Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 7. maj 2015

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. marts 2015 og var til 1. behandling den 10. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 6. februar 2015 dette udkast til udvalget, jf. KEB alm. del - bilag 169. Den 25. marts 2015 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Udtalelse fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, energi- og bygningsministeren har oplyst følgende over for udvalget:

»Præcisering af kommuners adgang til energispareaktiviteter og markedsføringsaktiviteter

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, der vedrører § 2 f i lov om varmeforsyning om kommuners adgang til tilknyttede aktiviteter, er anført følgende: »Desuden er der efter den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 1, mulighed for at en kommune udøver virksomhed, der er accessoriske til varmeaktiviteten. Herved kan der eksempelvis henvises til aktiviteter, der fremmer tilslutningspligt, og som kan betragtes som en energispareaktivitet i henhold til § 28 b eller § 29, stk. 1, nr. 1, i varmeforsyningsloven. En kommune vil således med hjemmel i § 2 f, stk. 1, kunne tilbyde energirådgivning. Et andet eksempel er markedsføringsaktiviteter, der kan fremme tilslutning til varmeforsyningen. Energitilsynet tillader under visse forudsætninger, at udgifter til sådanne aktiviteter kan indregnes i varmepriserne. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder bør have samme muligheder for at markedsføre sig som ikkekommunale varmeforsyningsvirksomheder.«

Tilknyttede aktiviteter skal udøves på kommercielle vilkår, og bemærkningerne kan derfor rejse spørgsmål om muligheden for at anvende varmemidler til energispareaktiviteter og andre aktiviteter til at fremme tilslutning. Jeg skal derfor præcisere, at den foreslåede bestemmelse i § 2 f i lov om varmeforsyning regulerer kommuners adgang til at udøve tilknyttede aktiviteter og de vilkår, der gælder for kommuners udøvelse heraf. Det udelukker ikke, at omkostninger til visse tilknyttede aktiviteter, som f.eks. energispareaktiviteter, som udtrykkeligt er nævnt i § 20 i lov om varmeforsyning, kan være indregningsberettigede. Også udgifter til markedsføringsaktiviteter, der fremmer tilslutning, vil kunne betragtes som nødvendige omkostninger, der må indregnes i varmeprisen. Det vil skulle vurderes konkret for hver aktivitet, om aktiviteten kan anses som en del af hovedvirksomheden eller som en tilknyttet aktivitet, og hvorvidt aktiviteten er indregningsberettiget. Det er Energistyrelsen, der fremo?ver vil kunne udtale sig vejledende om fortolkning og anvendelse af reglerne om kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed. Energitilsynet er myndigheden, der i konkrete sager kan afgøre, om omkostninger er indregningsberettigede.«

4. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

1) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a affattes § 2 b, stk. 1, nr. 3, således:

»3) virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«

[Betingelser for kommuners varetagelse af procesvirksomhed]

2) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 2 d, stk. 1, efter »virksomhed som nævnt i § 2 b«: »med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling«.

[Kommuner kan ikke stille garanti for kollektive varmeforsyningsanlæg til samproduktion af fjernvarme og fjernkøling]

3) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a affattes § 2 d, stk. 4, således:

»Stk. 4. Kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse med virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand er betinget af, at energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og at levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«

[Betingelser for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til investeringer i procesvirksomhed udøvet af et kollektivt varmeforsyningsanlæg]

4) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 2 e, stk. 1, som 2. pkt.:

»Ved regnskabsmæssig adskillelse forstås, at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.«

[Definition af regnskabsmæssig adskillelse som betingelse for kommunal garantistillelse til kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW]

5) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a affattes § 2 e, stk. 2, således:

»Stk. 2. Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller damp til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand eller damp og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«

[Betingelser for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til investeringer i procesvirksomhed udøvet af en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW]

6) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a udgår i § 2 f,  stk. 2, », der ikke udøver andre aktiviteter«.

[Serviceaktiviteter og tilknyttede aktiviteter til kommunale varmeforsyninger må udøves i samme selskab]

7) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 1 a affattes § 2 f, stk. 5, således:

»Stk. 5. En kommunal virksomheds produktion og levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand anses ikke for tilknyttet aktivitet, men som en del af hovedvirksomheden. Det samme gælder servicefunktioner. Virksomhed omfattet af 1. pkt. og servicefunktioner kan udskilles i et særskilt selskab, hvis levering af disse funktioner til en virksomhed nævnt i § 2 b sker i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«

[Præcisering af kvalificering af kommuners udøvelse af procesvirksomhed og servicefunktioner]

8) Den under nr. 5 foreslåede § 20 c affattes således:

»§ 20 c. Ved samproduktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, som er omfattet af § 20, stk. 1, og opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål, som ikke er omfattet af § 20, stk. 1, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med §§ 20-20 b, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1.«

[Betingelser for at kunne levere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål på markedsvilkår]

9) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 21, stk. 1 og 3-5, ændres »omkostningsfordeling« til: »omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion«.«

[Anmeldelse af omkostningsfordeling til Energitilsynet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi § 20 c foreslås ændret, således at der ikke længere stilles et krav om regnskabsmæssig adskillelse, skal den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c.

Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for produktion til procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er optimeret ved anvendelse af røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et bedre kriterium end den producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre energikilder), som virksomheden har anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål i forhold til produktion til rumvarmeformål.

Til nr. 2

Som opfølgning på regeringens Vækstplan for energi og klima fra oktober 2013 pågår der pt. et arbejde med at vurdere mulige tiltag til at fremme udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget med henblik på forbuddet i lov om fjernkøling mod garantistillelse for fjernkølingsanlæg ikke vil regulere kommunal garantistillelse i forbindelse med investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg til samproduktion af varme og køling, og at det medfører, at der ikke kan stilles kommunal garanti for disse anlæg. Det foreslås at ændre lovforslagets § 1, nr. 1, der vedrører den foreslåede § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning således, at dette fremgår udtrykkeligt af lovteksten.

Til nr. 3

Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi denne bestemmelse foreslås ændret, således at der ikke længere stilles et krav om regnskabsmæssig adskillelse i forhold til procesvirksomhed, der udøves af et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af § 20 c.

Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for garantistillelse i forbindelse med investeringer i anlæg til procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er optimeret ved anvendelse af røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et bedre kriterium end den producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre energikilder), som virksomheden har anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål i forhold til produktion til rumvarmeformål.

Til nr. 4

Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 e, stk. 1, som vedrører kommuners adgang til at stille garanti for lån i forbindelse med investeringer i kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, opsummerer betingelserne for kommuners adgang hertil. En af betingelserne er, at virksomhedens produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp skal være regnskabsmæssigt adskilt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, hvad der skal forstås ved regnskabsmæssig adskillelse.

Det foreslåede 2. pkt. indeholder en definition af regnskabsmæssig adskillelse. Herved skal forstås, at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Dette er i overensstemmelse med den gældende forpligtelse i § 85, stk. 2, i lov om elforsyning, som virksomheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 1, allerede skal opfylde i dag.

Til nr. 5

Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 e, stk. 2, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi denne bestemmelse foreslås ændret, således at der ikke længere stilles et krav om regnskabsmæssig adskillelse i forhold til procesvirksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, skal den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 e, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af § 20 c.

Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for garantistillelse i forbindelse med investeringer i anlæg til procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er optimeret ved anvendelse af røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et bedre kriterium end den producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre energikilder), som virksomheden har anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål i forhold til produktion til rumvarmeformål.

Til nr. 6

Efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 2, skal tilknyttede aktiviteter udøves i selskaber med begrænset ansvar, der ikke udøver andre aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 5, anses servicefunktioner ikke for tilknyttet aktivitet. Bestemmelsen i § 2 f, stk. 2, forhindrer i sin nuværende ordlyd, at servicefunktioner og tilknyttede aktiviteter kan udøves i samme selskab. I multiforsyningsselskaber vil servicefunktioner og aktiviteter, der er tilknyttet til de forskellige forsyninger, ofte være samlet i et selskab, f.eks. et serviceselskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunale multiforsyninger vil blive afskåret fra at samle disse funktioner og aktiviteter i et selskab. Med henblik på en øget effektivisering bør kommunale virksomheder fortsat have denne mulighed. Bestemmelsen foreslås ændret således, at serviceaktiviteter og tilknyttede aktiviteter til kommunale varmeforsyninger kan udøves i samme selskab.

Til nr. 7

Ved forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 5, tydeliggøres det i lovteksten, at procesvirksomhed, dvs. levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, skal anses for en del af hovedvirksomheden og ikke for en tilknyttet aktivitet. Det gælder både udøvelse af procesvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, og udøvelse af procesvirksomhed i et større omfang, hvis en kommune har fået tilladelse hertil via dispensation efter det foreslåede § 2 g, stk. 2, i varmeforsyningsloven. Desuden er bestemmelsen ændret med henblik på at præcisere, at en kommunes udøvelse af procesvirksomhed som regel skal ske i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregulering.

Til nr. 8

Efter den gældende varmeforsyningslovs § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., som indeholder prisreguleringens hovedregel, gælder prisreguleringen alene opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der leveres med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand (rumvarmeformål). Levering af opvarmet vand, damp eller gas til andre formål, herunder procesformål, er som hovedregel ikke omfattet af prisreguleringen, som indeholder en regulering med en omkostningsbestemt pris. Det betyder, at levering af opvarmet vand, damp eller gas til procesformål kan ske på markedsvilkår.

Den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 c medfører, at levering af opvarmet vand, damp eller gas til procesformål fremover vil blive omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering i §§ 20-20 b, medmindre ydelserne holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering til rumvarmeformål. Den i ændringsforslag nr. 8 foreslåede nyaffattelse af den foreslåede bestemmelse i § 20 c har til formål at ophæve kravet om regnskabsmæssig adskillelse som betingelse for at kunne levere på markedsvilkår. Levering på markedsvilkår vil efter den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen kunne foretages, hvis virksomheden anmelder en omkostningsfordeling af ydelserne til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1.

På baggrund af høringssvarene til et udkast til dette lovforslag er det besluttet, at lovforslaget ikke skal indeholde krav om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse. Af høringsnotatet fremgår det, at krav herom skal ses i sammenhæng med udvikling af det fremtidige energisystem, kraftvarmekravet og sikring af elforsyningen. Derfor vurderedes det ikke hensigtsmæssigt at indføre et krav om regnskabsmæssig adskillelse, før der er taget stilling hertil.

Efter fremsættelse af lovforslaget er det blevet klart, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse af rumvarme og procesvarme, hvor problemstillinger angående kraftvarmekravet og elforsyningssikkerhed umiddelbart ikke gør sig gældende, alligevel utilsigtet kan påvirke praksis angående andre former for forenet produktion, såsom samproduktion af el og varme. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at ophæve dette krav og erstatte det med et krav om, at der skal anmeldes en omkostningsfordeling til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1.

Efter den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b anmeldes til Energitilsynet. Det foreslås ved ændringsforslag nr. 9 at ændre § 21, stk. 1 og 3-5, således at det præciseres, at forpligtelsen til at anmelde en omkostningsfordeling gælder alle anlæg på forenet produktion. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Kravet i § 21, stk. 1, vil således indebære, at der skal anmeldes en omkostningsfordeling mellem den ydelse, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, og den, der ikke er omfattet heraf, ved anmeldelse af de budgetterede priser, således at den anmeldte omkostningsfordeling afspejler sig i budgettet for priserne og i den senere eftervisning af priserne (priseftervisning). Omkostningsfordelingen er en del af grundlaget for rumvarmeprisen. Det er denne fordeling, der lægges til grund for den pris, som rumvarmeforbrugerne skal betale. Det er således ikke tilstrækkeligt med alene en efterfølgende fordeling af de faktisk afholdte omkostninger ved priseftervisning.

For at opfylde kravet i den foreslåede nyaffattelse af § 20 c betyder det, at virksomheden alene må levere til procesformål på markedsvilkår, hvis der er anmeldt en omkostningsfordeling for levering til rumvarmeformål og levering til procesformål. Er der ikke anmeldt en sådan omkostningsfordeling til Energitilsynet, medfører det ifølge den foreslåede nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c, at levering til procesformål skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b.

Til nr. 9

Efter den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af § 20 eller § 20 b anmeldes til Energitilsynet. I sammenhæng med den ved ændringsforslag nr. 8 foreslåede ændring af varmeforsyningslovens § 20 c foreslås det at ændre § 21, stk. 1, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at der er tale om omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion. Herved præciseres det, at forpligtelsen til at anmelde en omkostningsfordeling gælder alle anlæg med forenet produktion. Ved anlæg med forenet produktion forstås anlæg, der producerer ydelser omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering fastsat i lovens § 20 eller § 20 b, i samproduktion med ydelser, der ikke er omfattet af prisreguleringen. Som eksempler kan nævnes kraft-varme-anlæg, der producerer el og varme, affaldsforbrændingsanlæg, der ud over produktion af el og varme også varetager affaldshåndtering, varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og anlæg, der producerer til både rumvarme- og procesformål.

Forpligtelsen til at anmelde en omkostningsfordeling gælder alene i tilfælde, hvor der foretages en omkostningsfordeling. Forpligtelsen er således ikke relevant i forhold til kollektive varmeforsyningsanlæg, der efter Energitilsynets praksis må føre ét regnskab. Det samme gælder rumvarme- og procesanlæg, der efter den foreslåede bestemmelse i § 20 c vil levere begge ydelser i overensstemmelse med prisreguleringen.

Begrebet omkostningsfordeling anvendes også i den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 3-5, som foreslås ændret tilsvarende. Af gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 3, fremgår det, at tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt efter § 21, stk. 1, er ugyldige, og § 21, stk. 4 og 5, giver Energitilsynet adgang til at give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Christian Schmidt (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.