Fremsat den 18. marts 2015 af
miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
planlægning
(Midlertidige opholdssteder til
flygtninge)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 221 af 3. marts 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 5 t indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 e
Midlertidige
opholdssteder til flygtninge
§ 5 u. For arealer i byzone og
landzone kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra
bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter
§ 68, stk. 2, jf. dog § 19, stk. 3, til ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge- eller
anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Indeholder en lokalplan eller
en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, ikke nærmere
regler om et bygge- eller anlægsarbejde, kan
kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til bygge- eller
anlægsarbejdet. Ved afgørelse efter 1. eller 2. pkt.
finder § 13, stk. 2, og § 35, stk. 1, ikke
anvendelse.
Stk. 2. For
arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan eller en plan m.v.
opretholdt efter § 68, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden
tilvejebringelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele
tilladelse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
og til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på
etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge,
jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Stk. 3. For
arealer i landzone, der ifølge kommuneplanens rammer pr. 1.
januar 2015 kan overføres til byzone, eller som ligger i en
landsby, kan kommunalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en
lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele tilladelse til
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge-
eller anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Ved afgørelse efter 1.
pkt. finder § 35, stk. 1, ikke anvendelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation efter stk. 1
eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør etablering af
et opholdssted på et støjbelastet areal, medmindre
opholdsstedet kan sikres mod støjgener. Kommunalbestyrelsen
kan stille vilkår om etablering af
afskærmningsforanstaltninger.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation efter stk. 1
eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør etablering af
et opholdssted på et areal, hvor planlægning for
etablering af et opholdssted til flygtninge vil stride mod regler
eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller
offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf.
§ 22 a, stk. 1.
Stk. 6.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 kan
først meddeles, når der er forløbet 2 uger,
efter kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om
ansøgningen efter reglerne i § 20.
Stk. 7.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 skal
tidsbegrænses og kan højst gives en varighed på
5 år fra meddelelsen.
Stk. 8.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 skal
offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende
digitalt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give underretning om
afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat
bemærkninger efter at være blevet orienteret efter stk.
6.«
2. I
§ 3, stk. 3, indsættes efter
»tilladelser efter«: »§ 5 u,« og
»jf. § 19« ændres til: »jf.
§§ 5 u og 19«.
3. I
§ 12, stk. 1, ændres
»jf. dog §§ 19 og 40« til: »jf. dog
§§ 5 u, 19 og 40«.
4. I
§ 13, stk. 2, indsættes
efter »virkeliggørelse«: », jf. dog §
5 u«.
5. I
§ 18 ændres
»§§ 19 eller 40« til: »§§ 5
u, 19 eller 40«.
6. I
§ 19, stk. 1, ændres
»jf. dog § 40« til: »jf. dog §§ 5
u og 40«.
7. I
§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog §§ 36-38« til:
»jf. dog §§ 5 u og 36-38«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Miljøministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2017-2018.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
baggrund | 3. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 3.1. | Gældende
ret | | | 3.1.1. | Plansystemet og
planloven i hovedtræk | | | | 3.1.1.1. | Plansystemet | | | | 3.1.1.2. | Lokalplaner | | | | 3.1.1.3. | Planprocedurer | | | | 3.1.1.4. | Landzoneadministration | | | | 3.1.1.5. | Klageadgang, tilsyn
m.v. | | | 3.1.2. | Lokalplanpligt | | | 3.1.3. | Dispensation fra
lokalplaner | | 3.2. | Miljøministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgere | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema | | | | | |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give
kommunerne mulighed for hurtigt at kunne afhjælpe det akutte
behov for midlertidig indkvartering af flygtninge, som bl.a. er
forårsaget af den aktuelle situation i Syrien. Forslaget er
et led i udmøntningen af forståelsen mellem regeringen
og KL om at iværksætte konkrete tiltag, som kan
imødegå kommunernes udfordringer med navnlig at finde
eller etablere boliger til de mange flygtninge.
Der foreslås på den baggrund
indsat helt særlige bestemmelser i planloven, som giver
kommunerne mulighed for på visse betingelser at fravige
lovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner,
landzonetilladelse og dispensationer fra lokalplaner m.v. ved
bygge- eller anlægsarbejder eller ændret anvendelse af
eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med den gældende bestemmelse i
integrationslovens § 12, stk. 6, der fastlægger
kommunernes pligt til anvisning af midlertidige opholdssteder til
nyankomne flygtninge, indtil kommunen kan anvise en permanent
bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 1.
Det er hensigten med forslaget at give
kommunerne mulighed for at fravige planlovens tilvejebringelses- og
procedureregler om lokalplaner m.v. i et omfang, der skal give
kommunerne mulighed for at leve op til de forpligtelser til
anvisning af midlertidige boliger, som kommunerne har efter
integrationslovgivningen. Lovforslaget indebærer ingen
ændringer i integrationsloven.
2. Lovforslagets
baggrund
Formålet med lovforslaget er at give
kommunerne flere muligheder for at etablere midlertidige
opholdssteder til flygtninge. Kommunernes behov herfor har
sammenhæng med deres forpligtelser efter
integrationsloven.
Kommunerne er efter reglerne i
integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til
flygtninge. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til
en flygtning træffer Udlændingestyrelsen samtidig
afgørelse om, hvilken kommune der overtager
integrationsansvaret og har ansvaret for at anvise den
pågældende flygtning en bolig, jf. integrationslovens
§ 4, stk. 1, og § 10, stk. 1.
Efter integrationslovens § 12, stk. 1,
har den integrationsansvarlige kommune pligt til at anvise
nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at
kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er
muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise
flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens
§ 12, stk. 6. Kommunens pligt til at anvise en permanent bolig
består, selvom der anvises et midlertidigt opholdssted.
Der er ikke i integrationsloven fastsat krav
til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted.
Indkvarteringen skal dog være lovlig, og opholdsstedet skal
være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed,
brandforskrifter m.v. Der kan være tale om
indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik
på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted. Lejeloven
finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på
midlertidige opholdssteder.
Det midlertidige opholdssted behøver
ikke at være i den kommune, hvortil den
pågældende flygtning er visiteret og skal have anvist
en permanent bolig. Efter integrationsloven vil flere kommuner
derfor kunne indgå et samarbejde vedrørende eventuel
oprettelse og drift af et midlertidigt opholdssted.
3. Lovforslagets
hovedpunkter
3.1. Gældende
ret
3.1.1. Plansystemet
og planloven i hovedtræk
3.1.1.1. Plansystemet
Kommunalbestyrelserne har den centrale rolle i
den fysiske planlægning som ansvarlige for bl.a.
kommuneplaner, lokalplaner og enkeltsagsbehandling efter planloven
og en række sektorlove. Miljøministeren har på
statens vegne bl.a. ansvaret for landsplanlægningen og for at
sikre varetagelsen af de overordnede interesser i
planlægningen.
Det følger af planloven, at borgerne
skal inddrages i planprocessen på alle niveauer. Det er
således kendetegnende for planprocedurerne, at planer
først kan vedtages efter en offentlighedsfase, typisk
på mindst 8 uger, med henblik på at naboer, foreninger,
myndigheder m.v. kan fremsætte indsigelser,
bemærkninger, forslag m.v. Reglerne om offentlighed er
minimumsregler, og planmyndigheden kan således, hvis den
finder anledning hertil, supplere den foreskrevne offentlighed med
andet debatmateriale eller afholde borgermøder m.v.
Kommuneplanen udgør rammen for
udarbejdelse af lokalplaner og er samtidig grundlag for den
konkrete administration af reglerne for det åbne land.
Kommuneplanen har ingen direkte retsvirkninger for borgerne, men
kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanen, jf.
§ 12, stk. 1. I overensstemmelse med rammestyringsprincippet
må lokalplaner ikke stride mod kommuneplanen, men hvor
kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i hele
kommunen, regulerer lokalplanerne præcist og konkret
anvendelsen af mindre områder og med direkte bindende
virkning for borgerne. Kommuneplaner såvel som lokalplaner
må ikke stride imod de statslige interesser.
3.1.1.2. Lokalplaner
En lokalplan skal indeholde oplysninger om
dens formål og retsvirkninger, jf. § 15, stk. 1.
Herudover kan en lokalplan efter § 15, stk. 2, f.eks.
indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om
forbeholdelse af nærmere angivne arealer til f.eks.
offentlige formål, boligformål, anvendelse af de
enkelte bygninger i området, overførsel af arealer til
byzone eller sommerhusområde, de enkelte bebyggelsers
beliggenhed på grundene, bebyggelsers omfang og udformning,
anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer m.v.
Efter § 15 a gælder der
særlige regler for lokalplanlægning for
støjbelastede arealer, idet en lokalplan som hovedregel kun
må udlægge støjbelastede arealer til
støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser
om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf.
lovens § 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den
fremtidige anvendelse mod støjgener.
Lokalplaner er bindende for borgerne fra
offentliggørelsen af planen, men deres retsvirkninger
vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplaner
udløser således som hovedregel ingen handlepligter for
ejere eller brugere af de omfattede ejendomme, der kan
fortsætte eksisterende lovlig anvendelse.
3.1.1.3. Planprocedurer
Planlovens kapitel 6 indeholder
procedurereglerne for planers - herunder lokalplaners -
tilvejebringelse. Det følger heraf, at et lokalplanforslag
efter kommunalbestyrelsens vedtagelse skal offentliggøres
med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af
indsigelser, jf. § 24.
Efter planlovens § 26 skal
kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af
planforslag give skriftlig underretning herom til bl.a. ejere og
brugere af ejendomme, der er omfattet af forslaget, ejere og
brugere af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde,
som forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har
væsentlig betydning for, samt foreninger og lignende med
lokalt tilhørsforhold og klageberettigede
landsdækkende foreninger og organisationer, som over for
kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive
underrettet om lokalplanforslag.
Efter udløbet af høringsfristen
kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen endeligt, medmindre en
myndighed har nedlagt veto mod forslaget, jf. §§ 28-29 c.
Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser, må vedtagelsen
tidligst ske 4 uger efter udløbet af høringsfristen,
jf. § 27, stk. 1.
3.1.1.4. Landzoneadministration
I landzone må der efter planlovens
§ 35, stk. 1, 1. pkt., bl.a. ikke opføres ny bebyggelse
eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse
uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre det
ansøgte er omfattet af en undtagelse fra tilladelseskravet i
lovens §§ 36-38. Udgangspunktet er således et krav
om forudgående landzonetilladelse til alle ændringer i
det bestående, idet landzonen som udgangspunkt forbeholdes
den bebyggelse, der er nødvendig for driften af landbrug,
skovbrug og fiskeri.
Afgørelse om landzonetilladelse efter
§ 35, stk. 1, 1. pkt., skal træffes efter et konkret
skøn inden for lovens rammer efter en afvejning af en lang
række overordnede hensyn. Afvejningen sker navnlig på
grundlag af de planlægningsmæssige hensyn, herunder
kommuneplanen, jf. § 12, stk. 1, og natur- og landskabshensyn,
som efter lovens formål skal varetages ved administrationen
af landzonebestemmelserne.
Praksis for tilladelse til bl.a. boligbyggeri
i landområder med spredt bebyggelse og på arealer
tæt på byzone eller lige uden for landsbyer er
restriktiv, og bl.a. begrundet i hensynet til at friholde det
åbne land for bebyggelse og sikre en klar grænse mellem
by og land.
For bebyggelse i landsbyer tages der ved
administrationen af landzonereglerne bl.a. udgangspunkt i
landsbyens afgrænsning mod det åbne land.
Afgrænsningen kan fremgå af kommuneplanen og være
udtryk for planlægningsmæssige overvejelser om, hvor
der kan opføres boliger m.v. I sådanne tilfælde
vil der efter praksis kunne meddeles tilladelse til nyt
boligbyggeri m.v. inden for afgrænsningen.
Det kan efter omstændighederne
også være planlægningsmæssigt begrundet at
lokalplanlægge for arealer, der skal forblive i landzone
(landzonelokalplaner). Det kan f.eks. være tilfældet
for enkeltstående lokalplanpligtige anlæg eller
byggerier, eller for at regulere udstyknings-, vej- og
bebyggelsesforhold m.v. i en landsby, hvor der ikke skal være
mulighed for byudvikling. Det kan tillige i en landzonelokalplan
bestemmes, at den erstatter efterfølgende meddelelse af
landzonetilladelser til det planlagte (såkaldt
bonusvirkning).
3.1.1.5. Klageadgang, tilsyn m.v.
Afgørelser efter planloven om
vedtagelse af lokalplaner og kommuneplaner, dispensationer fra
lokalplaner og landzonetilladelser kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i
sagens udfald, miljøministeren og visse landsdækkende
foreninger m.v., der har beskyttelsen af natur og miljø
eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen som hovedformål. Klagefristen er 4 uger fra
afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
I sager om tilvejebringelse af kommuneplaner,
lokalplaner, dispensationer fra lokalplaner m.v., er det alene
retlige spørgsmål, der kan klages over til Natur- og
Miljøklagenævnet. Derimod er det overladt til
kommunalbestyrelsens skøn og vurdering at beslutte, om en
lokalplan skal vedtages, og hvad indholdet af den skal være,
ligesom det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om der konkret
skal dispenseres fra en lokalplanbestemmelse m.v.
For så vidt angår
landzonetilladelser kan kommunalbestyrelsens afgørelser
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet til fuld
prøvelse, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det
betyder, at nævnet både kan tage stilling til retlige
spørgsmål og den skønsmæssige
afvejning.
Klager om retlige spørgsmål har
ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet konkret bestemmer det, jf. § 60,
stk. 5. Det betyder bl.a., at tilladelser på grundlag af en
lokalplan eller en dispensation fra en lokalplan som udgangspunkt
kan udnyttes, selvom planvedtagelsen eller dispensationen er
påklaget. Landzonetilladelser må derimod først
udnyttes efter udløbet af klagefristen, og en klage over
tilladelsen vil have opsættende virkning, således at
den ikke må udnyttes, før Natur- og
Miljøklagenævnet eventuelt har stadfæstet
tilladelsen.
Der er kommunalbestyrelsen, der fører
tilsyn med lovens overholdelse og herunder påser, at
vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes,
jf. § 51. Ulovlige forhold skal foranlediges lovliggjort,
medmindre forholdet har underordnet betydning.
Afgørelser om forhold omfattet af
planloven kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter
afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. planlovens
§ 62, stk. 1.
3.1.2 Lokalplanpligt
Efter planlovens § 13, stk. 1, har
kommunalbestyrelsen en lokalplanret, der betyder, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt altid kan tilvejebringe en
lokalplan for arealer inden for kommunens geografiske
område.
Det er en forudsætning for vedtagelse af
lokalplaner, at de er planlægningsmæssigt begrundede og
saglige m.v., og at de ikke strider mod overordnet
planlægning. Det fremgår nærmere af § 13,
stk. 1, hvilke planlægningsmæssige interesser, en
lokalplan ikke må stride mod. Som eksempler kan nævnes
landsplandirektiver, Natura 2000-planer og navnlig kommuneplaner.
Det er derimod ikke til hinder for vedtagelsen af en lokalplan, at
dens realisering forudsætter tilladelse m.v. efter anden
lovgivning.
Efter planlovens § 13, stk. 2, har
kommunalbestyrelsen tillige en lokalplanpligt. Lokalplanpligten
betyder, at det kan være en nødvendig
forudsætning for realiseringen af et konkret projekt, f.eks.
et større bygge- eller anlægsarbejde, at der forinden
er tilvejebragt en lokalplan.
Formålet med lokalplanpligten er bl.a.
at sikre, at beboere m.fl. får mulighed for at udtale sig om
større projekter i området, og at nye projekter
vurderes i en planlægningsmæssig sammenhæng.
Efter bestemmelsens forarbejder og praksis er
det afgørende kriterium for afgrænsningen af
lokalplanpligten, om projektet vil medføre en
væsentlig ændring i det bestående miljø.
Det indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af
projektets konsekvenser i det pågældende område,
herunder omfanget af projektet og konkrete visuelle, funktionelle
og miljømæssige konsekvenser i øvrigt set i
forhold til områdets karakter. Ændret anvendelse af
bestående bebyggelse udløser lokalplanpligt efter de
samme kriterier som nybyggeri.
Opstilling af pavilloner m.v. til midlertidig
indkvartering af flygtninge vil efter de gældende regler
kunne være lokalplanpligtig. Tilsvarende vil ændret
anvendelse af bestående bebyggelse efter
omstændighederne kunne udløse lokalplanpligt.
Et konkret lokalplanpligtigt projekt vil alene
kunne rummes inden for en eksisterende lokalplan, i det omfang
lokalplanen indeholder præcise regler, der muliggør
projektet, jf. § 13, stk. 5. En lokalplan, der f.eks.
udlægger et areal generelt til offentlige formål vil
normalt ikke kunne danne grundlag for et lokalplanpligtigt projekt,
hvis det ikke i lokalplanen er nærmere angivet, hvilke
offentlige formål arealet eller bygningen kan anvendes
til.
I praksis vil det derfor kunne forekomme, at
etablering af et konkret opholdssted til flygtninge ikke kan rummes
inden for et gældende plangrundlag. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis etableringen af opholdsstedet i sig selv er
lokalplanpligtigt og ikke kan etableres på grundlag en
gældende lokalplan, fordi denne er for upræcis. Omvendt
kan etableringen af et opholdssted også forudsætte en
ny lokalplan som følge af strid med den gældende
lokalplans principper, jf. forslagets bemærkninger under
afsnit 3.1.3.
I landzone indebærer lokalplanpligten en
overgrænse for, hvad der kan etableres alene på
grundlag af en landzonetilladelse. Hvis et projekt indebærer
en væsentlig ændring af det bestående
miljø, jf. § 13, stk. 2, må landzonetilladelse
således først meddeles, når der er vedtaget og
offentliggjort en lokalplan, jf. § 35, stk. 2. Som beskrevet
ovenfor indgår konsekvenser for det pågældende
område, herunder landzone, i den konkrete vurdering af, om et
projekt er lokalplanpligtigt. Lokalplanpligten betyder derfor, at
det formentlig kun i begrænset omfang vil være muligt
at etablere opholdssteder til flygtninge på grundlag af
landzonetilladelser.
3.1.3. Dispensation
fra lokalplaner
Det følger af planlovens § 18, at
bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne fra
offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan. Det
betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med planen, er
umiddelbart tilladt. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse
med planen, forudsætter derimod, at kommunalbestyrelsen kan
og vil dispensere fra den eller de relevante bestemmelser i
lokalplanen.
Efter planlovens § 19, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan,
hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper.
Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun ske
ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19,
stk. 2. Procedurerne herfor er beskrevet under afsnit 3.1.1.
Principperne i en lokalplan er efter
bestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de
anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med
planen. Det kan f.eks. være en præcis
formålsbestemmelse eller en anvendelsesbestemmelse, der mere
eller mindre specifikt udlægger området til en bestemt
anvendelse, f.eks. erhverv, offentlige formål, boliger m.v.
Om en konkret anvendelse er i strid med planens principper vil
afhænge af den konkrete formulering i lokalplanen,
detaljeringsniveauet for den fastlagte anvendelse og
sammenhængen mellem formål- og
anvendelsesbestemmelserne m.v.
Principperne omfatter som hovedregel ikke de
bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens udformning
og placering. En bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelse vil
dog kunne være en del af planens principper på grundlag
af eksempelvis en detaljeret formålsbestemmelse, der
specifikt henviser til den pågældende
bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller som følge af
karakteren og detaljeringsgraden af bestemmelsen eller planen. Det
vil således almindeligvis være muligt at dispensere fra
bestemmelser om bebyggelsesprocent, bebyggelsens højde og
udseende m.v., medmindre det klart og præcist er angivet, at
det netop er formålet med lokalplanen f.eks. at fastholde en
bestemt udformning af bebyggelse ud fra bevaringshensyn. I
sådanne tilfælde vil opførelse af ny bebyggelse
eller til- og ombygninger efter omstændighederne kunne
forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan.
I det omfang indholdet af en
lokalplanbestemmelse er fastlagt i overensstemmelse med
landsplandirektiver m.v., jf. planlovens § 3, eller en aftale
med en nationalparkfond, en statslig eller regional myndighed eller
en anden kommune, kræver dispensation samtykke fra
miljøministeren henholdsvis den pågældende
myndighed, jf. lovens § 19, stk. 3.
Såfremt det konkret er muligt at
dispensere fra en lokalplanbestemmelse, beror det på
kommunalbestyrelsens skøn, om dispensationen skal gives. Der
må i overensstemmelse med byggelovgivningen ikke meddeles
byggetilladelse, før nødvendige
lokalplandispensationer er givet.
Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår
for meddelelse af en dispensation. Der er vid adgang til at stille
vilkår for tilladelser og dispensationer efter planloven,
forudsat der er tale om klare, saglige vilkår, der har
sammenhæng med den dispensation eller tilladelse, der
meddeles.
Dispensationer kan som hovedregel først
meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har foretaget skriftlig orientering om
ansøgningen til en nærmere angivet kreds af navnlig
naboer, ejere og brugere i området samt foreninger med lokalt
tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende
foreninger, der skriftligt har bedt om orientering om
ansøgninger, jf. planlovens § 20. Orienteringen skal
indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til
kommunalbestyrelsen inden 2 uger. Hvis forudgående
orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
underordnet betydning for de nævnte personer og foreninger,
kan orientering undlades.
Dispensationer og tilladelser bortfalder efter
planloven, hvis de ikke er udnyttet, inden 3 år efter de er
meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden
følgende år, jf. den generelle regel herom i §
56, stk. 1.
3.2. Miljøministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i planlovens §
5 u indsættes en særlig hjemmel, som giver
kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige planlovens bestemmelser
om navnlig tilvejebringelse af lokalplaner og procedurerne herfor
ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge.
Bestemmelserne i stk. 1-3 er udformet som en ordning med
enkeltsagsbehandling, således at kommunalbestyrelsen konkret
kan meddele dispensation eller tilladelse til ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse eller til et bygge- eller
anlægsarbejde i stedet for at lokalplanlægge for
anvendelsen og/eller byggeriet. Bestemmelserne kan således
alene anvendes til - efter en konkret vurdering - at meddele
konkrete dispensationer eller tilladelser.
Bestemmelserne omfatter ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- eller
anlægsarbejder, der sker med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6, og skal ses i
sammenhæng med kommunernes forpligtelser efter
integrationsloven. De personer, som de foreslåede
bestemmelser omfatter, er de nyankomne flygtninge, som kommunerne
efter integrationslovens § 12, stk. 6, er forpligtede til at
anvise et midlertidigt opholdssted, indtil der kan anvises en
permanent bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 1.
Ved flygtninge forstås udlændinge,
der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse,
opholdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger
eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf.
de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk.
2. Det er denne personkreds, som kommunalbestyrelsen har pligt til
at anvise en bolig efter integrationsloven.
I den forbindelse bemærkes, at det
følger af integrationslovens § 12, stk. 6, at anvisning
af et midlertidigt opholdssted netop skal have midlertidig
karakter. Der ændres således ikke ved
kommunalbestyrelsens forpligtelse efter integrationslovens §
12, stk. 1, til snarest muligt at anvise en permanent bolig i
kommunen. Endvidere bemærkes, at det i relation til
integrationslovens krav er en forudsætning som hidtil, at det
midlertidige opholdssted også i øvrigt er lovligt,
herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter m.v.
Formålet med bestemmelserne er alene at
muliggøre, at der hurtigt kan etableres midlertidige
opholdssteder til flygtninge. Bestemmelsernes
anvendelsesområde er snævert knyttet hertil. Den
muliggør således ikke etablering af opholdssteder for
andre persongrupper og vil ikke kunne anvendes til at etablere
faciliteter, der ikke har karakter af midlertidigt opholdssted.
Med den foreslåede § 5 u er der
tale om en særlig hjemmel ved siden af planlovens almindelige
regler. Kommunerne får dermed valgfrihed til i det enkelte
tilfælde at vurdere, om de foreslåede bestemmelser skal
bringes i anvendelse, eller om planlovens almindelige
tilvejebringelses- og procedureregler skal følges. Hermed
gives den enkelte kommune størst mulig fleksibilitet i
forhold til at imødekomme de behov og ønsker, der er
i den pågældende kommune.
Kommunalbestyrelsen må således
på den ene side tage stilling til, om kriterierne for at
anvende bestemmelserne er til stede, f.eks. om et konkret projekt
vedrører etablering af et midlertidigt opholdssted for den
omfattede personkreds, jf. integrationslovens regler. På den
anden side må kommunalbestyrelsen vurdere, om den faktisk
ønsker at anvende muligheden for dispensation eller
tilladelse, idet der ikke er tale om en pligt.
En kommune vil kunne anvende bestemmelserne
som grundlag for etablering af et opholdssted ét sted i
kommunen, men finde at bestemmelserne ikke er egnede eller
hensigtsmæssige et andet sted i kommunen, f.eks. fordi en
eksisterende bygning eller et areal ligger i et område, hvor
placeringen af opholds- og beboelsesformål vil kræve
nærmere undersøgelser og bred borgerinddragelse m.v.,
som kommunen vurderer bedst vil kunne sikres gennem en
planlægningsproces.
Som et andet eksempel, hvor bestemmelserne
konkret vil kunne være uhensigtsmæssige, kan
nævnes lokalplanområder, der er omfattet af bevarende
lokalplaner, hvor hele formålet med lokalplanen er
kommunalbestyrelsens ønske om at varetage bevaringshensyn,
f.eks. ved at friholde en landsby for ny bebyggelse og fastholde et
bestemt udseende og struktur m.v., og hvor der derfor næppe
bør dispenseres til et bygge- eller anlægsarbejde, som
er i strid med formålet.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk.
1, vil kommunalbestyrelsen få mulighed for i byzone og
landzone at dispensere fra bestemmelser i en gældende
lokalplan m.v., uanset at dispensationen er i strid med planens
principper. Bestemmelsen forudsætter, at der er en vedtagen
lokalplan m.v., som omfatter arealer, der ligger i byzone eller
landzone. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at ændre
zonestatus og vil ikke kunne anvendes i sommerhusområder.
Den foreslåede ordning, jf. stk. 1-3,
indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne meddele
tilladelse til ændret anvendelse af bebyggelse eller bygge-
eller anlægsarbejde som grundlag for et konkret opholdssted
med den virkning, at det tilladte projekt ikke udløser
lokalplanpligt efter lovens § 13, stk. 2. Bestemmelserne
omfatter arealer i byzone eller landzone, der er omfattet af en
lokalplan, jf. stk. 1, arealer i byzone, hvor der ikke er en
lokalplan m.v., jf. stk. 2, samt arealer i landzone, der enten
ligger i en landsby, eller som er omfattet af kommuneplanrammer,
ifølge hvilke området kan overføres til byzone,
jf. stk. 3. Der henvises herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Bestemmelsernes konkrete anvendelse
begrænses af de foreslåede stk. 4 og 5, hvorefter der
ikke kan meddeles dispensation eller tilladelse, hvis et
opholdssted ønskes placeret på et støjbelastet
areal, som ikke kan sikres mod støjgener, eller i det omfang
der ikke ville kunne lokalplanlægges for et opholdssted som
følge af landsplandirektiver m.v.
Med de foreslåede bestemmelser er der
tale om en midlertidig ordning. Derfor foreslås det i stk. 7,
at kommunalbestyrelsen skal tidsbegrænse dispensationer og
tilladelser efter bestemmelserne. De vil højst kunne gives
for 5 år. Hermed sikres det, at ordningen også i
praksis bliver midlertidig, og at kommunalbestyrelsen fortsat vil
kunne varetage hensynet til planlægningen og styre
udviklingen i området.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med
den almindelige adgang i planloven til at knytte vilkår til
dispensationer og tilladelser kunne stille vilkår for
dispensationer og tilladelser, der meddeles efter de
foreslåede bestemmelser. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne
- og bør efter omstændighederne - stille vilkår
om retablering eller fjernelse af bebyggelse efter udløbet
af den fastsatte frist efter det foreslåede stk. 7, og som
tilsynsmyndighed påse, at vilkår overholdes.
Den foreslåede ordning har som beskrevet
karakter af enkeltsagsadministration. Det har bl.a. den betydning,
at bestemmelserne kun kan anvendes i det omfang, der er ejere af
arealer og/eller bygninger, som ønsker at stille arealet
eller bygningen til rådighed for etableringen af
opholdsstedet. Det betyder endvidere, at bestemmelserne ikke
muliggør ekspropriation efter planloven.
Det er uden betydning for kommunalbestyrelsens
anvendelse af bestemmelserne, om adressaten for afgørelsen
er privat eller offentlig, herunder om der er tale om privat eller
offentligt ejede ejendomme, eller om et opholdssted f.eks. skal
drives i kommunalt eller privat regi. Der vil formentlig i praksis
navnlig blive tale om ændret anvendelse af kommunale eller
statslige bygninger, men bestemmelserne er ikke begrænset
hertil. Begrænsninger kan dog følge af anden
lovgivning.
Det forhold, at der ikke er tale om
planlægning, men derimod konkrete afgørelser om
konkrete aktiviteter betyder endvidere, at afgørelserne som
udgangspunkt ikke er omfattet af Århus-konventionens artikel
7 om offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker
vedrørende miljøet. Den aktivitet, som lovforslaget
omfatter, falder endvidere uden for anvendelsesområdet for
Århus-konventionens artikel 6.
Efter forslaget er det et krav, at
kommunalbestyrelsen forinden meddelelse af dispensationer eller
tilladelser efter stk. 1-3 giver forudgående skriftlig
orientering om ansøgningen til en nærmere angivet
kreds af navnlig naboer, ejere og brugere i området samt
foreninger med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede
landsdækkende foreninger, der skriftligt har bedt om
orientering om ansøgninger. Orienteringen skal indeholde
oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til
kommunalbestyrelsen inden 2 uger.
Hvis kommunalbestyrelsen finder anledning
dertil, er der intet til hinder for, at offentligheden eller de
omkringboende i videre omfang inddrages forud for afgørelsen
efter de foreslåede bestemmelser, f.eks. ved afholdelse af
informationsmøder, annoncering på kommunens
hjemmeside, længere høringsfrister m.v.
Der vil herudover være krav om
orientering, inddragelse m.v., i det omfang det følger af
andre regelsæt, herunder almindelige forvaltningsretlige
regler og principper, navnlig forvaltningslovens § 19 om
partshøring.
Efter hovedreglen i forvaltningslovens §
19, stk. 1, skal en part gøres bekendt med en sags faktiske
oplysninger af væsentlig betydning for sagens
afgørelse, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part, og parten skal gives lejlighed til at
fremkomme med en udtalelse, inden der træffes
afgørelse. For at have partsstatus skal den
pågældende have en væsentlig og individuel
interesse i afgørelsen. Det vil sige, at afgørelsen
skal angå den pågældende med en vis styrke og
intensitet, hvilket efter praksis bl.a. vil betyde, at
afgørelsen ikke berører en større, mere
ubestemt kreds af personer på samme måde. En
afgørelses adressat anses for part. Konkret vil f.eks.
omkringboende eller en nærliggende virksomhed m.v. også
kunne være part i sagen.
Lovforslaget medfører heller ikke i
øvrigt ændringer i partsrettigheder og andre
almindeligt gældende forvaltningsretlige regler og principper
for afgørelsessager, herunder f.eks. principper om
myndighedshabilitet og saglige krav.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper
forud for en afgørelse efter de foreslåede stk. 1-3
skulle oplyse den enkelte sag og inddrage og afveje relevante
hensyn, herunder i forhold til den konkrete placering af et
opholdssted. De eksisterende forhold vil således i
tilstrækkeligt omfang skulle undersøges og vurderes. I
vurderingen vil det f.eks. kunne indgå, om der er tale om et
område, som ifølge det gældende plangrundlag -
eller de facto - anvendes til virksomhed, som vurderes at
være helt eller delvis uforenelig med boligformål,
f.eks. som følge af støv-, støj-, lugtgener
eller andre miljøkonflikter.
Der tilsigtes ikke med lovforslaget
ændringer i beskyttelsesniveauet i forhold til mennesker,
natur og miljø, og lovforslaget indebærer ikke
ændringer af anden lovgivning.
Som eksempler på miljøkonflikter
kan nævnes bestående landbrug, erhvervsvirksomheder
m.v., hvor placeringen af et nærliggende opholdssted for
flygtninge efter omstændighederne kan medføre
skærpede miljøkrav for virksomheden. Som et
særligt eksempel kan endvidere nævnes
risikovirksomheder, dvs. virksomheder med oplag, produktion m.v.,
hvori der indgår et eller flere farlige stoffer i
mængder over en vis størrelse. I disse tilfælde
vil det indgå som et hensyn i den konkrete afvejning, at der
ikke etableres et opholdssted, som bevirker, at risikoen for eller
følgerne af uheld dermed øges.
Kommunalbestyrelsen skal give underretning om
afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat
bemærkninger efter at være blevet orienteret om
ansøgningen. Herudover skal afgørelsen
offentliggøres, jf. det foreslåede stk. 8. Disse
bestemmelser skal sikre, at beboere i området og andre bliver
bekendt med afgørelsen og får mulighed for at
klage.
Kommunalbestyrelsens afgørelser -
dispensationer eller tilladelser - efter de foreslåede
bestemmelser vil kunne påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål efter den almindelige regel herom i
planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse med lovens
regler om klagefrist, klageberettigelse m.v. Klager vil ikke have
opsættende virkning, medmindre nævnet konkret bestemmer
det, jf. lovens § 60, stk. 5.
Nævnet vil kunne prøve alle
retlige spørgsmål, og herunder navnlig kunne
påse, at betingelserne for at anvende bestemmelserne er
opfyldt, og at en afgørelse overholder almindelige
forvaltningsretlige regler og principper.
Lovforslaget giver alene kommunalbestyrelsen
mulighed for at fravige planlovens regler i overensstemmelse med de
foreslåede bestemmelser. Derimod vil andre regler i planloven
fortsat skulle iagttages, eksempelvis VVM-reglerne, hvis et konkret
projekt måtte forudsætte det.
Lovforslaget indebærer ikke
ændringer af andre love end planloven. I det omfang
etablering af et midlertidigt opholdssted forudsætter
behandling eller tilladelse efter anden lovgivning, sker der heller
ikke med forslaget nogen ændringer heri. Som eksempler
på anden lovgivning, som eventuelt vil være relevant i
forbindelse med etablering af opholdssteder til flygtninge kan
navnlig nævnes byggelovgivningen, herunder overholdelse af
sikkerheds- og brandforskrifter, men efter omstændighederne
også vejlovgivningen, landbrugsloven,
miljømålsloven, habitatbekendtgørelsen og
naturbeskyttelsesloven m.fl.
Efter § 2 foreslås det, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
for at sikre en hurtig ikrafttrædelse. Endvidere
foreslås det, at miljøministeren i
folketingsåret 2017-2018 fremsætter forslag til
revision af loven med henblik på ophævelse af
bestemmelserne ud fra en vurdering af den på det tidspunkt
aktuelle flygtningesituation og kommunernes indkvarteringsbehov
m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget om at give kommunerne mulighed for
konkret at benytte hjemlen til at fravige planlovens krav om
tilvejebringelse af lokalplaner m.v. vurderes alene at
medføre begrænsede positive administrative
konsekvenser for kommunerne, i det omfang de vælger at
benytte muligheden, da kommunerne ikke skal iagttage de almindelige
tilvejebringelsesregler i planloven.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
I det omfang kommunerne træffer
afgørelser efter de foreslåede bestemmelser, kan disse
blive påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.
Der vil givet fald kunne være administrative konsekvenser for
Natur- og Miljøklagenævnet som følge af
klagesager.
Der er ikke herudover økonomiske og
administrative konsekvenser for stat og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget kan medføre
miljømæssige konsekvenser, i det omfang bestemmelserne
udnyttes. Konsekvenserne vil afhænge af, hvor og hvordan
kommunerne udnytter muligheden.
8. Forholdet til
EU-retten
Der er ingen EU-retlige aspekter i
lovforslaget.
9. Hørte
organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 5. februar 2015 til den 19. februar 2015 været i
høring hos følgende organisationer, myndigheder
m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund,
Advokatfirmaet Henning Moritzen,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes
Centralorganisation, Akademirådet, ATV Akademiet for de
tekniske videnskaber, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabeltv-branchens
Fællesorganisation, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen,
Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Batteriforeningen,
Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes
Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL -
Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen
Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet
Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By &
Havn, BYFO - Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i
Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietet,
Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Børne-
og Kulturchefforeningen, Canal Digital Danmark A/S,
Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald),
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik,
Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,
Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk
Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk
Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk
ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk
Juletræsdyrkerforening, Dansk Landboungdom, Dansk
Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal,
Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Sejlunion,
Dansk Skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker
Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og
Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Dagbladsforening, Danske Designere,
Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer,
Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Mediers Forum, Danske
Overfladebehandlere, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske
Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De
Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for
Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning - KORA, Det Ny Public
Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det
Økonomiske Råd, Dignity, DHI, Dk4, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy, DR, Dyrenes
Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme,
Ejendomsforeningen Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus
Universitet, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk,
Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns
Erhvervslejer Forening, Etnisk Ung, FAB - Foreningen af
byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet,
Forbrugerrådet, FORCE Technology,Foreningen
Bevaringsværdige Bygninger, Biokemisk Forening ved Vivian
Dyrup Juhl, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger,
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske
Brøndboere, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM),
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske
Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen
af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses
suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det
offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen
Vandværker i Danmark Foreningen Digitale Publicister,
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen
Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, GI - GenvindingsIndustrien,
Godkendt Teknologisk Service - GTS, Gold FM/Klassik FM ApS, Green
Network, Grønne Familier, Hedeselskabet, Helle Tegner Anker,
Københavns Universitet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal,
HOFOR, HORESTA, Høreforeningen,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA,
Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for
Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), I/S
DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal
Hovedstaden Kanal 23, Kolonihaveforbundet, KL, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunekemi A/S, Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst,
Land & Fjord, Københavns Kommune - Center for
byudvikling, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen
Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, Lægemiddel- og Industriforeningen (LIF),
Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom,
Mejeriforeningen, Miljøbevægelsen NOAH,
Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S,
Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet,
Natur og Ungdom, Natur- og Miljøklagenævnet, Novo
Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh,
Københavns Universitet, Plastindustrien, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Radio 100 FM, Radio 2, RealDania,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden,
ReturBat, RUC - Roskilde Universitet, Rådet for Danske
Campister, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Rådet for Større Badesikkerhed,
Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio
A/S, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab
(Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,
Socialchefforeningen, Socialrådgiverforeningen,
Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut
(Aalborg Universitet), Stofa A/S, Syddansk Universitet, TDC,
Teknologirådet, Teknologisk Institut,
Telekommunikationsindustrien, Trolle Advokatfirma, TV Midt Vest, TV
Syd, TV2 Bornholm, TV2/Danmark A/S, TV2 Fyn, TV2 Lorry, TV2 Nord,
TV 3 A/S, UNCHR, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat,
Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, Wonderful
Copenhagen, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk
Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet samt alle kommuner og alle regioner.
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget kan medføre
begrænsede positive administrative konsekvenser for
kommunerne i det omfang, bestemmelserne anvendes. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Lovforslaget kan medføre
miljømæssige konsekvenser, i det omfang hjemlen
udnyttes. Konsekvenserne vil afhænge af, hvor og hvordan
kommunerne udnytter muligheden. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gives kommunalbestyrelsen for det
første mulighed for i byzone og landzone at dispensere fra
gældende lokalplaner for så vidt angår
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- eller
anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Anvendelsen af bestemmelsen
har endvidere den virkning, at planlovens § 13, stk. 2, og
§ 35, stk. 1, ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen forudsætter, at der er tale
om arealer, der ifølge en gældende lokalplan ligger i
byzone eller landzone. Bestemmelsen omfatter ikke
sommerhusområder og kan ikke anvendes til at ændre
zonestatus.
Den foreslåede dispensationsmulighed vil
kunne anvendes i de tilfælde, hvor det vil være i strid
med principperne i en gældende lokalplan eller en plan m.v.
opretholdt efter § 68, stk. 2, at etablere et konkret
midlertidigt opholdssted til flygtninge. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvor en lokalplan fastlægger et
områdes anvendelse specifikt til skole, til erhverv eller til
andre formål, som efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke
kan omfatte den konkret ønskede anvendelse som midlertidigt
opholdssted for flygtninge. I disse tilfælde vil den
gældende dispensationsbestemmelse i planlovens § 19,
stk. 1, ikke kunne anvendes, og § 19, stk. 1, jf. stk. 2,
ville derfor betyde, at der inden projektets realisering ville
skulle tilvejebringes en ny lokalplan, herunder med udarbejdelse af
lokalplanforslag, 8 ugers offentlig høring m.v.
Den foreslåede dispensationsadgang er
formuleret uden indholdsmæssige begrænsninger for
så vidt angår etablering af midlertidige opholdssteder
til flygtninge. Der vil således kunne dispenseres fra alle
typer af lokalplanbestemmelser, herunder de formåls- og
anvendelsesbestemmelser, der udgør den enkelte plans
principper.
Derimod skal kravene i planlovens § 19,
stk. 3, iagttages ved en dispensation efter den foreslåede
bestemmelse, jf. henvisningen hertil i bestemmelsen. Det betyder,
at kommunalbestyrelsen alene vil kunne dispensere fra
lokalplanbestemmelser, som er fastsat i overensstemmelse med regler
eller beslutning efter planlovens § 3 eller efter aftale med
andre myndigheder m.v., i det omfang der foreligger samtykke hertil
fra de pågældende myndigheder.
I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt.,
hvor der er en eksisterende lokalplan, vil kommunalbestyrelsen rent
praktisk kunne træffe en samlet afgørelse. Der vil
således kunne dispenseres fra såvel bestemmelser, som
er en del af planens principper, som bestemmelser, som
kommunalbestyrelsen i forvejen kan dispensere fra, f.eks. om
bebyggelsesregulerende forhold.
I det omfang en landzonelokalplan ikke har
bonusvirkning efter lovens § 15, stk. 4 - dvs. ikke kan
erstatte en landzonetilladelse - vil en dispensation efter den
foreslåede bestemmelse tillige betyde, at der ikke er krav om
landzonetilladelse i relation til ændret anvendelse eller
bygge- eller anlægsarbejder.
Stk. 1, 2. pkt. omhandler en særlig
situation, hvor en gældende lokalplan for et areal i byzone
eller landzone ikke indeholder tilstrækkeligt præcise
regler til at kunne danne grundlag for et lokalplanpligtigt
projekt. I det omfang etableringen af et opholdssted er
lokalplanpligtig, kan der således formentlig forekomme
tilfælde, hvor projektet for så vidt ikke er i strid
planen, men hvor projektet dog vil kræve udarbejdelse af en
lokalplan efter lovens § 13, stk. 2. Dette vil f.eks. kunne
forekomme i tilfælde, hvor der er tale en såkaldt
rammelokalplan, eller hvor en lokalplan udlægger et
område generelt til offentlige formål uden
nærmere angivelse heraf, idet sådanne lokalplaner
normalt ikke kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt projekt. I
disse tilfælde vil der ikke være tale om at dispensere
fra lokalplanen, hvorfor kommunalbestyrelsen i stedet kan meddele
tilladelse til projektet, svarende til udformningen af de
foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3. I det omfang der
meddeles tilladelse på grundlag af den foreslåede
bestemmelse, vil lokalplanpligten og landzonereglerne ikke skulle
iagttages.
Det forhold, at planlovens § 35, stk. 1,
om meddelelse af landzonetilladelse ikke finder anvendelse ved
afgørelser efter det foreslåede stk. 1, betyder
samtidig, at der ikke vil være krav om særskilt
forudgående skriftlig orientering af naboerne til den
omhandlende ejendom efter § 35, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal forud for
afgørelser efter det foreslåede stk. 1 give skriftlig
orientering om ansøgningen til en nærmere række
af personer og foreninger efter planlovens § 20. Der henvises
herom til bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 vil kun have betydning i
de tilfælde, hvor en ejer af et areal og/eller en bygning
ansøger om dispensation eller tilladelse eller i
øvrigt ønsker at medvirke ved at stille sin ejendom
til rådighed for etableringen af opholdsstedet. Der henvises
herom til forslagets almindelige bemærkninger under afsnit
3.2.
Kommunalbestyrelsens dispensationer - eller
tilladelser - vil ligesom afgørelser efter loven i
øvrigt kunne påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet efter den almindelige
klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt
angår retlige spørgsmål.
Det foreslås i stk.
2, at kommunalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en
lokalplan, jf. lovens § 13, stk. 2, for arealer i byzone, hvor
der ikke er en lokalplan eller en plan opretholdt efter § 68,
stk. 2, konkret kan tillade ændret anvendelse af eksisterende
bebyggelse og bygge- eller anlægsarbejder med henblik
på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne
flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 1, således at kommunalbestyrelsen
også i det tilfælde, hvor et område er byzone,
men hvor der ikke er en lokalplan m.v., som nærmere
fastlægger områdets anvendelse og bebyggelse, får
mulighed for at tillade etablering af opholdssteder til flygtninge
uden at tilvejebringe en lokalplan. Sådanne områder kan
f.eks. være reguleret af ældre deklarationer m.v. med
kommunen som eneste påtaleberettigede. I øvrigt vil
området kunne administreres på grundlag af navnlig
kommuneplanen, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3. § 12,
stk. 3, giver på visse betingelser kommunalbestyrelsen
mulighed for at modsætte sig et byggeri eller en anvendelse,
som er i strid med kommuneplanens rammer. Ønsker en
kommunalbestyrelse derimod at fremme et byggeri eller en
anvendelse, er det som udgangspunkt kun lokalpligten, der
sætter grænser herfor.
Bestemmelsen i stk. 2 er derfor udformet
således, at kommunalbestyrelsen i disse tilfælde
konkret kan tillade, at et ellers lokalplanpligtigt bygge- eller
anlægsarbejde eller en ændret anvendelse kan foretages
uden tilvejebringelse af en lokalplan, således at der ikke
vil være krav om iagttagelse af procedurerne for
tilvejebringelse af lokalplaner. I disse tilfælde vil
kommunalbestyrelsens tilladelse efter bestemmelsen skabe grundlaget
for, hvad der umiddelbart efter eller samtidig kan meddeles
byggetilladelse til.
Kommunalbestyrelsen skal forud for
afgørelsen give skriftlig orientering om ansøgningen
til en nærmere række af personer og foreninger efter
reglerne i planlovens § 20. Der henvises herom til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.
Bestemmelsen vil kun have betydning i de
tilfælde, hvor en ejer af et areal og/eller en bygning
ansøger om tilladelse eller i øvrigt ønsker at
medvirke ved at stille sin ejendom til rådighed for
etableringen af opholdsstedet. Der henvises herom til forslagets
almindelige bemærkninger under afsnit 3.2.
Kommunalbestyrelsens tilladelser vil kunne
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter
den almindelige klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for
så vidt angår retlige spørgsmål.
Det foreslås i stk.
3, at kommunalbestyrelsen for arealer i landzone, der
ifølge kommuneplanens rammer pr. 1. januar 2015 kan
overføres til byzone, jf. planlovens § 11 b, stk. 1,
nr. 11, eller som ligger i en landsby, kan tillade ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- eller
anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Anvendelse af bestemmelsen
har endvidere den virkning, at lovens § 35, stk. 1, ikke
finder anvendelse.
I sådanne situationer vil
kommunalbestyrelsen kunne meddele en konkret tilladelse til, at der
- uden tilvejebringelse af en lokalplan og uden landzonetilladelse
- kan gennemføres bygge- eller anlægsarbejder, f.eks.
i form af opstilling af pavilloner eller barakker til midlertidigt
opholdssted til flygtninge, eller at eventuelt eksisterende
bebyggelse kan indrettes og anvendes til midlertidigt opholdssted
for flygtninge.
I og med ændring af et areals zonestatus
til byzone kun kan ske ved lokalplan, vil arealer, der alene
ifølge en kommuneplanramme kan overføres til byzone,
som udgangspunkt være landzone. Efter gældende ret vil
etablering af opholdssteder på sådanne arealer i det
omfang, der ikke tilvejebringes en lokalplan, der overfører
arealet til byzone, derfor som udgangspunkt forudsætte
landzonetilladelse efter lovens § 35, stk. 1. Tilsvarende vil
de arealer, som ligger i en landsby, ofte være landzone og
dermed som udgangspunkt være omfattet af kravet om
landzonetilladelse.
For så vidt angår arealer, der kan
overføres til byzone, skal der være tale om arealer,
hvor der er gældende kommuneplanrammer, som umiddelbart giver
mulighed for, at arealet kan overføres til byzone ved
lokalplan. Perspektivarealer er derimod ikke omfattet af
bestemmelsen. Perspektivarealer er arealer, som er udpeget med
henblik på byudvikling efter den 12 årige
kommuneplanperiode, og som derfor bl.a. ikke er vurderet i forhold
til de overordnede interesser.
Kravet om, at der skal være tale om
kommuneplanrammer, der er gældende pr. 1. januar 2015,
betyder, at det ikke vil være muligt at vedtage nye
kommuneplanrammer med det formål at bringe den
foreslåede bestemmelse i anvendelse.
Begrundelsen for også at omfatte
etablering af opholdssteder på arealer i landzone, der
ifølge kommuneplanrammerne kan overføres til byzone
er dels ønsket om at give kommunerne flere muligheder for at
finde indkvarteringsløsninger, dels at de arealer, der i
kommuneplanrammerne er udlagt til byzone, har været genstand
for en planlægning. Der er dermed principielt taget stilling
til, at arealet med en lokalplan kan overføres til byzone,
hvorfor der som udgangspunkt er tale om områder, hvor der er
den infrastruktur, som normalt findes i bymæssige bebyggelser
såsom detailhandel, kollektiv trafik, kommunal service,
f.eks. skoler, børneinstitutioner m.v., og teknisk
infrastruktur, og hvor natur- eller landskabsinteresser m.v.
ikke er til hinder for planlægning til byudvikling m.v.
For så vidt angår landsbyer i
landzone, der ikke er lokalplanlagt, administreres landzonereglerne
afhængigt af de konkrete forhold normalt lempeligere i
forhold til etablering af boliger m.v., end det er tilfældet
i det åbne land. Bl.a. på den baggrund gives kommunerne
med forslaget også mulighed for at tillade ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse og bygge- eller
anlægsarbejder i landsbyerne.
I det omfang der meddeles tilladelse på
grundlag af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil
landzonereglerne ikke skulle iagttages. I stedet vil
kommunalbestyrelsens tilladelse skabe grundlaget for, hvad der
umiddelbart efter eller samtidig kan meddeles byggetilladelse til
m.v.
Landsbyer er ikke defineret i planloven. Efter
Natur- og Miljøklagenævnets praksis for
opførelse af ny bebyggelse i landsbyer i landzone, har
nævnet lagt en vis vægt på, om et areal ligger
inden for en landsbyafgrænsning. En del kommuner har i
kommuneplanens retningslinjer og/eller rammer entydigt taget
stilling til landsbyernes omfang og udstrækning som grundlag
for landzoneadministrationen. Henset til formålet med dette
lovforslag er det hensigten, at den foreslåede bestemmelse
skal kunne anvendes, i det omfang det fremgår entydigt af
kommuneplanen, at et areal ligger inden for en afgrænset
landsby. Det vil have den virkning, at der ikke er lokalplanpligt
og krav om landzonetilladelse.
Bestemmelsen er dog ikke begrænset til
landsbyer, der er fastlagt eller afgrænset i kommuneplanen.
Andre landsbyer vil kunne anses for omfattet. For så vidt
angår landsbybegrebet kan der i øvrigt henvises til
behandlingen af lovforslag L 128, jf. Folketingstidende 2010-11, A,
hvor den daværende miljøminister til besvarelse af
spørgsmål nr. 22 udtalte, at »By- og
Landskabsstyrelsen har tidligere til statistiske formål
defineret landsbyer som samlinger af huse med mere end 200
indbyggere og mindre end omkring 1000 indbyggere«.
Det forhold, at lovens § 35, stk. 1, om
meddelelse landzonetilladelse ikke finder anvendelse, betyder, at
der ikke vil være krav om særskilt forudgående
skriftlig orientering af naboerne til den omhandlende ejendom efter
§ 35, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal derimod forud for
afgørelsen give skriftlig orientering om ansøgningen
til en nærmere række af personer og foreninger efter
reglerne i planlovens § 20. Der henvises herom til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.
Bestemmelsen vil kun have betydning i de
tilfælde, hvor en ejer af et areal og/eller en bygning
ansøger om tilladelse eller i øvrigt ønsker at
medvirke ved at stille sin ejendom til rådighed for
etableringen af opholdsstedet. Der henvises herom til forslagets
almindelige bemærkninger under afsnit 3.2.
Kommunalbestyrelsens tilladelser efter
bestemmelsen vil kunne påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet efter den almindelige
klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt
angår retlige spørgsmål.
Det foreslås i stk.
4, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele dispensation
eller tilladelse, der muliggør etablering af et opholdssted
på et støjbelastet areal, medmindre opholdsstedet kan
sikres mod støjgener. Kommunalbestyrelsen kan stille
vilkår om etablering af foranstaltninger til
støjafskærmning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
den gældende lovs § 15 a, stk. 1, der gælder for
lokalplanlægning. Kravet indebærer, dels at et konkret
støjbelastet areal ikke vil kunne anvendes til opholdssted
for flygtninge, dels at den bygherre, ansøger m.v., som
foranlediger, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
efter bestemmelsen, i forbindelse med etablering af opholdsstedet
kan pålægges at bekoste og sørge for egnet
støjafskærmning, f.eks. i form af en støjvold,
således at opholdsstedet konkret sikres mod støjgener.
Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med fastsættelse af de
konkrete krav skulle tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier for støj.
Det følger af det foreslåede
stk. 5, at bestemmelsen ikke finder
anvendelse på arealer, hvor planlægning for etablering
af et opholdssted vil stride mod regler eller beslutninger efter
lovens §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag til
regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1.
Det er ikke hensigten med de foreslåede
bestemmelser at muliggøre opholdssteder på arealer,
hvor der på grund af landsplandirektiver m.v. ikke ville
kunne vedtages en lokalplan - og eventuelt kommuneplantillæg
- for anvendelsen eller bygge- og anlægsarbejdet.
Der vil derfor ikke kunne meddeles
dispensation eller tilladelse til bygge- eller anlægsarbejde
eller ændret anvendelse på arealer omfattet af
eksempelvis et landsplandirektiv, der fastlægger den konkrete
anvendelse til formål, der ikke er forenelig med etablering
af et beboelses- og opholdssted for flygtninge. Som eksempel
på et landsplandirektiv, som konkret kan udelukke anvendelsen
af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3, kan nævnes
Fingerplan 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1037 af 9. august
2013, der bl.a. indeholder bestemmelser om de grønne kiler,
arealer udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav
og forbud mod nye arealudlæg til boligbebyggelse på
nærmere bestemte arealer som følge af støj
m.v.
I stk. 6
foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen
først kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse
efter stk. 1-3, når der er forløbet 2 uger efter, at
der givet skriftlig orientering om ansøgningen efter
reglerne i den gældende lovs § 20. Efter denne
bestemmelse skal orienteringen sendes til en nærmere angiven
kreds af navnlig naboer, ejere og brugere i området samt
foreninger med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede
landsdækkende foreninger, der skriftligt har bedt om
orientering om ansøgninger, medmindre forudgående
orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
underordnet betydning for disse personer og foreninger.
Efter § 20, stk. 1, nr. 1, skal
kommunalbestyrelsen for det første orientere samtlige ejere
og brugere i det område, der er omfattet af lokalplanen.
Bestemmelsen vil have stor betydning i tilfælde omfattet af
det forslåede stk. 1, mens den næppe vil have
selvstændig betydning i de tilfælde, hvor der ikke er
en lokalplan, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, hvor det
afgørende i stedet vil være kommunalbestyrelsens
vurdering af, hvem der har interesse i sagen, jf. § 20, stk.
1, nr. 2.
Efter § 20, stk. 1, nr. 2, skal
kommunalbestyrelsen for det andet give skriftlig orientering til
naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det
lokale kulturmiljøråd. Naboer forstås normalt
som ejere og brugere af tilstødende ejendomme og ikke
eksempelvis genboer. Ved afgørelser efter de
foreslåede stk. 2 og 3 bør kommunalbestyrelsen ikke
vurdere kredsen af dem, der berøres og har interesse i sagen
for snævert, men bl.a. tage udgangspunkt i, at der formentlig
vil være en relativt bred kreds af ejere og brugere m.v. af
ejendomme i området, der har interesse i sagen. Bestemmelsen
i § 20, stk. 1, nr. 1, vil i den forbindelse kunne
udgøre et relevant fortolkningsbidrag og grundlag for
vurderingen.
Den tredje kategori, der skal have skriftlig
orientering om ansøgningen, jf. § 20, stk. 1, nr. 3,
omfatter de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold
og klageberettigede landsdækkende foreninger og
organisationer, jf. planlovens § 59, stk. 2, som over for
kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive
orienteret om ansøgninger.
Det er et krav, at orienteringen sendes
direkte til de relevante personer og foreninger, og at den
indeholder oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til
kommunalbestyrelsen inden en nærmere angivet frist på
mindst 2 uger.
Reglerne i forvaltningsloven om
partsrettigheder, herunder § 19 om partshøring,
gælder ved siden af reglerne i planlovens § 20 og skal
iagttages for så vidt angår parter i sagen.
Efter § 20, stk. 2, nr. 1, gælder
kravet om orientering ikke, hvor en forudgående orientering
efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning
for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger.
Denne bestemmelse vil i praksis næppe have selvstændig
betydning ved afgørelser efter de foreslåede
bestemmelser.
I stk. 7
foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen
skal tidsbegrænse dispensationer og tilladelser. Herudover er
det fastsat i bestemmelsen, at dispensationer og tilladelser
højst kan gives en varighed på 5 år fra
meddelelsen af afgørelsen. Kravet om tidsbegrænsning
foreslås for at sikre, at ordningen også i praksis
får midlertidig karakter, idet formålet med den
særlige hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fravige de
almindelige tilvejebringelses- og procedurekrav for
lokalplanlægning m.v. alene er at afhjælpe kommunernes
akutte behov for midlertidig indkvartering.
Det forudsættes hermed, at
kommunalbestyrelsen konkret vil vurdere behovet for anvendelsen af
de foreslåede bestemmelser og i overensstemmelse hermed
tidsbegrænse dispensationer og tilladelser m.v. for kortere
tidsrum end de 5 år, der er en absolut grænse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
forslagets § 2, stk. 2, hvorefter miljøministeren skal
fremsætte forslag til revision af loven i
folketingsåret 2017-2018 med henblik på ophævelse
af bestemmelserne.
Tidsbegrænsningen er nødvendig,
bl.a. fordi efterfølgende planlægning vil være
fremadrettet. Uden tidsbegrænsning vil den med en
dispensation eller tilladelse skabte lovlige anvendelse kunne
fortsætte, selvom der kommer efterfølgende
planlægning, jf. planlovens § 56, stk. 2,
forudsætningsvis.
Hvis arealet eller bygningen inden
udløbet af tidsfristen ønskes anvendt til et andet
formål end midlertidigt opholdssted for flygtninge efter
integrationslovens § 12, stk. 6, vil planlovens almindelige
regler og procedurer igen skulle overholdes for den
pågældende anvendelse. Et midlertidigt opholdssted, der
etableres på grundlag af bestemmelsen, vil eksempelvis ikke
kunne anvendes umiddelbart til asylcenter eller i øvrigt til
opholdssted for andre persongrupper end de omfattede flygtninge. En
sådan anvendelse vil forudsætte, at de almindelige
regler i planloven iagttages, eller at der foreligger
særskilt hjemmel efter anden lovgivning, f.eks.
udlændingelovens § 42 j.
Uudnyttede dispensationer eller tilladelser
bortfalder 3 år efter, de er meddelt, jf. planlovens §
56, stk. 1.
Det forhold, at der er tale om
tidsbegrænsede dispensationer og tilladelser betyder i sig
selv, at opholdssteder for flygtninge, der etableres på
grundlag af bestemmelserne, ikke vil kunne udgøre permanente
boliger efter integrationslovens § 12, stk. 1.
Forslagets bestemmelser omfatter i
overensstemmelse hermed alene etablering af midlertidige
opholdssteder til nyankomne flygtninge efter integrationslovens
§ 12, stk. 6, og ændrer ikke ved kommunalbestyrelsens
forpligtelse til snarest muligt at anvise flygtninge en permanent
bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 1.
I det omfang der skal etableres permanente
boliger eller permanente opholdssteder til midlertidig
indkvartering, forudsættes kommunalbestyrelsen at
tilvejebringe den nødvendige planlægning efter
planlovens almindelige regler herom, herunder gennem inddragelse af
kommunernes borgere m.v.
Efter det foreslåede stk. 8 skal kommunalbestyrelsens
dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3
offentliggøres. Kravet om offentliggørelse har til
formål at sikre, at der ikke opstår tvivl om grundlaget
for etablering af et konkret opholdssted, og at der bliver bred
mulighed for at klage over afgørelsen. Klagefristen regnes
fra offentliggørelsen, jf. planlovens § 60, stk. 1, 2.
pkt.
Alle dispensationer og tilladelser efter de
foreslåede bestemmelser skal således
offentliggøres.
Et tilsvarende krav findes ikke den
gældende lovs § 20.
Der er ikke efter bestemmelsen i stk. 8
fastsat krav til indholdet af offentliggørelsen, men det
bør f.eks. fremgå, hvilket geografisk område,
afgørelsen omfatter, hvad afgørelsen går ud
på og giver mulighed for, ligesom det skal fremgå, at
afgørelsen er truffet efter de foreslåede
bestemmelser, og at den er tidsbegrænset for en bestemt
periode. Endvidere vil der skulle oplyses om klageadgang og -frist
m.v.
Offentliggørelsen kan ske udelukkende
digitalt. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
vælge udelukkende at offentliggøre afgørelsen
om tilladelse eller dispensation digitalt på kommunens
hjemmeside.
Kommunalbestyrelsen skal desuden give
skriftlig underretning om dispensationen eller tilladelsen til dem,
der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være
blevet orienteret om ansøgningen. Dette svarer til kravet
efter den gældende lovs § 20 for så vidt
angår dispensationer efter § 19.
Til nr.
2
De foreslåede bestemmelser i § 5 u,
stk. 1-3, indebærer, at der for så vidt angår
ændret anvendelse eller bygge- eller anlægsarbejde med
henblik på etablering af et midlertidigt opholdssted til
nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6,
indføres en ny bestemmelse i § 5 u, der muliggør
konkrete tilladelser og dispensationer.
Det foreslås derfor, at den
foreslåede § 5 u tilføjes i lovens § 3, stk.
3, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
og dispensationer kan meddeles, med henblik på
gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet.
Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter er udstedt i medfør af bl.a.
planlovens § 3, stk. 3.
Til nr.
3
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af de foreslåede bestemmelser i § 5 u, stk.
1-3, hvorefter kommunalbestyrelsen med henblik på etablering
af et midlertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6, kan dispensere fra
bestemmelser i lokalplaner, herunder principperne, eller meddele
tilladelse til et konkret projekt for ændret anvendelse eller
et bygge- eller anlægsarbejde. Det er forudsat, at
sådanne afgørelser vil kunne være i strid med
indholdet af kommuneplanen, som kommunalbestyrelsen efter §
12, stk. 1, skal virke for gennemførelsen af.
Der foreslås derfor tilføjet en
henvisning i § 12, stk. 1, til den foreslåede § 5
u, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for i konkrete
tilfælde at fravige princippet om at virke for
kommunalplanen.
Til nr.
4
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af bestemmelserne i den foreslåede § 5 u,
stk. 1-3, hvorefter kommunalbestyrelsen med henblik på
etablering af et midlertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge,
jf. integrationslovens § 12, stk. 6, kan meddele tilladelse
til et konkret projekt for ændret anvendelse eller et bygge-
eller anlægsarbejde uden at iagttage det almindelige krav om
tilvejebringelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2.
I § 13, stk. 2, foreslås derfor
indsat en henvisning til de foreslåede bestemmelser i §
5 u, stk. 1-3, således at det fremgår, at kravet om
lokalplanpligt ikke skal iagttages i tilfælde, hvor der i
stedet er meddelt tilladelse efter en af de foreslåede
bestemmelser. Der henvises herom til bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 1.
Til nr.
5
Ændringen er en konsekvens af den
foreslåede § 5 u, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen
med henblik på etablering af et midlertidigt opholdssted til
nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6, kan
dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v. til en ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse eller til et bygge- eller
anlægsarbejde.
Efter planlovens § 18 må der efter
offentliggørelsen af en lokalplan ikke retligt eller faktisk
etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der
er meddelt dispensation efter §§ 19 eller 40. Det
foreslås derfor at supplere henvisningerne til
dispensationsbestemmelserne i loven med den foreslåede §
5 u, således at det også fremgår, at lokalplanen
kan fraviges ved dispensation efter § 5 u. Der henvises herom
til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
Til nr.
6
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af bestemmelsen i den foreslåede § 5 u,
stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen med henblik på
etablering af et midlertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge,
jf. integrationslovens § 12, stk. 6, kan meddele dispensation
fra bestemmelser i en lokalplan m.v. Den foreslåede adgang
til at dispensere er ikke begrænset af lokalplanens
principper.
Kommunalbestyrelsen vil således kunne
dispensere efter den foreslåede § 5 u, stk. 1, i stedet
for den almindelige dispensationsbestemmelse i § 19, stk. 1,
der indeholder krav om, at en dispensation ikke må være
i strid med planens principper. Det foreslås derfor, at der i
§ 19, stk. 1, henvises til den foreslåede § 5 u,
sådan at det fremgår, at § 19, stk. 1, fraviges
ved anvendelse af den foreslåede § 5 u. Der henvises
herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
Til nr.
7
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af bestemmelsen i de foreslåede stk. 1 og 3.
Efter disse bestemmelser finder lovens § 35, stk. 1, om
landzonetilladelse ikke anvendelse i de nærmere bestemte
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen meddeler dispensation
eller tilladelse til et konkret projekt for ændret anvendelse
eller bygge- eller anlægsarbejde med henblik på
etablering af et midlertidigt opholdssted til nyankomne flygtninge,
jf. integrationslovens § 12, stk. 6.
Det foreslås på den baggrund, at
der i § 35, stk. 1, henvises til den foreslåede § 5
u, så det fremgår, at kravet om landzonetilladelse ikke
omfatter ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og
bygge- eller anlægsarbejder i landzone, i det omfang der er
dispenseret eller meddelt tilladelse hertil efter de
foreslåede bestemmelser i § 5 u.
Til §
2
I stk. 1
fastsættes lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det
foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, og kommunalbestyrelsen kan
således fra dette tidspunkt anvende de foreslåede
muligheder for at fravige planlovens krav til
lokalplanlægning m.v. Baggrunden herfor er, at der er tale om
udmøntning af en aftale mellem regeringen og KL, som
parterne ønsker skal træde i kraft så hurtigt
som muligt efter vedtagelsen af lovforslaget.
Det foreslås i stk.
2, at miljøministeren fremsætter forslag om
revision af denne lov i folketingsåret 2017-2018. I
forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til
ophævelse af bestemmelserne, herunder på baggrund af
den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation og
kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
Baggrunden for den foreslåede
revisionsbestemmelse er, at formålet med lovforslaget er at
give kommunerne mulighed for at løse det akutte behov for
midlertidige opholdssteder til flygtninge. I denne helt
særlige situation gives kommunerne således mulighed for
at finde indkvarteringsløsninger uden iagttagelse af de
sædvanlige lokalplanprocedurer m.v.
Kommunerne forudsættes derfor også
i overensstemmelse med planlovens almindelige regler snarest muligt
at tilvejebringe de fornødne plangrundlag for permanente
indkvarteringsløsninger m.v.
Revisionsloven vil ikke i sig selv hindre
udnyttelsen af tilladelser og dispensationer, der meddeles inden
ikrafttræden af revisionsloven, og der foreslås derfor
også en bestemmelse i stk. 7 om, at kommunalbestyrelsens
beslutninger skal tidsbegrænses til en varighed på
højst 5 år, således at ordningen efter
lovforslaget maksimalt vil få virkning 8 år fra
ikrafttrædelsen af loven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 221 af 3. marts 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter §
5 t indsættes som nyt kapitel: | | | | | | »Kapitel 2 e | | | | | | Midlertidige
opholdssteder til flygtninge | | | | | | § 5 u. For
arealer i byzone og landzone kan kommunalbestyrelsen meddele
dispensation fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v.
opretholdt efter § 68, stk. 2, jf. dog § 19, stk. 3, til
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge-
eller anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Indeholder en lokalplan eller
en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, ikke nærmere
regler om et bygge- eller anlægsarbejde, kan
kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til bygge- eller
anlægsarbejdet. Ved afgørelse efter 1. eller 2. pkt.
finder § 13, stk. 2, og § 35, stk. 1, ikke
anvendelse. Stk. 2. For
arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan eller en plan m.v.
opretholdt efter § 68, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden
tilvejebringelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele
tilladelse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
og til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på
etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge,
jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Stk. 3. For
arealer i landzone, der ifølge kommuneplanens rammer pr. 1.
januar 2015 kan overføres til byzone, eller som ligger i en
landsby, kan kommunalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en
lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele tilladelse til
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge-
eller anlægsarbejder med henblik på etablering af
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6. Ved afgørelse efter 1.
pkt. finder § 35, stk. 1, ikke anvendelse. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation efter stk. 1
eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør etablering af
et opholdssted på et støjbelastet areal, medmindre
opholdsstedet kan sikres mod støjgener. Kommunalbestyrelsen
kan stille vilkår om etablering af
afskærmningsforanstaltninger. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation efter stk. 1
eller tilladelse efter stk. 1-3, der muliggør etablering af
et opholdssted på et areal, hvor planlægning for
etablering af et opholdssted til flygtninge vil stride mod regler
eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller
offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf.
§ 22 a, stk. 1. Stk. 6.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 kan
først meddeles, når der er forløbet 2 uger,
efter kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om
ansøgningen efter reglerne i § 20. Stk. 7.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 skal
tidsbegrænses og kan højst gives en varighed på
5 år fra meddelelsen. Stk. 8.
Dispensationer efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 1-3 skal
offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende
digitalt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give underretning om
afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat
bemærkninger efter at være blevet orienteret efter stk.
6.« | | | | § 3.
… Stk. 2.
… | | | | | | Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter med henblik på
gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser efter § 11 g, stk. 3, og § 35 og
dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan
meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter
loven. | | 2. I § 3, stk. 3, indsættes efter
»tilladelser efter«: »§ 5 u,« og
»jf. § 19« ændres til: »jf.
§§ 5 u og 19«. | | | | § 12.
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens
gennemførelse, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog
§§ 19 og 40. Stk. 2-3.
… | | 3. I § 12, stk. 1, ændres »jf.
dog §§ 19 og 40« til: »jf. dog §§ 5
u, 19 og 40«. | | | | § 13.
… Stk. 2. En
lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres
større udstykninger eller større bygge- eller
anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i
øvrigt når det er nødvendigt for at sikre
kommuneplanens virkeliggørelse. Stk.
3-7. … | | 4. I § 13, stk. 2, indsættes efter
»virkeliggørelse«: », jf. dog § 5
u«. | | | | § 18.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en
lokalplan efter § 30, må der ikke retligt eller faktisk
etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre
dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller
40. | | 5. I § 18 ændres »§§ 19
eller 40« til: »§§ 5 u, 19 eller
40«. | | | | § 19.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan
eller en plan mv., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis
dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog
§ 40. Stk. 2-4
… | | 6. I § 19, stk. 1, ændres »jf.
dog § 40« til: »jf. dog §§ 5 u og
40«. | | | | § 35. I
landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og
ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38. Ved
kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges
særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt
stillet landdistrikt. Stk. 2-9.
… | | 7. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres
»jf. dog §§ 36-38« til: »jf. dog
§§ 5 u og 36-38«. | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Stk. 2.
Miljøministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2017-2018. |
|