Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 9. april 2015
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts
2015 og var til 1. behandling den 27. marts 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 26. januar 2015 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 85. Den 20. marts 2015 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra FSR - danske
revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V og KF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Venstre og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget udtaler, at V og KF er enige i lovforslagets
intentioner om at bekæmpe skattely. Det er ikke rimeligt,
hvis borgere og virksomheder snyder i skat. Mange af forslagets
elementer støtter V og KF derfor i kampen mod ulovlig
skatteunddragelse.
Men retssikkerheden på
skatteområdet udfordres væsentligt med forslaget om, at
et bindende svar alligevel kan tilsidesættes. I
høringssvarerne kritiseres dette element kraftigt, fordi det
indeholder en væsentlig svækkelse af retssikkerheden
på skatteområdet. Hvis man som borger eller virksomhed
har fået et bindende svar, er det retssikkerhedsmæssigt
stærkt betænkeligt, at myndighederne
efterfølgende kan tilsidesætte det.
V og KF har forsøgt at få
skatteministeren til at dele forslaget, men det har
skatteministeren afvist. Da forslaget derfor både indeholder
elementer, som V og KF kan støtte, og elementer, som V og KF
er imod, stemmer V og KF hverken for eller imod lovforslaget.
Et andet
mindretal (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Som
fodnote indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2015/121/EU af 27. januar 2015 om ændring af
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende
2015, nr. L 21, side 1.«
[Indsættelse af fodnote til
lovens titel om, at lovforslaget indeholder gennemførelse af
en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet]
Til § 8
2) I
stk. 2 ændres »§ 1,
nr. 1« til: »§ 1, nr. 2«.
[Der er tale om korrektion af
henvisningen i ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende
omgåelsesklausulen]
3) I
stk. 3 ændres »§ 1,
nr. 2« til: »§ 1, nr. 3«.
[Der er tale om korrektion af
henvisningen i ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende
beskatningen af stifteren af trusts m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der indsættes en fodnote i
lovforslagets titel, idet lovforslaget indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2015/121/EU af 27. januar
2015 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2015, nr. L 21, side 1.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om korrektion af henvisningerne
i ikrafttrædelsesbestemmelserne vedrørende
omgåelsesklausulen og beskatningen af stifteren af trusts
m.v.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jens Joel (S) Jesper
Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq
(RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL)
Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas
Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) fmd. Dennis
Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 167
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Henvendelse af 29/3-15 fra FSR - danske
revisorer | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag fra
skatteministeren | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 167
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
29/3-15 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om at yde teknisk bistand til
udarbejdelse af ændringsforslag, således at den del af
lovforslaget, der vedrører muligheden for, at
skattemyndighederne kan se bort fra et bindende svar, udskilles i
ét lovforslag, og lovforslagets øvrige elementer
indeholdes i et andet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
|