Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. maj 2015
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1084 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1525 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 530 af 29.
april 2015, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 ændres »til
gavn« til: »bedst«.
2. I
§ 4 a, stk. 2, og § 5 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., udgår »eller adoptivbarn«.
3. I
§ 9, stk. 1, ændres
»tarv« til: »bedste«.
4. § 9,
stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3.
Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for
anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1
eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er
sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn
til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil
være bedst for barnet.
Stk. 4.
Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, og
betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i §
58, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, kan adoption efter
stk. 2 meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til
plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil
være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig
under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets
opvækst og til barnets relation til sine
forældre.«
5. I
§ 25, nr. 3, ændres
»§§ 6 og 8, og« til: »§§ 6 og
8,«, og i nr. 4 ændres
», jf. § 9.« til: », jf. § 9,
og«.
6. I
§ 25 indsættes som nr. 5:
»5) om
behandlingen af sager om godkendelse af, at et
adoptionsforløb fortsætter.«
7.
Efter § 25 c indsættes:
Ȥ 25 d. Ved en
adoption, der er omfattet af kravet om, at ansøgeren skal
godkendes som adoptant, jf. § 4 a, skal adoptanten modtage
adoptionsrådgivning, umiddelbart før og efter at det
barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af hensyn til barnet
ikke har mulighed for at modtage rådgivningen.
Stk. 2. En
adoptant, der er omfattet af stk. 1, og som har bopæl i
Danmark, kan anmode om yderligere adoptionsrådgivning i
forbindelse med adoptionen.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om
følgende:
1) Hvordan
rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal tilrettelægges.
2) I hvilke
situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke skal modtage
rådgivning.
3) Betaling for
rådgivning efter stk. 2.«
8.
Overskriften til kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
International
adoptionshjælp«.
9. §
30 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 30. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan give
en privat organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp
vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark,
når organisationen opfylder betingelserne i §§ 30 a
og 30 b og i de forskrifter, der er fastsat i medfør af
§ 30 c (adoptionsformidlende organisation).
Stk. 2. En
tilladelse til at virke som adoptionsformidlende organisation efter
stk. 1 gives for en bestemt periode.
§ 30 a. Adoptionshjælp
som nævnt i § 30, stk. 1, skal være bestemt af
hensynet til barnets bedste og være etisk og fagligt
forsvarlig i overensstemmelse med denne lov og de vilkår, der
er fastsat for den adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation skal varetage sine
økonomiske forhold på en forsvarlig måde.
Organisationen må ikke opnå utilbørlig
økonomisk eller anden vinding i forbindelse med
adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der
står i misforhold til det udførte arbejde.
Stk. 3. En
adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske,
økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning
for adoptionshjælpen og over medarbejdere med indsigt i og
erfaring med international adoptionshjælp.
§ 30 b. En
adoptionsformidlende organisation må alene udføre
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
§ 30 c. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte nærmere regler om en adoptionsformidlende
organisations virksomhed.
§ 30 d. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
bestemmer, i hvilke lande en adoptionsformidlende organisation kan
tillades at yde adoptionshjælp.
Stk. 2.
Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke udenlandske myndigheder,
organisationer m.v. en adoptionsformidlende organisation kan
tillades at samarbejde om adoptionshjælp. En tilladelse efter
1. pkt. gives for en bestemt periode, medmindre det i forhold til
bestemte myndigheder, organisationer m.v. er
unødvendigt.
§ 30 e. En godkendt
adoptionsansøger skal være tilmeldt en organisation,
der har tilladelse efter § 30, for at adoptere et barn, der
ikke har bopæl i Danmark.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler herom og om
muligheden for at fravige stk. 1, når en godkendt
adoptionsansøger har et særligt forhåndskendskab
til barnet eller barnets pårørende, eller når
der i øvrigt foreligger særlige
omstændigheder.«
10.
Efter § 31 indsættes før overskriften før
§ 32:
»§ 31 a. Når et
barn er anvist til en adoptant med henblik på adoption, tager
Ankestyrelsen snarest stilling til, om adoptionsforløbet kan
fortsætte.
Stk. 2. Er det
anviste barn ikke omfattet af ansøgerens godkendelse som
adoptant, eller er der tvivl om dette, foretages vurderingen efter
stk. 1 af adoptionssamrådet.
§ 31 b. Ankestyrelsen
fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende organisation
overholder denne lov, de forskrifter, der er udstedt efter §
30 c, og de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed.
Stk. 2.
Ankestyrelsen offentliggør årligt en beretning om
styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c. Til brug for tilsynet
efter § 31 b skal Ankestyrelsen efter anmodning have udleveret
enhver oplysning fra en adoptionsformidlende organisation om
organisationens forhold af betydning for tilsynet.
Stk. 2.
Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet pålægge en
adoptionsformidlende organisation
1) at
redegøre for organisationens forhold,
2) at
redegøre for organisationens samarbejde med udenlandske
myndigheder, organisationer m.v.,
3) at fremsende
konkrete sager om adoptionshjælp,
4) at
tilvejebringe materiale til belysning af lovgivning og praksis
vedrørende adoption i lande, hvor organisationen yder
adoptionshjælp, og
5) at
tilvejebringe oplysninger til brug for undersøgelser og
sagsgennemgange af betydning for tilsynet.
§ 31 d. Ankestyrelsen
foretager uanmeldte tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende
organisation, når det er relevant, og mindst én gang
årligt.
Stk. 2.
Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager, som en organisation
har behandlet, når det er relevant, og mindst én gang
årligt.
Stk. 3.
Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos organisationen i
udlandet i relevant omfang.
§ 31 e. Ankestyrelsen
fører løbende økonomisk tilsyn med en
adoptionsformidlende organisation gennem opfølgning på
organisationens økonomiske forhold mindst to gange
årligt.
§ 31 f. En
adoptionsformidlende organisation skal underrette Ankestyrelsen om
alle organisatoriske ændringer, alle ændringer i
relation til adoption fra de lande, hvorfra organisationen
formidler børn til adoption, og alle ændringer i
relation til organisationens samarbejdsparter, jf. § 30 d. Det
gælder dog ikke, når ændringerne er
uvæsentlige.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske
redegørelser om formidlingssituationen og om organisationens
samarbejdsparter i lande, hvor organisationen yder
adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g. Ankestyrelsen
indsamler information om et adoptionsforløb fra adoptanten,
når adoptionsforløbet er gennemført og
adoptionshjælpen er ydet af en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 h. Ankestyrelsen kan
anmode Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete eller
generelle forhold af betydning for tilsynet med en
adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2.
Adoptionsnævnet skal underrette Ankestyrelsen om alle
forhold, som efter nævnets vurdering har eller kan have
betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 i. Overholder en
adoptionsformidlende organisation ikke denne lov, de forskrifter,
der er udstedt efter § 30 c, eller de vilkår, som er
fastsat for organisationens virksomhed, skal Ankestyrelsen give
organisationen en advarsel eller et pålæg eller
ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed.
Stk. 2. Ved
væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af denne lov,
de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, eller de
vilkår, som er fastsat for en organisations virksomhed, kan
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold tilbagekalde organisationens tilladelse efter § 30,
stk. 1.
§ 31 j. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler om tilsyn med en adopti?onsformidlende
organisation.
Kapitel 5 a
Døgnpleje, surrogatmoderskab og
straf«.
11. I
§ 34, stk. 1, nr. 1, ændres
»efter § 30, stk. 2,« til: »i en tilladelse
efter § 30, stk. 1, eller tilsidesætter regler fastsat i
medfør af § 30 c,«.
12. I
§ 34, stk. 1, nr. 2, ændres
»§§ 31-33« til: »§ 31, § 32
eller § 33«.
13. I
§ 34, stk. 3, ændres
»§ 30, stk. 2« til: »§ 30 c«.
§ 2
I lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring
af adoptionsloven, lov om social service,
forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Lempelse af
betingelserne for adoption uden samtykke m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 1,
nr. 2, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation færdigbehandler de sager om
anvisning af et barn til adoption, som den ved lovens
ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sagerne
færdigbehandles efter reglerne i adoptionslovens § 31 a
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 3. Ankestyrelsen
kan undtage en adoptant fra kravet i adoptionslovens § 25 d,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, om at skulle
modtage adoptionsrådgivning, umiddelbart før det barn,
som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Stk. 4. Kravet i
adoptionslovens § 25 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 7, om, at en adoptant skal modtage
adoptionsrådgivning, efter at det barn, som skal adopteres,
tager ophold hos adoptanten i Danmark, gælder, når
barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark efter den 30. juni
2015.
Stk. 5. Tilladelse givet
efter den hidtil gældende regel i § 30 i
adoptionsloven til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, der ikke har bopæl i Danmark, er fortsat
gældende efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.