Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. maj 2015

1. Ændringsforslag

Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. marts 2015 og var til 1. behandling den 14. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 6. februar 2015 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 33. Den 24. marts 2015 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget, men vil gerne understrege, at det for SF er meget vigtigt, at i første omgang Finansieringsudvalget og siden regeringen får fundet frem til nogle ændringer af udligningssystemet, der fra den 1. januar 2018 kan sikre, at det nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer til at undergrave den kommunale økonomi - ikke mindst i yderområderne.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har været imod den model for udligningsordningen, som regeringen har lagt frem. Det Konservative Folkeparti er ikke enig i, at man skal bruge udligningsordningen til at kompensere på den måde, der er tiltænkt, og det har Det Konservative Folkeparti forsøgt at få regeringen til at ændre opfattelse af. Det er imidlertid ikke lykkedes.

Det Konservative Folkeparti kan samtidig konstatere, at Venstre og Dansk Folkeparti fra den borgerlige lejr ikke støtter Det Konservative Folkepartis veto mod den ordning, der lå på bordet fra regeringens side. På den baggrund har Det Konservative Folkeparti måttet vælge mellem at stå uden for indflydelse eller at gå med og få indflydelse på den aftale om en ny udligningsordning, der skal laves i 2018.

KF er fortsat meget skeptisk og meget kritisk over for udligningsordningen og dens måde at virke på. Det giver f.eks. ingen mening, at Esbjerg Kommune er den kommune af alle i hele landet, der kommer til at betale mest, nemlig 28 mio. kr., hvilket er mere, end Gentofte Kommune skal betale.

KF er endt med at gå med i aftalen for at få indflydelse og for at lade de borgerlige stemmer arbejde. KF håber at få en ordentlig udligningsordning i 2018. KF vil bruge sine konservative kræfter og stemmer på at få opfyldt dette.

Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte det af ministeren fremsatte ændringsforslag, men stemmer imod lovforslaget. Lovforslaget hænger sammen med og er en forudsætning for L 183 (Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne), som Enhedslisten også stemmer imod. L 183 betyder en drastisk nedskæring af statens refusion til en lang række overførselsindkomster, som ender med en refusion, der er lavere end den nuværende laveste sats. Denne model straffer de kommuner, som har forholdsvis mange borgere på de pågældende overførselsindkomster, og hvor arbejdsmarkedet ikke vil tage imod mennesker med nedsat arbejdsevne. Sammenholdt med det økonomiske pres, kommunerne i forvejen er udsat for, vil det føre til, at de pågældende kommuner strammer kursen endnu mere over for disse udsatte grupper, således at de får tildelt den ydelse, der er billigst for kommunen eller, slet ingen. Enhedslisten deler bekymringerne i LO og FTF's fælles høringssvar, hvor de to hovedorganisationer forventer, at omlægningen af refusionssatserne vil skabe et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at presse borgere helt ud af offentlig forsørgelse. Efter Enhedslistens opfattelse er det en tilsigtet virkning, da omlægningen af refusionssystemet er en længe planlagt del af den tidligere og den nuværende regerings økonomiske politik, som går ud på at skabe råderum for skattelettelser, som især kommer de højtlønnede og de rige til gode, og som øger arbejdsudbuddet uden at øge efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket blot fører til lavere lønniveau.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. § 1« til: »jf. stk.1«.

[Korrektion af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 3 foreslås etableret en midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017.

Der skal i det foreslåede § 3, stk. 4, henvises til stk. 1 i lighed med henvisningen, der er i stk. 2.

Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Thomas Jensen (S) Anne Sina (S) Torben Hansen (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Helle Løvgreen Mølvig (RV) fmd. Helge Vagn Jacobsen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Finn Thranum (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd. 

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.