Skriftlig fremsættelse (8. april
2015)
Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam
Kristensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
(Lovforslag nr. L 183)
Lovforslaget fremsættes på
dette sene tidspunkt, fordi de lovtekniske drøftelser har
givet anledning til, at der skulle udarbejdes supplerende
bestemmelser vedrørende it-understøttelsen af det nye
refusionssystem. Det har derfor ikke været muligt at
fremsætte lovforslaget tidligere. Lovforslaget ønskes
behandlet i indeværende samling.
Lovforslaget er et led i
udmøntningen af aftalen om en reform af refusionssystemet og
tilpasninger i udligningssystemet, som er indgået mellem
regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Det foreslås, at der
gennemføres en refusionsomlægning, som skal
understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.
Omlægningen indebærer, at der indføres et mere
enkelt og gennemskueligt refusionssystem, hvor satserne for den
statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i
udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og aftrappes
over tid. Omlægningen skal understøtte, at kommunerne
i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper
den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor
en indsats baseret på den højeste
refusionsprocent.
Den foreslåede omlægning vil
indebære, at en mindre andel af kommunernes udgifter til
forsørgelsesydelser kompenseres direkte gennem statslig
refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter
objektive kriterier.
Det foreslås, at:
- Refusionssatserne
for den statslige refusion af kommunernes
forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på
tværs af ydelser.
- Refusionssatsen
aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra
uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.
-
Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til udgifterne
til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid,
således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. de
første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52
og 80 pct. fra uge 53.
- Der startes
forfra med høj refusionssats, når en borger har haft 1
års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær
ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig
forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3
år.
- Borgere, som
befinder sig på offentlig forsørgelse d. 4. januar
2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der
svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli 2014.
- Personer, der er
tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014,
indgår ikke i den foreslåede
refusionsomlægning.
- Personer, der er
visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, indgår
ikke i den foreslåede refusionsmodel, mens personer, der er
visiteret til fleksjob i perioden den 1. januar 2013 frem til den
30. juni 2014, bliver omfattet, hvis de bliver revisiteret.
- Der etableres et
særskilt fleksbidrag til kommunerne for at understøtte
den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lovens
ikrafttræden.
- Reglen om
mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes fra
tidspunktet for indgåelse af aftale om
refusionsomlægning den 2. februar 2015.
Da refusionssystemet fortsat skal
understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der
bringer dem tættere på arbejdsmarkedet eller
ordinær uddannelse, vil udviklingen i henholdsvis
aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for
mere udsatte grupper, blive fulgt efter refusionsomlægningens
ikrafttræden.
Det foreslås, at opgaven med
etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af
it-understøttelsen, Ydelsesrefusion, sker i et selskab, der
ejes 100 pct. af KL. Det forventes, at it-understøttelsen
vil være færdig ultimo 2018.
Indtil da foreslås det, at der i
loven fastsættes overordnede regler om, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor
styrelsen beregner kommunens refusion og medfinansiering efter
reglerne i nærværende lovforslag, og hvor denne
opgørelse lægges til grund for kommunernes
regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås
endvidere, at kommunens revision lægger opgørelserne
til grund i forbindelse med revisionen af kommunens regnskaber.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 4. januar 2016.
Refusionsomlægningen indebærer
en omfordeling af udgifterne til forsørgelse mellem
kommunerne og staten. Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for kommunerne på ca. 7,0 mia. kr. i 2016 og ca.
7,7 mia. i 2017. Lovforslaget medfører tilsvarende
mindreudgifter for staten. Refusionsomlægningen er
udgiftsneutral for det offentlige under ét.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.