Fremsat den 25. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer

§ 1. Med henblik på at fremme udnyttelse af geotermisk energi etablerer klima-, energi- og bygningsministeren en frivillig ordning, der mod betaling fra de deltagende rettighedshavere til geotermitilladelser gennem risikoafdækning begrænser den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningens gennemførelse og administration, herunder ordningens etablering, opgaver, struktur, nedlukning, betingelser for deltagelse i ordningen, offentliggørelse af resultater og betaling, jf. § 3, og udbetaling af risikoafdækning.

§ 2. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et råd, der træffer afgørelse om alle forhold vedrørende ordningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer, herunder afgørelse om hvilke geotermiboringer, som efter ansøgning kan blive omfattet af ordningen nævnt i § 1, stk. 1, bortset fra de forhold, hvor ministeren træffer afgørelse.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af rådet, herunder formanden. Rådet består af en formand og op til 5 medlemmer. Rådet skal omfatte de nødvendige faglige kompetencer, herunder kompetencer vedrørende boringer, geologi, økonomi og fjernvarme. Rådets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra ministeren.

Stk. 3. Rådet, jf. stk. 1, kan oppebære indtægter og foretage udbetalinger eller give tilsagn om udbetaling af midler fra ordningen, når der er truffet afgørelse om optagelse i ordningen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter rådets forretningsorden og de nærmere regler for rådet, herunder regler om udpegning af medlemmer.

§ 3. Deltagelse i ordningen nævnt i § 1, stk. 1, er betinget af betaling for risikoafdækning af en geotermiboring, at boringen er godkendt af det råd, der er etableret i henhold til § 2, stk. 1, og af opfyldelse af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, i denne lov. Boringen må ikke påbegyndes, før der er givet meddelelse fra rådet om optagelse i ordningen nævnt i § 1, stk. 1. Rådet kan fastsætte vilkår for deltagelse i ordningen.

Stk. 2. Rådet opkræver betaling fra deltagere i ordningen for risikoafdækning af en geotermiboring, jf. stk. 1.

§ 4. Rådet kan beslutte, at betalinger eller tilsagn om betalinger i medfør af § 2, stk. 3, helt eller delvis bortfalder, hvis modtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om optagelse i ordningen, eller hvis vilkår for at blive omfattet af ordningen ikke opfyldes.

Stk. 2. I forbindelse med afgørelse om bortfald af betaling efter stk. 1 kan rådet bestemme, at uretmæssigt udbetalte beløb helt eller delvis skal tilbagebetales.

Stk. 3. Skal et udbetalt beløb helt eller delvis tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage senere. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet årligt rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i renteloven.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om tilbagebetaling af midler eller tilsagn om betaling.

§ 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med ordningen som nævnt i § 1, stk. 1, kontrol og regnskab.

§ 6. Rådets afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til klima-, energi- og bygningsministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af rådet efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf skal være anlagt inden 6 måneder, efter at afgørelsen er meddelt ansøgeren.

§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgning om at blive optaget i ordningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer, jf. § 1, stk. 1, eller anvender udbetalte beløb, jf. § 2, stk. 3, i strid med vilkår herfor.

Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifterne eller vilkår fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslagets overordnede formål er at fremme udnyttelsen af geotermisk energi, sådan at de energipolitiske målsætninger om hensyntagen til såvel klima og miljø som forsyningssikkerhed understøttes.

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren etablerer en frivillig ordning, der gennem risikoafdækning begrænser den økonomiske risiko ved boringer for rettighedshavere til geotermitilladelser. Hermed kan en eksisterende barriere for en øget anvendelse af geotermisk energi fjernes.

Den foreslåede ordning skal administreres af et særligt råd, der foreslås etableret. Rettighedshavere til geotermitilladelser vil på baggrund af en frivillig ansøgning kunne få et projekt godkendt af rådet og kan dermed - mod betaling - blive omfattet af ordningen. I den situation, hvor rettighedshaverens boring ikke resulterer i indvinding af geotermi, der kan udnyttes til energiforsyning, dækkes dele af udgiften til boringen af ordningen.

Det er intentionen med den foreslåede ordning, at den økonomiske risiko ved geotermiboringer kan nedbringes samtidig med, at rettighedshaverens incitament og ansvar for en vellykket gennemførelse af boringen bevares.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren foreslås bemyndiget til at etablere en geotermiordning, der vil være frivillig at anvende for brugerne heraf.

Ministeren foreslås også bemyndiget til at oprette et råd, der skal administrere ordningen, og til at fastsætte regler om gennemførelse og administration, deltagelse og betaling for deltagelse i ordningen og om ordningens tilsyn, kontrol, regnskab, revision og klageadgang m.v. Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse, som fastsætter, at deltagelse i ordningen kræver betaling for risikoafdækning af en geotermiboring.

Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Her vil typisk være tale om fjernvarmeselskaber, der agter at benytte den geotermiske energi til fjernvarmeforsyning.

Det er hensigten, at ordningen skal bygge på en struktur, hvor deltagerne betaler for at deltage i ordningen og derigennem får nedbragt den økonomiske risiko i forbindelse med borearbejdet betragteligt. Betalingens størrelse forventes bl.a. at komme til at afhænge af, om det er projektets første boring (større risici) eller en efterfølgende boring (mindre risici). For at komme i betragtning til ordningen skal projekterne vurderes af et ekspertråd, der også træffer afgørelse om, hvilke boringer, der kan omfattes af ordningen. Rådet vil skulle vurdere, om projektet er sundt og hvor risikofyldt det er. Sekretariatsfunktionen for rådet vil i praksis blive varetaget af Energistyrelsen. Rådet skal vurdere ansøgningerne og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel gennemførelse af projekter som ordningens bæredygtighed.

1.2 Lovforslagets baggrund

I Danmark er det i dag under visse omstændigheder muligt at udnytte geotermisk energi til for eksempel opvarmning i form af fjernvarme. Der udnyttes således allerede geotermisk energi til fjernvarme i Thisted, København og Sønderborg. Herudover arbejdes der med geotermiprojekter i ca. 10 danske byer. Generelt er anvendelsen af geotermisk energi i Danmark dog begrænset. Samlet set blev der i 2013 produceret 245 TJ geotermisk energi til fjernvarmeproduktion. Det svarer til varmeforbruget i ca. 3.700 husstande.

Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi er endvidere opgivet eller forsinket væsentligt på grund af især manglende mulighed for at tegne et kommercielt produkt til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Usikkerheden har navnlig med undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre og er en barriere for øget udnyttelse af geotermisk energi. Der blev i 2012 påbegyndt en geotermiboring i Kvols ved Viborg. Boringen nåede ikke ned til reservoiret og risikoen for, at netop dette skulle ske, var ikke forsikret. Boringen i Kvols har bidraget til, at der flere steder har været en udbredt skepsis mod at påbegynde geotermiske boringer.

Set i lyset heraf har geotermibranchen gennem en periode efterspurgt en statsligt forankret ordning til afhjælpning af problemet.

I forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 blev det aftalt at etablere en ordning, der kan fjerne denne barriere for udnyttelse af geotermisk energi. Det blev besluttet, at der i perioden 2015-2017 afsættes 60 mio. kr. til en ordning for geotermi samt 0,9 mio. kr. til oprettelse og drift af et råd. Efterfølgende er der truffet beslutning om at etablere et lovmæssigt grundlag for ordningen.

I den energipolitiske aftale fra 2012 er der afsat 35 mio. kr. til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper m.v.) i årene 2012-15. Som en del af denne pulje er der igangsat en konsulentopgave, der har til hensigt at skabe et grundlag for at kunne præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder rådets rolle. På baggrund heraf forventes ordningen i første halvår af 2015 at blive endeligt formuleret og efterfølgende udmøntet i en bekendtgørelse. Det er hensigten at igangsætte ordningen i efteråret 2015.

Fra 2018 og fremover vil udgifterne til rådet blive dækket af ordningen. Der forventes ingen yderligere statslige indskud ud over det allerede vedtagne. Udgifter til ekspertråd o. lign. vil fra 2018 skulle dækkes af midler fra ordningen.

På den baggrund er det vurderingen, at en ordning som den foreslåede vil imødekomme geotermibranchens ønsker og medvirke til, at der kan gennemføres flere geotermiprojekter end tilfældet er i dag.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Gældende ret på området

Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi og godkendelser forbundet hermed meddeles efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011. Energistyrelsen har ansvaret for myndighedsbehandling og tilsyn med geotermiprojekter for så vidt angår de dele af projektet, der er omfattet af undergrundsloven.

For geotermitilladelser eksisterer der ikke i dag en ordning som den foreslåede, der mod en acceptabel betaling vil kunne afdække den økonomiske risiko, som rettighedshavere til geotermitilladelser har i forbindelse med boringer. En acceptabel betaling er en betaling, der ikke i sig selv bevirker, at et projekt ikke er økonomisk levedygtigt.

2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1 Geotermisk energi i Danmark

Geotermisk energi er en miljøvenlig energiform, der udgøres af store mængder energi, som findes i den danske undergrund i form af varmt saltvand. I Danmark er det i dag under visse omstændigheder muligt at udnytte den geotermiske energi til for eksempel opvarmning i form af fjernvarme. Udnyttelsen af geotermisk energi befinder sig dog generelt på et lavt niveau i Danmark.

Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi er opgivet eller blevet forsinket på grund af især manglende mulighed for at tegne et kommercielt produkt til en acceptabel pris til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Det er særligt risikoen for, at boringen ikke når til reservoiret, som ikke i dag kan afdækkes på forsikringsmarkedet, og det er denne risiko, som geotermiordningen som udgangspunkt især vedrører. I geotermiprojektet i Viborg (i Kvols-boringen) var det netop denne type hændelse, som indtraf.

Det har dog på det seneste vist sig også at være vanskeligt at forsikre geotermiboringer mod risikoen for ikke at finde det forventede reservoir eller risikoen for, at reservoiret ikke har de forventede egenskaber. Det er derfor hensigten, at den foreslåede geotermiordning også skal kunne rumme denne risiko.

2.2.2 Ordningens indhold

Den foreslåede ordning er ikke en forsikringsordning eller forsikringsaftale i gængs forstand. Ved en forsikringsaftale indgås en aftale, hvor forsikringsselskabet (forsikringsgiver) overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag (præmie), der kan beregnes statistisk.

Den foreslåede ordning er en nyskabelse. Ordningen har til hensigt at begrænse rettighedshavernes risiko i forbindelse med geotermiboringer. Det er hensigten, at ordningen skal være selvfinansierende, men med økonomisk sikkerhed fra staten fra 2015-2017. Derigennem understøttes rettighedshavernes egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af et geotermiprojekt.

Det vil kun være den rettighedshaver, som efter frivillig ansøgning har fået et projekt godkendt af et særligt etableret råd, der skal indbetale til ordningen. I den situation, hvor efterforskningen ikke resulterer i indvinding af geotermi, der kan udnyttes til energiforsyning, dækkes dele af udgiften ved boringen af ordningen. Ved den nærmere udformning af ordningen er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige af rettighedshaverens udgifter i forbindelse med boringen, som dækkes ind.

I den situation, hvor geotermiboringen resulterer i indvinding af geotermi, der kan anvendes til energiforsyning, bliver den betaling, som rettighedshaveren har indbetalt, ikke tilbagebetalt til rettighedshaveren. Betalingen vedbliver derimod med at indgå i ordningen med henblik på yderligere at bygge ordningen op, så der kan risikoafdækkes nye projekter. Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Formålet med den foreslåede ordning er at fremme udnyttelse af geotermisk energi gennem mulighed for at mindske den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer hos rettighedshaverne til geotermitilladelser og samtidig at sikre kvalificeret faglig ekstern stillingtagen til projekterne. Det, den foreslåede ordning især favner, er som udgangspunkt særligt risikoen for, at boringen ikke når til reservoiret. Denne risiko kan ikke i dag afdækkes på forsikringsmarkedet, idet der ikke findes et forsikringsprodukt til denne type risiko. I princippet kan alt som udgangspunkt forsikres, men vilkår og pris vurderes ikke at være af en sådan karakter, at geotermiprojekter kan gennemføres med en acceptabel økonomi. Det er endvidere sandsynligt, at efterspørgslen til et sådant produkt vil være begrænset og sandsynligvis kun bestående af geotermibranchen. Det skyldes, at f. eks. olieselskaber kan sprede denne type risiko ud på flere projekter, hvor et geotermiprojekt typisk vil være enkeltstående og ofte vil det være det lokale fjernvarmeselskab, som er projektejer. Der blev i 2012 påbegyndt en geotermiboring i Kvols ved Viborg, hvor boringen netop ikke nåede ned til reservoiret, og hvor denne risiko ikke var dækket af en forsikringsordning. Kvols-projektet havde tegnet en forsikring mod efterforskningsrisikoen. Denne forsikringstype er det i følge branchen ikke længere muligt at tegne.

Eksisterende geotermitilladelser møder udfordringer, som er generelt kendetegnende for det eksisterende forsikringsmarked, hvor der ikke eksisterer et kommercielt produkt til forsikring af efterforskningsrisiko. Efterforskningsrisikoen er risikoen for ikke at finde det forventede reservoir eller risikoen for, at reservoiret ikke har de forventede egenskaber. Geotermiordningen vil kunne rumme denne yderligere afdækning af risiko, idet afdækningen vil være afspejlet i betalingen for at deltage i ordningen. En indarbejdning af såvel efterforskningsrisiko som boremæssige risiko i geotermiordningen vil betyde, at de to overordnede barrierer for geotermi samles i én fælles integreret løsning.

Geotermiordningen vil komme til at bygge på en struktur, hvor ansøgere gennem betaling får en større sikkerhed for at kunne blive kompenseret for nogle af de afholdte udgifter, hvis boringen ikke fører til det ønskede resultat. Herved nedbringes den økonomiske risiko i forbindelse med borearbejdet betragteligt. Det er kun ansøgere, der vælger at være omfattet af ordningen, som skal betale for at deltage i ordningen.

En betingelse for deltagelse i ordningen vil være, at boreprojekterne vurderes og godkendes af et nyetableret råd, bestående af eksperter med relevante kompetencer på området. Således vil geologiske, boretekniske, fjernvarmetekniske og økonomiske kompetencer i nødvendigt omfang skulle være repræsenteret i rådet. Alene geotermiprojekter med en acceptabel risikoprofil vil kunne blive omfattet af ordningen.

Rådet vil skulle vurdere projektansøgningerne fagligt og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel gennemførelse af de enkelte projekter som opbygningen og driften af ordningen.

Endvidere foreslås det at bemyndige klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ordningens gennemførelse og administration, herunder regler om ordningens etablering, opgaver, struktur og nedlukning og om betingelser for deltagelse i ordningen.

Det er hensigt at opbygge ordningen omkring en procedure, hvor rådet vil vurdere ansøgninger og beslutte om projektet kan medtages i ordningen. Rådet kan præcisere i hvilken rækkefølge, de enkelte projekter medtages i ordningen. En sådan præcisering vil tage udgangspunkt i den risikovurdering som rådet har foretaget. Konkret vurderes det, at 1-3 geotermiprojekter pr. år kan rummes i ordningen. I en bekendtgørelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, forventes etableret en sammenhæng mellem de krav Energistyrelsen stiller til en projektplan, og de retningslinjer, data m.m. som rådet skal bruge for at vurdere en ansøgning. Ordningen ændrer dog ikke ved Energistyrelsens almindelige tilsynsforpligtelse i henhold til undergrundsloven og derved for styrelsens mulighed for at stille yderligere krav til et geotermiprojekt. Endvidere kan rådet vurdere, at et konkret projekt bør fremskaffe yderligere viden, før rådet kan foretage sin vurdering af, om et projekt kan indgå i ordningen.

2.2.3 Ordningens økonomi - nedbringelse af risiko

Ordningen kapitalopbygges ved et statsligt indskud på 60 mio. kr., der indsluses i ordningen i 2015-2017 samt via løbende betaling fra deltagerne gennem en betalingsstruktur, som bl.a. vil komme til at afspejle, at den første boring har den højeste risiko og de efterfølgende boringer en lavere risiko. Dersom rettighedshavere til eksisterende geotermianlæg ønsker at udbygge produktionen med nye boringer, kan disse indgå i ordningen efter samme betalingsstruktur som for nye projekter. Det forventes, at betalingen for deltagelsen i ordningen vil udgøre en risikoafhængig procentsats af boringens værdi. Betalingen fra de deltagende rettighedshavere er estimeret til 125 mio. kr. over en 10-årig periode i tilfælde af, at der bores 35 boringer i løbet af perioden. Der er tale om et skøn, og det faktiske antal boringer kan blive lavere end 35. Betalingen fra de deltagende rettighedshavere forventes baseret på, at ordningen som udgangspunkt er selvfinansierende, men med en økonomisk sikkerhed på 60 mio. kr. fra staten.

Via den foreslåede ordning vil staten nedbringe rettighedshavernes økonomiske risiko samtidig med, at incitamentet og ansvaret for en succesfuld gennemførelse af projektet bevares hos rettighedshaveren. Baggrunden herfor er, at en vis grad af egenbetaling eller "selvrisiko" i almindelighed kan virke befordrende for projekters gennemførelse.

Det vil være frivilligt for et geotermiprojekt at deltage i ordningen. Hvis en rettighedshaver til en geotermitilladelse ønsker at gennemføre et projekt uden den foreslåede geotermiordnings risikoafdækning af boreomkostningerne, vil det også kunne gøres, sådan som tilfældet allerede er i dag.

Ordningen foreslås opbygget finansielt gennem det statslige indskud på 60 mio. kr. samt brugernes betaling for at deltage i ordningen. Ordningens finansielle styrke forventes at vokse i takt med antallet af vellykkede projekter, der har været med i ordningen. Det skyldes, at præmien ikke tilbagebetales, hvis projektet går godt. Helt grundlæggende kommer til at gælde, at ordningen ikke kan medtage flere projekter end, at der til en hver en tid er midler til rådighed til at kunne betale til projekter, som ikke lykkes. For at sikre ordningens likviditet vil antallet og størrelsen af projekter i ordningen således til enhver tid skulle tilpasses. Denne finansielle struktur, hvor der aldrig er flere projekter i ordningen end ordningen har midler til at betale sikrer, at projekter, som har indbetalt til ordningen, også kan være sikre på at få betaling, hvis projektet går galt. Hvis den samlede pulje (dvs. finanslovsbevilling og betaling fra rettighedshavere) opbruges, fordi boringerne går galt, og der skal udbetales dækning fra ordningen, vil midlerne være opbrugte. Det er helt afgørende for ordningen, at der altid vil være midler til at betale til de projekter, som er med i ordningen. Viser det sig - når der er betalt til projekter, som er med i ordningen - at der ikke vil være kapacitet til at kunne risikoafdække nye projekter, vil ordningen blive suspenderet. I tilfælde af nedlukning vil den kapital, ordningen har, når alle udbetalinger er foretaget, som er op til eller lig med 60 mio. kr., tilfalde statskassen, sådan at statens risiko dækkes forlods. Den kapital, der måtte overstige 60 mio. kr., forventes forholdsmæssigt tilbagebetalt til de rettighedshavere, der har indbetalt pengene for at deltage i ordningen.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der har til hensigt at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder at præcisere rådets rolle. På baggrund af udkommet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I perioden 2015-2017 er der afsat 60 mio. kr. til indskud i og etablering af ordningen, som skal fungere over en årrække. Der oprettes samtidig et råd med et begrænset antal medlemmer, som skal vurdere ansøgningerne og derved sikre kvaliteten af de projekter, der medtages i ordningen. Der afsættes 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017 til rådet. Således er der samlet afsat 60,9 mio. kr. i perioden 2015-2017 til etablering og drift af en ordning for geotermi. Fra 2018 og fremad vil omkostninger ved rådet blive dækket af ordningen, som forventes at være selvfinancierende. Geotermiordningen er ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter.

Når ordningen etableres, vil det omfatte oprettelse af et råd til bedømmelse af ansøgninger. Energistyrelsen forventes i praksis som led i styrelsens almindelige tilsynsaktivitet med geotermitilladelser efter undergrundsloven at skulle godkende en given projektplan, inden et projekt kan søge om at blive optaget i ordningen. Afhængigt af interessen for at udnytte geotermisk energi og interessen for at deltage i den foreslåede ordning må det forventes, at Energistyrelsen i begrænset omfang kommer til at bruge flere personaleressourcer på geotermirelaterede opgaver end i dag. Administrationen af ordningen forventes afholdt indenfor Energistyrelsens økonomiske ramme.

Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om forvaltning, offentlighed iforvaltningen, Folketingets Ombudsmand, regnskabsaflæggelse og revision.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ordning kommer til at bygge på en struktur, hvor betaling for at være omfattet af ordningen er en forudsætning for at kunne deltage i ordningen. Deltagelse i ordningen er imidlertid frivillig, så hvis en rettighedshaver til en geotermitilladelse ønsker at gennemføre et projekt uden at deltage i den foreslåede ordning, vil det også kunne gøres lige som tilfældet er i dag. Det er ikke utænkeligt, at det for projekter, hvor f. eks. det eksisterende datamateriale om undergrunden er af høj kvalitet og der allerede er gennemført boringer i området, ikke vil være attraktivt at deltage i ordningen. For de rettighedshavere, som vælger at deltage i ordningen, forudsætter deltagelsen en egenbetaling fra rettighedshaverens side. Ansøgningsprocessen i forbindelse med egenbetalingen, efterfølgende rapporteringsforpligtelser m.v. vil kunne indebære administrative konsekvenser for rettighedshaveren. Som udgangspunkt har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, men hvis en rettighedshaver vælger at blive optaget i ordningen, vil det have økonomiske og administrative konsekvenser for rettighedshaveren.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre flere geotermiboringer og en øget anvendelse af geotermisk energi. Geotermisk energi er en miljøvenlig energiform, og i det omfang den forventede øgede anvendelse af geotermisk energi fortrænger mindre miljøvenlige energiformer, vil det have en gunstig effekt på miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter nationale regler om en ordning for geotermiprojekter i Danmark. Ordningen vil blive udmøntet og administreret i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det statsstøtteretlige grundlag afhænger af den konkrete udformning af ordningen. Ordningen vil derfor enten skulle notificeres efter EU´s gruppefritagelsesforordning, jf. Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens art. 107 og 108, som er offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L 87, side 1, eller notificeres og godkendes af EU Kommissionen efter EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, jf. Europa-Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014, som er offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1, energi- og miljørammebestemmelser.

Den foreslåede ordning vurderes, i sin nuværende udformning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning, men i forbindelse med det pågående arbejde med udformning og rammer for ordningen, vil dette forhold blive endeligt vurderet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2015 til den 13. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brønderslev Varme A/S, CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, Dansk Energi, Dansk Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Farum Fjernvarme A.m.b.a., Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension - Brancheorganisation, Forsyning Helsingør Varme A/S, Geo, Greenpeace Danmark, Hillerød Kraftvarme ApS, Hjørring Varmeforsyning, HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, NOAH, Noreco Denmark A/S, Noreco Petroleum Denmark A/S, Ross Engineering, Rønne Varme A/S, Sandroos Advokatfirma, Skive Geotermi A/S, Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a., Thisted Varmeforsyning A.m.b.a., Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a., Vedvarende Energi, Verdens Skove, VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, Wellperform ApS og WWF Verdensnaturfonden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren etablerer en ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer. Geotermiordningen vil mod betaling fra de deltagende rettighedshavere til geotermitilladelser skulle hjælpe med at nedbringe den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer.

Baggrunden for forslaget er, at det i dag ikke er muligt at tegne et kommercielt produkt til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt, hvilket har bremset eller forsinket flere geotermiprojekter. Set i lyset heraf foreslås det, at der oprettes en statsligt faciliteret ordning for geotermi for at give rettighedshavere til geotermitilladelser mulighed for at reducere den økonomiske risiko i borefasen.

I forbindelse med det konsulentarbejde, som gennemføres som led i præcisering af ordningen, gennemføres en vurdering af forsikringsmarkedet. Med baggrund heri agter Energistyrelsen løbende at vurdere, om der findes kommercielle produkter til en acceptabel pris og med acceptable vilkår. I denne vurdering ligger også en vurdering af hvilke risici, der medtages i geotermiordningen ved etablering. Det vil således ikke være den enkelte ansøger, der vil skulle sørge for dokumentation for, at der ikke eksisterer et tilfredsstillende kommercielt alternativ til den foreslåede ordning. Ordningen vil kunne justeres, hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at forsikringsmarkedet har ændret sig.

Den boremæssige risiko er især risikoen for ikke at nå ned til det relevante reservoir, dog vil risikoen for, at reservoiret ikke findes eller ikke har de forventede egenskaber også kunne omfattes af ordningen. Usikkerheden har primært med undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre. Når det drejer sig om olie- og gasboringer håndteres denne usikkerhed som regel ved, at olieselskaberne har flere projekter, hvorved risikoen spredes, ligesom olieselskaberne ofte har bedre økonomisk mulighed for at fortsætte med forskellige tekniske løsninger frem for at standse boringen end en rettighedshaver til geotermitilladelser har.

Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere i henhold til tilladelser efter undergrundsloven til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. I praksis vil det især være geotermitilladelser med henblik på fjernvarmeforsyning, der vil kunne omfattes af ordningen.

Geotermiordningen får en startkapital på 60 mio. kr., der indsluses i 2015-2017. Hertil kommer rettighedshavernes egen betaling til ordningen. En geotermiboring forventes at kunne udføres for 40-50 mio. kr. Der er dog eksempler på boringer, der har været væsentligt dyrere. I bekendtgørelsen udstedt i medfør af stk. 2 er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til en fejlslagen boring. Loftet vil blive fastsat på et rimeligt niveau, men sådan at det ikke vil være de fulde udgifter til en boring, der vil kunne dækkes af ordningen. Det er vurderingen, at en vis "selvrisiko" vil fastholde geotermiprojekternes incitament til at sikre sig, at projekterne er velplanlagte og veludførte.

Puljen af indbetalinger fra rettighedshaverne til risikoafdækning, der de første tre år suppleres med midler afsat på finansloven, forventes at kunne håndtere i størrelsesordenen 2-3 geotermiprojekter om året. Det er dog forventningen, at det typiske antal boringer i ordningen snarere kan være 1-2 om året. Opbygningen af ordningen vil afhænge af både antal, type og omkostning for udførelse af boringerne. Et geotermiprojekt i ordningen består som minimum af en efterforskningsboring. Et geotermianlæg består som oftest minimum af to brønde en producent og en injektionsbrønd. Etableres flere små geotermianlæg med to brønde vil antallet af "første boringer" blive højere og dermed vil betalingerne være højere - det samme vil gælde sandsynligheden for udbetaling fra ordningen.

I medfør af det foreslåede stk. 2 gives klima-, energi og bygningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om geotermiordningens gennemførelse og administration, herunder om ordningens etablering, opgaver, struktur, nedlukning og betingelser for deltagelse i ordningen, offentliggørelse af resultater og betaling og udbetaling af risikoafdækning.

Af den bekendtgørelse, der agtes udstedt i medfør af bestemmelsen, kan det bl.a. komme til at fremgå, at ordningen løber i en begrænset årrække, og at den suspenderes, hvis den samlede pulje opbruges, fordi boringerne ikke når frem til de relevante reservoirer, og der skal udbetales dækning fra geotermiordningen. I et sådant tilfælde vil der ikke være midler til at kunne risikoafdække nye projekter.

Der vil eksempelvis også kunne fastsættes regler om betingelser for deltagelse i ordningen og betaling for at deltage i ordningen. Sådanne regler vil kunne omfatte de nærmere regler for størrelsen af virksomhedens betaling for risikoafdækning. Ved den nærmere udformning af ordningen er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til boringen sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige rettighedshaverens efterforskningsudgifter, som dækkes ind.

Der vil også kunne fastsættes regler om offentliggørelse af resultaterne af de geotermiprojekter, der er omfattet af ordningen. Der vil således kunne fastsættes regler om, at rådet skal udføre analyser af det udførte arbejde, idet forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt naturligvis vil skulle overholdes.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der har til hensigt at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder præcisere rådets rolle. På baggrund af resultatet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 2

Det er hensigten med lovforslagets § 2, at klima-, energi og bygningsministeren nedsætter et råd med et begrænset antal deltagere og en formand, der også deltager i rådet. Rådet vil skulle bestå af i størrelsesorden op til ca. 5 deltagere, der tilsammen råder over de nødvendige faglige kompetencer vedrørende boringer, fjernvarme, geologi og økonomi.

Der foreslås nedsat et råd, som er kollegialt organiseret og som er tillagt administrative beføjelser til at træffe afgørelser. Rådet skal i sin sagsbehandling være uafhængigt af særinteresser, jf. forslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.. Rådets afgørelser kan dog påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. forslagets § 6, stk. 1.

Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision. Det betyder f.eks. at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på rådet.

Det foreslås i stk. 1, at rådet skal træffe beslutning om alle forhold vedrørende ordningen for risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer, bortset fra de forhold, hvor ministeren tillægges kompetencen. Det er således f. eks. ministeren, der fastsætter regler i bekendtgørelser i medfør af loven. Det er vurderingen, at rådet vil være de nærmeste til at træffe beslutningerne, hvor rådet tillægges kompetence. Rådet skal således især afgøre, hvilke geotermiboringer, der efter ansøgning, kan blive omfattet af ordningen samt meddele afslag på ansøgninger. Rådet vil endvidere skulle træffe afgørelse for så vidt angå anmodning om f. eks. aktindsigt. Rådet vil skulle træffe sine afgørelser på baggrund af vurderinger af, om et projekt er sundt, og hvor risikofyldt det er. Rådet skal sikre, at de organisatoriske og tekniske udfordringer ved de enkelte projekter identificeres inden borefasen, sådan at projektets økonomiske og tekniske risiko forventes reduceret mest muligt.

Rådet vil skulle fastsætte størrelsen på den betaling, der skal betales, og hvis nødvendigt, vilkår for at dækning kan opnås samt omfanget heraf. Rådets afgørelser vil skulle bygge på objektive retningslinjer og en faglig vurdering.

Rådet vil endvidere skulle vurdere, om boreprojektet er sundt, og hvor risikofyldt det er, inden det træffer afgørelse om, projektet vil kunne optages i ordningen. Det vil eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om projektet har lav/middel/høj risiko.

Rådet vil alene skulle vurdere ansøgninger om optagelse af konkrete projekter. Kun projekter med en acceptabel risikoprofil vil kunne komme med i ordningen. Når et projekt er godkendt af rådet, vil Energistyrelsen efterfølgende skulle sagsbehandle projektet efter undergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang, således som tilfældet er med alle projekter i medfør af tilladelser efter undergrundsloven.

Geotermiprojekter er undergivet de til enhver tid gældende retsregler. Det vil derfor i praksis være en forudsætning for at kunne optages i ordningen, at Energistyrelsen, med undtagelse af boregodkendelse efter undergrundslovens § 28, har godkendt det ansøgende geotermiprojekt i forhold efter undergrundslovens bestemmelser. Rådets behandling vil enten resultere i en afvisning af projektet eller et tilbud om at blive omfattet af ordningen på givne vilkår. Det kan være økonomiske vilkår (betaling og dækningsomfang) såvel som tidsperiode og andre relevante forhold, der sikrer ordningens formål.

Efter det foreslåede stk. 2 udpeger klima-, energi og bygningsministeren medlemmerne af rådet, der består af en formand og op til 5 medlemmer. Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministerens udpegningsret ikke medfører, at medlemmerne, herunder formanden, nødvendigvis skal arbejde for eller repræsentere ministerens interesser. Retten til at udpege giver heller ikke klima-, energi og bygningsministerens instruktionsbeføjelse i forhold til de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede medlemmer i den periode, de er indstillet til. For at undgå tvivl om rådets integritet i forhold til opgaverne vil såvel formanden som medlemmerne blive udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren i deres personlige egenskab og ud fra kvalifikationer, og ikke ud fra et tilhørsforhold til særlige organisations-, erhvervs- eller myndighedsinteresser. Medlemmerne af rådet skal udpeges, så rådet tilsammen repræsenterer de nødvendige faglige kompetencer vedrørende boringer, geologi, fjernvarme og økonomi. Rådets medlemmer skal være uafhængige af særinteresser, når de træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven samt forretningsordenen. Rådet skal således alene træffe afgørelser efter deres bedste faglige overbevisning og efter gældende regler, herunder reglerne i lovforslaget.

At en række faglige kompetencer skal være repræsenteret i rådet indebærer ikke nødvendigvis, at alle kompetencerne skal deltage i alt arbejde i rådet. Hvis der i forbindelse med en konkret sag f.eks. ikke er behov for sagkundskab på fjernvarmeområdet, vil den fjernvarmemæssige ekspertise ikke behøve at deltage i behandlingen af sagen. Antallet af medlemmer i rådet vil blive baseret på en afvejning af rådets funktions- og beslutningsdygtighed og hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsenteret.

Det foreslås med stk. 3, at rådet kan oppebære indtægter og foretage udbetalinger eller tilsagn om udbetalinger, når der er truffet afgørelse om optagelse i ordningen. Det er hensigten at opbygge ordningen omkring en procedure, hvor ekspertrådet vil vurdere ansøgninger og beslutte om projektet kan medtages i ordningen. Rådet vil således skulle vurdere projektansøgningerne fagligt og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel gennemførelse af de enkelte projekter som opbygningen og driften af ordningen. Der gives på den baggrund med det foreslåede stk. 3 en bevillingsmæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen samt til at modtage betalingerne fra brugerne af ordningen. Som ordningen er tænkt, er det rådet, der træffer afgørelserne om optagelse i ordningen. Det er derfor en forudsætning for rådets drift, at rådet har kompetence til at modtage betalinger fra brugerne af ordningen samt til at foretage udbetalinger. Bestemmelsen er således nødvendig for at sikre ordningens drift.

Det foreslås med stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet og formanden. I praksis vil det være Energistyrelsen, der yder sekretariatsbistand for rådet og formanden, idet Energistyrelsen råder over de nødvendige kompetencer og i forvejen er involveret i arbejdet i forbindelse med meddelelse af geotermitilladelser efter undergrundsloven og efterfølgende tilsyn med tilladelserne. Rådets afgørelser vil dog være uafhængige af eventuelle anbefalinger fra sekretariatet/Energistyrelsen. Materiale til rådet, udarbejdet af Energistyrelsen, vil skulle indeholde fagligt baserede vurderinger.

Efter det foreslåede stk. 5 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren rådets forretningsorden. Det er hensigten, at forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om bl.a. mødefrekvens, dagsorden, konstituering, quorum og beslutningskompetence. Ved stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende. Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, at rådet forsynes med en forretningsorden, og at det er ministeren, der fastsætter de nærmere rammer for rådets arbejde. Hermed vil der være faste rammer for rådets arbejde med geotermiordningen.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at rettighedshaverne skal betale for at blive omfattet af geotermiordningen. Der er tale om en form for egenbetaling, der vil kunne understøtte rettighedshavernes egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af et geotermiprojekt.

Det foreslås desuden i stk. 1, at deltagelse i ordningen foruden betaling også kræver godkendelse af projektet af det råd, der er nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af den foreslåede § 2. Rådet vil skulle vurdere, om projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er. Det vil i praksis eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om projektet har lav/middel/høj risiko.

Det er desuden en forudsætning for deltagelse i ordningen, at de regler, som bliver fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er opfyldte. Rådet skal således påse, at regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Endelig fremgår det af stk. 1, at rådet kan fastsætte vilkår for deltagelse i ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår med supplerende krav til en konkret geotermiborings tekniske udførelse, tekniske indretning og afbøjning.

Rådet vil skulle vurdere ansøgningerne og tage stilling til et ansøgende projekts forudsætninger for at blive en del af ordningen. Rådet træffer beslutning om alle forhold vedrørende deltagelse i ordningen, herunder om prioritering af projekter. Inden et projekt kan forelægges for rådet, skal projektet have udarbejdet en velunderbygget projektplan til Energistyrelsen, som på baggrund af sit tilsyn med projektet udarbejder materialet til rådet. Energistyrelsen vil på vanlig vis efterfølgende skulle sagsbehandle ansøgningen efter undergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang, ligesom tilfældet er det for alle andre arbejder i medfør af tilladelser efter undergrundsloven. Det vil endvidere i praksis være en forudsætning for at kunne optages i ordningen, at alle nødvendige tilladelser og godkendelser, der skal indhentes hos Energistyrelsen, rent faktisk også er indhentet.

Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at deltage i ordningen, at boringen ikke er påbegyndt, før rådet har givet meddelelse om optagelse i ordningen. Hvis påbegyndte boringer kunne optages i ordningen, ville det ikke være usandsynligt, at ordningen ville komme til at omfatte en forholdsvis høj andel af boringer med høj risiko.

Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 1, vedrørende rådets virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, rådet opkræver betaling fra deltagerne i ordningen for risikoafdækning af en geotermiboring. Hermed sikres der adgang for rådet til at opkræve betaling fra brugerne af ordningen.

Det er hensigten at tilpasse adgangen til at deltage i geotermiordningen sådan, at antallet af projekter i ordningen holdes på et niveau, som indebærer, at alle projekter i ordningen på det givne tidspunkt kan modtage udbetaling. Herved søges det sikret, at i tilfælde af, at projekterne medfører udbetaling, så har ordningen ikke påtaget sig et større dækningsomfang end de midler, der er til rådighed i ordningen.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af udkommet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse handler om bortfald og tilbagebetaling af midler omfattet af ordningen. Almindelige bevillingsretlige principper tilsiger således, at udbetalinger kan kræves tilbagebetalt, hvis forudsætninger for udbetalingen eller vilkår ikke overholdes eller hvis midlerne er udbetalt på et forkert grundlag. Bestemmelsen vil skulle medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Det foreslåede stk. 1, angiver, at rådet kan beslutte, at betalinger eller tilsagn om betalinger helt eller delvist bortfalder i visse tilfælde. Betalingen eller tilsagn om betaling kan helt eller delvis bortfalde, hvis ansøgeren eller modtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen i forbindelse med afgørelsen om optagelse i ordningen eller hvis vilkår for at blive omfattet af ordningen ikke opfyldes. Bestemmelsen vil for eksempel kunne være relevant, hvis der i en ansøgning er givet forkerte oplysninger, som rådet har lagt afgørende vægt på i forbindelse med afgørelsen af en sag om optagelse i ordningen. Endvidere vil betalingen helt eller delvist kunne bortfalde i tilfælde, hvor modtageren ikke opfylder de vilkår, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om at blive omfattet at ordningen. Det vil f.eks. kunne være vilkår om efterfølgende afrapportering til rådet eller vilkår om at gennemføre projektet inden for en nærmere fastsat frist. Her vil skulle være tale om en rimelig frist, idet det ikke er unormalt, at boringer er forsinkede.

Ifølge det foreslåede stk. 2, kan rådet bestemme, at uretmæssigt udbetalte beløb helt eller delvis skal tilbagebetales. Omfanget af tilbagebetalingen af et beløb vil skulle være proportionel med baggrunden for opkrævningen og hvor alvorlig, sagen er. Det vil især skulle bero på karakteren af og på graden af grovhed i den konkrete situation, om betalingen eller tilsagnet om betaling helt skal bortfalde og i hvilket omfang, det vil skulle bortfalde.

Det foreslåede stk. 3, indeholder regler om renter i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb. Hvis et beløb skal tilbagebetales helt eller delvis, vil beløbet blive opkrævet til betaling 14 dage efter rådets beslutning herom. Dersom beløbet ikke betales rettidigt, vil beløbet blive tillagt en årlig rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5.

Det foreslåede stk. 4, giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om de nærmere bortfalds- og tilbagebetalingsgrunde nævnt i stk. 1-3, herunder om tilbagebetaling af midler eller tilsagn om betaling. Disse regler forventes hovedsageligt at komme til at omhandle tilfælde, hvor der er sket uretmæssig udbetaling eller tilsagn herom fra ordningen på et falsk og/eller fejlagtigt grundlag.

Til § 5

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tilsyn med geotermiordningen samt kontrol og regnskab. Reglerne forventes indeholdt i den bekendtgørelse, der vil blive udarbejdet med henblik på at præcisere ordningen.

Der kan således, med henblik på kontrol med ordningen, fastsættes regler om rapportering af oplysninger om f.eks.:

- antallet af ansøgere i en given periode og hvem, der er ansøgere,

- antal af godkendte projekter, og hvilke projekter, som er godkendt til optagelse i ordningen, og

- formandens løbende vurdering af ordningen.

Der kan endvidere fastsættes regler om rapporteringfrekvens.

Regnskabsmæssigt vil ordningen være underlagt de almindelige regler for regnskab for den offentlige forvaltning. Ministeren kan dog fastsætte nærmere regler om f.eks. særlige regnskaber for opgørelse af hvor meget, der er udbetalt fra ordningen og til hvilke deltagere.

Reglerne i bekendtgørelsen vil gøre det muligt at føre kontrol med, at bestemmelser i loven og vilkår fastsat i medfør af loven overholdes.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af resultatet og anbefalingerne af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 6

Efter det foreslåede stk.1 kan rådets afgørelser kun påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Rådets afgørelser vil være baseret på medlemmernes helt særlige specialistviden indenfor især skønsprægede afgørelser, og det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at der alene kan klages over retlige spørgsmål. Skønsmæssige afgørelser vil derfor ikke kunne påklages til ministeren. Ministeren kan således ikke tage stilling til, om rådets afgørelser om, at en given ansøgning ud fra et fagligt skøn ikke bliver omfattet af ordningen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det fremgår, at klagefristen er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er dels at give en rimelig frist til at indbringe klage over retlige spørgsmål for klima-, energi- og bygningsministeren, dels at sikre, at der ikke går for lang tid efter sagens afgørelse, inden der klages. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte klagefristen til 4 uger således, at klager over retlige spørgsmål indbringes så hurtigt som muligt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til ansøgeren. Klagen skal være kommet frem til klima-, energi- og bygningsministeren inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Hvis klagefristens sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, bliver fristen forlænget til den efterfølgende hverdag.

Med stk.2 foreslås, at søgsmål til efterprøvelse af en afgørelse truffet af rådet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren. Formålet med bestemmelsen er for det første at give en rimelig frist til at indbringe rådets afgørelser for domstolene og for det andet at sikre, at rådets afgørelser bliver endelige, hvis de ikke er indbragt for domstolene inden fristen på 6 måneder.

Til § 7

Forslaget til bestemmelsen nævner de tilfælde, der vil være strafbare efter loven. Strafferammen vil være bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af loven kan medføre uberettiget tilegnelse af midler, der til dels finansieres af det offentlige dels af de øvrige brugere af ordningen. Derfor bør der ved en uberettiget tilegnelse af midler komme en reaktion til udtryk ved, at overtrædelsen kan straffes med bøde. Den foreslåede straffebestemmelse har derfor til formål at styrke sikkerheden for, at der ikke sker en uberettiget tilegnelse af midler. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Ifølge stk. 1 vil der være bødestraf, hvis den, der ansøger om at blive omfattet af geotermiordningen, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgningen om at blive optaget i ordningen. Her vil som udgangspunkt være tale om rettighedshavere til geotermitilladelser efter undergrundsloven. Bestemmelsen omfatter således ikke alene aktive handlinger, men også visse undladelser, hvis disse har væsentlig betydning. Endvidere vil der ifølge stk. 1 være bødestraf, hvis den, som er optaget i ordningen og har fået udbetalt beløb i forbindelse hermed, har anvendt disse i strid med vilkår herfor. Handlingen eller undladelsen vil skulle have en vis grovhed for at kunne straffes i medfør af loven.

Ministeren kan i henhold til lovforslaget fastsætte regler om bl.a. bortfald eller tilbagebetaling. Det foreslås på den baggrund i stk. 2, at ministeren kan fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven eller af vilkår, der er fastsat i medfør heraf.

Ifølge stk. 3 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at juridiske personer kan pålægges straf efter straffelovens 5. kapitel.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Da det er vurderingen, at ordningen på grund af statsstøtteretlige elementer vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, før den kan etableres, vil bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af loven og igangsætter ordningen, først træde i kraft efter anmeldelsen til Kommissionen.

Geotermiordningen vurderes imidlertid, i sin nuværende udformning, umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning. Ordningen vil derfor i praksis enten skulle notificeres efter EU's gruppefritagelsesforordning eller notificeres og godkendes af Kommissionen efter EU's energi- og miljørammebestemmelser.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har overtaget energiforsyning som sagsområde for Færøerne. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.

Grønland har overtaget energiforsyning som sagsområde for Grønland. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Grønland.