Fremsat den 25. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love

(Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger, justering af gebyrskalaen for onlinekasino og væddemål, månedsafregning for onlinekasino og væddemål m.v.)

§ 1

I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, som ændret ved § 51 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, § 9 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og § 11 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilladelse til at udbyde klasselotteri.«

2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Spillemyndigheden kan udveksle oplysninger om aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, samt at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).«

4. I § 17 ændres »revision,« til: »revision samt«, og »og bekæmpelse af hvidvask« udgår.

5. I § 23 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Spillehaller kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og 24.00.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansættelsen« til: »sin tiltrædelse«.

7. I § 41, stk. 1, ændres »Skatteministeren fastsætter nærmere« til: »Skatteministeren kan fastsætte«, »beskyttelse af spillernes penge,« ændres til: »beskyttelse af spillerne,« og »og nærmere regler om ændres til: », spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske, og«.

8. I § 41 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler for tilladelsesindehavere om underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller henvendelser, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, samt at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).«

9. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 5 og 6«.

10. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 5 og 6.«

11. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 5.«

12. § 42, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

13. I § 42, stk. 5, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »50.000 kr. (2010-niveau)«.

14. I § 42 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Hvis ansøgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 7. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til almennyttige lotterier, jf. § 10, skal ansøgeren betale et gebyr. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgning efter følgende skala:

Stk. 8. For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. lov om afgifter af spil § 10, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

Stk. 9. Hvis den realiserede spilleindtægt eller lotterisalgssum overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 3, 7 og 8, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt eller lotterisalgssum for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af stk. 3, 7 og 8, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.

Stk. 10. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et gebyr på 581 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af januar måned i det pågældende kalenderår. Skal en gevinstgivende spilleautomat synes som følge af foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten for nyopstillet.

Stk. 11. For en gevinstgivende spilleautomat, der opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindehaveren, jf. § 19, stk. 1, angive og betale gebyret, jf. stk. 10, senest ved udgangen af den følgende måned.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 12 og 13.

15. I § 42, stk. 7, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-3, 5-8 og 10« og efter 1. pkt. indsættes:

»Gebyrerne i stk. 7 og 10 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.«

16. I § 43, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »5 måneder«, og »offentliggøre en årsredegørelse« ændres til: »sende en årsredegørelse til spillemyndigheden«.

17. I § 44, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som ny nr. 5:

»5) groft eller gentagne gange ikke angiver gebyrer efter § 42, stk. 10«.«

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

18. I § 59, stk. 5, nr. 5, ændres »godkendelse eller« til: »godkendelse,«.

19. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse.« til: »tilladelse eller«.

20. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 7:

»7) varetager den daglige drift efter § 37 som bestyrer uden at være godkendt af spillemyndigheden.«

21. I § 60 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I medfør af forskrifter om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for den, der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder forskrifterne.«

22. I § 72, stk. 2, ændres »udbydes« til: »sælges«.

§ 2

I lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil, som ændret ved § 53 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«

2. § 13 ophæves.

3. § 15 affattes således:

»§ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales en afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«

4. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7, 10, 12« til: »§§ 6, 7, 10-12«.

5. I § 22, 1. pkt., ændres »§§ 2, 6 og 11« til: »§ 2«.

6. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »betales gevinstafgift« til: »betales gevinstafgift på 15 pct., jf. §§ 2, 3 og 17«.

7. § 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på 17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal beregne afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller, hvis der er tale om en varegevinst, gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere.«

§ 3

I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »ansættelsen« til: »sin tiltrædelse«.

2. I § 19 ændres »beskyttelse af spillernes penge,« til: »beskyttelse af spillerne,«, »og nærmere regler om« ændres til: », spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske, og «, og »samt forebyggelse af hvidvask af penge« udgår.

3. I § 19 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler for tilladelsesindehavere om underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller henvendelser, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på grønlandsk, dansk eller engelsk, samt at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).«

4. I § 22, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »5 måneder«, og »offentliggøre en årsredegørelse« ændres til: »sende en årsredegørelse til spillemyndigheden«.

5. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Indehaveren af tilladelse efter § 6 til udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb skal betale en afgift til den danske stat på 11 pct. af bruttospilleindtægten.«

6. I § 28, stk. 1, udgår »og for væddemål og spil i onlinekasino nævnt i § 25«.

7. § 28, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Skal indehaveren af tilladelsen til udbud af lotterier i Grønland, jf. § 6, angive og indbetale afgift af tilsvarende lotterier udbudt i Danmark, skal afgiften efter denne lov angives og indbetales sammen med afgiften for lotterierne udbudt i Danmark.«

8. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. For væddemål på heste- og hundevæddeløb nævnt i § 24 a og væddemål og onlinekasino nævnt i § 25 er afgiftsperioden kalendermåneden.

Stk. 2. Afgiften skal angives og betales senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. Skal en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, angive og betale afgift af tilsvarende væddemål og onlinekasino udbudt i Danmark, skal afgiften efter denne lov angives og betales sammen med afgiften for væddemål og onlinekasino udbudt i Danmark.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen for en registreret virksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.«

9. § 37 affattes således:

»§ 37. Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden afgøres af Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen. Skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

10. I § 38, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 39 og § 40, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Landsskatteretten«: »eller skatteankeforvaltningen«.

11. I § 38, stk. 2, 3. pkt., og § 40, stk. 2, 3. pkt., ændres »retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten« til: »en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand«.

12. § 41 affattes således:

»§ 41. Afgørelser truffet af spillemyndigheden, skatteankeforvaltningen og Landsskatteretten kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at afgørelse er truffet. Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er den pågældende myndigheds afgørelse endelig.«

13. I § 45, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 28, stk. 2,« »§ 28 a, stk. 2,«.

14. I § 45, stk. 1, nr. 7, ændres »tilladelse, eller« til: »tilladelse,«.

15. I § 45, stk. 1, nr. 8, ændres »afgiftskontrollen.« til: »afgiftskontrollen eller«.

16. I § 45, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) varetager den daglige drift efter § 12, stk. 1, som bestyrer uden at være godkendt af spillemyndigheden.«

17. I § 46 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I medfør af forskrifter om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, der udstedes i medfør af loven, kan der idømmes bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for den, der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder forskrifterne.«

§ 4

I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform, som ændret ved § 12 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 10 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og § 8 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte« til: »Skatteministeren kan fastsætte«.

2. I §§ 2, 3, 4 og to steder i § 5 ændres »en offentlig hasardspilsturnering« til: »offentlige hasardspilsturneringer«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »justitsministeren« til: »skatteministeren«.

4. I § 6, stk. 2, ændres »fem turneringer om ugen.« til: »to turneringer pr. dag.«

5. I § 11 ændres »Justitsministeren« til: »Skatteministeren«.

6. I § 12, stk. 1, ændres »En offentlig hasardspilsturnering« til: »Offentlige hasardspilsturneringer«.

7. I § 12, stk. 2, tre steder i § 16 og i § 20, stk. 2, ændres »den offentlige hasardspilsturnering« til: »offentlige hasardspilsturneringer«.

8. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke overstige 300 kr.«

9. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »to gange« til: »fire gange«.

10. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Indtil 5 pct., dog maksimalt 500 kr., fra turneringspuljen, jf. stk. 1, kan overføres til en ranglisteturneringsfinale. Kvalifikationen til ranglisteturneringsfinalen skal foregå over mindst ti turneringer samt mindst fire uger, og finalen skal afholdes senest tre måneder efter første kvalifikationsturnering.«

11. Efter § 22 indsættes i kapitel 4:

»§ 22 a. Skatteministeren kan fastsætte regler om turneringerne og afviklingen af disse, herunder regler for udformning og indlevering af regnskaber, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse, informationsforpligtelser, samt spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske.«

12. § 25 affattes således:

»§ 25. Den myndighed, som er bemyndiget efter § 6, stk. 1, udøver de beføjelser, der efter loven er tillagt tilsynsmyndigheden.«

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret ved § 10 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændring:

1. § 8 C ophæves.

§ 6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 8 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 5 i lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår »8 C,«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 5 og 12, § 2, nr. 2 og 8, § 5 og § 6 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 9, 14 og 15.

Stk. 4. § 2, nr. 1, 3, 6 og 7, træder i kraft den 1. september 2015.

Stk. 5. § 2, nr. 4 og 5, og § 3, nr. 6-8 og 13, træder i kraft den 31. august 2015.

Stk. 6. § 2, nr. 1, 3 og 7, har virkning for gevinster udbetalt i afgiftsperioder fra den 1. september 2015.

Stk. 7. § 3, nr. 9-12, har virkning for klager og anmodninger om genoptagelse, som indgives efter lovens ikrafttræden, eller som er indgivet tidligere, og hvorom Landsskatteretten før denne dato endnu ikke har truffet afgørelse.

Stk. 8. Afgiftsperioden for september 2015 for afregning af afgift af onlinekasino og væddemål efter §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil og § 25 i lov for Grønland om visse spil omfatter ligeledes den 31. august 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 1. januar 2012 trådte den gældende spillelovgivning (bl.a. lov om spil og lov om afgifter af spil) i kraft.

Den væsentligste ændring ved den gældende spillelovgivning i forhold til den tidligere spillelovgivning var, at væddemål og spil på onlinekasino blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde spillene i Danmark og Grønland. Spiludbyderne skal registreres og betale spilafgifter til den danske stat. Samtidig blev andre regler moderniseret eller videreført i uændret form. Der er ikke i lov om spil og lov om afgifter af spil eller i bemærkningerne hertil en forpligtelse til en revision af lovene, men i perioden efter, lovene trådte i kraft, er der opnået erfaring med, hvordan lovgivningen virker i praksis.

Regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er den 11. december 2014 blevet enige om en aftale om justering af spillelovgivningen for så vidt angår væddemål og onlinekasino. Aftalen indeholder tilpasninger af lovgivningen på baggrund af opnåede erfaringer og ønsker fra spiludbyderne. Tilpasningerne omfatter for det første en justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino for at sikre, at gebyrerne bliver mere proportionale med spiludbydernes spilleindtægt. For det andet en ændring af afgiftsperioden fra en uge til en måned for væddemål og onlinekasino, som vil lette de administrative byrder for spiludbyderne samtidig med at spiludbyderne undgår et utilsigtet tab af fradrag i afgiftsgrundlaget. For det tredje en ændring af kravet om offentliggørelse af nøgletal, således at de fremadrettet i stedet skal sendes til Spillemyndigheden.

Regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er endvidere den 11. december 2014 blevet enige om en aftale om ændring af den øvrige del af spillelovgivningen, som ikke vedrører væddemål og onlinekasino.

Aftaleparterne er enige om at afskaffe nedslaget på 95 pct. i afgiften for udlodninger til almennyttige foreninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautomater. Med den nuværende ordning er det muligt at snyde ved bl.a. at foretage uretmæssige nedslag i afgiften og lave aftaler om returkommission og ulovlige modydelser. Ordningen erstattes af en midlertidig ordning for perioden 2016-2017, hvor der er en samlet bevilling på 80 mio. kr. årligt på finansloven. Midlerne fordeles af Skatteministeriet (SKAT) til de samme velgørende formål, som modtog midler i 2014.

Det er i dag muligt for spillehaller med gevinstgivende spilleautomater at holde åbent hele døgnet. Det øger risikoen for udvikling af spilafhængighed og for, at situationen forværres for dem, der allerede er ludomaner, da det ikke er muligt at udelukke sig fra spil på gevinstgivende spilleautomater, som det f.eks. er ved onlinespil og landbaseret kasino. En begrænsning af åbningstiden vil tvinge spillerne til at holde en pause og derved have en positiv effekt i forhold til udvikling af spilafhængighed og konsekvenserne heraf.

Aftaleparterne er endvidere enige om at indføre et krav om, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal holde lukket mellem kl. 24.00 og kl. 7.00 samtidig med, at den nuværende indsatsgrænse på 0,50 kr. og gevinstgrænse på 300 kr. hæves til henholdsvis 1 kr. og 600 kr. Beløbene har ikke været reguleret siden 1987, og en forhøjelse vil fastholde et attraktivt lovligt marked samt gøre det mere rentabelt at investere i nye og mere moderne spilleautomater. Indsats- og gevinstgrænserne reguleres i bekendtgørelsen for gevinstgivende spilleautomater, og ændringen heraf træder i kraft 1. juli 2015.

Aftaleparterne er herudover enige om at indføre en række ændringer af spillelovgivningen, herunder en præcisering af, at almennyttige lotterier ikke kan afvikles som klasselotteri, en lempelse af reglerne for afholdelse af pokerturneringer (offentligt hasardspil i turneringsform), indførelse af en ny tilladelsestype for væddemål af typen managerspil, en udvidelse af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for bl.a. bekæmpelse af hvidvask af penge og aftalt spil (matchfixing). Aftaleparterne er herudover enige om, at Skatteministeriet iværksætter en analyse af de administrative og økonomiske konsekvenser i forhold til en eventuel liberalisering af hestevæddemål og onlinebingo.

Lovforslaget udmønter de to aftaler om ændring af spillelovgivningen. I lovforslaget foreslås herudover, at der indføres et reduceret ansøgningsgebyr i forbindelse ansøgning om fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål og/eller onlinekasino, idet ansøgerne ellers skal betale det fulde ansøgningsgebyr på ny, hvilket ikke står mål med sagsbehandlingen af ansøgningen om fornyelse af tilladelsen. Endvidere foreslås det, at en række gebyrer, som i dag reguleres af forskellige bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om spil, flyttes til lov om spil. Samtidig foreslås indførelse af et ansøgningsgebyr for tilladelse til at udbyde lotteri til fordel for almennyttige formål og en ændring af gebyrstrukturen for tilsynet med landbaserede kasinoer på grund af en ændret tilsynsform. Endelig foreslås en tilretning i forhold til manglende angivelse af gebyrer for opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater. Med forslaget vil tilladelsen til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater kunne tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagende gange ikke angiver gebyret.

2. Lovforslagets indhold og baggrund

Lovforslaget indeholder en udmøntning af de to aftaler om ændring af spillelovgivningen samt ændringer i forhold til en række gebyrer.

Aftale om justering af spillelovgivningen vedrørende væddemål og onlinekasino

Den nuværende gebyrstruktur for Spillemyndighedens tilsyn med væddemål og onlinekasino har, efter at markedet for væddemål og onlinekasino har været i gang i ca. tre år, vist sig ikke at afspejle markedet. Markedet domineres af få store spiludbydere, som betaler et relativt lavt gebyr set i forhold til deres bruttospilleindtægt, mens de mindre spiludbydere betaler et relativt højt gebyr set i forhold til deres bruttospilleindtægt. Dermed opnår de store spiludbydere med den nuværende gebyrstruktur reelt en konkurrencemæssig fordel. Med forslaget foreslås derfor en ny gebyrstruktur, hvor de store udbydere skal betale et højere gebyr og de mindre spiludbydere et mindre gebyr, som er mere proportionalt med bruttospilleindtægten. Der er alene tale om en omfordeling af gebyret, hvorfor den samlede gebyrindtægt forventes at være uændret.

Spiludbyderne har påpeget, at den meget korte afgiftsperiode (ugen) giver administrative byrder og desuden medfører, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spillerne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ bruttospilleindtægt. En negativ bruttospilleindtægt kan ikke overføres som fradrag i andre perioder med positiv bruttospilleindtægt. Jo længere en afgiftsperiode er, jo mindre er risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ. Med lovforslaget foreslås afgiftsperioden ændret fra ugen til kalendermåneden for væddemål og onlinekasino, og dermed reduceres tilfælde af negativt afgiftsgrundlag samt de administrative byrder ved ugentlige afregninger.

Efter den nuværende bestemmelse i lov om spil er visse spiludbydere pålagt at offentliggøre en række informationer i en årsredegørelse. I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af at være følsom forretningsinformation. Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer, i stedet for at skulle offentliggøres, blot sendes til Spillemyndigheden. Dermed beskyttes oplysningerne, og den oprindelige hensigt med bestemmelsen opretholdes.

Aftale om ændring af spillelovgivningen

Det foreslås, at muligheden for nedslag i afgiften for udlodninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautomater til almennyttige formål ophæves pr. 1. januar 2016, og at der som følge af ophævelsen tilføres en pulje under Skatteministeriet (SKAT). Som en midlertidig ordning vil det være muligt for foreninger, der tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller, at søge om tilskud. Herved sikres det, at der ikke længere kan snydes med udlodningerne, og at midlerne som oprindeligt tiltænkt rent faktisk går til velgørende formål.

I den midlertidige ordning vil det være muligt for foreninger/formål, der i 2014 har modtaget udlodninger fra spillehaller, at søge om tilskud på baggrund af tidligere modtagne beløb. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i modtagne udlodningsbeløb i perioden 2012-2014. Ved beregningen af tilskuddet divideres det samlede modtagne udlodningsbeløb i perioden 2012-2014 med det antal år, som foreningen har modtaget udlodninger i perioden, f.eks. 40.000 kr. i 2012 + 20.000 kr. i 2014 / 2 = 30.000 kr.

Den enkelte forening skal sende en ansøgning med dokumentation for de tilskud, foreningen har modtaget i perioden 2012-2014, samt en tro og love erklæring om, at midlerne er modtaget retmæssigt, og at foreningen er godkendt efter ligningslovens § 8A, har et formål, som kan omfattes af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, eller er omfattet af den nugældende spilleafgiftslovs § 13, stk. 2, nr. 2 (pantomimeteater, pige- og drengegarder mv.). SKAT behandler ansøgningerne og alle foreninger/formål behandles samlet. Der fastsættes en ansøgningsfrist til 1. januar 2016, og midlerne udbetales medio 2016.

I 2016 og 2017 er puljen 80 mio. kr. årligt, som fastsættes som en bevilling på finansloven. Hvis muligt modtager foreningerne omfattet af den midlertidige ordning det beløb, som de har ansøgt om på baggrund af det gennemsnitlige modtagne udlodningsbeløb i perioden 2012-2014. I tilfælde af at der ikke er tilstrækkeligt med midler, vil alle foreningerne få reduceret deres tilskud med den samme procent.

Evt. overskydende midler fra puljen i 2016 og 2017 fordeles ligeligt mellem de foreninger, der i perioden 2012 - 2014 har modtaget et større beløb end det gennemsnitsbeløb, som der er ansøgt om.

I forbindelse med bevillingen på finansloven vil der blive udstedt en bekendtgørelse, hvor kriterierne for og fordelingen af midlerne fremgå.

Herudover får SKAT hjemmel til revision hos tilskudsmodtager, således at SKAT får beføjelse til at kontrollere de penge, der bliver givet i tilskud, og modtagerens anvendelse af tilskuddet. En sådan hjemmel er nødvendig, for at SKAT kan gennemføre en effektiv kontrol på området. Samtidig indføres der en hjemmel for SKAT til at offentliggøre en liste med de foreninger/formål, der modtager tilskud med henblik på at skabe gennemsigtighed om anvendelsen af midlerne.

Aftaleparterne er i forhold til indførelsen af den midlertidige ordning endelig enige om, at der iværksættes en informationskampagne rettet mod spillehaller og de foreninger, som modtager udlodninger. Informationskampagnen skal orientere om den midlertidige ordning i 2016 og 2017 og ansøgningsproceduren.

Det foreslås, at spillehaller kun kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og 24.00. En begrænsning af åbningstiden vil tvinge spillerne til at holde en pause og derved have en positiv effekt i forhold til udvikling af spilafhængighed og konsekvenserne heraf. Samtidig kan en begrænsning af åbningstiden være med til at begrænse omfanget af anvendelsen af sort arbejdskraft.

Beløbsgrænserne for gevinstgivende spilleautomater har ikke været reguleret siden 1987, og en forhøjelse af grænserne vil fastholde et attraktivt lovligt marked samt gøre det mere rentabelt at investere i nye og mere moderne spilleautomater. Indsats- og gevinstgrænserne reguleres i bekendtgørelsen for gevinstgivende spilleautomater, og ændringen heraf fra 0,50 kr./300 kr. til 1 kr./600 kr., foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015.

Reglerne i lov om spil har givet anledning til tvivl om, hvorvidt de foreninger, som må udbyde almennyttige lotterier, kan udbyde deres lotterier som et klasselotteri. Et klasselotteri er karakteriseret ved, at det er et lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse. Med forslaget præciseres det, at almennyttige lotterier ikke kan afvikles som klasselotterier, og principperne bag opdelingen af spilmarkedet i en monopoldel og en liberaliseret del fastholdes.

Med lovforslaget foreslås ændringer i lov om offentligt hasardspil i turneringsform, som indebærer, at pokerklubberne får en bedre økonomi, at det fortsat er attraktivt at spille i de lovlige pokerklubber, og at pokerturneringerne fortsat kan afvikles på hobbyniveau. Ændringerne omfatter bl.a., at det bliver muligt at afholde to pokerturneringer pr. dag, som kan afholdes samtidigt, og at der kan afholdes ranglisteturneringer. Endvidere foreslås en række ændringer som konsekvens af lovens overførsel fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Der foreslås en ny tilladelsestype til væddemål, som er tilpasset managerspil. Tilladelsen baseres på spilleomsætningen i modsætning til de nuværende tilladelsestyper, der begge baseres på den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten), som gælder for et år ad gangen.

Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte regler vedrørende bl.a. aftalt spil (matchfixing) og forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge. Med den udvidede bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler med henblik på at forebygge og bekæmpe aftalt spil (matchfixing) er der tale om en mere generel bemyndigelse end den nuværende, som alene omfatter muligheden for at forbyde væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Med den udvidede bemyndigelse i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge får skatteministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler for alle spil og ikke kun i forhold til landbaserede kasinoer som hidtil.

Erfaringerne viser, at udbydere af almennyttige lotterier og spil uden indsats, hvor der både er varegevinster og kontante gevinster, har problemer med beregningen af afgiften, idet afgiften af disse to gevinsttyper beregnes forskelligt. Der foreslås for disse spil en ensartet beregningsmetode for afgiften af begge gevinsttyper. Hermed forenkles reglerne, hvilket sikrer en mere korrekt afgiftsbetaling, end tilfældet er efter de gældende regler, samt at de administrative byrder lettes.

For at sikre en ensartethed mellem lov om spil og lov for Grønland om visse spil samt hvidvaskloven foreslås, at der indsættes en hjemmel til at fastsætte straf i form af fængsel i indtil 6 måneder (og for Grønland foranstaltning efter kriminalloven for Grønland) for overtrædelse af administrative bestemmelser, som har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme.

Den 1. januar 2014 trådte den nye klagestruktur på Skatteministeriets område i kraft. Afgørelser truffet efter lov om spil og lov om afgifter af spil er allerede omfattet af den nye klagestruktur, og med forslaget foreslås afgørelser truffet efter lov for Grønland om visse spil også omfattet.

Udover de to aftaler foreslås et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af den eksisterende tilladelse til væddemål og onlinekasino. Omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen ved fornyelse af en tilladelse til væddemål og onlinekasino er ikke lige så høje som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Med forslaget opnår erhvervslivet en økonomisk besparelse.

Herudover foreslås det, at en række gebyrer, som i dag reguleres af forskellige bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om spil, flyttes til lov om spil. Samtidig foreslås indførelse af et ansøgningsgebyr for tilladelse til at udbyde lotteri til fordel for almennyttige formål og en ændring af gebyrstrukturen for tilsynet med landbaserede kasinoer på grund af en ændret tilsynsform. Endelig foreslås en tilretning i forhold til manglende angivelse af gebyrer for opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater. Endvidere kan tilladelsen til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagende gange ikke angiver gebyret.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Lov om spil

Udbuddet af spil i Danmark reguleres af lov om spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.1.1. Udbud af klasselotteri

3.1.1.1. Gældende ret

Tilladelse til udbud af klasselotteri kan gives (og er meddelt) til de tre klasselotteriselskaber, som specifikt er nævnt i § 3 i lov om spil. De tre klasselotteriselskaber er Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet).

Det følger af § 2 i lov om spil, at Danske Spil A/S kan få (og har fået meddelt) tilladelse til at udbyde lotteri, og at tilladelsen til lotteri ikke omfatter klasselotteri.

Der kan efter lov om spil gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørende eller andre almennyttige formål. Det fremgår ikke af loven, hvorvidt disse lotterier kan afvikles som klasselotterier.

3.1.1.2. Lovforslaget

Formuleringen i lov om spil angående lotteri, hvoraf det fremgår, at Danske Spil A/S eller et af Danske Spil A/S helejet datterselskab ikke må udbyde klasselotteri, efterlader en uklarhed om, hvorvidt de lotterier, der kan afholdes til fordel for velgørende eller andre almennyttige formål, må afvikles som et klasselotteri.

Det har ikke med lov om spil været hensigten at bryde de tre klasselotteriselskabers status som værende de eneste, der må udbyde klasselotteri. Klasselotteri er med andre ord et spil omfattet af monopolet.

Lovforslaget præciserer, at de lotterier, der afholdes til fordel for velgørende formål eller andre almennyttige formål, ikke kan afvikles som klasselotterier, og dermed fjernes eventuel tvivl herom. Med forslaget bevares principperne bag opdelingen af spilmarkedet i en monopoldel og en liberaliseret del.

3.1.2. Åbningstiden for spillehaller med gevinstgivende spilleautomater

3.1.2.1. Gældende ret

Det er efter de gældende regler i § 31 kun en ordensmæssigt begrundet anbefaling fra politiet, der kan være til hinder for, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kan holde åbent hele døgnet.

3.1.2.2. Lovforslaget

Ludomanibehandlingsstederne anbefaler, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater holder natlukket for at mindske antallet af personer, der udvikler spilafhængighed, og for at begrænse konsekvenserne for dem, der allerede er ludomaner. Der findes eksempelvis ludomaner, som spiller på flere spilleautomater samtidig i flere døgn i træk, og det ikke er muligt at udelukke sig fra spil på gevinstgivende spilleautomater, som det f.eks. er på onlinemarkedet. Herudover har SKATs kontroller vist, at der er problemer med sort arbejdskraft om natten i spillehallerne. Det foreslås derfor, at spillehaller kun kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og kl. 24.00 for at mindske risikoen for udvikling af spilafhængighed og begrænse omfanget af anvendelsen af sort arbejdskraft.

I forhold til restaurationer med alkoholbevilling, som har tilladelse til opstilling og drift af indtil tre gevinstgivende spilleautomater, skal disse også holde lukket i et tidsrum om natten. Som udgangspunkt ligger åbningstiden for restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling i tidsrummet fra kl. 05.00 om morgenen til kl. 02.00 om natten.

3.1.3. Bestyrere af spilsteder

3.1.3.1. Gældende ret

Den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, skal forestås af en bestyrer i det omfang, at driften ikke varetages af tilladelsesindehaveren selv. Loven indeholder en bestemmelse om, at bestyreren forud for ansættelsen skal godkendes af Spillemyndigheden. Bestemmelsen oplister en række betingelser, som skal være opfyldt, for at bestyreren kan opnå en godkendelse.

Lov om spil indeholder hjemmel til at strafpålægge tilladelsesindehaveren for overtrædelse af bl.a. disse regler. Det er dog ikke muligt at strafpålægge personer, der uden Spillemyndighedens godkendelse varetager den daglige drift som bestyrer.

3.1.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre ordlyden i § 38, således at formuleringen »forud for ansættelsen« ændres til »forud for sin tiltrædelse«. Formålet med ændringen er at præcisere, at Spillemyndighedens godkendelse af bestyreren først skal ske inden bestyrerens tiltrædelse, og dermed varetagelsen af erhvervet som bestyrer af spilstedet, hvilket således godt kan ske efter tidspunktet for bestyrerens ansættelse.

Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndigheden konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den daglige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor personer gennem længere tid har varetaget erhvervet som bestyrer af et spilsted, uden at der er søgt om godkendelse af Spillemyndigheden Loven foreslås derfor ændret, således at det bliver muligt at straffe de personer, som uden Spillemyndighedens godkendelse varetager den daglige drift som bestyrer af et spilsted.

3.1.4. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

3.1.4.1. Gældende ret

Lov om spil indeholder en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler for nærmere opregnede forhold vedrørende landbaserede kasinoer, herunder eksempelvis adgangskrav, åbningstid, tilsyn med kasinoets spil og bekæmpelse af hvidvask.

I loven findes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for spillene og afviklingen af disse, herunder eksempelvis regler om indsatser og gevinster i spillene og en hjemmel til at fastsætte regler om straf i form af bøde for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i loven.

Begge hjemler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2011 om landbaserede kasinoer.

3.1.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at hjemlen i § 17 til at fastsætte regler til bekæmpelse af hvidvask for landbaserede kasinoer flyttes til lov om spils generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 41.

Herudover foreslås, at den generelle bemyndigelsesbestemmelse udvides med en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder om underretningspligten til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ønsker, at underretninger om hvidvask af penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og der er derfor udarbejdet en bekendtgørelse (nr. 155 af 10. februar 2014) herom i forhold til hvidvaskloven, som trådte i kraft den 15. juni 2014. For at skabe ensartethed vil der med hjemlen blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse i forhold til spillelovgivningen.

I loven foreslås tilføjet en hjemmel til i forskrifter udstedt i medfør af loven at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder for overtrædelse af de bestemmelser, der har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende regler i hvidvaskloven. Med ændringen sikres det, at der er ensartethed mellem lov om spil og tilhørende bekendtgørelser og hvidvaskloven.

Hjemlen til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, fastsættes således, at det kan ske i forskrifter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.

Set i forhold til den eksisterende bestemmelse, er der tale om en strafskærpelse, for så vidt angår særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af regler, der er fastsat i medfør af loven.

3.1.5. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform

3.1.5.1. Gældende ret

Et væsentligt formål med vedtagelsen af lov om spil var beskyttelsen af spillerne såvel i relation til at sikre et rimeligt, ansvarligt og gennemsigtigt udbud af spil, som i forhold til at beskytte unge eller andre udsatte personer mod udnyttelse gennem spil eller udvikling af spilafhængighed. Dette følger af lov om spils indledende formålsbestemmelse.

I lov om spil § 41 findes en generel bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for spillene og afviklingen af disse, herunder eksempelvis foranstaltninger til beskyttelse af spillernes penge.

Spillemyndigheden har udviklet en mærkningsordning, som skal gøre det nemmere for forbrugerne at identificere de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil i Danmark. Det er Spillemyndighedens erfaring, at mærkningsordningen bruges af spiludbyderne. Der er dog ikke fastsat nærmere regler for brugen af mærkningsordningen.

Det følger endvidere af loven, at skatteministeren i forhold til væddemål kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Reglerne skal begrænse risikoen for aftalt spil, der benævnes som matchfixing, det vil sige sportsbegivenheder, hvor resultatet eller delelementer er aftalt på forhånd. Den gældende bemyndigelse er i dag kun udmøntet for kategorier af begivenheder i § 8 i bekendtgørelse nr. 65 af 25. januar 2012 om landbaserede væddemål og i § 23 i bekendtgørelse nr. 66 af 25. januar 2012 om online væddemål, hvorefter der ikke må tilbydes væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år.

3.1.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre den generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 41, således at hjemlen for skatteministeren til at fastsætte regler om beskyttelse af spillernes penge udvides til en mere generel beskyttelse af spillerne.

Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelsen af spillernes penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spillerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan eksempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejdere om ansvarligt spil.

Det foreslås desuden at ændre bestemmelsen, således at der tilføjes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om brug af Spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske. Reglerne kan bl.a. vedrøre anvendelsen af mærkningsordningen i markedsføringen, herunder de nærmere betingelser for selve anvendelsen og udformningen af mærket, f.eks. farvevalg, størrelse, placering m.v.

Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte regler vedrørende aftalt spil (matchfixing). Med den udvidede bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler med henblik på at forebygge og bekæmpe aftalt spil (matchfixing) er der tale om en mere generel bemyndigelse end den nuværende, som alene omfatter muligheden for at forbyde væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Dette vil fortsat være muligt med den nye formulering. Med den udvidede bemyndigelse til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler med henblik på at forebygge og bekæmpe matchfixing vil Danmark kunne ratificere og efterleve forpligtelserne i Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), som Danmark undertegnede den 18. september 2014.

3.1.6. Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehavere

3.1.6.1. Gældende ret

Efter lov om spil skal indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal samt en beretning om, hvordan lovens krav er blevet efterlevet. Disse oplysninger indgår bl.a. som en del af Spillemyndighedens tilsyn med de pågældende tilladelsesindehavere og bruges til Spillemyndighedens analyser af spilmarkedet.

3.1.6.2. Lovforslaget

I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed i årsredegørelsen har eller kan have karakter af at være fortrolig forretningsinformation, hvorfor et krav om offentliggørelse ikke er hensigtsmæssig.

Den oprindelige hensigt med bestemmelsen var, at Spillemyndigheden nøje skulle gennemgå de årsredegørelser, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde med henblik på at indskærpe overtrædelser, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede sager om tilbagekaldelse af tilladelsen. Årsredegørelserne indgår med andre ord bl.a. i Spillemyndighedens tilrettelæggelse af tilsynsopgaven og i forhold til at kunne foretage diverse analyser. Det var således ikke den oprindelige hensigt, at der skulle offentliggøres fortrolig forretningsinformation, som konkurrenterne kan have en fordel af at få kendskab til.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer i stedet for offentliggørelse sendes til Spillemyndigheden.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår, til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor samtidig, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder, for at give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

3.1.7. Ny tilladelsestype

3.1.7.1. Gældende ret

I dag eksisterer to tilladelsestyper for udbud af væddemål i lov om spil; en 5-årig tilladelse og en 1-årig indtægtsbegrænset tilladelse med en grænse på 1 mio. kr. i afgiftspligtig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratrukket gevinster). Væddemål af typen managerspil udbydes i dag som udgangspunkt med en 1-årig indtægtsbegrænset tilladelse.

Den 5-årige tilladelse til udbud af væddemål koster 250.000 kr. (2010-niveau) i ansøgningsgebyr, og hertil kommer et årligt tilsynsgebyr afhængigt af spiludbyderens bruttospilleindtægt. Den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelse koster 50.000 kr. (2010-niveau) i samlet ansøgningsgebyr og tilsynsgebyr. For den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelse gælder det, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) ikke må overstige 1 mio. kr.

3.1.7.2. Lovforslaget

Managerspil karakterises ved, at en spiller eksempelvis betaler 100 kr. for en fodboldsæson og har sit eget fodboldhold, der opnår point efter hver runde/uge baseret på virkelige data om, hvordan de enkelte faktiske spillere klarer sig. Den, der opnår flest point, når fodboldsæsonen er afsluttet, vinder en præmie, f.eks. en cykel eller en fodboldrejse.

Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalingsprocent i forhold til de øvrige typer af væddemål og rammer derfor hurtigt grænsen på 1 mio. kr. i bruttospilleindtægt, som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelsestype. Den 5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold til tilsynskrav, da der bl.a. løbende skal indsendes data om spillenes afvikling, og de administrative omkostninger forbundet hermed, og risikoen for bl.a. hvidvask af penge og snyd med spillernes penge vurderes at være meget lav ved managerspil.

Der foreslås derfor en tredje tilladelsestype, som er tilpasset managerspil. Tilladelsen baseres på spilleomsætningen i modsætning til de nuværende tilladelsestyper, der begge baseres på den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten), som gælder for et år ad gangen.

3.1.8. Gebyrstrukturen for væddemål og onlinekasino

3.1.8.1. Gældende ret

For tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino betales et gebyr til Spillemyndighedens tilsyn m.v. Gebyret er afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) og fastsættes efter en skala, som har seks intervaller. Det laveste gebyr er 50.000 kr., når bruttospilleindtægtens størrelse er under 5 mio. kr., og det største gebyr er 1,5 mio. kr., når bruttospilleindtægten er over 100 mio. kr.

Formålet med den gældende gebyrordning er, at den skal afspejle spiludbydernes omsætning. En differentiering af det årlige gebyr er medvirkende til, at de mindre spiludbydere får en nemmere adgang til markedet for væddemål og onlinekasino, og at store spiludbydere ikke har en konkurrencemæssig fordel i forhold til de mindre spiludbydere.

Gældende gebyrskala:

3.1.8.2. Lovforslaget

Den nuværende gebyrstruktur for Spillemyndighedens tilsyn med væddemål og onlinekasino har, efter at markedet for væddemål og onlinekasino har været i gang i ca. tre år, vist sig ikke at afspejle markedet.

Markedet domineres af få store spiludbydere, som betaler et relativt lavt gebyr set i forhold til den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten), mens de mindre spiludbydere betaler et relativt højt gebyr set i forhold til bruttospilleindtægten. Dermed opnår de store spiludbydere reelt en konkurrencemæssig fordel på grund af, at de får en lavere samlet belastning, når gebyret måles i procent af bruttospilleindtægten i forhold til de mindre spiludbydere. Med den nuværende gebyrskala har mindre spiludbydere en samlet belastning (afgift og gebyr) på ca. 22-25 pct., mens de store spiludbydere har en samlet belastning på ca. 20-21 pct.

Hensigten med gebyrstrukturen var ikke, at den skulle skabe en konkurrencemæssig fordel for de store spiludbydere. Der foreslås derfor otte intervaller for gebyret, idet der fastsættes nye gebyrer for bruttospilleindtægter over 100 mio. kr. Endvidere reduceres gebyret væsentligt for de mindre spiludbydere med en bruttospilleindtægt op til 50 mio. kr. - dog med undtagelse af det mindste gebyr (bruttospilleindtægt på under 5 mio. kr.).

Gebyrskala som foreslået:

Med forslaget vil det oprindelige formål med gebyrordningen - at den skal afspejle spiludbydernes omsætning - bedre blive opfyldt, idet gebyret bliver mere proportionalt med bruttospilleindtægten. Den nye skala vil gøre de mindre spiludbyderes adgang til markedet for væddemål og onlinekasino nemmere. Det hænger sammen med, at den samlede belastning (afgift og gebyr) falder, og at markedet dermed bliver mere attraktivt for de mindre udbydere. Derfor kan de reducerede gebyrer medvirke til at forbedre konkurrencen på det danske marked og fastholde det ulovlige spilmarked på et meget begrænset niveau. Endvidere kan den lavere samlede belastning gøre det lettere for de mindre spiludbydere at blive på markedet. Der er med forslaget alene tale om en omfordeling, hvorfor den samlede gebyrindtægt forbliver uændret.

3.1.9 Gebyrer

3.1.9.1. Gældende ret

For almennyttige lotterier er der i dag ikke fastsat gebyrer for ansøgning om tilladelse til almennyttigt lotteri eller anmeldelse heraf.

For landbaserede kasinoer følger det i dag af bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2011 om landbaserede kasinoer, at kasinoerne skal refundere Spillemyndigheden et beløb svarende til de samlede løn- og administrationsudgifter, som Spillemyndigheden har afholdt til kontrollanter.

For gevinstgivende spilleautomater er det årlige gebyr på 600 kr. (581 kr. i 2010-niveau) pr. gevinstgivende spilleautomat i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 1302 af 15. december 2011 om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

3.1.9.2. Lovforslaget

Det foreslås for almennyttige lotterier, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse til almennyttige lotterier skal betale et ansøgningsgebyr til dækning af de omkostninger, som Spillemyndigheden forventes at få i forbindelse med udstedelse af tilladelser til almennyttige lotterier som følge af moderniseringen af reglerne for afholdelse af almennyttige lotterier. Et udkast til bekendtgørelser om almennyttige lotterier har været i høring i perioden fra den 4. februar til den 5. marts 2015. Med de nye bekendtgørelser om almennyttige lotterier vil der samlet set blive udstedt langt flere tilladelser end i dag, og Spillemyndighedens udgifter til administration af området øges, mens de administrative byrder for de almennyttige foreninger mindskes.

Det foreslås for landbaseret kasino, at gebyrbestemmelsen vedrørende landbaserede kasinoer flyttes fra bekendtgørelsen over i lov om spil.

Samtidig ændres gebyrbetalingen til et årligt fiskalt gebyr, det vil sige et omsætningsafhængigt gebyr, som følger det enkelte landbaserede kasinos realiserede årlige spilleindtægt. Baggrunden herfor er en ændring af kravet om, at der i de landbaserede kasinoer skal være en kontrollant til stede i hele åbningstiden, til at kontrollen i stedet er væsentligheds- og risikobaseret som for de øvrige spilområder. Denne ændring er gennemført ved bekendtgørelse nr. 63 af 26. januar 2015 om ændring af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer.

Med den ændrede gebyrstruktur indføres en gebyrtrappe for de landbaserede kasinoer, og den følger dermed strukturen for gebyrberegningen for væddemål og onlinekasino.

Det foreslås for gevinstgivende spilleautomater, at gebyrbestemmelsen vedrørende gevinstgivende spilleautomater flyttes fra bekendtgørelsen til lov om spil.

Lovforslaget viderefører således de gældende regler fra bekendtgørelsen om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

3.1.10. Tilbagekaldelse af tilladelse

3.1.10.1. Gældende ret

Efter de nuværende regler er der ikke hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse, hvis gebyrer for gevinstgivende spilleautomater ikke angives. Der er alene hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse, hvis der groft eller gentagne gange ikke angives afgifter eller ikke betales afgifter efter lov om afgifter af spil, eller hvis der ikke betales forfaldne gebyrer efter regler fastsat efter lov om spil.

3.1.10.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis gebyrer groft eller gentagne gange ikke angives efter de regler, der er fastsat vedrørende gebyrer for gevinstgivende spilleautomater. Det er kun gebyrer i relation til gevinstgivende spilleautomater, der skal angives, hvorfor en hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladelse ved manglende angivelse af gebyrer kun er relevant for denne type spil.

På spilleautomatområdet, hvor der betales et årligt gebyr pr. gevinstgivende spilleautomat, skal tilladelsesindehaveren i januar måned angive antallet af opstillede spilleautomater. I løbet af året skal det løbende angives, hvis der opstilles flere spilleautomater. Erfaringer viser, at flere tilladelsesindehavere gentagne gange ikke indsender angivelser eller ikke angiver, hvis der opstilles nye spilleautomater i løbet af året. Med den nuværende lovgivning er der imidlertid ikke mulighed for at tilbagekalde tilladelserne på samme måde, som det er muligt i forhold til manglende angivelse af afgifter. Forslaget sidestiller dermed manglende angivelse af gebyr med manglende angivelse af afgifter.

3.1.11. Spillemyndighedens udveksling af oplysninger

3.1.11.1. Gældende ret

Der er i dag ikke fastsat regler om Spillemyndighedens udveksling af oplysninger i relation til aftalt spil.

3.1.11.2. Lovforslaget

Foruden udvidelsen af bemyndigelsen i relation til aftalt spil (matchfixing) foreslås, at Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige om aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder.

Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenlandske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af matchfixing - eksempelvis udenlandske spillemyndigheder - samt danske og udenlandske idrætshovedorganisationer.

Nødvendige oplysninger kan f.eks. være oplysninger, der i konkrete tilfælde bidrager til den pågældende myndigheds/enheds risikovurdering af aftalt spil, men kan også være oplysninger, hvor der er mistanke om aftalt spil.

3.2. Lov om afgifter af spil

Afgiftsreglerne for spil udbudt i Danmark reguleres af lov om afgifter af spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.2.1. Afgiftssatsen for varegevinster og kontante gevinster

3.2.1.1. Gældende ret

Der betales gevinstafgift af gevinster i lotteri, klasselotteri, almennyttigt lotteri, spil uden indsats og gevinstopsparing. Hvis der er tale om kontante gevinster, er afgiftssatsen 15 pct., mens den er 17,5 pct., hvis der er tale om varegevinster. Der betales kun afgift af gevinstbeløb over 200 kr. Selv om der umiddelbart er tale om to forskellige afgiftssatser, er der dog ikke tale om, at afgiftsniveauet for gevinsterne er væsentligt forskellige. Dette skyldes, at afgiften på 15 pct. beregnes af bruttogevinsten, og afgiften på 17,5 pct. beregnes af nettogevinsten.

Gevinstafgiften af varegevinster skulle oprindeligt have været 17,65 pct., for at afgiftsniveauet for kontantgevinster og varegevinster blev helt ens. De 17,65 pct. (beregnet ud fra formlen 15*100/85 = 17,65) er imidlertid blevet afrundet til 17,5 pct., og dette giver en minimal forskel i afgiftsniveauet i dag.

3.2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der for varegevinster og kontante gevinster fastsættes en ensartet afgiftssats og beregningsmetode.

Erfaringer viser, at udbydere af almennyttige lotterier og spil uden indsats, hvor der både er kontante gevinster og varegevinster, har problemer med beregningen af afgiften, idet de to gevinsttyper beregnes forskelligt.

Da det har vist sig, at det især er i beregningen af afgiften af kontante gevinster, hvor beregningen skal foretages på baggrund af bruttogevinsten, at fejlene opstår, foreslås det, at der for almennyttige lotterier og spil uden indsats skal betales 17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstiger 200 kr., beregnet på baggrund af nettogevinsten.

For almennyttige lotterier skal der på lodsedlerne, opslag, vejledning eller lignende fremgå gevinsternes antal, art og værdi ekskl. afgifter. Da den oplyste gevinst til spilleren er ekskl. afgift, vil det endvidere af denne grund være naturligt at beregne afgiften af nettogevinsten.

Med forslaget forenkles reglerne, hvilket bør sikre en mere korrekt afgiftsbetaling end tilfældet er efter de nuværende regler.

3.2.2. Afgiftsnedslag i forbindelse med udlodninger til almennyttige formål

3.2.2.1. Gældende ret

For gevinstgivende spilleautomater skal der betales en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten, og såfremt spilleautomaterne er opstillet i en spillehal, skal der herudover betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. Grænsen på 250.000 kr. forhøjes med antallet af spilleautomater (med 3.000 kr. pr. spilleautomat indtil 50, derefter med 1.500 kr. derudover).

Efter lov om afgifter af spil kan indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodde midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land og få et nedslag på 95 pct., i den del af afgiften, der overstiger 31 pct. af bruttospilleindtægten. Bruttospilleindtægten er indskud fratrukket gevinster.

I medfør af ligningsloven kan virksomhederne med tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udlodninger efter lov om afgifter af spil.

3.2.2.2. Lovforslaget

Muligheden for, at en spillehal med gevinstgivende spilleautomater kan få et nedslag i afgiften for udlodning af midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land, foreslås ophævet.

Der er konstateret omfattende snyd i forhold til den ordning, der gør det muligt for spillehaller med gevinstgivende spilleautomater at udlodde til velgørende foreninger. Med den nuværende ordning er det muligt at snyde ved bl.a. at foretage uretmæssige nedslag i afgiften og lave aftaler om returkommission og ulovlige modydelser.

Midlerne er i flere tilfælde ikke udloddet til velgørende formål, som er formålet med afgiftsnedslaget. Når der i forbindelse med en udlodning gives afslag i afgiften på 95 pct. finansieres hovedparten af udlodningen af staten. Det er derfor vigtigt at sikre, at udlodningerne kommer i de rette lommer. Der er svindel med fiktive foreninger, foreninger med få medlemmer, som dermed ikke er almennyttige, ulovlige modydelser og returkommission m.v., som vanskeligt kan kontrolleres.

For at de almennyttige foreninger ikke skal miste disse udlodninger, vil et beløb svarende til nedslaget i afgiften opgjort til 80 mio. kr. blive tilført en pulje under Skatteministeriet (SKAT), hvor det vil være muligt for foreninger, der tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller, at søge om tilskud. Der er tale om en midlertidig ordning, som evalueres i 2016. Aftaleparterne bag forslaget drøfter på baggrund af evalueringen, hvordan en fremtidig model skal se ud.

På grund af ophævelsen af reglen om nedslag ophæves som konsekvens den tilknyttede bestemmelse i ligningsloven.

Puljen vil blive fastsat på finansloven, og med hjemmel i tekstanmærkningen vil der på samme vis som med momskompensationsordningen (bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger m.v.) blive udstedt en bekendtgørelse om den midlertidige ordning med angivelse af kriterierne for ansøgning om tilskud, beregningsgrundlag, ansøgningstidspunkt m.v., samt kontrolbeføjelser for SKAT, herunder at de kan offentliggøre, hvilke foreninger og formål som har modtaget tilskud fra puljen til velgørende formål samt størrelsen på det enkelte tilskud. Med hjemlen til at offentliggøre en liste med de foreninger/formål, der modtager tilskud samt det enkelte tilskuds størrelse, bliver der skabt gennemsigtighed med anvendelsen af midlerne i puljen.

3.2.3. Afgiftsperioden

3.2.3.1. Gældende ret

I forbindelse med liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasino blev afgiftsperioden fastsat til ugen. Den meget korte afgiftsperiode blev fastsat ud fra den betragtning, at der var tale om nye regler for et liberaliseret spilmarked karakteriseret ved en række nye udbydere, der hovedsageligt er etableret uden for Danmark, og hvor hensynene til bl.a. beskyttelse af spillerne og sikring af afgiftsbetalingen krævede en høj grad af regulering.

3.2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden.

Den meget korte afgiftsperiode giver spiludbyderne administrative byrder og medfører desuden, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spillerne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ afgiftspligtig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratrukket gevinster). Da afgiften betales af bruttospilleindtægten, skal der ganske vist ikke betales afgift i perioder med negativ bruttospilleindtægt, men de gevinstudbetalinger, der i perioden medfører den negative bruttospilleindtægt, kan heller ikke overføres som fradrag i perioder med positiv bruttospilleindtægt.

Den liberaliserede spillelovgivning har nu været i kraft i ca. tre år, og erfaringerne viser en relativt høj grad af efterrettelighed hos spiludbyderne bl.a. i relation til afgiftsbetalingen. En længere afgiftsperiode vurderes ikke at sænke efterretteligheden.

Det var ikke i forslaget til den liberaliserede spillelovgivning forudset, at ugen som afgiftsperiode ville resultere i tilfælde med negativ bruttospilleindtægt (negativt afgiftsgrundlag). Da en længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ, foreslås det, at afgiftsperioden ændres fra ugen til måneden for væddemål og onlinekasino.

Ud over at forslaget vil mindske tilfældene af negativt afgiftsgrundlag, vil det samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som f.eks. for spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Endelig vil forslaget lette de administrative byrder for spiludbyderne, idet de skal angive og afregne afgift færre gange.

3.3. Lov for Grønland om visse spil

Udbuddet af spil i Grønland og afgifter heraf reguleres af lov for Grønland om visse spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.3.1. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform

3.3.1.1. Gældende ret

I lov for Grønland om visse spil findes en hjemmel i § 19 for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for spillene og afviklingen af disse, herunder eksempelvis foranstaltninger til beskyttelse af spillernes penge. Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen til bemyndigelsesbestemmelsen i lov om spil.

Spillemyndigheden har udviklet en mærkningsordning, som skal hjælpe forbrugerne med at identificere de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil i Danmark og Grønland. Det er Spillemyndighedens erfaring, at mærkningsordningen bruges af spiludbyderne. Der er dog ikke fastsat nærmere regler for brugen af mærkningsordningen.

Det følger af bemyndigelsen, at skatteministeren i forhold til væddemål kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Reglerne skal begrænse risikoen for aftalt spil, der benævnes som matchfixing, det vil sige sportsbegivenheder, hvor resultatet er aftalt på forhånd. Den gældende bemyndigelse gælder kun for kategorier af begivenheder, og at der ikke må tilbydes væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år.

3.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre bemyndigelsen, således at hjemlen for skatteministeren til at fastsætte regler om beskyttelse af spillernes penge udvides til en mere generel beskyttelse af spillerne.

Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelsen af spillernes penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spillerne i overensstemmelse med lovens formål om blandt andet at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde. Der kan eksempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejdere om ansvarligt spil.

Det foreslås desuden at ændre bemyndigelsen, således at der tilføjes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om brug af Spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske. Reglerne kan bl.a. vedrøre anvendelsen af mærkningsordningen i markedsføringen, herunder de nærmere betingelser for selve anvendelsen og udformningen af mærket, f.eks. farvevalg, størrelse, placering m.v.

3.3.2. Bestyrere af spilsteder

3.3.2.1 Gældende ret

Den daglige drift af butikker, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, skal forestås af en bestyrer, i det omfang driften ikke varetages af tilladelsesindehaveren selv. Dette følger af lov for Grønland om visse spil og tilsvarende bestemmelse findes i lov om spil.

Bestemmelsen om retshåndhævelse svarer indholdsmæssigt til den tilsvarende strafbestemmelse i lov om spil.

Det følger af lov for Grønland om visse spil, at den daglige drift af butikker, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, skal forestås af en bestyrer i det omfang, at driften ikke varetages af tilladelsesindehaveren selv. Loven indeholder en regel om, at bestyreren forud for ansættelsen skal godkendes af Spillemyndigheden. Loven indeholder ligeledes regler om, hvilke betingelser der stilles for, at bestyreren kan opnå en godkendelse fra Spillemyndigheden.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at strafpålægge tilladelsesindehaveren for overtrædelse af bl.a. disse regler.

3.3.2.2. Lovforslaget

De foreslåede ændringer er identiske med forslaget til ændringerne af lov om spil.

Det foreslås at ændre ordlyden i bestemmelsen, således at formuleringen "forud for ansættelsen" ændres til "forud for sin tiltrædelse". Formålet med ændringen er at præcisere, at Spillemyndighedens godkendelse af bestyreren skal ske inden bestyrerens tiltrædelse, og dermed varetagelsen af erhvervet som bestyrer af spilstedet, hvilket således godt kan ske efter tidspunktet for bestyrerens ansættelse.

Siden ikrafttrædelsen af lov for Grønland om visse spil har Spillemyndigheden konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den daglige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor personer gennem længere tid har varetaget erhvervet som bestyrer af et spilsted, uden at der er søgt Spillemyndigheden om godkendelse. Loven foreslås derfor ændret, således at det bliver muligt at straffe de personer, som uden Spillemyndighedens godkendelse, varetager den daglige drift som bestyrer af et spilsted.

3.3.3. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

3.3.3.1. Gældende ret

I § 19 i lov for Grønland om visse spil findes en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. forebyggelse af hvidvask af penge.

Loven indeholder hjemmel til at fastsætte regler om bødeansvar for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i loven.

De gældende regler svarer indholdsmæssigt til de tilsvarende gældende regler i lov om spil.

3.3.3.2. Lovforslaget

Den foreslåede ændring er identisk med de foreslåede ændringer af lov om spil bortset fra, at underretninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet foruden dansk eller engelsk vil kunne ske på grønlandsk.

Det foreslås, at hjemlen udvides med en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder om underretningspligten til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ønsker, at underretninger om hvidvask af penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og der er derfor udarbejdet en bekendtgørelse (nr. 155 af 10. februar 2014) herom i forhold til hvidvaskloven, som trådte i kraft den 15. juni 2014. For at skabe ensartethed vil der med hjemlen blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse i forhold til spillelovgivningen.

I lov om spil foreslås tilføjet en hjemmel til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder for overtrædelse af de bestemmelser, der har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende regler i hvidvaskloven. Den foreslåede ændring af lov for Grønland om visse spil svarer indholdsmæssigt (med undtagelse af sanktionen) til ændringen af lov om spil.

Med ændringen bliver der en ensartethed mellem lov for Grønland om visse spil og tilhørende bekendtgørelser og hvidvaskloven.

Hjemlen, til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder fastsættes, således at det kan ske i forskrifter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.

Set i forhold til den eksisterende bestemmelse i loven, er der tale om en skærpelse, for så vidt angår særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af regler, der er fastsat i medfør af loven.

I lov om spil foreslås, at der i forskrifter udstedt efter loven kan fastsættes bøde eller fængsel indtil 6 måneder, mens der i lov for Grønland om visse spil foreslås, at der i forskrifter udstedt efter denne lov kan fastsættes bødeansvar eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Dette skyldes forskellen mellem den danske straffelovgivning og den grønlandske kriminalret.

3.3.4. Afgiftsperioden

3.3.4.1. Gældende ret

Afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino er ugen, som det også er tilfældet i lov om afgifter af spil.

I forbindelse med liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasino blev afgiftsperioden fastsat til ugen. Den meget korte afgiftsperiode blev fastsat ud fra den betragtning, at der var tale om nye regler for et liberaliseret spilmarked karakteriseret ved en række nye udbydere, der hovedsageligt er etableret uden for Danmark, og hvor hensynene til bl.a. beskyttelse af spillerne og sikring af afgiftsbetalingen krævede en høj grad af regulering.

3.3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden på linje med forslaget om afgiftsperioden for tilsvarende spil udbudt i Danmark.

Den meget korte afgiftsperiode giver imidlertid spiludbyderne administrative byrder og medfører desuden, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spillerne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ afgiftspligtig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratrukket gevinster). Da afgiften betales af bruttospilleindtægten, skal der ganske vist ikke betales afgift i perioder med negativ bruttospilleindtægt, men de gevinstudbetalinger, der i perioden medfører den negative bruttospilleindtægt, kan heller ikke overføres som fradrag i perioder med positiv bruttospilleindtægt.

Den liberaliserede spillelovgivning har nu været i kraft i ca. tre år, og erfaringerne viser en relativt høj grad af efterrettelighed hos spiludbyderne bl.a. i relation til afgiftsbetalingen. En længere afgiftsperiode vurderes ikke at sænke efterretteligheden.

Der var ikke i forslaget til den liberaliserede spillelovgivning forudset, at ugen som afgiftsperiode ville resultere i tilfælde med negativ bruttospilleindtægt (negativt afgiftsgrundlag). Da en længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ, foreslås det, at afgiftsperioden ændres fra ugen til måneden for væddemål og onlinekasino.

Ud over at forslaget vil mindske tilfældene af negativt afgiftsgrundlag, vil det samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som f.eks. for spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Endelig vil forslaget lette de administrative byrder for spiludbyderne, idet de skal angive og afregne afgift færre gange.

3.3.5. Afgiften for heste- og hundevæddemål

3.3.5.1. Gældende ret

I henhold til § 6 i lov for Grønland om visse spil kan Danske Spil A/S udbyde lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb i Grønland. I henhold til loven er udbuddet af lotteri afgiftsbelagt, og afgiften skal indbetales til den danske stat. Afgiften svarer til den afgift, der skal betales for tilsvarende lotteri udbudt i Danmark. Ved en fejl er udbuddet af heste- og hundevæddemål imidlertid ikke blevet afgiftsbelagt.

3.3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at spillet i Grønland afgiftspålægges som tilsvarende spil i Danmark, hvor der skal betales 11 pct. i afgift af bruttospilleindtægten. Af spillet i Danmark skal endvidere betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Da omsætningen af spillet i Grønland er meget lille, vurderes det irrelevant at indsætte en bestemmelse om tillægsafgift for spillet i Grønland.

De gældende regler betyder, at Danske Spil A/S i dag kan udbyde hestevæddemål til spillere i Grønland afgiftsfrit. Der er ikke nogen væddeløbsbaner i Grønland (og dermed ingen totalisatorspil), men spillerne i Grønland kan spille online eller via kiosker m.v. på heste- og hundevæddeløb i samme omfang som danske spillere. Forslaget betyder, at der skal betales samme afgift af spil i Grønland og i Danmark.

3.3.6. Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehavere

3.3.6.1. Gældende ret

Ligesom i lov om spil indeholder lov for Grønland om visse spil en bestemmelse om, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal samt en beretning om, hvordan lovens krav er blevet efterlevet. Disse oplysninger indgår bl.a. som en del af Spillemyndighedens tilsyn med de pågældende tilladelsesindehavere og bruges til Spillemyndighedens analyser af spilmarkedet.

3.3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at årsredegørelsen fremover ikke skal offentliggøres, men sendes til Spillemyndigheden. Den foreslåede ændring er identisk med den foreslåede ændring af i lov om spil.

I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed har eller kan have karakter af at være fortrolig forretningsinformation, hvorfor et krav om offentliggørelse ikke er hensigtsmæssig.

Den oprindelige hensigt med bestemmelsen var, at Spillemyndigheden nøje skulle gennemgå de årsredegørelser, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde med henblik på at indskærpe overtrædelser, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede sager om tilbagekaldelse af tilladelsen. Årsredegørelserne indgår med andre ord bl.a. i Spillemyndighedens tilrettelæggelse af tilsynsopgaven og i forhold til at kunne foretage diverse analyser. Det var således ikke den oprindelige hensigt, at der skulle offentliggøres fortrolig forretningsinformation, som konkurrenterne kan have en fordel af at få kendskab til.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer i stedet for offentliggørelse sendes til Spillemyndigheden.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor samtidig, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder, da det vil give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

3.3.7. Klagestrukturen

3.3.7.1. Gældende ret

Det følger af bestemmelserne om klager over afgørelser truffet af Spillemyndigheden samt reglerne for domstolsprøvelse af afgørelser, at Spillemyndighedens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.

3.3.7.2. Lovforslaget

Klagestrukturen for Spillemyndighedens afgørelser truffet efter lov for Grønland om visse spil blev ved en fejl ikke ændret i forbindelse med, at klagestrukturen blev ændret for resten af Skatteministeriets område, jf. lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

Med forslaget om ændringerne i lov for Grønland om visse spil bringes reglerne for klager og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de seneste ændringer til skatteforvaltningsloven og de regler, som gælder for Landsskatterettens og Skatteankestyrelsens sagsbehandling.

3.4. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Offentligt hasardspil i turneringsform reguleres i lov om offentligt hasardspil i turneringsform, som trådte i kraft den 1. januar 2010.

3.4.1. Antal turneringer pr. uge og beløbsgrænsen

3.4.1.1. Gældende ret

En bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform meddeles for et nærmere angivet sted, på hvilket der må afvikles et nærmere fastsat antal turneringer, dog højst fem turneringer om ugen.

Som betaling for deltagelse i en offentlig hasardspilsturnering må der opkræves ét samlet beløb fra hver af de deltagende spillere. Dette beløb må ikke overstige 300 kr. for en enkelt offentlig hasardspilsturnering.

3.4.1.2. Lovforslaget

Det nuværende maksimum på fem turneringer pr. uge gør, at pokerklubberne må holde lukket minimum to dage om ugen.

Pokerklubberne lejer som oftest lokalerne, hvor den offentlige hasardspilsturnering finder sted, og har rådighed over lokalerne hele ugen. Lukkedagene, hvor der kunne være spillet, medfører en tabt indtægt, som kunne være med til at dække de faste omkostninger. Med forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr. dag, forventes det, at pokerklubberne får en bedre økonomi.

Oftest begynder en pokerturnering kl. 18 og varer i ca. 4 - 6 timer, før en vinder er fundet. En hobby-pokerspiller kan, hvis vedkommende tidligt bliver elimineret af turneringen, herefter kun spille fysisk poker ved at opsøge et landbaseret kasino eller en ulovlig pokerklub.

Med forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr. dag, og at disse kan afholdes samtidigt/sideløbende, tilgodeses de pokerspillere, som elimineres tidligt på aftenen i den første turnering, og de pokerspillere, som først kan spille på et senere tidspunkt end den første turnering.

Forslaget om, at såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke overstige 300 kr., vil betyde, at der f.eks. i den første turnering er et maksimalt deltagergebyr på 200 kr. og i den anden et maksimalt deltagergebyr på 100 kr. På en aften vil spilleren, som i dag, således fortsat maksimalt kunne tabe 300 kr.

Med forslaget om ikke at ændre beløbet - 300 kr. pr. dag - fastholdes lovens intention. Med loven blev der etableret en ordning, hvorefter poker om penge kan spilles som offentligt hasardspil i turneringsform, og dermed blev der skabt et lovligt alternativ til de ulovlige pokerklubber og til de landbaserede kasinoer, således at der kan spilles poker om mindre beløb i pokerklubberne og om større beløb i kasinoerne. Samtidig hermed blev der skabt en mulighed for, at hobbyspillerne kan udfolde deres interesse lovligt og inden for ordnede rammer - det vil sige på en betryggende måde og om mindre beløb.

Forslaget om at forhøje antallet af turneringer vurderes ikke at påvirke de landbaserede kasinoers konkurrenceevne.

Forslaget vurderes at bidrage til, at der ikke skabes grobund for ulovlige pokerklubber, og at de lovlige pokerklubber kan få en bedre økonomi. Samtidig vurderes det, at deltagergebyret/puljens størrelse i turneringerne ikke er det afgørende, men at det afgørende er muligheden for at holde på de spillere, der blev elimineret tidligt i turneringen, samt at tilbyde de spillere, der først kan deltage på et senere tidspunkt, en mulighed for at spille turneringspoker om mindre beløb.

3.4.2. Dispensationsturneringer

3.4.2.1. Gældende ret

Turneringspuljen for en enkelt offentlig hasardspilsturnering må ikke overstige 15.000 kr., dog kan Spillemyndigheden efter ansøgning i helt særlige tilfælde meddele tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. En sådan tilladelse må dog højst meddeles to gange årligt for hver bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.

Inden der gives tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr., vurderer Spillemyndigheden, om det er forsvarligt at meddele en sådan tilladelse, og om betingelserne herfor er opfyldte, herunder om der er tale om en helt særlig begivenhed.

3.4.2.2. Lovforslaget

Med forslaget foreslås antallet af tilladelser til at afvikle et offentligt hasardspil i turneringsform, hvor turneringspuljen overstiger 15.000 kr., hævet fra to til fire.

Med forslaget tilgodeses et ønske fra pokerklubberne, og det vurderes, at forslaget kan være medvirkende til, at pokerklubberne får en bedre økonomi.

Spillemyndigheden vurderer, om betingelserne for at meddele en tilladelse er opfyldt. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på betingelserne eller den praksis, der er udviklet for, hvornår en tilladelse til at afvikle et offentligt hasardspil i turneringsform med en turneringspulje på over 15.000 kr. kan meddeles.

I overensstemmelse hermed giver bestemmelsen ikke hjemmel til at give bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger, der kun ønsker at afvikle en særlig stor turnering. For at få den tredje og fjerde tilladelse skal der som ved de to (første) tilladelser lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en længere periode. Med dette krav tilgodeses de klubber, som har særlig stor aktivitet og et stort foreningsliv, og ikke de klubber, som reelt kun ønsker at afholde de store turneringer, hvor turneringspuljen overstiger de maksimale 15.000 kr.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de landbaserede kasinoers konkurrenceevne.

3.4.3. Ranglisteturneringer

3.4.3.1. Gældende ret

Det er efter de gældende regler ikke muligt at afvikle ranglisteturneringer, hvor der overføres et beløb fra turneringspuljen til en senere ranglisteturneringsfinale, da deltagernes indsats i en turnering skal gå til gevinster i den pågældende turnering.

3.4.3.2. Lovforslaget

Med forslaget vil det være tilladt at overføre indtil fem pct., dog maksimalt 500 kr., fra en turneringspulje i en offentlig hasardspilsturnering til en senere ranglisteturneringsfinale. Med forslaget tilgodeses et ønske om mesterskaber, hvor det afgøres, hvem der er den bedste spiller over en given periode. Samtidig hermed fastholder forslaget lovens intention om, at der kun skal spilles om mindre beløb i pokerklubberne, idet den samlede sum - såvel indsats som gevinster - forbliver uændret i forhold til gældende regler.

3.4.4. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform

3.4.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan skatteministeren kun fastsætte regler om betaling for behandling af ansøgninger om bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform. Med bemyndigelsen er der i bekendtgørelse om offentligt hasardspil i turneringsform fastsat et gebyr for en ansøgning om en bevilling.

I forbindelse med en bevilling fastsætter Spillemyndigheden forskellige vilkår - både generelle og specielle vilkår.

3.4.4.2. Lovforslaget

Med forslaget foreslås det at udvide bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform, således at de generelle vilkår, som Spillemyndigheden knytter til bevillingerne, for fremtiden fremgår af en bekendtgørelse og ikke kun af vilkårene til den enkelte bevilling. Dette er i bedre overensstemmelse med forvaltningsretlig regulering, idet vilkårene hermed vil fremgå af en bekendtgørelse og dermed vil give en større gennemsigtighed af retstilstanden.

3.4.5. Lovens overførsel fra Justitsministeriet til Skatteministeriet

3.4.5.1. Gældende ret

Ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turneringsform blev ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

3.4.5.2. Lovforslaget

Som konsekvens af lovens overførelse fra Justitsministeriet til Skatteministeriet foreslås en række ændringer af bestemmelser, således at lovteksten afspejler ressortoverførelsen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på knap 3 mio. kr. og ca. 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreprovenuet opstår, dels fordi en månedlig opgørelse giver spiludbyderne mulighed for at nedbringe den afgiftspligtige bruttospilleindtægt med en eventuelt negativ bruttospilleindtægt, som ikke før har kunnet overføres længere end en uge, dels på grund af rentevirkninger, da der svares afgift senere end under den tidligere ordning.

Forslaget om, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal holde lukket mellem kl. 24.00 og kl. 07.00, vil reducere bruttospilleindtægten i det omfang, at spillet ikke flyttes til spil foretaget i åbningstiden, og vil således kunne betyde et mindreprovenu for staten i form af lavere spilleautomatafgifter, som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.

Den ændrede gebyrsammensætning for væddemål og onlinekasino skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. og ca. 3 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Med den samme fordeling af tilladelsesindehavere og den samme bruttospilleindtægt skønnes forslaget om at ændre gebyrsammensætningen for væddemål og onlinekasino at medføre en gebyrbetaling på niveau med den eksisterende gebyrbetaling.

Overskuddet fra Danske Licens Spil A/S, som er et datterselskab under Danske Spil A/S, anvendes enten som konsolidering af kapitalgrundlaget eller udbetales til staten. For Danske Licens Spil A/S, som er en af de store spiludbydere på markedet for væddemål og onlinekasino, vil forslaget betyde en varig stigning i gebyrbetaling på ca. 4 mio. kr., hvilket vil give staten et mindreprovenu i form af et lavere overskud. Det skønnes, at den ændrede gebyrsammensætning kan have en positiv betydning for størrelsen af det ulovlige spilmarked for væddemål og onlinekasino, idet det kan blive mere attraktivt at udbyde spil lovligt frem for ulovligt. Såfremt en mindre del af det ulovlige spiludbud konverteres til lovligt spiludbud, vil det medføre et merprovenu for staten i form af øgede afgifter, som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.

Forslaget om en ensartet beregningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i relation til almennyttige lotterier og spil uden indsats vil betyde en lempelse i afgiften, som dog ikke skønnes at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at afskaffe muligheden for nedslag i afgiften for udlodninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautomater forventes i 2016 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 85 mio. kr. og ca. 80 mio. kr. i 2017. Merprovenuet skønnes på baggrund af udviklingen i afgiftsnedslaget, som viser en faldende tendens. Merprovenuet skønnes fortsat at falde efter 2017 og skønnes at udgøre knap 70 mio. kr. i 2020. Afskaffelsen af nedslaget erstattes af en midlertidig ordning for perioden 2016-2017, hvor der afsættes en pulje på 80 mio. kr. årligt på finansloven. Den midlertidige ordning evalueres i efteråret 2016 med henblik på at fastlægge den fremtidige model for fordeling af midlerne fra afskaffelsen af nedslaget. En pulje på 80 mio. kr. er fastsat på baggrund af et skøn over det årlige gennemsnitlige afgiftsnedslag til og med 2020.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Muligheden for nedslag i afgiften ved udlodning er en skatteudgift. En reduktion af de gældende skatteudgifter kan i henhold til budgetloven give adgang til en tilsvarende forhøjelse af de gældende udgiftslofter.

Forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden skønnes at have en finansårsvirkning på knap - 40 mio. kr. i 2015, da en del af den forventede indtægt i 2015 bliver forskudt til 2016 som følge af, at afgiftsperioden ændres fra ugen til kalendermåneden.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ligeledes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige i Grønland.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger på ca. 0,4 mio. kr. til hovedsageligt it-tilretninger.

Forslaget om ændringer i lov om offentligt hasardspil i turneringsform skønnes at medføre et øget ressourceforbrug på 0,5 årsværk eller ca. 0,3 mio. kr. årligt til Spillemyndigheden til forøget indsats i forhold til de offentlige pokerturneringer. Forøgelsen skyldes, at forslaget medfører, at den enkelte pokerklub (bevillingshaver) kan afholde to offentlige pokerturneringer pr. dag og i flere dage, at der vil være flere dispensationsturneringer, at der kan afvikles ranglisteturneringer, og at der vil være en forøget regnskabsgennemgang.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at ændre gebyrsammensætningen for væddemål og onlinekasino vil medføre, at de største spiludbydere skal betale et højere gebyr og de mindre spiludbydere et mindre gebyr (med undtagelse af det mindste gebyr på 50.000 kr., som forbliver uændret).

Forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden vil betyde, at spiludbydere kun i ganske få tilfælde vil få et negativt afgiftsgrundlag (negativ bruttospilleindtægt), og spiludbyderne skønnes dermed at få en samlet økonomisk gevinst på ca. 3 mio. kr. årligt svarende til statens mindreprovenu.

Forslaget om et reduceret ansøgningsgebyr i forbindelse med fornyelse af tilladelse til onlinekasino eller væddemål for ansøgere, der på ansøgningstidspunktet allerede har en tilladelse fra Spillemyndigheden, skønnes at medføre en samlet økonomisk gevinst på ca. 5,5 mio. kr. for spiludbyderne, såfremt alle nuværende tilladelsesindehavere ansøger om fornyelse.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har følgende bemærkninger til de administrative konsekvenser:

»Lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet.

De administrative lettelser består i, at afgiftsperioden for de omkring 40 spilvirksomheder, der udbyder væddemål og onlinekasino, ændres fra én gang om ugen til én gang om måneden, jf. lov om afgift af spil § 21, stk. 1, 1. pkt. Den forventede tidsbesparelse vil være på ca. 30 minutter per indberetning. Den samlede besparelse ved ændringen vil derfor være ca. 300.000 kr. på samfundsniveau årligt.

Ligeledes vil den forslåede ensartning af afgiftssats og beregningsmetode i lov om afgift af spil §§ 5 og 15 medføre en administrativ lettelse for de ca. 1700 omfattede almennyttige foreninger. Disse forventes at kunne spare omkring fem minutter tre gange årligt. Denne ændring vil derfor betyde en administrativ lettelse på ca. 170.000 kr. på samfundsniveau årligt.

Skatteministeriet oplyser, at ændringen af § 41 i lov om spil (rettet fra: »lov om afgift af spil«) vil blive udmøntet i en senere bekendtgørelse. Ændringen vil potentielt kunne medføre en administrativ byrde, men det ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere denne. TER vil foretage kvantificeringen i forbindelse med høringen af bekendtgørelsen.

TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.«

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag om ændring af lov for Grønland om visse spil har i perioden den 27. juni til den 1. august 2014 været sendt i offentlig høring i Grønland af Grønlands Hjemmestyre (Naalakkersuisut). Et udkast til lovforslag om ændring af spillelovgivningen har i perioden den 16. januar til den 16. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Coop, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pokerforbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DGI, DI, Divisionsforeningen, DOGA, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, European Gaming and Betting Association, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, Hjerteforeningen, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Remote Gambling Association, SIFA, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget præciseres det, at lotteri, som afholdes til fordel for velgørende formål eller andre almennyttige formål, ikke kan afvikles som klasselotteri (som også hører under definitionen lotteri). Med forslaget fastholdes den opdeling af spilmarkedet for lotteri, der er fastlagt i lov om spil.

Af § 8 i lov om spil fremgår, at kun de tre selskaber, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen (Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet)), har tilladelse til at udbyde klasselotteri. Det betyder, at lotteri udbudt af Danske Lotteri Spil A/S samt de lotterier, der afholdes til fordel for velgørende eller andre almennyttige formål, ikke kan afvikles som lotterier, som efter definitionen er klasselotteri.

Lotterier og klasselotteri er lotterier, der minder om hinanden, men med forslaget fjernes eventuel tvivl om, hvorvidt lotteri, som afholdes til fordel for velgørende eller andre almennyttige formål, kan afvikles som klasselotterier.

Som det fremgår af definitionen i lov om spil § 5, nr. 5, er et klasselotteri, et lotteri »der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse«.

Elementer, der karakteriserer og indgår i vurderingen af, om et lotteri omfattes af definitionen på et klasselotteri, er bl.a., at der typisk er tale om fortløbende, kontinuerlige lotterier, at der typisk er en fast nummerserie (f.eks. 1-400.000) i de enkelte klasselotterier, at der typisk foreligger en fast gevinstplan, at der er én eller flere adskilte trækninger i hvert klasselotteri, at der typisk er en høj tilbagebetalingsprocent, at trækningen/trækningerne ikke er forhåndstrukne, at der typisk er mulighed for genspil på samme nummer fra klasse til klasse og fra lotteri til lotteri, at der typisk er mulighed for selv at vælge hele eller dele af et nummer, og at der er én eller flere forskellige lodtyper. Afvigelser og variationer herfra kan forekomme i de enkelte klasselotterier, men elementerne indgår hver især i den samlede vurdering af, hvorvidt der er tale om et klasselotteri.

Antallet af klasser (trækninger) i hvert enkelt klasselotteri kan variere fra f.eks. 1, 6, 12, 36, 52 eller flere og kan strække sig over kortere eller længerevarende perioder. F.eks. er Det Danske Klasselotteri A/S´ nuværende klasselotteri inddelt i 6 klasser. Der er særskilt fornyelse, salg og trækning i hver enkelt klasse i de enkelte klasselotterier, og såvel gevinstsum som gevinstantal kan variere fra klasse til klasse. Flere trækninger (mellemtrækning, hovedtrækning, bonustrækning m.v.) anses, uanset benævnelsen, for trækninger, der alene kan forekomme i klasselotterier. Bonustrækninger, som kan afhænge af spillerens indsats (jo flere lodder, der spilles for i de enkelte trækninger, jo flere trækninger deltager man i) eller et lotteri, hvor spilleren med samme lod deltager i en hovedtrækning og efterfølgende i en bonustrækning, betragtes derfor som trækninger, der alene hører til i klasselotterier efter den danske definition.

Salg, herunder fornyelse, kan ske for en klasse, flere klasser, hele klasselotterier og på tværs af flere klasselotterier, og lodprisen kan variere fra klasse til klasse og undertiden ske til forhøjet pris ved køb af enkelte klasser. Lodtypen afgør dels prisen, dels gevinstens størrelse, men har ingen indflydelse på sandsynligheden for, at loddet bliver udtrukket. Lodnumrene kan være udstedt på en eller flere lodtyper, f.eks. megalodder, hele lodder, halve lodder, kvarte lodder, ottendedelslodder (f.eks. har Varelotteriet kun hellodder, og Landbrugslotteriet hele og halve lodder), og der kan være mere end én lodtype pr. lodnummer (f.eks. har Det Danske Klasselotteri A/S tidligere haft megalodder og halve lodder på samme nummer). Der vil således kunne være mere end én spiller på samme lodnummer (et kvart lod kan f.eks. spilles på af 4 forskellige spillere). Herudover kan der f.eks. også være sidegevinster, som tilfældet er i Varelotteriet. Trækningen kan foregå på hele nummeret eller f.eks. ved endetalstrækning helt eller delvist. Efter det oplyste trækker Det Danske Klasselotteri A/S i dag på hele lodnumre, mens Landbrugslotteriet og Varelotteriet trækker på en kombination af hele lodnumre og tocifrede endetal.

Eksempelvis vil et lotteri, hvor et landkort på forhånd er opdelt i et fast antal koordinater (lodder), og hvor gevinsterne udtrækkes blandt koordinaterne, som spilleren selv vælger (husets matrikelnummer, et favorit sted etc.), betragtes som et klasselotteri. Karakteristikaene, der gør, at lotteriet er et klasselotteri, er, at lodderne er unikke numre (en geografisk koordinat), som kun én spiller kan besidde, at spilleren selv vælger sin koordinat (husets matrikelnummer, et favorit sted etc.), at spilleren selv vælger, hvor længe spilleren ønsker at beholde (betale for) sit unikke nummer, og at de enkelte gevinster udtrækkes blandt koordinaterne.

Lotteriet kan være opbygget med én eller flere trækninger dagligt, ugentligt eller månedligt, en hovedtrækning om den store præmie blandt alle koordinater (købte eller ledige) og en garantitrækning om mindre gevinster blandt alle købte koordinater (lodder). Trækninger og deltagelse i en eller flere trækninger kan dog sammensættes på mange måder. Det svarer til klasser, idet der således er særskilte trækninger i hver klasse.

Et lotteri, hvor lodnummeret bl.a. dannes på baggrund af spillerens adresse, og hvor alle de nærmeste naboer med lodder med samme postnummer tillige vinder, når en spiller vinder på sit unikke lod, er et andet eksempel på et lotteri, som betragtes som et klasselotteri.

Visse træk kan karakterisere et klasselotteri, men er ikke længere forbeholdt et klasselotteri, f.eks. muligheden for genspil på samme numre. Dette er typisk i klasselotterier, men noget lignende er også muligt i bl.a. Danske Lotteri Spils fem-ugers Lottokuponer og muligheden for at vælge de samme lotto-numre fra spil til spil. Et andet eksempel er valg af lodnummer. I et klasselotteri er der mulighed for at vælge sit eget nummer, men dette er også muligt i andre spil.

Vurderingen af, om et lotteri er et klasselotteri, beror således på en samlet vurdering af de konkrete forhold, hvori de nævnte elementer bl.a. indgår.

Til nr. 2

Der er ikke i dag fastsat regler om Spillemyndighedens udveksling af oplysninger om aftalt spil (matchfixing).

Med bestemmelsen foreslås indført en hjemmel for Spillemyndigheden til at udveksle nødvendige oplysninger i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil (matchfixing) med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenlandske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af matchfixing - eksempelvis udenlandske spillemyndigheder - samt danske og udenlandske idrætshovedorganisationer. Som følge af Europarådets konvention skal der udpeges en national platform, som er ansvarlig for koordineringen af kampen mod matchfixing i de lande, som tilslutter sig konventionen. Placeringen af et sekretariat for den nationale platform hører under Kulturministeriets ressort, og der lovgives særskilt herom. Den danske nationale platform og de tilsvarende udenlandske nationale platforme er eksempler på andre myndigheder og enheder, som Spillemyndigheden vil kunne udveksle informationer med.

Nødvendige oplysninger, som Spillemyndigheden kan udveksle i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil med andre myndigheder og enheder, kan f.eks. være oplysninger, der i konkrete tilfælde bidrager til den pågældende myndigheds/enheds risikovurdering af aftalt spil, men kan også være oplysninger, hvor der er mistanke om aftalt spil.

Til nr. 3

Den nuværende bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse for henholdsvis landbaserede væddemål og online væddemål, hvorefter tilladelsesindehaverne ikke må tilbyde væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år. Reglen skal begrænse risikoen for aftalt spil (matchfixing), dvs. hvor resultatet er aftalt på forhånd. Væddemål, der udbydes på ungdomssport, har stor risiko for matchfxing, hvorfor det ikke er tilladt.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil (matchfixing) omfatter som hidtil muligheden for at kunne forbyde væddemål på bestemte kategorier af begivenheder, men vil også omfatte andre forebyggende, præventive og bevissikrende tiltag. Det kan f.eks. være regler, der begrænser typer/udbud af væddemål, fastsætter et maksimum for indsatser på forskellige typer væddemål og sikrer identifikation af spilleren ved køb af væddemål og afhentning af gevinster. En måde at sikre identifikation på kan være ved et krav om et personligt spilkort i forbindelse med udbud af landbaserede væddemål. Andre regler kan være regler, som Danmark vil være forpligtet til at have for at kunne efterleve forpligtelserne i Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), som Danmark undertegnede den 18. september 2014, eller som anbefales som følge af konventionen. Dette kan f.eks. være suspendering af udbudte væddemål på baggrund af mistanke om matchfixing. Nogle af de tiltag, som vil kunne blive fastsat med den foreslåede bemyndigelse, er der allerede hjemmel til i den generelle bemyndigelsesbestemmelse (f.eks. indførelsen af et spilkort), jf. § lov om spil 41, stk. 1, men for at sikre at alle tiltag i forhold til forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil er omfattet, foreslås en ændring af bestemmelsen.

Regler om underretningspligt til Spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk samt ske i elektronisk form (digital kommunikation), skal sikre, at Spillemyndigheden får de nødvendige informationer i relation til at forebygge og bekæmpe matchfixing. Nødvendige informationer kan f.eks. være en mistanke om matchfixing. Underretningspligten til Spillemyndigheden vil være i forhold til de spiludbydere, som Spillemyndigheden har meddelt en tilladelse.

Til nr. 4

Med ændringen udgår »bekæmpelse af hvidvask« af bestemmelsen og flyttes til den generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 41, således at skatteministeren for alle spil kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 for den generelle bemyndigelsesbestemmelse.

Til nr. 5

I dag er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i forhold til, hvornår spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kan holde åbent. Det er efter de gældende regler kun en ordensmæssigt begrundet anbefaling fra politiet, der kan være til hinder for, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kan holde åbent hele døgnet.

Det foreslås, at spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og kl. 24.00. Som hidtil vil politiet på grund af ordensmæssige forhold kunne indstille, at åbningstiden begrænses. Spillemyndigheden vil som hovedregel følge politiets anmodning om at begrænse åbningstiden for spillehallen og fastsætte dette som et vilkår for tilladelsen til spillehallen.

En spillehal kan være indrettet som en del af f.eks. en kiosk, således at indgangen til spillehallen sker i kiosken. Oftest er der ikke en dør eller lignende mellem kiosken og spillehallen, og bemandingen af spillehallen sker ved disken, hvor kioskens kunder betjenes, umiddelbart ved indgangen til spillehallen. Kravet i lov om spil om bemanding er med til at sikre, at unge under 18 år ikke indfinder sig i spillehaller med gevinstgivende spilleautomater.

Henset til at bestyreren af spillehallen, eller eventuelt den person som forestod bemandingen, som udgangspunkt kan ifalde strafansvar, såfremt der konstateres unge under 18 år i spillehallen, vurderes det ikke nødvendigt, at adgangen til spillehallen skal være afspærret/lukket, eller at spilleautomaterne skal være slukket i det tidsrum, hvor spillehallen ikke må have åbent. Kravet om, at spillehallen kun kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og 24.00, medfører, at spillere ikke må befinde sig i spillehallen uden for dette tidsrum (uanset om der spilles på spilleautomaterne eller ej), og at der ikke må være spilaktivitet på spilleautomaterne.

Såfremt en spiller befinder sig i spillehallen, eller der er spilaktivitet på spilleautomaterne i det tidsrum, hvor spillehallen skal være lukket, betragtes det som en overtrædelse af bestemmelsen.

At spillehaller kun kan holde åbent dagligt mellem kl. 07.00 og 24.00 betyder, at der uden for dette tidsrum ikke må spilles på de gevinstgivende spilleautomater i spillehallerne. Alle gevinstgivende spilleautomater skal, for at være lovlige, være opkoblet til det centrale overvågningssystem. Spillemyndigheden kan i overvågningssystemet trække forskellige data ud, herunder konstatere, om der er spillet på spilleautomaterne i det tidsrum, hvor spillehallen skal være lukket. Eventuelle overtrædelser kan således konstateres via overvågningssystemet, foruden ved almindelige personlig tilsyn af spilstedet af f.eks. Spillemyndigheden eller politiet eller ved anmeldelse herom.

En overtrædelse vil kunne straffes efter § 59, stk. 5, nr. 1, hvor en overtrædelse af § 23 i sin helhed er strafbelagt. Som udgangspunkt er det bestyreren af spillehallen, eller eventuelt den person, som forestod bemandingen, der vil være strafsubjektet ved en overtrædelse, såfremt bestyreren varetager den daglige drift af spilstedet, og ikke tilladelsesindehaveren selv.

Til nr. 6

I den gældende § 38, stk. 1, bruges »ansættelsen« som tidspunktet for, hvornår Spillemyndighedens godkendelse af en bestyrer i en butik, der sælger lotterier og væddemål, skal foreligge. Det foreslås, at tidspunktet ændres til »tiltrædelse«.

Den foreslåede ændring er således en præcisering af det tidspunkt, hvorpå godkendelsen fra Spillemyndigheden skal foreligge. Det tydeliggøres med ændringen, at Spillemyndighedens godkendelse af bestyreren godt kan foreligge efter ansættelsen, så længe Spillemyndighedens godkendelse foreligger, inden personen varetager erhvervet som bestyrer, det vil sige tiltræder som bestyrer. Med andre ord må en person ikke varetage hvervet/rollen som bestyrer af spilstedet, før end Spillemyndighedens godkendelse foreligger.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov for Grønland om visse spil, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Til nr. 7

I § 41, der er lovens generelle bemyndigelsesbestemmelse, videreføres bestemmelsens oprindelige indhold i sin helhed, men der foreslås enkelte tilføjelser. Tilføjelserne i stk. 1 omfatter beskyttelse af spillere og Spillemyndighedens mærkningsordninger.

Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelse af spillernes penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spillerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan eksempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejdere om ansvarligt spil.

Der foreslås indført en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spillemyndighedens nuværende mærkningsordning, herunder regler om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte spilområder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidige mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurderes at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen på spilområdet.

Spiludbydere, som ikke må anvende mærket, men som alligevel anvender mærket, vil kunne ifalde strafansvar efter markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Spillemyndigheden har en mærkningsordning i dag, som skal hjælpe forbrugerne med nemt at genkende de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil i Danmark. Alle spiludbydere, der har en tilladelse fra Spillemyndigheden, har i dag mulighed for at anvende mærket i deres markedsføring, eksempelvis på hjemmesider, i tv-reklamer og i annoncer. Mærket kan derfor anvendes af virksomheder med en tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino, Danske Lotteri Spil A/S, Klasselotteriet A/S, de landbaserede kasinoer og virksomheder med tilladelse til at opstille og drive gevinstgivende spilleautomater. Ligeledes kan foreninger og andre, som afholder almennyttige lotterier, anvende mærket, eksempelvis på skrabelodder og i markedsføringsmateriale.

Spillemyndighedens mærkningsordning er ureguleret i dag, og det er derfor op til spiludbyderne, om de ønsker at bruge mærket. Spillemyndighedens erfaring er, at mærket bruges og ønskes brugt af spiludbyderne, og at spillerne er glade for mærket.

Spillemyndighedens mærkningsordning er med andre ord et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområdet. En forudsætning for brug af mærkningsordningen er dog, at der er kendskab og tiltro til mærket blandt forbrugerne og på markedet, både i forhold til hvem og under hvilke betingelser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov for at fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsordningen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der også er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nuværende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen af mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmarked.

Til nr. 8

Som nyt stk. 3 foreslås en hjemmel til skatteministeren til at kunne fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for alle spil.

Med bemyndigelsen får skatteministeren hjemmel til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om, at underretning om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller henvendelser skal ske elektronisk gennem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets underretningssystem. Bekendtgørelsen vil bl.a. kunne indeholde bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, hvilke oplysninger, der skal indgå, samt hvilke krav der stilles til de oplysninger, der skal følge med den elektroniske underretning m.v. Med hjemlen kan der endvidere fastsættes regler om, at underretningerne skal være affattet på dansk eller engelsk.

Underretningspligten vedrører tilfælde, hvor der er mistanke om, at en transaktion, aktivitet eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes.

Baggrunden er, at det pr. 15. juni 2014 blev muligt at foretage underretninger elektronisk til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ved fremsendelse af et XML-skema eller direkte på statsadvokaturens hjemmeside, hvilket forenkler underretningsproceduren for de virksomheder og personer, som er omfattet af loven.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet kan kun opnå den fulde effekt af digitaliseringen, hvis en meget væsentlig del af underretningerne fremsendes elektronisk, og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så de kan anvendes umiddelbart i statsadvokaturens it-system til registrering og behandling af oplysninger til brug for efterforskning. Da der er tale om et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås det, at den nærmere regelfastsættelse for spilområdet sker på bekendtgørelsesniveau, som det er tilfældet i forhold til de øvrige områder, jf. hvidvaskloven.

I relation til hvidvaskloven trådte bekendtgørelse nr. 155 af 10. februar 2014 om underretninger m.v. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i kraft den 15. juni 2014. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at underretninger om hvidvask af penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og underretningen skal ske på dansk eller engelsk.

Med hjemlen vil skatteministeren udstede en tilsvarende bekendtgørelse i forhold til spillelovgivningen.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås en ny tilladelsestype i § 42, stk. 6.

Til nr. 10

Som tilføjelse til § 42, stk. 1, foreslås et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål eller onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til væddemål eller onlinekasino på 100.000 kr. i 2010-niveau (103.300 kr. i 2015-niveau).

Til nr. 11

På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk. 2, et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til både væddemål og onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende, end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til både væddemål og onlinekasino på 125.000 kr. i 2010-niveau (129.200 kr. i 2015-niveau).

Til nr. 12

For tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino betales i dag et gebyr til Spillemyndighedens tilsyn m.v. efter følgende gebyrskala:

I § 42, stk. 3, foreslås gebyrskalaen ændret, men ellers er der ikke tiltænkt ændringer i forhold til den nuværende gebyrskala.

Gebyrskalaen foreslås ændret til:

Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2015-niveau være følgende:

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for væddemål og onlinekasino skal modsvare de faktiske omkostninger for Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v. Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Til nr. 13

Der er tale om en præcisering af, at gebyret i § 42, stk. 5 på samme vis som de øvrige gebyrer i loven reguleres på baggrund af 2010-niveauet, som ved en fejl ikke blev anført i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen.

Til nr. 14

I stk. 6 foreslås en ny tilladelsestype, der er møntet på væddemål af typen managerspil, da managerspil som spiltype ikke passer til de to eksisterende tilladelsestyper i loven for væddemål.

Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalingsprocent i forhold til de øvrige typer af væddemål og når derfor hurtigt grænsen på 1 mio. kr. i bruttospilleindtægt, som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelsestype. Den 5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold til tilsynskrav og de administrative omkostninger forbundet hermed, og risikoen for bl.a. hvidvask af penge og snyd med spillernes penge vurderes at være meget lav ved managerspil.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny tilladelsestype af maksimalt et års varighed. Tilladelsen kan kun udstedes til udbud af væddemål af typen managerspil og baseres på spilomsætningen i modsætning til de nuværende tilladelsestyper, der begge baseres på den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten).

Det foreslås, at spilleomsætningen i tilladelsesperioden ikke må overstige 5 mio. kr., og at tilbagebetalingsprocenten (svarende til gevinstandelen i forhold til indskudssummen) ikke må overstige 20 procent. Grænserne er foreslået for at adskille tilladelsestypen, på samme vis som med den lignende indtægtsbegrænsede tilladelse i § 42, stk. 5, fra den almindelige tilladelse til væddemål.

Et selskab vil kun kunne udbyde managerspil enten efter den indtægtsbegrænsede tilladelse eller efter den foreslåede omsætningsbegrænsede tilladelse. Et selskab vil således godt kunne have en omsætningsbegrænset tilladelse til managerspil og herudover også have en indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino og en indtægtsbegrænset tilladelse til væddemål, men hvor væddemål ikke udbydes som managerspil.

Ansøgnings- og tilsynsgebyret for den foreslåede tilladelsestype foreslås fastsat til 50.000 kr. i 2010-niveau (51.700 kr. i 2015-niveau), hvilket er det samme, som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede tilladelsestype. Den 5-årige tilladelse til udbud af væddemål koster 250.000 kr. i ansøgningsgebyr, og hertil kommer et årligt tilsynsgebyr afhængigt af spiludbyderens bruttospilleindtægt.

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for denne omsætningsbegrænsede tilladelse, ligesom det er tilfældet med den indtægtsbegrænsede tilladelse, jf. § 42, stk. 5 skal modsvare de faktiske omkostninger for Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v.

Da gebyret er fastsat til at dække både behandling af ansøgningen og det efterfølgende tilsyn, foreslås det, at halvdelen af gebyret (25.000 kr. i 2010-niveau og 25.850 kr. i 2015-niveau) tilbagebetales, hvis der gives afslag på ansøgningen.

Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebetales ved afslag, reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Det foreslås i stk. 7, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse til almennyttige lotterier skal betale et ansøgningsgebyr til dækning af de omkostninger, som Spillemyndigheden forventes at få i forbindelse med behandling af ansøgninger til almennyttige lotterier som følge af moderniseringen af bekendtgørelse nr. 1301 af 15. december 2011 om almennyttige lotterier.

Den foreslåede gebyrskala er følgende:

Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2015-niveau være følgende:

Omkostningerne til sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om almennyttige lotterier forventes generelt at være væsentligt højere for foreninger m.v. med en samlet årlig lotterisalgssum på over 0,5 mio. kr. Dette hænger bl.a. sammen med, at antallet af afholdte lotterier generelt må forventes at stige, jo højere den samlede lotterisalgssum er. På baggrund af moderniseringen af reglerne for afholdelse af almennyttige lotterier må foreninger m.v., som på nuværende tidspunkt afholder lotterier af mindre omfang, således forventes fortrinsvis at have få årlige lotterier, mens foreninger m.v. med en høj årlig lotterisalgssum forventes at udnytte muligheden for at afholde op til ti årlige lotterier.

Desuden vil der være en sammenhæng mellem lotteriernes størrelse og sagsbehandling i forbindelse med de tekniske krav, der vil blive stillet til lotteriudbuddet. F.eks. vil foreninger m.v., som planlægger relativt store onlinelotterier, formentlig søge en del vejledning vedrørende de tekniske krav.

Det foreslås, at ansøgningsgebyret fastsættes til 484 kr. (2010-niveau) for foreninger m.v., som ansøger om tilladelse til afholdelse af almennyttige lotteri med en lotterisalgssum på op til 0,5 mio. kr. i tilladelsesperioden, og 3.872 kr. (2010-niveau) for foreninger m.v. som ansøger om tilladelse til afholdelse af almennyttige lotteri med en lotterisalgssum på over 0,5 mio. kr. i tilladelsesperioden. Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for almennyttige lotterier skal modsvare de faktiske omkostninger for Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger.

I stk. 8 foreslås en ny gebyrstruktur for landbaserede kasinoer. Den foreslåede gebyrskala er følgende:

Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2015-niveau være følgende:

Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Der er med bekendtgørelse nr. 63 af 26. januar 2015 om ændring af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer foretaget en ændring i forhold til kontrolformen for landbaserede kasinoer. Med ændringsbekendtgørelsen ophæves kravet om, at der skal være en uafhængig kontrollant ansat af Spillemyndigheden til stedet i hele kasinoets åbningstid. Kontrollen skal i stedet foretages ud fra en væsentligheds- og risikovurdering svarende til kontrollen på de øvrige spilområder. Omlægningen af kontrollen sker som led i en modernisering af reglerne for landbaserede kasinoer. En ny bekendtgørelse om modernisering af reglerne forventes at blive sendt i høring i 2015.

De syv landbaserede kasinoer har hidtil betalt et gebyr til Spillemyndigheden, som har svaret til udgifterne til kontrol af det enkelte kasino. Fremadrettet ændres gebyrbetalingen til et årligt fiskalt gebyr, det vil sige et omsætningsafhængigt gebyr, som følger det enkelte landbaserede kasinos realiserede årlige spilleindtægt. Med den ændrede gebyrstruktur indføres en gebyrtrappe for de landbaserede kasinoer, og gebyrerne følger dermed strukturen for gebyrberegningen for væddemål og onlinekasino.

Det foreslås i stk. 9, at hvis den realiserede årlige spilleindtægt eller lotterisalgssum bliver større eller mindre end det i stk. 3, 7 eller 8 betalte gebyr, og det medfører et niveauspring i gebyrstørrelsen, efterreguleres det allerede betalte gebyr, således at gebyret betales ud fra den reelle årlige spilleindtægt eller lotterisalgssum. Reguleringen skal ske umiddelbart efter konstatering af, at spilleindtægten eller lotterisalgssummen har oversteget eller er under det oprindeligt betalte niveau. Tilbagebetaling af for meget indbetalt årligt gebyr kan først ske efter kalenderårets udløb. Såfremt det landbaserede kasino ophører med kasinodrift, sker der ingen regulering af gebyret.

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for landbaserede kasinoer skal modsvare de faktiske omkostninger for spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v.

Det foreslås i stk. 10 og 11, at gebyret for gevinstgivende spilleautomater flyttes fra bekendtgørelsen over i loven. Gebyret på 581 kr. (600 kr. i 2015-niveau) er pr. opstillet gevinstgivende spilleautomat pr. kalenderår. Gebyret skal betales, når spilleautomaten opstilles, og hvis der foretages konstruktive ændringer af spilleautomaten, som medfører, at den skal synes. Hvis en gevinstgivende spilleautomat opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal gebyret angives og betales senest ved udgangen af den følgende måned. Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer med alkoholbevilling skal modsvare de faktiske omkostninger for spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v.

Til nr. 15

Der er med den foreslåede ændring i § 42, stk. 7, der bliver til stk. 13, tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af flere gebyrer i § 42. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14. Herudover foreslås det af hensyn til gebyrernes størrelse, at gebyrerne i stk. 7 og stk. 10 afrundes opad til nærmeste kronebeløb i stedet for til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, som følger af personskattelovens § 20.

Til nr. 16

Det foreslås, at kravet om, at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to måneder til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår for at give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

Til nr. 17

Med den foreslåede ændring får Spillemyndigheden mulighed for at tilbagekalde en tilladelse, hvis der ikke angives gebyrer efter lovens § 42, stk. 10. Det er kun gebyrer i relation til gevinstgivende spilleautomater, der skal angives, hvorfor en hjemmel til at kunne tilbagekalde en tilladelse ved manglende angivelse af gebyrer kun er relevant for denne type spil.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, skal Spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at manglende angivelse vil medføre, at tilladelsen kan tilbagekaldes. Dermed får tilladelsesindehaveren en mulighed for inden for en frist at angive gebyret. Hvis en person eller selskab har flere spiltilladelser, vil alle tilladelser eventuelt kunne tilbagekaldes på grund af manglende angivelse af gebyret for et spilsted.

Tilladelsen eller tilladelserne kan kun tilbagekaldes, hvis der groft eller gentagne gange ikke angives gebyrer. En grov overtrædelse kan f.eks. være, hvis det konstateres, at det antal gevinstgivende spilleautomater, der er angivet gebyrer for, afviger væsentligt fra det reelle antal spilleautomater, og der dermed er unddraget et større gebyrbeløb. Et andet eksempel på en grov overtrædelse kan være, hvis en tilladelsesindehaver med flere tilladelser slet ikke angiver. Hvis der flere gange i træk ikke angives gebyrer rettidigt, eller gebyrangivelsen er forkert, vil det være en gentagen overtrædelse, der kan medføre en tilbagekaldelse af tilladelsen eller tilladelserne.

Til nr. 18 og 19

Der er med de foreslåede ændringer alene tale om konsekvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 om strafansvar for den, der varetager den daglige drift som bestyrer uden at være godkendt af Spillemyndigheden. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Til nr. 20

Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndigheden konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den daglige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor personer gennem længere tid har varetaget erhvervet som bestyrer af et spilsted, uden at der er søgt Spillemyndigheden om godkendelse. Lovens § 59, stk. 5, foreslås derfor ændret, således at det bliver muligt at straffe de personer, som uden Spillemyndighedens godkendelse, varetager den daglige drift som bestyrer af et spilsted.

De personer, der inden lov om spils ikrafttræden var bestyrer af en butik, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, og derfor ikke skulle godkendes af Spillemyndigheden, er ikke at betragte som personer, der uden Spillemyndighedens godkendelse varetager den daglige drift som bestyrer af et spilsted.

Som for de øvrige overtrædelser af § 59, stk. 5, er tilregnelseskravet, at handlingen skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Til nr. 21

Det foreslås, at der som en ny § 60, stk. 2, indsættes hjemmel til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder for overtrædelse af de bestemmelser i de forskellige bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om spil, som har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. F.eks. indeholder bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer og bekendtgørelsen om onlinekasino bestemmelser angående forebyggende foranstaltninger mod hvidvask m.v.

Hjemlen, til at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, fastsættes således at det kan ske i forskrifter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at strafbestemmelsen fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.

Fængsel indtil 6 måneder forudsættes alene at finde anvendelse for særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gælder efter hvidvaskloven.

Den foreslåede straframme på indtil 6 måneders fængsel er identisk med de gældende regler i hvidvaskloven. Formuleringen »den, der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder« i bestemmelsen stammer ligeledes fra hvidvaskloven, hvor det dog er formuleret som »[v]ed særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § …«.

Med hjemlen til at kunne fastsætte fængselstraf er der tiltænkt en skærpelse af straffen for de forsætlige overtrædelser, der betragtes som værende særlig grove eller omfattende. Det tilsigtes, at det bødeniveau, der kendes fra hvidvaskloven, overføres til lov om spil og tilhørende bekendtgørelser, således at de hensyn, der ligger bag strafudmålingen, er ens.

For eksempel påtænkes den foreslåede hjemmel til at fastsætte fængselsstraf at omfatte særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af reglerne om legitimationskrav, pligten til underretning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og krav om kundskab til kunderne.

Det materielle indhold af bestemmelsen vil svare til reglerne i hvidvaskloven. Anvendelsesområdet for fastsættelse af straf efter den foreslåede § 60, stk. 2, forudsættes således ikke udvidet i forhold til reglerne i hvidvaskloven, hverken i relation til tilregnelseskrav, strafferamme eller strafniveau.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en ensartet sprogbrug i lov om spil. De øvrige bestemmelser i lov om spil anvender således i forvejen betegnelsen »sælges« og ikke »udbydes«.

Til § 2

Til nr. 1

Lovens § 5 vedrører afgiftssatsen og beregningsmetoden for varegevinster og kontante gevinster for udbydere af almennyttige lotterier. Afgiftssatsen og beregningsmetoden er i dag forskellig for de to gevinsttyper.

Det foreslås, at der fastsættes en ensartet afgiftssats og beregningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i almennyttige lotterier. Det foreslås således, at der skal betales 17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstiger 200 kr., beregnet på baggrund af nettogevinsten. Angående beregningsgrundlaget henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Med forslaget forenkles reglerne, hvilket sikrer en mere korrekt afgiftsbetaling end tilfældet er efter de nuværende regler.

For udbydere af spil uden indsats, hvor der foreslås tilsvarende ændring, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Forslaget medfører en ophævelse af muligheden for, at en spillehal med gevinstgivende spilleautomater kan få et nedslag i afgiften for udlodning af midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land.

Som følge af ophævelsen af § 13 finder reglerne om opsparede nedslag ikke anvendelse efter lovens ikrafttræden, det vil sige at udlodninger efter hidtidige regler skal være foretaget i afgiftsperioder inden ikrafttrædelsen af ophævelsen.

Til nr. 3

Lovens § 15 vedrører afgiftssatsen og beregningsmetoden for varegevinster og kontante gevinster for udbydere af spil uden indsats.

Det foreslås, at der fastsættes en ensartet afgiftssats og beregningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i spil uden indsats. Det foreslås således, at der skal betales 17,5 pct. i afgift af gevinstbeløb, der overstige 200 kr., beregnet på baggrund af nettogevinsten. Angående beregningsgrundlaget henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Med forslaget forenkles reglerne, hvilket sikrer en mere korrekt afgiftsbetaling, end tilfældet er efter de nuværende regler.

For udbydere af almennyttige lotterier, hvor tilsvarende ændring foreslås, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 4 og 5

I dag er afgifteperioden for væddemål og onlinekasino ugen. Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino i stedet ændres til kalendermåneden. Reglerne for spil med kalendermåneden som afgiftsperiode fremgår af lovens § 21, mens reglerne for spil med ugen som afgiftsperiode fremgår af lovens § 22.

Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Med forslaget vil det herefter kun være lotteri efter § 6 i lov om spil (lotteri udbudt af Danske Spil A/S), hvor afgiftsperioden er ugen.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ensartet afgiftssats og beregningsgrundlag for almennyttige lotterier og spil uden indsats, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 3.

Til nr. 7

Den gældende § 26, stk. 3, fastsætter, at afgiften af en varegevinst skal beregnes på baggrund af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugeren, eller med andre ord nettogevinsten. Som konsekvens af forslaget om ens beregningsmetode for varegevinster og kontante gevinster i forbindelse med almennyttige lotterier og spil uden indsats foreslås bestemmelsen udformet således, at når der skal betales en gevinstafgift på 17,5 pct. af en kontant gevinst, skal afgiften beregnes på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb.

Til § 3

Til nr. 1

I den gældende § 12, stk. 1, bruges »ansættelsen« som tidspunktet for, hvornår Spillemyndighedens godkendelse af en bestyrer i en butik, der sælger lotterier og væddemål, skal foreligge. Det foreslås, at tidspunktet ændres til »tiltrædelse«.

Den foreslåede ændring er således en præcisering af det tidspunkt, hvorpå godkendelsen fra Spillemyndigheden skal foreligge. Det præciseres med ændringen, at Spillemyndighedens godkendelse af bestyreren godt kan foreligge efter ansættelsen, så længe Spillemyndighedens godkendelse foreligger, inden personen varetager erhvervet som bestyrer, det vil sige tiltræder som bestyrer. Med andre ord må en person ikke varetage hvervet/rollen som bestyrer af spilstedet, før end Spillemyndighedens godkendelse foreligger.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til nr. 2

I § 19 videreføres bestemmelsens oprindelige indhold i sin helhed, men der foreslås enkelte tilføjelser. Herudover foreslås bemyndigelsen i forhold til forebyggelse af hvidvask af penge flyttet til et nyt stk. 2, jf. bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 3.

Tilføjelserne i stk. 1 omfatter beskyttelse af spillere og Spillemyndighedens mærkningsordninger.

Bestemmelsen vil fortsat rumme beskyttelse af spillernes penge, men anvendelsesområdet udvides med henblik på at sikre udtrykkelig hjemmel til yderligere beskyttelse af spillerne i overensstemmelse med lovens formål. Der kan eksempelvis være tale om krav vedrørende garantier for endnu ikke udløste gevinster og krav til tilladelsesindehaverne om interne procedurer samt uddannelse af bestemte medarbejdere om ansvarligt spil.

Spillemyndigheden har en mærkningsordning, som skal hjælpe forbrugerne med at genkende de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil i Grønland. Alle spiludbydere, der har en tilladelse fra Spillemyndigheden, har i dag mulighed for at anvende mærket i deres markedsføring, eksempelvis på hjemmesider, i tv-reklamer og i annoncer. Ud over virksomheder med en tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino kan ligeledes Danske Lotteri Spil A/S anvende mærket.

Spillemyndighedens erfaring er, at mærket bruges og ønskes brugt af spiludbyderne, og at spillerne er glade for mærket.

Spillemyndighedens mærkningsordning er med andre ord et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområdet. En forudsætning for brug af mærkningsordningen er dog, at der er kendskab og tiltro til mærket blandt forbrugerne og på markedet, både i forhold til hvem og under hvilke betingelser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov for at fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsordningen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der også er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nuværende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen af mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmarked.

Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spillemyndighedens nuværende mærkningsordning, herunder regler om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte spilområder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidige mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurderes at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen på spilområdet.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Som nyt stk. 2 foreslås en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for alle spil.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8. Den eneste forskel mellem disse to bestemmelser er, at grønlandsk indgår som sprog, som underretninger kan være affattet på.

Med bemyndigelsen får skatteministeren hjemmel til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om, at underretning om mistænkelige transaktioner, aktiviteter eller henvendelser skal ske elektronisk gennem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets underretningssystem. Bekendtgørelsen vil bl.a. kunne indeholde bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, hvilke oplysninger, der skal indgå samt hvilke krav der stilles til de oplysninger, der skal følge med den elektroniske underretning m.v. Med hjemlen kan der endvidere fastsættes regler om, at underretningerne skal være affattet på grønlandsk, dansk eller engelsk. Dermed vil en grønlandsk spiludbyder have mulighed for at underrette på grønlandsk.

Underretningspligten vedrører tilfælde, hvor der er mistanke om, at en transaktion, aktivitet eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes.

Baggrunden er, at det pr. 15. juni 2014 blev muligt at foretage underretninger elektronisk til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ved fremsendelse af et XML-skema eller direkte på statsadvokaturens hjemmeside, hvilket forenkler underretningsproceduren for de virksomheder og personer, som er omfattet af loven.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet kan kun opnå den fulde effekt af digitaliseringen, hvis en meget væsentlig del af underretningerne fremsendes elektronisk, og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så de kan anvendes umiddelbart i statsadvokaturens it-system til registrering og behandling af oplysninger til brug for efterforskning. Da der er tale om et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås det, at den nærmere regelfastsættelse for spilområdet sker på bekendtgørelsesniveau, som det er tilfældet i forhold til de øvrige områder, jf. hvidvaskloven.

I relation til hvidvaskloven trådte bekendtgørelsen om underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i kraft den 15. juni 2014. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at underretninger om hvidvask af penge som udgangspunkt skal ske digitalt, og underretningen skal ske på dansk eller engelsk.

Med hjemlen vil skatteministeren udstede en tilsvarende bekendtgørelse i forhold til lov om spil (for Danmark) og lov for Grønland om visse spil (for Grønland). Et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring i Grønland inden udstedelse.

Til nr. 4

Det foreslås, at kravet, om at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til, at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Samtidig foreslås det, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, da spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen er meget kort.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 5

I henhold til § 6 i lov for Grønland om visse spil kan Danske Spil A/S udbyde lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb. I henhold til § 24 er udbuddet af lotteri afgiftsbelagt, og afgiften skal indbetales til den danske stat. Ved en fejl er udbuddet af heste- og hundevæddemål imidlertid ikke blevet afgiftsbelagt.

Det foreslås, at udbud af heste- og hundevæddemål i Grønland afgiftspålægges som tilsvarende udbud i Danmark, hvor der skal betales 11 pct. i afgift af bruttospilleindtægten. Af spillet i Danmark skal endvidere betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Da omsætningen af spillet i Grønland ligger meget langt under denne grænse, forslås det, at der ikke fastsættes en tillægsafgift for spillet i Grønland.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden. Det vil som følge heraf kun være afgiften for lotterier i Grønland, der skal angives og betales sammen med tilsvarende lotterier udbudt i Danmark.

Til nr. 8

I stk. 1 foreslås det, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden.  Tilsvarende ændring er foreslået for udbud af spillene i Danmark, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 5 og 6. Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. gevinstgivende spilleautomater.

For spil, som udbydes i Danmark, og som har kalendermåneden som afgiftsperiode, skal afgiften angives og betales senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. I stk. 2 foreslås den samme frist fastsat for spil udbudt i Grønland. En tilladelsesindehaver, der skal angive og betale for både udbud af spil i Danmark og i Grønland, skal angive og betale afgifterne samlet, jf. stk. 2, 2. pkt., hvilket også er tilfældet i dag ved ugeafregninger.

I stk. 3 foreslås det, at SKAT kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, hvis afgiften ikke betales rettidigt. Tilsvarende bestemmelse findes i § 21, stk. 2, i lov om afgifter af spil for spiludbydere med tilladelse til udbud af spil i Danmark med kalendermåneden som afgiftsperiode.

Til nr. 9

Efter lov for Grønland om visse spil § 37 kan klager over afgørelser truffet af Spillemyndigheden påklages til Landsskatteretten. Det fremgår endvidere, at skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af Spillemyndigheden. Det indebærer, at sådanne sager kan gøres til kontorsager og dermed afgøres af Landsskatterettens sekretariat.

Skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, er ophævet og erstattet af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lov nr. 649 af 12. juni 2013. Efter denne bestemmelse skal kontorsagerne afgøres af Skatteankestyrelsen, da sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten nu varetages af Skatteankestyrelsen.

Som konsekvens heraf foreslås det, at klager over Spillemyndighedens afgørelser kan afgøres af Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen. Det foreslås endvidere, at skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, klagerne skal afgøres af Landsskatteretten, medmindre det følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at kompetencen til at afgøre klagen er hos Skatteankestyrelsen.

Til nr. 10

Lov for Grønland om visse spil indeholder i §§ 38-40 en række regler om, hvorvidt en klage til Landsskatteretten har opsættende virkning eller ej. I alle tilfælde bestemmes det samtidig, at Landsskatteretten kan træffe afgørelse om, at klager, som efter lovens udgangspunkt har opsættende virkning, ikke skal have opsættende virkning, eller at klager, som efter lovens udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal have opsættende virkning.

Til nr. 11

Som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 10, foreslås det, at Skatteankestyrelsen får en tilsvarende kompetence i de sager, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i sagen ligger hos denne.

Efter stk. 2, 3. pkt., i lov for Grønland om visse spil i både § 38 og § 40, kan Landsskatterettens afgørelser om, at klager skal eller ikke skal have opsættende virkning, træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsidenten kan træffe afgørelsen, udgår af bestemmelsen. Dette er en konsekvens af, at titlen »retspræsident« i Landsskatteretten er afskaffet.

Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten er overtaget af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, foreslås det for det andet, at afgørelsen, i stedet for at kunne træffes af en kontorchef i Landsskatteretten, skal kunne træffes af en kontorchef i Skatteankestyrelsen. Da afgørelsen foretages på Landsskatterettens vegne, foreslås det dog, at en kontorchef i Skatteankestyrelsen alene kan træffe afgørelsen efter bemyndigelse fra den ledende retsformand i Landsskatteretten.

Til nr. 12

Efter § 41 i lov for Grønland om visse spil er der en frist på 3 måneder for at indbringe afgørelser truffet af Spillemyndigheden eller Landsskatteretten for domstolene. Det foreslås, at der skal gælde samme frist for at indbringe de afgørelser for domstolene, som Skatteankestyrelsen træffer efter ændringen foreslået i lovforslagets § 3, nr. 9.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 41. Bestemmelsen kan give anledning til tvivl, og derfor foreslås ordlyden ændret, så indholdet af bestemmelsen fremstår mere klart. Bortset fra den ovennævnte ændring vedrørende indbringelse af afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen til domstolene er der ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden med den foreslåede nyaffattelse.

Til nr. 13

Efter gældende regler kan der idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 28, stk. 2, ved ikke at angive og betale afgiften af lotterier, væddemål og onlinekasino rettidigt. Som følge af, at der i § 28 a foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fastsættes til kalendermåneden, foreslås § 28 a, stk. 2, tilføjet i § 45, stk. 1, nr. 2, således at det også er strafbart ikke at angive og betale disse afgifter rettidigt. En sådan regel bør gælde uanset længden af afgiftsperioden.

Til nr. 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer på baggrund af indsættelsen af en ny § 45, stk. 1, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 16.

Til nr. 16

Siden ikrafttrædelsen af lov om spil har Spillemyndigheden konstateret overtrædelser af lovens krav om, at den daglige drift skal forestås af en af Spillemyndigheden godkendt bestyrer. Der er blandt andet konstateret tilfælde, hvor personer gennem længere tid har varetaget erhvervet som bestyrer af et spilsted, uden at der er søgt Spillemyndigheden om godkendelseLovens § 45, stk. 1, foreslås, som det er også er tilfældet for lov om spil § 59, stk. 5, derfor ændret, således at det bliver ansvarspådragende for de personer, som uden Spillemyndighedens godkendelse varetager den daglige drift som bestyrer af et spilsted.

Som for de øvrige overtrædelser af § 45, stk. 1, er tilregnelseskravet, at handlingen skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Til nr. 17

Det foreslås, at der som § 46, stk. 2, indsættes hjemmel til at fastsætte bødeansvar eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for overtrædelse af de bestemmelser i de forskellige bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov for Grønland om visse spil, som har til formål at forebygge eller bekæmpe hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. F.eks. indeholder bekendtgørelsen om onlinekasino bestemmelser angående forebyggende foranstaltninger mod hvidvask m.v.

Forskellen mellem denne bestemmelse og den tilsvarende foreslåede bestemmelse i lov om spil (forslagets § 1, nr. 21) er alene, at der efter bestemmelsen i lov om spil kan idømmes indtil 6 måneders fængsel, mens der efter bestemmelsen i lov for Grønland om visse spil kan idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.

Hjemlen til at fastsætte bødeansvar eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, fastsættes således at det kan ske i forskrifter udstedt i medfør af loven, idet forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme i relation til spil reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke gælder alle typer spil. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at hjemlen fastsættes i de forskrifter, hvor området reguleres.

Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland forudsættes alene at finde anvendelse for særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gælder efter hvidvaskloven, hvor straframmen dog er indtil 6 måneders fængsel og hvad der foreslås i forhold til lov om spil, jf. forslagets § 1, nr. 21.

Hvidvaskloven finder ikke direkte anvendelse for Grønland, men det vurderes imidlertid at være væsentligt at sikre ensartet regulering i Grønland og Danmark på dette område.

Formuleringen »den, der særligt groft eller omfattende forsætligt overtræder« i bestemmelsen stammer ligeledes fra hvidvaskloven, hvor det dog er formuleret som »[v]ed særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § …«.

Med hjemlen til at kunne fastsætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland er der tiltænkt en skærpelse af ansvaret for de forsætlige overtrædelser, der betragtes som værende særlig grove eller omfattende. Det tilsigtes at det bødeniveau, der kendes fra hvidvaskloven, overføres til lov for Grønland om visse spil og tilhørende bekendtgørelser (og til lov om spil og tilhørende bekendtgørelser), således at de hensyn, der ligger bag bødeansvar, er ens.

For eksempel påtænkes den foreslåede hjemmel til at fastsætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland at omfatte særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af reglerne om legitimationskrav, pligten til underretning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og krav om kundskab til kunderne.

Det materielle indhold af udmøntningen af denne bestemmelse vil svare til reglerne i hvidvaskloven. Anvendelsesområdet for lov for Grønland om visse spil § 46, stk. 2, forudsættes således ikke udvidet i forhold til reglerne i hvidvaskloven, hverken i relation til tilregnelseskrav, foranstaltninger efter kriminallov for Grønland eller bødeniveau.

Til § 4

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Til nr. 2

Ændringerne er konsekvenser af forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr. dag.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Til nr. 4

Med forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr. dag, ændres alene antallet af turneringer fra de nuværende fem om ugen til to turneringer pr. dag.

Forslaget ændrer ikke øvrige regler, f.eks. om betalingsmåden, afviklingen af turneringerne, og at der skal udfærdiges et regnskab for den enkelte turnering. Forslaget ændrer endvidere ikke på kravet om, at deltageren senest skal tilmelde sig en turnering ved turneringens påbegyndelse. Såfremt der afholdes to turneringer samme dag og samtidigt, er det således ikke muligt at købe sig ind i den senest påbegyndte turnering, efter denne er begyndt.

Af forslaget i § 4, nr. 8, følger, at såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke overstige 300 kr. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 8.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Til nr. 6 og 7

Ændringerne er konsekvenser af forslaget om, at der kan afvikles to turneringer pr. dag.

Til nr. 8

Med forslaget om, at der kan afvikles mere end en turnering pr. dag, og at de kan afvikles sideløbende, foreslås det, at såfremt der afvikles mere end en turnering pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke overstige den nuværende grænse for en enkelt turnering, nemlig 300 kr. Grænsen på 300 kr. er oprindeligt indført for at sikre lovens intention om, at der kun spilles om mindre beløb i pokerklubberne, og at deltagernes økonomiske risiko ved turneringerne begrænses.

Grænsen på 300 kr. vil betyde, at hvis deltagergebyret er 300 kr. for den første turnering, kan der ikke afvikles flere turneringer den dag. Hvis der f.eks. i den første turnering er et deltagergebyr på 200 kr., vil der i den anden turnering den dag være et maksimalt deltagergebyr på 100 kr.

Til nr. 9

Med forslaget foreslås antallet af tilladelser til at afvikle et offentligt hasardspil i turneringsform, hvor turneringspuljen overstiger 15.000 kr., hævet fra to til fire.

Spillemyndigheden vurderer, om betingelserne for at meddele en tilladelse er opfyldt. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på betingelserne eller den praksis, der er udviklet for, hvornår en tilladelse til at afvikle et offentligt hasardspil i turneringsform med en turneringspulje på over 15.000 kr. kan meddeles.

I overensstemmelse hermed giver bestemmelsen ikke hjemmel til at give bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger, der kun ønsker at afvikle en særlig stor turnering. For at få den tredje og fjerde tilladelse skal der som ved de to (første) tilladelser lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en længere periode. Med dette krav tilgodeses de klubber, som har særlig stor aktivitet og et stort foreningsliv, og ikke de klubber, som reelt kun ønsker at afholde de store turneringer, hvor turneringspuljen overstiger de maksimale 15.000 kr.

Til nr. 10

Med forslaget vil det være tilladt at overføre indtil fem pct., dog maksimalt 500 kr., fra en pulje fra offentlige hasardspilsturneringer til en senere ranglisteturneringsfinale.

Ved en rangliste og en ranglisteturneringsfinale forstås, at der over en nærmere angivet periode spilles et antal offentlige hasardspilsturneringer, hvori der gives point til de deltagende spillere alt efter, hvor godt de klarer sig i turneringerne. Pointene vil fremgå af en rangliste, som vil blive ajourført løbende. Et eksempel herpå kan være, at den, som vinder en turnering, tildeles 10 point, nr. 2 tildeles 8 point, nr. 3 tildeles 6 point og så fremdeles. Et andet eksempel er, at der tildeles point efter antal vundne kroner i turneringerne.

De almindelige regler, der gælder for afvikling af en offentlig hasardspilsturnering, gælder for både turneringerne og for ranglisteturneringsfinalerne. Det vil således ikke være lovligt at tilføre ranglistepuljen værdi i form af gevinster eller penge udefra, og ranglisteturneringspuljen må ikke overstige det maksimale for turneringspuljens størrelse (15.000 kr.), medmindre der forinden er ansøgt om tilladelse hertil. Tilladelse efter reglerne i § 18 i loven kan meddeles, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

Det er ikke hensigten at regulere pointgivningen eller pointsystemet. Dette vil være op til den pågældende pokerklub. Reglerne for pointsystemet m.v. skal være oplyst til spillerne, før den første offentlige hasardspilsturnering, som er pointgivende til ranglisten, afvikles. Ligeledes skal det være tydeligt for spillerne, om turneringen er en almindelig turnering eller en turnering, som kvalificerer til ranglisten, og hvor en del af turneringspuljen overføres til en ranglisteturneringsfinale.

Når den sidste turnering, som er pointgivende/tæller med i ranglisten, er afviklet, vil et antal spillere, der fremgår af ranglisten, have kvalificeret sig til at spille med i en ranglisteturneringsfinale. Det kan f.eks. være de 10 bedst placerede spillere på ranglisten, som går videre til finalen. Pokerklubberne bestemmer selv, hvor mange der går videre til finalen, men reglen herom skal være oplyst før første turnering.

En plads i ranglisteturneringsfinalen er personlig og kan ikke overdrages til andre, uanset hvad årsagerne hertil måtte være. Med andre ord er pointene, der optjenes i ranglisteturneringerne, personlige.

En tilladelse til en ranglisteturnering kan gives i forhold til en bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform og kan ikke gives på tværs af flere bevillinger. Med andre ord skal turneringerne og ranglisteturneringsfinalen holdes inden for den enkelte bevilling, hvilket vil sige inden for samme pokerklub og på det nærmere angivne sted, hvortil der er udstedt en bevilling.

En ranglisteturnering skal være offentlig, og deltagelse må ikke betinges af f.eks. medlemskab af den pågældende pokerklub eller andet.

Overtrædelse af reglerne for offentlige hasardspilsturneringer, herunder ranglisteturneringsfinaler, er efter lovens § 26 strafbelagte.

Til nr. 11

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til at udstede regler om turneringerne og afvikling af disse. Der kan eksempelvis fastsættes nærmere betingelser for udvidelse af turneringspuljen (tilladelse til dispensationsturneringer) og regler om ranglisteturneringsfinaler, herunder særlige krav i relation til frister for indlevering af regnskab.

Skatteministeren kan desuden udstede regler, der skal medvirke til at sikre, at spil bliver udbudt på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde. Formålet er primært at sikre, at spillerne beskyttes, herunder eksempelvis ved selvudelukkelsesmuligheder.

Spillemyndigheden har en mærkningsordning, som skal hjælpe forbrugerne med nemt at genkende de spiludbydere, som har en tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spil.

Spillemyndighedens erfaring er, at mærket bruges og ønskes brugt, og at spillerne er glade for mærket.

Spillemyndighedens mærkningsordning anses med andre ord som et led i en styrket forbrugerbeskyttelse på spilområdet. En forudsætning for brug af mærkningsordningen er dog, at der er kendskab og tiltro til mærket blandt forbrugerne og på markedet, både i forhold til hvem og under hvilke betingelser et mærke kan anvendes. Der er derfor et behov for at fastsætte nærmere regler om brugen af mærkningsordningen, herunder anvendelsen heraf i markedsføring, da der også er konstateret uhensigtsmæssig anvendelse af det nuværende mærke. Fastsættelse af nærmere regler om brugen af mærket vil bidrage til at konsolidere det lovlige spilmarked.

Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af Spillemyndighedens nuværende mærkningsordning, herunder regler om obligatoriske anvendelse for alle eller bestemte spilområder. Hjemlen omfatter ligeledes eventuelt fremtidige mærkningsordninger fra Spillemyndigheden, som vurderes at kunne bidrage til styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen på spilområdet.

Pokerklubber, som ikke må anvende mærket, men som alligevel anvender mærket, vil kunne ifalde strafansvar efter markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, samt i lov for Grønland om visse spil, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for lov om offentligt hasardspil i turneringsform ved bekendtgørelse nr. 299 af 5. april 2011 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene blev overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Til § 5

Til nr. 1

Ophævelse af ligningslovens 8 C er en konsekvens af ophævelsen af muligheden for nedslag i afgift, jf. forslaget i § 2, nr. 2.

Til § 6

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 8 C.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Det foreslås i stk. 2, at præciseringen af, at almennyttige lotterier kan afvikles som klasselotteri, træder i kraft den 1. januar 2016. Der tages herved hensyn til, at der kan være allerede tilrettelagte og udbudte lotterier med elementer af klasselotteri, som foreningerne skal have mulighed for at afvikle.

Det foreslås samtidig, at den nye gebyrskala træder i kraft den 1. januar 2016. Begrundelsen herfor er, at der er tale om et årligt gebyr, som fastsættes på baggrund af den årlige spilleindtægt, og det derfor vil være vanskeligt at opgøre gebyret for 2015 efter to forskellige gebyrskalaer.

Det følger af aftalen om ændring af spillelovgivningen (fra december 2014), at natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og ophævelsen af muligheden for nedslag i afgiften i forbindelse med udlodninger fra spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal træde i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for gebyrbestemmelserne, der flyttes fra bekendtgørelserne om henholdsvis landbaseret kasino og gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer, og som foreslås indført i forhold til almennyttige lotterier. Dette skyldes, at de forskellige gebyrer skal træde i kraft på forskellige tidspunkter, som afhænger af ikrafttrædelsen af bekendtgørelserne for de pågældende områder, som f.eks. bekendtgørelserne om afholdelse af almennyttige lotterier.

Det foreslås i stk. 4, at det ensartede beregningsgrundlag træder i kraft den 1. september 2015 af hensyn til, at der skal nås at gennemføres tilpasninger af it-systemer hos SKAT, som er nødvendige for, at der kan angives og betales afgifter i overensstemmelse med det nye beregningsgrundlag.

Det foreslås i stk. 5, at ændringen af afregningsperioden fra uge til måned træder i kraft den 31. august 2015.

Det foreslås i stk. 6 at det ensartede beregningsgrundlag først får virkning for gevinster udbetalt i afgiftsperioder fra den 1. september 2015.

Det foreslås i stk. 7, at lovforslagets ændringer vedrørende klagestrukturen får virkning for alle klager og anmodninger om genoptagelse, når klagen eller anmodningen indgives den 1. juli 2015 eller senere.

For så vidt angår klager og anmodninger om genoptagelse, som er indgivet senest den 30. juni 2015, foreslås det, at disse klager og genoptagelsesanmodninger overgår til det foreslåede nye klagesystem, hvis der ikke senest den 30. juni 2015 er truffet afgørelse vedrørende sagen i Landsskatteretten. De pågældende klager vil således skulle visiteres af Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningsloven § 35 b, og genoptagelse vil skulle ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 g.

Det foreslås i stk. 8, at der i forbindelse med den første afgiftsafregning med kalendermåneden som afregningsperiode (september 2015), hvor afgiften skal angives og indbetales senest den 15. oktober, også afregnes for den 31. august 2015 (det vil sige én måned og én dag). Herefter vil afgiftsperioden være kalendermåneden, og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af perioden.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov