Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen

Forslag

til

Lov om ændring af konkurrenceloven

(Forlængelse af tidsfrist for behandling af fusioner, nedsættelse af en bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på konkurrenceområdet, offentliggørelse af domme om fængselsstraf m.v.)

§ 1

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven, bortset fra § 13, stk. 2, nr. 6, § 13, stk. 5, § 15 a, stk. 2, 4. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 12, ændres »Konkurrencerådet« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«, »Konkurrencerådets« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens«, »Rådet« til: »Styrelsen«, »rådet« til: »styrelsen« og »rådets« til: »styrelsens«.

2. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.

3. I § 12 c, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 7«, og i § 12 c, stk. 7, udgår »uanset stk. 1«.

4. I § 12 d, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 35 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder foreslår tilsagn, herunder reviderede tilsagn.«

5. I § 12 d, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »samme frist« til: »fristen i 1. eller 2. pkt.«.

6. I § 12 d, stk. 2, ændres »stk. 1, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 3. pkt.,«, og »efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist« ændres til: »fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse«.

7. I § 12 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »nye eller reviderede tilsagn« til: »tilsagn, herunder reviderede tilsagn«, og i 2. pkt., ændres »de nye eller reviderede tilsagn« til: »tilsagnene«.

8. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 3,« til: »§ 14, stk. 5,«.

9. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »idømmes eller vedtages en bøde« til: »idømmes fængsels- eller bødestraf eller vedtages en bøde«.

10. I § 13, stk. 3, udgår »Konkurrencerådets og«.

11. § 14 og § 15 affattes således:

»§ 14. Erhvervs- og vækstministeren udpeger Konkurrencerådet og direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Direktøren udpeges efter høring af rådet.

Stk. 2. Konkurrencerådet, der består af 7 medlemmer, sammensættes af

1) 4 medlemmer med konkurrencemæssigt kendskab eller anden relevant akademisk baggrund,

2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet, og

3) 1 medlem med særligt kendskab til forbrugerforhold.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer af Konkurrencerådet for en periode på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges. Blandt medlemmerne udpeget efter stk. 2, nr. 1, udpeger erhvervs- og vækstministeren en formand og en næstformand.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter et rådgivende udvalg bestående af op til 10 medlemmer, som samlet skal have et alsidigt kendskab til private og offentlige virksomheder samt juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Erhvervs- og vækstministeren udnævner medlemmerne af udvalget efter indstilling fra erhvervs- og interesseorganisationer og for en periode på op til 4 år. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 5. Konkurrencerådet fastsætter sin egen forretningsorden, der skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren.

§ 15. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, bortset fra regler udstedt i medfør af § 11 c. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen eller andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union. Styrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles. Ligeledes kan styrelsen beslutte at undlade at behandle en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter § 16 a, stk. 1.

Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder konkurrenceanalyser på eget initiativ eller efter anmodning fra erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 3. Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for styrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf. Herudover træffer rådet afgørelser i sager af principiel eller særlig stor betydning. Endelig godkender rådet konkurrenceanalyser iværksat på styrelsens eget initiativ.

Stk. 4. Konkurrencerådet kan delegere sin kompetence til at træffe afgørelser efter stk. 3, 2. pkt., til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 5. Det rådgivende udvalg rådgiver Konkurrencerådet om behov for vejledninger, analyser, mulige tiltag til at forebygge overtrædelser af loven og kan gøre rådet opmærksom på konkrete konkurrenceproblemer på et marked.«

12. I § 16, stk. 1, ændres »de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger« til: »en overtrædelse«.

13. I § 17, stk. 1, ændres »dets virksomhed« til: »udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov,«.

14. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »Konkurrencerådets« til: »sin«.

15. I § 18 a, stk. 1, ændres »andre landes konkurrencemyndigheder« til: »andre konkurrencemyndigheder«, og »disse landes« ændres til: »disse myndigheders«.

16. I § 19, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 15, stk. 1, 3. og 4. pkt.,«.

17. I § 22, nr. 1, udgår »eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på anmeldelser af fusioner indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

De foreslående ændringer sker på baggrund af Vækstpakke 2014 og den efterfølgende vækstaftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og de Konservative om styrket håndhævelse af konkurrenceloven.

Formålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennem en mere effektiv og anvendelig konkurrencelovgivning. Konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst og fornyelse i samfundet. Med konkurrence får forbrugerne lavere priser, virksomhederne tilskyndes til at blive mere produktive, og konkurrenceevnen over for udlandet kan styrkes, hvilket er en forudsætning for at skabe nye arbejdspladser i Danmark. Det er således vigtigt, at virksomhederne konkurrerer effektivt med hinanden. For at kunne forebygge konkurrencehæmmende adfærd blandt virksomheder, er det centralt, at et land har gode rammer for konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne.

Konkurrencerådet, der træffer afgørelser efter loven, har en sådan størrelse og sammensætning, at der kan rejses spørgsmål om rådets effektivitet og uafhængighed. På denne baggrund foreslås det, at Konkurrencerådet omlægges til en mindre og professionel bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af og vejledning om konkurrenceloven. Lige som for mange virksomheder skal konkurrencemyndigheden efter forslaget bestå af en organisation med en direktion, medarbejdere og en bestyrelse, som samlet udgør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen under direktøren tager sig af den daglige administration af konkurrenceloven. Bestyrelsen, kaldet Konkurrencerådet, har det overordnede ansvar for styrelsens arbejde vedrørende loven. Endvidere foreslås det, at der oprettes et rådgivende udvalg bestående af bl.a. branche- og interesseorganisationer, der kan levere input til Konkurrencerådet.

Det foreslås endvidere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved udarbejdelsen af konkurrenceanalyser fremover refererer til det nye Konkurrenceråd i stedet for erhvervs- og vækstministeren. Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed ved udarbejdelse af konkurrenceanalyser lovfæstes. Analyserne er i dag underlagt ministeransvar, men er i praksis i vidt omfang uafhængige. Det foreslås, at den generelt gældende praksis formaliseres, så analyserne bliver underlagt Konkurrencerådets ansvar. Erhvervs- og vækstministeren vil dog fortsat kunne anmode styrelsen om at gennemføre analyser af bestemte områder og i disse tilfælde beslutte, at analysen skal være underlagt ministeransvar.

Som følge af erfaringer med administrationen af den gældende lov foreslås der endelig indført en mere fleksibel frist for behandling af fusioner, mulighed for samarbejde med andre konkurrencemyndigheder og mulighed for at offentliggøre domme om fængselsstraf.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Forlængelse af tidsfristen for behandling af fusioner

Praksis efter den gældende lov har vist, at tidsfristen på 25 hverdage i den såkaldte fase I kan være for kort for såvel de virksomheder, der deltager i fusionen, som for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fristen på 25 hverdage løber fra modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse og dokumentation for betaling af anmeldelsesgebyret. De deltagende virksomheder kan f.eks. have fremsat tilsagn, der ikke helt løser styrelsens betænkeligheder ved den anmeldte fusion, og hvor såvel virksomheder som myndighed har behov for mere tid til en drøftelse og undersøgelse af ændrede tilsagn. De deltagende virksomheder kan også have fremsat tilsagn på et så sent tidspunkt i fase I, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at undersøge tilsagnene og effekterne heraf tilbundsgående nok. I sådanne tilfælde kan styrelsen ikke nå at færdigbehandle den anmeldte fusion inden for fristen på de 25 hverdage. Der må i stedet "træffes beslutning om en særskilt undersøgelse af fusionen", hvilket indebærer, at behandlingen af fusionen overgår til den såkaldte fase II. I forbindelse med overgangen fremsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en såkaldt meddelelse om betænkeligheder. For de deltagende virksomheder kan det medføre negativ omtale af fusionen, at den er blevet gjort til genstand for en særskilt undersøgelse, når det reelt blot drejer sig om, at såvel virksomheder som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har behov for mere tid.

Da det vil være mere fleksibelt for virksomhederne og for styrelsen, at der i stedet gives mulighed for forlængelse af fristen i fase I, foreslås loven ændret, så det bliver muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at ændre tidsfristen i fase I fra 25 hverdage til 35 hverdage. Dette svarer til, hvad der gælder for Europa-Kommissionens mulighed for forlængelse efter EU-fusionskontrolforordningen.

Samtidig foreslås det præciseret, at fristen i fase II løber fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at indlede en særskilt undersøgelse af en fusion.

Endelig foreslås det præciseret, at der også vil kunne ske forlængelse af fristen i fase II, hvor virksomhederne ikke tidligere har foreslået tilsagn.

2.2 Offentliggørelse af domme om fængselsstraf

Den gældende lov giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at offentliggøre domme eller bødevedtagelser (eller et resumé heraf), hvor der idømmes eller vedtages en bøde for en overtrædelse af konkurrenceloven. Med virkning fra den 1. marts 2013 blev der indført hjemmel til, at straffen for den, der indgår en kartelaftale, kan stige til fængsel. Det blev dog ikke samtidig præciseret, at der kunne ske offentliggørelse af domme om fængselsstraf.

Formålet med at offentliggøre bødestraffe, herunder bødevedtagelser, er at udbrede kendskabet til praksis efter loven og at give virksomheder og forbrugere mulighed for at rejse et eventuelt erstatningskrav over for den virksomhed, som har overtrådt loven. Offentliggørelse af domme, hvor der idømmes fængselsstraf for deltagelse i kartelvirksomhed, kan have en præventiv virkning og kan samtidig danne grundlag for, at skadelidte kan rejse et eventuelt erstatningskrav for det tab, som måtte være lidt som følge af, at virksomheder har indgået en kartelaftale.

På denne baggrund foreslås loven ændret, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også kan offentliggøre domme, hvor der idømmes fængselsstraf. Offentliggørelsen af en fængselsdom vil ske inden for persondatalovens rammer, herunder lovens §§ 8-9 og de standardvilkår for retsinformationssystemer, som Datatilsynet har fastsat efter § 9, stk. 3. Der vil således bl.a. ske den nødvendige anonymisering. For så vidt angår offentliggørelse af domme, der vedrører enkeltmandsvirksomheder, vil der som efter den gældende lov (Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 1648) ske offentliggørelse af navnet på den pågældende enkeltmandsvirksomhed. I sådanne tilfælde vil det ikke være muligt at foretage en anonymisering, der lever op til Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer. Der er herved tale om en fravigelse af persondatalovens §§ 8-9 og de standardvilkår, som Datatilsynet har fastsat efter § 9, stk. 3. Denne fravigelse skyldes, at formålet med offentliggørelsen ellers ville blive forspildt.

Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), artikel 7, litra f, kan behandling af personoplysninger bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den registeransvarlige eller den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der skal beskyttes i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, går forud herfor. Efter direktivets artikel 8, stk. 4, må der kun ske behandling af oplysninger om bl.a. straffedomme under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis der gælder tilstrækkelige, specifikke garantier i medfør af den nationale lovgivning med forbehold for de undtagelser, som medlemsstaten kan fastsætte på grundlag af nationale lovbestemmelser, hvorefter der gives tilstrækkelige, specifikke garantier.

Det vurderes, at lovforslaget ligger inden for databeskyttelsesdirektivets rammer. Der kan i den forbindelse henvises til, at offentliggørelse af navnet på en enkeltmandsvirksomhed må forventes kun undtagelsesvist at finde sted i forbindelse med offentliggørelse af en dom, hvori der idømmes fængselsstraf, at offentliggørelsen sker under kontrol af en offentlig myndighed, og at formålet med offentliggørelsen følger et legitimt formål, nemlig at sætte andre virksomheder og forbrugere i stand til at træffe et valg om, hvorvidt fremtidig handel med virksomheden skal undlades, og om der skal rejses et eventuelt erstatningskrav for den skade, som måtte være lidt som følge af virksomhedens overtrædelse af loven.

2.3 Bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på konkurrenceområdet

Konkurrencerådet, der efter den gældende lov træffer afgørelser i sager af principiel eller særlig stor betydning, består af 18 medlemmer, herunder ni medlemmer, der er indstillet af branche- og interesseorganisationer. Konkurrencerådets størrelse og sammensætning er atypisk i forhold til lande, der normalt sammenlignes med, f.eks. Irland, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Her består pendanten til det danske Konkurrenceråd af en lille professionel bestyrelse med juridiske og økonomiske eksperter. Tilstedeværelsen af erhvervs- og forbrugerinteresser i Konkurrencerådet kan rejse spørgsmål om rådets uafhængighed, skade legitimiteten bag rådets afgørelser og potentielt afholde udenlandske virksomheder fra at entrere det danske marked. Konkurrencerådets størrelse betyder desuden, at det tager uforholdsmæssigt lang tid at samle medlemmerne, og at sagsprocesserne bliver ufleksible.

På denne baggrund foreslås det, at Konkurrencerådet omlægges til en professionel bestyrelse, kaldet Konkurrencerådet, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgaver på konkurrenceområdet. Bestyrelsen skal bestå af syv medlemmer med særlige kompetencer i form af praktiske og teoretiske sagkundskaber. Endvidere foreslås det, at der oprettes et rådgivende udvalg bestående af bl.a. branche- og interesseorganisationer, der kan rådgive Konkurrencerådet.

2.4 Lovfæstet uafhængighed i konkurrenceanalyser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med konkurrenceanalyser er i dag formelt underlagt erhvervs- og vækstministerens ansvar. Herved adskiller Danmark sig fra andre sammenlignelige lande (bl.a. Irland, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland), hvor konkurrencemyndighedernes uafhængighed i deres analysearbejde er formaliseret. I praksis agerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i vidt omfang uafhængigt af erhvervs- og vækstministeren ved udarbejdelsen af konkurrenceanalyser. Det formelle ministeransvar på analyseområdet kan dog skabe usikkerhed om, hvorvidt analyserne og konklusionerne er politisk eller konkurrencefagligt begrundede.

Det foreslås derfor, at det præciseres, at den generelt gældende praksis i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udarbejdelse af konkurrenceanalyser formaliseres, således at analyserne udarbejdes under den nye, uafhængige bestyrelses (Konkurrencerådets) ansvar. Det lovfæstes dog samtidig, at ministeren som hidtil kan anmode styrelsen om at gennemføre analyser af bestemte områder, og ministeren kan i den forbindelse beslutte, at de pågældende analyser skal udarbejdes under ministeransvar.

2.5 Samarbejde med andre konkurrencemyndigheder

Efter den gældende lov kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udveksle fortrolige oplysninger med andre landes konkurrencemyndigheder med henblik på at fremme håndhævelsen af konkurrencelovgivningen. Den gældende formulering af loven giver imidlertid ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger med konkurrencemyndighederne på Færøerne og i Grønland. Det er ikke hensigtsmæssigt, da et samarbejde med disse konkurrencemyndigheder kan have betydning for en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven og af konkurrencelovgivningen på Færøerne og i Grønland. Loven foreslås derfor ændret på dette punkt.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der henvises til pkt. 2.2 om forholdet til databeskyttelsesdirektivet. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli til den 25. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amagerforbrænding, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, CO-Industri, Coop Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Regioner, Danske Revisorer, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, KL, Kooperationen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter Konkurrencerådet foreslås omlagt til en bestyrelse - dog med samme navn. Når der i lovforslaget henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, omfatter det såvel styrelsen som rådet, (jf. pkt. 1. i de almindelige bemærkninger). Dette gælder dog ikke for § 13, stk. 2, nr. 6 (om offentliggørelse af domme i retssager, hvor Konkurrencerådet er part), § 13, stk. 5 (om afgivelse af oplysninger til Konkurrencerådets formand), § 15 a, stk. 2, 4. pkt. (om en mindre høringsfrist, hvis sagen allerede har været forelagt for Konkurrencerådet), og § 23, stk. 1, nr. 12 (om afgivelse af urigtige oplysninger m.v. til Konkurrencerådet).

Til nr. 2.

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Efter den gældende § 12 c, stk. 1, træffer Konkurrencerådet afgørelse om, hvorvidt en fusion kan godkendes eller forbydes, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog efter den gældende § 12 c, stk. 7, har kompetence til efter en forenklet sagsbehandling at godkende fusioner, som på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver styrelsen anledning til indsigelser. Den mulighed vil styrelsen fortsat have efter forslaget, men da Konkurrencerådet foreslås omlagt til en bestyrelse for dele af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er der ikke længere grundlag for at have de nuværende krydshenvisninger, hvilket er baggrunden for de foreslåede ændringer.

Til nr. 4

Der foreslås indført mulighed for, at fristen i fase I kan forlænges til 35 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder foreslår tilsagn, herunder reviderede tilsagn i forhold til allerede foreslåede tilsagn. Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Forslaget ligger på linje med den mulighed, som Europa-Kommissionen har for at kunne forlænge fristen i fase I efter artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, i EU-fusionskontrolforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, EU-Tidende 2004, nr. L 24 side 1). Hvis muligheden for at udsætte fristen i fase I skal give mening, forudsætter det, at virksomhederne har afgivet tilsagn inden for de nugældende 25 dage, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den nødvendige tid til at undersøge tilsagnene inden udløbet af fristen på de 35 hverdage.

Efter den gældende § 12 d, stk. 1, 2. pkt., kan der inden for fristen på 25 hverdage træffes beslutning om en særskilt undersøgelse af fusionen, hvorefter fusionen overgår til fase II. Selvom fristen på 25 hverdage efter forslaget kan udvides til 35 hverdage, vil der stadig inden for de yderligere 10 hverdage være mulighed for at træffe beslutning om at lade fusionen overgå til fase II, hvis sagen fortsat ikke kan afgøres i fase I uanset forlængelsen.

Som for de andre muligheder for forlængelse af fusionsfristerne i den gældende lov, er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der træffer beslutning herom. Da der er tale om en procesbeslutning, kan den ikke påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. § 19, stk. 1, i den gældende lov.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 6

Hvis der indledes en særskilt undersøgelse af en anmeldt fusion, dvs. behandlingen af fusionen overgår til den såkaldte fase II, skal beslutning om enten godkendelse af eller forbud mod fusionen efter den gældende § 12 d, stk. 2, være truffet senest 90 hverdage "efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist. " § 12 d, stk. 1, angiver en tidsfrist på 25 hverdage (der med lovforslagets § 1, nr. 4, forslås til i givet fald at kunne forlænges til 35 hverdage). I bemærkningerne til § 12 d, stk. 2, er det imidlertid anført (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 109 som fremsat, side 18), at fase II løber "fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at indlede en særskilt undersøgelse af en fusion".

For at afklare en eventuel usikkerhed om, fra hvilket tidspunkt fristen på 90 hverdage i fase II løber, foreslås det præciseret, at fristen løber fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse. Dette svarer til, hvad der gælder for Europa-Kommissionens behandling i fase II af anmeldte fusioner, der dog anvender udtrykket "datoen for procedurens indledning", jf. artikel 10, stk. 3, i EU-fusionskontrolforordningen. Forslaget indebærer kun en præcisering af starttidspunktet for fristen i fase II; udtrykket "særskilt undersøgelse" har således alene til formål at afgrænse fase I over for fase II, og det kan ikke heraf udledes, at der ikke skal foretages en grundig undersøgelse af en anmeldt fusion allerede i fase I (jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 6827).

Til nr. 7

Der kan forekomme tilfælde, hvor virksomhederne f.eks. på et meget sent tidspunkt i forløbet bliver opmærksomme på, at det med henblik på at opnå en godkendelse af en anmeldt fusion kan være nødvendigt at foreslå tilsagn. I sådanne tilfælde kan der være behov for en forlængelse af fristen for at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge virkningerne af de foreslåede tilsagn. Hvis virksomhederne ikke tidligere har afgivet tilsagn, kan ordlyden i den gældende § 12 d, stk. 3 ("nye … tilsagn") give anledning til tvivl om, hvorvidt fristen kan forlænges. For at afbøde en sådan mulig tvivl foreslås ordlyden præciseret, således at der også kan ske forlængelse af fristen, hvor virksomhederne ikke tidligere har foreslået tilsagn. Hvis virksomhederne foreslår nye tilsagn til afløsning af tidligere foreslåede, vil der være tale om reviderede tilsagn, som også kan indebære en forlængelse af fristen.

Der er herudover ikke tilsigtet nogen realitetsændring af den gældende bestemmelse. For bemærkningerne hertil henvises til Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 109 som fremsat, side 19.

Til nr. 8

Den foreslåede henvisning til § 14, stk. 5, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, og indebærer, at offentlighedsloven finder anvendelse på en sag om fastsættelse af forretningsordenen for Konkurrencerådet.

Til nr. 9

Den gældende § 13, stk. 2, nr. 4, indeholder hjemmel for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at offentliggøre domme eller bødevedtagelser - eller et resumé heraf - hvor der idømmes eller vedtages en bøde for overtrædelse af konkurrenceloven.

Formålet med at offentliggøre sådanne domme eller bødevedtagelser er - som for de andre dokumenter, som styrelsen efter § 13, stk. 2, kan offentliggøre - at udbrede kendskabet til praksis efter loven og at give virksomheder og forbrugere mulighed for at rejse et eventuelt erstatningskrav over for den virksomhed, som har overtrådt loven (jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 109 som fremsat, side 21ff.).

Ved en ændring af konkurrenceloven i 2012 blev der indført hjemmel til, at straffen for den, der indgår en kartelaftale, kan stige til fængsel, jf. § 23, stk. 3, der trådte i kraft den 1. marts 2013. Offentliggørelse af domme, hvor der idømmes fængselsstraf for deltagelse i kartelvirksomhed, kan have stor præventiv virkning og kan samtidig danne grundlag for, at skadelidte kan rejse et eventuelt erstatningskrav for det tab, som måtte være lidt som følge af, at virksomheder har indgået en kartelaftale.

På denne baggrund foreslås loven ændret, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også kan offentliggøre domme, hvor der idømmes fængselsstraf. Offentliggørelsen af en dom, hvor der idømmes fængselsstraf, vil ske inden for persondatalovens rammer, herunder lovens §§ 8-9 og de standardvilkår for retsinformationssystemer, som Datatilsynet har fastsat efter § 9, stk. 3. Der vil således bl.a. ske den nødvendige anonymisering, herunder med udeladelse af navn, cpr-nr., bopæl, køn, alder og andre oplysninger, som vil kunne afsløre den pågældende persons identitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Når hjemlen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at offentliggøre redegørelser og oplysninger om Konkurrencerådets virksomhed foreslås ophævet, skyldes dette, at sådan information om rådets virksomhed fremover vil være indeholdt i redegørelsen om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed på konkurrenceområdet.

Til nr. 11

Sammensætningen af den foreslåede nye bestyrelse, Konkurrencerådet, og det rådgivende udvalg er indeholdt i den foreslåede nye affattelse af § 14, mens opgaverne for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, rådet og det rådgivende udvalg er indeholdt i den forslåede nye affattelse af § 15.

Med § 14, stk. 1, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren udpeger en bestyrelse, kaldet Konkurrencerådet, med et overordnet ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgaver i relation til konkurrenceloven. Med bestemmelsen bliver det samtidig lovfæstet, at erhvervs- og vækstministeren skal udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, og at udnævnelsen skal ske efter høring af Konkurrencerådet.

Med stk. 2 fastsættes sammensætningen af Konkurrencerådet. Det foreslås, at rådet skal bestå af 7 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal have konkurrencemæssigt kendskab eller anden relevant akademisk baggrund (juridisk, økonomisk eller på anden vis konkurrencefaglig viden). Hertil kommer 1 medlem, der skal have "særligt kendskab til forbrugerforhold", hvorved menes akademisk baggrund, der knytter sig til forbrugerforhold. Endelig skal 2 af de 7 medlemmer have "ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet", hvorved menes, at de pågældende har eller har haft ledelsesmæssigt ansvar for en erhvervsvirksomhed f.eks. som medlem af bestyrelsen eller som direktør. Da konkurrencesager indeholder både juridiske og økonomiske problemstillinger, skal erhvervs- og vækstministeren ved udpegningen af medlemmer af bestyrelsen sikre, at der er en passende fordeling mellem relevante juridiske og økonomiske kompetencer hos de pågældende medlemmer.

Med stk. 3 foreslås medlemmerne af Konkurrencerådet udpeget for en periode på op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Der er som udgangspunkt ikke begrænsninger på antallet af gange, et medlem kan genudpeges. Det forudsættes dog, at der sker en rullende udskiftning af medlemmerne, således at rådet til stadighed samlet set har den nødvendige juridiske, økonomiske og forbrugermæssige indsigt samt erfaring fra erhvervslivet for at kunne varetage opgaverne. Ved et medlems længerevarende forfald på grund af sygdom udpeger erhvervs- og vækstministeren et nyt medlem. Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren udpeger en formand og en næstformand blandt medlemmerne med juridisk og økonomisk sagkundskab, udpeget efter stk. 2, nr. 1. Herved sikres det, at formanden og næstformanden altid har enten juridisk eller økonomisk sagkundskab.

Med stk. 4 foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren nedsætter et rådgivende udvalg, som kan rådgive Konkurrencerådet. Udvalget skal bestå af op til 10 medlemmer, som samlet set skal have et alsidigt kendskab til offentlige og private virksomheder samt juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Udvalgets sammensætning tager udgangspunkt i det gældende Konkurrenceråd.

Med stk. 5 foreslås det, at Konkurrencerådet fastsætter sin egen forretningsorden, der skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren. Det forventes, at forretningsordenen bl.a. indeholder regler om rådets beslutningsdygtighed, idet det forudsættes, at rådet træffer afgørelse med simpelt stemmeflertal, og at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Herudover forventes det, at forretningsordenen indeholder regler om bl.a. et medlems habilitet, om medlemmernes tavshedspligt, om afsættelse af et medlem, om arbejdsdelingen mellem rådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om delegation af rådets kompetence til at træffe afgørelser, om direktørens og relevante medarbejderes deltagelse i rådets møder, om rådets møder med det rådgivende udvalg (f.eks. mindst ét årligt møde med formanden for rådet og udvalget) og om en parts ret til foretræde for rådet i en konkret sag.

Med § 15, stk. 1, foreslås det i 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den myndighed, som træffer afgørelser efter loven og regler udstedt i medfør heraf. Det gælder dog ikke ifølge regler udstedt i medfør af § 11 c, hvor det er vedkommende minister, som påser overholdelsen af reglerne, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 590 af 20. juni 2008 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.

Læst i sammenhæng med det foreslåede stk. 3 skal styrelsen som efter den gældende lov være den myndighed, der tager sig af den daglige administration af loven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er således den myndighed, som anmeldelser skal indgives til; styrelsen står for sagsoplysningen, herunder foretagelsen af markedsundersøgelser, høringen af sagens parter og eventuelle tredjemænd og træffer afgørelser i sagerne. Styrelsen skal endvidere som hidtil stå for førelsen af en klagesag for Konkurrenceankenævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens selvstændige kompetence efter den gældende lov til f.eks. at foretage kontrolundersøgelser (§ 18), til at udveksle oplysninger med andre konkurrencemyndigheder (§ 18 a) og til at bistå Europa-Kommissionen (§ 24, stk. 3) videreføres med forslaget.

Efter den gældende bekendtgørelse om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed (bekendtgørelse nr. 173 af 22. februar 2013) beslutter direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, om der efter den gældende lovs § 22 skal pålægges virksomheder daglige eller ugentlige tvangsbøder, og om der, jf. § 23 b i den gældende lov, skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden med henblik på indhentelse af samtykke til et administrativt bødeforelæg samt anklageskrift (jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 173). Det foreslås, at bekendtgørelse nr. 173 ophæves samtidig med ikrafttræden af denne lov, og at direktørens selvstændige kompetence på disse to områder fastsættes i rådets forretningsorden med samtidig pligt for direktøren til at orientere rådet om administrationen heraf.

Med de foreslåede 2.-4. pkt. i stk. 1 skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have samme kompetence, som det gældende Konkurrenceråd har efter den gældende § 14, stk. 1, 3.-5. pkt., til at behandle en sag af egen drift mv. og til at indstille sagsbehandlingen, dvs. afvise en sag. For indholdet af denne kompetence henvises til Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 1649.

Med stk. 2 foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan iværksætte konkurrenceanalyser på styrelsens eget initiativ. Sådanne analyser skal godkendes af Konkurrencerådet, jf. det foreslåede stk. 3, og ministeren kan ikke give instrukser til det konkrete indhold eller eventuelle anbefalinger indeholdt i analyserne. Endvidere foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan iværksætte konkurrenceanalyser efter anmodning fra erhvervs- og vækstministeren, hvor ministeren samtidig kan give instrukser til det konkrete indhold af analysen. I disse tilfælde skal erhvervs- og vækstministeren træffe beslutning om, hvorvidt analysen skal godkendes af rådet eller af erhvervs- og vækstministeren, og det skal klart fremgå af analysen, om den er udarbejdet på Konkurrencerådets eller ministerens vegne.

Med stk. 3 foreslås det, at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf og skal i den forbindelse fastlægge de strategiske mål for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelsen af konkurrenceloven og arbejdet med udarbejdelsen af konkurrenceanalyser. Dette ansvar forudsætter, at rådet løbende holdes orienteret om styrelsens administration, hvilket der vil blive fastsat nærmere regler om i rådets forretningsorden.

Efter den gældende lov har Konkurrencerådet kompetence til at afgive udtalelse, forinden erhvervs- og vækstministeren udsteder nærmere administrative regler (jf. § 5, stk. 2, § 7, stk. 4 og 5, § 10, stk. 1, § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, og § 18 a, stk. 3). Denne kompetence skal Konkurrencerådet fortsat have efter lovforslaget. Endvidere har Konkurrencerådet efter den gældende lov kompetence til at udstede administrative regler for forskellige former for anmeldelser (§ 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 11, stk. 6, og § 11 a, stk. 6). Da rådet efter lovforslaget har det overordnede ansvar for styrelsens administration af loven, vil rådet som konsekvens heraf skulle godkende de administrative regler, som styrelsen fastsætter.

Konkurrencerådet er ikke underlagt erhvervs- og vækstministeren, og ministeren vil fortsat ikke have instruktionsbeføjelser over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende konkrete sager, der afgøres efter konkurrenceloven eller regler udstedt i medfør heraf. Styrelsens deltagelse i internationale fora som Danmarks konkurrencemyndighed vil heller ikke være underlagt instruktionsbeføjelser fra ministeren.

I sager vedrørende forberedelse af lovgivning, almindelig ministerbetjening og bidrag til tværgående arbejde på ministerområdet samt almindelig informationsvirksomhed vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fortsat være underlagt instruktion fra erhvervs- og vækstministeren. Det samme gælder styrelsens deltagelse som repræsentant for Danmark i internationalt arbejde vedrørende forberedelse af nye eller ændrede EU-retsakter samt meddelelser fra Kommissionen vedrørende EU-konkurrencereglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige opgaver påvirkes ikke af dette forslag. Det gælder bl.a. sekretariatsbetjeningen af Forbrugerombudsmanden, sekretariatsbetjeningen af Forbrugerklagenævnet, private ankenævn, Stormrådet, Rådet for Offentlig-privat Samarbejde, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsbeføjelser efter betalingstjenesteloven samt styrelsens kompetence som forsyningssekretariat inden for vandsektorlovgivningen. De overordnede rammer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens budget fastlægges fortsat i finansloven.

Efter den foreslåede bestemmelse tillægges Konkurrencerådet endvidere en selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i sager af principiel eller særlig stor betydning. Eksempler på sager, der kan være af principiel betydning, kan være tilfælde, hvor der er tale om en problemstilling, som der ikke tidligere er taget stilling til efter loven eller efter EU-konkurrencereglerne, hvor juraen ikke er klar, eller hvor afgørelsen i øvrigt kan danne præcedens. En sag kan også være principiel, hvor f.eks. en hidtidig fortolkning skal ændres. En sag kan have særlig stor betydning, hvis den kan indebære betydelige følger for en eller flere virksomheder eller en hel branche.

Formelt medfører den foreslåede stk. 3, at Konkurrencerådet som et led i det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af loven træffer beslutning om oversendelse af sager til politimæssig efterforskning. Efter den gældende bekendtgørelse om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed (bekendtgørelse nr. 173 af 22. februar 2013) beslutter direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, om der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden med henblik på, at der rejses tiltale for overtrædelse af konkurrenceloven med samtidig anbefaling vedrørende sanktionen herfor. Som nævnt ovenfor foreslås bekendtgørelse nr. 173 ophævet samtidig med ikrafttræden af denne lov, og det vil i rådets forretningsorden blive præciseret, at Konkurrencerådet har denne kompetence. Konkurrencerådet kan dog foretage en generel delegation af denne kompetence til rådets formand. Dette vil i givet fald skulle anføres i rådets forretningsorden. Rådet kan også præcisere i forretningsordenen, at kompetencen delegeres til direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i konkrete sager for at sikre en hurtig oversendelse til anklagemyndigheden. Baggrunden herfor er, at beviserne for konkurrencelovsovertrædelser ofte er få og meget nemme at bortskaffe, hvorfor bevissikringen i afgørende grad beror på hurtighed.

Endelig skal Konkurrencerådet efter den foreslåede bestemmelse godkende de konkurrenceanalyser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter på eget initiativ, jf. det foreslåede stk. 2.

Sammenfattende skal Konkurrencerådet efter lovforslaget have kompetence til at:

- fastlægge de strategiske mål for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af konkurrenceloven og arbejdet med konkurrenceanalyser

- afgive udtalelse, forinden erhvervs- og vækstministeren udsteder nærmere administrative regler

- godkende de administrative regler, som styrelsen fastsætter

- træffe afgørelse i konkurrencesager af principiel eller særlig stor betydning

- godkende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger efter konkurrenceloven

- igangsætte og godkende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanalyser og

- træffe beslutning om at oversende sager til anklagemyndigheden med henblik på politimæssig efterforskning.

Med stk. 4 foreslås det, at Konkurrencerådet kan delegere sin kompetence til at træffe afgørelser i sager omfattet af rådets kompetence efter stk. 3, 2. pkt., til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der kan være tale om en generel delegation i en bestemt type af sager, hvor rådet har fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den pågældende sagstype. Der kan også være tale om konkret delegation i sager, hvor rådet vælger ikke at afgøre sagen eller træffe afgørelse på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådant tilfælde kan f.eks. foreligge, hvor rådet ønsker et forhold afklaret, inden sagen afgøres, og hvor rådet har tillid til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen færdiggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt på ny for rådet. Konkurrencerådet skal på førstkommende møde efter, at styrelsen har truffet afgørelsen, orienteres herom.

Konkurrencerådet skal føre en oversigt over hvilke sagstyper, der er delegeret, og oversigten skal gennemgås af rådet mindst én gang om året.

Med stk. 5 foreslås det, at det rådgivende udvalg kan rådgive Konkurrencerådet om behovet for, at der udarbejdes vejledninger om loven og dens anvendelse. Det vil være naturligt, at udvalget høres i forbindelse med vejledninger udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det rådgivende udvalg kan også rådgive rådet om behovet for udarbejdelsen af konkurrenceanalyser. Endvidere kan udvalget rådgive rådet om mulige tiltag til at forebygge overtrædelser af loven i form af f.eks. en målrettet informationsindsats over for en speciel branche. Endelig kan udvalget gøre rådet opmærksom på eksistensen af konkrete konkurrenceproblemer på et marked. Det er herefter op til rådet at iværksætte de nødvendige undersøgelser og eventuelle indgreb med henblik på at fjerne sådanne konkurrenceproblemer. Rådet kan til enhver tid anmode om bistand fra hele eller dele af udvalget i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.

Til nr. 12

Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen bringes ordlyden heraf i overensstemmelse med ordlyden af den gældende § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 11, stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 13

Da Konkurrencerådet foreslås omlagt til en bestyrelse, foreslås ordlyden af bestemmelsen ændret. Med den foreslåede formulering kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhente alle oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på udførelsen af de opgaver, som efter loven er tillagt styrelsen og rådet (jf. lovforslagets § 1, nr. 11). Som efter den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3674), er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv, der skønner, hvilke oplysninger der er nødvendige. Spørgsmål om, hvorvidt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger er berettiget, kan ikke indbringes for Konkurrenceankenævnet, men må i givet fald indbringes for domstolene. Hvis der er tale om et strafbart forhold, skal styrelsen dog anmelde dette til politiet, der varetager den videre efterforskning efter retsplejelovens regler.

Til nr. 14

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 15

Det foreslås, at ordlyden af den gældende § 18 a, stk. 1, ændres, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens videregivelse af oplysninger ikke længere skal være til andre landes konkurrencemyndigheder, men blot til andre konkurrencemyndigheder, ligesom "disse landes" (konkurrencelovgivning) foreslås ændret til "disse myndigheders". Den foreslåede formulering vil gøre det muligt for styrelsen at videregive de pågældende oplysninger til f.eks. konkurrencemyndighederne på Færøerne og i Grønland, hvilket ellers ikke er muligt.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, og indebærer, som efter den gældende lov, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om, hvorvidt der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles, ikke kan påklages til Konkurrenceankenævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beslutninger om at undlade at behandle en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter den gældende § 16 a, stk. 1, kan heller ikke påklages til Konkurrenceankenævnet.

Til nr. 17

Der tale om en lovteknisk ændring.

Til § 2

Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2015. Med en så forholdsvis lang overgangsperiode fra lovens vedtagelse og til dens ikrafttræden gives der mulighed for at få afviklet det gældende Konkurrenceråd og etableret de foreslåede institutionelle rammer for det nye Konkurrenceråd og det rådgivende udvalg.

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 4, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved behandlingen af en anmeldt fusion forlænge fristen i den såkaldte fase I fra 25 til 35 hverdage. Med stk. 2 foreslås det præciseret, at denne mulighed for forlængelse af tidsfristen først finder anvendelse på anmeldelser, der indgives efter lovens ikrafttræden. For anmeldelser indgivet før lovens ikrafttræden finder de gældende regler anvendelse, hvorefter der ikke er mulighed for at forlænge fristen i fase I.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov