L 150 Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder.

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 16-04-2015

Afgivet: 16-04-2015

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015

20141_l150_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 10. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 24. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB alm. del - bilag 64. Den 25. februar 2015 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Gartneri og Plastindustrien.

Klima-, energi- og bygningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Gartneri og Plastindustrien mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtaglse med det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget finder, at der fortsat er uafklarede forhold vedrørende lovforslaget, og anmoder derfor om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 16

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 4« til: »§ 2, stk. 2«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 16 ophæves § 2, stk. 1 og 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. § 2, stk. 3 og 4, bliver som følge heraf stk. 1 og 2. Henvisningen i § 5, stk. 3, til § 2, stk. 4, skal derfor som konsekvens ændres til § 2, stk. 2.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Christian Schmidt (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 150

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren
2
Henvendelse af 10/3-15 fra Plastindustrien
3
Tidsplan for udvalgsbehandling af lovforslaget
4
Bilaget er tilbagetaget
5
Henvendelse af 17/3-15 fra Dansk Gartneri
6
1. udkast til betænkning
7
Ændringsforslag fra klima-, energi- og bygningsministeren
8
2. udkast til betænkning
9
Orientering om mail til forligskredsen fra klima-, energi- og bygningsministeren


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/3-15 fra Plastindustrien, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-15 fra Dansk Gartneri, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilken fleksibilitet Energistyrelsen vil anvende, når det skal vurderes, om der kan anvendes andre standarder end ISO 50001, f.eks. ISO 14001, når der skal indgås aftaler efter § 1, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor man ved affattelsen af § 1, stk. 1, nr. 2, har valgt ikke at benytte undtagelsesbestemmelserne i EU's statsstøtteregler til også at medtage energiintensive virksomheder, som ikke umiddelbart er dækket af sektorbetegnelser/NACE-koder i bilag 3 til Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om muligheden for, at virksomheder, der er nævnt i bilag 5 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi i 2014-2010, bliver omfattet af lovforslagets tilskudsordning gennem ændringsforslag til lovforslaget, og om den nye del af lovforslaget kan træde i kraft på et senere tidspunkt, når en afklaring med Kommissionen om statsstøtteelementet til disse virksomheder foreligger, således at den foreliggende del af lovforslaget ikke forsinkes, men kan træde i kraft som hidtil påregnet, til klima-, energi- bygningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at virksomheder på bilag 5 bliver omfattet af lovforslagets tilskudsordning, og i fald ministeren ikke vil stille sådanne ændringsforslag, om ministeren da - som teknisk bistand - vil udarbejde udkast til sådanne ændringsforslag, til klima-, energi- bygningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren vil forholde sig til, om en ny del af lovforslaget, som sikrer, at bilag 5-virksomheder omfattes af lovforslaget, kan træde i kraft på et senere tidspunkt, således at den foreliggende del af lovforslaget ikke forsinkes, men kan træde i kraft som hidtil påregnet, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om gartnerier opfylder kravene til at blive omfattet af bilag 5, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå