Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
(Justering af regler om tilskud til
tandpleje m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som
ændret senest ved § 27 i lov nr. 174 af 24. februar
2015, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 82 a, stk. 4, ændres
»800« til: »600«.
2. I
§ 82 a, stk. 6, indsættes
som 3. pkt.:
»Uanset om ansøgeren ikke
længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1,
gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder
fra kommunens afgørelse.«
3. I
§ 82 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til
socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service,
særligt oplyse om muligheden for tilskud til betaling for
tandpleje efter stk. 1-7.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som
led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem
regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Det fremgår af aftalen, at
udnyttelsen af den ramme på 180 mio. kr. årligt, som
den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten med Aftale om
finansloven for 2013 afsatte til at styrke tandplejen for personer,
der modtager kontanthjælp m.v., har været mindre end
forudsat. Videre fremgår det, at Ankestyrelsen har
offentliggjort rapporten "Kommunernes behandling af sager om
hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82 a". I
lyset af Ankestyrelsens undersøgelse blev aftaleparterne
enige om inden udgangen af 2014 at drøfte forslag til en
justering af ordningen, der understøtter, at flere i
målgruppen modtager hjælp til tandbehandling inden for
den eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund er regeringen
(Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om en række
initiativer, som skal sikre, at ordningen om tilskud til tandpleje
efter aktivlovens § 82 a når bedre ud til
målgruppen.
Det er således aftalt, at det
skal fastsættes i reglerne, at kommunerne har pligt til i
forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte,
f.eks. efter servicelovens § 99, at oplyse om muligheden for
at få tilskud til betaling for tandpleje efter § 82 a i
lov om aktiv socialpolitik. Ændringen har således
særligt fokus på de mest socialt udsatte i
målgruppen, som ikke af sig selv opsøger
tandlæge eller kommune for at få hjælp.
Herudover er der enighed om at
nedsætte den årlige egenbetaling for personer på
25 år eller derover, som ikke er omfattet af de laveste
ydelser efter kontanthjælpsreglerne, således at
grænsen for den årlige egenbetaling bliver ens for alle
i målgruppen. Endelig er der enighed om, at kommunens
forhåndsgodkendelse af tilskud til behandlingsforløb,
som overstiger 10.000 kr., skal gælde i en periode på 2
måneder fra kommunens godkendelse.
Det er aftalt, at ordningen om
tilskud til tandpleje efter aktivlovens § 82 a skal evalueres
et år efter dette lovforslags ikrafttræden.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Justering af
regler om tilskud til tandpleje
2.1.1. Gældende ret
Efter § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
(aktivloven) kan kommunen yde tilskud til betaling for tandpleje
til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til
uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.
For personer, som er fra 18 år til og med 24 år,
ydes tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne
udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling
på 600 kr., jf. 82 a, stk. 2.
For personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som
modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke
modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter
§ 24, ydes tilskud til dækning af 100 pct. af
modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 600 kr., jf. § 82 a,
stk. 3.
For andre personer, som er 25 år eller derover, og som
modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg,
barselstillæg eller andre ydelser efter aktivloven svarende
til kontanthjælpsniveau, ydes tilskud til dækning af 65
pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 800 kr., jf. § 82 a, stk.
4.
Den årlige egenbetaling opgøres for det enkelte
kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte
udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den
berettigede personkreds hele året, jf. § 82 a, stk.
5.
Kommunen skal efter § 82 a, stk. 6, forhåndsgodkende,
at der ydes tilskud til betaling for tandpleje, hvis udgiften til
et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen
skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig
og helbredsmæssigt velbegrundet. Retten til tilskud
ophører, hvis betingelserne for tilskuddet ikke
længere er til stede, f.eks. hvis borgeren kommer i arbejde
og derfor ændrer forsørgelsesgrundlag.
Efter § 82 a, stk. 7, kan modtagere af tilskud til
tandpleje efter § 82 a søge om hjælp til
dækning af den resterende egenbetaling efter aktivlovens
§ 82. Ansøgning herom skal være indgivet,
før behandlingen udføres.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at den
årlige egenbetaling på 800 kr. for personer, som er 25
år eller derover, og som modtager uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser
efter aktivloven svarende til kontanthjælpsniveau, jf. den
gældende § 82 a, stk. 4, i aktivloven nedsættes
til 600 kr.
Forslaget skal reducere den økonomiske barriere, som
egenbetalingsgrænsen måtte udgøre for at
gøre brug af ordningen. Samtidig kan forslaget medvirke til
at forenkle kommunernes administration af ordningen, når den
årlige egenbetalingsgrænse bliver ens for alle
modtagere af tilskud. Personer, som er 25 år eller derover,
som ikke modtager de laveste ydelser efter aktivloven, jf.§ 82
a, stk. 4, vil dog fortsat have en egenbetaling på 35 pct. af
udgifterne til tandpleje, som årligt overstiger
egenbetalingen på 600 kr.
Desuden foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2, at
kommunens forhåndsgodkendelse af tilskud til
behandlingsforløb, som overstiger 10.000 kr., skal
gælde i to måneder fra kommunens afgørelse om
forhåndsgodkendelse, uanset om borgen ikke længere
tilhører den berettigede personkreds. Forslaget betyder, at
personer, som har fået en forhåndsgodkendelse fra
kommunen, har mulighed for at få udført den godkendte
behandling med tilskud fra kommunen i en periode på 2
måneder fra godkendelsen, også selv om ansøgeren
i perioden ikke længere tilhører den berettigede
personkreds, f.eks. fordi vedkommende får et job.
Forslaget skal medvirke til at mindske den økonomiske
usikkerhed for borgere og tandlæger ved at igangsætte
større behandlingsforløb, som strækker sig over
flere behandlinger. Forslaget skal således sikre, at
tilskuddet til tandpleje efter § 82 a ikke bortfalder midt i
et igangsat behandlingsforløb. Desuden kan forslaget
medvirke til, at borgeren ikke undlader at søge job under et
igangsat behandlingsforløb på grund af risikoen for at
miste tilskuddet midt i behandlingen.
Nogle kommuner har peget på, at det giver administrative
udfordringer for kommunerne at skulle kontrollere, om
ansøgere om forhåndsgodkendelse til
behandlingsforløb på mere end 10.000 kr., er omfattet
af målgruppen for ordningen på det tidspunkt, hvor
behandlingen finder sted. Det gælder særligt i de
tilfælde, hvor det godkendte behandlingsforløb
strækker sig over flere behandlinger hos tandlægen.
Forslaget kan medvirke til at gøre det muligt for kommunerne
at forenkle administrationen i forbindelse med
forhåndsgodkendelse af større
behandlingsforløb, som overstiger 10.000 kr.
Herudover gælder kommunens forhåndsgodkendelse
fortsat, så længe borgerens forhold er
uændrede.
2.2. Kommunernes
oplysningsindsats over for målgruppen om ordningen om tilskud
til tandpleje
2.2.1. Gældende ret
Efter § 99 i lov om social service (serviceloven)
sørger kommunen for tilbud om en støtte- og
kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et
stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige
sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen
bolig.
Målgruppen for ordningen efter § 99 er således
de mest socialt udsatte og isolerede personer, som ofte ikke
gør brug af allerede eksisterende tilbud.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at etablere
støtte- og kontaktpersonordningen og for at fastlægge
det nærmere indhold af ordningen. Ved tilrettelæggelsen
af ordningen kan kommunen samarbejde med misbrugscentre,
forsorgshjem m.v. og frivillige sociale organisationer. I praksis
udgår støtte- og kontaktpersonordningen ofte fra de
tilbud, som i forvejen benyttes af de mest udsatte, herunder f.eks.
væresteder og misbrugscentre m.v. Formålet med
støtte - og kontaktpersonordningen er at styrke den udsattes
mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra
egne ønsker og behov, og dermed gøre vedkommende i
stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige
etablerede tilbud.
Herudover skal kommunen efter servicelovens § 10
sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis
rådgivning. Kommunen skal i den forbindelse være
opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form
for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.
Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale
problemer, og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige
vanskeligheder. På længere sigt er formålet at
sætte borgeren i stand til at løse opståede
problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives
særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter
serviceloven eller anden lovgivning.
Desuden skal kommunen efter servicelovens § 12 sørge
for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer. Tilbuddet om rådgivning efter servicelovens §
12 skal også omfatte opsøgende arbejde.
2.2.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af Ankestyrelsens rapport om kommunernes
behandling af sager om hjælp til tandbehandling efter
aktivlovens § 82 a, at de kommuner, som oplyser mest om
ordningen, får flest ansøgninger. Der er imidlertid
efter gældende regler ikke en særlig pligt for kommunen
til at oplyse borgerne om reglerne om tilskud til tandpleje efter
aktivlovens § 82 a - ud over hvad der følger af
servicelovens mere generelle bestemmelser om fx rådgivning og
støttekontaktpersonordningen efter servicelovens
§§ 10, 12 og 99 samt kommunernes generelle pligt til at
yde helhedsorienteret vejledning efter § 5 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Regeringen og aftalepartierne vurderer, at der er et
særligt behov for at sikre, at den mest socialt udsatte del
af målgruppen for tilskud efter aktivlovens § 82 a,
orienteres, da der er tale om personer, som ikke selv
opsøger tandlæge eller kommunen for at få
hjælp, og som derfor ikke er opmærksom på
ordningen.
Det foreslås derfor, at kommunerne i forbindelse med
opsøgende arbejde til socialt udsatte, som kommunerne i
forvejen udfører, f.eks. efter servicelovens § 99, skal
oplyse om muligheden for at få tilskud til betaling for
tandpleje til personer, som er omfattet af aktivlovens § 82 a,
således at flere i målgruppen for tandtilskuddet kan
understøttes i at modtage hjælp efter § 82 a.
Forslaget skal sikre, at den mest udsatte del af
målgruppen efter § 82 a, som ikke af sig selv
opsøger en tandlæge eller kommune for at få
hjælp, informeres tilstrækkeligt om mulighederne for at
få tilskud til tandpleje. Kommunens indsats efter § 99
kan bl.a. indebære et samarbejde med misbrugscentre,
forsorgshjem m.v. og frivillige organisationer på det sociale
område.
Ud over en opsøgende indsats i forbindelse med
støtte- og kontaktpersonordningen efter § 99 kan
kommunen oplyse om ordningen efter aktivlovens § 82 a i
forbindelse med rådgivning efter servicelovens §§
10 eller 12, herunder ved opsøgende arbejde.
Formålet med rådgivningen efter servicelovens
bestemmelser er netop at bidrage til at forebygge sociale problemer
hos den, der søger rådgivning, og bidrage til at
fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den
daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, jf.
servicelovens § 1.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre udgifter for det
offentlige ud over, hvad der allerede er afsat i forbindelse med
ordningens indførelse i 2013.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte
myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar 2015
til den 9. marts 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Advokatrådet, Brugerforeningen for aktive
stofmisbrugere, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tandlægeforening, Dansk
Tandplejerforening, De Offentlige Tandlæger, Danske
Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af statsforvaltningsjurister, KL, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Praktiserende
Tandlægers Organisation, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND, Sammenslutningen af boformer for hjemløse (SBH),
Sammenslutningen af Væresteder i Danmark (SVID),
Statsforvaltningerne, Udbetaling Danmark og Danske Seniorer
(Ældremobiliseringen).
|
|
9. Sammenfattende
skema |
| | |
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter den gældende regel i aktivlovens § 82 a, stk.
4, yder kommunen for personer, som er 25 år eller derover, og
som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg,
barselstillæg eller andre ydelser efter aktivloven svarende
til kontanthjælpsniveau, tilskud til dækning af 65 pct.
af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 800 kr.
Det foreslås, at den årlige
egenbetalingsgrænse på 800 kr. nedsættes til 600
kr. for denne målgruppe. Formålet er at reducere den
økonomiske barriere, som egenbetalingen måtte
udgøre for at gøre brug af ordningen. Samtidig kan
forslaget medvirke til at forenkle kommunernes administration af
ordningen, når den årlige egenbetalingsgrænse
bliver ens for alle modtagere af tilskud.
Med forslaget vil alle modtagere af tilskud til tandpleje efter
aktivlovens § 82 a have samme årlige
egenbetalingsgrænse på 600 kr. Personer, som er 25
år eller derover, og som modtager uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser
efter aktivloven svarende til kontanthjælpsniveau, vil efter
de gældende regler fortsat skulle betale 35 pct. af
udgifterne til tandpleje, som overstiger den årlige
egenbetaling på 600 kr.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i aktivlovens § 82 a, stk.
6, skal kommunen forhåndsgodkende, at der ydes tilskud til
betaling for tandpleje, hvis udgiften til et samlet
behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den
forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og
helbredsmæssigt velbegrundet. Forhåndsgodkendelsen
falder bort, hvis borgeren ikke længere er i
målgruppen, f.eks. hvis borgeren får et job.
Der kan være en vis økonomisk usikkerhed for
borgere og tandlæger ved at igangsætte større
behandlingsforløb, som strækker sig over flere
behandlinger, hvis der er risiko for at tilskuddet falder bort, fx
hvis borgeren kommer i arbejde undervejs i forløbet. Desuden
har nogle kommuner peget på, at det giver administrative
udfordringer for kommunerne at skulle kontrollere, om
ansøgere om forhåndsgodkendelse til
behandlingsforløb på mere end 10.000 kr., er omfattet
af målgruppen for ordningen på det tidspunkt, hvor
behandlingen finder sted.
Det foreslås derfor, at kommunens
forhåndsgodkendelse af tilskud til behandlingsforløb,
som overstiger 10.000 kr., skal sikres i en periode på 2
måneder fra kommunens godkendelse.
Forslaget betyder, at personer, som ikke længere
tilhører den berettigede personkreds, f.eks. fordi
vedkommende får et job, kan få udført den
godkendte behandling med tilskud fra kommunen efter § 82 a i
en periode på 2 måneder fra kommunens
forhåndsgodkendelse.
Ved beregning af de 2 måneder medregnes
afgørelsesdagen ikke. Det betyder, at de 2 måneder
løber til og med samme månedsdag to måneder
efter afgørelsesdatoen. Hvis kommunen træffer
afgørelse om forhåndsgodkendelse på en
månedsdag, der ikke findes i udløbsmåned,
slutter de 2 måneder ved udgangen af måneden. F.eks.
vil de 2 måneder for en forhåndsgodkendelse udstedt den
30. december løbe til og med udgangen af februar, dvs. den
28. eller 29. februar.
Til nr. 3
Der er efter gældende regler ikke en særlig pligt
for kommunen til at oplyse borgerne om reglerne om tilskud til
tandpleje efter aktivlovens § 82 a - ud over hvad der
følger af serviceloven og af kommunernes generelle pligt til
at yde helhedsorienteret vejledning efter § 5 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Det fremgår af § 10 i lov om social service, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed
for at få gratis rådgivning. Særligt skal
kommunen efter § 12 i lov om social service sørge for
tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte
opsøgende arbejde. I forbindelse med den kommunale
rådgivning efter §§ 10 og 12 skal der være
opmærksomhed på, om borgeren eventuelt kan have behov
for anden hjælp efter serviceloven eller efter anden
lovgivning, og der skal i givet fald henvises til rette
myndighed.
Efter § 99 i lov om social service sørger kommunen
for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og
til personer med særlige sociale problemer, som ikke har
eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
Regeringen og aftalepartierne vurderer, at der er et
særligt behov for at sikre, at den mest socialt udsatte del
af målgruppen for tilskud efter aktivlovens § 82 a
orienteres om muligheden for tilskud, da der kan være tale om
personer, som ikke selv opsøger tandlæge eller
kommunen for at få hjælp, og som derfor ikke er
opmærksom på ordningen.
Det forslås derfor, at kommunen i forbindelse med
opsøgende arbejde, herunder efter § 99 i lov om social
service, særligt skal oplyse om muligheden for tilskud til
betaling for tandpleje til personer, som er omfattet af aktivlovens
§ 82 a.
Den foreslåede forpligtelse efter § 82 a, stk. 8, kan
også varetages i forbindelse med rådgivning efter
servicelovens §§ 10 og 12. Forslaget kan
indebære en direkte opsøgende indsats af de kommunale
medarbejdere, som i forvejen arbejder på gadeplan og/eller
ved samarbejde med misbrugscentre, forsorgshjem m.v. og frivillige
organisationer på det sociale område, som eventuelt
varetager kommunens forpligtelse efter § 99. Kommunen kan i
den forbindelse f.eks. udarbejde en folder eller andet materiale,
som kan uddeles direkte til borgeren ved opsøgende arbejde,
eller som kan uddeles til kommunes centre og væresteder m.v.,
ligesom kommunen kan instruere den kommunale rådgivning efter
§§10 og 12 og støtte- og kontaktpersonerne efter
§ 99 om at være opmærksom på, hvilke grupper
der i medfør af aktivloven har mulighed for at opnå
støtte til tandbehandling efter § 82 a i lov om aktiv
socialpolitik.
Formålet med lovændringen er således at sikre,
at de borgere, der er omfattet af aktivlovens § 82 a,
gøres opmærksomme på muligheden for at
opnå tandtilskud i medfør af bestemmelsen.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni
2015.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som
ændret senest ved § 27 i lov nr. 174 af 24. februar
2015, foretages følgende ændringer: | § 82 a.
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som
modtager ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps-
eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager
særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet,
hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om
social pension svarer til kontanthjælpsniveau. Personer, der
modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller
ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse
svarende til, hvad de ville være berettiget til i
uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de
økonomiske betingelser for at modtage uddannelses- eller
kontanthjælp. Stk. 2. For
personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes
tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens
egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en
egenbetaling på 600 kr. Stk. 3. For
personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som
modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke
modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter
§ 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct.
af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 600 kr. Stk. 4. For
personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet
af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct.
af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt
overstiger en egenbetaling på 800 kr. Stk. 5. Den
årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det
enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede
afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har
tilhørt den berettigede personkreds hele året. Stk. 6. Kommunen
skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4,
hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger
10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen
er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Stk. 7.
Modtagere af tilskud efter stk. 1-6 kan søge om hjælp
til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82.
Ansøgning herom skal være indgivet, før
behandlingen udføres. | | | | 1. I § 82 a, stk. 4, ændres
»800« til: »600«. | | 2. I § 82 a, stk. 6, indsættes som
3. pkt.: »Uanset om ansøgeren ikke
længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1,
gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder
fra kommunens afgørelse.« | | | | | | | 3. I § 82 a indsættes som stk. 8: »Stk. 8.
Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til
socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service,
særligt oplyse om muligheden for tilskud til betaling for
tandpleje efter stk. 1-7.« | | | | | | § 2 | | | | | | Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juni 2015. |
|