Fremsat den 22. april 2015 af
skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af opkrævningsloven og
selskabsskatteloven
(Ændring af rentetillæg for
afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående
på skattekontoen m.v.)
§ 1
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1500 af 23. december 2014 og § 21 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 1,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, gælder kapitel 5 tillige betalinger
vedrørende andet end skatter og afgifter.«
2. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder,
selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner m.v. indgår i én samlet
saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette
kapitel:
1) Skatter og
afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger
efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven,
kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling
af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og
tilskud vedrørende dæk, jf.
miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.
4) Afgift
vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u,
stk. 2.
5)
Miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af biler, jf. § 3 i lov
om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder,
gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og
betalinger.«
3. I
§ 16 b, stk. 3, ændres
»indbetaling af beløb« til: »frivillig
indbetaling af acontoskat efter
pensionsafkastbeskatningsloven«.
4. § 16 c,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
En kreditsaldo forrentes ikke.«
5. § 16 c,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
En kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre
virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000
kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske før, der kan
udbetales mindst 100 kr. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om
at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder
eller at indsende selvangivelse, jf. § 12, stk. 2.«
§ 2
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 149 af 9. januar 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 202 af 27. februar 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29 A, stk. 6, indsættes
efter »den 20. november i indkomståret«:
»samt den 1. februar i året efter
indkomståret«.
2. I
§ 29 B, stk. 1, ændres
»stk. 2-10« til: »stk. 2-13«.
3. I
§ 29 B, stk. 2, 5. pkt.,
indsættes efter »stk. 6«: »og 7«.
4. § 29 B,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige
summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige
acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6
og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat
indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset
om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et
tillæg på den efter stk. 10 fastsatte restskatteprocent
af restskatten.«
5. § 29 B,
stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf.
kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg
efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontoskatter reguleret
efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes overskydende
skat.«
6. I
§ 29 B, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »ordinære«: »og
frivillige«.
7. I
§ 29 B, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
8. § 29 B,
stk. 5, 4. pkt., affattes således:
»Modsvares overskydende skat af en frivillig
indbetaling af acontoskat foretaget efter den 20. november i
indkomståret, men senest den 1. februar i året efter
indkomståret, ydes ingen godtgørelse.«
9. I
§ 29 B, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »frivillige acontobetalinger«:
»senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i
indkomståret«.
10. I
§ 29 B, stk. 6, 2. og 3. pkt., ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«.
11. § 29
B, stk. 7-9, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7.
Er der foretaget frivillig indbetaling af yderligere acontoskat
efter den 20. november i indkomståret, men senest den 1.
februar i året efter indkomståret, skal selskabet eller
foreningen m.v. betale et tillæg fastsat efter stk. 11. Ydes
der ikke godtgørelse af en overskydende skat efter § 29
B, stk. 5, 4. pkt., betales ingen tillæg efter stk. 11.
Stk. 8.
Godtgørelsesprocenten, jf. stk. 5, fastsættes en gang
årligt og beregnes som den gennemsnitlige indskudsbevisrente
i Danmarks Nationalbank i perioden fra og med den 1. januar til og
med den 30. september i indkomståret tillagt et fast
tillæg på 0,75 procentpoint. Herefter fradrages denne
procentsats en andel svarende til den i § 17, stk. 1,
nævnte procent ganget med 480/360, afrundet til en decimal.
Godtgørelsesprocenten kan dog ikke overstige 5 pct.
Stk. 9.
Tillæggene efter stk. 6 beregnes som en procentsats af den
frivillige acontoskat. Procentsatsen fastsættes en gang
årligt og beregnes som godtgørelsesprocenten ganget
med 120/480, afrundet til en decimal.
Stk. 10.
Restskatteprocenten, jf. stk. 4, fastsættes en gang
årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september i
indkomståret med fradrag af en andel svarende til den i
§ 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten
med 480/360 og afrundes til en decimal. Restskatteprocenten kan dog
ikke overstige 10 pct.
Stk. 11.
Tillægget efter stk. 7 beregnes som en procentsats af den
frivillige acontoskat. Procentsatsen fastsættes en gang
årligt og beregnes som procenten opgjort efter stk. 10 ganget
med 70/360, afrundet til en decimal.
Stk. 12. Told-
og skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets
godtgørelsesprocent, restskatteprocent og
procenttillæg efter stk. 6 og 7 senest den 15. december i
indkomståret. Anvender selskabet eller foreningen m.v. et
andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten,
restskatteprocenten og procenttillæggene efter § 29 A,
stk. 6, som er beregnet på baggrund af de markedsrenter, der
er opgjort i stk. 8 og 10 på baggrund af renteniveauet i det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 13.
12. I
§ 29 B, stk. 10, der bliver stk.
13, ændres »stk. 4-6« til: »stk.
4-7«.
13. I
§ 29 D, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 6«: »og 7«.
14. I
§ 29 D, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »udbetales først«:
»frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20.
november, men senest den 1. februar, og derefter«.
15. I
§ 29 D indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
For tilbagebetalinger af frivillig acontoskat efter stk. 1 betaler
selskaber, foreninger m.v. en daglig rente til staten svarende til
indskudsbevisrenten i Danmarks Nationalbank med tillæg af 0,2
procentpoint for dage, hvor indskudsbevisrenten med tillæg af
0,2 procentpoint er mindre end nul. Renten beregnes fra og med
angivelsesdagen og til og med den dag, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen om
tilbagebetaling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
16. I
§ 29 E, 3. pkt., indsættes
efter »stk. 6«: »og 7«.
17. I
§ 30, stk. 3, indsættes
efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen af restskatten
anvendes restskatteprocenten for det forudgående
indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets
sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B,
stk. 12.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 12. juni 2015.
Stk. 2. § 2 har
virkning for acontoskat og afregning af indkomstskat
vedrørende indkomståret 2015 og senere
indkomstår, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. For indbetaling
af frivillig acontoskat vedrørende indkomståret 2015,
som er foretaget senest den 20. marts 2015, udgør det
procenttillæg, som selskaber, foreninger m.v. ydes, jf.
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, 0,3 pct. For frivillig
indbetaling af acontoskat foretaget i perioden efter den 20. marts
til og med den 20. november 2015 kan det procenttillæg, som
selskaber, foreninger m.v. skal betale, jf., selskabsskattelovens
§ 29 B, stk. 6, ikke overstige 0,3 pct.
Stk. 4.
Restskatteprocenten, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4,
for indkomståret 2015 kan ikke overstige 4,5 pct.
Stk. 5. Selskaber,
foreninger m.v., der har indbetalt frivillig acontoskat inden den
22. april 2015, kan til og med den 1. august 2015 anmode told- og
skatteforvaltningen om at få tilbagebetalt frivillig
acontoskat, som er indbetalt inden den 22. april 2015, uden
godtgørelse eller beregning af rente til staten efter
selskabsskattelovens § 29 D, stk. 2, som indsat ved denne lovs
§ 2, nr. 15.
Stk. 6. For frivillig og
ordinær acontoskat indbetalt eller angivet inden den 22.
april 2015 ydes der selskabet, foreningen m.v. en
godtgørelse på 1 pct. af det beløb, hvormed de
indbetalte og angivne acontoskatter overstiger årets samlede
indkomstskat.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den aktuelle udvikling på penge- og
kapitalmarkederne har betydet store rentefald. Nationalbankens
indskudsbevisrente er i dag negativ, ligesom renterne for bl.a.
korte realkreditobligationer og visse indlånskonti i bankerne
også er blevet negative. Det er sandsynligt, at renten vil
være lav i nogle år.
Reglerne for fastsættelse af renter
på selskabers indbetalinger til SKAT er ikke robuste over for
eller indrettet efter et sådant finansielt klima. Det kan
blandt andet modarbejde Nationalbankens muligheder for via
rentenedsættelser at påvirke kronekursen, fordi
virksomhederne vælger at placere deres overskydende
likviditet hos SKAT frem for at investere dem direkte eller
indirekte via de finansielle institutioner.
Regeringen foreslår derfor, at
rentereglerne i forbindelse med indbetaling af selskabsskat og
reglerne for afregning af øvrige skatter og afgifter over
skattekontoen justeres med henblik på at undgå, at
virksomhederne bruger skattesystemet som bank ved at indbetale for
store beløb til SKAT.
2. Lovforslagets
formål og baggrund
Hidtil har det typisk ikke kunnet betale sig
for virksomheder at spekulere i at indbetale for meget til
skattekontoen eller som acontoskat. Forrentningen på
skattekontoen og tillægget for overskydende selskabsskat har
ikke været specielt attraktiv sammenlignet med alternative
placeringsmuligheder som f.eks. indskud i et pengeinstitut.
De lave renter på penge- og
kapitalmarkederne kan imidlertid potentielt give nogle virksomheder
et incitament til at placere ekstra midler hos SKAT.
Det er på den baggrund fundet
nødvendigt at tilpasse regelgrundlaget, så det
gøres robust over for længere perioder med negativ
rente på penge- og kapitalmarkederne. Forslaget indeholder
følgende elementer:
- Rentesatserne i
acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat ændres,
så de bliver mere aktuelle ved at fremrykke tidspunktet for
opgørelsen af niveauet for rentesatserne fra det
foregående indkomstår til det aktuelle
indkomstår.
- Rentesatserne
omlægges, så de i højere grad afspejler
virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente med
henblik på at reducere selskabernes incitament til at
indbetale for meget i acontoskat i perioder med negativ rente i
pengeinstitutterne.
- Der
indføres adgang for indbetaling af yderligere acontoskat
frem til 1. februar i året efter indkomståret mod
betaling af et tillæg.
- Der
indføres et loft på 200.000 kr. over, hvor stort et
indestående virksomheder kan have stående på
skattekontoen, der ikke modsvares af konkrete forfaldne
fordringer.
- Forrentningen af
indeståender på skattekontoen op til 5.000 kr.
ophæves.
Lovforslaget indeholder endvidere en
lovteknisk omskrivning af § 16 i opkrævningsloven.
3. Lovforslagets
enkelte elementer
3.1. Maksimum for
virksomheders indestående på skattekontoen
3.1.1. Gældende ret
Fra 1. august 2013 har alle virksomheder med
et CVR- eller SE-nummer fået en skattekonto, der samler alle
betalinger mellem virksomheden og SKAT. En positiv saldo på
skattekontoen forrentes op til og med 5.000 kr. med en
månedlig forrentning på 0,1 pct., mens en positiv saldo
ud over 5.000 kr. ikke forrentes.
Skattekontoen er opbygget, så den som
udgangspunkt sender et indestående tilbage til virksomheden,
medmindre der er kort tid (op til 5 hverdage) til virksomhedens
næste betalingsfrist. Fristen er fastsat ud fra en afvejning
af på den ene side, at virksomhederne skal have mulighed for
at foretage forudbetalinger i en kortere periode før kravs
sidste rettidige betalingsfrist, og på den anden side
hensynet til, at SKAT ikke bør holde på virksomhedens
penge i en længere periode.
Systemet er indrettet således, at
indeståender på skattekontoen under 100 kr. holdes
på kontoen. Baggrunden for, at indeståender op til 100
kr. holdes på skattekontoen tidsubegrænset, er hensynet
til at undgå, at virksomhederne hele tiden får meget
små rentebeløb udbetalt, da dette kan opleves som
generende for virksomhederne. Virksomhederne kan dog vælge at
få alt udbetalt. I dag administreres reglen sådan, at
hele kreditsaldoen udbetales, når beløbsgrænsen
på 100 kr. nås.
Af hensyn til virksomheder, som ønsker
fleksibilitet i forhold til at undgå at skulle holde
øje med betalingerne på skattekontoen og foretage
mange indbetalinger, er der etableret mulighed for, at virksomheden
kan vælge at have en udbetalingsgrænse, som er
højere end 100 kr. Ved at forhøje
udbetalingsgrænsen kan virksomheden reducere antallet af
indbetalinger ved at holde et beløb på skattekontoen
til at imødegå fremtidige angivelser. Der er i dag
ingen maksimal grænse for, hvor højt virksomheden kan
sætte sin udbetalingsgrænse.
Fra udløbet af en angivelsesperiode og
frem til sidste rettidige angivelses- og betalingsfrist holder
skattekontoen kun på overskydende beløb, hvis der er
indsat en konkret forfalden fordring, eller virksomheden har
hævet sin udbetalingsgrænse. Skatter og afgifter
forfalder som hovedregel den 1. i den måned, hvori
angivelsesfristen udløber. Hvis virksomheden f.eks. har
været inde i TastSelv og angivet periodens tilsvar, så
vil skattekontoen fra forfaldsdagen holde på et beløb
svarende til angivelsen. Men hvis virksomheden ønsker at
udnytte længden af angivelsesfristen samtidig med, at
virksomheden ønsker at reducere antallet af indbetalinger
ved at holde et beløb på skattekontoen til
dækning af fremtidige angivelser, vil virksomheden være
nødt til at hæve udbetalingsgrænsen med henblik
på at undgå udbetaling fra skattekontoen.
3.1.2. Lovforslaget
I det nuværende finansielle klima, der
er præget af lav eller negativ forrentning, kan en mulighed
for at have beløb stående på skattekontoen uden
negativ forrentning være attraktiv for virksomheder, der har
likviditet, som ønskes placeret. På den baggrund er
det regeringens vurdering, at virksomhedernes adgang til at have
store beløb stående på skattekontoen, uden at
beløbene er modsvaret af en konkret forfalden fordring,
bør begrænses bl.a. med henblik på at styrke
effektiviteten af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter og
sikre at SKAT ikke kan anvendes som bank.
Det foreslås derfor at indføre et
maksimum for, hvor meget virksomhederne kan hæve deres
udbetalingsgrænse på skattekontoen.
Det foreslås, at
beløbsgrænsen for indeståender på
skattekontoen sættes til 200.000 kr. Med et loft over
udbetalingsgrænsen på 200.000 kr. vil
indeståender på skattekontoen over 200.000 kr., som
ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, blive udbetalt til
virksomhedens nemkonto, medmindre der er 5 hverdage eller mindre
til sidste rettidige betalingsdag.
Det foreslås, at loftet over
udbetalingsgrænsen fastsættes til 200.000 kr. af hensyn
til, at virksomheder med mindre betalinger kan udnytte den
fleksibilitet, der ligger i angivelsesfristens længde,
samtidig med, at virksomheden bruger skattekontoens fleksibilitet
til at reducere antallet af indbetalinger i stedet for at betale de
enkelte fordringer inden for 5 hverdage før sidste rettidige
betalingsfrist.
For ikke at motivere virksomhederne til at
have penge stående på skattekontoen af hensyn til at
opnå forrentning foreslås det endvidere, at et
indestående på skattekontoen op til 5.000 kr. ikke
længere skal forrentes.
Af hensyn til at virksomhederne ikke skal have
meget små beløb udbetalt ved overskridelsen af
maksimumsbeløbsgrænsen, foreslås det, at der
indføres en generel mindstegrænse på 100 kr. for
udbetalinger af indeståender på skattekontoen. Den
generelle mindstegrænse erstatter den tidligere regel om, at
en kreditsaldo som udgangspunkt først udbetales, når
indeståendet er på 100 kr. eller derover. Herudover vil
den nye ordning også omfatte udbetalinger, hvor virksomheden
har hævet sin udbetalingsgrænse.
For virksomheder, der ikke har ændret
virksomhedens udbetalingsgrænse, vil den foreslåede
minimumsgrænse virke på samme måde som den
gældende regel om, at skattekontoen som udgangspunkt ikke
udbetaler beløb under 100 kr. For virksomheder, der har
hævet beløbsgrænsen, vil den generelle
minimumsgrænse på 100 kr. betyde, at virksomhederne
bliver sikret mod at få hele
maksimumsbeløbsgrænsen udbetalt, hvis den
foreslåede maksimumsgrænse overskrides.
For en virksomhed, som har hævet sin
beløbsgrænse til de maksimale 200.000 kr., vil
forslaget indebære, at der først sker udbetaling,
når indeståendet på skattekontoen udgør
200.100 kr. eller derover. I denne situation vil virksomheden
få udbetalt den del af saldoen, som overstiger 200.000 kr.
Virksomheder, som ikke har ændret deres
udbetalingsgrænse, vil ikke opleve en ændring i
administrationen af udbetalinger fra skattekontoen, idet
virksomheden fortsat vil få udbetalt hele kreditsaldoen,
når kreditsaldoen når op på 100 kr. eller
derover.
Det foreslås, at virksomheder fortsat
skal kunne få beløb under 100 kr. udbetalt fra
skattekontoen. Dette kan ske ved, at virksomheden retter
henvendelse til SKAT og beder om at få beløbet
udbetalt.
3.2. Ændring
af rentetillæg for selskabers acontoskat og afregning af
indkomstskat
3.2.1. Gældende ret
Selskaber betaler acontoskat i løbet af
indkomståret, og den endelige afregning foretages i november
i året efter indkomståret.
Selskabernes betaling af acontoskat
består af to ordinære rater, som skal betales
henholdsvis senest den 20. marts og den 20. november i
indkomståret, og frivillige rater, som selskaberne selv
skønner over. De ordinære rater opgøres af SKAT
og udgør halvdelen af selskabets sædvanlige
indkomstskat. Derudover kan selskaberne foretage frivillig
indbetaling af acontoskat med henblik på at undgå
restskat.
Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes
en skattefri godtgørelse på 1 pct. (2015) af den
overskydende skat. Godtgørelsesprocenten er opgjort som 25
pct. af den gennemsnitlige kassekreditrente for ikkefinansielle
selskaber opgjort af Nationalbanken for juli, august og september i
året før indkomståret.
Godtgørelsesprocenten ganges med 480 og divideres med 360
for at afspejle kredittiden, og derefter fradrages
skatteværdien, og der afrundes til en decimal.
Er der tale om restskat ved den endelige
afregning, skal der ud over restskatten betales et
ikkefradragsberettiget restskattetillæg på 4,5 pct.
(indkomståret 2015) af restskatten ved betalingen i november
i året efter indkomståret. Restskatteprocenten beregnes
som godtgørelsesprocenten tillagt 3,5 procentpoint.
Procenttillæggene for frivillig
acontoskat tager tilsvarende udgangspunkt i Nationalbankens
opgørelse af den gennemsnitlige kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber, og der ganges med 120 og divideres med
360 for at afspejle kredittiden, og derefter fradrages
skatteværdien, og der afrundes til en decimal. For de
frivillige indbetalinger gælder, at der for indbetalinger
foretaget senest den 20. marts ydes et procenttillæg på
0,3 pct. (indkomståret 2015) ved overførsel til den
endelige afregning, og betalinger foretaget i perioden 20. marts
til 20. november i indkomståret fradrages et tilsvarende
procenttillæg ved overførsel til den endelige
afregning i november i året efter indkomståret.
Selskaber, foreninger m.v. kan anmode SKAT om
tilbagebetaling af indbetalt acontoskat, hvis det kan
sandsynliggøres, at den betalte acontoskat vil overstige
indkomstårets indkomstskat. Ved tilbagebetalingen ydes ingen
godtgørelse.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre
procentsatserne ved restskat og overskydende skat og
procenttillæggene ved betaling af frivillig acontoskat med
henblik på at gøre satserne mere aktuelle og
retvisende i forhold til de aktuelle alternative låne- og
placeringsrenter. Endvidere foreslås det at indføre en
negativ forrentning ved førtidig tilbagebetaling af for
meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbankens
indskudsbevisrente har været mere negativ end -0,2 pct.
Restskatteprocenten omlægges, så
der tages mere direkte afsæt i gennemsnittet af den
kassekreditrente, som opgøres af Nationalbanken. Det
foreslås, at restskatteprocenten fremover skal opgøres
som den gennemsnitlige kassekreditrente for månederne januar
til september i indkomståret for ikkefinansielle selskaber
med fradrag af selskabsskatteprocenten. Herefter korrigeres for
kredittiden ved at gange med 480 og dividere med 360 ud fra en
forudsætning om, at indkomsten gennemsnitligt optjenes medio
indkomståret. Med ændringen kommer restskatteprocenten
i højere grad til at afspejle den aktuelle
kassekreditrente.
Godtgørelsesprocenten omlægges,
så den tager udgangspunkt i indskudsbevisrenten i
Nationalbanken med henblik på at afspejle selskabernes
alternative placeringsrente i pengeinstitutter m.v. Da
indskudsbevisrenten ligger noget under den forrentning, som et
selskab typisk kan opnå ved binding af overskydende
likviditet i mere end et år, tillægges
indskudsbevisrenten 0,75 procentpoint. Der korrigeres for
længden af kredittiden ved at gange med 480 og dividere med
360 ud fra en forudsætning om, at indkomsten gennemsnitligt
optjenes medio indkomståret. Desuden fradrages
skatteværdien, idet godtgørelsen er skattefri.
Procenttillæggene for frivillig
acontoskat beregnes på samme måde som
godtgørelsesprocenten, men her ganges med 120 og divideres
med 480 med henblik på at korrigere for kredittiden for
procenttillæggene i forhold til kredittiden for
godtgørelsesprocenten opgjort ud fra en forudsætning
om, at indkomsten gennemsnitligt optjenes medio
indkomståret.
Det foreslås herudover, at der
indføres en adgang til at indbetale frivillig acontoskat
senest den 1. februar i året efter indkomståret med
henblik på at gøre det lettere for virksomhederne at
tilpasse deres acontoskat til deres endelige indkomstskat.
Muligheden for yderligere indbetaling af frivillig acontoskat
forventes at reducere virksomhedernes behov for at sikre sig mod
restkat ved at foretage for store frivillige indbetalinger i
november i indkomståret. Det foreslås, at der skal
betales et tillæg baseret på restskatteprocenten ved
indbetaling af frivillig acontoskat efter den 20. november i
indkomståret og senest den 1. februar i året efter
indkomståret. Tillægget beregnes som et simpelt
gennemsnit af den af Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber for månederne januar til september
i indkomståret med fradrag af skatteværdien. Herefter
ganges med 70 divideret med 360 for at korrigere for kredittiden,
og der afrundes til en decimal.
Ved tilbagebetaling af overskydende skat vil
godtgørelsesprocenten af den overskydende skat kunne
overstige det tillæg, som selskabet skal betale ved betaling
af frivillig acontoskat efter den 20. november i
indkomståret, men senest den 1. februar. Det er derfor
foreslået, at der ved beregning af godtgørelse for
overskydende skat ikke skal beregnes godtgørelse, i det
omfang den overskydende skat modsvares af en frivillig indbetaling
af acontoskat, der er sket efter den 20. november i
indkomståret, men senest den 1. februar i året efter
indkomståret.
Med henblik på at reducere selskabernes
incitament til at indbetale for meget i acontoskat for at
undgå negative renter i pengeinstitutter etc. foreslås
det at indføre negativ forrentning af for meget indbetalt
frivillig acontoskat, som tilbagebetales inden den endelige
afregning i november i året efter indkomståret i
perioder, hvor Nationalbankens indskudsbevisrente med tillæg
af 0,2 procentpoint er mindre end nul.
Det foreslås, at den negative
forrentning tager udgangspunkt i Nationalbankens indskudsbevisrente
med tillæg af 0,2 procentpoint. Tillægget skal
afspejle, at Nationalbankens indskudsbevisrente generelt er lidt
lavere end den indlånsrente, som selskaberne typisk vil kunne
opnå af kortere indskud i pengeinstitutter m.v. I perioder,
hvor Nationalbankens indskudsbevisrente overstiger -0,2
procentpoint, foreslås ingen forrentning.
På grund af at selskabsskat indbetales
via skattekontoen, er det ikke praktisk muligt at foretage
renteberegningen fra det faktiske tidspunkt, hvor selskabet angiver
den frivillige acontoskat. Det skyldes, at frivillig acontoskat
registreres på skattekontoen fra angivelsestidspunktet, men
hvor meget frivillig acontoskat, selskabet faktisk har betalt i
frivillig acontoskat for en periode, kan først
opgøres, når sidste frist for angivelse og indbetaling
er passeret. Det er derfor ikke muligt efter gældende regler
at foretage løbende behandling af anmodninger om
tilbagebetaling af for meget angivet og indbetalt frivillig
acontoskat under en ordning, som tager udgangspunkt i selskabets
faktiske angivelse og betaling af frivillig acontoskat. Det
foreslås derfor, at opkrævningslovens § 16 b, stk.
3, og selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4 og 5, ændres
med henblik på at sikre, at en angivelse af frivillig
acontoskat på skattekontoen altid vil gå til
dækning af den frivillige acontoskat. Derved bliver det
muligt løbende at opgøre, hvor meget et selskab har
indbetalt i frivillig acontoskat, uanset at sidste rettidige
angivelses- og betalingsfrist for frivillig acontoskat ikke er
passeret.
Da lovforslaget fremsættes, efter
indkomståret er startet, og flere selskaber har
påbegyndt indbetaling af årets indkomstskat,
foreslås en række overgangsregler med henblik på
at sikre, at indbetalinger foretaget før forslagets
fremsættelse ikke bliver ramt af stramninger.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget indføres mulighed for
negativ forrentning ved tilbagebetaling af acontoskat, og de
nuværende regler for fastlæggelse af rentesatserne ved
restskat og ved overskydende skat ændres, så satserne
gøres mere aktuelle og retvisende i forhold til de aktuelle
alternative låne- og placeringsrenter. Endvidere
indføres en maksimumsgrænse på 200.000 kr. for
indeståender på skattekontoen.
I tabel 1 er vist de forskellige rentesatser
ved henholdsvis gældende regler og ved ændring af
reglerne som foreslået. I forhold til 2015 skal tallene dog
tages med forbehold, da det antages, at det aktuelt meget lave
renteniveau opretholdes frem til den 1. oktober 2015.
| Tabel 1 | | | | | | Procenttillæggene i selskabsskattebetalingen ved
foreslået model og ved gældende regler | Indkomstår | | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | Restskat | Gældende | 4,3 | 3,9 | 4,6 | 4,5 | Forslag | 4,5 | 4,2 | 4,1 | (4,0) | Overskydende skat | Gældende | 0,8 | 0,4 | 1,1 | 1,0 | Forslag | 0,8 | 0,6 | 0,7 | (0,1) | Procenttillæg/-fradrag frivillige
indbetalinger | Gældende | 0,2 | 0,1 | 0,3 | 0,3 | Forslag | 0,2 | 0,1 | 0,1 | (0,0) | Forrentning af tilbagebetaling af
frivillige acontoindbetalinger (gennemsnit) | Gældende | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | Forslag | 0,00 | 00,0 | 0,0 | (-0,55) | Anm. | Tallene i 2015 viser, hvad satserne
vil blive, hvis det nuværende renteniveau fortsætter
uændret frem til 1. oktober 2015, og derAnm. ikke blev
indarbejdet en overgangsordning for 2015. |
|
De seneste år har restskatten og
overskydende skat haft nogenlunde samme omfang. For
indkomståret 2015 budgetteres aktuelt med, at både
selskabernes restskat og overskydende skat udgør ca. 8,0
mia. kr., således at nettorestskatten bliver ca. nul.
Hvis de nuværende renteniveauer
forbliver uændrede, vil det i 2015 medføre, at
restskatteprocenten ved restskat reduceres fra ca. 4,5 pct. til ca.
4,0 pct. Dette vil isoleret set medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 40 mio. kr.
I forhold til overskydende skat vil
godtgørelsesprocenten blive reduceret fra 1,0 til 0,1 pct.
Procenttillæggene vil blive reduceret fra 0,3 pct. til 0,0
pct. Overgangsordningen betyder dog, at de nuværende satser
fastholdes for overskydende skat, der kan henføres til
acontoskat indbetalt inden fremsættelsen af lovforslaget.
På denne baggrund kan det umiddelbare merprovenu ved den
lavere godtgørelsesprocent for overskydende skat i 2015
beregnes til ca. 30 mio. kr., hvis det nuværende meget lave
renteniveau fastholdes resten af året - ellers vil
merprovenuet kunne blive noget mindre.
Samlet set tenderer forslaget således
på kort sigt at medføre et marginalt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd. På længere
sigt forventes forslaget ikke at medføre systematisk
højere eller lavere tillæg ved restskat eller
overskydende skat, hvorfor justeringen i det store og hele
forventes at være provenuneutral set over en
årrække.
I forhold til indførelsen af en tredje
rate for indbetaling af selskabsskat i februar året efter
indkomståret vil dette give selskaberne bedre mulighed for at
tilpasse deres acontobetalinger til deres slutskat. Dette
skønnes at reducere størrelsen af såvel
restskat som overskydende skat proportionalt, hvorfor det ikke
forventes at have provenumæssige konsekvenser opgjort
på indkomstår. Det vil dog i et vist omfang
medføre, at acontobetalinger rykkes fra finansåret
2015 til finansåret 2016.
Forslaget har ikke provenumæssige
konsekvenser for kommuner eller regioner.
5. Administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre
administrative engangsomkostninger på 12 mio. kr. til
systemtilretninger og kommunikation til virksomhederne samt et
årligt merforbrug i SKAT på op til 3
årsværk svarende til ca. 1,9 mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om at ophæve forrentningen af
virksomhedernes indeståender på skattekontoen op til
5.000 kr. vil for nogle virksomheder betyde et marginalt
rentetab.
Indførelsen af loftet på 200.000
kr. for indeståender på skattekontoen betyder, at
virksomheder, der ved investering i de finansielle institutioner
ville opleve negativ rente, kun i begrænset omfang kan
undgå dette ved at placere deres overskydende likviditet
på skattekontoen.
Med indførelsen af en tredje periode
for indbetaling af acontoskat i februar året efter
indkomståret, får selskaberne bedre mulighed for at
tilpasse deres acontoindbetalinger til deres slutskat. Muligheden
for yderligere betalinger reducerer således virksomhedernes
behov for at sikre sig mod restskat ved at foretage for store
frivillige indbetalinger i november i indkomståret.
7. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Indførelsen af et loft over
virksomhedernes indestående på skattekontoen vil
gøre skattekontoen mindre fleksibel for virksomheder, der
ønsker at have et beløb stående på
skattekontoen til imødegåelse af kommende krav. Disse
virksomheder vil i stedet være nødt til at foretage
flere indbetalinger til skattekontoen og tilpasse indbetalingerne
til betalingsfristerne for de konkrete krav. Denne byrde kan
virksomhederne imødegå, ved at virksomhederne
tilmelder deres betalinger til en automatisk betalingsordning som
eksempelvis LeverandørService, hvorefter SKAT trækker
beløbet på virksomheden konto, når virksomheden
har angivet beløbet i TastSelv Erhverv. Tilmelding af
betalinger til en automatisk betalingsordning vil udgøre en
omstillingsbyrde for virksomhederne.
Størrelsen af selskabernes frivillige
indbetaling af acontoskat skal ses i forhold til et ønske om
at undgå restskat på grund af
restskattetillæggets størrelse. Når selskabet
har opgjort årets indkomst og kan se, at der er indbetalt for
meget, søger nogle selskaber acontoskatten tilbage inden den
endelige afregning i november i året efter
indkomståret. Indførelsen af negativ forrentning af
acontoskat, som tilbagesøges inden den endelige afregning af
indkomstskatten i november i året efter indkomståret,
vil gøre det vanskeligere for selskaberne at overskue
konsekvenserne af at indbetale ekstra frivillig acontoskat med
henblik på at sikre sig imod restskat. Med indførelsen
af en mulighed for at indbetale acontoskat helt frem til den 1.
februar i året efter indkomståret reduceres
selskabernes behov for at indbetale for meget i acontoskat i
løbet af indkomståret med henblik på senere at
tilbagesøge beløbet, idet acontoskatten fremover vil
kunne tilpasses til selskabets endelige skat ved en ekstra
indbetaling af acontoskat senest den 1. februar i året efter
indkomståret. Indførelsen af muligheden for at
indbetale frivillig acontoskat helt frem til den 1. februar i
året efter indkomståret vil lette de administrative
byrder for de selskaber, som vælger at benytte denne adgang i
stedet for at indbetale for meget acontoskat med henblik på
senere tilbagesøgning, fordi disse selskaber ikke
behøver at tilbagesøge for meget indbetalt
acontoskat, efter selskabet har opgjort årets
skattebetaling.
I dag kan selskaber opleve, at deres angivelse
af frivillig acontoskat bliver slettet fra skattekontoen, fordi der
ikke var dækning for angivelsen på sidste rettidige
betalingsdag. Forslaget om at virksomhedernes angivelser af
frivillig acontoskat fremover skal fastholdes på
skattekontoen, uanset om der er dækning for angivelsen
på skattekontoen på sidste rettidige betalingsdag, vil
gøre det lettere for virksomhederne at sikre, at deres
angivelser af frivillig acontoskat bliver godskrevet ved
opgørelsen af restskat eller overskydende skat på
årsopgørelsen.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
har haft lovudkastet i høring inden fremsættelsen og
har udtalt, at lovforslaget ikke skønnes at indebære
administrative byrder over 4 mio. kr. årligt på
samfundsniveau, og effekterne af lovforslaget derfor ikke vil blive
kvantificeret yderligere.
8. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
11. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring af hensyn til den
foreslåede overgangsregel, hvorefter overskydende skat, der
kan henføres til acontoskat indbetalt inden
fremsættelsen, opnår den hidtil gældende
godtgørelse. En udsendelse af forslaget i høring
inden fremsættelsen ville således give mulighed for, at
virksomhederne kunne indbetale yderligere beløb, der ville
blive omfattet af de hidtil gældende regler, hvilket ville
modgå sigtet med lovforslaget. Den øvrige del af
lovforslaget, som omhandler indførelse af et loft over
indeståender på skattekontoen, er heller ikke sendt i
høring inden fremsættelsen, da lovforslaget skal ses
som en helhed og er begrundet i et ønske om at sikre, at
virksomhederne ikke placerer deres overskydende likviditet hos SKAT
frem for at investere dem direkte eller indirekte via de
finansielle institutioner.
Lovforslaget er samtidig med
fremsættelsen sendt i høring med frist den 6. maj 2015
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, Dansk Gartneri, Danske
Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, DI,
Domstolsstyrelsen, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
Finansrådet, Finanstilsynet,
Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, FTF,
Håndværksrådet, InvesteringsFondsbranchen, KL,
Kraka, Landbrug og Fødevarer, LO, Nationalbanken,
Pensionsstyrelsen, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening.
| | | | | 12. Sammenfattende skema | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Forslaget forventes ikke at medføre
nævneværdige negative provenumæssige konsekvenser
for det offentlige. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre administrative engangsomkostninger på 12 mio.
kr. samt et årligt merforbrug i SKAT på op til 3
årsværk. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Med indførelsen af en tredje periode
for indbetaling af acontoskat i februar året efter
indkomståret får selskaberne bedre mulighed for at
tilpasse deres acontobetalinger til deres slutskat. | Forslaget om at ophæve forrentningen
af virksomhedernes indeståender på skattekontoen op til
5.000 kr. vil for nogle virksomheder betyde et marginalt
rentetab. Loftet over indeståender på
skattekontoen vil betyde, at virksomhederne i højere grad
kan udsættes for negative renter ved placering af likviditet
i finansielle institutter. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Indførelsen af en tredje periode for
indbetaling af acontoskat vil reducere behovet for at indbetale for
meget i acontoskat med henblik på efterfølgende at
tilbagesøge det overskydende beløb inden den endelige
afregning af indkomstskatten. Forslaget om, at angivelser af frivillig
acontoskat fastholdes på skattekontoen, uanset om der er
dækning for angivelsen på sidste rettidige
betalingsdag, gør det lettere for selskaberne at sikre, at
deres angivelse vil blive godskrevet på
årsopgørelsen. | De foreslåede ændringer i
skattekontoen skønnes i begrænset omfang at
indebære øgede byrder for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Det foreslås, at opkrævningslovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., tilpasses den foreslåede
formulering af opremsningen i opkrævningslovens § 16.
Efter gældende ret henviser opkrævningslovens § 16
til en række love og bekendtgørelser, hvori de
betalinger, som opkræves over skattekontoen fremgår.
Det foreslås at præcisere lovteksten, så det
bliver klart, at anvendelsesområdet for skattekontoen er de
betalinger, som opkræves og udbetales over skattekontoen.
Videre præciseres
anvendelsesområdet for de betalinger, som er nævnt i
opkrævningslovens § 16, idet henvisningen alene skal
omfatte kapital 5 om skattekontoen og ikke hele
opkrævningsloven.
Til nr.
2
Efter gældende ret afregnes hovedparten
af virksomhedernes mellemregninger med SKAT over skattekontoen,
hvor ind- og udbetalinger indgår i en samlet
saldoopgørelse efter reglerne i opkrævningslovens
kapitel 5 om skattekontoen. Af § 16 fremgår hvilke af
virksomhedernes ind- og udbetalinger, der afregnes over
skattekontoen, og at alle erhvervsdrivende virksomheder er omfattet
af reglerne om skattekontoen uanset organisationsform.
Der foreslås en lovteknisk omskrivning
af bestemmelsen. På vegne af Miljøministeriet
opkræver og udbetaler SKAT gebyrer og tilskud
vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 53 og 53 a. Videre opkræver SKAT afgift på
batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 9 u og miljøbidrag på biler, jf. § 3 i lov
om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler. De nærmere regler om
opkrævningen af disse betalinger er reguleret af bestemmelser
udstedt af miljøministeren. Det foreslås at indskrive
opkrævningen af alle disse betalinger, som SKAT i dag
opkræver for Miljøministeriet i bestemmelsen. I dag
fremgår kun gebyr og tilskud vedrørende dæk af
bestemmelsen om skattekontoen. Den lovtekniske praksis for, om
betalingerne er nævnt i opkrævningslovens § 16, er
således forskellig. Med omskrivningen sker der også en
lovteknisk forbedring af opstillingen af bestemmelsen.
Til nr.
3
Efter opkrævningslovens § 16 b,
stk. 3, bliver angivelser af frivillig acontoskat på
skattekontoen alene anvendt til dækning af frivillig
acontoskat, hvis der på tidspunktet for sidste rettidige
betaling af den frivillige acontoskat ikke står en debetsaldo
på skattekontoen. En angivelse af frivillig acontoskat bliver
derfor slettet fra skattekontoen, hvis der på sidste
rettidige betalingsdag ikke er penge på skattekontoen til at
dække angivelsen. Sletningen af angivelsen betyder, at den
frivillige acontoskat ikke overføres til opgørelsen
af årets indkomstskat, og at der ikke beregnes morarente af
den frivillige angivelse af acontoskat, selv om beløbet ikke
betales.
Bestemmelsen sikrer, at der ikke kan
overføres frivillig acontoskat til
årsopgørelsen, uden at den frivillige acontoskat er
betalt. Bestemmelsen har således sammenhæng med
selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4 og 5, hvorefter frivillig
acontoskat ikke indgår ved beregningen af henholdsvis
restskat og overskydende skat, medmindre beløbet er
betalt.
Efter gældende ret afregnes selskabers
obligatoriske acontoskat over skattekontoen, hvorved det sikres, at
der pålægges morarente, hvis et beløb ikke
betales til tiden. Tilsvarende vil et beløb, som ikke
betales på skattekontoen, efter en kortere periode som
udgangspunkt overgå til inddrivelse. Tilsvarende bliver en
restskat pålagt restskattetillæg og forrentet på
skattekontoen, hvis restskatten ikke betales til tiden, og
beløbet overgår til inddrivelse efter en kortere
periode på skattekontoen. For så vidt angår
selskabers frivillige acontoskat, er der derfor ikke behov for at
kræve, at indbetalinger af frivillig acontoskat alene kan
gå til dækning af frivillig acontoskat, hvis der
på sidste rettidige betalingsdag for frivillig acontoskat
ikke skyldes penge på selskabets skattekonto.
Efter den foreslåede § 29 D, stk.
2, jf. dette lovforslags § 2, nr. 15, pålægges der
negativ rente af førtidige udbetalinger af frivillig
acontoskat, når Nationalbankens indskudsbevisrente med
tillæg af 0,2 procentpoint er negativ. Som
rentestartstidspunkt foreslås det at anvende
angivelsestidspunktet for den frivillige acontoskat. Af hensyn til
at sikre, at angivelser af frivillig acontoskat altid går til
dækning af frivillig acontoskat, foreslås det, at
bestemmelsen i opkrævningslovens § 16 b, stk. 3,
ophæves, for så vidt angår frivillig acontoskat
for selskabers indkomstskat. Forslaget indebærer, at en
angivelse af frivillig acontoskat vil blive stående på
skattekontoen efter sidste rettidige betalingsfrist og indgå
i saldoopgørelsen, uanset om saldoen er i debet eller i
kredit. Hvis der ikke er penge på skattekontoen til at
dække angivelsen af frivillig acontoskat, vil skattekontoen
således gå i debet, og selskabet bliver pålagt
debetrente af saldoen svarende til, hvad der gælder for
øvrige skatter og afgifter, som opkræves over
skattekontoen.
Til nr.
4
Efter gældende ret forrentes
indeståender på skattekontoen op til 5.000 kr. Det
foreslås, at skattekontoens forrentning af virksomhedernes
indestående på skattekontoen op til 5.000 kr.
ophæves. Herefter ydes ikke forrentning af nogen del af
virksomhedernes indestående på skattekontoen.
Til nr.
5
Efter gældende ret kan virksomheder frit
beslutte at holde et indestående på skattekontoen ved
at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår et
indestående på skattekontoen udbetales. Virksomhederne
bestemmer selv, hvor meget de ønsker at forhøje
beløbsgrænsen for udbetaling.
Det foreslås at indføre en
begrænsning i forhold til, hvor store beløb
virksomheder kan have indestående på skattekontoen.
Dette sker ved at indføre et maksimum for, hvor meget
virksomhederne kan forhøje deres udbetalingsgrænse
på skattekontoen. Det foreslås, at
maksimumsgrænsen sættes til 200.000 kr.
For virksomheder, som i dag har fastsat en
udbetalingsgrænse over 200.000 kr., betyder lovforslaget, at
beløbsgrænsen vil blive sat ned af SKAT fra lovens
ikrafttræden den 12. juni 2015, jf. lovforslagets § 3,
stk. 1. For eventuelle indeståender over
beløbsgrænsen vil den del af beløbet, som
overstiger beløbsgrænsen, blive udbetalt til
virksomhedens nemkonto, hvis beløbet ikke modsvares af en
konkret forfalden fordring.
Efter gældende ret udbetales en
kreditsaldo til virksomheden, medmindre virksomheden har valgt en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Hvis en
virksomhed ikke har valgt en udbetalingsgrænse for en
kreditsaldo, fastsættes udbetalingsgrænsen til 100 kr.,
medmindre virksomheden har valgt, at ethvert beløb skal
udbetales uanset størrelse.
Det foreslås, at udbetaling af en
kreditsaldo først kan ske, når udbetalingen minimum
udgør 100 kr. og at virksomheder uanset denne
bagatelgrænse kan anmode om at få ethvert beløb
uanset størrelse udbetalt. Bagatelgrænsen på 100
kr. indebærer, at virksomheder undgår at få meget
små beløb udbetalt, eksempelvis fordi selskabet
får udbetalt en mindre negativ moms. Af hensyn til at
virksomheder fortsat skal have mulighed for at få ethvert
beløb udbetalt fra skattekontoen uanset størrelse, er
det foreslået, at virksomheder, der ønsker
beløb under 100 kr. udbetalt fra skattekontoen, kan anmode
om at få beløbet udbetalt.
Til §
2
Til nr.
1
Efter gældende ret kan selskaber,
foreninger m.v. ikke indbetale frivillig acontoskat efter den 20.
november i indkomståret. Det betyder, at selskaber, som har
kalenderåret som indkomstår, oftest ikke fuldt ud kan
nå at tage højde for indkomstudviklingen sidst
på året ved indbetaling af acontoskat.
Det foreslås, at selskaber, foreninger
m.v. får adgang til at indbetale yderligere acontoskat ud
over det, der er indbetalt senest den 20. november i
indkomståret. Herved bliver det nemmere for selskaber m.v. at
tilpasse deres betaling af acontoskat til den forventede endelige
indkomstskat.
Det foreslås, at selskaber, foreninger
m.v. får frist til den 1. februar i året efter
indkomståret til at foretage yderligere indbetaling af
acontoskat.
Til nr.
2
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der i § 29 B indsættes yderligere 3
stykker. Henvisningen til stk. 2-10 foreslås derfor
ændret til en henvisning til stk. 2-13.
Til nr.
3
Efter gældende regler bliver acontoskat,
som er betalt af en koncern, som i løbet af
indkomståret etablerer ny kon?cern?forbindelse,
overført til det nye administrationsselskab. Efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2, kan den handlede koncern
anmode SKAT om at få tilbageført den acontoskat, der
som følge af etableringen af den nye koncer?nforbindelse er
overført til det nye administrationsselskab. Ved
tilbageførslen af acontoskat slettes tillæg efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1,
foreslået at give adgang til at indbetale yderligere
frivillig acontoskat frem til den 1. februar i året efter
indkomståret. Det foreslås, at tillæg efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 7, også skal slettes
ved overførsel af acontoskat, som er indbetalt i perioden
efter den 20. november i indkomståret og senest den 1.
februar i året efter indkomståret.
Til nr.
4
Efter gældende ret opgøres
restskatten som det beløb, hvormed årets indkomstskat
overstiger summen af ordinære acontoskatter, udbytteskat
reguleret for tillæg efter sel?skabs?skat?te?lovens § 29
B, stk. 6, og frivillig acontoskat efter selskabsskattelovens
§ 29 B, stk. 6, reguleret for tillæg efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6.
Da det er foreslået at indføre
endnu en adgang til at indbetale frivillig acontoskat,
foreslås det, at frivillig acontoskat indbetalt efter den 20.
november i indkomståret, men senest den 1. februar efter
indkomståret, også skal godskrives i slutopgøret
og således indgå i opgørelsen af, om der er
restskat for indkomståret.
Til nr.
5
Efter gældende ret opgøres
overskydende skat som det beløb, hvormed årets
indkomstskat er mindre end summen af ordinære acontoskatter,
udbytteskat reguleret for tillæg efter selskabsskattelovens
§ 29 B, stk. 6, og frivillig acontoskat efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, reguleret for
tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6.
Da det er foreslået at indføre
endnu en adgang til at indbetale frivillig acontoskat,
foreslås det, at frivillig acontoskat indbetalt efter den 20.
november i indkomståret, men senest den 1. februar efter
indkomståret, også skal godskrives i slutopgøret
og således indgå i opgørelsen af, om der er
overskydende skat for indkomståret.
Til nr.
6
Af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4 og
5, fremgår, at der ved beregningen af henholdsvis restskat og
overskydende skat indgår ordinær acontoskat, uanset om
betaling er sket. Omvendt følger heraf, at frivillige
acontoskatter kun indgår ved beregningen af henholdsvis
restskat og overskydende skat, hvis betaling er sket. Det
foreslås, at frivillig acontoskat også skal indgå
i beregningen af henholdsvis restskat og overskydende skat, uanset
om betaling er sket. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af opkrævningslovens § 16
b, stk. 3, hvorefter angivet acontoskat kun overføres til
årsopgørelsen, hvis der på sidste rettidige
betalingsfrist for den frivillige acontoskat er dækning for
angivelsen på skattekontoen. Se bemærkningerne til
ændringen af opkrævningslovens § 16 b, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr.
7
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af indsættelse af et nyt stykke 7 i
selskabsskattelovens § 29 B, hvorved henvisningen i
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, til restskatteprocenten i
stk. 7 rykker til stykke 8.
Til nr.
8
Efter det gældende 4. pkt. i
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, kan der kun ske
tilbagebetaling som overskydende skat af beløb, som faktisk
er indbetalt. Med ændringen af selskabsskattelovens § 29
B, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt., indgår frivillige
acontoskatter ved beregningen af overskydende skat, uanset om
betaling er sket. Der er derfor behov for, at overskydende skat,
som modsvares af frivillige acontoskatter, som ikke er dækket
på skattekontoen, men har medført, at der er
opstået en debetsaldo på skattekontoen, kan udbetales.
Det foreslås derfor, at det gældende 4. pkt. i
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, ophæves.
Det foreslås, at der ikke ydes
godtgørelse af overskydende skat, som modsvares af en
frivillig indbetaling af acontoskat foretaget efter den 20.
november i indkomståret, men senest den 1. februar i
året efter indkomståret.
Til nr.
9
Efter gældende ret omfatter frivillige
acontoskatter alene acontoskat indbetalt henholdsvis senest den 20.
marts eller 20. november i indkomståret. Efter forslagets
§ 2, nr. 1, er det foreslået at indsætte endnu en
adgang til at indbetale frivillig acontoskat i selskabsskattelovens
§ 29 A, stk. 6. Det foreslås, at kun procenttillæg
for frivillig acontoskat indbetalt henholdsvis senest 20. marts
eller 20. november i indkomståret skal beregnes efter det
foreslåede stykke 9 i selskabsskattelovens § 29 B.
Til nr.
10
Der er tale om konsekvensrettelser som
følge af, at bestemmelsen om beregningen af
procenttillæg ved betaling af frivillig acontoskat senest den
20. marts og 20. november flyttes fra stk. 8 til stk. 9.
Til nr.
11
Efter gældende ret er sidste frist for
at indbetale frivillig acontoskat den 20. november i
indkomståret. Det betyder, at selskaber, der har
kalenderåret som indkomstår, ofte ikke fuldt ud kan
nå at tage højde for indkomstudviklingen sidst
på året, når indbetaling af acontoskat
fastlægges.
Med nyaffattelsen af stk.
7 foreslås, at selskaber, foreninger m.v. får
adgang til at indbetale yderligere acontoskat ud over, hvad der er
indbetalt senest 20. november i indkomståret. Herved bliver
det nemmere for selskaber m.v. at tilpasse deres betaling af
acontoskat til den forventede endelige indkomstskat.
Efter gældende ret beregnes
godtgørelsesprocenten på baggrund af den
gennemsnitlige kassekreditrente for juli, august og september i
året før indkomståret.
De foreslåede ændringer af stk. 8 betyder en ændring i grundlaget
for fastsættelsen af godtgørelsesprocenten. Det
foreslås i forslagets § 2, nr. 11, at
godtgørelsesprocenten fremover skal beregnes med
udgangspunkt i den gennemsnitlige indskudsbevisrente i
Nationalbanken i perioden fra den 1. januar i indkomståret
til den 30. september i indkomståret. Til den gennemsnitlige
indskudsbevisrente lægges et fast tillæg på 0,75
procentpoint. Det faste tillæg korrigerer for, at
indskudsbevisrenten ligger noget under den gennemsnitlige
forrentning, som et selskab typisk kan opnå ved binding af
overskydende likviditet i mere end et år. For at afspejle
kredittiden fra det gennemsnitlige indbetalingstidspunkt midt i
indkomståret til 1. november i året efter
indkomståret divideres med 360 og ganges med 480 dage. Da
godtgørelsen fortsat skal være skattefri, fradrages
skatteværdien.
Da godtgørelsesprocenten tager
udgangspunkt i den gennemsnitlige indskudsbevisrente i
Nationalbanken, kan der forekomme udsving i renten forårsaget
af Nationalbankens rentepolitik. Det foreslås derfor at
indsætte et loft på 5 pct. for, hvor høj
godtgørelsesprocenten kan blive.
Efter gældende regler beregnes
procenttillæggene for betaling af frivillig acontoskat med
udgangspunkt i den reducerede markedsrente efter den gældende
§ 29 B, stk. 8, i selskabsskatteloven.
Efter det foreslåede stk. 9 fastsættes
procenttillæggene for betaling af frivillig acontoskat efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, med udgangspunkt i den
gennemsnitlige indskudsbevisrente i Nationalbanken i perioden den
1. januar i indkomståret til den 30. september i
indkomståret tillagt et fast tillæg på 0,75
procentpoint. Det faste tillæg korrigerer for, at
indskudsbevisrenten ligger noget under den gennemsnitlige
forrentning, som et selskab typisk kan opnå ved binding af
overskydende likviditet i mere end et år. For at afspejle
kredittiden fra det gennemsnitlige indbetalingstidspunkt midt i
indkomståret til henholdsvis det tidligere
indbetalingstidspunkt senest den 20. marts i indkomståret og
det senere indbetalingstidspunkt senest den 20. november i
indkomståret divideres med 480 og ganges med 120 dage. Da
procenttillæggene fortsat ikke skal medregnes ved
opgørelsen den skattepligtige indkomst, fradrages
skatteværdien. Procenttillæggene afrundes til en
decimal.
For indbetaling af frivillig acontoskat senest
den 20. marts i indkomståret godskrives selskaber, foreninger
m.v. procenttillægget ved afregningen af årets
indkomstskat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6. For
indbetaling af frivillig acontoskat i perioden efter den 20. marts
i indkomståret til senest den 20. november i
indkomståret fradrages procenttillægget i det
indbetalte beløb, inden den frivillige acontoskat
indgår i afregningen af årets indkomstskat.
Efter gældende regler beregnes
restskatteprocenten med udgangspunkt i den reducerede markedsrente
jf. selskab?s?skattelovens § 29 B, stk. 7.
De foreslåede ændringer af stk. 10 betyder, at restskattetillægget
skal opgøres med udgangspunkt i den gennemsnitlige
kassekreditrente i indkomståret. Restskatteprocenten
foreslås beregnet som et simpelt gennemsnit af den af
Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for månederne
januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august og september
i indkomståret med fradrag af skatteværdien. For at
afspejle kredittiden fra det gennemsnitlige indbetalingstidspunkt
midt i indkomståret til 1. november i året efter
indkomståret ganges med 480 dage og divideres med 360 dage.
Restskatteprocenten afrundes til en decimal. Da der ikke er fradrag
for restskattetillægget ved indkomstopgørelsen,
fradrages skatteværdien.
Da tidspunktet for offentliggørelsen af
blandt andet restskatteprocenten er udskudt fra den 15. januar til
15. december i indkomståret, og selskaberne derfor ikke
kender størrelsen af restskatteprocenten før
indkomståret begynder, er det foreslået at
indsætte et loft over, hvor høj restskatteprocenten
kan blive. Det foreslås, at restskatteprocenten ikke kan
overstige 10 pct.
Efter gældende regler kan der ikke
indbetales frivillig acontoskat efter den 20. november i
indkomståret. Efter det foreslåede stk. 11 skal
selskaber, foreninger m.v. ved betaling af yderligere acontoskat i
perioden efter den 20. november i indkomståret til senest den
1. februar i året efter indkomståret betale et
procenttillæg, der beregnes som en procentsats af den
yderligere frivillige acontoskat. Niveauet for
procenttillægget svarer til niveauet for restskatteprocenten.
Størrelsen af procenttillægget for yderligere
acontoskat er tilpasset perioden efter den 20. november i
indkomståret til den 1. februar i året efter
indkomståret, hvorved procenttillægget af den
yderligere frivillige acontoskat bliver mindre end
restskatteprocenten. Det foreslås, at restskatteprocenten
ganges med 70 og divideres med 360 med henblik på at
korrigere for den kortere kredittid.
Efter gældende regler
offentliggøres satserne for procentgodtgørelse,
restskatteprocenten og procenttillæggene for frivillig
acontoskat senest den 15. januar i indkomståret.
De foreslåede ændringer af stk. 11 betyder, at procentsatserne for
afregning af selskabers indkomstskat bliver mere aktuelle ved, at
tidspunktet for opgørelsen af renteniveauet flyttes fra
året før indkomståret til indkomståret.
Det foreslås, at procenttillægget for frivillig
acontoskat og godtgørelsesprocenten skal opgøres med
udgangspunkt i den gennemsnitlige indskudsbevisrente i
Nationalbanken for perioden den 1. januar til den 30. september i
indkomståret. Herved udskydes tidspunktet for
opgørelsen af renten. Tilsvarende foreslås det at
udskyde tidspunktet for opgørelsen af den gennemsnitlige
kassekreditrente, der danner udgangspunkt for opgørelsen af
restskatteprocenten, fra juli, august og september i året
før indkomståret til perioden 1. januar til 30.
september i indkomståret.
Udskydelsen af tidspunktet for
opgørelsen af renteniveauerne betyder, at
offentliggørelsen af størrelsen af
indkomstårets satser for procenttillæggene for
frivillig acontoskat, restskatteprocenten og
godtgørelsesprocenten flyttes fra den 15. januar i
indkomståret til den 15. december i indkomståret.
Til nr.
12
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelse af to nye stykker.
Til nr.
13
Efter gældende ret kan for meget
indbetalt acontoskat tilbagebetales, hvis selskabet, foreningen
m.v. kan sandsynliggøre, at indbetalte beløb tillagt
udbytteskat og procenttillæg efter selskabsskattelovens
§ 29 B vil overstige indkomstårets indkomstskat. Det
foreslås, at procenttillæg efter selskab?sskattelovens
§ 29 B, stk. 7, også skal indgå i
opgørelsen af, om de indbetalte beløb overstiger
indkomstårets indkomstskat.
Til nr.
14
Efter gældende regler kan selskaber,
foreninger m.v. få tilbagebetalt indbetalt acontoskat og
udbytteskat, inden den endelige skatteansættelse foreligger,
hvis selskabet, foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at
indbetalingerne vil overstige indkomstårets indkomstskat. Ved
tilbagebetalingen ydes ingen godtgørelse, og der beregnes
ingen negativ rente.
Ved tilbagebetalingen er der fastsat en
prioriteringsregel, hvorefter der først tilbagebetales
frivillig acontoskat, der er indbetalt efter den 20. marts og
senest den 20. november, dernæst udbetales frivillig
acontoskat indbetalt senest den 20. marts, og derefter udbetales
udbytteskat. Hvis udbetalingen overstiger disse beløb,
nedsættes de ordinære acontoskatterater.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1,
foreslået at indføre en yderligere frivillig
acontoskatterate, som skal indbetales senest den 1. februar i
året efter indkomståret.
Det foreslås, at den foreslåede
nye frivillige acontoskatterate indsættes i
prioriteringsreglen for udbetaling, således at den ny
frivillige acontoskatterate skal anses for udbetalt
først.
Til nr.
15
Efter gældende ret beregnes ikke rente
og der ydes ikke godtgørelse ved tilbagebetaling af for
meget indbetalt acontoskat.
Det foreslås at indføre negativ
forrentning af indbetalt frivillig acontoskat, som tilbagebetales i
perioder, hvor indskudsbevisrenten i Nationalbanken med
tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul. For perioder,
hvor indskudsbevisrenten i Nationalbanken overstiger -0,2 pct.,
skal der fortsat ikke ydes godtgørelse. Det foreslås,
at tilbagebetaling af frivillig acontoskat pålægges en
daglig negativ rente i perioder, hvor indskudsbevisrenten i
Nationalbanken er negativ. Renten opgøres som
Nationalbankens indskudsbevisrente med tillæg af 0,2
procentpoint, idet indskudsbevisrenten ligger noget under den
gennemsnitlige forrentning, som et selskab typisk kan opnå
ved indlån i kortere tid.
Det foreslås, at den negative
forrentning af førtidig udbetaling af frivillig acontoskat
skal starte fra angivelsesdagen og frem til, at SKAT modtager
selskabets anmodning om tilbagebetaling. Anmodningen om udbetaling
indsendes gennem TastSelv, så anmodningen vil være
modtaget hos SKAT samme dag, som selskabet, foreningen m.v.
indsender anmodningen i TastSelv. Der beregnes kun rente for de
faktiske dage, hvor Nationalbankens indskudsbevisrente med
tillæg af 0,2 procentpoint er negativ. Hvis
indskudsbevisrenten med tillæg af 0,2 procentpoint svinger
mellem negativ og positiv, beregnes kun rente for det faktiske
antal dage, hvor den justerede indskudsbevisrente har været
negativ. For dage, hvor indskudsbevisrenten har oversteget -0,2
pct., beregnes ingen godtgørelse.
Til nr.
16
Efter gældende ret beregnes ikke
tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, ved
betaling af indkomstskatten i forbindelse med afsluttende
ansættelser. Det foreslås, at der heller ikke skal
beregnes tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk.
7, ved betaling af indkomstskatten i forbindelse med afsluttende
ansættelser.
Til nr.
17
For selskaber, foreninger m.v., hvor
skattepligten ophører eller ændres på grund af
overgang til begrænset skattepligt, opløsning eller
ophør med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i
landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for
opløsningen eller ophøret. I disse situationer skal
selskabet, foreningen m.v. inden 1 måned indsende en
anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten for det
afsluttende indkomstår. Restskat, der pålignes på
grundlag af en ansættelse for det afsluttende
indkomstår, forfalder den 1. i den måned, der
følger efter meddelelsen til selskabet, foreningen m.v. om
ansættelsen. Hvis restskatten betales inden fristen for at
give meddelelse til SKAT om opløsningen eller
ophøret, opkræves intet restskattetillæg af
restskatten.
Efter forslagets § 2, nr. 11, flyttes
beregningen og offentliggørelsen af bl.a.
restskatteprocenten fra den 15. januar i indkomståret til den
15. december i indkomståret. Restskatteprocenten vil derfor
som udgangspunkt ikke være kendt på tidspunktet for
fristens udløb. Det foreslås, at restskatteprocenten
for det foregående indkomstår anvendes, når
restskatteprocenten for indkomståret endnu ikke er
offentliggjort på tidspunktet for fristen udløb.
Når indkomstårets restskatteprocent er offentliggjort
på tidspunktet for fristens udløb, anvendes
indkomstårets restskatteprocent.
Til §
3
Det foreslås, at loven skal træde
i kraft den 12. juni 2015.
Vedrørende ændringerne af
opkrævningslovens § 16 c, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4, betyder ikrafttrædelsen, at der fra og med
den 12. juni 2015 ikke længere sker forrentning af en
kreditsaldo på op til 5.000 kr. Ikrafttrædelsen
indebærer, at beløb op til og med 5.000 kr. i
forbindelse med omberegning af renter vil blive renteberegnet for
perioder før lovens ikrafttrædelsesdato.
Omberegninger, hvor der opstår en kreditsaldo, kan
eksempelvis finde sted, hvor en skønsmæssig
ansættelse erstattes af en mindre angivelse fra
virksomheden.
Vedrørende ændringen af
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorved der indføres et maksimum for
adgangen til at forhøje virksomhedens grænse for
udbetaling fra skattekontoen, betyder ikrafttrædelsen, at
virksomheder fra og med den 12. juni 2015 ikke længere kan
have en udbetalingsgrænse, der overstiger 200.000 kr. For
virksomheder, som i dag har valgt en udbetalingsgrænse, som
overstiger 200.000 kr., vil SKAT den 12. juni 2015 nedsætte
udbetalingsgrænsen til 200.000 kr.
Det foreslås i stk.
2, at ændringerne af reglerne for opkrævning af
acontoskat og afregning af selskabers indkomstskat, jf.
lovforslagets § 2, skal have virkning for indkomståret
2015 og senere indkomstår. Ændringerne betyder, at de
tillæg, som selskaber, foreninger m.v. modtager for
indbetaling af frivillig acontoskat senest den 20. marts og for
overskydende skat i forbindelse med den endelige afregning af
indkomstskatten i november 2016, må forventes at blive sat
ned, jf. oversigten i lovforslagets punkt 4. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Tilsvarende må det forventes, at de
tillæg, som selskaber, foreninger m.v. skal betale ved
indbetaling af frivillig acontoskat i perioden efter den 20. marts
til senest den 20. november i indkomståret og
restskattetillægget, vil blive sat ned.
For indbetalte acontobeløb, som
selskaber, foreninger m.v. anmoder om at få udbetalt inden
den endelige afregning af indkomstskatten i november i året
efter indkomståret, indføres en negativ rente for
perioder, hvor indskudsbevisrenten i Nationalbanken med
tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul. Da
indkomståret allerede er startet, vil der være
selskaber, foreninger m.v., som allerede har indbetalt en del af
årets acontoskat.
Lovforslaget medfører lovgivning med
tilbagevirkende kraft vedrørende ændringerne af
satserne i acontoskattesystemet. Der er derfor indsat en
række overgangsregler i stk. 3-6, som sikrer, at der ikke er
tale om tilbagevirkende kraft til ugunst for skatteyder.
Det foreslås i stk.
3, at indbetalinger af frivillig acontoskat
vedrørende indkomståret 2015, som er foretaget senest
den 20. marts 2015, bliver godskrevet med et tillæg på
0,3 pct. På denne måde sikres det, at selskaber, som i
overensstemmelse med gældende ret har indbetalt frivillig
acontoskat senest den 20. marts 2015 med henblik på at
få indbetalingen godskrevet med 0,3 pct., behandles på
samme måde, som efter de gældende regler.
For indbetaling af frivillig acontoskat
vedrørende indkomståret 2015, som er foretaget i
perioden efter den 20. marts 2015 og senest den 20. november 2015,
forslås det, at det procenttillæg, som selskaberne,
foreningerne m.v. skal betale, ikke kan overstige 0,3 pct. Da
størrelsen af procenttillæggene fremover først
skal offentliggøres senest den 15. december i
indkomståret, kendes størrelsen af
procenttillægget for frivillig acontoskat indbetalt i
perioden efter den 20. marts til senest den 20. november 2015 ikke
på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget. Det
forventes, at procenttillægget, som bliver offentliggjort
senest den 15. december 2015, vil udgøre ca. nul pct., men
afhængig af renteudviklingen kan procenttillægget blive
højere. Med overgangsreglen sikres det, at
procenttillægget ikke kan stige i forhold til de hidtil
gældende regler, som blev offentliggjort i december 2014.
Det foreslås i stk.
4, at restskatteprocenten for 2015 ikke kan overstige 4,5
pct. svarende til den restskatteprocent, som blev offentliggjort i
december 2014 for indkomståret 2015. Afhængig af,
hvordan renteniveauet udvikler sig i resten af 2015, kan den
restskatteprocent, som efter forslaget skal opgøres senest
den 15. december 2015 for indkomståret 2015, overstige den
restskatteprocent for 2015, som blev offentliggjort i december
2014. Af hensyn til at undgå en forhøjelse af
restskattetillægget for 2015 på et tidspunkt, hvor
indbetalingerne af indkomstskatten for 2015 er begyndt,
foreslås det, at restskatteprocenten ikke kan overstige 4,5
pct. svarende til, hvad restskatteprocenten for 2015 udgør
efter gældende regler.
I stk. 5
foreslås, at selskaber, foreninger m.v. kan få
tilbagebetalt allerede indbetalt frivillig acontoskat uden
beregning af negativ rente, hvis selskabet, foreningen m.v. har
anmodet SKAT om tilbagebetaling senest den 1. august 2015.
Tilbagebetalingen vil i disse tilfælde ske uden
godtgørelse og uden negativ rente i perioden.
Med henblik på at sikre, at selskaberne
er bekendt med muligheden for at få tilbagebetalt frivillig
acontoskat vedrørende indkomståret 2015 uden
godtgørelse og uden negativ rente inden den endelige
afregning af indkomstskatten i november 2016, vil SKAT sikre en
grundig information af selskaberne i god tid inden udløbet
af fristen den 1. august 2015.
Det foreslås i stk.
6, at selskaber, som har indbetalt acontoskat før
forslagets fremsættelse i et sådant omfang, at der er
opstået overskydende skat, skal have en godtgørelse
på 1 pct. af den overskydende skat. Med 1 pct. i
godtgørelse får selskaberne den samme
godtgørelsesprocent af den overskydende skat, som i december
2014 blev offentliggjort for indkomståret 2015.
Hvis et selskab eksempelvis skal betale
500.000 kr. i selskabsskat i 2015, og selskabet har indbetalt
600.000 kr. i acontoskat før forslagets fremsættelse,
og selskabet indbetaler 900.000 kr. i acontoskat efter forslagets
fremsættelse, vil selskabet få en overskydende skat
på 1.000.000 kr. Af den overskydende skat skal der ydes 1
pct. i godtgørelse af 100.000 kr., mens der skal ydes den
foreslåede nye godtgørelsessats efter den
foreslåede § 29 B, stk. 8, af 900.000 kr.
Hvis et selskab eksempelvis skal betale
1.000.000 kr. i selskabsskat i 2015, og selskabet har indbetalt
600.000 kr. i acontoskat før forslagets fremsættelse,
og selskabet indbetaler 900.000 kr. i acontoskat efter forslagets
fremsættelse, vil selskabet få en overskydende skat
på 500.000 kr. Af den overskydende skat ydes den
foreslåede nye godtgørelsessats efter den
foreslåede § 29 B, stk. 8, jf. lovforslagets § 2,
nr. 11. Da indbetalingen af acontoskat før forslagets
fremsættelse ikke overstiger årets samlede
selskabsskat, opnår selskabet således ikke 1 pct. i
godtgørelse af nogen del af den overskydende skat. Det
skyldes, at der ikke før forslagets fremsættelse var
indbetalt acontoskat i et sådant omfang, at indbetalingen
resulterede i overskydende skat.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1500 af 23. december 2014 og ved § 21 i
lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1. . .
. | | | Stk. 2. I de
tilfælde, der er nævnt i § 9 og § 10 a,
gælder loven, i det omfang, der er fastsat i § 9 og
§ 10 a. I de tilfælde, der er nævnt i § 16,
gælder loven tillige betalinger efter de nævnte love
vedrørende andet end skatter og afgifter. | | 1. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes
således: »I de tilfælde, der er
nævnt i § 16, gælder kapitel 5 tillige betalinger
vedrørende andet end skatter og afgifter.« | | | | § 16. Ind- og
udbetalinger vedrørende 1) skatter og afgifter omfattet af denne
lovs § 1, stk. 1 og 2, 2) selskabsskatteloven 3) fondsbeskatningsloven 4) kulbrinteskatteloven, 5) toldloven, 6) lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, 7) lov om afgift af
skadesforsikringer, 8) lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v., 9) arbejdsskadeafgiftsloven, 10) bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven), 11) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel. | | 2. § 16 affattes således: »§ 16.
Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder,
selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner m.v. indgår i én samlet
saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette
kapitel: 1) Skatter og afgifter omfattet af denne
lovs § 1, stk. 1 og 2. 2) Betalinger efter selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af
skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af
bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v. 3) Gebyr og tilskud vedrørende
dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53
a. 4) Afgift vedrørende batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. 5) Miljøbidrag samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler. 6) Bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
betalinger.« | | | | 16 b.
…. Stk. 2.
Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat efter
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, eller frivillig
indbetaling af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven,
skal det fremgå af indbetalingen, at der er tale om frivillig
indbetaling af acontoskat. | | | Stk. 3.
Foretages der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes
beløbet alene til dækning af frivillig acontoskat,
hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en
debetsaldo. | | 3. I § 16 b, stk. 3, ændres
»indbetaling af beløb« til: »frivillig
indbetaling af acontoskat efter
pensionsafkastbeskatningsloven«. | | | | § 16 c.
… | | | Stk. 2. En
kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7,
stk. 2. Renten beregnes fra den dag, hvor kreditsaldoen er
fremkommet. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt.
En kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr., forrentes ikke. Renten er
ikke skattepligtig. Stk.
3…. | | 4. § 16 c, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
En kreditsaldo forrentes ikke.« | Stk. 4. En
kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre
virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen udbetales først,
når den er på 100 kr. eller derover, medmindre
virksomheden tilkendegiver at ville have ethvert beløb
uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan
ikke ske, i det omfang virksomheden mangler at indsende angivelser
for afsluttede perioder eller at indsende selvangivelse, jf. §
12, stk. 4. | | 5. § 16 c, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
En kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre
virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000
kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske før, der kan
udbetales mindst 100 kr. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om
at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder
eller at indsende selvangivelse, jf. § 12, stk.
2.« | | | | | | § 2 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 149 af 9. januar 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 202 af 27. februar 2015,
foretages følgende ændringer: | | | | § 29 A.
… | | | Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale yderligere
acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest
henholdsvis den 20. marts og den 20. november i
indkomståret. | | 1. I § 29 A, stk. 6, indsættes efter
»den 20. november i indkomståret«: »samt
den 1. februar i året efter indkomståret«. | | | | § 29 B.
Beregningen af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat,
restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages
efter stk. 2-10. | | 2. I § 29 B, stk. 1, ændres »stk.
2-10« til: »stk. 2-13«. | Stk. 2. For
sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat,
restskat eller overskydende skat for indkomståret hos
administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6, eller § 31 A,
stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets
udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud
i skatteberegningen. Når et selskab, der ikke indgår i
en sambeskatning, eller alle selskaber i en sambeskatning i
løbet af et indkomstår etablerer ny
koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet
eller selskaberne inden etableringen af koncernforbindelsen ikke
medregnes under sambeskatningen ved indkomstårets
udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har
betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, i stedet
henføres til denne indkomstperiode. Det er en betingelse, at
anmodning herom indgives af de berørte selskaber senest 3
måneder efter etableringen af koncernforbindelsen. Der
beregnes ikke tillæg efter stk. 6 af acontoskat som
nævnt i 3. pkt. Stk.
3…. | | 3. I § 29 B, stk. 2, 5. pkt., indsættes
efter »stk. 6«: »og 7«. | Stk. 4. Det
beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen
af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige
acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter stk.
6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår
de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved
betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende
tillæg på den efter stk. 7 fastsatte restskatteprocent
af restskatten. | | 4. § 29 B, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige
summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige
acontoskatter reguleret for tillæg efter henholdsvis stk. 6
og 7, benævnes restskat. Ved beregning af restskat
indgår de ordinære og frivillige acontoskatter, uanset
om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et
tillæg på den efter stk. 10 fastsatte restskatteprocent
af restskatten.« ? | Stk. 5. Det
beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre
end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige
acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,
benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende
skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om
betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der
selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på den
efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den
overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb,
der faktisk er indbetalt. Told- og skatteforvaltningen
overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til
skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt
indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en
lørdag eller søndag, overføres betalingen dog
senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning
efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling
af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse
tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. | | 5. § 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes
således: »Det beløb, hvormed
indkomstskatten måtte være mindre end summen af
ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontoskatter
reguleret efter henholdsvis stk. 6 og 7, benævnes
overskydende skat.« ? 6. I § 29 B, stk. 5, 2. pkt., indsættes
efter »ordinære«: »og
frivillige«. ? 7. I § 29 B, stk. 5, 3. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 8«. ? 8. § 29 B, stk. 5, 4. pkt., affattes
således: »Modsvares overskydende skat af en
frivillig indbetaling af acontoskat foretaget efter den 20.
november i indkomståret, men senest den 1. februar i
året efter indkomståret, ydes ingen
godtgørelse.« | Stk. 6. Er der
foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6,
beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er
sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v.
et tillæg fastsat efter stk. 8. For frivillige
acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den
20. november, samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen
m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg fastsat efter
stk. 8. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt
i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8. | | 9. I § 29 B, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »frivillige acontobetalinger«: »senest
henholdsvis den 20. marts og den 20. november i
indkomståret«. ? 10. I § 29 B, stk. 6, 2. og 3. pkt., ændres »stk. 8«
til: »stk. 9«. | Stk. 7.
Godtgørelsesprocenten fastsættes en gang årligt
og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget med
480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter
skat beregnes som 25 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med fradrag af
en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte
procent. Restskatteprocenten fastsættes en gang årligt
og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent
tillagt 3,5 procentpoint. Stk. 8.
Tillæggene efter stk. 6 beregnes som en procentsats af den
frivillige acontoindbetaling. Procentsatsen fastsættes en
gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter
skat opgjort efter stk. 7, ganget med 120/360, afrundet til en
decimal. Stk. 9. Told- og
skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets
godtgørelsesprocent, restskatteprocent og
procenttillæg efter stk. 6 senest den 15. januar. Hvor
selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), anvendes
godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og
procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet på
baggrund af den markedsrente, der er opgjort på baggrund af
renteniveauet ultimo det kalenderår, som går forud for
det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for. Stk. 10.
Tillæg, renter og godtgørelse efter stk. 4-6
indgår ikke i den skattepligtige indkomst. | | 11. § 29 B, stk. 7-9, ophæves, og i
stedet indsættes: »Stk. 7.
Er der foretaget frivillig indbetaling af yderligere acontoskat
efter den 20. november i indkomståret, men senest den 1.
februar i året efter indkomståret, skal selskabet eller
foreningen m.v. betale et tillæg fastsat efter stk. 11. Ydes
der ikke godtgørelse af en overskydende skat efter § 29
B, stk. 5, 4. pkt., betales ingen tillæg efter stk. 11. Stk. 8.
Godtgørelsesprocenten, jf. stk. 5, fastsættes en gang
årligt og beregnes som den gennemsnitlige indskudsbevisrente
i Danmarks Nationalbank i perioden fra og med den 1. januar til og
med den 30. september i indkomståret tillagt et fast
tillæg på 0,75 procentpoint. Herefter fradrages denne
procentsats en andel svarende til den i § 17, stk. 1,
nævnte procent ganget med 480/360, afrundet til en decimal.
Godtgørelsesprocenten kan dog ikke overstige 5 pct. Stk. 9.
Tillæggene efter stk. 6 beregnes som en procentsats af den
frivillige acontoskat. Procentsatsen fastsættes en gang
årligt og beregnes som godtgørelsesprocenten ganget
med 120/480, afrundet til en decimal. Stk. 10.
Restskatteprocenten, jf. stk. 4, fastsættes en gang
årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september i
indkomståret med fradrag af en andel svarende til den i
§ 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten
med 480/360 og afrundes til en decimal. Restskatteprocenten kan dog
ikke overstige 10 pct. Stk. 11.
Tillægget efter stk. 7 beregnes som en procentsats af den
frivillige acontoskat. Procentsatsen fastsættes en gang
årligt og beregnes som procenten opgjort efter stk. 10 ganget
med 70/360, afrundet til en decimal. Stk. 12. Told-
og skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets
godtgørelsesprocent, restskatteprocent og
procenttillæg efter stk. 6 og 7 senest den 15. december i
indkomståret. Anvender selskabet eller foreningen m.v. et
andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten,
restskatteprocenten og procenttillæggene efter § 29 A,
stk. 6, som er beregnet på baggrund af de markedsrenter, der
er opgjort i stk. 8 og 10 på baggrund af renteniveauet i det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for.« Stk. 10 bliver herefter stk. 13. | | | | | | 12. I § 29 B, stk. 10, der bliver stk. 13,
ændres »stk. 4-6« til: »stk.
4-7«. | | | | § 29 D.
Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med
tillæg af udbytteskat og reguleret for tillæg efter
§ 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets
indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før
skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved
tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger,
der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november.
Herefter udbetales udbytteskat og derefter frivillige
indbetalinger, der er sket senest den 20. marts.
Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med
det udbetalte beløb, i det omfang beløbet overstiger
summen af udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb
udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse
m.v. | | 13. I § 29 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 6«: »og 7«. 14. I § 29 D, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »udbetales først«: »frivillige
indbetalinger, der er sket efter den 20. november, men senest den
1. februar, og derefter«. | | | | | | 15. I § 29 D indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
For tilbagebetalinger af frivillig acontoskat efter stk. 1 betaler
selskaber, foreninger m.v. en daglig rente til staten svarende til
indskudsbevisrenten i Danmarks Nationalbank med tillæg af 0,2
procentpoint for dage, hvor indskudsbevisrenten med tillæg af
0,2 procentpoint er mindre end nul. Renten beregnes fra og med
angivelsesdagen og til og med den dag, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen om
tilbagebetaling.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | § 29 E.
Selskaber og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. oplyses m.v. som nævnt i
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at
være omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for
det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet
i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte
ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger
efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af eventuel
udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige
indbetalinger efter 1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter
§ 29 B, stk. 6. | | 16. I § 29 E, 3. pkt., indsættes efter
»stk. 6«: »og 7«. | | | | § 30.
…. | | | Stk. 3.
Restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på
grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt
i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling
den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til
selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående
indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne
samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter
§ 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det
afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5,
stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab
overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen
godtgørelse efter § 29 B, stk. 5. | | 17. I § 30, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Ved opgørelsen af restskatten
anvendes restskatteprocenten for det forudgående
indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets
sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B,
stk. 12.« |
|