skal flygtninge og familiesammenførte også kunne deltage i nytteindsats.

- Regelforenkling af planer: Den eksisterende integrationskontrakt afskaffes. De nytilkomne i integrationsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på Jobnet.

- Tidlig afklaring og visitation: Ledige flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har ansøgt om kontant- eller uddannelseshjælp og opfylder betingelserne herfor, skal ligesom ledige under den generelle beskæftigelsesindsats igennem en grundig visitation, hvor de visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller have tilbudt en realkompetencevurdering, forudsat at de opfylder de gældende adgangskrav til den pågældende vurdering. Den formelle vurdering af uddannelseskvalifikationer foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og at der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud.

- Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse: Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet.

- Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte: For aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (et forforløb til et virksomhedstilbud).

- En ekstra indsats efter 1 år: Efter 1 år styrkes indsatsen i integrationsprogrammet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere får en mere håndholdt indsats. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam med henblik på at fastlægge en tværfaglig indsatsplan.

- Målretning af resultattilskuddene: Resultattilskuddene målrettes en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse.

Lovforslaget indeholder desuden følgende elementer, som ikke følger direkte regeringsudspillet:

- Harmonisering af visse regler for aktive tilbud

- Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse

- Harmonisering af regler om befordringsgodtgørelse

De samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser udgør 29,0 mio. kr. i 2015, -4,7 mio. kr. i 2016, -4,4 mio. kr. i 2017, -1,5 mio. kr. i 2018 og -1,6 mio. kr. fuldt indfaset. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget vedr. uddannelseshjælp har afledte konsekvenser i form af mindre skat og tilbageløb af afgifter. De samlede udgifter efter skat og tilbageløb skønnes at være 33,7 mio. kr. i 2015, 1,3 mio. kr. i 2016, 1,4 mio. kr. i 2017, 3,4 mio. kr. i 2018 og 3,4 mio. kr. fuldt indfaset.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2015. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om aktivitetsparate udlændinges pligt til at lægge CV-oplysninger mv. på Jobnet.

Udspillet »Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse« blev offentliggjort den 18. marts 2015, hvorefter et udkast til lovforslag har været i 3 ugers ekstern høring. Det har derfor ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere. Af hensyn til, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015, ønskes lovforslaget derfor færdigbehandlet, inden Folketinget går på sommerferie.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.