L 17 Forslag til lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

(Afskaffelse af næringsbrevsordningen).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 02-12-2014

Afgivet: 02-12-2014

Ændringsforslag nr. 1-3 af erhvervs- og vækstministeren stillet den 02.12.2014

20141_l17_aendringsforslag_beh31429671.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 2. december 2014

Ændringsforslag

Til § 3

Af erhvervs- og vækstministeren:

1) Efter »2015« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

[Præcisering vedrørende finansieringen af administrationen af næringsbrevsordningen for 2014]

2) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. § 01 træder i kraft den 31. december 2014.«

[Præcisering vedrørende finansieringen af administrationen af næringsbrevsordningen for 2014]

3) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

Der opkræves ikke gebyr for at være optaget i Næringsbasen for 2014, jf. lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.«

[Præcisering vedrørende finansieringen af administrationen af næringsbrevsordningen for 2014]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Idet gebyropkrævningen vedrører indeværende finansår, er det afgørende, at bestemmelsen også træder i kraft i 2014.

Til nr. 3

Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet har frem til og med 2013 opkrævet et årligt gebyr fra hver næringsbrevsindehaver for at være optaget i Næringsbasen i overensstemmelse med § 6, stk. 2, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 14. oktober 2013. Gebyret er gået til finansiering af udgifter ved administrationen af ordningen. Der er dog oparbejdet et akkumuleret overskud på gebyrordningen, som Erhvervsstyrelsen vil tilbagebetale.

På grund af ordningens nedlukning er det blevet besluttet administrativt, at der ikke opkræves gebyr for at være optaget i Næringsbasen for 2014. Med ændringsforslaget fastslås dette. Udgifterne til administration af ordningen i 2014 afholdes af Erhvervs- og Vækstministeriet.