Fremsat den 26. marts 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.)

§ 1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter i § 4, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

2. § 8 a, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

3. I § 8 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, og stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

4. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Et særligt tilskud

a) til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1,

b) til personlig assistance, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og

c) til hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

2) Et særligt tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap.

3) Et særligt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

5. § 11, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr. 2, 3 og 5«.

7. I § 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.

8. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 6.«

9. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 11, stk. 1, nr. 4,« og i 3. pkt. indsættes »efter skoleåret 2014-15«: »og i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016«.

10. I § 11 a, stk. 2, ændres »årsregnskabet« til: »ledelsesberetningen i årsrapporten«.

11. Efter § 11 a indsættes før overskriften før § 12:

»§ 11 b. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, ydes med en takst for den første elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, og 1-2 lavere takster for efterfølgende elever, der opfylder betingelserne i stk. 2. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet beregnes på grundlag af antallet af skolens elever pr. 5. september i året før finansåret, der opfylder betingelserne i stk. 2. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.

Stk. 2. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

2) Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For de tyske mindretalsskoler kan udtalelsen erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Stk. 3. Til skoler, der har en særlig specialundervisningsprofil, ydes der herudover et særskilt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, når skolen opfylder følgende betingelser:

1) Det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen har en særlig specialundervisningsprofil.

2) Skolen har pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år før finansåret haft i gennemsnit mindst 13 elever, der opfylder betingelserne i stk. 2.

3) Skolen opfylder særlige krav fastsat af undervisningsministeren til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 8.

Stk. 4. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Stk. 5. Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1 og 3, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Skolen redegør særskilt for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Stk. 6. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 3, ydes som en tillægstakst pr. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, fra og med skolens 13. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2.

Stk. 7. Beslutningen om, at skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, jf. stk. 3, skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring. Senest den 1. oktober i året før finansåret skal skolen have opfyldt særlige krav til kvalitetssikring, jf. stk. 3, nr. 3, og offentliggjort dette på hjemmesiden.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der er nævnt i stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3."«

12. I § 17, stk. 2, udgår »eller invaliderede«.

13. I § 20 b, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«.

14. I § 24, stk. 2, ændres »årsregnskabet« til: »årsrapporten«.

15. § 40 a ophæves og i stedet indsættes:

»§ 40 a. Afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger senest 4 uger efter, at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 40 b. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. En skole godkendt efter stk. 1, kan af undervisningsministeren godkendes som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 17, stk. 2. Skolens godkendelse som skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt, jf. § 6, stk. 2, 4 og 5, og af skolens hjemmeside.«

2. Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b. En fri fagskole kan uanset § 1 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik til elever på et alment kursus og afholde prøve heri som folkeskolens 9. - eller 10. - klasseprøve, når eleverne ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år. § 2, stk. 3-6, bortset fra stk. 4, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at aflægge prøver efter stk. 1, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst seks måneder på den frie fagskole.

Stk. 3. Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven og, når denne er under 18 år med dennes forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøveforløb i fag som nævnt i stk. 1.«

3. To steder i § 2, stk. 10, ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« og i 2. pkt. udgår "og 3".

4. § 5 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

5. § 5 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 5 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.

7. I § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

8. I § 24 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »sit årsregnskab« til: »ledelsesberetningen i årsrapporten«, og i stk. 5 ændres »§ 25, stk. 1« til: »§ 1, stk. 4«.

9. § 24 b ophæves.

10. Overskriften før § 25 affattes således:

»Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand«

11. § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1.«

12. § 25, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 1, ydes med en takst pr. årselev, der opfylder betingelserne i stk. 3, og beregnes ud fra antallet af årselever, der har modtaget specialundervisning i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.

Stk. 3. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Eleven har modtaget specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand jf. § 3, stk. 1.

2) Der for elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv.

Stk. 4. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Stk. 5. Det er en betingelse for at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, at skolen i finansåret samlet set har haft mindst 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i stk. 3. Skolen redegør særskilt for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der er nævnt i stk. 2, 3. pkt.«

13. Efter § 25 indsættes før overskriften før § 27:

»§ 25 a. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling.

Tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

§ 26. Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, følgende tilskud pr. årselev:

1) Grundtakst, hvor alle elever indgår i beregningen af årselevtallet, og

2) tillægstakst 1, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, indgår i beregningen af årselevtallet, eller

3) tillægstakst 2, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, med særligt omfattende støttebehov indgår i beregningen af årselevtallet.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 1, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 2, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret, og som opfylder betingelserne i stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 3, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret, og som opfylder betingelserne i stk. 3 og 6. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.

Stk. 3. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud efter stk. 1, nr. 2, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der for elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

2) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Stk. 4. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Stk. 5. Skolen redegør særskilt i ledelsesberetningen i årsrapporten for tilskuddenes anvendelse.

Stk. 6. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud, jf. stk. 1, nr. 3, når betingelserne i stk. 3, er opfyldt, og der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er særligt omfattende. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

Stk. 7. Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, kan alene modtage tilskud til kurser omfattet af den enkelte skoles godkendelse efter § 1, stk. 4, og kan ikke modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og i § 25, stk. 1.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

§ 26 a. Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling.«

14. I § 33, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8,« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7,«.

15. I § 39, stk. 4, ændres »årsregnskab« til: »årsrapport«.

16. Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«

17. § 50 affattes således:

»§ 50. Afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 25 a, stk. 1, § 26 a, stk. 1, og § 30, stk. 3, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.«

18. I § 51 indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Undervisningsministeren kan endvidere for skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i medfør af § 1, stk. 4, og § 26, som led i forsøg godkende fravigelse af § 5 a. Forsøg som nævnt i 2. pkt. må højst have en varighed på op til fem år.«

19. I § 52 a, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 2. § 11 b, stk. 3, nr. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning fra skoleåret 2016-17.

Stk. 3. § 1, nr. 6 og 12, har virkning for tilskud, der ydes fra den 1. januar 2016.

Stk. 4. § 1, nr. 11 og 15, samt § 2, nr. 9-13 og 17, har virkning for tilskud, der ydes fra den 1. august 2016.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der ydes i skoleåret 2015-16. For ydelse af sådanne tilskud finder de hidtil gældende regler i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 anvendelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 6. For perioden fra den 1. august til den 31. december 2016 beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014, for efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014.

Stk. 7. For perioden fra den 1. august til den 31. december 2016 beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014, for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014.

Stk. 8. For perioden fra den 1. januar til den 31. december 2017 beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014, for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud således, at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i skoleåret 2015-16 ydes til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014 som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014.

Stk. 9. Krav om aktivitet i henhold til § 11 b, stk. 5, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og i henhold til § 25, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, har først virkning fra finansåret 2017.

Stk. 10. Staten kan i en 2-årig periode fra den 1. januar 2017 yde et supplerende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler.

Stk. 11. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud som nævnt i stk. 10.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget indeholder dels forslag om forlængelse og justering af den gældende tilskudsordning for friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler) til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning (inklusionstilskud), dels forslag om en ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler (specialundervisningstilskud).

Med loven om tilskud til inklusion af elever med særlige behov på frie skoler (lov nr. 1350 af 21. december 2012) blev der i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven) og i lov om efterskoler og frie fagskoler indsat bestemmelser om de frie skolers pligt til at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning med tilhørende bestemmelser om inklusionstilskud. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven (almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.1. og 2.1.2.2, i lovforslag nr. L 73 af 15. november 2012, folketingssamling 2012-13, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 6 og 7, som vedtaget ved lov nr. 1350 af 21. december 2012), at der skal foretages en evaluering af tilskudsordningen for frie grundskoler, og at der under indtryk af erfaringerne med inklusion i de frie grundskoler og på skoleområdet i det hele taget, herunder folkeskolen - forventes fastlagt en permanent model for tilskud til inklusion på frie grundskoler, der forventes at kunne gælde fra og med skoleåret 2015-16.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, at undervisningsministeren forventes at fremsætte forslag for Folketinget i folketingssamlingen 2014-15 om en revision af tilskudsordningen til inklusion på frie grundskoler. Undervisningsministeriet vil følge udviklingen i inklusion af elever med særlige behov og erfaringerne med tilskudsmodellen til inklusion med henblik på at vurdere behovet for revision af tilskudsordningen til inklusion på efterskoler og frie fagskoler. Af bemærkningerne fremgår også, at drøftelser med skoleforeningerne for de frie grundskoler og for efterskoler og frie fagskoler om kortlægning af grundlaget for en ny tilskudsmodel for specialundervisning forventes at kunne danne grundlag for en tilskudsmodel for specialundervisning på såvel frie grundskoler som på efterskoler og frie fagskoler, og en ny samlet tilskudsmodel for inklusion samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, som kan indgå i et lovforslag til fremsættelse for Folketinget i folketingssamlingen 2014-15.

Med nærværende lovforslag forlænges og justeres den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Forslaget indebærer, at staten i denne periode yder et årligt tilskud til hver skole på 70.000 kr. samt et tilskud på 300 kr. pr. årselev på skolen til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Den del af inklusionsordningen, hvorefter hver skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 har modtaget og modtager henholdsvis 75 pct. og 50 pct. af den hidtidige støtte til specialundervisning til elever med et behov for støtte under 9 undervisningstimer ugentligt, forlænges ikke og ophører således i overensstemmelse med den oprindelige ordning med udgangen af skoleåret 2014-15.

Ved at forlænge den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, bliver der mulighed for at evalueringen af ordningen kan bygge på et bredere erfaringsgrundlag, hvor erfaringer fra flere skoleår kan indgå. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet i efteråret 2014 i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i gangsat en evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler og forventer, at der i efteråret 2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler.

Den nuværende ordning vedrørende inklusion på efterskoler og frie fagskoler videreføres uændret.

Undervisningsministeriet følger udviklingen i inklusionen af elever med støttebehov under 9 ugentlige undervisningstimer i den almindelige undervisning og erfaringerne med tilskudsordningen med henblik på at vurdere behovet for en revision af tilskudsmodellen for inklusion på efterskoler og frie fagskoler.

For så vidt angår tilskud til specialundervisning bemærkes, at Undervisningsministeriet med henblik på at udforme forslag til nye tilskudsmodeller for specialundervisning på de frie skoler har nedsat to arbejdsgrupper med deltagelse af samtlige skoleforeninger for de frie grundskoler henholdsvis Efterskoleforeningen og foreningen Frie Fagskoler. Arbejdsgrupperne har i løbet af 2013 og 2014 kortlagt grundlaget for nye tilskudsordninger til specialundervisning på frie skoler.

De nye tilskudsmodeller for specialundervisningstilskud på frie skoler er udarbejdet på baggrund af drøftelserne med skoleforeningerne.

På denne baggrund foreslås med nærværende lovforslag indført en helt ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Den foreslåede tilskudsordning indebærer, at specialundervisningstilskud til de frie skoler fremover som udgangspunkt ydes med en eller flere takster pr. elev, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1 (specialundervisningselev), og § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler (specialundervisningselev) beregnet på grundlag af en kendt historisk specialundervisningsaktivitet. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, skal dog fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. På frie grundskoler ydes tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever fortsat efter ansøgning, men administration af disse tilskud samt udbetaling foreslås fremover varetaget af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, som har til formål at fordele tilskud til friskoler i henhold til friskoleloven, og hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

Forslaget skaber budgetsikkerhed for skolerne, idet beregningsgrundlaget for skolernes tilskud foreslås at være historisk kendte elevtal og således ligger fast forud for et finansår. Hermed får skolerne et sikrere grundlag for planlægning af skolens specialundervisningsaktiviteter til elevernes bedste. Derudover giver de foreslåede tilskudsordninger større dispositionsfrihed for skolerne.

Den foreslåede model indebærer herudover en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel, idet skolerne fremover ikke skal indsende enkeltansøgninger til ministeriet, bortset fra ansøgninger om tilskud til hjælpemidler og personlig assistance. Ministeriet skal således fremover kun i begrænset omfang behandle enkeltansøgninger.

I forhold til de frie grundskoler foreslås der en degressiv takstmodel som udgangspunkt for specialundervisningstilskud. Forslaget kombineres med en supplerende særskilt ordning for skoler, som har en særlig specialundervisningsprofil.

Skoler, der ønsker at blive omfattet af den foreslåede særskilte ordning, skal opfylde nogle yderligere betingelser for at få del i de midler, der reserveres til ordningen. Ifølge forslaget stilles der særlige krav til proceduren for skolens beslutning om at være en skole med særlig specialundervisningsprofil, til kvalitetssikring og til, at skolen har et vist antal elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De til ordningen afsatte midler fordeles med et tilskud pr. specialundervisningselev fra og med den 13. specialundervisningselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

For efterskoler og frie fagskoler foreslås specialundervisningstilskud ydet efter to adskilte modeller henholdsvis for efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

På efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, foreslås, at tilskuddet ydes med en takst pr. specialundervisningselev uanset støttebehovet. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

På efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes der en grundtakst til alle skolens elever. Derudover ydes der en tillægstakst 1 eller tillægstakst 2 pr. specialundervisningselev afhængig af disses støttebehov.

Det foreslås endvidere at give frie fagskoler ret til på skolernes almene kurser at afholde enkeltfagsprøve i fagene dansk og matematik som folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøve. Forslaget om at give frie fagskoler ret til på skolernes almene kurser at afholde enkeltfagsprøve i fagene dansk og matematik som folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøve skal ses i forlængelse af lov nr. 1539 af 27. december 2014 om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love. Med denne lov er der sket en fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud. For yderligere at give skolerne mulighed for at gøre elever parat til ungdomsuddannelse, særligt erhvervsuddannelse, kan skolerne efter lovforslaget afholde prøver i de nævnte enkeltfag, så eleverne kan opfylde optagelseskravet til erhvervsuddannelserne.

Derudover foreslås det at udvide den gældende forsøgsbestemmelse i lov om efterskoler og frie fagskoler således, at skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, kan iværksætte forsøg, der går ud på at tilbyde elever, at de alene behøver at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver i fagene dansk og matematik. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med erhvervsuddannelsesreformen er indført krav om, at en elev kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende har opnået karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Formålet med lovforslagets bestemmelse er at give så mange som muligt adgang til erhvervsuddannelserne.

Endelig indeholder lovforslaget en række sproglige konsekvensændringer, sproglige moderniseringer og harmoniseringer samt konsekvensændringer vedr. ophør af skriftlig prøve i historie.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse og justering af tilskudsordningen for inklusion på frie grundskoler

2.1.1. Gældende ret

Fra skoleåret 2012-13 har et nyt specialundervisningsbegreb været gældende i folkeskolen, hvorefter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Denne afgrænsning af specialundervisningsbegrebet har været gældende i de frie grundskoler fra skoleåret 2013-14 (jf. § 2 i lov nr. 379 af 28. april 2013 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler).

I fortsættelse af det nye specialundervisningsbegreb er der samtidig indført en midlertidig, 2-årig tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler (§ 1 i lov nr. 1350 af 21. december 2012 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler) ).

Om det særlige inklusionstilskud fremgår det af friskolelovens § 11 a, stk. 1, at staten til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning yder et årligt tilskud til hver enkelt skole på 70.000 kr. I skoleårene 2013-14 og 2014-15 ydes herudover et tilskud på henholdsvis 75 pct. og 50 pct. af gennemsnittet af de tilskud, som skolen for skoleårene 2009-10, 2010-11 og 2011-12 har modtaget til specialundervisning af elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer og pædagogisk medhjælp til elever med svære handicap og behov for støtte i mindre end 9 timer ugentlige undervisningstimer. I skoleåret 2014-15 yder staten endvidere et tilskud på 300 kr. pr. årselev.

Ifølge friskolelovens § 11 a, stk. 2, skal skolen i sit årsregnskab (den af årsrapporten omfattede ledelsesberetning) særskilt redegøre for inklusionstilskuddenes anvendelse. Med bekendtgørelse nr. 1490 af 16. december 2013 om regnskab for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler), frie grundskoler, private skoler for gymnasiale uddannelser m.v. og produktionsskoler har undervisningsministeren fastsat nærmere regler om skolens redegørelse for anvendelsen af tilskud til inklusion.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1350 af 21. december 2012, at Undervisningsministeriet vil følge udviklingen i inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning på frie skoler med henblik på at fastlægge en permanent model for tilskud til inklusion af elever på frie grundskoler, og med henblik på at vurdere, om der er behov for en revision af tilskudsmodellen for inklusion på efterskoler og frie fagskoler, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.1. og 2.1.2.2., i lovforslag nr. L 73 af 15. november 2012, folketingssamling 2012-13, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 6 og 7, som vedtaget ved lov nr. 1350 af 21. december 2012. Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at ministeren på grundlag af evalueringen forventer at fremsætte forslag til permanent tilskudsordning til frie grundskoler og eventuel revision af tilskudsordning for inklusion for frie kostskoler i folketingsåret 2014-15.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler fik først virkning fra skoleåret 2013-14. Der foreligger således for indeværende kun erfaringer med tilskud til inklusion i et enkelt fuldt skoleår, der kan indgå i en evaluering af tilskudsordningen og dermed danne grundlag for fastlæggelse af en permanent tilskudsmodel af inklusion på frie grundskoler. For at kunne tilvejebringe et bredere grundlag for en evaluering for tilskudsordningen til inklusion på de frie skoler foreslår regeringen derfor at forlænge og justere den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016, dvs. for skoleåret 2015-16 og de første fem måneder af skoleåret 2016-17.

Den foreslåede forlængelse og justering af den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler indebærer, at staten fortsat yder et årligt tilskud på 70.000 kr. til hver enkelt skole, jf. friskolelovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., og herudover i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016 yder et tilskud på 300 kr. pr. årselev, jf. friskolelovens § 11 a, stk. 1, 3. pkt. Den del af inklusionsordningen, hvorefter hver skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 har modtaget og modtager henholdsvis 75 pct. og 50 pct. af den hidtidige støtte til specialundervisning til elever med et behov for støtte under 9 undervisningstimer ugentligt, forlænges ikke og ophører således i overensstemmelse med den oprindelige ordning med udgangen af skoleåret 2014-15.

I udmøntningen af tilskud til inklusion på frie grundskoler skal sikres, at de tyske mindretalsskoler økonomisk fortsat er ligestillet med folkeskolen. Hertil bemærkes, at tilskuddet til de tyske mindretalsskoler blev forhøjet i 2011 og frem som følge af aftale om finansloven for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med det formål at sikre økonomisk ligestilling mellem de tyske mindretalsskoler og folkeskolen på driftssiden.

Baggrunden for, at den foreslåede forlængelse og justering af tilskudsordningen for inklusion på frie grundskoler alene omfatter første halvdel af skoleåret 2016-17 (ud over hele skoleåret 2015-16), er, at en permanent tilskudsordning i forhold til inklusion fremover forventes at skulle følge finansåret. Herved samordnes tilskudsudbetalingerne med øvrige tilskud til de frie grundskoler. Med nærværende lovforslag omlægges tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ligeledes til fremover at følge finansåret, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Undervisningsministeriet vil fortsat følge udviklingen i inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og udviklingen i tilskuddene hertil på frie grundskoler med henblik på, at erfaringerne med inklusion og den midlertidige tilskudsmodel herfor kan indgå i grundlaget for en permanent model for tilskud til inklusion til elever i de frie grundskoler. Undervisningsministeriet forventer, at der i efteråret 2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Denne evaluering forventes at danne grundlag for undervisningsministerens efterfølgende stillingtagen til en permanent ordning for tilskud til inklusion på frie grundskoler.

Samtidig forventes undervisningsministeren på grundlag af erfaringerne med inklusion på efterskoler og frie fagskoler at vurdere, om der er behov for revision af tilskudsordningen til inklusion på disse skoler.

Undervisningsministeren vil på grundlag af evalueringen arbejde for at fremsætte forslag til permanent tilskudsordning til frie grundskoler og eventuel revision af tilskudsordning for inklusion for efterskoler og frie fagskoler i folketingsåret 2015-16, der i givet fald vil kunne få virkning for udbetaling af tilskud fra og med finansåret 2017.

2.2. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Frie grundskoler

Efter den nugældende bestemmelse i friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, skal en fri grundskole give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.

Frie grundskoler afgør inden for rammerne af friskolelovgivningen frit, hvilke elever de vil have på skolerne, jf. friskolelovens § 1, stk. 1, 2. pkt., men når et barn er optaget på en fri grundskole, er skolen forpligtiget til at give barnet den nødvendige specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v., jf. friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning til den pågældende frie grundskole, jf. friskolelovens § 3, stk. 4.

På den årlige finanslov afsættes af driftstilskudsbevillingen en pulje til tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.m., jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Der ydes heraf tilskud til frie grundskoler til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a-c. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.m. ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Der er ansøgningsfrist den 1. februar forud for skoleåret, hvortil der søges tilskud. Der kan løbende søges tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af nye elever, der ikke var kendte den 1. februar. For så vidt angår tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever er ansøgningsfristen for nye elever den 1. oktober i skoleåret. De nærmere regler om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.m. er fastsat i §§ 12 og 23 i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (tilskudsbekendtgørelsen) med senere ændringer, og er uddybet i vejledning nr. 11840 af 1. marts 2001 om tilskud m.v. til specialundervisning, tosprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler.

Det fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 12, at til ansøgningen om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal skolen vedlægge en udtalelse fra skolen og fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen.

Skolen skal skriftligt underrette elevens forældre, om der er bevilget tilskud til denne del af elevens undervisningsaktivitet. Skolen skal underrette Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] om afbrydelse og væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte. Skolen skal tilsvarende skriftligt give underretning om ophør af den undervisningsaktivitet, der er bevilget tilskud til.

I tilskudsbekendtgørelsens § 23 er det understreget, at til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014) med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold.

2.2.1.2. Efterskoler og frie fagskoler

Ifølge § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014, kan efterskoler og frie fagskoler tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Et kursus på en efterskole eller fri fagskole skal ifølge § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler være åbent for alle, der opfylder lovens grundlæggende tilskudsbetingelser. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 25, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Endvidere yder staten ifølge § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler tilskud til ekstraudgifter, der er godkendt af ministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1350 af 26. december 2012, at anvendelsesområdet for denne bestemmelse også kan omfatte elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugentlige undervisningstimer eller mere jf. de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4, i lovforslag nr. L 73 af 15. november 2012, Folketingssamling2012-13, Folketingstidende, Tillæg A, s. 12-14, som vedtaget ved lov nr. 1350 af 21. december 2012.

Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets start, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig fra skolen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] administrerer tilskud i henhold til lovens § 25. De nærmere regler om administrationen af tilskuddene efter § 25 er fastsat i §§ 39-40 i bekendtgørelse om tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler), herefter den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse, med senere ændringer og er uddybet i vejledning nr. 9845 af 1. juli 2003.

Til ansøgningen for elever på efterskoler uanset alder samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, skal skolen vedlægge en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen, jf. § 40, stk. 2, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse. Der vedlægges desuden for alle skoler en udtalelse fra skolen, når der søges tilskud efter § 25, stk. 2.

Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan, jf. § 39, stk. 4, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse. Staten yder tilskud til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud med en takst pr. årselev efter § 25, stk. 1, på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 40, stk. 3, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse. Derfor indsender skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ikke udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning/faglige udtalelser ved ansøgning om tilskud efter lovens § 25, stk. 1, men opbevarer disse på skolen. For ansøgninger om tilskud efter lovens § 25. stk. 2, skal der indsendes både udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoleudtalelse. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

Ansøgninger skal så vidt muligt være styrelsen i hænde inden kursets begyndelse. Skolen skal underrette styrelsen om afbrydelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte. Tilskud ydes for det antal hele kursusuger, som eleven har deltaget i.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås der indført nye ordninger for tilskud til specialundervisning på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der tager udgangspunkt i elevernes behov, er ubureaukratiske og enkle at administrere for både skolerne og ministeriet. De foreslåede tilskudsordninger skaber budgetsikkerhed for skolerne, idet beregningsgrundlaget for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskolers tilskud foreslås at være historisk kendte elevtal. Hermed får skolerne et sikrere grundlag for planlægning af skolens specialundervisningsaktiviteter. Derudover giver de foreslåede tilskudsordninger større dispositionsfrihed for skolerne.

De foreslåede nye tilskudsordninger indebærer, at der ydes tilskud til specialundervisning til frie skoler med en takst pr. specialundervisningselev beregnet på grundlag af kendt historisk specialundervisningsaktivitet. Tilskud til specialundervisning foreslås ydet til frie grundskoler på grundlag af skolens antal af specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret, og til efterskoler og frie fagskoler på grundlag af antallet af skolens specialundervisningselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret.

Det er for alle skoler en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven. Skolen skal i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen redegøre for specialundervisningstilskuddets anvendelse.

Det bemærkes, at midler ydet til specialundervisning som udgangspunkt fortsat ikke er øremærket til specialundervisning, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit. Det er fortsat en betingelse, at formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give den nødvendige specialundervisning gælder således uændret.

Det foreslås, at tilskud til personlig assistance (tidligere praktisk medhjælp) og hjælpemidler fortsat ydes efter ansøgning både hvad angår frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

For frie grundskoler etableres som noget nyt en særordning for skoler, som har en særlig specialundervisningsprofil. Frie grundskoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde nogle yderligere betingelser for at få del i de midler, der afsættes til ordningen (vedtægt, særlige krav i forhold til kvalitetssikring af skolens specialundervisning i form af et nyt certificeringssystem og over 12 specialundervisningselever). De til ordningen afsatte midler ydes som en tillægstakst fra og med skolens specialundervisningselev nr. 13.

Det foreslås desuden, at tilskuddene til frie grundskoler hvad angår befordring af elever med svære handicap og til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever fremover administreres af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler.

Endvidere foreslås det, at tilskud til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud til støtte til elever, der er omfattet af lovens bestemmelser om inklusion, jf. § 3 a, og specialundervisning, jf. § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, ydes efter en særlig tilskudsmodel, hvorefter skolerne modtager en grundtakst pr. årselev på skolen samt en tillægstakst 1 for elever med behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen eller en tillægstakst 2 for elever med særligt omfattende støttebehov.

2.2.2.1. Frie grundskoler

Det foreslås, at tilskud til specialundervisning ydes til frie grundskoler efter en taxametermodel med en eller flere takster pr. specialundervisningselev. Dette indebærer en administrativ forenkling for såvel skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger herom.

Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er en takst for skolens første specialundervisningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove inden for den afsatte pulje til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som fastlægges efter indstilling fra de frie grundskolers foreninger.

Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundskoles tilskud til specialundervisning er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.

Tilskud til specialundervisning er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning, at skolen i finansåret har en eller flere specialundervisningselever i samlet mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle de 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.

Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Det foreslås præciseret i lovteksten, at den aktuelle skriftlige udtalelse, som pædagogisk-psykologisk rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår de tyske mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Der ændres i øvrigt ikke på pædagogisk-psykologisk rådgivnings forpligtelse til at yde generel pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Det er desuden en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den enkelte elev. Derudover indsættes med forslaget som en yderligere betingelse, at skolen systematisk og løbende evaluerer indsatsen over for eleven, og at skolen i forbindelse med årsrapportens aflæggelse i ledelsesberetningen særskilt redegør for specialundervisningstilskuddenes anvendelse.

Midler ydet til specialundervisning er som udgangspunkt ikke øremærket til specialundervisning, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give den nødvendige specialundervisning gælder uændret.

For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye skoler og skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret), fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Da midler til specialundervisning på frie grundskoler tages af den samlede driftstilskudsbevilling til de frie grundskoler på finansloven, er der som hidtil tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.

Det foreslås, at tilskud til personlig assistance og hjælpemidler fortsat ydes efter ansøgning fra skolerne.

Tilskud til specialundervisning, personlig assistance og hjælpemidler efter den foreslåede nye tilskudsordning forventes administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].

I udmøntningen af tilskud til specialundervisning på frie grundskoler skal sikres, at de tyske mindretalsskoler fortsat er ligestillet med folkeskolen. Hertil bemærkes, at tilskuddet til de tyske mindretalsskoler blev forhøjet i 2011 og frem som følge af aftale om finansloven for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med det formål at sikre økonomisk ligestilling mellem de tyske mindretalsskoler og folkeskolen på driftssiden.

Før gennemførelsen af den nugældende friskolelov i 1991 indeholdt friskoleloven en særskilt bestemmelse, hvorefter specialklasser kun kunne oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse. Bestemmelsen blev ikke videreført i den nugældende friskolelov, og der ydes ikke længere særlige tilskud til specialklasser som sådan.

Med nærværende lovforslag foreslås oprettet en særskilt ordning for skoler som har en særlig specialundervisningsprofil. Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre betingelser:

1) Særlig specialundervisningsprofil

Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilere sig som sådan på sin hjemmeside.

2) Kvalitetssikring

Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om et certificeringssystem, og at foreningerne inddrages i udviklingen af certificeringssystemet.

3) En vis volumen

Skolen skal pr. 5. september i året før finansåret og de to forudgående år have haft i gennemsnit mindst 13 specialundervisningselever.

En skole med en særlig specialundervisningsprofil vil herefter kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:

- Takster pr. specialundervisningselev.

- Tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.

Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Det bemærkes, at skoler med en særlig specialundervisningsprofil anses for frie grundskoler i henhold til friskoleloven, og skolerne skal derfor opfylde friskolelovens regler, herunder kravet om, at skolens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, og kravet om et bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens § 2, stk. 1, gælder også for de omhandlede skoler med en særlig specialundervisningsprofil, da sidstnævnte krav er en eksistensbetingelse for skolerne. Det betyder, at frie grundskoler, uanset om skolerne evt. har en særlig specialundervisningsprofil, skal have et bestemt antal elever på klassetrin for at være en fri grundskole efter friskoleloven. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal tillige opfylde friskolelovens øvrige tilskudsbetingelser, herunder elevtalskravet, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.

2.2.2.2. Efterskoler og frie fagskoler

Det foreslås, at tilskud til specialundervisning fremover ydes med en eller flere takster pr. specialundervisningselev. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger herom.

Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at skolen i finansåret har et vist minimum af specialundervisningsaktivitet svarende til 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i § 25, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 2, nr.12.

Skolerne disponerer frit ved anvendelse af tilskud under et, idet formålene med disse forudsættes opfyldt, jf. § 18, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslås, at tilskud til personlig assistance og hjælpemidler fortsat ydes efter ansøgning fra skolerne.

Det foreslås, at tilskud til efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, ydes med en takst pr. årselev uanset støttebehov. Tilskuddet ydes efter takster fastsat på de årlige finanslove.

Det foreslås, at tilskud til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes med en grundtakst pr. årselev, en tillægstakst 1 pr. årselev for elever omfattet af specialundervisningsbegrebet eller en tillægstakst 2 pr. årselev for elever med særligt omfattende støttebehov. Tilskuddet ydes efter takster fastsat på de årlige finanslove.

Endvidere foreslås det præciseret i loven, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. nuværende praksis. Som noget nyt skal godkendelsen, som foretages på grundlag af skolens indholdsplan, fremgå af skolens vedtægt og skolens hjemmeside.

Der henvises til § 2, nr. 1, 12 og 13, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Afholdelse af folkeskolens prøver som enkeltfag på frie fagskolers almene kurser

2.3.1. Gældende ret

Frie fagskoler kan ikke tilbyde elever på deres almene kurser enkeltfagsprøver på grundskoleniveau. Skolernes almene kurser er kurser, der ud over praktisk betonede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår. Skolerne fastlægger selv indholdet af kurserne inden for lovens rammer, jf. § 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Da skolerne ikke selv må afholde prøverne som enkeltfagsprøver, kan en elev henvises til fx at aflægge prøve som selvstuderende på et VUC, der afholder prøve i fag på et niveau svarende til folkeskolens 9. klasse. De frie fagskoler afholder i forvejen 10. -klasseprøver for elever i 10. klasse efter reglerne herom, jf. § 2, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med erhvervsuddannelsesreformen blev der indført optagelseskrav til samtlige erhvervsuddannelser.

Frie fagskoler har i de senere år etableret almene kurser med erhvervsforberedende sigte, hvor et centralt element i undervisningen er faglighed i fagene dansk og matematik.

Det foreslås, at en fri fagskole til elever, som har opfyldt undervisningspligten, og som ved kursets begyndelse ikke er fyldt 25 år, på et alment kursus af mindst seks måneders varighed, kan tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik og afholde prøve heri som folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøve. Det er en betingelse for at aflægge de nævnte prøver, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst seks måneder på den frie fagskole.

Den samlede undervisning på det almene kursus skal følge reglerne i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Efterskoler og frie fagskoler, skal som hidtil tilbyde folkeskolens 9. -klasseprøver fuldt ud til elever i den undervisningspligtige alder i 9. klasse og afholde prøverne efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen), jf. § 5 a i lov om efterskoler og frie fagskoler, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Skolens undervisning af elever i den undervisningspligtige alder skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ændringen berører heller ikke reglerne om skolernes gennemførelse af undervisning og afholdelse af prøver for elever i 10. klasse.

Der henvises til § 2, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Mulighed for at afskære klageadgang

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Frie grundskoler

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder kun bestemmelser om klageadgang for så vidt angår afgørelser truffet i henhold til friskolelovens § 40 a, hvorefter afgørelser truffet af styrelsen om fordeling af tilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og ekstraudgifter til svært handicappede, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Herudover indeholder friskoleloven ikke bestemmelser om klageadgang, herunder klageafskæring, for afgørelser truffet i medfør af loven.

2.4.1.2. Efterskoler og frie fagskoler

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder kun klagebestemmelser hvad angår afgørelser truffet i henhold til §§ 49 og 50. Det fremgår af § 49, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at afgørelser truffet af frie fagskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1, stk. 3, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Derudover kan afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 30, stk. 4, og om fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. nugældende § 25, stk. 3, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 50, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Herudover indeholder lov om efterskoler og frie fagskoler ikke bestemmelser om klageadgang, herunder klageafskæring, for afgørelser truffet i medfør af loven.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Frie grundskoler

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. til en styrelse under Undervisningsministeriet, at afskære muligheden for klageadgang, medmindre der i loven er etableret en klageadgang, eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved klagen. Forslaget sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, samt bemærkningerne hertil.

2.4.2.2. Efterskoler og frie fagskoler

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. til en styrelse under Undervisningsministeriet, at afskære muligheden for klageadgang, medmindre der i loven er etableret en klageadgang, eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved klagen. Forslaget sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16-17, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Udvidelse af reglerne om forsøgs- og udviklingsarbejde

2.5.1. Gældende ret

Undervisningsministeren har efter § 51 i lov om efterskoler og frie fagskoler adgang til at godkende forsøg, der kræver fravigelse af lovens bestemmelser i §§ 11-17, vedr. elevbetaling, antal årselever, varetagelse af flere former for skole- og undervisningstilbud og kursusbetingelser, hvis fravigelsen af de pågældende bestemmelser sker med henblik på at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Det fremgår af forarbejderne til § 51, at bestemmelsen tager sigte på forsøgsvirksomhed, der ligger inden for lovens hovedsigte, men hvor især reglerne for kursustilrettelæggelse må fraviges for, at et forsøg kan gennemføres, jf. de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 160 af 16. december 1999, Folketingssamling 1999-2000, Folketingstidende, Tillæg A, side 4487, som vedtaget ved lov nr. 479 af 31.maj 2000. Fravigelse af lovens bestemmelser er således afgrænset til lovens §§ 11-17, der vedrører bestemmelser om elevbetaling, kursuslængder, afbrydelser af kurser og de nærmere regler om kursus- og undervisningsplanerne, som vil fremgå af tilskudsbekendtgørelsen, der udstedes i medfør af lovens § 17.

Optager en efterskole eller en fri fagskole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 2, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Aflæggelse af folkeskolens 9. -klasseprøver har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, både i folkeskolen, på de frie skoler og i den kommunale ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning på 9. klassetrin. Det fremgår af forarbejderne til lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005, om ændring af lov om folkeskolen, som vedtaget ved lov nr. 313 af 19. april 2006, at formålet med de obligatoriske prøver i folkeskolen efter 9. klasse er at give de unge en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Folketingssamling 2005-2006, Folketingstidende, Tillæg A, side 2956.

Det følger af lovforslag nr. L 185 af 29. marts 2006 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område, at princippet om at indføre obligatoriske prøver i folkeskolen også skal omfatte de frie skoler, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Folketingssamling 2005-2006, Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 6144, venstre spalte, og ungdomsskolen, jf. side 6144, højre spalte, samt de specielle bemærkninger til § 1 (§ 8 a) side 5149 ff, samt de specielle bemærkninger til § 3 i det nævnte lovforslag, jf. side 6155 i det nævnte lovforslag, som vedtaget ved lov nr. 577 af 9. juni 2006 og ungdomsskolen.

Elever på efterskoler og frie fagskoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, skal således aflægge samtlige folkeskolens syv obligatoriske prøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1 og 2, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Det følger af § 5 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at de regler om folkeskolens prøver, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for disse skoler.

Elever, der ikke er i stand til at aflægge samtlige obligatoriske prøver, kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering fritages for obligatorisk prøveaflæggelse i et eller flere fag, ligesom eleven kan aflægge prøverne på særlige vilkår. Reglerne herom er fastsat i prøvebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver).

Skolen kan også vælge at framelde sig afholdelse af folkeskolens prøver og dermed være prøvefri. Dette indebærer, at de af skolens elever, som på trods af deres vanskeligheder vurderes i stand til at aflægge samtlige folkeskolens prøver, må aflægge prøverne som privatister på en anden skole og uden for deres normale rammer og omgivelser. Kommunalbestyrelsen beslutter i medfør af folkeskolelovens § 14, stk. 5, ved hvilken skole prøveaflæggelsen skal ske.

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med erhvervsuddannelsesreformen er der lagt op til, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig med reformen er der indført krav om, at elever som udgangspunkt kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Elever, som ikke opfylder karakterkravet, kan gå til optagelsesprøve på en institution for erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af 9. eller 10. klasse.

Med målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, er det væsentligt at sikre, at alle elever får en så smidig og enkel vej ind i erhvervsuddannelserne som muligt. Dette gælder også særligt udfordrede elever, herunder elever med funktionsnedsættelser, som kan have vanskeligt ved at aflægge samtlige folkeskolens prøver, men som vil kunne aflægge prøve i fagene dansk og matematik.

Visse elever med særlige behov er i dag indskrevet på skoler, der på grund af deres elevsammensætning ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at afholde samtlige folkeskolens prøver. Disse skoler vil ofte stå i en situation, hvor de - i fald de ønsker at være en prøveafholdende skole - skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt elev med henblik på fritagelse fra de fleste prøver, dog med undtagelse af de få prøver, som eleven vurderes at kunne aflægge på trods af sine vanskeligheder.

De nuværende regler i folkeskoleloven, friskoleloven og i lov om efterskoler og frie fagskoler giver ikke mulighed for at aflægge folkeskolens prøver enkeltvis eller i udvalgte fag. Dette kan være en medvirkende faktor til, at visse skoler afstår fra afholdelse af folkeskolens prøver, idet deres elever ikke anses for at have tilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre samtlige prøver. Samtidig kan den manglende mulighed for aflæggelse af folkeskolens prøver på skolen også være en barriere for elevernes mulighed for at få en smidig vej ind i erhvervsuddannelserne.

Med forslaget sker der en udvidelse af de gældende forsøgs- og udviklingsbestemmelser i lovens § 51, således at efterskoler og frie fagskoler får mulighed for at iværksætte forsøg, der går ud på at tilbyde elever aflæggelse af folkeskolens prøver alene i fagene dansk og matematik. Forsøgsbestemmelsen er i denne sammenhæng kun tiltænkt efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Forsøgsbestemmelsen vil kunne anvendes i forhold til både prøveafholdende og ikke-prøveafholdende skoler. Det er en forudsætning for at opnå tilladelse til gennemførelse af forsøg som oven for nævnt, at forsøget er tidsbegrænset og har en varighed på op til fem år.

Med forslaget om at muliggøre forsøg som ovenfor beskrevet vil der kunne gøres erfaringer med elevernes overgang til en erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeriet vil nøje følge og evaluere forsøgene, der gøres betinget af rapportering til ministeriet.

Bestemmelsen giver mulighed for, at undervisningsministeren kan give tilladelse til andre forsøg med afholdelse af folkeskolens prøver ud over det ovenfor beskrevne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget forlænges og justeres den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler og der indføres nye tilskudsordninger for specialundervisning på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

De nye tilskudsordninger er udarbejdet ud fra en forudsætning om udgiftsneutralitet.

3.1. Frie grundskoler

Efter forslaget forlænges og justeres den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler i skoleårene 2013-14 og 2014-15 for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. I den forlængede tilskudsordning indgår, at der ydes et årligt tilskud på 70.000 kr. pr. skole og et tilskud på 300 kr. pr. årselev. Efter forslaget udgår således det element i den gældende tilskudsordning, hvorefter den enkelte skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 har modtaget og modtager henholdsvis 75 og 50 procent af den hidtidige støtte til specialundervisning.

Udgifterne til den forlængede midlertidige tilskudsordning til inklusion vil være ca. 75 mio. kr. årligt. Midlerne til inklusionstilskud afholdes inden for den samlede driftstilskudsbevilling til de frie grundskoler.

Efter forslaget indføres desuden en taxametermodel for tilskud til specialundervisning på frie grundskoler, hvor tilskud ydes med takster fastsat på de årlige finanslove. Der foreslås en nedtrapningsmodel, hvor tilskud ydes med en takst for skolens første specialundervisningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende elever.

Herudover etableres en særskilt ordning for skoler, som har en særlig specialundervisningsprofil. Til disse ydes en tillægstakst pr. elev fra og med skolens 13. specialundervisningselev.

Den nye tilskudsmodel for specialundervisning træder i stedet for den hidtidige ordning, hvor tilskud ydes efter ansøgning fra skolerne for den enkelte elev.

Tilskud til personlig assistance og tilskud til hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er særligt behov herfor, skal fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Administrationen af tilskudsordningerne for befordring af elever med svære handicap og støtteundervisning i dansk af tosprogede elever foreslås overført til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler.

Tilskud til specialundervisning og støtteundervisning i dansk af tosprogede elever, samt tilskud til hjælpemidler, personlig assistance og befordring af elever med svære handicap på frie grundskoler finansieres efter de gældende regler af en samlet pulje, som afsættes af det samlede driftstilskud på finansloven. Fremover afsættes midler af driftstilskuddet i tre tilskudspuljer, idet der foreslås særskilte puljer til henholdsvis støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og befordring af elever med svære handicap.

Der ydes tilskud i finansåret på grundlag af antal specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

3.2. Efterskoler og frie fagskoler

Efter forslaget indføres en taxametermodel for tilskud til specialundervisning på efterskoler og frie fagskoler, hvor tilskud ydes med takster fastsat på finansloven. Taxametertilskud til specialundervisning på efterskoler og frie fagskoler fastsættes på baggrund af den for finansåret afsatte bevilling og den gennemførte aktivitet i det skoleår, der slutter i året før finansåret.

Den nye tilskudsmodel for specialundervisning træder i stedet for den hidtidige ordning, hvor tilskud ydes efter ansøgning fra skolerne for den enkelte elev.

Tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er særligt behov herfor skal fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev.

Omlægningen af tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til en taxametermodel vurderes ikke at medføre merudgifter for kommunerne.

Elevens tidligere skolekommune skal efter den gældende tilskudsmodel yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. På efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud udarbejdes en sådan udtalelse for elever, der har et støttebehov på mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud udarbejder pædagogisk-psykologisk rådgivning udtalelser for alle elever uanset støttebehovet. Pædagogisk-psykologisk rådgivning skal for så vidt angå udtalelser om tilskud angive elevens ugentlige støttebehov i timer.

Med den foreslåede ordning skal pædagogisk-psykologisk rådgivning som hidtil udarbejde en udtalelse om elever med behov for specialundervisning på skoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud. Da der bliver tale om en taxametermodel, skal udtalelsen ikke længere indeholde en stillingtagen til det præcise støttebehov.

For elever på skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal pædagogisk-psykologisk rådgivning med den foreslåede model alene udarbejde udtalelser for elever med støttebehov for mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Der skal ikke længere tages stilling til elevens præcise behov for støtte. Endvidere får pædagogisk-psykologisk rådgivning til opgave at vurdere om, hvorvidt elever med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, har så særligt omfattende støttebehov, at der kan udløses en særlig høj tillægstakst. Denne vurdering skal ske efter retningslinjer udarbejdet af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], og det anslås, at gruppen af elever med særligt omfattende støttebehov alene vil udgøre ca. 100 elever fordelt på få skoler.

Der ændres i øvrigt ikke på pædagogisk-psykologisk rådgivnings forpligtelse til at yde generel pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Samlet set vurderes det, at omlægningen af tilskudsordningen ikke vil medføre øgede opgaver i forhold til pædagogisk-psykologisk rådgivnings administration og dermed ikke merudgifter for kommunerne.

Lovforslaget forventes at indebære mindre, administrative lettelser for Undervisningsministeriet, idet ministeriet ikke fremover skal behandle enkeltansøgninger om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Omlægningen til taxametermodel forventes til gengæld at medføre nye opgaver i forhold til tilsyn m.v. Samlet set vil omfanget af ministeriets opgaver i forhold til administration af tilskudsordningerne være uændret.

Lovforslaget har derfor samlet set ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2014 til den 26. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/ Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutning af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Netværk for kostafdelinger, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Skole og Forældre, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, således, at der i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., henvises til vejledningslovens korrekte titel.

Til nr. 2

Friskolelovens § 8 a, stk. 6, vedrører en fri grundskole, for hvilken afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af friskoleloven, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.

Til nr. 3

Som følge af forslaget om at ophæve § 8 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås stykkehenvisningerne i § 8 a, stk. 7 og 8 konsekvensrettet fra "stk. 1-6" til: "stk. 1-5".

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 1, nyaffattes.

Friskolelovens § 11, stk. 1, omhandler tilskud, som afsættes af driftstilskudsbevillingen efter friskolelovens § 10. Hidtil er der blevet afsat en samlet pulje til de tilskud, der er oplistet i den nugældende stk. 1. Puljen er hidtil blevet administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].

Med lovforslaget foreslås det, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler overtager administrationen af tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Forslaget om at flytte administrationen af tilskud til disse to formål til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler nødvendiggør, at tilskuddene hertil udskilles i to særskilte puljer. Det er helt tilsvarende, at der efter den gældende friskolelovs § 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, afsættes særskilte puljer til de formål, som i forvejen administreres af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

Tilskud til befordring af elever med svære handicap foreslås flyttet til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler for at samle alle tilskud om befordring et sted, hvilket må ses som en forenkling for skolerne. Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler har allerede en veludbygget administration hvad angår befordringstilskud.

Tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever har hidtil været administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Med forslaget, hvorefter administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, bliver der mulighed for, at de frie grundskoler sammen kan tilrettelægge en mindre administrativ tung ordning, der er målrettet behovene.

Efter de gældende regler skelnes der mellem henholdsvis tilskud til specialundervisning, tilskud til lærertimer til elever med svære handicap samt tilskud til pædagogisk medhjælp til elever med svære handicap, idet der har været forskellige takster for henholdsvis specialundervisning, lærertimer og pædagogisk medhjælp. Tilsvarende er der tidligere blevet ydet et større tilskud til elever med svære handicap sammenlignet med tilskud til specialundervisning. Med den foreslåede model indføres der en taxametermodel for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, hvorved det ikke længere er relevant at skelne mellem de forskellige former for støtte. Derfor samles de tre støtteformer i begrebet specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der svarer til den gældende terminologi på folkeskoleområdet.

Skolerne bestemmer fortsat selv, hvorvidt en elevs behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bedst mødes ved specialundervisning forstået som lærerarbejde eller via pædagogisk medhjælp m.v. eller kombinationer heraf.

Personlig assistance og hjælpemidler er indeholdt i specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De nævnes imidlertid specifikt, idet der fortsat skal ydes tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever, der ikke er omfattet af reglerne om specialundervisning, dvs. elever med behov under 9 undervisningstimer ugentligt.

Ved nyaffattelsen foretages desuden en række sproglige justeringer. Nogle enkelte steder i friskoleloven anvendes betegnelsen specialundervisning. Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen i overensstemmelse med sædvanlig terminologi, efter hvilken det er den samlede betegnelse specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der anvendes.

Begrebet praktisk medhjælp erstattes med begrebet personlig assistance, der anvendes i folkeskoleloven.

Derudover erstattes hjælpemidler til elever med svære handicap af formuleringen hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Begrebet svære handicap udgår, idet det ikke er en passende betegnelse for hovedparten af de elever, der har behov for hjælpemidler, eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Svære handicap anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikationshjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til fra puljen.

Med den nye formulering understreges det, at der ikke er tale om refusion af ekstraudgifter, jf. også nuværende praksis. Derfor er formuleringen til dækning af ekstraudgifter, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, ikke medtaget i den nye formulering.

Til nr. 5

Friskolelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning). Se også lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 4.

I medfør af friskolelovens § 11, stk. 3, er administrationen og fordelingen af en række tilskud henlagt til den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4) og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4). Bekendtgørelse herom forventes udstedt med virkning for fordeling af tilskud fra den 1. januar 2016.

Det betyder, at tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever af § 11, stk. 1, nr. 3. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 1. pkt., skal derfor ændres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 7 og 8

Friskolelovens § 11, stk. 3, omhandler Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers bemyndigelse til at fordele tilskud i henhold til gældende § 11, stk. 1, nr. 3 og 5. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers kompetence udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.

Friskolelovens § 11, stk. 4, omhandler Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswigs bemyndigelse til at fordele et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler efter den gældende § 11, stk. 1, nr. 4. Da nummereringen i § 11, stk. 1, rykkes, vil det særlige tilskud til tyske mindretalsskoler fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 6. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.

Forslagene er således konsekvenser af ændringerne i § 1, nr. 4, da tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 3. De øvrige numre i § 11, stk. 1, rykkes derfor. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 2. pkt. og § 11, stk. 4, 1. pkt., skal derfor ændres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 9

Friskolelovens § 11 a regulerer den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som ifølge bestemmelsen udløber med skoleåret 2014-15. Da det ønskes, at den evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som skal foretages, bygger på et bredere erfaringsgrundlag med inklusion på frie grundskoler, så evalueringen kan omfatte erfaringer fra flere skoleår, har Undervisningsministeriet i efteråret 2014 i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i gangsat en evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler og forventer, at der i 2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler.

Derfor foreslås at videreføre og justere den midlertidige tilskudsordning for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Med forslaget forlænges og justeres tilskudsordningen således med 17 måneder til den 31. december 2016 (nyt), ligesom der i hele den nævnte periode ydes et tilskud på 70.000 kr. årligt til hver enkelt fri grundskole (uændret) samt et tilskud til skolen på 300 kr. pr. årselev til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.

Som konsekvens af de ændringer, som er nævnt i § 1, nr. 4, vil det særlige tilskud til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 4. Derfor forslås nummerhenvisningen i § 11, stk. 1, 1. pkt., rettet i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Friskolelovens § 11 a, stk. 2, omhandler skolernes pligt til, at der i årsregnskabet særskilt redegøres for anvendelsen af de tilskud, som er nævnt i stk. 1. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten, idet det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse for blandt andet årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

Til nr. 11

Bestemmelsen er ny.

Med forslaget indsættes en ny bestemmelse om tildeling af tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes til frie grundskoler med en eller flere takster pr. specialundervisningselev, dvs. en taxametermodel. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger.

Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er en takst for skolens første specialundervisningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove inden for den afsatte pulje til specialundervisning, som fastsættes efter indstilling fra de frie grundskolers foreninger, jf. nuværende praksis på området.

Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at skolen har specialundervisningsaktivitet i finansåret.

Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundskoles tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.

Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.

For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye skoler eller skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret), fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. friskolelovens § 3, stk.1, nr. 1, og at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Det foreslås præciseret i lovteksten, at den aktuelle skriftlige udtalelse, som pædagogisk-psykologisk rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår de tyske mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Der er tale om videreførelse af gældende ordning, hvorefter Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan udarbejde udtalelse vedrørende de tyske mindretalsskolers elever med specialundervisningsbehov. Udtalelsen fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal i lighed med udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning være aktuel og angive, om elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Endelig er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven, og skolen skal i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i § 11 b, stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.

Det bemærkes, at midler ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som udgangspunkt ikke er øremærket til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give specialundervisning gælder uændret.

Da midler til specialundervisning på frie grundskoler skal tages af den samlede driftstilskudsbevilling til de frie grundskoler på finansloven, er der tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.

Tilskud til specialundervisning foreslås med den foreslåede nye tilskudsordning administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].

Før gennemførelsen af den nugældende friskolelov i 1991 indeholdt friskoleloven en særskilt bestemmelse, hvorefter specialklasser kun kunne oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse. Bestemmelsen blev ikke videreført i den nugældende friskolelov, og der ydes ikke længere særlige tilskud til specialklasser som sådan.

Med nærværende lovforslag foreslås oprettet en særskilt ordning for frie grundskoler, som har en særlig specialundervisningsprofil og har en så høj andel af specialundervisningselever, at skolen har karakter af specialskoler eller specialklasserækker i folkeskolens forstand. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal i øvrigt give en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undervisningen i specialskoler og specialklasser i folkeskolen er underlagt samme krav til undervisning som i de almindelige folkeskoler. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil betragtes tilsvarende som frie grundskoler i henhold til friskoleloven, og skolerne skal som følge heraf opfylde friskolelovens regler, herunder kravet om, at skolens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2. Kravet om et bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens § 2, stk. 1, gælder også for skoler med en særlig specialundervisningsprofil, da dette krav er en eksistensbetingelse for skolerne. Det betyder, at frie grundskoler, uanset om skolerne evt. har en særlig specialundervisningsprofil, skal have et bestemt antal elever på klassetrin for at være en fri grundskole efter friskoleloven. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal tillige opfylde friskolelovens øvrige tilskudsbetingelser, herunder elevtalskravet, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.

Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre betingelser:

1) Særlig specialundervisningsprofil

Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilere sig som sådan på sin hjemmeside. Beslutningen om skolens særlige specialundervisningsprofil skal træffes i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter. Beslutningen skal være vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside senest den 1. oktober i det skoleår, hvor skolen benytter sig af ordningen, jf. stk. 6. Skolens beslutning om at være en skole med en særlig specialundervisningsprofil kan indarbejdes som vedtægtsændring i skolens vedtægter, men ministeriet stiller ikke krav herom.

2) En vis volumen

Skolen skal pr. 5. september i året før finansåret og de to forudgående år have haft i gennemsnit mindst 13 specialundervisningselever.

En skole med en særlig specialundervisningsprofil vil kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:

- Takster pr. specialundervisningselever.

- Tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.

Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

3) Kvalitetssikring

Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om certificeringssystemet. De fastsatte regler vil omfatte krav til erhvervelse af certifikat, gyldighedsperiode heraf samt krav til fornyelse og generhvervelse af certifikat. Ministeren vil sørge for at de frie grundskolers foreninger inddrages i arbejdet med at udvikle certificeringssystemet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i finansåret foreslås betinget af, at skolen, uanset om skolen har en særlig specialundervisningsprofil, i finansåret har en eller flere specialundervisningselever i samlet mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle de 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.

Undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af de ovennævnte skolers specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3.

Til nr. 12

I henhold til nugældende friskolelovens § 17, stk. 2, yder staten tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget udgår betegnelsen invaliderede, da det kun er et meget begrænset antal elever, der modtager tilskud efter denne bestemmelse, idet hovedparten af elever, der har behov for befordring pga. handicap modtager tilskud efter den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c (befordring af elever med svære handicap).

Der er således ikke hensigten at ændre på bestemmelsens målgruppe. De elever, der hidtil har fået tilskud til befordring efter nugældende § 17, stk. 2, vil i fremtiden få tilskud til befordring efter den nye § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, som omhandler tilskud til befordring af elever med svære handicap.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 13 og 14

Friskolelovens § 20 b omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente diverse oplysninger fra skolerne, herunder årsregnskaber. Friskolelovens § 24, stk. 2, omhandler indsendelsen af skolernes årsregnskaber til Undervisningsministeriet.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse blandt andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.

Til nr. 15

Med forslaget kan fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c (tilskud til personlig assistance og hjælpemidler). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (litra a) etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilsvarende udgår klageadgangen for tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever, idet administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvorved styrelsen ikke længere træffer enkeltafgørelser herom. Det bemærkes, jf. § 40 i friskoleloven, at afgørelser, som efter bemyndigelse i friskoleloven er truffet af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. § friskolelovens 11. Spørgsmål om tilskud er et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skolen skal således yde elever den fornødne specialundervisning, uagtet om staten yder tilskud hertil.

Se også nedenfor bemærkningerne til § 2, nr. 17.

Til nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i friskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter friskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.

Alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager vedr. forhold, som kan klages over i henhold til friskoleloven, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Det bemærkes, at frie grundskoler er selvejende institutioner, der skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til de frie grundskoler er alene at påse, at friskolelovens rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.

Den overordnede ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, jf. friskolelovens § 5, stk. 7, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren. Frie skoler træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren derimod via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 3 og §§ 21 og 21 a.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe friskoleloven (og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovforslagets § 2, nr. 16) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4)

Bestemmelsen er ny, men svarer til nuværende praksis på området, hvorefter undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud.

Det foreslås i § 1, stk. 4, præciseret i selve loven, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse foretages på grundlag af skolens indholdsplan, hvilket svarer til nuværende praksis på området, og skal fremgå af skolens vedtægt og skolens hjemmeside.

Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er godkendt af undervisningsministeren på grundlag af skolens indholdsplan, herunder skolens beskrivelse af fagfordeling, holddannelse m.v. Det fremgår således af § 39, stk. 4, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse, at skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan.

Skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt af undervisningsministeren som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, skal ikke efter lovens ikrafttræden søge om ny godkendelse hertil. Det vil i forhold til allerede godkendte skoler med et samlet særligt undervisningstilbud være tilstrækkeligt, at skolerne ved førstkommende vedtægtsændring får indarbejdet i skolens vedtægter, at skolen er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og at dette sker i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter.

Efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bork Havn Efterskole, Dybbøl Efterskole, Efterskolen Helle, Efterskolen Solbakken, Efterskolen Waldemarsbo, Efterskolen Østergård, Emmerske Efterskole, Farsø Efterskole, Fenskær Efterskole, Finderup Efterskole, Gylling Efterskole, Gødvad Efterskole, Hjembæk Efterskole, Hobro Efterskole, Holte-Hus Efterskole, Idrætsefterskolen Ulbølle, Karise Efterskole, Klintebjerg Efterskole, Kragelund Efterskole, Lystruphave Efterskole, Magleby Fri- og Efterskole, Mejlby Efterskole, Nislevgård Efterskole, Nørbæk Efterskole, Ryå Efterskole, Rågelund Efterskole, Sdr. Bork Efterskole, Sdr. Feldings Efterskole, Sjørringvold Efterskole, Sofie Rifbjerg Efterskole, Store Andst Efterskole, Stubbekøbing Efterskole, Tolne Efterskole, Try Efterskole, Ulstrup Efterskole, Vrigsted Efterskole, Ærø Efterskole, Aabæk Efterskole.

Frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bøgevangsskolen og Kost- og Tekstilskolen i Rødding.

Til nr. 2

Med forslaget indsættes i loven en ny § 1 b om enkeltfagsprøver på frie fagskolers almene kurser.

Frie fagskoler kan efter gældende lov, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke selv afholde enkeltfagsprøver i folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver på de almene kurser. Skolernes almene kurser er kurser, der ud over praktisk betonede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. almen oplysning om de fælles menneskelige vilkår.

Elever, der ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år, kan på de almene kurser aflægge prøve folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver som enkeltfag i dansk og matematik for elever. Det er en betingelse, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag svarende til karakterkravene i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse.

Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, samt dennes forældre hvis eleven er under 18 år, udarbejde en plan for elevens undervisnings- og prøveforløb i det eller de fag, den unge har behov for at blive opkvalificeret i.

Undervisningsministeriet vil efter en femårig periode evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prøverne og elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. Ministeriet vil løbende følge ordningen med enkeltfagsprøver på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op politisk om tre år. Evalueringen vil ske i samarbejde med foreningen Frie Fagskoler.

Enkeltfagsundervisning og prøveafholdelse efter forslaget skal holdes inden for de rammer for undervisningen, som er fastlagt i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Undervisning og prøveafholdelse følger de regler, der efter § 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler gælder for undervisning af undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse.

Frie fagskoler får ikke med lovforslaget ret til at afholde prøver for selvstuderende og privatister. Den frie fagskole må ikke opkræve særskilt deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag og prøver, idet skolens udgifter hertil dækkes af elevens betaling for kurset, jf. § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler og af statens sædvanlige tilskud efter loven.

Til nr. 3

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i § 2, stk. 10, i lov om efterskoler og frie fagskoler konsekvensrettes i overensstemmelse hermed (to steder), således, at i § 2, stk. 10, henvises til vejledingslovens korrekte titel.

Forslaget er derudover en konsekvens af vedtagelsen af den særskilte lov om folkehøjskoler (lov nr. 1605 af 26. december 2013), hvorefter lovreguleringen af folkehøjskoleområdet blev udskilt fra reguleringen af efterskoler og frie fagskoler. Henvisningen til vejledningslovens § 4, stk. 3, i § 2, stk. 10, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler refererer til folkehøjskolerne og foreslås derfor, at denne henvisning udgår.

Til nr. 4

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler den dokumentation, som skolerne i henhold til i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, som et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1350 af 21. december 2012 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler) blev det særskilte tilsyn med historieundervisningen på historieprøvefri efterskoler og frie fagskoler, ophævet. Den dokumentation, som skolerne i henhold til bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, var et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 5

§ 5 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler vedrører efterskoler og fri fagskoler, for hvilke afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med deres værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af lov om efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.

Til nr. 6.

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 5, 2. pkt., konsekvensrettet fra "stk. 2-4" ændret til: "stk. 2-3".

Til nr. 7.

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 6, konsekvensrettet fra "stk. 1-4" ændret til: "stk. 1-3".

Til nr. 8

§ 24 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler kravet om, at skolen i sit årsregnskab særskilt skal redegøre for tilskud ydet af staten efter § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten. Det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse bland andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

§ 24 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og der henvises i denne forbindelse til § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Da nuværende praksis om, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud nu er præciseret i lovteksten, jf. § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.1, forslås henvisningen til § 25, stk. 1, ændret til § 1, stk. 4.

Til nr. 9

Ifølge § 24 b i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten tilskud til efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud i henhold til lovens § 25, stk. 1, om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer. Som følge af, at forslaget om ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for elever omfattet af lovens § 3, stk. 1 (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), der foreslåes reguleret i en ny særskilt § 26 og § 26 a, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås § 24 b derfor ophævet.

Til nr. 10.

Med forslaget sker der en konsekvensændring af overskriften før § 25, i lov om efterskoler og frie fagskoler så det fremgår, at de bestemmelser, der er omfattet af overskriften (§ 25 i lov om efterskoler og frie fagskoler og de nye foreslåede bestemmelser i § 25 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11-12 ), omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Samtidig udgår ordene svært handicappede elever af overskriften, da det med den forslåede ordning ikke længere sondres mellem specialundervisning, jf. den nugældende § 25, stk. 1, og undervisning af svært handicappede elever, jf. den nugældende § 25, stk. 2. Det bemærkes, at § 25 og § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til nr. 11

Bestemmelsen nyaffattes.

Forslaget er en konsekvens af, at forslaget om en ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), fremover foreslås reguleret i en ny særskilt § 26, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. Derfor skal disse skoler ikke længere nævnes i § 25, stk. 1, 1. pkt.

Ministerens beføjelse til at også fremover at kunne fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus på en skole, jf. den nugældende § 25, stk. 1, sidste pkt. videreføres uændret. Hjemmelen er ikke udnyttet for efterskoler og frie fagskoler, men foreslås videreført, da den sikrer mulighed for at sikre afgrænsningen til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og dermed også sidstnævnte skolers karakteristika.

Til nr. 12

Bestemmelserne nyaffattes.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for skoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, ydes med en takst pr. årselev beregnet på grundlag af en kendt historisk specialundervisningsaktivitet.

Det bemærkes, at elever, der hidtil har modtaget tilskud til lærertimer efter den nugældende § 25, stk. 2, fremover vil modtage tilskud efter den forslåede § 25, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 11.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af en skoles specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud udbetales på baggrund af takster pr. årselev. For nyoprettede skoler, for skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven har modtaget specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

I modsætning til den gældende tilskudsordning, hvor efterskoler og frie fagskoler skal søge ministeriet om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for hver enkelt elev vedlagt en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, foreslås det, at der fremover blot skal foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen om eleven på skolen. Udtalelserne fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen vil bl.a. kunne indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelses [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] tilsyn med skolens specialundervisningsaktiviteter.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Planen skal være underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever over 18 år, af eleven selv.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Det foreslås, at skolen får takstbaseret tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret har et vist minimum af specialundervisningsaktivitet svarende til 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i § 25, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 12. Skolen skal i ledelsesberetningen til årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 25, stk. 6, som er en nyaffattelse af nugældende § 25, stk. 3, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler videreføres med sproglige ændringer. Undervisningsministeren bemyndiges således til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 2, 3. pkt.

Med forslaget udgår 2. pkt. i den nugældende § 25, stk. 3, som omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning).

Til nr. 13

Bestemmelsen er nyaffattet.

Der er tale om en videreførelse og justering af de gældende regler om tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den nugældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler med sproglige præciseringer.

Med forslaget harmoniseres begrebet praktisk medhjælp med lovens § 3 a til personlig assistance.

Det foreslås, at tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af ministeren, til personlig assistance og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Ordningen foreslås videreført, da der for så vidt angår personlig assistance er tale om få elever med stor spredning i behov, hvorved det ikke skønnes muligt at rumme de meget forskellige behov i en takst. For så vidt angår tilskud til hjælpemidler er spredningen i tilskudsbehov ligeledes stor, fx mellem tilskud til en it-rygsæk til en elev med læsevanskeligheder og tilskud til hjælpemiddelløsninger til svagsynede og hørehæmmede elever.

Bestemmelsen vil også fremover omfatte samme målgruppe som den nugældende § 25, stk. 2, således at den også omfatter elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugentlige undervisningstimer eller mere. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lov nr. 1350 af 26. december 2012.

Forslaget om en videreførelse af den nuværende ordning for tilskud til personlig assistance og hjælpemidler, hvor staten yder tilskud til skolen efter skolens ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] for den enkelte elev, muliggør endvidere smidige overgange fra fx en efterskole til en ungdomsuddannelse for så vidt angår hjælpemidler, så en elev kan medtage fx en it-rygsæk fra en efterskole til en ungdomsuddannelse.

Formuleringen elever med svære handicap videreføres ikke i den nyaffattede bestemmelse om tilskud til dækning af ekstraudgifter, personlig assistance og hjælpemidler, idet denne formulering ikke var dækkende for hovedparten af de elever, der havde behov for hjælpemidler. Svært handicap-begrebet anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap, hvilket ikke er gældende for eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Tilskud til kompenserende hjælpemidler i undervisning, i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, vil fortsat kunne bevilges i henhold til den nye ordlyd i § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikations-hjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til, herunder vil der også blive foretaget en vurdering af behovet i relation til skolens undervisningstilbud.

Det forslås indsat en ny overskrift før § 26, som indleder § 26, som omhandler tilskud til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til § 26

Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse.

Tilskuddene foreslås i § 26, stk. 1, ydet efter takster fastsat på de årlige finanslove.

Det foreslås i § 26, stk. 1, og stk. 2, 1.-4. pkt., at til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes tilskud med en grundtakst pr. årselev uanset støttebehov, en tillægstakst 1 pr. årselev for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, dvs. elever med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, samt en tillægstakst 2 pr. årselev for elever med særlig omfattende støttebehov. Det bemærkes, at tillægstakst 2 alene er tiltænkt de elever, der har et særligt behov og som kræver en støtte, der ligger meget over den støtte, som de øvrige specialundervisningselever modtager.

Det bemærkes, at formuleringen tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er brugt her som en samlet betegnelse for de tre typer af tilskud, jf. ovenfor, som skoler godkendt med samlet særligt tilbud kan modtage, om end elever, der alene udløser grundtaksten ikke er at betragte som specialundervisningselever, idet deres ugentlige støttebehov ligger under 9 timer.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 5. pkt., at for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fx skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud efter tillægstakst 1, jf. stk. 3, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. De samme tilskudsbetingelser gælder for tillægstakst 2, jf. stk. 6, og derudover skal der foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om at elevens støttebehov er særligt omfattende.

For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven. Skolen skal tillige i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 26, stk. 7, at skoler godkendt med samlet særligt tilbud alene kan modtage tilskud til kurser omfattet af den enkelte skoles godkendelse. Skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud kan således ikke tilbyde kurser i eksempelvis sommerferien, der henvender sig til en anden målgruppe, end den som skolen normalt henvender sig til. Begrundelsen er, at skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud modtager en grundtakst for alle elever i det disse skoler henvender sig til elever, der har særlige behov. Grundtaksten skal dække de udgifter som skolerne har fordi de henvender sig til en særlig elevgruppe med særlige behov. Skolerne ville, hvis de tilbød kurser for elever uden særlige behov, stadig modtage grundtaksten, men uden at have udgifter til særlige indsatser.

Derudover foreslås det præciseret, at en skole godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ikke kan modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og i § 25, idet tilskuddene i § 24 a og § 25 er tiltænkt en afgrænset gruppe af elever med særlige behov, der skal inkluderes i den almindelige undervisning. Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud har en anden struktur, hvor alle elever har særlige behov og derfor er der en særlig takstmodel, der er baseret på at alle elever har enten behov for supplerende undervisning/anden faglig støtte eller egentlige specialundervisningsbehov.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til § 26 a

Bestemmelsen er indsat som konsekvens af, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse, jf. § 26.

Der er tale om en videreførelse af de nugældende regler om tilskud til ekstraudgifter til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den gældende lovs § 25, stk. 2, med sproglige præciseringer. Der henvises til bemærkninger til § 25 a.

For så vidt angår hjælpemidler på skoler med samlet særligt undervisningstilbud bemærkes det, at eksempelvis skoler, som henvender sig til ordblinde elever som hidtil ikke kan bevilges tilskud til it-rygsække, idet elever på disse skoler i forvejen er kompenseret via det særlige undervisningstilbud, hvortil skolen modtager et særligt tilskud.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til nr. 14

Ved lov nr. 276 af 5. april 2011 om ændring af indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte fik § 33 sin nuværende ordlyd. Ved en fejl blev der i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Der skulle retteligt have været henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Med forslaget ændres nummerhenvisningen, således, at i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Til nr. 15

Kapitel 8, herunder § 39 i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler bestemmelser om regnskab og revision mv. § 39, stk. 4, omhandler bl.a. det årsregnskab som skolerne skal indsende til Undervisningsministeriet.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til årsrapport, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.

Til nr. 16 ( § 49 a)

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om efterskoler og frie fagskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter kostskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.

Alle ministerens administrative opgaver vedrørende lov om efterskoler og frie fagskoler (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager over forhold, som kan klages over i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Det bemærkes, at efterskoler og frie fagskoler er selvejende institutioner. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til efterskoler og frie fagskoler er alene at påse, at lov om efterskoler og frie fagskolers rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.

Den overordnedel ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, som er ansvarlig over for undervisningsministeren, jf. § 7, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 5 c og kapitel 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe kostskoleloven (og friskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).

Til nr. 17 (§ 50)

Med forslaget kan der fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 25 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), § 26 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), og § 30, stk. 4 (elevstøtte). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. §§ 25-26 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Spørgsmål om tilskud er derimod et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skole skal således yde elever den fornødne specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, disse har behov for, uagtet størrelsen af tilskuddet, herunder om staten yder tilskud hertil.

Se også bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 18

Det foreslås, at de gældende muligheder for efterskoler og frie fagskoler til at iværksætte forsøg med hjemmel i lovens § 51 udvides til at omfatte lovens § 5 a, som omhandler folkeskolens 9. -klasseprøver.

Bestemmelsen vil kun være aktuel for de skoler, der i medfør af lovens § 2 optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, og som tilbyder undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilladelse til forsøg gives til de i § 1, stk. 4, og § 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler nævnte efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 26, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 13.

Med indførelse af en forsøgsbestemmelse som den foreslåede kan en skole igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for at give elever med visse særlige behov, herunder elever med funktionsnedsættelser, mulighed for at aflægge prøve i fagene dansk og matematik. Forsøg som her beskrevet kan anvendes af både prøveafholdende som ikke-prøveafholdende skoler.

Hovedsigtet med et sådant forsøg, der iværksættes med hjemmel i § 51, skal være at sikre flere elever en smidig overgang til erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen er der indført krav om, at en elev kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende har opnået karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Formålet med lovforslagets forsøgsbestemmelse er at give så mange som muligt adgang til erhvervsuddannelserne.

Da tilladelse til forsøg af denne karakter ikke tidligere har været en mulighed, foreslås det, at forsøgene er tidsbegrænset til maksimalt fem år.

Det vil være en forudsætning for opnåelse af tilladelse til forsøg som beskrevet oven for, at den enkelte skole dokumenterer, at en større andel af skolens elever ikke vurderes i stand til at aflægge samtlige folkeskolens prøver.

Det vil endvidere være en betingelse for opnåelse af tilladelse til forsøg som foreslået, at skolen indsender en ansøgning herom til ministeriet, hvori forsøget beskrives nærmere, og at der sker en løbende rapportering til ministeriet om forsøgets fremdrift.

Undervisningsministeriet vil udarbejde retningslinjer for iværksættelse af forsøg som beskrevet i forslaget, samt evaluere forsøgene fem år efter lovens vedtagelse.

Til nr. 19

Bestemmelsen i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]).

Til § 3

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2-11.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, træder lovforslagets § 1, nr. 11, for så vidt angår § 11 b, stk. 3, nr. 3, i kraft fra skoleåret 2016-17. Forslaget indebærer således, at skoler, der ønsker at blive omfattet af den særlige ordning efter den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 3, indtil den 1. august 2016 kun skal opfylde kravene i nr. 1 og 2 i den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 3.

I den foreslåede § 3, stk. 3, er det klargjort, at lovens § 1, nr. 6 og 12, har virkning for tilskud, der ydes fra den 1. januar 2016. Dette omfatter tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, og invaliderede elever, jf. den nugældende § 17, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter den foreslåede § 3, stk. 4, har lovforslaget for så vidt angår § 1, nr. 11 og 15 samt § 2, nr. 9-13 og 17, først virkning for tilskud, som ydes fra den 1. august 2016.

I den foreslåede § 3, stk. 5, er det klargjort, at der i skoleåret 2015-16 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter de hidtil gældende regler.

Efter den foreslåede § 3, stk. 6, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, for perioden fra den 1. august til den 31. december 2016 således, at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til lærertimer efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2016-priser).

Efter den foreslåede § 3, stk. 7, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for perioden fra den 1. august til den 31. december 2016, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2016-priser).

For finansåret 2016 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand således i perioden fra den 1. januar til og med 31. juli 2016 efter nuværende regler, mens tilskud i perioden fra den 1. august til 31. december 2016 ydes efter en overgangsordning som beskrevet i stk. 6 og stk. 7.

Efter den foreslåede § 3, stk. 8, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2017, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i skoleåret 2015-16, ydes til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2017-priser).

Fra finansåret 2017 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud således efter den foreslåede nye ordning, mens tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes efter en overgangsordning som beskrevet i stk. 8.

Bevillingen for henholdsvis efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, fastsættes for finansåret 2017 som skolernes samlede udgifter til lærertimer efter den nugældende § 25, stk. 2, ydet i skoleåret 2015/16 (opregnet til 2017-priser). Efterfølgende reguleres bevillingen med pris- og lønreguleringen på de årlige finanslove.

Fra finansåret 2018 ydes tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud efter den foreslåede ordning. Bevillingen i finansåret 2018 for henholdsvis efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fastsættes til bevillingen for 2017 (opregnet til 2018-priser). Efterfølgende reguleres bevillingen med pris- og lønreguleringen på de årlige finanslove.

Efter den foreslåede § 3, stk. 9, gælder det, at aktivitetskravet for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler først har virkning fra finansåret 2017.

Efter den foreslåede § 3, stk. 10, kan staten i en 2-årig periode fra den 1. januar 2017 yde et supplerende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler. Undervisningsministeren kan fastlægge nærmere regler herom. Med de foreslåede overgangsordninger vurderes det dog, at skolerne får en så lang tilpasningshorisont, at det kun i meget få tilfælde kan vise sig nødvendigt at yde supplerende tilskud for at give den enkelte skole en lempeligere overgang til taxametertilskud. Takstfastsættelsen sker på de årlige finanslove.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov