Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 21. maj 2015

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2015 og var til 1. behandling den 7. maj 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. april 2015 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 95. Den 27. april 2015 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener grundlæggende, at det - med det nuværende asylsystem - er fornuftigt med fælles europæisk registrering på en række områder.

DF ser dog i stigende grad kritisk på den praktiske anvendelse af Eurodac- og Dublinforordningen, al den stund at systemet på en række væsentlige områder ikke fungerer efter hensigten. Derfor er der løbende behov for at vurdere, hvad Danmark konkret får ud af samarbejdet, og om dette er i dansk interesse.

Hvis vi tager Dublinforordningen, sidder der for nuværende ca. 200 asylansøgere, som Danmark ikke kan sende til Italien, til trods for at vi har fælles aftaler på området, og til trods for at vi allerede udveksler informationer med Italien. I den sammenhæng er det også relevant at fremhæve Grækenland, som i en årrække har undladt at leve op til sine forpligtelser i Dublinforordningen. Dette undergraver et i forvejen skrøbeligt system, og understreger, hvorfor EU efter DF's mening ikke bør overtage styringen af asyl- og udlændingepolitikken. Det er åbenlyst, at den fælles registrering ikke fungerer, som det oprindelig var planen. Der er desværre ingen tiltag, hverken fra EU's side eller fra regeringens side, som for alvor vil rette op på problemerne. Dette lovforslag løser efter DF's mening ikke de grundlæggende problemer.

DF fastholder da også, at der er brug for en omlægning af dansk asylpolitik. DF bemærker ligeledes, at EU's svar på de stigende flygtningestrømme heller ikke for alvor tager fat på problemerne. DF ønsker ikke at afskære Danmark fra internationalt samarbejde, men DF fastholder, at beslutningerne i sidste ende bør ligge i Folketinget, hvorfor retsforbeholdet skal bevares. Det er altafgørende.

DF er bekymret for, at lovforslaget vil pålægge et i forvejen trængt politi endnu flere udgifter og administrative pligter, som på papiret ser fornuftige ud, men som reelt ikke betyder alverden i praksis, når det kommer til at føre en stram asyl- og udlændingepolitik. DF mener grundlæggende, at asylpolitikken skal strammes, hvilket regeringen ikke lægger op til med dette lovforslag eller andre lovgivningsmæssige tiltag. Men DF anerkender, at til trods for de usikkerheder, der er i lovforslaget, bl.a. om de administrative og økonomiske konsekvenser for myndighederne, er der elementer i forslaget, som trækker i den rigtige retning.

DF mener - i modsætning til regeringen og indholdet i lovforslaget - at et ikke-EU land under visse forudsætninger bør kunne få del i oplysningerne i Eurodac. Hvis det er sådan, at f.eks. Australien eller USA har en interesse i at få delt nogle af de oplysninger, Danmark eller andre lande har i det fælles register, og Danmark tilsvarende har interesse i at modtage oplysninger fra de pågældende lande, hvorfor skal man så afskære sig muligheden for at udveksle oplysninger med hinanden om konkrete personer, hvis det kan være fordelagtigt for alle parter eksempelvis til bekæmpelse af international terrorisme?

DF's medlemmer af udvalget har noteret sig, at den nye Eurodac-forordning har til formål at sikre en mere effektiv anvendelse af Dublinforordningen.

Det fremgår, at lovforslaget i forhold til den gældende forordning indeholder en ny ordning, hvorefter oplysninger om, at en udlænding har opnået international beskyttelse, skal mærkes, med henblik på at oplysningerne om udlændingen fortsat kan stilles til rådighed for sammenligning, også efter at udlændingen har fået international beskyttelse. Efter den gældende forordning blokeres sådanne oplysninger, hvilket indebærer, at en medlemsstat, som anmoder om en sammenligning, ikke informeres, når der er et hit. Formålet med ændringen er at undgå situationer, hvor en udlænding får opholdstilladelse i flere medlemsstater. Dette har DF tidligere efterlyst, hvorfor vi naturligvis støtter denne del af lovforslaget.

DF har igennem forløbet haft en række kritiske bemærkninger, men i sidste ende kan DF ud fra en samlet vurdering støtte lovforslaget med de ovennævnte bemærkninger.

DF bemærker herudover iøvrigt, at ud over dette lovforslag udvides formålet med Eurodac-systemet med den nye Eurodac-forordning, så visse myndigheder, f.eks. politiet, også kan få adgang til oplysninger i Eurodac eksempelvis til bekæmpelse af terror. Denne del af forordningen gennemføres dog ikke med det fremsatte lovforslag, idet den ikke er omfattet af den gældende parallelaftale, men forudsætter en supplerende parallelaftale.

DF har noteret sig, at det er regeringens opfattelse, at Danmark også bør deltage i denne del af den nye forordning, og regeringen forventer at fremsætte lovforslag om gennemførelse heraf i næste folketingssamling. DF har ikke taget endelig stilling til et eventuelt kommende lovforslag, men vi er i udgangspunktet positive over for regeringens indstilling, og vi har noteret os, at EU, jf. Justitsministeriets svar til udvalget er indstillet på at forhandle med Danmark om en ny parallelaftale.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at partiet ikke ønsker, at politi og efterretningstjenester får adgang til fingeraftryk fra personer, der hverken er dømt eller mistænkt for lovovertrædelser, men som alene har fået taget fingeraftryk i forbindelse med deres asylansøgning.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 58 j, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.««

[Konsekvens som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 13]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foretages en teknisk ændring i lovforslaget som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Ole Hækkerup (S) Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Mai Mercado (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.