Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love

(Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)

§ 1

I lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark, som ændret ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 12 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »i henhold til«: »denne lov og til«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nye numre:

»11) Lov om fleksydelse.

12) Lov om delpension.

13) Sundhedsloven.«

Nr. 11 bliver herefter nr. 14.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer« til: »dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer«.

4. I § 10, 1. pkt., ændres »dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer« til: »dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer«.

5. I § 11, 3. pkt., ændres »dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer« til: »dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer«.

6. I § 11 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i sager, som kommunen helt eller delvist har oplyst efter stk. 1, udarbejde statistik til den enkelte kommune om, hvor mange af sagerne, der har ført til henlæggelse eller afgørelse om tilbagebetaling, frakendelse eller nedsættelse af ydelsen eller det økonomiske tilskud samt oplysning om tilbagebetalingskravets størrelse eller værdien af frakendelsen eller nedsættelsen af ydelsen eller det økonomiske tilskud.«

7. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 12:

»§ 11 a. Udbetaling Danmark og kommunen har efter forudgående samtykke fra borgeren, i det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en ansøgningssag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, adgang til et it-system, hvoraf det fremgår

1) om der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren og

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen har til brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter §§ 6, 7 og 9-11 uden samtykke fra borgeren terminaladgang til et it-system med oplysninger om

1) at der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren,

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen,

3) sagsskridt i kontrolsagen og

4) hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder.

§ 11 b. Kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser i sager, hvor de samme faktiske forhold har betydning for en afgørelse, som kommunen og Udbetaling Danmark skal træffe på hvert sit myndighedsområde vedrørende den samme borger, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag. Oplysningerne efter 1. pkt. kan udveksles uden samtykke fra borgeren.«

8. § 12, stk. 1, affattes således:

»Udbetaling Danmark kan ved administrationen af sine sagsområder efter § 1 forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form samt indhente nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra udenlandske myndigheder i elektronisk form, med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller modtagere af kontante ydelser eller økonomiske tilskud.«

9. I § 12 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Udbetaling Danmark kan samkøre resultatet af samkøringen efter stk. 2 uden samtykke fra borgeren med oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, i sager hvor oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud har ophold i Danmark eller er enlig.

Stk. 4. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark.«

10. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Registersamkøring og indhentning af oplysninger på andre myndigheders sagsområder

§ 12 a. Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, til brug for kommunens administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskole, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., repatrieringsloven og lov om social service. Derudover kan Udbetaling Danmark indhente og samkøre oplysninger efter § 50, stk. 5, i integrationsloven til brug for kommunens administration af integrationsloven.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan indhente og samkøre ikke-følsomme personoplysninger efter § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til brug for kommunens administration af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden samtykke fra borgeren samkøre resultatet af samkøringen efter stk. 1og 2, med:

1) Oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven i sager, hvor oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud har ophold i Danmark eller er enlig.

2) Oplysninger om, hvorvidt der er igangværende kontrolsager hos kommunen i de sager, som resultatet af samkøringen vedrører.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at videregive nødvendige oplysninger om ansøgere og modtagere af ydelser efter de love, der er nævnt i stk. 1 og 2 til Udbetaling Danmark. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, nr. 1, har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark. Oplysningerne efter 1. og 2. pkt. kan stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling Danmarks varetagelse af registersamkøringer på de kommunale ydelsesområder, jf. stk. 1-4, herunder om sagsgange og opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.

§ 12 b. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Styrelsen for Videregående Uddannelser indhente og samkøre oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers administration af ydelser efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan uden samtykke fra borgeren samkøre resultatet af samkøringen efter stk. 1 med oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, når oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af statens uddannelsesstøtte er enlig eller udeboende. Virksomheder, der er omfattet af 1.pkt., har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark. Oplysningerne efter 2. pkt. kan stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.

§ 12 c. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente og samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Beskæftigelsesministeriet indhente og samkøre oplysninger efter §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende til brug for Beskæftigelsesministeriets administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente og samkøre oplysninger efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings administration af lov om ferie.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Lønmodtagernes Garantifond indhente og samkøre oplysninger efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond til brug for Lønmodtagernes Garantifonds administration af lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 5. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samkøre oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 12 d. Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser efter de love, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, til rådighed for Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Resultaterne af samkøringer efter §§ 12 a-c skal udleveres til de anførte myndigheder m.v. der administrerer de enkelte love. Oplysningerne efter 1. pkt. kan udleveres uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan med kommunen og de myndigheder, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, udveksle nødvendige oplysninger om kontrolsager til brug for optimering af udsøgningskriterier ved samkøring af oplysninger efter § 12 a, stk. 1 og 2, og §§ 12 b og 12 c. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren.

§ 12 e. Udbetaling Danmark kan fra udenlandske myndigheder efter anmodning fra kommunen indhente oplysninger, som er nødvendige til brug for kommunens behandling af en ansøgning om kontante ydelser og økonomiske tilskud eller til brug for behandling af en sag om kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen kan i forbindelse med sagsoplysningen efter stk. 1, udveksle oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der søger om, får eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede hustandsmedlemmer. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra borgeren.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet samt opgørelse af effekter af kontrollen efter stk. 1.

§ 12 f. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler for beregning og betaling af udgifter forbundet med udveksling af oplysninger og registersamkøringer efter § 12 a, stk. 1-3, og §§ 12 b-e.

Kapitel 3 b

Orientering til førtidspensionister om rettigheder i henhold til forsikrings- og pensionsordninger

§ 12 g. Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension, med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser om hvilke personer, der er kunder eller medlemmer i forsikringsselskabet eller pensionskassen, for at orientere de pågældende personer om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

Kapitel 3 c

Udveksling af oplysninger om dansk eller udenlandsk social sikring

§ 12 h. Kommuner, regioner og Patientombuddet har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen. Myndighederne, som er nævnt i 1. pkt., har adgang til oplysninger om sikringsland og oplysninger til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet.«

11. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3, 1. pkt.,«: »jf. dog stk. 5,«.

12. I § 13 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt., kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

13. I § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

14. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsynet sker i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inden for deres ressort, samt i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet for så vidt angår momsafregning, jf. § 28, stk. 2, 1. pkt.«

15. § 19, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Ankestyrelsen og Patientombuddet skal inden for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes.«

16. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Til brug for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra kommunerne efter 1. pkt. kan Udbetaling Danmark uden borgerens samtykke samkøre oplysninger over kommunens modtagere af kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark med henblik på at udfærdige og videregive lister til kommunen.«

17. I § 29, stk. 1, indsættes efter »ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold«: »og ministeren for sundhed og forebyggelse samt skatteministeren inden for deres ressort«.

18. I § 29, stk. 2, ændres: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og ministeren for sundhed og forebyggelse samt skatteministeren kan inden for hver deres ressort«.

19. I § 32, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt., ændres »pengeinstitutter« til: »pengeinstitutter, KommuneKredit«.

20. I § 32, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Lånet kan optages i pengeinstitutter, KommuneKredit eller andre finansielle institutioner.«

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, nr. 2, indsættes efter »kapitel 3«: »og 3 a«.

2. § 49 ophæves.

3. I § 59 b, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.

4. I § 59 b, stk. 8, ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.

5. I § 59 b, stk. 9, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og 8«, og »stk. 7, 2. pkt.« ændres til: »stk. 6, 2. pkt.«

6. § 64 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Stk. 3. Stk. 1 gælder tilsvarende for afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret senest ved lov nr. 53 af 27. januar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 85 a, stk. 1, ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. I § 98, stk. 2, ændres »Afgørelser« til: »Kommunens afgørelser«, og », jf. § 52 a« ændres til: »efter kapitel 10«.

3. I § 98 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Beskæftigelsesministeriet

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014, som ændret ved § 65 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 5 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 7, 1. pkt., § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 2, § 18, stk. 7, 4. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1, som bliver stk. 2, § 34 b, stk. 1, § 34 b, stk. 2, 1. pkt., og § 34 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Kommunen meddeler uden samtykke fra borgeren Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob. Kommunen oplyser datoen for visitationen i meddelelsen. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Udbetaling Danmark og har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om tilmeldingen og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling Danmark. Tilmeldingen har virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget henvendelsen.

Stk. 4. En person, som i 2012 har fået udbetalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.

Stk. 5. Udbetaling Danmark skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.«

3. I § 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 2, § 18, stk. 4, 1. og 5. pkt., § 18, stk. 5, 2. pkt., § 18, stk. 8, 3. pkt., § 18, stk. 11, 2. pkt., § 22, stk. 7 og 8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Kommunen skal uden samtykke fra borgeren underrette Udbetaling Danmark, hvis kommunen træffer afgørelse om, at en borger ikke længere er visiteret til fleksjob.«

5. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes. Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at udmeldelsen er afsendt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

8. I § 17, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 9 og 10«.

9. I § 17, stk. 9, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«, og »stk. 12« ændres til: »stk. 10«.

10. I § 18, stk. 2, 6. pkt., ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

11. I § 18, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.« til: »jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt.«, og i § 18, stk. 11, 1. pkt., ændres »jf. stk. 4, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.« til: »jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt.«.

12. I § 27 ændres »§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »§ 4 i lov om Udbetaling Danmark«.

13. I 28, stk. 2, udgår »sygedagpenge,«.

14. I § 29, 1. pkt., ændres »en kommune« til: »Udbetaling Danmark«.

15. I § 34 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»En arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i efterlønsordningen.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

16. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

17. Overskriften før § 34 b affattes således:

»Udbetaling Danmarks kontrol«

18. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kræve andre«: »ikke-følsomme«.

19. § 34 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Udbetaling Danmark, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som er nævnt i stk. 2 og 3, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.«

20. I § 36 ændres »Kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

21. I § 37, stk. 1, ændres »Kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

22. I § 38 ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks«.

23. § 38 a affattes således:

»§ 38 a. Udbetaling Danmark afregner fleksydelsesbidrag, som opkræves efter § 7, direkte til staten.

Stk. 2. § 27 i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse ved afregning af fleksydelsesbidrag samt ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks afregning samt tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.«

§ 5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 940 af 25. august 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 4, 1. og 5. pkt., § 4 a, stk. 5, 3. pkt., § 4 a, stk. 9, 2. pkt., og § 16 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. I § 4 a, stk. 5, 2. pkt. ændres »jf. stk. 4, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.« til: »jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt.«.

3. I § 4 a, stk. 6, 4. pkt., og § 7, 1. og 2. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. I § 4 a, stk. 7, 3. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

5. I § 4 a, stk. 12, 2. pkt., indsættes efter »kronebeløb«: », der kan deles med 100«.

6. § 5 affattes således:

»§ 5. Ansøgning om delpension indgives til Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om ret til delpension.«

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Modtageren skal oplyse Udbetaling Danmark om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af delpensionen, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark.«

8. I § 13 ændres »§ 4 a, stk. 4, § 4 a, stk. 7, eller § 12, stk. 1, « til: »§ 4 a, stk. 4, eller § 4 a, stk. 7, efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark,«.

9. I § 14, stk. 2, udgår », sygedagpenge«.

10. I § 16 a, stk. 6, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

11. I § 17 ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

12. § 19 affattes således:

»§ 19. Udbetaling Danmark varetager administrationen af denne lov.«

13. § 20 affattes således:

»§ 20. Staten betaler Udbetaling Danmarks udgifter til delpension efter denne lov.«

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 6

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort og særligt sundhedskort«

2. § 12, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.«

3. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 4 og 5«.

4. § 12, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 12, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

6. § 12, stk. 7-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.

Stk. 7. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 samt om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.«

7. Efter § 12 indsættes i kapitel 3:

»§ 12 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal anvendes. Afgørelsen træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen samt Socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Stk. 2. Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort samt dokumentation til brug for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Stk. 3. Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der efter stk. 1, har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med de i stk. 1 nævnte afgørelser ved en persons indrejse og den deraf følgende ret til sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse efter stk. 1.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse af EU-sygesikringskort efter stk. 2.

Stk. 7. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf, samt i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.«

8. I § 58, stk. 1, ændres »bevis efter § 12«: til »sundhedskort efter § 12, stk. 1«.

9. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, skal en person foretage et valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og meddele det til Udbetaling Danmark.«

10. I § 58, stk. 4, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »efter udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, eller Udbetaling Danmark efter udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3,«.

11. I § 160, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen yder« til: »Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om«.

12. § 160, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om modtagelse, beregning og udbetaling af begravelseshjælpen.«

13. § 160, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen samt socialsikringsoverenskomster med andre lande havde ret til begravelseshjælp fra Danmark.«

14. § 160, stk. 3, ophæves.

15. I overskriften før § 255 ændres »bevis« til: »kort«.

16. I § 255 ændres »§ 12, stk. 1 og 2« til: »§ 12, stk. 1, og § 12 a, stk. 2 og 3«.

§ 7

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som bl.a. ændret ved lov nr. 1257 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1638 af 26. december 2013 og senest § 2 i lov nr. 743 af 26. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 5 indsættes efter »kommunalbestyrelsers,«: »Udbetaling Danmarks,«

2. § 5, nr. 7, affattes således:

»7) undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om begravelseshjælp efter § 160, stk. 1, i sundhedsloven,«

3. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

1) udstedelse af et særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf,

2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, eller

3) begravelseshjælp efter § 160, stk. 1 og 2, i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf.«

4. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til driften af Patientombuddet, jf. stk. 1, for de sagsområder, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 12 a, stk. 3, samt § 160, stk. 1, i sundhedsloven.

Stk. 4. Staten afholder udgifter til driften af Patientombuddet, jf. stk. 1, for de sagsområder, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

5. To steder i § 18, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2. § 1, nr. 16, finder også anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der har modtaget kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 3-5, har virkning fra den 1. januar 2015.

§ 9

Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-12, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.

Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter §§ 3-5 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan tilsvarende behandle sagen uden fornyet samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 5. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter § 6, nr. 11, overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet. Afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Stk. 6. Krav, som en kommune måtte have mod en borger eller krav, som en borger måtte have mod en kommune efter §§ 3-5 og § 6, nr. 11, ved lovens ikrafttræden overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.

§ 10

Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:

1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-5 og § 6, nr. 1-11, overføres til Udbetaling Danmark.

2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter §§ 3-5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.

3) Patientombuddet i afsluttede og passivførte sager på sagsområdet, hvor myndighedsansvaret efter lovens § 6, nr. 13 overgår til Udbetaling Danmark.

4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-6 overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-3.

Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 og 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 7 kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen har løbende fokus på at optimere administrationen i den offentlige sektor, således at effektiviseringsgevinster kan anvendes til andre prioriterede serviceområder.

Regeringen ønsker på den baggrund at udnytte den ledige kapacitet i Udbetaling Danmark til at overtage yderligere myndighedsområder fra kommunerne. Udbetaling Danmark udbetaler i dag folkepension, boligstøtte, barseldagpenge og familieydelser, som hovedsageligt afgøres på baggrund af objektive kriterier.

Regeringen foreslår således i lovforslaget at flytte administrationen af følgende opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark:

- Efterlevelseshjælp til borgere med bopæl her i landet

- Fleksydelse

- Delpension

- Begravelseshjælp

- International sygesikring

Overflytningen af opgaverne indebærer, at administrationen af ordningerne samles ét sted, hvilket giver mulighed for en mere ensartet og effektiv administration og faglige synergieffekter. Desuden bidrager overførslen til øget retssikkerhed som følge af bedre muligheder for erfaringsopsamling og kompetenceudvikling vedrørende de overførte opgaver.

Effektiviseringspotentialet ved overflytning af de fem områder er opgjort til ca. 45 procent af det nuværende ressourceforbrug. Ved fuld indfasning efter 9 måneder vil der kunne opnås en besparelse på 22 mio. kr. årligt fratrukket udgifterne til implementering.

Besparelserne tilfalder kommunerne, der finansierer implementeringsomkostningerne.

Opgaverne foreslås som udgangspunkt overflyttet uden at ændre rettigheder for borgerne i henhold til de enkelte ydelseslove. Det er således alene ansvaret for administrationen, som foreslås overflyttet.

Regeringen har endvidere stor opmærksomhed på, at offentlige ydelser alene udbetales til de borgere, der har ret til at modtage ydelserne, og at de udbetales på et korrekt grundlag. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre en bedre koordinering og samordning af kontrolindsatsen på tværs af myndighederne, således at myndighederne får et bedre grundlag for at kunne bidrage til en bedre og mere effektiv kontrol af, at ydelser til borgerne udbetales på et korrekt grundlag. Dermed minimeres risikoen for, at borgerne vil stå overfor et større tilbagebetalingskrav, fordi de ikke har forstået reglerne eller ikke har afgivet de oplysninger til myndighederne, som de har pligt til.

Efter regeringens opfattelse er registersamkøring af person­oplysninger et effektivt redskab til at sikre mere korrekte udbetalinger. Det er imidlertid en ressourcekrævende opgave at opbygge kompetencer og ekspertise til at foretage registersamkøringer og løbende justeringer af udsøgningskriterier for de enkelte myndigheder. En decentral kontrol via registersamkøringer hos de enkelte myndigheder betyder herudover, at der kan dannes forskellig praksis og varierende fokus på at forhindre fejludbetalinger via registersamkøringer.

For at optimere kontrol med og reducere fejludbetalinger af ydelser fra det offentlige foreslås det derfor at centralisere en del af kontrolindsatsen ved at give Udbetaling Danmark beføjelser til at foretage registersamkøringer vedrørende ydelsesområder, der hører under kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Arbejdsmarkedets Tillægspension samt områder, hvor andre myndigheder har henlagt administration af forskellige ordninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lovforslaget indeholder på denne baggrund de lovgivningsmæssige rammer for at kunne oprette en dataenhed i Udbetaling Danmark, der skal kunne foretage registersamkøringer på kommunale og andre myndigheders områder samt beføjelser til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder efter forespørgsel fra kommunerne.

Formålet med at centralisere kontrolindsatsen er at effektivisere kontrolarbejdet ved, at Udbetaling Danmark kan benytte allerede opbyggede kompetencer til at foretage registersamkøringer og kan videreudvikle ekspertisen og stille den til rådighed for relevante myndigheder m.v. Herudover vil Udbetaling Danmark som central myndighed kunne samkøre oplysninger om borgere, der modtager ydelser, på tværs af kommunegrænser.

Registersamkøringerne vil ske med udgangspunkt i de beføjelser, som de enkelte myndigheder allerede har til at foretage registersamkøringer.

På nogle områder foreslås det dog at udvide de muligheder, der er for at foretage registersamkøringer på de enkelte ydelsesområder, således at Udbetaling Danmark vil kunne foretage nye typer af samkøringer af ikke-følsomme person­oplysninger, som kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser ikke kan foretage efter gældende regler. Udvidelsen går dog ikke videre end de muligheder, som Udbetaling Danmark har efter gældende regler til at samkøre ikke-følsomme personoplysninger på eget myndighedsområde. En udvidelse, harmonisering og centralisering af samkøringsmulighederne vil føre til en mere ensartet kontrol på tværs af ydelsesområder, hvor det er de samme typer af oplysninger, der lægges til grund i sagerne.

Udbetaling Danmark foreslås alene at få tillagt kompetence til at indhente ikke-følsomme personoplysninger og herefter foretage registersamkøringer med henblik på at videregive resultaterne af samkøringerne til myndighederne. Det vil herefter være de enkelte myndigheder, der undersøger de udtagne sager nærmere og enten henlægger sagerne eller træffer afgørelse om afslag, ændring, frakendelse, nedsættelse eller tilbagebetaling af en ydelse. Myndighedskompetencen til at træffe afgørelser i sagerne forbliver således i de respektive myndigheder.

Lovforslaget indeholder herudover en række andre forslag, der blandt andet skal medvirke til at forbedre samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om kontrol af udbetalinger af ydelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområde f.eks. ved at give mulighed for at it-understøtte udveksling af oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag.

Det er vigtigt at understrege, at de dele af lovforslaget der vedrører indsatsen i forhold til kontrol og fejludbetalinger, ikke alene handler om at imødegå sager om socialt bedrageri - men også om generelt at sikre korrekte udbetalinger i sager, hvor der udbetales forkerte ydelser på grund af myndighedsfejl (f.eks. hvor myndigheden ved en fejl ikke reagerer på nye oplysninger) eller borgerfejl (f.eks. hvor borgeren har misforstået eller glemt at opfylde sin oplysningspligt). Den forbedrede kontrol vil både understøtte tilliden til velfærdssystemet og medføre en bedre retssikkerhed for borgerne, der i mindre grad risikerer at blive mødt med tilbagebetalingskrav eller uforudsete reguleringer eller stop af sociale ydelser.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark får hjemmel til at indgå i et samarbejde med forsikringsselskaber og pensionskasser, således at personer, der tilkendes førtidspension fra det offentlige, kan gøres opmærksom på deres eventuelle rettigheder i private forsikrings- eller pensionsordninger. Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage denne opgave, da Udbetaling Danmark beregner og udbetaler førtidspension og således har det nødvendige datagrundlag og teknisk kapacitet til at kunne varetage opgaven. Med forslaget sikres det, at førtidspensionisterne er opmærksomme på deres rettigheder i private selskaber, at eventuelle beløb kommer til udbetaling med det samme, og at førtidspensionen fra det offentlige efter lov om social pension, der administreres af Udbetaling Danmark, bliver beregnet ud fra de korrekte økonomiske forhold i den enkelte sag.

Herudover indeholder lovforslaget en række nødvendige og lovtekniske rettelser, andre mindre ændringer samt overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2015.

2. Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget er hovedsageligt en udmøntning af to elementer i aftalen for kommunernes økonomi for 2015, der er indgået mellem regeringen og KL.

Det ene element er aftalen om, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse og delpension overflyttes til Udbetaling Danmark.

Det andet element er aftalen om at etablere en enhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kontrol med sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder. Dette skal i henhold til aftalen f.eks. ske gennem bedre brug af oplysninger samt et tættere samarbejde mellem myndigheder, herunder også internationalt.

Der er herudover enighed i aftalen om at anbefale Udbetaling Danmarks bestyrelse, at der etableres et operationelt samarbejdsforum med kommunal repræsentation med henblik på at sikre det løbende samarbejde om dataenhedens opgaver, prioriteringer m.v.

Regeringen offentliggjorde i marts 2014 fem initiativer, som har til formål at skærpe kontrollen med udbetaling af danske ydelser til EU-borgere. Lovforslaget indeholder de lovgivningsmæssige rammer for at kunne implementere et af de fem initiativer, der omhandler oprettelsen af en central enhed, der skal bidrage til at styrke kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og administration af forskellige overførselsindkomster til borgere fra andre EU/EØS-lande.

Regeringens initiativ om en central enhed udmøntes ved, at Udbetaling Danmark ligeledes får ansvaret for at varetage den styrkede kontrolopgave vedrørende disse borgere med henblik på at kunne foretage en koordineret og samlet kontrol på tværs af de relevante ydelsesområder.

En række af ændringerne i lovforslaget håndterer endvidere en række udfordringer, som er identificeret i den fællesoffentlige evaluering af Udbetaling Danmark, der blev afsluttet i foråret 2014. Evalueringen viser, at overgangen fra etableringen til drift i Udbetaling Danmark er gået godt, og at Udbetaling Danmark forventes at kunne realisere de tidligere lovede besparelser. Samtidigt vurderes serviceniveauet at være tilfredsstillende. Evalueringen viser dog også, at der er identificeret udfordringer i forbindelse med det nuværende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om Udbetaling Danmarks sager. Udfordringerne skyldes blandt andet usikkerhed om rækkevidden af de lovgivningsmæssige rammer for udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark i de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark.

3. Lovforslagets opbygning og hovedelementer

Lovforslaget er struktureret med udgangspunkt i de to elementer, der udmønter dele af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, det vil sige overflytningen af fem myndighedsopgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark samt aftalen om at etablere en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, der bl.a. skal foretage registersamkøringer på kommunale og andre myndigheders ydelsesområder m.v.

Afsnit 4.1 indeholder forslaget om at overflytte administrationen af følgende fem myndighedsopgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark: Efterlevelseshjælp til borgere med bopæl her i landet, fleksydelse, delpension, begravelseshjælp og international sygesikring.

Afsnit 4.1.6 indeholder en række overvejelser vedrørende konsekvenserne af, at de nævnte opgaver bliver overflyttet til Udbetaling Danmark f.eks. i forhold til vejledning og hjælp til borgerne m.v.

Det foreslås, at de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, der indeholder administrative rammer for Udbetaling Danmark som myndighed, f.eks. om betaling af administration fra henholdsvis kommunerne og staten, samarbejde om kontrol på Udbetaling Danmarks sagsområder mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, tilsyn med Udbetaling Danmark m.v. som udgangspunkt også finder anvendelse på de fem nye opgaveområder, der overflyttes til Udbetaling Danmark.

I det omfang, der ikke foretages præciseringer eller ændringer i dette lovforslag, finder de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark anvendelse. Der henvises til forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012.

Afsnit 4.2 indeholder forslag om at give Udbetaling Danmark kompetence til bl.a. at kunne samkøre ikke-følsomme oplysninger med henblik på kontrol af sager, der administreres af kommuner og Styrelsen for Videregående Uddannelser samt sager, hvor administrationen ved lov administreres med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kompetencen til at træffe afgørelse i sagerne forbliver i de respektive myndigheder.

Afsnit 4.3 indeholder forslag om, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunerne skal indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for kommunernes afgørelse af sager.

Afsnit 4.2.3.3 og afsnit 4.4 indeholder en række forslag, der ikke har baggrund i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Disse forslag har til formål at forbedre den fællesoffentlige indsats mod fejludbetalinger på tværs af flere myndigheder og ligger i forlængelse af formålet med etablering af Udbetaling Danmark som myndighed.

Det foreslås således i afsnit 4.2.3.3 og afsnit 4.4, at Udbetaling Danmark kan samkøre de sager, der er resultatet af Udbetaling Danmarks samkøring af ikke-følsomme personoplysninger i sager, hvor adresseoplysninger har betydning, med oplysninger om adresseforhold, der er indhentet fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven. Der vil kun ske samkøring af et mindre antal sager. Forslaget omfatter både Udbetaling Danmarks samkøring af data på eget myndighedsområde og ved registersamkøring af relevante sager på områder, der hører under kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Afsnit 4.4 indeholder herudover en række forslag, der skal løse nogle af de udfordringer, der er identificeret i opstartsfasen af kommunernes og Udbetaling Danmarks samarbejde om oplysning af Udbetaling Danmarks kontrolsager. Afsnittet indeholder forslag om at fastsætte en pligt til at udveksle oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer i visse typer af sager, mulighed for at it-understøtte status på kontrolsager samt i visse tilfælde mulighed for, at kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger fra afgørelser.

Afsnit 4.5 indeholder en beskrivelse af reglerne i persondataloven, der skal overholdes, herunder en beskrivelse af spørgsmål om, hvem der skal anses for at være dataansvarlig.

Afsnit 4.6 indeholder forslag om, at Udbetaling Danmark i forbindelse med, at en borger tilkendes førtidspension, får mulighed for at samkøre oplysninger om, hvem der har fået tilkendt førtidspension med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser. Samkøringen skal ske med henblik på at kunne sende et brev til den enkelte førtidspensionist om, at han eller hun kan have ret til en ydelse eller hjælp fra forsikringsselskaber eller pensionskasser, som vedkommende er eller har været tilknyttet.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2015.

4. Lovforslagets indhold4. 1. Overførsel af fem myndighedsområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark4. 1.1. Efterlevelseshjælp 4.1.1.1. Gældende ret

Efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik varetages administrationen af og vejledning af borgere om efterlevelseshjælp af kommunerne.

Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Hjælpen er betinget af, at den efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

For ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, og som efter EF-forordning nr. 883/04 afsnit II, med bopæl i en anden medlemsstat af EU/EØS er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist eller familiemedlem til en pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningens afsnit II, kapitel 1, er det ved bekendtgørelse nr. 713 af 19. juni 2013 om efterlevelseshjælp fastsat, at ansøgning om efterlevelseshjælp indgives til Udbetaling Danmark.

4.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at myndighedsansvaret for administrationen af efterlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af efterlevelseshjælp i helhed flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i ordningen.

Opgaven vedrørende efterlevelseshjælp til ansøgere med bopæl i Danmark ligger i forlængelse af den tilsvarende opgave vedrørende efterlevelseshjælp til personer, der er bosat i udlandet, som mister deres ægtefælle, og som er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forslaget indebærer, at administrationen af ordningen om efterlevelseshjælp samles i Udbetaling Danmark.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp til Udbetaling Danmark foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give helhedsorienteret vejledning og i fornødent omfang at hjælpe borgeren i kontakten til Udbetaling Danmark m.v., også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om efterlevelseshjælp, herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om efterlevelseshjælp, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Der er efter gældende regler ikke krav om digital selvbetjening ved ansøgning om efterlevelseshjælp, og bemyndigelsen til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om efterlevelseshjælp forventes ikke at blive benyttet på nuværende tidspunkt.

4.1.2. Fleksydelse

4.1.2.1. Gældende ret

Efter § 36 i lov om fleksydelse varetages administrationen af og vejledning af borgere om fleksydelse af kommunerne.

Fleksydelsesordningen er en efterlønslignende ordning for personer, der er visiteret til fleksjob. Ordningen blev indført i 2001 som led i aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform fra december 2000.

Formålet med ordningen er at give personer, der er visiteret til fleksjob, mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på fleksible vilkår med en offentlige ydelse på så vidt muligt de samme vilkår, som personer på det ordinære arbejdsmarked har.

Fleksydelsesordningen omfatter både personer, der er visiteret til fleksjob, som lønmodtagere og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som får et tilskud til at bevare beskæftigelsen i egen virksomhed.

Efter § 2 i lov om fleksydelse er det blandt hovedbetingelserne for at kunne gå på fleksydelse, at personen

1) har nået fleksydelsesalderen,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob,

3) betaler fleksydelsesbidrag, og

4) opfylder et krav om anciennitet.

Fleksydelsesalderen svarer til efterlønsalderen.

På samme måde som i efterlønsordningen er det en betingelse for at kunne gå på fleksydelse, at man betaler et særligt fleksydelsesbidrag. Det er dog ikke en betingelse for at være med i fleksydelsesordningen, at man også betaler medlemsbidrag til en a-kasse.

Betingelsen om at opfylde et anciennitetskrav er fastsat i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om fleksydelse, jf. dog lovens § 2 a. Betingelsen indebærer, at man som hovedregel skal have indbetalt efterlønsbidrag og/eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år, før man har ret til at gå på fleksydelse.

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om anciennitet, hvis personen på grund af den nedsatte arbejdsevne har været forhindret i at opfylde anciennitetskravet inden fleksydelsesalderen. Reglerne herom er fastsat i § 4 i bekendtgørelse nr. 944 af 10. juli 2013 om fleksydelse. Målgruppen er personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Vurderingen af, om der skal gives dispensation, sker på grundlag en konkret vurdering af personens forhold. Det vurderes, at der er meget få sager årligt, hvor der er behov for at overveje denne dispensationsadgang.

Beregningen af fleksydelse til lønmodtagere sker på grundlag af al indtægt, der er indberettet til indkomstregistret, jf. § 17, stk. 4-6, i lov om fleksydelse.

Beregningen af fleksydelse for selvstændige erhvervsdrivende sker efter de samme regler som for selvstændige erhvervsdrivende, der går på efterløn. Det følger af § 17, stk. 13, i lov om fleksydelse og § 21 i bekendtgørelse om fleksydelse. Som udgangspunkt sker beregningen på grundlag af gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år.

Hvis personen er født før 1956, er fleksydelsen højst et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvilket pr. år er et beløb på 195.672 kr. (2015).

Hvis personen er født den 1. juli 1959 eller senere, er fleksydelsen højst et beløb, der svarer til 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvilket pr. år er et beløb på 215.016 kr. (2015).

En fleksydelsesmodtager kan efter lovens § 20 have ubegrænset lønarbejde samtidig med fleksydelsen. En fleksydelsesmodtager kan endvidere drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang samtidig med fleksydelsen. Arbejdet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende medfører fradrag i fleksydelsen.

Fleksydelsen nedsættes også, hvis fleksydelsemodtageren har alderspensioner, jf. lovens § 18. Nedsættelsen sker med en beregnet værdi i forhold til pensionens type og størrelse. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber m.v. har pligt til at indberette de omfattede pensionsrettigheder ½ år før fleksydelsesalderen til et særligt register (PERE). Der er i § 18, stk. 2, i lov om fleksydelse givet hjemmel til, at kommunerne har adgang til dette register.

Som det fremgår administreres fleksydelsesordningen af kommunerne alt overvejende på grundlag af objektive kriterier. Efter de gældende regler i forvaltningslovens § 7 er det også kommunerne, der vejleder ansøgere om fleksydelse og modtagere af fleksydelse om rettigheder og pligter i ordningen.

Efter lovens § 34 a, stk. 1, kan kommunen videregive oplysning til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i ordningen.

Efter § 34 b i lov om fleksydelse har kommunerne adgang til, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, at kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse. Efter bestemmelsen kan der f.eks. samkøres oplysninger om opholdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmet, samt ophold i udlandet. Bestemmelsen er ikke i sin ordlyd begrænset til ikke-følsomme personoplysninger.

Efter § 37 i lov om fleksydelse kan afgørelser om fleksydelse påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

4.1.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at myndighedsansvaret for administrationen af fleksydelsesordningen overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, er tildelingen af fleksydelse oftest baseret på objektive kriterier i form af alder, pensionsformue og bidragsbetaling. Kun i meget få tilfælde er der behov for at tildele fleksydelse på baggrund af et skøn. Borgere visiteret til fleksjob er som udgangspunkt tilmeldt fleksydelsesordningen og skal aktivt udmelde sig, hvis de ikke ønsker at indbetale til ordningen.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af fleksydelsesordningen i helhed flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til borgerens rettigheder.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark foreslås det således, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give helhedsorienteret vejledning og i fornødent omfang at hjælpe borgeren i kontakten til Udbetaling Danmark m.v., også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om fleksydelse, herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om fleksydelse, mens kommunerne efter § 3 i lov om Udbetaling Danmark fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i nyaffattelsen af § 38 a i lov om fleksydelse, at pligten for Udbetaling Danmark til at afregne fleksydelsesbidrag til staten fastsættes i lov om fleksydelse. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 23. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6.

Efter forslaget får Udbetaling Danmark som udgangspunkt de samme rettigheder og pligter, som kommunerne har efter de gældende regler, herunder adgangen til pensionsoplysninger i PERE efter § 18 samt mulighed for at videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen efter lovens § 34 a.

Det foreslås herudover som noget nyt fastsat i § 34 a i lov om fleksydelse, at en arbejdsløshedskasse med forudgående samtykke fra borgeren kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i efterlønsordningen.

Det foreslås også, at Udbetaling Danmark får de samme muligheder for at indhente og samkøre oplysninger, som kommunerne har efter de gældende regler i § 34 b i lov om fleksydelse, dog således, at der alene kan samkøres ikke-følsomme personoplysninger. Efter bestemmelsen vil der forsat kunne samkøres oplysninger om f.eks. opholdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmet, samt ophold i udlandet, i det omfang oplysningerne er omfattet af persondatalovens § 6.

Kommunen skal efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse registrere, at borgeren er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen. Da kommunen efter de gældende regler både træffer afgørelsen om visitation til fleksjob og tilmeldingen til ordningen, er der i de gældende regler ikke fastsat særlige bestemmelser om underretning om visitation til fleksydelsesordningen. Efter overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark vil der være en adskillelse af myndigheden, som visiterer til fleksjob, og myndigheden, som tilmelder personen til fleksydelsesordningen. Det foreslås derfor at, kommunerne uden samtykke fra borgeren skal meddele Udbetaling Danmark, når den har visiteret en borger til fleksjob samt hvis borgeren ikke længere er visiteret til fleksjob, således at Udbetaling Danmark kan registrere tilmeldingen og frameldingen til fleksydelsesordningen.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Der er efter gældende regler ikke krav om digital selvbetjening ved ansøgning om fleksydelse, og bemyndigelsen til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om fleksydelse forventes således ikke at blive benyttet på nuværende tidspunkt.

Det foreslås, at klageadgangen over afgørelser om fleksydelse fortsat skal være til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og ikke til Ankestyrelsen, som det er tilfælde for de øvrige sagsområder, som Udbetaling Danmark administrerer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

4.1.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med overflytningen af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen, overtager Udbetaling Danmark kommunernes kompetence til at modtage oplysninger fra PERE uden samtykke fra borgeren efter § 18, stk. 2, i lov om fleksydelse samt til at videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen med forudgående samtykke fra borgeren efter § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om fleksydelse.

Herudover får Udbetaling Danmark beføjelse til at samkøre oplysninger uden samtykke fra borgeren efter § 34 b i lov om fleksydelse. Indhentning og samkøring af data vil således ske i henhold til allerede gældende regler for samkøring af oplysninger efter § 34 b i lov om fleksydelse med henblik på at kunne fastlægge et retskrav. Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at der alene vil kunne ske samkøring af ikke-følsomme personoplysninger. Det er således tidligere vurderet, at de gældende hjemler i § 18, stk. 2, § 34 a, stk. 1 og 2, samt § 34 b i lov om fleksydelse er i overensstemmelse med persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger er nødvendigt for at kunne fastsætte et retskrav.

Det vil alene være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indlæse data til samkøring efter § 34 b i lov om fleksydelse.

Det foreslås, at kommunen ved visitation af en borger til fleksydelse skal give besked til Udbetaling Danmark om visitationen uden samtykke fra borgeren.

En oplysning om, at en borger er visiteret til et fleksjob, oplysninger om at borgeren udtræder af ordningen samt oplysninger om anciennitet i fleksydelsesordningen, er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, nr. 4, idet oplysningerne indirekte indeholder oplysninger om helbredsmæssige forhold.

Videregivelse af særligt følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, til andre myndigheder og private, er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, der fastsætter særligt strenge betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en social myndighed i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3. Bestemmelsen har derfor betydning i det omfang, der videregives oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen og fra kommunens socialforvaltning til Udbetaling Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 21.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må følsomme person­oplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, kun videregives af forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område, hvis

1) den berørte person enten har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, eller

2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse (værdispringsreglen).

Det foreslås, at persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges, når en kommunens socialforvaltning videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark om tilmelding og framelding til fleksydelsesordningen. Som nævnt bliver en person, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldt til fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen. Den automatiske tilmelding er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede økonomiske konsekvenser for den enkelte. Da Udbetaling Danmark ikke på anden måde bliver gjort opmærksom på, at en person er visiteret til fleksjob og dermed skal registreres som tilmeldt fleksydelsesordningen, er det nødvendigt, at kommunen får pligt til uden personens samtykke at underrette Udbetaling Danmark om visitationen til fleksjob. Oplysningen bør også kunne videregives uden en vurdering af, om oplysningen kan videregives i hver enkelt sag efter værdispringsreglen. Det vurderes derfor at være proportionalt og sagligt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3. Det skal herudover bemærkes, at kommunens underretning alene vil bestå i oplysning om, at personen er visiteret til fleksjob samt datoen for visitationen. Kommunen videregiver således ikke andre oplysninger om baggrunden for visitationen.

Forslaget om, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger hos den seneste arbejdsløshedskasse, skal ske efter forudgående samtykke fra borgeren, og betingelserne i persondataloven vurderes derfor at være opfyldt.

Der henvises til afsnit 4.2.2 om persondataloven og afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

4.1.3. Delpension

4.1.3.1. Gældende ret

Efter § 19 i lov om delpension varetages administrationen af og vejledning af borgere om delpension af kommunerne.

Delpensionsordningen er en tilbagetrækningsordning, som giver lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende mulighed for delvis at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en offentlig ydelse. Delpensionsordningen er under udfasning således, at det alene er personer, der er født før 1959, der kan benytte sig af delpensionsordningen. Ordningen ophører ved udgangen af 2025.

Det er en generel betingelse for at kunne få delpension, at man har nået delpensionsalderen. Delpensions­alderen svarer til efterløns- og fleksydelsesalderen.

Efter § 2 i lov om delpension er hovedbetingelserne for ret til delpension som lønmodtager derudover, at

1) modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,

2) modtageren har fast bopæl her i landet,

3) der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget,

4) modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og

5) modtageren på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Derudover er det efter lovens § 3 en betingelse, at man nedsætter sin arbejdstid med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige arbejdstid, og efter overgangen til delpension skal den gennemsnitlige arbejdstid være på mindst 12 timer og højst 30 timer om ugen.

Der er særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende med hensyn til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 452 af 28. april 2010 om delpension. Det er en betingelse, at den selvstændige erhvervsdrivende nedsætter sin arbejdstid til 18½ time om ugen.

For både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende beregnes delpensionen på grundlag af et såkaldt basisbeløb. Basisbeløbet er i udgangspunktet 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lovens § 4. Der sker efter lovens § 4 a nedsættelse af basisbeløbet for pensioner efter de samme principper, som gælder for efterløns- og fleksydelsesordningen, omend ikke fuldt ud med de samme procentsatser.

Når basisbeløbet er nedsat for pensioner, fremkommer delpensionistens individuelle basisbeløb. Delpen­sionen udbetales med 1/37 af basisbeløbet for en uge for hver time, delpensionisten har nedsat sin arbejdstid.

Efter lovens § 17 kan afgørelser over delpension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Som det fremgår, administreres delpensionsordningen af kommunerne på grundlag af objektive kriterier. Det er også kommunerne, der vejleder ansøgere og modtagere af delpension om rettigheder og pligter i ordningen.

Det vurderes med en vis usikkerhed, at der på nuværende tidspunkt er 200-300 delpensionister. Dette antal har været forholdsvis konstant i en længere årrække.

Det vil sige, at antallet af delpensionister i hver kommune er yderst begrænset. Der er ikke udviklet særlige systemer i kommunerne til at administrere ordningen.

4.1.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at myndighedsansvaret for administrationen af delpensionsordningen overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af delpensionsordningen i helhed flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til borgerens rettigheder.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for delpensionsordningen til Udbetaling Danmark foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give helhedsorienteret vejledning og i fornødent omfang at hjælpe borgeren i kontakten til Udbetaling Danmark m.v., jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark, også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om delpension, herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om delpension, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Der er efter gældende regler ikke krav om digital selvbetjening ved ansøgning om delpension, og bemyndigelsen til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om delpension forventes således ikke at blive benyttet på nuværende tidspunkt.

Det foreslås, at klageadgangen over afgørelser om delpension fortsat skal være til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og ikke til Ankestyrelsen, som det er tilfældet for de øvrige sagsområder, som Udbetaling Danmark administrerer.

Der henvises til bemærkningerne til § 5.

4.1.4. International sygesikring

4.1.4.1. Gældende ret

Kommunerne varetager administrationen af opgaver vedrørende international sygesikring, herunder vejledning af borgerne om reglerne.

Kommunernes opgaver omfatter vejledning og rådgivning om EU-regler, afgørelse om lovvalg i forbindelse med udstedelse af sundhedskort, særligt sundhedskort, EU-sygesikringskort og diverse blanketter til dokumentation for, at en dansk sikret person har ret til offentlige sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark. Typiske sager er afgørelse om dansk sygeforsikring for en person, der er beskæftiget i Danmark, men som bor i et andet land, en grænsearbejder samt kontrol af fortsat dansk sikring.

Kommunernes opgaver består således overordnet set i:

- Vejledning og her-og-nu-assistance. Det kan fx være i forbindelse med udstedelse af en erstatningsattest for et EU-sygesikringskort til en dansk sikret person, der er blevet indlagt i udlandet, men som ikke har medbragt dansk EU-sygesikringskort.

- Afgørelse om lovvalg og evt. dansk sygeforsikring, når borgere fra EU/EØS og Schweiz rejser ind i landet (evt. for både den indrejsende og familiemedlemmer).

- Udstedelse af særligt sundhedskort og EU-sygesikringskort og blanketter til dansk sikrede.

- Opfølgning og kontrol af, om udenlandsk sikrede overgår til dansk sikring, og om dansk sikrede fortsat er berettiget til dansk sikring.

- Modtagelse af dokumentation for udenlandsk sygeforsikring enten fra borgeren selv eller fra en udenlandsk sygeforsikret.

- Hjælp til ansøgning om EU-sygesikringskort, hvis borgeren ikke kan betjene den digitale selvbetjening.

- Indberetning til Patientombuddet af regninger til en udenlandsk sygeforsikring af udgifter til sundheds- eller plejeydelser ydet i kommunen til en udenlandsk sikret person.

- Indberetning til Patientombuddet af refusionsanmodninger fra dansk sikrede, der selv har lagt ud for behandling i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som efterfølgende ønsker at søge offentligt tilskud til behandlingen efter reglerne i forordning (EF) nr. 883/2004.

De EU-retlige regler, der regulerer området, er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med senere ændringer. Reglerne anvendes også i relationer til EØS-landene, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen og i relationer til Schweiz, jf. afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne bliver i det følgende benævnt "EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger".

Kommunerne træffer afgørelse om lovvalg, og om en person skal være dansk sygeforsikret efter artikel 11, undtagen artikel 11, stk. 4, 2. og 3. pkt. og stk. 5, i ovennævnte forordning (EF) nr. 883/04. Artikel 11 omfatter blandt andet regler om grænsearbejdere, der udøver beskæftigelse i Danmark, men bor i et andet land.

Lovvalgsregler om dansk sygeforsikring findes også i socialsikringskonventioner, som Danmark har indgået med andre lande, herunder også i nordisk konvention af 12. juni 2012 om social sikring.

I dansk ret regulerer sundhedslovens § 12 udstedelse af sundhedskort, det særlige sundhedskort og EU-sygesikringskortet.

Efter § 12, stk. 1, i sundhedsloven udsteder kommunalbestyrelsen et bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Bestemmelsen omfatter både udstedelse af sundhedskort og det særlige sundhedskort.

Ifølge sundhedslovens § 12, stk. 7, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger kort (det særlige sundhedskort) til personer omfattet af lovens § 8, stk. 2, og § 10. Regler herom er fastlagt i bekendtgørelse nr. 454 af 27. maj 2000 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i landet og i bekendtgørelse nr. 1171 af 14. november 2006 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter § 12, stk. 8, 1. pkt., i sundhedsloven fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort, herunder de særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af kortet. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Efter § 12, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, i sundhedsloven skal ansøgning om EU-sygesikringskort indgives til kommunalbestyrelsen. Kortet anvendes som dokumentation for, at indehaveren har ret til de medicinsk nødvendige sundhedsydelser, der måtte opstå behov for under ophold i et andet EU-land til udgift for Danmark.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter sundhedslovens § 12, stk. 8, 2. pkt., nærmere regler om udstedelse og inddragelse af EU-sygesikringskortet. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Efter denne bekendtgørelse skal ansøgningen om EU-sygesikringskort indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning ikke indgives ved digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen. Kommunen skal tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden måde, hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening. Derudover kan kommunen i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Personer, som ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at få et dansk EU-sygesikringskort, kan anmode om EU-sygesikringskortet ved henvendelse til kommunen uden anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Der kan ikke fastsættes krav om, at en ansøgning om det særlige sundhedskort skal indgives ved digital selvbetjening.

Kommunernes afgørelser om udstedelse af det særlige sundhedskort kan efter § 5, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet påklages til Patientombuddet. Kommunernes afgørelser om udstedelse af EU-sygesikringskort er omfattet af det almindelige kommunaltilsyn, og der er ikke etableret en egentlig klageadgang for kommunernes afgørelser herom.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er efter § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) og til at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

4.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at myndighedsansvaret for administrationen af international sygesikring overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

International sygesikring er set i forhold til kommunernes øvrige opgaver et afgrænset område, som ofte kan volde vanskeligheder at håndtere blandt andet på grund af EU-rettens kompleksitet. De relativt få sager i langt hovedparten af kommunerne gør det vanskeligt for disse kommuner at opbygge den fornødne faglige indsigt og erfaring i sagerne. Dette kan medføre uensartet administration og praksis i kommunerne. En centralisering af disse opgaver vil således medvirke til at øge borgernes retssikkerhed.

Herudover træffer Udbetaling Danmark allerede i dag afgørelse om lovvalg (dansk sikring eller sikring under et andet lands lovgivning) efter en række regler i forordning (EF) nr. 883/04og aftaler om social sikring, jf. § 48 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt bekendtgørelse nr. 564 af 30. maj 2013 om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring.

Desuden udsteder Udbetaling Danmark også dokumentation for sygeforsikring til udgift for Danmark efter artiklerne 22 og 24-27 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger til danske pensionister og deres familiemedlemmer bosat i et andet land, jf. § 49 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Med den fremsatte ændring af sundhedslovens § 12 og tilføjelse af § 12 a foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark også overtager kommunernes sager om lovvalg og ret til dansk sygeforsikring samt udstedelse af dokumentation på området for international sygesikring, samt at Udbetaling Danmark overtager alle kommunernes andre opgaver vedrørende international sygesikring, dog ikke kommunernes indberetning af regninger til Patientombuddet. Med overflytningen ændres ikke på borgernes materielle ret til lovens ydelser.

Hvor en person fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz tager bopæl (folkeregistreres i CPR) her i Danmark og får ret til sundhedslovens ydelser, har kommunens opgaver nævnt i afsnit 4.1.4.1 tilknytning til folkeregistrering og udstedelse af sundhedskort. Disse opgaver forbliver hos kommunerne og overflyttes ikke til Udbetaling Danmark. Det foreslås dog, at Udbetaling Danmark også i disse tilfælde skal træffe afgørelse om lovvalg og om ret til danske sundhedsydelser til udgift for et andet land, herunder modtage og kvittere for blanketter fra udenlandske sygeforsikringer. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark modtage og kvittere sikringsblanketter fra udenlandske sygeforsikringer for personer, der bor i Danmark, men som ifølge lovvalgsreglerne er omfattet af et andet lands sociale sikring og derfor har ret til sundheds- og plejeydelser i Danmark til udgift for en udenlandsk sygeforsikring.

Det foreslås endvidere, at alle indrejsende, hvor Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om lovvalg efter § 12 a, stk. 1, i sundhedsloven, i forbindelse med udstedelse af sundhedskort hos kommunen og den deraf følgende ret til sundhedsydelser, skal afgive (supplerende) oplysninger til Udbetaling Danmark. Oplysninger kan indgives ved brug af en digital selvbetjeningsløsning hos kommunen eller om fornødent ved udfyldelse af en blanket, som kommunen sender til Udbetaling Danmark. Afgivelsen af disse oplysninger til Udbetaling Danmark er ikke omfattet af krav om digital selvbetjening.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for international sygesikring til Udbetaling Danmark foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v. også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om international sygesikring, herunder oplyse sagen inden der træffes afgørelse. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om international sygesikring, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Reglerne om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om EU-sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger videreføres ikke i sundhedsloven. Det forventes, at der i stedet vil blive fastsat tilsvarende regler om digital selvbetjening ved ansøgning om EU-sygesikringskort regler i medfør af den gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark. Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det fortsat være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen, der skal træffe afgørelse om, at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.1.6.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2, for så vidt angår klage over kommunernes afgørelser herom.

Der kan ikke fastsættes krav om, at ansøgning om det særlige sundhedskort efter sundhedslovens § 12 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, skal indgives ved digital selvbetjening.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6.

Patientombuddet er fortsat dansk forbindelsesorgan vedrørende international sygesikring og varetager således fortsat sine nuværende opgaver, herunder udbetaling af refusion til borgerne (evt. forsikringsselskaber) og afregning af udgifter til sundhedsydelser mellem det danske sundhedsvæsen og udenlandske sygeforsikringer.

Derudover sker der som udgangspunkt ikke ændringer i opgaverne i forhold til Patientombuddet i forbindelse med, at kommunernes opgaver overgår til Udbetaling Danmark. Patientombuddet udarbejder således fortsat vejledning om EU-forordningens regler om koordinering af sundhedsydelser til andre myndigheder, sundhedspersoner, forsikringsselskaber m.v. og generel vejledning til borgerne om disse regler.

Efter aftale mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Udbetaling Danmark er det besluttet, at sager om danske sikredes ansøgning om refusion af udgifter til en sundhedsydelse, som borgeren selv har lagt ud for ved behandling i et andet land (den nuværende blanket E 126), jf. EU-rettens koordineringsregler, skal sendes direkte til Patient­ombuddet i stedet for til Udbetaling Danmark. Det betyder en forenklet sagsgang og sagsbehandling, ligesom der spares et vejledningsled.

Regioner, kommuner og Patientombuddet vil, når området for international sygesikring overgår til Udbetaling Danmark, fortsat have behov for oplysninger om en persons lovvalg og oplysninger om udenlandske sikredes sygeforsikring m.v. Oplysningerne skal bruges til den mellemstatslige opkrævning af udgifter til sundheds- og plejeydelse, der leveres i Danmark til sikrede fra andre lande eller til kontrol af opkrævninger for samme ydelser ydet til danske sikrede i udlandet. Det foreslås, at denne udveksling af oplysninger kan ske uden samtykke fra borgeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 h). Der henvises til afsnit 4.1.4.2.1.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i klageadgangen. Patientombuddet er således fortsat klageinstans for afgørelser om udstedelse af det særlige sundhedskort.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemfører for tiden en evaluering af patientklagesystemet, og i den forbindelse undersøges bl.a., om klagemulighederne skal udvides til områder, der efter gældende ret ikke er omfattet, herunder f.eks. afgørelse af lovvalgssager på området for international sygesikring samt udstedelse af EU-sygesikringskortet. Efter planen skal evalueringens resultater og forslag vurderes primo 2015, og afhængig deraf tages der stilling til eventuelle behov for lovændringer.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6 og 7.

4.1.4.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Det foreslås med affattelsen af lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 h), at regioner, kommuner og Patientombuddet fra Udbetaling Danmark kan få oplysninger om lovvalg og oplysninger om en persons udenlandske sygeforsikring.

De oplysninger, der videregives fra Udbetaling Danmark til regioner, kommuner og Patientombuddet indeholder information om, hvilken udenlandsk sygeforsikring en person tilhører, herunder oplysninger om sygeforsikringens navn, adresse og identifikationsnummer. Det er vurderingen, at disse oplysninger er omfattet af persondatalovens § 7, da det ikke kan udelukkes, at oplysningerne vil angive oplysninger om fagforeningsmæssige forhold, idet en sygeforsikring kan være tilknyttet en bestemt fagforening.

Udveksling af disse data er nødvendig af hensyn til den mellemstatslige afregning af udgifter til syge- og plejeydelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Disse regler indeholder ikke regler om, hvordan betaling for udgifterne i de enkelte lande kan understøttes via elektronisk udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at fastsætte en udtrykkelig hjemmel i loven til, at oplysningerne kan videregives fra Udbetaling Danmark til regioner, kommuner og Patientombuddet uden borgerens samtykke.

I henhold til persondatalovens § 7, stk. 1, er det ikke tilladt at behandle oplysninger om bl.a. fagforeningsmæssig tilhørsforhold, med mindre § 7, stk. 2-7, finder anvendelse. Oplysninger om en udenlandsk sygeforsikring kan i visse tilfælde angive tilknytning til en bestemt fagforening.

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må efter persondatalovens § 8, stk. 3, ikke videregive oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, medmindre § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, finder anvendelse, eller videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling (hos den videregivende myndighed) eller nødvendig for, at en myndighed (den videregivende myndighed) kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Udbetaling Danmark betragtes som en myndighed, der udfører opgaver inden for det sociale område, jf. nærmere afsnit 4.2.2. Som konsekvens af en overflytning af opgaver vedrørende international sygesikring til Udbetaling Danmark vil de ovennævnte oplysninger skulle videregives efter betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3.

Med henblik på at leve op til forpligtelserne i forordningen forslås det, at videregivelsen af ovennævnte oplysninger om sygeforsikring også efter, at Udbetalingen Danmark overtager sagsområderne, skal kunne ske uden iagttagelse af reglerne i persondatalovens § 8, stk. 3, herunder uden samtykke fra borgeren, i hver enkelt sag. Videregivelse af de nødvendige oplysninger sker i dag i vidt omfang uden, at betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt, fordi oplysningerne typisk videregives fra en afdeling i kommune, der ikke tilhører socialforvaltningen. Hertil kommer, at sager om international sygesikring ofte vedrører vandrende arbejdstagere, som kan være vanskelige at kontakte med henblik på at få samtykke til en eventuel databehandling.

Lovforslaget medfører således ikke ændringer i forhold til de muligheder for videregivelse, der er i dag.

Adgangen til oplysningerne er begrundet i regionernes, kommunernes og Patientombuddets forpligtelser i henhold til EU-retten med henblik på at kunne fastsætte et retskrav, og det vurderes derfor, at forslaget ligger inden for rammerne af persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse forslaget for proportionalt og nødvendigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 10, § 12 h og afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

4.1.5. Begravelseshjælp

4.1.5.1. Gældende ret

Begravelseshjælp er reguleret af §§ 160 og 257 i sundhedsloven. De nærmere kriterier for hjælpens udbetaling og beregning fremgår af bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven, der er udstedt i medfør af sundhedslovens § 160, stk. 1, 3. pkt.

Efter gældende regler er det kommunerne, der behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der indtil dødsfaldet havde bopæl i Danmark. Ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af overenskomster med andre stater eller EU-retten havde ret til begravelseshjælp fra Danmark, behandles af Patientombuddet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der den 1. april 1973 var bosat i udlandet, og som fik udstedt en fripolice på baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for Begravelseshjælp.

Kommunernes opgaver i forbindelse med ansøgningerne om begravelseshjælp omfatter bl.a. vejledning om hjælpen, hjælp til ansøgning, oplysning af sagen, udbetaling af hjælpen og efterfølgende kontrol og opfølgning.

Omfanget af kommunernes opgaver, herunder særligt omfanget af sagsbehandlingen, varierer alt efter, om der ansøges om minimumsbeløbet på 1.050 kr. i henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006, eller om der ansøges om det fulde beløb, der efter personer over 18 år udgør kr. 10.400 og kr. 8.600 efter personer under 18 år. Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Sagsbehandlingen ved ansøgninger om minimumsbeløb omfatter hovedsageligt opslag i CPR-registeret, hvorimod der ved ansøgninger om det fulde beløb derudover forudsættes en nærmere vurdering af formue, herunder indhentning af boopgørelse samt eventuelt yderligere relevant dokumentation.

Kommunerne har pligt til at udbetale hjælpen senest en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgning med oplysninger om formue og formuerettigheder, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006.

Ansøgninger om begravelseshjælp skal efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven indgives ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning ikke indgives ved digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen. Hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden måde. Derudover kan kommunen i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Kommunernes afgørelser om begravelseshjælp kan efter § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet påklages til Patientombuddet. Patientombuddets afgørelser om begravelseshjælp for personer bosat i udlandet kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses afgørelser om begravelseshjælp efter personer med en fripolice på baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for Begravelseshjælp, kan ikke påklages til anden instans.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er efter gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) og til at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

4.1.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at myndighedsansvaret for administrationen af begravelseshjælp overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at Udbetaling Danmark overtager alle kommunale opgaver vedrørende begravelseshjælp. Dermed sikres borgerne en ensrettet praksis og øget retssikkerhed.

Endvidere foreslås det, at Udbetaling Danmark overtager Patientombuddets opgaver vedrørende ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af overenskomster med andre stater eller EU-retten havde ret til begravelseshjælp fra Danmark.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beholder kompetencen til at behandle ansøgninger om begravelseshjælp efter personer med en fripolice på baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for Begravelseshjælp.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for begravelseshjælp til Udbetaling Danmark foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v., også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om begravelseshjælp, herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om begravelseshjælp, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6.

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelserne i sundhedslovens § 160, stk. 2 og 3, der fastslår, at ansøgninger om begravelseshjælp er omfattet af krav om digital selvbetjening. Det forventes, at der i stedet vil blive fastsat tilsvarende regler om digital selvbetjening ved ansøgning om begravelseshjælp i medfør af den gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark

Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen, der skal træffe afgørelse om, at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.1.6.1 og 4.1.6.1.2 og bemærkningerne til § 7, nr. 3, for så vidt angår klage over kommunernes afgørelser herom.

Med lovforslaget fastholdes Patientombuddet som klageinstans over afgørelser om begravelseshjælp for personer, der indtil dødsfaldet havde bopæl i Danmark. Med henblik på en forenkling af klageadgangen foreslås endvidere, at Patient­ombuddet fremover overtager behandlingen af klager over afgørelser om begravelseshjælp for personer bosat i udlandet, som efter gældende regler behandles af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6 og 7.

4.1.6. Konsekvenser af overflytningen af opgaver

4.1.6.1. Vejledning og hjælp til borgerne, borgerens medvirken, fastsættelses af frister m.v.

4.1.6.1.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det betyder bl.a., at Udbetaling Danmark efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som mulig med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Desuden skal Udbetaling Danmark på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet jf. § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Fristerne skal offentliggøres, og hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

De gældende regler i §§ 3-5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder i dag ved kommunernes administration af fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp, jf. § 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Begravelseshjælp og international sygesikring er ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunernes behandling af sager om begravelseshjælp samt international sygesikring efter sundhedsloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med senere ændringer skal ske under iagttagelse af de regler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Herudover er det i gældende § 11 i bekendtgørelse om beregning og udbetaling af begravelseshjælp fastsat, at begravelseshjælp skal udbetales senest 1 måned efter, at kommunen har modtaget ansøgning herom med oplysninger om formue og formuerettigheder, med mindre der foreligger særlige omstændigheder.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen pligt til at behandle alle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp, herunder rådgivning og vejledning. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning (helhedsorienteret vejledning).

Lov om Udbetaling Danmark indeholder i §§ 2 og 3 regler for henholdsvis kommunens og Udbetaling Danmarks pligt til vejledning, hjælp til digital selvbetjening m.v.

Udbetaling Danmark skal efter gældende § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark henvise borgeren til kommunen, hvis borgeren vurderes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen skal efter § 3 i lov om Udbetaling Danmark yde generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde. Hvis borgeren har brug for mere deltaljeret vejledning om en ydelse, skal borgeren henvises til Udbetaling Danmark.

Derudover skal kommunen efter § 3, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark yde personlig bistand til fremmødte borgere, der ikke vurderes at kunne benytte digital vejledning og digitale selvbetjeningsløsninger inden for Udbetaling Danmarks sagsområde.

Efter § 3, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen også i fornødent omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om eller som modtager hjælp hos Udbetaling Danmark, ved at hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark, sørge for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Danmark og varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne.

Kommunen har i henhold til forvaltningsloven pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om sundhedskort, EU-sygesikringskort efter Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt begravelseshjælp, der er omfattet af krav om digital selvbetjening, jf. afsnit 4.1.4 og 4.1.5 ovenfor.

Efter § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) og til at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, træffes af kommunalbestyrelsen, jf. § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal som følge heraf give Udbetaling Danmark besked, hvis kommune træffer en sådan afgørelse. Det fremgår af § 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsens afgørelser om, at borgeren skal undtages fra kravet om digital selvbetjening, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne om kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse, skal Udbetaling Danmark behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt. Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis en borger klager over kommunens afgørelse.

Efter § 13, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Desuden kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Efter gældende regler i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, skal ansøgning om begravelseshjælp og EU-sygesikringskort indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening afvises af kommunen, med mindre kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at personen ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. I så fald skal kommunen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Desuden kan kommunen efter gældende regler helt ekstraordinært undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.

Efter gældende regler i klage- og erstatningsloven er Patient­­ombuddet kompetent til at tage stilling til, om en kommune berettiget har afslået en borgers anmodning om at ansøge om begravelseshjælp på anden måde end ved digital ansøgning.

Der kan efter gældende regler ikke fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger om det særlige sundhedskort via digital selvbetjening, og der er derfor heller ikke klageadgang for afgørelser om indgivelse af ansøgninger ved digital selvbetjening.

Der er efter gældende regler ikke fastsat regler om klageadgang for udstedelse af EU-sygesikringskort, og der er derfor heller ikke fastsat bestemmelser om klageadgang for afgørelse om undtagelse for kravet om digital selvbetjening.

4.1.6.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Borgere, som modtager ydelser på områder, som Udbetaling Danmark varetager, skal tilbydes ens rettigheder efter lov om Udbetaling Danmark. Det gælder også i forhold til de nye områder, der overflyttes til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at de gældende regler i §§ 2 og 3 i lov om Udbetaling Danmark om borgerens ret til medvirken samt pligt for Udbetaling Danmark til at fastsætte frister for sagsbehandlingen også skal omfatte de fem nye opgaveområder, der foreslås overflyttet, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Borgeren har allerede disse rettigheder efter retssikkerhedsloven for så vidt angår delpension, fleksydelse og efterlevelseshjælp.

Med forslaget vil reglerne om borgerens ret til medvirken efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som noget nyt også gælde for begravelseshjælp og international sygesikring.

I forhold til begravelseshjælp er der ikke med dette lovforslag tilsigtet en ændring af reglerne om frister for behandling af sager om begravelseshjælp, som i den gældende bekendtgørelse om beregning og udbetaling af begravelseshjælp er fastsat til 1 måned. Som noget nyt skal der fastsættes frister for behandling af sager om international sygesikring.

Det foreslås herudover, at reglerne om helhedsorienteret vejledning i kommunen efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og om, at kommunen i fornødent omfang skal hjælpe borgeren i kontakten til Udbetaling Danmark m.v., jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark, også finder anvendelse for den gruppe af borgere, der fremover vil have brug for hjælp i tilknytning til de nye opgaveområder, der foreslås overflyttet.

Det vil således være Udbetaling Danmark, der yder generel vejledning og konkret sagsspecifik vejledning om de opgaveområder, der overflyttes fra kommunerne. Kommunen skal fortsat vejlede borgeren om muligheder for at få hjælp efter den sociale lovgivning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område herunder generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde jf. § 3, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark.

Borgeren har allerede disse rettigheder efter retssikkerhedsloven for så vidt angår delpension, fleksydelse og efterlevelseshjælp.

De foreslåede overførte områder vil som udgangspunkt også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark hvorefter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) herunder, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Dette sikrer, at der vil kunne fastsættes regler om digital selvbetjening, der tager hensyn til den gældende fordeling af opgaver mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om hjælp til borgerne vedrørende digital selvbetjening.

Det betyder, at de områder, hvor der efter gældende regler er fastsat krav om digital selvbetjening, dvs. ansøgning om begravelseshjælp og om EU-sygesikringskort, vil blive omfattet af bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det foreslås også, at områderne vil blive omfattet af de gældende regler i § 13 i lov om Udbetaling Danmark hvorefter det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på det pågældende område, idet det er kommunen, der skal hjælpe borgeren med digital selvbetjening.

Bemyndigelsen i § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark vil ikke kunne benyttes til at fastsætte krav om obligatorisk digital selvbetjening for ansøgning om de særlige sundhedskort og ansøgning om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande have ret til begravelseshjælp fra Danmark, idet der efter gældende regler ikke kan fastsættes krav herom.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark efter gældende § 13, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v. vedrørende begravelseshjælp, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtaget meddelelsen på anden måde end digitalt.

Der er ikke i forhold til de anførte områder tilsigtet ændringer i forhold til gældende regler vedrørende klage over afslag på, at borgeren skal indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening.

Patientombuddet vil således, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, (§ 13, stk. 5), fortsat være kompetent til at tage stilling til, om en kommune berettiget har afslået en borgers anmodning om at ansøge om begravelseshjælp på anden måde end ved digital ansøgning. En klage herom skal indgives til Patientombuddet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 10 i klage- og erstatningsloven.

Idet der ikke efter gældende regler kan fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger via digital selvbetjening, er det ikke relevant at fastsætte regler om klageadgang for dette. Det gælder for ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark samt ansøgning om udstedelse af det særlige sundhedskort.

Idet der ikke efter gældende regler er fastsat regler om klageadgang for udstedelse af EU-sygesikringskort, jf. afsnit 4.1.4.1, er der heller ikke fastsat bestemmelser om klageadgang for afgørelse om undtagelse fra kravet om digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette lovforslag.

Der vil eventuelt på sigt kunne fastsættes tilsvarende regler om krav om digital selvbetjening for ansøgning om efterlevelseshjælp, fleksydelse og delpension efter de gældende regler i § 13 i lov om Udbetaling Danmark.

4.1.6.2. Regler for sagsbehandling i Udbetaling Danmark, borgerens oplysningspligt m.v.

4.1.6.2.1. Gældende ret

Kommunen er ved administration af sager efter lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse samt lov om delpension omfattet af sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 11 c, stk. 1, nr. 4, samt § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark, oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene. Hvis borgeren ikke opfylder sin oplysningspligt kan borgeren i henhold til bestemmelser ydelseslove risikere at skulle betale en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud tilbage, hvis myndighederne kan godtgøre at ydelsen eller tilskuddet er modtaget med urette og mod bedre vidende.

Der findes en tilsvarende oplysningspligt for borgeren i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Denne oplysningspligt omfatter efter gældende regler fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp.

Der findes ikke regler om oplysningspligt efter sundhedsloven vedrørende begravelseshjælp.

Efter gældende regler skal kommunerne iagttage de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, ved behandling af begravelseshjælp samt international sygesikring efter sundhedsloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med senere ændringer.

Efter § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v. har kortindehaveren pligt til at meddele kommunen, hvis der sker ændringer af den pågældendes persondata eller af forhold af betydning for retten til det særlige sundhedskort, herunder f.eks. skift af bopæls- eller beskæftigelsesland. Efter samme bekendtgørelses § 12, stk. 2, har kortindehaveren pligt til at meddele kommunen, hvis der sker ændringer af den pågældendes persondata eller af forhold af betydning for retten til et dansk EU-sygesikringskort, herunder f.eks. skift af bopæls- eller beskæftigelsesland.

Herudover fremgår det direkte af art. 76 i forordning (EF) nr. 883/2004, at institutionerne og de personer, der er omfattet af forordningen, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at forordningen anvendes efter hensigten. De pågældende skal hurtigst muligt underrette institutionerne i den kompetente medlemsstat og bopælsmedlemsstaten om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge forordningen.

Manglende opfyldelse af denne oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

Efter gældende § 14 i lov om Udbetaling Danmark kan domstolene idømme straf til den, der ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos Udbetaling Danmark ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark, og derved påfører Udbetaling Danmark et formuetab (groft uagtsomt bedrageri).

Der findes en tilsvarende straffebestemmelse i § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Denne bestemmelse omfatter fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp.

Der findes ikke regler om straf for grov uagtsomhed vedrørende begravelseshjælp og international sygesikring.

4.1.6.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme sagsbehandlingsregler, foreslås det, at de nye områder som følge af overførslen bliver omfattet af de bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark er omfattet af, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmarks oplysning af de nye sager skal således ske i henhold § 5 i lov om Udbetaling Danmark jf. § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forslaget medfører således ikke forringelser i borgerens retsstilling i forhold til de overførte områder men betyder, at retsgrundlaget ved behandlingen af sagerne ændres til at være lov om Udbetaling Danmark samt de bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som i henhold til lov om Udbetaling Danmark finder anvendelse på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Borgere, som får tilkendt fleksydelse, delpension eller efterlevelseshjælp fra Udbetaling Danmark, foreslås således at være omfattet af den gældende oplysningspligt i § 4 i lov om Udbetaling Danmark, og som noget nyt vil oplysningspligten også gælde for begravelseshjælp.

Sager om international sygesikring er fortsat omfattet af den gældende oplysningspligt efter forordning nr. 883/2004 og bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v., og vil derfor ikke være omfattet af § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

Videre foreslås det, at borgere, som får tilkendt fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp fremover også vil blive omfattet af den gældende bestemmelse i § 14 i lov om Udbetaling Danmark om mulighed for bødestraf ved grov uagtsomhed. Retstilstanden ændres således ikke for disse områder, idet det også i dag er muligt at straffe borgeren efter den tilsvarende bestemmelse i § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Som noget nyt foreslås det, at sager vedrørende begravelseshjælp også omfattes af § 14 i lov om Udbetaling Danmark.

Sager om international sygesikring er ikke omfattet af straffebestemmelsen i § 14 i lov om Udbetaling Danmark, idet sagerne ikke er omfattet af oplysningspligten i § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

4.1.6.3. Kontrolansvaret for de overførte områder samt samarbejde med kommunerne om kontrol

4.1.6.3.1. Gældende ret

Det følger af lovgivningen, at det er de myndigheder, der har myndighedsansvaret for at tilkende og udbetale ydelser, der skal sikre, at ydelsen tilkendes og løbende udbetales på et korrekt grundlag i henhold til lovens betingelser. En overdragelse af myndighedsansvaret for de nye områder fra kommunerne til Udbetaling Danmark medfører derfor også overdragelse af ansvaret for at løbende sikre, at ydelserne og de rettigheder, borgeren får tilkendt, er tildelt på et korrekt grundlagt.

De gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, giver kommunerne mulighed for at foretage løbende kontrol af udbetalinger via registersamkøringer efter blandt andet §§ 11a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 11 a, kan kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. I sager om tilbagebetaling af ydelser, kan oplysninger indhentes uden samtykke jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en myndighed til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der søger om eller får hjælp, og om dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Myndigheden kan herudover uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for en generel kontrol få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Udbetaling Danmark kan også foretage registersamkøringer efter § 11 a, stk. 2, jf. henvisningen til bestemmelsen i § 5 i lov om Udbetaling Danmark. Herudover kan Udbetaling Danmark efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark til brug for administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikkefølsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Der er herudover fastsat en række særlige regler i §§ 6-11 vedrørende udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark og om samarbejdet om kontrol. Udbetaling Danmark og kommunerne har f.eks. en gensidig orienteringspligt, hvis de har oplysninger, der er relevante og nødvendige for den anden myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget ydelser med urette og mod bedre vidende. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1 for en nærmere beskrivelse af §§ 9-10 i lov om Udbetaling Danmark samt til forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 21-3 og 54-68.

Udbetaling Danmark har ansvaret for at foretage kontrol med udbetalinger af de ydelser, der hører under Udbetaling Danmarks myndighedsområde. Kommunerne skal dog efter anmodning fra Udbetaling Danmark bistå Udbetaling Danmark helt eller delvist med at oplyse sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1.1 for en nærmere beskrivelse af § 11 i lov om Udbetaling Danmark samt afsnit 4.2.1 og 4.4.2 for en nærmere beskrivelse af § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

4.1.6.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks og kommunernes samarbejde om udveksling af oplysninger og kontrol sker på et ensartet grundlag, foreslås det, at de opgaver, der foreslås overført i afsnit 4.1.1-4.1.5, bliver omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil således som følge af overførslen få ansvaret for at kontrollere, at borgere til enhver tid opfylder kravene for at få de ydelser, der foreslås overført. Kommunerne vil for så vidt angår de overførte ydelser fortsat have pligt til at bistå Udbetaling Danmark med at oplyse sagerne, jf. §§ 10 og 11 i lov om Udbetaling Danmark.

§§ 6-9 om udveksling af oplysninger og kontrol vedrørende sager om kontante ydelser og økonomiske tilskud mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, vil fremover også omfatte oplysninger vedrørende efterlevelseshjælp, fleksydelse, delpension og begravelseshjælp.

Kommunerne vil også få pligt til at bidrage til at oplyse sager vedrørende de overførte områder i henhold til § 11 i lov om Udbetaling Danmark.

Sager om lovvalg i forbindelse med international sygesikring, jf. afsnit 4.1.4, omfatter ikke kontante ydelser og økonomiske tilskud og vil derfor ikke være omfattet af bestemmelserne.

4.1.6.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Det er allerede tidligere vurderet, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som de ny områder bliver omfattet af, er i overensstemmelse med persondatadirektivet og anvendes til brug for at fastsætte et retskrav. Bestemmelserne udgør en fravigelse af persondataloven § 8, stk. 3. Det forudsættes at de øvrige betingelser i persondataloven og i henhold til Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Persondatadirektivet) finder anvendelse. Der henvises til lovforarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 21-37.

4.2. Samkøring af data vedrørende kontante ydelser i kommuner og andre myndigheder m.v.

4.2.1. Gældende regler om registersamkøring i ydelseslovgivningen m.v.

Kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser, der udbetaler kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgere samt Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udbetaler sikringsordninger og andre ordninger m.v., har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette er ved registersamkøring af data. De gældende regler i lovgivningen indeholder i dag en lang række hjemler til at foretage registersamkøring i kontroløjemed og fastsætter grænserne for myndighedernes registersamkøringer ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan myndighederne uden samtykke fra borgeren til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol, kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelsen af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vurderer, at myndighederne efter bestemmelsen alene kan indhente (kræve) og samkøre ikke-følsomme personoplysninger.

Efter § 50 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. Lovbestemmelsen giver ifølge lovforarbejderne hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed.

Efter § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP's, Nemkonto-registrets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Efter bestemmelsen kan der ifølge lovforarbejderne samkøres oplysninger om opholdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmet samt ophold i udlandet. Bestemmelsen er dog ikke i sin ordlyd afgrænset til samkøring af ikke-følsomme personoplysninger.

Oplysninger fra ATP og Nemkonto-registret skal bruges til at afgøre, hvorvidt ansøgeren og samboen er samlevende i sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For så vidt angår oplysninger fra ATP indhentes der oplysninger om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP. Oplysningerne fra Nemkonto-registret indhentes med henblik på at afklare, om der er registreret en fælles bankkonto.

Efter § 39 i SU-loven kan Styrelsen for Videregående Uddannelser uden samtykke til brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, jf. SU-lovens § 8, stk. 4, og regler fastsat i medfør af SU-lovens § 8, stk. 5, nr. 1, indhente oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Styrelsen for Videregående Uddannelser er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Efter § 30, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for administrationen af loven få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne i indkomstregistret omfatter efter § 30, stk. 4, alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Efter § 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om kontrol med administration af barselsudligningsordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. Der kan ske samkøring af oplysninger i elektroniske registre til kontrolformål.

Efter § 6, stk. 1, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente relevante oplysninger hos en selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre m.v. til brug for administration af barselsudligningsordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af længden af kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.

Efter § 6, stk. 2, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende skal den selvstændigt erhvervsdrivende efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Efter § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhentning og udlevering af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Barselsudligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 43, stk. 1, i lov om ferie kan FerieKonto og direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) indhente oplysninger til brug for administrationen af ferieloven fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, i lov om ferie, og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form. Disse aktører kan bidrage til at belyse en enkelt sag eller et sagsområde, der behandles i FerieKonto eller i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har efterfølgende skiftet navn til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Oplysningerne, der kan indhentes, drejer sig om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat, i hvilke perioder en person har holdt ferie, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget, hvilken løn der er udbetalt til en person, hvilke offentlige ydelser, der er udbetalt til en person, feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b i lov om ferie, meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto, meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b i lov om ferie, herunder personers skriftlige erklæringer, og regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, i lov om ferie.

Der kan også være behov for at få oplyst omfanget af uhævet feriegodtgørelse, når det vurderes om en virksomhed m.v., der ønsker at oprette en privat feriefond, har tilstrækkelige midler til at opfylde fondens formål. Oplysningerne kan også være nødvendige, når der skal foretages undersøgelser til fastsættelse af statens andel af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 42, stk. 1. Oplysningerne kan også indhentes for at sikre mod dobbeltforsørgelse i forbindelse med Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings stikprøvekontrol af udbetalinger efter ferielovens § 34 b.

Oplysningerne kan efter § 43, stk. 2, i lov om ferie desuden bruges med henblik på fastsættelse af statskassens andel af beløbene efter § 36 i lov om ferie og med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Det er en forudsætning for, at der kan gennemføres registersamkøring, at oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Der være behov for at kontrollere, om feriegodtgørelse afregnes efter lovens regler, jf. lovens § 28, stk. 1. Det kan også være hensigtsmæssigt at få et overblik over i hvilket omfang, der måtte finde udbetaling af feriegodtgørelse sted i strid med lovens regler derom. Der kan derfor være behov for at undersøge forholdene i enkelte brancher og i den forbindelse foretage registersamkøring med f.eks. ATP og SKAT.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan til brug for administrationen af lov om ferie efter § 43, stk. 4, i lov om ferie få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan efter § 43, stk. 3, i lov om ferie fastsætte regler om indhentning og opbevaring af oplysninger, herunder om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. FerieKonto har i den forbindelse også terminaladgang til indkomstregisteret jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november 2013.

Efter § 43, stk. 5, omfatter stk. 4 alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v. til brug for opkrævnings-, indbetalings-, udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven. Der er dermed klar hjemmel til at indhente alle nødvendige og relevante oplysninger fra indkomstregisteret til administration af ferieloven, f.eks. til brug for ind- og udbetalingsopgaver, herunder beregning og opkrævning af feriepenge og kontrol deraf.

Efter § 5, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan fonden til brug for administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne omfatter efter § 5, stk. 3, alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden.

Lønmodtagernes Garantifond administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.  Udbetaling Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12. Udbetaling Danmark har således mulighed for at samkøre oplysninger om f.eks. bopæls- og familieforhold, økonomi m.v. efter denne bestemmelse.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, hvis der skal ske kontrol og samkøring af oplysninger. Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lovens ikrafttræden.

I det følgende afsnit gennemgås regler i persondataloven, idet den har betydning for lovgivning vedrørende samkøring af oplysninger og anden udveksling af oplysninger via elektroniske medier.

4.2.2. Gældende regler i persondataloven om betingelser for databehandling

Databehandling, herunder registersamkøring og udveksling af oplysninger mellem myndigheder er reguleret af persondataloven og af eventuelle særhjemler, jf. 4.2.1.

Persondataloven gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1. Persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10 og § 11, stk. 1, der vedrører behandling af personoplysninger, samt § 38 om tilbagekaldelse af samtykke og § 40 om klageadgang til Datatilsynet gælder også for manuel videregivelse af personoplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens § 1, stk. 3. Der gælder således den samme adgang til at udveksle personoplysninger med en anden forvaltningsmyndighed, uafhængigt af om udvekslingen af oplysninger sker elektronisk eller manuelt.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 1. Ved behandling forstås enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for, jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen i hvilket omfang, der kan udveksles personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder jf. persondatalovens §§ 6-8. Betingelserne for videregivelse af oplysninger skærpes jo mere følsomme oplysninger, der er tale om. Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er berettiget til at behandle, herunder videregive, de pågældende oplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden er forpligtet til at videregive oplysningerne, beror på lovgivningen i øvrigt, herunder navnlig forvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive en oplysning, hvis myndigheden er berettiget til at videregive oplysningen, og hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Bestemmelserne om behandling, herunder videregivelse af personoplysninger i persondatalovens §§ 5-8, omfatter i øvrigt - ud over videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder - også udveksling mellem forskellige dele af samme forvaltningsmyndighed og forvaltningsmyndighedens interne anvendelse af oplysninger, ligesom videregivelse til private, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, vil skulle leve op til disse regler.

Efter persondatalovens § 2, stk. 1, går regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, forud for reglerne i persondataloven. Det gælder for eksempel § 29 i forvaltningsloven.

Persondatalovens § 8, stk. 2 og 3, gælder specifikt for videregivelse af følsomme personoplysninger, der er omfattet af lovens §§ 7 og 8.

Følgende oplysninger er omfattet af § 7, stk. 1, i persondataloven: Oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Opregningen af typer af følsomme personoplysninger efter § 7 er udtømmende. Helbredsmæssige forhold er oplysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende og fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler, jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 4069.

Persondatalovens § 8, stk. 1, omfatter andre særligt følsomme personoplysninger vedrørende en persons rent private forhold: Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i § 7. Som oplysninger om andre rent private forhold anses bl.a. oplysninger om andre foreningsmæssige tilhørsforhold end fagforeningsmæssige samt visse særlige familiemæssige forhold m.v., jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 4074.

Efter § 8, stk. 2, må en følsom personoplysning, der er omfattet af § 8, stk. 1, ikke videregives medmindre 1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, 3) videregivelsen er nødvendigt for udførelsen af en virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendigt for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

§ 8, stk. 3, regulerer videregivelse af følsomme personoplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område til andre myndigheder og private, og fastsætter særligt strenge betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en social myndighed i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3. Bestemmelsen har derfor betydning i det omfang, der videregives oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen og fra kommunens socialforvaltning til Udbetaling Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 21.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må følsomme person­oplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, således kun videregives af forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt, dvs. hvis:

1) den registrerede person enten har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, eller

2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse (værdi­springsreglen).

Herudover kan oplysningerne videregives, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i en sags behandling (hos den myndighed, der videregiver oplysningerne), eller hvis oplysningen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre sine tilsyns- eller kontrolopgaver (hos den myndighed, der videregiver oplysningerne).

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er dermed undergivet videregivelsesregler, der svarer til den tidligere bestemmelse i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

§ 8, stk. 3, begrænser til fordel for den registrerede dels den adgang til at videregive oplysninger, som følger af persondatalovens direktivbestemte § 7, og dels adgangen til at videregive oplysninger efter persondatalovens § 8, stk. 2.

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er ifølge forarbejderne til bestemmelsen for eksempel kommunale socialforvaltninger og Ankestyrelsen. Det er ikke entydigt, hvilke lovgivningsområder der er en opgave inden for det sociale område. Som udgangspunkt må der tages udgangspunkt i, hvilke lovgivningsområder der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved behandling af sager i kommunen, da lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ifølge lovens forarbejder regulerer behandlingen af sager efter den sociale lovgivning. Opgaver på det sociale område, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, kan således varetages af en kommunal forvaltning, der ikke nødvendigvis er organiseret som en socialforvaltning.

Ifølge forarbejder til lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark anses for at være en myndighed inden for det sociale område og skal derfor iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang denne bestemmelse ikke er fraveget ved lov. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 21.

Persondatalovens § 8, stk. 3, giver en udvidet beskyttelse i forhold til det, der følger af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet). Bestemmelsen kan således fraviges ved lov, hvis dataudvekslingen ligger inden for rammerne af persondatadirektivet, herunder særligt artikel 7 og 8. Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.

Der henvises til afsnit 4.5 for en nærmere gennemgang af de øvrige betingelser i persondataloven om datasikkerhed m.v.

4.2.3. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.2.3.1. Udbetaling Danmarks samkøring af oplysningerne vedrørende kommunale ydelsesområder samt statens uddannelsesstøtte m.v. efter de nuværende samkøringsmuligheder

Det er en ressourcekrævende opgave at opbygge kompetencer og ekspertise til at foretage registersamkøringer i de enkelte myndigheder og til at foretage løbende justeringer af udsøgningskriterier. Den decentrale kontrol via registersamkøringer hos de enkelte myndigheder betyder, at der er forskellig praksis og varierende fokus på kontrol via registersamkøringer.

På den baggrund er det en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at der etableres en enhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kontrol med sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder. Dette skal f.eks. ske gennem bedre brug af eksisterende data. Der er enighed om at anbefale Udbetaling Danmarks bestyrelse, at der etableres et operationelt samarbejdsforum med kommunal repræsentation med henblik på at sikre det løbende samarbejde om dataenhedens opgaver, prioriteringer m.v.

Samlingen af kompetencerne til at foretage registersamkøring hos Udbetaling Danmark forventes at skabe grundlaget for en mere effektiv kontrol. Herudover vil Udbetaling Danmark som central myndighed kunne samkøre nødvendige oplysninger vedrørende ydelsesmodtagere på tværs af kommunegrænser.

Det foreslås, at aftalen om kommunernes økonomi for 2015 udmøntes ved, at Udbetaling Danmark skal kunne samkøre oplysninger til brug for kommunerne kontrol af kontante ydelser og økonomiske tilskud. Da der på andre myndigheders ydelsesområder ofte samkøres samme type af data fra de samme registre, foreslås det herudover at give Udbetaling Danmark mulighed for at samkøre oplysninger på sagsområder, der administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser, samt en række andre sagsområder, der administreres med teknisk og administrativ bistand af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks registersamkøringer kan ske efter de beføjelser, som myndighederne allerede har efter gældende regler.

Efter forslaget får Udbetaling Danmark på en række kommunale ydelsesområder i lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 12 a, stk. 1, 1. pkt.), kompetence til at samkøre de samme ikke-følsomme oplysninger om økonomiske forhold, som kommunerne efter gældende regler kan samkøre efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Derudover får Udbetaling Danmark kompetence til at samkøre ikke-følsomme oplysninger efter § 50, stk. 5, i integrationsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 1, 2. pkt.)

Herudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 2), at Udbetaling Danmark kan indhente og samkøre oplysninger efter den gældende § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dog således, at Udbetaling Danmark alene kan indhente og samkøre ikke-følsomme personoplysninger.

Efter forslaget får Udbetaling Danmark myndighedsansvaret og dataansvaret for registrersamkøringerne.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 b), at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Videregående Uddannelser får kompetence til at kunne samkøre oplysninger til brug for kontrol af SU-modtagere efter de muligheder, der er efter § 39 i SU-loven, hvorefter Styrelsen for Videregående Uddannelser uden samtykke fra borgeren kan samkøre oplysninger f.eks. med henblik på kontrol af, om SU-modtageren er udeboende.

Forslagets § 1, nr. 10, (§ 12 c), betyder endvidere, at Udbetaling Danmark i forhold til ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, efter aftale får mulighed for at samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie, § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond samt § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En aftale om at overlade samkøring af oplysninger for Udbetaling Danmark vil være en aftale om at overlade myndighedsansvar og medfører, at såvel myndighedsansvaret og dataansvaret for samkøringen overgår til Udbetaling Danmark.

Forslaget om at lade Udbetaling Danmark foretage registersamkøringer på kommunale og andre myndigheders områder ændrer ikke på de nævnte myndigheders muligheder for og pligt til at foretage yderligere kontrol i sagerne og til evt. at træffe afgørelse i de konkrete sager på eget myndighedsområde om f.eks. frakendelse, nedsættelse af eller omberegning af ydelsen samt evt. afgørelse om tilbagebetaling.

Det er blevet overvejet, om forslaget skulle udmøntes ved, at kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser og de myndigheder og ordninger, der har henlagt administrationen af en opgave til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hver især skal kunne henlægge beføjelserne til at foretage samkøringer via en databehandleraftale, frem for en overladelse af myndighedsansvaret - og dermed også dataansvaret - til Udbetaling Danmark. Hvis samkøringerne foretages på baggrund af databehandleraftaler mellem de 98 kommuner og de øvrige myndigheder og ordninger, vil Udbetaling Danmark imidlertid alene kunne handle i henhold til instruks fra de enkelte kommuner, myndigheder og ordninger, der fortsat vil være dataansvarlige. Det foreslås, at Udbetaling Danmarks og de øvrige nævnte myndigheder og ordninger får kompetence til at foretage registersamkøringer ved lov, således at det fremgår klart af lovgivningen, at der er tale om en overdragelse af myndighedsansvar. Derved sikres det blandt andet, at der ikke opstår tvivl om Udbetaling Danmarks kompetence, og det sikres, at Udbetaling Danmark har handlefrihed til at tilrettelægge indsatsen ensartet på tværs af områderne, hvilket ikke sikres i samme grad, hvis alle myndigheder og ordninger, herunder samtlige 98 kommuner skal have en databehandleraftale med Udbetaling Danmark.

Forslaget sikrer ligeledes, at Udbetaling Danmark på eget initiativ kan foretage registersamkøringer på kommunale ydelsesområder og får en vis autonomi til at tilrettelægge datasamkøringerne på den mest hensigtsmæssige måde. Dette vil blandt andet medvirke til at sikre, at borgerne oplever en ensartet kontrol på tværs af kommunerne, som ellers vil være vanskeligt at opnå, hvis 98 forskellige kommuner, der har varierende fokusområder og varierende afsættelse af ressourcer til kontrolområdet, fortsat skal have myndighedsansvaret til at tilrettelægge registersamkøringerne på de kommunale ydelsesområder. Samtidig vil Udbetaling Danmark som en central myndighed og med de allerede opnåede kompetencer til at foretage registersamkøring på eget ydelsesområde medvirke til at sikre, at registersamkøringerne på de kommunale ydelsesområder foretages indenfor rammerne af de foreslåede bestemmelser.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, (§§ 12 a og b), jf. afsnit 4.2.3.2, at udvide lovgrundlaget for registersamkøringer til brug for kommunale ydelsesområder og statens uddannelsesstøtte (SU) ved at Udbetaling Danmark på disse områder får udvidet mulighederne for at foretage registersamkøringer efter de muligheder, som Udbetaling Danmark har efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

De udvidede samkøringsmuligheder vil alene blive givet til Udbetaling Danmark og ikke til kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Det betyder, at alene Udbetaling Danmark har myndighedskompetence til at foretage registersamkøringerne og ikke kan aflede sine kompetencer fra en databehandleraftale fra henholdsvis kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.

At Udbetaling Danmark skal anses for at være dataansvarlig - og ikke alene som databehandler - for samkøringer på de kommunale ydelsesområder vil herudover medvirke til at sikre, at samkøringen af oplysningerne og den nødvendige udveksling af data i den forbindelse sker på et højt sikkerhedsniveau, idet Udbetaling Danmark har stor erfaring med datasikkerhed og sikker udveksling af oplysninger med kommunerne.

Selv om Udbetaling Danmark skal anses for at være myndighedsansvarlig og dermed dataansvarlig, vil Udbetaling Danmark ikke kunne anvende de indhentede personoplysninger til egne formål og må ikke bruge de overladte oplysninger til andet end de muligheder for behandling af data, der følger af dette lovforslag.

Udbetaling Danmark skal samtidig sikre, at indsamlede oplysninger slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person, så det sikres, at der ikke sker dataophobning. Der henvises til afsnit 4.2.3.1.1 om forholdet til persondataloven og persondatadirektivet og afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Inden resultatet af samkøringerne på de kommunale ydelsesområder videregives til den enkelte kommune, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 3, nr. 2), at Udbetaling Danmark kan samkøre resultatet af samkøringen med oplysninger om igangværende kontrolsager i kommunen med henblik på, at der kun videresendes oplysninger om sager, som ikke allerede er ved at blive undersøgt i kommunen.

Registersamkøringerne vil ikke kunne bruges direkte til at afgøre en sag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, men kan alene give anledning til at sagen bliver undersøgt nærmere. De enkelte myndigheder skal derfor efterfølgende oplyse og afgøre de enkelte sager efter de gældende regler, herunder i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven og persondataloven.

Udbetaling Danmark overtager således ikke ansvaret for at træffe afgørelse på de sagsområder, hvor Udbetaling Danmark får tillagt kompetence til at samkøre oplysninger på andre myndigheders områder. Det vil fortsat være kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og de øvrige myndigheder og ordninger, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor eget myndighedsområde i de sager, der tages ud til yderligere kontrol på baggrund af registersamkøringen i Udbetaling Danmark efter de gældende regler herom.

Med henblik på at Udbetaling Danmark kan foretage de foreslåede registersamkøringer og videregive resultaterne heraf, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 4), at kommunerne har pligt til at stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøringer uden samtykke fra borgeren.

Ligeledes foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 d, stk. 1), at Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og de øvrige myndigheder og ordninger kan stille de nødvendige oplysninger vedrørende borgeren eller arbejdsgiveren til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøringer uden samtykke. Herudover foreslås det, at resultaterne af samkøringerne skal udleveres til de respektive myndigheder til brug for det videre kontrolarbejde uden samtykke fra borgeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 d, stk. 2).

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark foretager registersamkøringer ud fra de rigtige udsøgningskriterier. Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 d, stk. 3), at Udbetaling Danmark og myndighederne skal kunne udveksle oplysninger om udfaldet af sagerne, der er sammenkørt oplysninger om i Udbetaling Danmark, uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren, da det er nødvendigt for en optimering af samkøringer, således at det er de rigtige kriterier, der lægges til grund for samkøringerne.

4.2.3.1.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Indhentning og samkøring af data efter denne del af forslaget vil ske i henhold til de grænser, der er fastlagt for de allerede gældende regler for samkøring af oplysninger herom i de enkelte ydelseslove med henblik på at kunne fastlægge et retskrav, dog således, at Udbetaling Danmark alene kan registersamkøre ikke-følsomme personoplysninger.

Det er således allerede tidligere vurderet af de respektive ressortministerier, at de gældende samkøringshjemler er i overensstemmelse med persondatadirektivet og anvendes til brug for at fastsætte et retskrav. Med denne del af forslaget foreslås det alene, at Udbetaling Danmark som myndighed også kan varetage den opgave, som består i at samkøre data på andre myndigheders områder.

Det vil alene være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indlæse data til samkøring til brug for den kontrol, som skal foretages.

Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens bestemmelser, herunder reglerne om datasikkerhed, behandling af oplysninger og regler­ne om den registreredes rettigheder i forbindelse med samkøring af oplysningerne. Der henvises til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Som følge af, at der i forbindelse med registersamkøringen sker en overladelse af myndighedsansvaret, vil dataansvaret for samkøringerne også overgå til Udbetaling Danmark. Samkøringen skal således foretages uden at indgå databehandleraftale med samtlige 98 kommuner.

I forhold til samkøring af data på Styrelsen for Videregående Uddannelsers område samt ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil datasamkøringen og brug af data alene kunne ske efter nærmere aftale mellem Udbetaling Danmark og den enkelte myndighed eller ordning, hvis område der samkøres data på. Som følge heraf vil udgangspunktet være, at Udbetaling Danmark har dataansvaret for samkøringen. Der vil dog også kunne aftales fælles dataansvar.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring af oplysninger på de kommunale ydelsesområder og i øvrigt. Det gælder også reglen om, at indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der ikke sker dataophobning. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne bestemmelse, så resultatet af samkøringerne mv. ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Der henvises til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

På den baggrund vurderes det, at den del af lovforslaget, som giver Udbetaling Danmark beføjelser til og myndighedsansvaret for at samkøre oplysninger på kommunale ydelsesområder - og efter aftale med andre myndigheder og ordninger - er i overensstemmelse med persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt er opfyldt.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar, vil udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Det foreslås dog, at videregivelse af datalisterne skal kunne ske uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3. For så vidt angår spørgsmålet om at videregive datalister, der er resultatet af en registersamkøring, er det en oplysning, der er omfattet af persondatalovens § 8. Det betyder, at oplysningen, jf. afsnit 4.2.2 ovenfor, kun vil kunne videregives efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag efter persondatalovens § 8, stk. 3. Indhentning af samtykke fra borgeren vil betyde, at det forudsatte kontroløjemed vil forspildes og et samtykkekrav i denne situation vil ikke harmonere med bestemmelserne om, at oplysninger i det videre forløb vil kunne indhentes efter § 11 a, jf. § 11 c, uden samtykke fra borgeren, hvis betingelsen for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse er opfyldt. En vurdering af, om oplysningen kan videregives efter persondataloven i hver enkelt sag, der fremgår af datalisten, er ligeledes uhensigtsmæssig. Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse med videregivelse af datalisterne til de relevante myndigheder.

Tilsvarende vil der forud for registersamkøringen være behov for, at Udbetaling Danmark fra kommunerne og de øvrige myndigheder og ordninger kan indhente de nødvendige data til brug for samkøringen om, hvilken ydelse borgeren modtager uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren. Disse oplysninger vil i visse tilfælde også være oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, og det vurderes også her at være nødvendigt at fravige bestemmelsen, idet videregivelse af disse oplysninger er forudsætning for, at datasamkøringen kan finde sted.

Herudover vil forslaget om at udveksle nødvendige oplysninger til brug for optimering af udsøgningskriterier uden samtykke fra borgeren ligeledes udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet der i visse tilfælde videregives oplysninger fra de enkelte myndigheder til Udbetaling Danmark, der er omfattet af persondatalovens § 8. Det gælder f.eks. oplysninger om, at en person modtager pensionstillæg, der er omfattet af persondatalovens § 7, og oplysninger om, at en person har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder, der er omfattet af persondatalovens § 8. Dette vurderes også at være nødvendigt, idet der i modsat fald er risiko for, at udsøgningskriterierne ikke bliver præcise nok med den konsekvens, at der herefter udtages flere sager til nærmere kontrol, selvom der ikke er en større risiko for fejludbetalinger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger under iagttagelse af persondatalovens § 8, stk. 3, dvs. efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag. Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren til brug for kontrolsamarbejdet vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, og da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven udover en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises herudover til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar og bemærkningerne til § 1, nr. 10.

4.2.3.2. Udvidelse af grundlaget for registersamkøringer til brug for kommunale ydelsesområder og statens uddannelsesstøtte (SU)

Kommunerne har ikke mulighed for at foretage registersamkøringer af ikke-følsomme personoplysninger på samme måde som Udbetaling Danmark kan efter den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark på eget myndighedsområde. Formålet med § 12 i lov om Udbetaling Danmark er, at Udbetaling Danmark via registersamkøring af ikke-følsomme persondata kan udsøge sager på egne myndighedsområder, der skal udtages til nærmere kontrol.

Det kan være samkøring af ikke-følsomme oplysninger om f.eks. bopæls- og familieforhold med henblik på at udsøge sager, hvor der kan være formodning om, at en ydelsesmodtager eller en tidligere samlever til ydelsesmodtageren har etableret en proforma-adresse med henblik på, at ydelsesmodtageren får ret til en højere ydelse i sager om pension, børnetilskud og boligstøtte.

Denne type af registersamkøringer er i daglig tale blevet kaldt for undringslister. Dette er dog ikke et begreb, der anvendes i lovgivningen. De såkaldte undringslister omfatter oplysninger, som er resultatet af en almindelig registersamkøring eller sammenstilling af oplysninger efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, og vil derfor i det følgende blive omtalt som datalister.

Kommunerne har ansvaret for administration af tillægsydelser til pensionister og for at tilkende økonomisk fripladstilskud mv., hvor det er de samme typer af oplysninger om bopæl- og familieforhold, der indgår.

En del af kontrolindsatsen i nogle kommuner baserer sig primært på anonyme anmeldelser og på datalister fra Udbetaling Danmark, som Udbetaling Danmark kan udarbejde efter den gældende § 12 på Udbetaling Danmarks eget sagsområde.

Hvis borgeren kun modtager en ydelse fra kommunen, men ikke fra Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark ikke kunne foretage registersamkøring vedrørende kommunens ydelse, og kommunen vil derfor have begrænsede muligheder for at finde frem til sager, hvor der kan være formodning om en fejludbetaling.

Da det også på kommunale ydelsesområder er relevant og nødvendigt at kunne foretage de samme registersamkøringer af de samme data og efter de beføjelser, som Udbetaling Danmark har, foreslås det at udvide og harmonisere reglerne i forhold til en række konkrete kommunale lovgivningsområder, således at Udbetaling Danmark også får mulighed for at udsøge datalister på baggrund af samkøring af ikke-følsomme data på disse områder.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har heller ikke efter gældende regler mulighed for at udsøge datalister i sager om statens uddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ved at samkøre de samme typer af oplysninger, som Udbetaling Danmark kan samkøre efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark. Det betyder, at Styrelsen for Videregående Uddannelser heller ikke har samme mulighed for at kunne samkøre ikke-følsomme oplysninger om bopæls- og familieforhold med henblik på at kunne udsøge sager, hvor støttemodtageren f.eks. har etableret en proforma-adresse for at få højere SU.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne om samkøring af oplysninger også harmoniseres og udvides med mulighed for efter aftale at samkøre oplysninger svarende til de muligheder, som Udbetaling Danmark har efter § 12, idet det også er relevant og nødvendigt for Styrelsen for Videregående Uddannelser at kunne modtage datalister til brug for administration af lov om statens uddannelsesstøtte (SU).

De foreslåede udvidelser til at foretage registersamkøringer i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 1, og § 12 b, stk. 1), udgør en harmonisering af mulighederne for at foretage kontrol på ydelsesområder, hvor der er sammenfaldende kriterier for tilkendelse og udmåling af ydelserne, eller hvor det er de samme objektive faktuelle forhold, der indgår i de vurderinger, der skal foretages i de enkelte afgørelser. Denne del af lovforslaget giver ikke øgede muligheder for at foretage registersamkøringer end de muligheder, der i forvejen er til at foretage registersamkøringer på Udbetaling Danmarks myndighedsområde. Desuden vil borgerne opleve en ensartet kontrol uanset hvilke af de omfattede ydelser, der modtages.

Datalister, der indeholder oplysninger på baggrund af registersamkøringer, vil kunne styrke og målrette den løbende kontrol med fejludbetaling af sociale ydelser således, at det er sager, hvor der er størst risiko for fejludbetalinger, som bliver udtaget til nærmere kontrol. Ved at anvende registersamkøringer til systematisk kontrol vil borgerne i højere grad opleve, at det er objektive og forudbestemte kriterier, der medfører, at deres sag bliver udtaget til kontrol, frem for en mere tilfældig kontroltilgang baseret på anonyme anmeldelser. Der vil samtidig ske en ensartet styring af kontrollen på tværs af kommunegrænser og på tværs af myndighedsområder.

Datalisterne vil - som det også er tilfældet efter de gældende regler i § 12 i lov om Udbetaling Danmark - ikke kunne bruges direkte til at afgøre en sag om sociale ydelser, men kan alene give anledning til at sagen bliver undersøgt nærmere. De enkelte myndigheder skal derfor efterfølgende oplyse og afgøre de enkelte sager efter de gældende regler, herunder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven og persondataloven.

Udbetaling Danmark overtager således ikke ansvaret for at træffe afgørelse på de sagsområder, som Udbetaling Danmark får adgang til at samkøre oplysninger om. Det vil fortsat være kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor eget myndighedsområde i de sager, der tages ud til yderligere kontrol på baggrund af registersamkøringen i Udbetaling Danmark efter de gældende regler herom.

Med henblik på at Udbetaling Danmark kan foretage de foreslåede registersamkøringer og videregivelse af resultaterne heraf, foreslås det, at kommunen og Styrelsen for Videregående Uddannelser kan stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser efter de relevante love til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøringer, uden samtykke fra borgeren. Herudover foreslås det, at resultaterne af samkøringerne, det vil sige datalisterne, skal kunne udleveres til de respektive myndigheder til brug for det videre kontrolarbejde uden samtykke fra borgeren.

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark foretager registersamkøringer ud fra de rigtige udsøgningskriterier. Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 d, stk. 3), at Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder skal kunne udveksle nødvendige oplysninger om udfaldet af sager, der fremgår af datalisterne uden samtykke fra borgeren, da det er nødvendigt for en optimering af samkøringer, således at det er de rigtige sager, der fremgår af listerne.

De foreslåede ændringer til den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark i lovforslagets § 1, nr. 8, jf. afsnit 4.4.2, foreslås også at gælde i forhold til Udbetaling Danmarks samkøring og sammenstilling af data på andre myndigheders ydelsesområder.

For at sikre det optimale grundlag for et forpligtigende samarbejde mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, kan Udbetaling Danmark indgå samarbejdsaftaler med KL, der bl.a. forpligter Udbetaling Danmark og kommunerne, til at indgå i både et operationelt og strategisk samarbejde om at optimere sagsgange mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder f.eks. håndtering af datalister og frister for tilbagemelding. På længere sigt vil der være et behov for at fastlægge fælles faste rammer for samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, når opstartsperioden er ophørt og samtlige kommuner og Udbetaling Danmark skal samarbejde om datasamkøringer. Det foreslås på den baggrund, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder om sagsgange samt opgørelse af effekter af kontrolindsatsen. Det foreslås herudover i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 f), at der kan fastsættes regler om betaling for videregivelse af data og datakørsler for kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser og de øvrige relevante myndigheder, når myndighederne af egen drift bestiller datakørsler hos Udbetaling Danmark. Der er afsat midler til drift af enheden, jf. afsnit 5.2. Bemyndigelsen vil derfor alene blive anvendt, i det omfang enkelte kommuner ønsker særlig bistand fra Udbetaling Danmark, f.eks. i form af særkørsler, ligesom bestemmelsen kan avendes til at fastsætte regler om betaling for andre myndigheders eller ordningers brug af Udbetaling Danmarks kompetence til at foretage registersamkøringer.

4.2.3.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Som det også er tilfældet ved Udbetaling Danmarks dannelse af datalister gennem samkøring af data efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, kan der efter forslaget til § 1, nr. 10, (§§ 12 a-c), alene indhentes ikke-følsomme personoplysninger, som herefter registersamkøres, med henblik på at kunne fastsætte et retskrav.

Udvidelsen og harmoniseringen vurderes at være nødvendig og proportional i henhold til persondatadirektivet, idet den foreslåede mulighed for at danne datalister også sker med henblik på at kunne fastsætte et retskrav, og idet registersamkøringerne er lige så relevante og nødvendige på de myndighedsområder, som kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar, vil udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Med forslaget fraviges § 8, stk. 3, ved videregivelse af datalister fra Udbetaling Danmark til de relevante myndigheder og ordninger. Resultatet af en registersamkøring, dvs. datalisterne, er oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8 og vil derfor, jf. afsnit 4.2.2 ovenfor, kun kunne videregives efter samtykke fra borgen eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag. Indhentning af samtykke fra borgeren vil betyde, at det forudsatte kontroløjemed vil forspildes og et samtykkekrav i denne situation vil ikke harmonere med bestemmelserne om, at oplysninger i det videre forløb vil kunne indhentes efter § 11 a, jf. § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, uden samtykke fra borgeren, hvis betingelsen for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse er opfyldt. En vurdering af, om oplysningen kan videregives efter persondataloven i hver enkelt sag, der fremgår af datalisten, er ligeledes uhensigtsmæssig. Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse med videregivelse af datalisterne til de relevante myndigheder.

Tilsvarende vil der forud for registersamkøringen være behov for, at Udbetaling Danmark til brug for samkøringen fra kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser kan indhente de nødvendige data om, hvilken ydelse borgeren modtager uden samtykke fra borgeren. Disse oplysninger vil i visse tilfælde også være oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, og det vurderes også her at være nødvendigt at fravige bestemmelsen, idet videregivelse af disse oplysninger er en forudsætning for, at datasamkøringen kan finde sted.

I forhold til forslaget om at samkøre oplysninger med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, f.eks. Post Danmark, i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 3, nr.1), jf. afsnit 4.2.3.3, vurderes indhentning og samkøringen af oplysningerne ikke at være omfattet af persondatalovens § 8, idet oplysningerne, der kan indhentes er omfattet af persondatalovens § 6. Derimod vil Udbetaling Danmarks videregivelse af resultatet af samkøringen til kommunerne og andre myndigheder ligeledes være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, da resultatet af en samkøring er en oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.3.3.1.

Herudover vil forslaget om at udveksle nødvendige oplysninger til brug for optimering af udsøgningskriterier uden samtykke fra borgeren ligeledes udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet der også i visse tilfælde videregives oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark, der er omfattet af persondatalovens § 8. Det gælder f.eks. oplysninger om, at en person modtager personligt tillæg, der er omfattet af persondatalovens § 7, og oplysninger om, at en person har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder, der er omfattet af persondatalovens § 8. Dette vurderes også at være nødvendigt, idet der i modsat fald er risiko for, at udsøgningskriterierne ikke bliver præcise nok med den konsekvens, at der herefter udtages flere sager til nærmere kontrol, selvom der ikke er risiko for fejludbetalinger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger, under iagttagelse af reglerne i persondatalovens§ 8, stk. 3, i hver enkelt sag, dvs. efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag. Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden at iagttage persondatalovens 8, stk. 3, til brug for kontrolsamarbejdet vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, og da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring af oplysninger, hvor bl.a. indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der ikke sker dataophobning. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne bestemmelse, så resultatet af samkøringerne mv., ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Der henvises til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Det vil kun være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indlæse data til brug for samkøring af data på kommunale ydelsesområder og Styrelsen for Videregående Uddannelsers områder.

På den baggrund vurderes det, at ovennævnte forslag samlet set er i overensstemmelse med persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt er opfyldt.

Der henvises herudover til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

4.2.3.3. Samkøring af sager på datalister med adresseoplysninger fra virksomheder med befordringspligt efter postloven

En sag om tilbagebetaling af sociale ydelser er efter gældende regler blandt andet underlagt sagsbehandlingsreglerne i § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter denne bestemmelse kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Herudover kan kommunen efter Ankestyrelsens praksis i de tilfælde, hvor kommunen finder det nødvendigt at indhente oplysninger fra andre end de myndigheder m.v., der er nævnt i §§ 11 a-c, f.eks. fra virksomheder eller oplysningerne om formodede samlevere eller formodede husstandsmedlemmer, indhente oplysninger i overensstemmelse med persondatalovens regler. Der er dog ikke pligt til at udlevere oplysninger, der indhentes efter persondatalovens regler. Det er den enkelte myndighed, der vurderer i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente. Kommunerne og Udbetaling Danmark kan således i dag indhente adresseoplysninger fra f.eks. virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, i sager hvor adresseforhold har betydning for vurdering af borgerens ret til en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud. Befordringspligten er i dag pålagt Post Danmark.

Der er imidlertid ikke efter gældende regler hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan indhente og samkøre ikke-følsomme oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, selv om det er nødvendigt og relevant i sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark i de sager, der fremkommer efter en samkøring foretaget i henhold til § 12 i lov om Udbetaling Danmark på sagsområder, hvor adresseforhold indgår i vurderingen af borgerens ret til en ydelse. Oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, kan kun indhentes ved enkeltforespørgsler, og det er frivilligt for virksomhederne, om de vil udlevere oplysningerne.

Oplysninger om adresseforhold fra f.eks. Post Danmark er nødvendige og relevante i forbindelse med kontrol af de personer, hvor en samkøring af oplysninger viser, at der kan være tvivl om adresseforhold i f.eks. Udbetaling Danmarks sager om social pension og børnetilskud, hvor adresseforhold vedrørende ydelsesmodtageren og andre personer, der formodes at være samlevende med denne, har betydning for vurderingen af, om ydelsesmodtageren er enlig. Det kan også være i de sager i kommunen eller Udbetaling Danmark, hvor det skal undersøges om en ydelsesmodtager reelt skal anses for at have fast bopæl i et andet land end Danmark.

I forlængelse af forslaget om at give Udbetaling Danmark mulighed for at danne datalister på andre myndigheders områder i lovforslagets § 1, nr. 10, (§§ 12 a-c), jf. afsnit 4.2.3.1 og 4.2.3.2, er det vurderingen, at det ligeledes er nødvendigt og relevant systematisk at kunne indhente og samkøre oplysninger om adresser fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven til brug for sager på områder, der hører under kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser, om f.eks. personligt tillæg og økonomisk fripladstilskud samt sager efter SU-loven, hvor det f.eks. skal vurderes, om SU-modtageren skal betragtes som hjemmeboende.

For at optimere oplysningen af sager på Udbetaling Danmarks sagsområde og for at hjælpe kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser med sagsoplysningen i sager, hvor der kan være sket fejludbetalinger på baggrund af adresseforhold, foreslås det derfor i lovforslagets § 1, nr. 9, og (§ 12, stk. 3), § 1, nr. 10, (§ 12 a, stk. 3, nr. 1, § 12 a, stk. 4, og § 12 b, stk. 2), at Udbetaling Danmark får mulighed for at indhente oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, til brug for den videre oplysning af de sager, der fremgår af datalisterne i forhold til sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde, på kommunale ydelsesområder samt sager på Styrelsen for Videregående Uddannelsers ydelsesområde.

Oplysningerne fra de nævnte virksomheder vil ikke indgå i den første registersamkøring med henblik på at finde sager, der skal fremgå af datalisterne, men kun i de sager, der fremgår af listerne, og hvor der derfor kan være tale om en fejludbetaling. Det vil således være i et mere begrænset antal sager, det vil være relevant og nødvendigt at indhente disse oplysninger, da oplysningerne kun kan indhentes i sager, hvor myndighederne efterfølgende selv ville kunne indhente oplysningerne fra virksomhederne. Det foreslås, at virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, vil få pligt til at stille de nævnte oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren.

4.2.3.3.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

De oplysninger, der efter forslaget skal indhentes fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven og herefter samkøres, vil være ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6. Der vil alene være tale om indhentning og samkøring af oplysninger vedrørende adresseforhold, f.eks. om postadressen er en anden adresse end den adresse, der fremgår af CPR og lignende.

Der er tale om databehandling og samkøring af oplysninger, der er nødvendig for at kunne fastsætte et retskrav, da det er en betingelse, at oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, om adresseforhold alene kan samkøres, når det er nødvendigt for de sager, der er fremkommet på en dataliste, hvor adresseforhold har betydning for sagerne.

Samkøring af oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, vil således alene være nødvendig, når sager på datalisterne findes på baggrund af søgekriterier om atypiske bopæls- eller familieforhold m.v., der indikerer, at der i sager kan rejses tvivl om adresseforhold vedrørende ydelsesmodtageren samt evt. andre personer, der formodes at være samlevende eller bo på samme adresse som denne. Dette vil f.eks. være relevant i sager om social pension, børnetilskud og økonomisk friplads.

Det kan også være relevant i de sager, som fremgår af en dataliste, hvor det er blevet undersøgt, om der er forhold, der indikerer, at en ydelsesmodtager reelt skal anses for at have fast bopæl i et andet land end Danmark, f.eks. i sager om social pension.

Med forslaget indhentes der alene oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven i sager, som Udbetaling Danmark, Styrelsen for Videregående Uddannelser og kommunerne på hvert deres myndighedsområde alligevel vil kunne indhente til brug for den videre oplysning af de enkelte sager, der er fremkommet på datalisterne.

Det vil fortsat være den enkelte myndighed, som i det videre arbejde skal tage stilling til de sager, der fremgår af de datalister, som Udbetaling Danmark skal udsøge på det pågældende myndighedsområde. Det vil dermed også fortsat være den enkelte myndighed, som skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag på eget sagsområde. Ligeledes vil det være Udbetaling Danmark, som på sit myndighedsområde, skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag.

En sag om tilbagebetaling af sociale ydelser er efter gældende regler blandt andet underlagt sagsbehandlingsreglerne i § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter denne bestemmelse kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Herudover kan kommunen efter Ankestyrelsens praksis i de tilfælde, hvor kommunen finder det nødvendigt at indhente oplysninger fra andre end de myndigheder m.v., der er nævnt i §§ 11 a-c, f.eks. fra virksomheder, eller oplysninger om formodede samlevere eller formodede husstandsmedlemmer, indhente oplysningerne i overensstemmelse med persondatalovens regler. Der er dog kun pligt til at udlevere oplysninger i det omfang, man er omfattet af § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er den enkelte kommune, der vurderer i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente.

Forslaget vil alene skabe mulighed for, at Udbetaling Danmark i særlige typer af sager, hvor der er tvivl om bopælsadresse, ophold i udlandet m.v., kan indhente oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, og derefter kan videresende oplysningerne til kommunerne eller Styrelsen for Videregående Uddannelser sammen med de øvrige oplysninger, der er dannet på baggrund af den første registersamkøring, der er baggrund for, at sagen kan indikere en fejludbetaling vedrørende adresseforhold.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar, vil udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Indhentelse og samkøring af oplysninger med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, vurderes ikke at være omfattet af persondatalovens § 8, idet der er tale om indhentning og samkøring af oplysninger, der er omfattet af § 6 i persondataloven.

Derimod vil videregivelsen af resultatet af samkøringen med oplysningerne fra Udbetaling Danmark til kommuner og andre myndigheder være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, da resultatet af en samkøring er en oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8. Med forslaget foreslås der således en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, ved videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser vedrørende oplysninger, der er modtaget fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, idet der ligger de samme hensyn til grund for at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, som er beskrevet i afsnit 4.2.3.2.1.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring og videregivelse af oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven.

Det vil kun være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indlæse og samkøre data fra de nævnte virksomheder.

Forslagene om, at Udbetaling Danmark skal kunne indhente og samkøre oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, og videregive oplysningerne til kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser, vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2 og afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar og bemærkningerne til § 1, nr. 10.

4.3. Indhentning af oplysninger fra udlandet

4.3.1. Gældende ret

Kommunerne kan i dag indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder om borgernes forhold efter de regler, der gælder for indhentning af oplysninger for de pågældende ydelsesområder i overensstemmelse med forvaltningslovens § 29 og persondatalovens §§ 6-8. Det gælder f.eks. sager efter lov om aktiv social politik.

Forvaltningslovens § 29 fastslår, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, med mindre betingelserne i § 29, stk. 2, er opfyldt.

Indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for sager, der ikke rejses ved ansøgning, f.eks. sager om kontrol af en enkelt sag, er ikke omfattet af forvaltningslovens § 29.

Hjemlen til at indhente oplysninger i sager vedrørende sociale sikringsydelser fremgår af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring. Sociale sikringsydelser, der er omfattet af forordningen, er f.eks. ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom, lov om dagpenge ved fødsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kommunerne kan ikke forlange, at udenlandske myndigheder udleverer de nødvendige oplysninger ud over de forpligtelser, der følger af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring.

4.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det er ofte vanskeligt, særligt for de små kommuner, at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, da de mindre kommunale kontrolenheder dels har få sager, hvor det er relevant at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, og dels skal indhente oplysningerne i et nyt land for hver ny sag. Det er derfor både ressourcekrævende og vanskeligt for de kommunale kontrolmedarbejdere at få oparbejdet de nødvendige kompetencer til at indhente oplysningerne og til at etablere og vedligeholde en kontakt til de mange udenlandske myndigheder, det kan være relevant at indhente oplysninger fra. Særligt relationen til de udenlandske myndigheder er vigtig, for at kunne tilvejebringe de nødvendige og relevante oplysninger til brug for administration af f.eks. sygedagpenge og kontanthjælp, hvor det er relevant at indhente oplysninger om borgerens forhold i udlandet, f.eks. om varighed af ophold uden for Danmark samt om en eventuel formue i udlandet.

På den baggrund er det en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at Udbetaling Danmark skal være med til at sikre et bedre samarbejde mellem myndighederne, herunder også internationalt. Udbetaling Danmark har i forvejen et bredt samarbejde med udenlandske myndigheder i kraft af de sagsområder Udbetaling Danmark varetager i forhold til international social pension og international social sikring.

Regeringen offentliggjorde i marts 2014 fem initiativer med det formål at skærpe kontrollen med udbetaling af danske ydelser til EU-borgere. Et af de fem initiativer omhandler oprettelsen af en central enhed, der skal bidrage til at styrke kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og administration af forskellige overførselsindkomster til borgere fra andre EU/EØS-lande. Regeringens initiativ om en central enhed udmøntes ved, at Udbetaling Danmark ligeledes får ansvaret for at varetage den styrkede kontrolopgave vedrørende disse borgere med henblik på at kunne foretage en koordineret og samlet kontrol på tværs af de relevante ydelsesområder. Den styrkede kontrolopgave vil bl.a. bestå i, at Udbetaling Danmark får flere ressourcer til at udvide kontaktnetværk og indgå samarbejdsaftaler med myndigheder i andre EU/EØS-lande. Udbetaling Danmark skal herudover styrke indsatsen ved at indgå aftaler om systematisk udveksling af oplysninger med myndigheder i andre EU/EØS-lande, herunder registerbaserede oplysninger fra de lande, hvorfra der er mange EU/EØS-borgere, der modtager danske ydelser, samt arbejde med systematisk kontrol i andre EU/EØS-lande af enkeltsager på sagsområder under Udbetaling Danmark samt - efter anmodning fra kommunerne - på kommunale ydelsesområder.

Det foreslås, at kommuneøkonomiaftalen udmøntes ved, at Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 e), til brug for oplysning af ansøgninger og kontrol i enkeltsager får beføjelser til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til kommunens behandling af en sag om kontante ydelser og økonomiske tilskud på kommunernes områder. Udbetaling Danmark vil også kunne anvende de tillagte beføjelser til at foretage den styrkede kontrol af borgere fra andre EU/EØS-lande, jf. regeringens initiativ om at styrke kontrol af udbetaling af ydelser til disse borgere.

Der vil efter forslaget alene kunne indhentes oplysninger fra udenlandske myndigheder til kommunerne, hvis det er nødvendigt for behandling af ansøgningssager om kontante ydelser og økonomiske tilskud, f.eks. efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, integrationsloven, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., repatrieringsloven samt lov om social service. Der foreslås herudover, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger til brug for behandling af en sag om kontrol af, om en borger modtager kontante ydelser eller økonomiske tilskud på et korrekt grundlag.

Det er de enkelte ydelseslove, der regulerer hvilke oplysninger, der er nødvendige at indhente fra udlandet. I en sag om kontanthjælp vil der f.eks. kunne være brug for at indhente oplysninger om indkomst, formue, uddannelsesniveau og børn, der er forsørgerpligt over, i forhold til en ansøger eller modtager af kontanthjælp samt dennes eventuelle ægtefælle eller samlever.

Det foreslås, at oplysninger fra udenlandske myndigheder kun kan indhentes efter anmodning fra den enkelte kommune i hver enkelt sag.

Udbetaling Danmark foreslås i denne del af forslaget ikke at få videre beføjelser til at indhente oplysninger i den enkelte sag, end kommunerne har i dag til at oplyse sagerne.

Det vil fortsat være kommunerne, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor eget myndighedsområde i de sager, hvor Udbetaling Danmark bidrager med at indhente oplysninger fra udlandet.

Når Udbetaling Danmark varetager sagsoplysningen ved at indhente oplysninger fra udlandet, sker det med selvstændigt myndighedsansvar, og Udbetaling Dannmark har dermed også dataansvaret for denne del af sagsoplysningen.

I forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der ikke er omfattet af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring, f.eks. sager om kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil den udenlandske myndighed ikke have en pligt til at udlevere oplysningerne. Udlevering af oplysninger vil således skulle ske på frivillig basis og i det omfang, den nationale lovgivning i udleveringslandet ikke er til hinder herfor.

I forbindelse med sagsoplysningen vil det i nogle typer af sager være nødvendigt for Udbetaling Danmark og kommunen at udveksle nødvendige oplysninger om en række personer. Det foreslås, at Udbetaling Danmark og kommunen uden samtykke fra borgeren i disse sager får mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der søger om og får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer og formodede husstandsmedlemmer. Det forslås, at oplysningerne skal kunne udveksles uden samtykke fra borgeren.

Der henvises herudover til lovforslagets § 1, nr. 8, (§ 12, stk. 1), jf. afsnit 4.4.2, hvor det foreslås, at Udbetaling Danmark til brug for sager på eget myndighedsområde og på en række kommunale ydelsesområder, kan indhente ikke-følsomme oplysninger fra udenlandske myndigheder og herefter samkøre oplysningerne med henblik på kontrol af udbetalinger af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

På længere sigt vil der være et behov for at fastlægge fælles faste rammer for samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, samt for eventuel betaling på omkostningsdækket basis i det omfang behovet for oplysninger ligger ud over de bevillingsmæssige rammer, der er afsat til opgaven.

Det forudsættes herudover, at KL og Udbetaling Danmark drøfter, på hvilke sagsområder og fra hvilke lande, det vil give mest værdi at anmode Udbetaling Danmark om bistand til at oplyse sagerne.

Det foreslås på den baggrund, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder om sagsgange samt om opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.

Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at der løbende skal ske feedback til Udbetaling Danmark fra kommunerne i form af statistik over, hvor mange af de sager, som Udbetaling Danmark har oplyst helt eller delvist for kommunerne, der har ført til henlæggelse eller afgørelse om tilbagebetaling, frakendelse eller nedsættelse af den kontante ydelse eller det økonomiske tilskud samt statistik over værdien af tilbagebetalingskravets størrelse eller frakendelsen eller nedsættelsen af ydelsen eller det økonomiske tilskud.

Oplysningerne vil kun kunne videregives i anonymiseret form fra den enkelte kommune til Udbetaling Danmark.

Rammerne for erfaringsudvekslingen vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler for betaling og afregning for Udbetaling Danmarks bistand til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder.

4.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med forslaget vil Udbetaling Danmark alene kunne indhente oplysninger i ansøgningssager efter de gældende regler i § 29 i forvaltningsloven og efter persondataloven.

Forslaget om at kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra den, der søger om, får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever, formodede samlever og andre husstandsmedlemmer, i forbindelse med at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder, vil i det omfang, det er nødvendigt at udveksle oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der alene skulle indhentes ikke-følsomme oplysninger om f.eks. formue m.v. men det kan ikke udelukkes, at det også vil være nødvendigt at indhente andre typer af oplysninger, herunder om rent private forhold, fra udlandet i henhold til de kriterier, der er fastsat i de enkelte ydelseslove, der administreres af kommunerne.

Udveksling af relevante oplysninger vil ske med henblik på at kunne fastsætte et retskrav i henhold til de ydelseslove, der administreres i kommunerne, og hvor det er relevant at indhente oplysninger fra udlandet, f.eks. i sager om kontanthjælp og sygedagpenge.

Når kommunen overlader ansvaret for sagsoplysningen til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark være dataansvarlig for de oplysninger, der indhentes fra de udenlandske myndigheder, da dataansvaret følger myndighedsansvaret.

Oplysninger om visse kontante ydelser og økonomiske tilskud vil i visse tilfælde betragtes som personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8. F.eks. er en oplysning om, at en borger modtager helbredstillæg, omfattet af § 7 i persondataloven, og en oplysning om, at en person har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder, er omfattet af § 8 i persondataloven. Forslagene udgør derfor en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når kommunens socialforvaltning videregiver oplysninger om ydelsesmodtagere til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark indhenter yderligere oplysninger fra udlandet. Der vil ligeledes være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, hvis Udbetaling Danmark indhenter oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8, fra udlandet for en kommune, og videregiver disse oplysninger til kommunen.

Indhentning af samtykke fra borgeren til udveksling af oplysninger i forbindelse med Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger vil uden en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, medføre, at det forudsatte kontroløjemed vil forspildes. Et krav om samtykke fra borgeren i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3, vil ikke harmonere med bestemmelserne om, at kommunen i det videre forløb vil kunne indhente oplysninger m.v. fra andre myndigheder efter § 11 a, jf. § 11 c, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, uden samtykke fra borgeren, i de sager, der er omfattet af denne lov, og hvis betingelsen for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse, er opfyldt. En vurdering af, om oplysningen kan videregives efter persondatalovens § 8, stk. 3, i hver enkelt sag, er ligeledes uhensigtsmæssig. Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse med den udveksling af data, der sker i forbindelse med, at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for kommunen.

Det vurderes således at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet kommunen og Udbetaling Danmark i modsat fald kun kan udveksle oplysninger efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Det vil kun være en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 om persondataloven og bemærkningerne til § 1. nr. 10, (§ 12 e).

4.4. Understøttelse af det eksisterende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

4.4.1. Fastlæggelse af pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer

4.4.1.1. Gældende ret

Retten til og udmålingen af kontante ydelser og økonomiske tilskud i både kommunerne og Udbetaling Danmark bygger i mange tilfælde på et ensartet retsgrundlag og på mange af de samme faktuelle oplysninger og vurderinger i sagerne. F.eks. modtager en borger ofte ydelser fra både kommunen og Udbetaling Danmark, hvor begge myndigheder ud fra ensartede kriterier og vurderinger skal tage stilling til, om borgeren er reelt enlig.

Lov om Udbetaling Danmark indeholder derfor en række regler, der giver kommunerne og Udbetaling Danmark mulighed for ­- og i visse tilfælde pligt til - at udveksle nødvendige oplysninger til brug for samarbejdet om kontrol af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ videregive oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning videregive foreliggende oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds vurdering af, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

§§ 9-11 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Oplysninger om en formodet samlever samt om formodede husstandsmedlemmer indgår i sager hos både kommunerne og Udbetaling Danmark. Det kan f.eks. være relevant i kommunernes vurdering af, om en borger er reelt enlig i kommunens sager om økonomisk fripladstilskud. Herudover kan oplysningen om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, om en borger er reelt enlig i Udbetaling Danmarks sager om børnetilskud, pension eller ved vurdering af husstandens størrelse i en sag om boligstøtte.

En videregivelse af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer kan ligeledes medføre, at kommunen får en formodning om, at en person er forkert registreret med bopæl i CPR.

Der er imidlertid ikke efter §§ 9 og 10 pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer mellem Udbetaling Danmark og kommunerne til brug for behandling af sager om kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Det fremgår heller ikke af § 11, at Udbetaling Danmark og kommunerne i forbindelse med samarbejdet efter § 11 kan udveksle oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer, selv om det i visse typer af sager er nødvendigt, da kommunen har brug for at få alle nødvendige oplysninger udleveret i sagerne. Udveksling af oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer er nødvendigt, når kommunen skal give en tilbagemelding vedrørende disse persongrupper til brug for Udbetaling Danmarks videre behandling af sager, hvor oplysningerne indgår i sagsbehandlingen.

Udveksling af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer mellem Udbetaling Danmark og den enkelte kommune sker i dag i henhold til reglerne i persondataloven og ikke efter bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark og kommunerne kan således efter persondataloven udveksle oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer, hvis det er nødvendigt for behandling af en sag om udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud eller i forbindelse med kontrolsamarbejde efter lov om Udbetaling Danmark.

4.4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da der i dag allerede kan udveksles oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer til brug for kontrolsamarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark efter persondataloven, foreslås det, at det retlige grundlag for, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer fremover skal være §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Ændringen betyder herudover, at kommunerne og Udbetaling Danmark, i det omfang det er nødvendigt og relevant for kontrolsamarbejdet efter §§ 9-11, også har en pligt til at udveksle oplysningerne.

4.4.1.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Udveksling af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer skal fortsat ske inden for rammerne af persondataloven. Forslaget udgør en fravigelse af § 8, stk. 3, i de tilfælde, hvor der i henhold til §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark skal udveksles oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer, der har karakter af oplysninger, der falder ind under persondatalovens §§ 7 og 8, idet §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark fraviger persondatalovens § 8, stk. 3.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger under iagttagelse af persondatalovens 8, stk. 3, dvs. efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden iagttagelse af persondatalovens § 8, stk. 3, ved udveksling af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anses forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3-5, samt afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

4.4.2. Mulighed for samkøring og sammenstilling af oplysninger fra udenlandske myndigheder

4.4.2.1. Gældende ret

Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.  Udbetaling Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12. Det fremgår ikke udtrykkeligt, om der efter § 12 er mulighed for at samkøre oplysninger, som er indhentet fra udenlandske myndigheder. Ligeledes fremgår det ikke udtrykkeligt, om der efter § 12 er mulighed for manuelt at sammenstille oplysninger i kontroløjemed.

4.4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

For at sikre at Udbetaling Danmark har optimal mulighed for at kunne bidrage til indsatsen mod fejludbetalinger og misbrug af sociale ydelser, foreslås det, at Udbetaling Danmark også kan samkøre oplysninger, som er indhentet fra udenlandske myndigheder, således at der efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan indhentes og registersamkøres ikke-følsomme oplysninger fra både danske og udenlandske myndigheder. Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark på et klart og utvetydigt retsgrundlag manuelt i kontroløjemed kan sammenstille oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder udenlandske myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Udbetaling Danmark kan dog ikke, som det i visse tilfælde er muligt i forhold til de danske myndigheder, forlange, at udenlandske myndigheder udleverer de nødvendige oplysninger til brug for registersamkøringen og sammenstillingen. Det skyldes, at udleveringen af oplysninger fra udenlandske myndigheder alene kan ske i overensstemmelse med de nationale regler i det land, som udleverer oplysninger samt evt. efter EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring eller aftaler om social sikring.

De foreslåede ændringer til den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark foreslås også at gælde i forhold til Udbetaling Danmarks samkøringer og sammenstillinger på andre myndigheders områder, jf. afsnit 4.2.3.2.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8, der også indeholder en række præciseringer af § 12 for at tydeliggøre retstilstanden.

4.4.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Udenlandske myndigheder er ikke omfattet af persondataloven, og der sker således ikke en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder. Der kan i visse tilfælde være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når Udbetaling Danmark anmoder udenlandske myndigheder om oplysninger, hvis det sker til brug for samkøring eller sammenstilling af en bestemt type af sager, f.eks. sager om førtidspension, der er omfattet af persondatalovens § 7.

Af hensyn til behovet for kontrol af, om kontante ydelser og økonomiske tilskud udbetales på et korrekt grundlag, foreslås det, at det skal være muligt at indhente ikke-følsomme oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for registersamkøring eller sammenstilling med andre oplysninger uden at skulle indhente samtykke fra borgeren efter persondatalovens § 8, stk. 3, og uden at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en selvstændig vurdering af, om persondatalovens § 8, stk. 3, skal fraviges.

Det vurderes dog kun at være i få antal tilfælde, hvor Udbetaling Danmark skal anmode om oplysninger fra udenlandske myndigheder, at det vil være nødvendigt, at der i anmodningen fremgår følsomme personoplysninger om en borger, idet Udbetaling Danmark som udgangspunkt i langt de fleste tilfælde vil kunne skaffe oplysninger uden f.eks. at specificere, hvilke sagsområder i Udbetaling Danmark som oplysningerne skal samkøres eller sammenstilles med.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, som det også er tilfældet, hvor Udbetaling Danmark efter § 12 i dag indhenter oplysninger fra danske myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Det vil kun være en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang til at indlæse data til brug for samkøring af data.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring og sammenstilling af oplysninger.

Forslagene om, at Udbetaling Danmark skal kunne indhente, samkøre og sammenstille oplysninger fra udenlandske myndigheder, vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da indhentningen, samkøringen og sammenstillingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav i Udbetaling Danmark, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

4.4.3. Mulighed for it-understøttet adgang til status på kontrolsager samt mulighed for at udveksle visse afgørelser

4.4.3.1. Gældende ret

For at sikre at ydelser udbetales på et korrekt grundlag i kommunerne og Udbetaling Danmark, er der i lov om Udbetaling Danmark fastsat bestemmelser, der understøtter, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan udveksle nødvendige oplysninger og koordinere sagsoplysningen i sager, hvor det er samme forhold i sagerne hos begge myndigheder, der skal undersøges nærmere.

Der er på den baggrund fastsat en række bestemmelser i §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark om blandt andet pligt til udveksling af oplysninger til brug for kontrolsamarbejdet.

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Der er dog ikke pligt til, at Udbetaling Danmark altid inddrager kommunen i sagsoplysningen af en konkret sag.

Der henvises til afsnit 4.4.1.1 for en nærmere gennemgang af §§ 9-10 i lov om Udbetaling Danmark samt bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Det har særligt været hensigten med etableringen af Udbetaling Danmark, at der sker et tæt samarbejde mellem den enkelte kommune og Udbetaling Danmark i sager, hvor det undersøges nærmere, om kontante ydelser eller økonomiske tilskud udbetales på baggrund af den samme ukorrekte oplysning, der er afgivet af borgeren til begge myndigheder. Det er relevant på de områder, hvor der er samme eller stort set ens betingelser eller vurderinger, der indgår ved udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud i kommunen og Udbetaling Danmark. Det gælder f.eks. vurderingen af, om man er enlig, der indgår i sager om økonomisk fripladstilskud i kommunen og sager om børnetilskud i Udbetaling Danmark. Det kan også være en vurdering af, hvor stor en formue borgeren har, og om borgeren har bopæl i Danmark, der kan indgå i en pensionssag i både kommunen og Udbetaling Danmark. Disse sammenhængende forhold og vurderinger, der går på tværs af kommunen og Udbetaling Danmark, omtales i det følgende som kontroltemaer.

Reglerne i lov om Udbetaling Danmark giver på den baggrund kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for og pligt til at udveksle nødvendige oplysninger efter §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark til brug for vurdering af, om der skal påbegyndes en kontrolsag, eller i forbindelse med at myndighederne samarbejder om at oplyse en kontrolsag. Ved behandling af ansøgningssager og sager om tilbagebetaling af ydelser, skal udveksling af oplysninger ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover skal Udbetaling Danmark og kommunen efter §§ 6 og 7 i lov om Udbetaling Danmark udveksle oplysninger, der er nødvendige for at foretage efterreguleringer, frakendelse eller stop af ydelser m.v. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7, for en nærmere beskrivelse af §§ 6 og 7 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden ved behandling af ansøgningssager på hvert deres myndighedsområde efter forudgående samtykke fra borgeren. I sager, hvor der er påbegyndt en sag om tilbagebetaling af en ydelse, der kan være udbetalt med urette og mod bedre vidende, kan kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden uden samtykke fra borgeren, jf. § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tager ikke specifikt stilling til, om der kan indhentes afgørelser fra andre myndigheder, der har betydning for den afgørelse, som myndigheden skal træffe eller til brug for en vurdering af, om der skal påbegyndes en tilbagebetalingssag.

Reglerne i lov om Udbetaling Danmark og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område giver endvidere ikke mulighed for at it-understøtte kommunens og Udbetaling Danmarks udveksling af oplysninger om, at der i kommunen eller Udbetaling Danmark er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser og økonomiske tilskud vedrørende den samme borger, når kommunen og Udbetaling Danmark skal behandle en ansøgning fra borgeren eller til brug for en evt. efterfølgende kontrolsag.

4.4.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Formålet med de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark er, at der skal ske et effektivt og smidigt samarbejde om kontrol mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.

Der er imidlertid stor risiko for, at borgerne i et vist omfang oplever dobbelt sagsbehandling, fordi kommunerne og Udbetaling Danmark ikke systematisk oplyser sager sammen efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark eller giver besked eller indhenter nødvendige oplysninger til brug for den anden myndigheds sager efter §§ 6 og 7 samt §§ 9 og 10 i lov om Udbetaling Danmark.

I de tilfælde, hvor en kommune og Udbetaling Danmark ikke samarbejder om en konkret sag efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, er myndighederne ikke altid blevet gjort opmærksomme på, at der også er startet en kontrolsag op hos den anden myndighed, eller at der netop er afsluttet en kontrolsag om samme kontroltema hos den anden myndighed. Derved kan der opstå situationer, hvor en borger oplever, at myndighederne indhenter oplysninger m.v. om samme forhold, eller at den ene myndighed indhenter oplysninger, mens den anden myndighed meddeler, at sagen henlægges.

Ved behandling af ansøgninger er risikoen for dobbeltarbejde og fejludbetalinger endnu mere udtalt, da det er for ressourcekrævende for kommunen og Udbetaling Danmark systematisk at udveksle oplysninger om, hvorvidt der er en relevant kontrolsag hos den anden myndighed, da det kun kan ske skriftligt eller telefonisk.

En evaluering af Udbetaling Danmark afsluttet i foråret 2014 viser, at Udbetaling Danmark er kommet godt fra start, men at der på kontrolområdet er udfordringer i forhold til kontrolsamarbejdet med kommunerne. Kommunerne oplever blandt andet den usmidige adgang til at få oplysninger om status på sager og afgørelser, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag, som problematisk. En del af disse problemer er blevet løst ved en tættere dialog m.v., men det vurderes, at der er behov for yderligere tiltag for at få kontrolsamarbejdet til at fungere bedre.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, (§ 11 a, stk. 1), at kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for behandling af ansøgningssager på hvert deres myndighedsområde får adgang til at etablere et it-system, hvor det er muligt at se, om der er opstartet en kontrolsag om andre kontante ydelser og økonomiske tilskud vedrørende den samme borger i kommunen og Udbetaling Danmark og hvilket kontroltema, sagen drejer sig om. Et kontroltema kan f.eks. være, at borgeren undersøges for at være reelt enlig eller handle om, at borgeren er ved at blive kontrolleret for at have fast ophold i udlandet. Det vil kun være disse helt overordnede oplysninger, der foreslås at indgå i it-systemet og ikke øvrige detaljer om de enkelte sagers indhold m.v. Det foreslås, at der er adgang til registeret efter forudgående samtykke fra borgeren i ansøgningssager.

Herudover foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, (§ 11 a, stk. 2), at kontrolmedarbejderne i kommunerne og Udbetaling Danmark får adgang til ovennævnte oplysninger i kontrolsager. Derudover foreslås det, at kontrolmedarbejderne får adgang til at se oplysninger om sagsskridt i kontrolsager i henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark samt oplysninger om, hvorvidt der har været henlagt en kontrolsag indenfor 6 måneder. Også her uden øvrige detaljer om de enkelte sagers indhold m.v. Det foreslås, at der er adgang til registeret uden samtykke fra borgeren.

Forslagene giver ikke mulighed for at samkøre registre.

Den enkelte kommune vil ikke kunne se, om der er en kontrolsag hos andre kommuner, men kun i Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil få adgang til at se, om der er en kontrolsag vedrørende en borger i alle kommuner. Den enkelte medarbejder i kommunen og Udbetaling Danmark vil alene få adgang til at se de sager, hvor der kan være et sammenfald af oplysninger i en sag på eget område, og hvor kontroltemaet kan have betydning for de konkrete typer af sager, som medarbejderen har ansvaret for.

Forslaget vil gøre det muligt for kontrolmedarbejderne at blive opmærksom på tilfælde, hvor der f.eks. lukkes en kontrolsag på en borger i kommunen, samtidig med at Udbetaling Danmark vælger at starte en kontrolsag op på samme person, f.eks. på baggrund af en ny anmeldelse med oplysninger om samme kontroltema.

Forslaget om at give kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at kunne se sagsskridt i kontrolsager i et fælles it-system, vil herudover give kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at indhente relevante oplysninger efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark i sager, der allerede er igangsat hos den anden myndighed og derved undgå, at borgeren modtager flere henvendelser om samme hændelsesforløb fra flere myndigheder. Det vil samtidigt give Udbetaling Danmark et bedre grundlag for at beslutte, hvornår kommunen med fordel efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark kan inddrages i oplysning af en kontrolsag på Udbetaling Danmarks sagsområde og grundlag for at vurdere, om det er mere hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark selv oplyser hele sin egen sag. Forslaget giver ikke mulighed for, at kommunerne kan se, om der evt. er en kontrolsag vedrørende borgeren i andre kommuner.

Da der efter de gældende regler er usikkerhed om, hvorvidt kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle afgørelser, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 7, (§ 11 b), at kommunen og Udbetaling Danmark får en klar og utvetydig hjemmel til at kunne udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser vedrørende den samme borger. Adgangen til at udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser mellem Udbetaling Danmark og den enkelte kommune foreslås alene at kunne ske i de tilfælde, hvor den myndighed, der skal bruge afgørelsen, selv skal træffe en lignende afgørelse, der bygger på et lignende retsgrundlag på sit eget myndighedsområde, og de samme faktiske forhold i den afgørelse, der ønskes indhentet, har betydning for den nye afgørelse, som myndigheden selv skal træffe.

Forslaget vil medvirke til at sikre, at henholdsvis den enkelte kommune og Udbetaling Danmark i sager, hvor en fejludbetaling af ydelser til en borger kan skyldes samme forkerte oplysningsgrundlag, kan se hvilke fakta, der indgår og er lagt til grund for en afgørelse, der allerede er truffet i en ensartet sag hos den anden myndighed. Herudover vil kommunen og Udbetaling Danmark kunne se, hvilken vægt de enkelte oplysninger har haft i afgørelsen hos den anden myndighed, med henblik på at den myndighed, der selv skal træffe afgørelse, har mulighed for at foretage sin egen individuelle vurdering af sagen på det bedst mulige og mest oplyste grundlag.

Forslaget medvirker herudover til at understøtte borgerens retssikkerhed, da en udveksling af afgørelser i øget grad vil sikre, at alle relevante fakta indgår i sagen, og at borgeren så vidt muligt får bedømt fakta ens i sager, hvor kommunen og Udbetaling Danmark på hvert deres sagsområde træffer afgørelser efter et ensartet retsgrundlag. Forslaget giver ikke hjemmel til, at oplysningerne kan indgå i et fælles it-system, hvor kommunerne og Udbetaling Danmark har terminaladgang til afgørelserne. Forslaget giver ikke mulighed for, at kommunerne indbyrdes kan udveksle afgørelser.

Herudover foreslås det, at den enkelte kommune, som har medvirket til at oplyse en sag på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, får statistik over, hvor mange af sagerne, der har ført til henlæggelse eller afgørelse om tilbagebetaling eller stop af ydelsen samt oplysning om tilbagebetalingskravets eller værdien af stoppets størrelse med henblik på at måle effekten og opgøre værdien af den samlede kontrolindsats.

4.4.3.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med forslaget om at give terminaladgang til oplysninger om, at der er en kontrolsag vedrørende andre kontante ydelser og økonomiske tilskud vedrørende borgeren m.v. er der alene tale om at it-understøtte udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og en kommune af en mindre del af de oplysninger, som kommunen og Udbetaling Danmark allerede i dag kan udveksle efter de gældende regler i blandt andet lov om Udbetaling Danmark. Forslaget giver alene en klar og udtrykkelig hjemmel til, at udvekslingen kan ske i form af terminaladgang til oplysninger, hvor den enkelte medarbejder selv kan slå op og indhente oplysningen.

I ansøgningssager vil der alene være adgang til oplysninger i registret efter et forudgående samtykke fra borgeren, der lever op til samtykkekravet i persondatalovens § 3.

De overordnede oplysninger, der foreslås at indgå i it-systemet (at der er oprettet en kontrolsag, kontroltema, oplysninger om sagsskridt m.v.), er omfattet af persondatalovens § 6.

I det omfang oplysninger er knyttet til en sag, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8, f.eks. om, at der er en kontrolsag om bopælsforhold i en sag om førtidspension, vil videregivelsen af oplysninger til it-systemet imidlertid være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, hvis opslaget i registret sker uden forudgående samtykke fra borgeren. Det foreslås at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, da alle nødvendige oplysninger i modsat fald ikke vil kunne udstilles i it-systemet.

Udbetaling Danmark og den enkelte kommune vil kunne få adgang til opslag i registret uden forudgående samtykke i forbindelse med kontrolarbejdet, efter de gældende bestemmelser i §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark. Lovforslaget medfører således ikke en yderligere fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, end der i forvejen gælder for udveksling af oplysninger efter §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Kommunen og Udbetaling Danmark er hver især dataansvarlig for oplysninger i sager på deres eget myndighedsområde. Det gælder også de nævnte oplysninger i it-systemet om, at der er oprettet en kontrolsag m.v. Det er kun den dataansvarlige, der har adgang til at slette og redigere i oplysninger vedrørende sager, som myndigheden selv er myndighedsansvarlig for. Når kommunen gør oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag på kommunens myndighedsområde, tilgængelige, vil det således kun være kommunen, der kan ændre oplysningerne, og Udbetaling Danmark vil kun kunne se oplysningerne. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark kun kunne rette de nævnte oplysninger om kontrol i sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, mens den relevante kommune kun vil kunne se oplysningerne.

Forslaget om, at Udbetaling Danmark og kommunerne i visse tilfælde kan indhente nødvendige oplysninger fra afgørelser i forbindelse med, at der skal træffes en ny afgørelse vedrørende den samme borger efter ensartede regler, vil udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, det vil være nødvendigt at indhente oplysninger fra en afgørelse, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.

Dette forslag vurderes ligeledes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af de nødvendige oplysninger ligeledes vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar samt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.

4.4.4. Udbetaling Danmarks statistik til kommuner om kontrolsager på Udbetaling Danmarks sagsområde

4.4.4.1. Gældende ret

Efter 11, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Der findes ikke regler, der forpligter Udbetaling Danmark til at udarbejde statistik til den enkelte kommune over sager, som kommunerne har bidraget til at oplyse efter denne bestemmelse.

Udbetaling Danmark udarbejder dog allerede statistik efter aftale med de enkelte kommuner.

4.4.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at det skal fremgå af loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, (§ 11, stk. 2), at Udbetaling Danmark forpligtes til at udarbejde statistik til den enkelte kommune om, hvor mange af de sager, som kommunen helt eller delvist har oplyst efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, der har ført til henlæggelse eller afgørelse om tilbagebetaling, frakendelse eller nedsættelse af ydelsen eller det økonomiske tilskud samt oplysning om tilbagebetalingskravets størrelse eller værdien af frakendelsen eller nedsættelsen af ydelsen eller det økonomiske tilskud.

Formålet er, at kommunerne skal kunne opgøre effekten af kommunernes bidrag til kontrolindsats på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6.

4.5. Øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar

4.5.1. Grundlæggende betingelser i persondataloven

Der er foreslået en række særlige bestemmelser om udveksling af oplysninger i lovforslaget.

Det foreslås i forbindelse med overførslen af fleksydelse og international sygesikring fra kommunen til Udbetaling Danmark at understøtte administrationen af disse områder ved at it-understøtte udveksling af oplysninger. Der henvises til lovforslagets afsnit 4.1.2 samt 4.1.4.

Med forslaget får Udbetaling Danmark mulighed for at registersamkøre oplysninger vedrørende kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af andre myndigheder, og til at udveksle de nødvendige oplysninger i den forbindelse, jf. afsnit 4.2.3.1, 4.2.3.2 og 4.2.3.3. Udbetaling Danmark får endvidere kompetence til at indhente oplysninger på kommunale ydelsesområder fra udenlandske myndigheder jf. afsnit 4.3.

Herudover foreslås det at it-understøtte en del af det eksisterende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark i form af terminaladgang til et it-system med oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag hos enten kommunen eller Udbetaling Danmark vedrørende en borger, jf. afsnit 4.4.3. Det foreslås ligeledes, at Udbetaling Danmark og den enkelte kommune i visse typer af kontrolsager kan udveksle afgørelser. Endvidere foreslås en tilretning af de gældende regler om indhentning af oplysninger i lov om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 4.4.1 og 4.4.2.

Udbetaling Danmark får herudover mulighed for at samkøre data fra forsikringsselskaber og pensionskasser med henblik på at orientere kunder eller medlemmer om deres rettigheder i den enkelte forsikrings- og pensionsordning, jf. afsnit 4.6.

Udveksling af oplysninger på disse områder, skal således ske med henvisning til forslaget til disse nye regler og ikke med henvisning til persondataloven. Persondatalovens øvrige regler (om registreredes rettigheder, behandlingssikkerhed m.v.) finder forsat anvendelse.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af person­oplysninger. Bestemmelsen fastsætter således blandt andet, at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil oplysningerne senere behandles, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, må oplysninger kun indsamles til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål (finalité-princippet).

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Der gælder således et princip om proportionalitet. Denne betingelse forudsættes ligeledes iagttaget af myndighederne i forbindelse med behandling af persondata i henhold til lovforslaget. Indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der ikke sker dataophobning. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne bestemmelse, således at Udbetaling Danmark f.eks. ikke opbevarer datalister og andre resultater af registersamkøringer, jf. forslagene til §§ 12 a-c og oplysninger indhentet efter §§ 12 e og g i lovforslagets § 1, nr. 10, i længere tid end højst nødvendigt, dog således, at der fortsat kan sikres den tilstrækkelige opfølgning på sagerne hos de ansvarlige myndigheder, og således at Udbetaling Danmark har mulighed for at justere udsøgningskriterier.

Det er således en forudsætning, at den enkelte kommune, Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder og ordninger, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, administrerer de foreslåede bestemmelser således, at grundprincipperne i persondatalovens § 5 bliver iagttaget.

Kommunerne, Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder/ordninger vil også skulle overholde persondatalovens kapitel 8-10, der indeholder bestemmelser om registreredes rettigheder. Det drejer sig blandt andet om reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede, og om den registreredes ret til indsigt i oplysninger, der databehandles om vedkommende.

Der gælder som udgangspunkt en oplysningspligt efter persondatalovens § 29 når der indsamles oplysninger hos andre end den registrerede. Underretningen efter persondatalovens § 29, kan dog undlades, hvis underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, jf. § 29, stk. 3.

Efter gældende praksis i henhold til § 12 i lov om Udbetaling Danmark antages det, at underretningerne af borgerne i henhold til persondatalovens § 29 i forbindelse med en registersamkøring og en efterfølgende videregivelse af resultaterne af registersamkøringen til kommunen efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark kan undlades, da underretningen ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være uforholdsmæssig vanskelig.

De samme hensyn gør sig gældende i forbindelse med samkøring og efterfølgende videregivelse af resultatet af samkøringen efter forslagene til §§ 12 a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, samt i forhold til § 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, (§ 12, stk. 1), i lov om Udbetaling Danmark. Det forudsættes, at denne praksis af de samme årsager også indføres ved Udbetaling Danmarks samkøring og efterfølgende videregivelse af oplysninger på disse områder, således at det vil være den enkelte myndighed, der vil skulle underrette relevante personer efter persondatalovens § 29.

Den enkelte myndighed eller ordning, der administrerer de ydelsesområder, der er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 10, (§§ 12 a-c), vil være ansvarlig for at oplyse borgeren, der søger om ydelser hos myndigheden, om at Udbetaling Danmark fremover vil foretage registersamkøringer i henhold til de gældende regler på myndighedens sagsområde. Det vil ligeledes være den enkelte myndighed eller ordning, der ved først kommende lejlighed har ansvaret for at informere de personer, der allerede modtager en ydelse, om at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer i henhold til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10, (§§ 12 a-c).

Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningerne efter de foreslåede bestemmelser i §§ 12 a-c, jf. lovforslaget § 1, nr. 10, tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lovens ikrafttræden. I de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark alene samkører oplysninger i henhold til allerede vedtage samkøringshjemler efter de foreslåede bestemmelser i § 12 a, stk. 2, og § 12 c, jf. forslagets § 1, nr. 10, samt lovforslagets § 4, nr. 1, vil Udbetaling Danmark kunne samkøre oplysninger om forhold, der også ligger forud for lovforslagets ikrafttræden, da der ikke sker en udvidelse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres, men alene indføres en adgang til, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysningerne.

Det foreslås, at forslaget om, at Udbetaling Danmark kan udlevere oplysninger til kommunerne til brug for revisionsopgaver, også kan ske på forhold, der har fundet sted fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark overtog myndighedsopgaver vedrørende boligstøtte og pension. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

Det vil være Udbetaling Danmark, som ved først kommende lejlighed, hvor myndighedsansvaret for ydelsen overgår fra kommunen til Udbetaling Danmark efter lovforslagets §§ 3-6, gør borgeren opmærksom på, at det fremover vil være Udbetaling Danmark, der varetager kontrol på de overflyttede områder.

Sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed vil herudover forudsætte, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43 og 44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Det skal bemærkes, at alle involverede myndigheder, herunder Udbetaling Danmark, er underlagt straffelovens og forvaltningslovens regler om tavshedspligt og kan ifalde straf efter straffeloven ved uberettiget videregivelse af oplysninger.

4.5.2. Datasikkerhed

Det forudsættes, at der i Udbetaling Danmark, kommunerne og de øvrige myndigheder, på hvis områder Udbetaling Danmark foreslås at kunne samkøre oplysninger, er stor fokus på de datasikkerhedsmæssige aspekter.

Behandlingen af personoplysninger skal således tilrettelægges i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3, og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af person­oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Sikkerhedsbekendtgørelsen foreskriver, at de enkelte myndigheder i alle tilfælde skal træffe forholdsregler, der sikrer en geografisk, tidsmæssig og funktionel afgrænsning af adgangen til oplysninger, der skal databehandles. Det betyder, at den enkelte myndighed kun har adgang til oplysninger om personer i henhold til de nye bestemmelser, hvor dette er nødvendigt i forhold til opgaver, som skal varetages, og kun så længe myndighedens opgaver begrunder adgang til oplysningerne. Herunder skal det sikres, at den enkelte medarbejders adgang afgrænses efter de behov, som medarbejderen har ved sine forskellige arbejdsopgaver.

Det følger således af persondatalovens § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.

I sikkerhedsbekendtgørelsens § 11 er dette udmøntet således, at kun de personer, som autoriseres hertil, må have adgang til de personoplysninger, der behandles, og kun personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil person­oplysningerne behandles, må autoriseres. Det betyder, at medarbejdere i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der på vegne af Udbetaling Danmark er beskæftiget med opgaver, efter forslagene til de nye bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-10, samt § 1, nr. 16, kun vil få adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaverne.

En autorisation skal angive i hvilket omfang brugeren må forespørge, inddatere eller slette personoplysninger, jf. bekendtgørelsens § 16.

Efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, må uddatamateriale kun anvendes af personer, der er beskæftiget med de formål, til hvilken behandlingen af personoplysningerne foretages. Ved uddatamateriale forstås det resultat af en elektronisk databehandling, som foreligger på papirbaseret eller elektronisk form.

Efter § 13, stk. 3, skal uddatamateriale opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til at gøre sig bekendt med de personoplysninger, som er indeholdt heri.

Efter § 13, sk. 4, i sikkerhedsbekendtgørelsen skal uddatamateriale slettes eller tilintetgøres, når det ikke længere skal anvendes til de formål, som behandlingen varetager, og senest efter en af den dataansvarlige myndighed nærmere fastsat frist. Det forudsættes særligt, at Udbetaling Danmark iagttager denne bestemmelse i forbindelse med samkøring på andre myndigheders ydelsesområder, jf. §§ 12 a-c og ved indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder på kommunale ydelsesområder, jf. forslagets § 1, nr. 10. Tilretning af eksisterende oplysninger og etablering af nye it-systemer skal herudover ske med udgangspunkt i principperne om privacy by design (PBD), der er et overordnet generelt princip, som betyder, at man ved opbygning af it-systemer skal indtænke og arbejde med beskyttelse af persondata gennem hele udviklingsprocessen. Princippet medvirker til at myndighederne er proaktiv og præventiv og ikke får udviklet it-systemer, som giver unødig adgang til følsomme persondata.

Efter § 5 i sikkerhedsbekendtgørelsen skal den dataansvarlige myndighed fastsætte nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de regler, der fremgår af sikkerhedsbekendtgørelsen. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Der skal endvidere fastsættes instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling og destruktion af ind- og uddatamateriale samt anvendelse af edb-udstyr. Desuden skal der fastsættes retningslinjer for myndighedens tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat for myndigheden.

Den dataansvarlige myndighed skal give den fornødne instruktion til de medarbejdere, som behandler person­oplysningerne. Medarbejderne skal herunder gøres bekendt med de regler, der er fastsat i medfør af § 5 i sikkerhedsbekendtgørelsen.

Efter § 14 i sikkerhedsbekendtgørelsen må der kun etableres eksterne kommunikationsforbindelser, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger. Hvis der f.eks. overføres/transmitteres oplysninger af følsom karakter, som er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal der f.eks. anvendes en stærk kryptering baseret på en anerkendt algoritme.

Sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysningers ægthed) må herudover sikres i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. elektronisk signatur eller individuelle, fortrolige adgangskoder. Herudover skal de myndigheder, der som dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til Udbetaling Danmark som databehandler, sikre sig, at databehandleren kan træffe tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der er nævnt i persondatalovens § 41, stk. 3-5, og påse at dette sker. Databehandling ved en databehandleraftale skal ske i henhold til en skriftlig aftale mellem parterne, hvor det blandt andet skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige. Dette gælder således også ved indgåelse af aftale mellem Udbetaling Danmark og Styrelsen for Videregående Uddannelser og de ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension om datasamkøring i henhold til lovforslagets §§ 12 b og 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Udbetaling Danmark og kommunerne har i dag aftalt procedurer, der sikrer, at al udveksling af data sker i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsen.

4.6. Orientering til førtidspensionister om rettigheder i henhold til forsikrings- og pensionsordninger

4.6.1. Gældende ret

Der er ikke i dag hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger om tilkendelse af førtidspension med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser med henblik på at kunne kontakte borgere, der er tilkendt førtidspension, om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

4.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 g), at Udbetaling Danmark skal kunne samkøre oplysninger om tilkendelse af førtidspension med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser om hvilke personer, der er medlem i det enkelte forsikringsselskab eller pensionskasse med henblik på at kunne informere de pågældende personer om, at de kan have ret til udbetaling fra forsikringsselskaber eller pensionskasser. Førtidspensionisten vil herefter selv skulle kontakte forsikringsselskabet eller pensionskassen med henblik på at få afklaret, om borgeren i den aktuelle situation eller inden for en periode har ret til en ydelse eller anden hjælp fra forsikringsselskabet eller pensionskassen.

Med forslaget forventes flere personer at blive opmærksom på og gøre brug af de rettigheder og muligheder, der kan være tilknyttet den enkelte førtidspensionists eventuelle forsikrings- eller pensionsordning i forbindelse med f.eks. overgang til førtidspension. Det foreslås, at det skal være frivilligt for det enkelte forsikringsselskab eller den enkelte pensionskasse, om de ønsker at anvende denne mulighed.

Udbetalt ydelse fra forsikringsringsselskabet eller pensionskassen vil typisk indgå i indtægtsregulering af pension eller boligstøtte, men kun hvis udbetalingen overstiger fastsatte fradragsbeløb, og det vurderes, at borgeren som altovervejende hovedregel vil blive bedre stillet ved at modtage udbetalingen fra forsikringsselskabet eller pensionskassen samlet set.

Udbetaling Danmark vil stå som afsender af informationsbreve til forsikringsselskabernes eller pensionskassernes kunder og medlemmer, som har fået tilkendt førtidspension, hvori personen gøres opmærksom på mulighederne for at kontakte sit forsikringsselskab eller pensionskasse for at få nærmere information og vejledning. Forsikringsselskabet eller pensionskassen vil således ikke modtage oplysninger om, hvem der får tilbudt førtidspension, herunder hvilke personer Udbetaling Danmark sender breve til.

Forsikringsselskaber og pensionskasser, der ønsker at gøre brug af ordningen, afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks udvikling, vedligeholdelse, drift og administration af ordningen. Det bemærkes, at der findes en lignende bestemmelse vedrørende sygemeldte i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, (§ 12 g) og bemærkningerne hertil.

4.6.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Samkøring af oplysninger om personer, der har fået tilkendt førtidspension, er omfattet af persondatalovens § 7. Oplysninger om, hvilket forsikringsselskab eller hvilken pensionskasse en person er medlem af, er en oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er omfattet af § 11 i persondataloven.

Det vurderes, at forsikringsselskaber eller pensionskassers videregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Det vurderes, at samkøringen af oplysninger om førtidspension kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af person­oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling, der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling der sker i den registreredes interesse.

Med den foreslåede bestemmelse vil Udbetaling Danmark kunne varetage den beskrevne opgave som et led i Udbetaling Danmarks myndighedsopgaver og i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet med samkøringen er at sikre, at forsikringsselskabernes og pensionskassernes kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller forsikringsordning.

Det vurderes, at der er førtidspensionister, som i dag går glip af disse muligheder. Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikringsselskaberne og pensionskasserne alene videregiver personnummer på de af kunderne/medlemmerne, som har fået tilkendt førtidspension, og som har en relevant dækning i en pensions- eller forsikringsordning.

Udbetaling Danmark skal ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede forsikringsselskaber og pensionskasser alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.

Det forudsættes, at det er en mindre gruppe af medarbejdere i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, der skal foretage den nødvendige samkøring, hvorefter it-systemet selv genererer et brev til den enkelte borger.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da samkøringen sker med henblik på at gøre førtidspensionisterne opmærksomme på et eventuelt retskrav fra et privat forsikringsselskab eller pensionskasse, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven, og da betingelserne for at anses forslaget for at være nødvendigt og proportionalt vurderes at være opfyldt

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er baseret på forskellige analyser og vurderinger gennemført i regi af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Udbetaling Danmark bl.a. som led i samarbejdet om Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK). De økonomiske rammer er overordnet fastlagt i forbindelse med indgåelsen af aftale om kommunernes økonomi for 2015 af 3. juni 2014.

Overførslen af opgaver og de it-tilpasninger og andre initiativer, der igangsættes i denne forbindelse, er løbende i proces, og der kan derfor ske ændringer i de endelige økonomiske konsekvenser af forslaget.   Økonomien vurderes løbende i regi af Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) og andre involverede myndigheder.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer: overflytning af fem opgaveområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets afsnit 4.1 og overførelse af kompetence til at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på blandt andet kommunale myndighedsområder, jf. lovforslagets afsnit 4.2 og 4.3.

De økonomiske og administrative konsekvenser af dette gennemgås i henholdsvis afsnit 5.1 og 5.2 nedenfor. Øvrige ændringer af de økonomiske og administrative konsekvenser heraf gennemgås i afsnit 5.3.

5.1. Overflytning af de fem opgaveområder

Rammerne for finansiering af den løbende drift af administrationen i Udbetaling Danmark fremgår af lov om Udbetaling Danmark, hvorefter driften finansieres via opkrævninger af et løbende administrationsbidrag hos kommunerne. Med vedtagelse af lov om Udbetaling Danmark i 2011 blev der lagt en baseline til grund for disse administrationsbidrags samlede størrelse. Denne baseline blev lagt til grund for opgørelser af de kommunale gevinster forbundet med den første overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark.

Ud over dækningen af udgifter indenfor denne baseline dækker kommunernes administrationsbidrag også finansiering af andre af Udbetaling Danmarks udgifter, som vedrører aktiviteter, der ligger ud over den oprindelige baseline.

Med overførslen af de fem opgaveområder til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets afsnit 4.1, fastsættes en ny baseline, som er baseret på det antal årsværk, der vurderes at have været beskæftiget med de berørte myndighedsopgaver i kommunerne før aftalens indgåelse, omregnet til driftsomkostninger inkl. overhead.

På baggrund af de fællesoffentlige analyser indgår i det i aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at overflytningen af de fem områder medfører, at der overføres administrative opgaver svarende til 83 årsværk fra kommunerne til Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2015, jf. tabel 1. Det er aftalt, at det kan lægges til grund, at Udbetaling Danmark kan gennemføre effektiviseringer, der svarer til en reduktion af personaleforbruget i Udbetaling Danmark fra disse 83 årsværk til knap 46 årsværk, hvilket svarer til en effektiviseringsgrad på 45 pct., jf. tabel 1.

Udover disse 83 årsværk skønnes Udbetaling Danmark at få tilført opgaver med opkrævning og kontrol svarende til 6 årsværk, som det skønnes kommunerne i dag beskæftiger med tilsvarende opgaver på de overdragede opgaveområder. Disse er efter ØA15 ikke en del af effektiviseringspotentialet.

Den nye baseline for de fem opgaveområder er herefter opgjort til 49,2 mio. kr. ekskl. omkostninger til opkrævning og kontrol. Til grund for økonomiskønnet er lagt 83 årsværk og en gennemsnitlig årsværkpris på 593.258 kr. (2015-pl).

Effektiviseringsgevinsterne realiseres gennem stordriftsfordele i Udbetaling Danmark, hvor der skal være et samlet koordineret fokus på udvikling og standardisering af relevante arbejdsgange samt på anvendelse af digitale løsninger, hvor dette er muligt. Fra og med 2017 forudsættes effektiviseringsgevinsterne realiseret og baselinen vil være sænket med 22,2 mio. kr. fra 49,2 mio. kr. til 27,1 mio. kr. (2015-pl).

Afdragene på implementeringsomkostninger i 2016 og 2017 udgør samlet 33,6 mio. kr. i 2015-pl. Udbetaling Danmark afdækker disse udgifter ved at udnytte den gældende låneadgang efter § 32, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget har ikke konsekvenser for størrelsen af de ydelser, der i henhold til loven kan udbetales til borgerne, og forslaget har ikke fordelingsmæssige konsekvenser.

Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget.

De administrative konsekvenser for kommunerne består i, at Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, fleksydelse, delpension, international sygesikringsopgaver samt begravelseshjælp fra kommunerne. Kommunerne skal fortsat yde helhedsorienteret vejledning om de overførte områder og skal bistå borgeren med digital selvbetjening og skal bidrage helt eller delvist med sagsoplysningen i kontrolsager.

Udbetaling Danmark overtager herudover Patientombuddets sager om international begravelseshjælp fra staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

5.2. Dataenhed for kontrol via registersamkøringer på kommunale ydelsesområder m.v.

Lovforslagets afsnit 4.2 giver Udbetaling Danmark mulighed for at gennemføre registersamkøringer for blandt andet kommunerne. Organisatorisk forventes det, at Udbetaling Danmark opretter en særlig dataenhed, der skal varetage disse opgaver. Lovforslaget giver herudover mulighed for, at dataenheden i Udbetaling Danmark også kan foretage datakørsler på andre myndigheders og ordningers område, f.eks. Styrelsen for Videregående Uddannelser og en række ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension. I det omfang disse andre myndigheder ønsker bistand fra Udbetaling Danmarks dataenhed til kontrol via datasamkøring, skal myndigheden betale for denne service på omkostningsdækket basis. Herudover skal dataenheden, jf. afsnit 4.3, etablere et systematisk samarbejde med nationale og internationale myndigheder og i den forbindelse på de kommunale ydelsesområder kunne indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Lovforslaget indebærer omkostninger til den løbende drift af dataenheden samt til it-udvikling og drift af de tekniske løsninger. Omkostningerne til samkøring af oplysninger på kommunale områder jf. lovforslagets afsnit 4.2, er i aftalen skønnet til at udgøre 14,0 mio. kr. i 2015 og fra 2016 og frem 16,7 mio. kr. årligt, jf. tabel 3. Omkostningerne finansieres via allerede aftalte forventede administrative gevinster i Udbetaling Danmark, jf. L 166, forslag til lov om ændring af social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) som vedtaget den 27. marts 2014, s. 31-33.

Den styrkede kontrol med udbetalingerne forventes på sigt at medføre offentlige mindreudgifter, som imidlertid er vanskelige at kvantificere præcist. Der er derfor ikke i opgørelsen af lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser indregnet konkrete virkninger af, at denne indsats reducerer fejludbetalinger af ydelser og tilskud hos de myndigheder, som lovforslaget vedrører.

5.2.1. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere

Der er på finansloven for 2015 afsat bevillinger på 7,0 mio. kr. i 2015 og 10,0 mio. kr. årligt i de efterfølgende år, jf. § 17.31.08 Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere.

Bevillingen danner grundlag for gennemførelsen af et initiativ i den fælles dataenhed i Udbetaling Danmark, som med lovforslaget skal varetage opgaver med styrket kontrol i forhold til sociale ydelser til EU/EØS-borgere, jf. lovforslagets afsnit 4.3.

Udbetaling Danmarks omkostninger som følge af denne styrkede kontrol opgøres særskilt og betales ved administrationsbidrag fra Beskæftigelsesministeriet, jf. den afsatte bevilling. Frem mod idriftsættelsen af dataenheden 1. maj 2015 gennemføres en implementeringsanalyse med henblik på at klargøre indsatsen og sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de anvendte ressourcer i forhold til den ønskede kontrol. Ved udgangen af 2016 gennemføres en evaluering for at afdække opgavevaretagelsen og effekterne heraf, og der kan i forlængelse heraf eventuelt ske justeringer af opgaverne i forhold til EU/EØS-borgere.

Anvendelsen af den afsatte bevilling, herunder også hvordan Udbetaling Danmark skal dokumentere resultaterne af enhedens opgavevaretagelse, fastlægges nærmere efter aftale mellem Udbetaling Danmarks Administration og Beskæftigelsesministeriet.

Der vurderes at være begrænsede administrative konsekvenser for kommuner og staten som følge af initiativerne, jf. afsnit 5.2. De administrative konsekvenser for kommunerne består i, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger til brug for kontrol af en række kommunale ydelsesområder. Kommunerne skal i den forbindelse videregive nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark og skal efterfølgende modtage og følge på resultaterne af Udbetaling Danmarks samkøringer. Kommunerne får bedre rammer for samarbejdet med Udbetaling Danmark som følge af forslaget om at kunne it-understøtte udveksling af en række oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for kontrolsamarbejdet og til at udveksle nødvendige oplysninger fra visse typer af afgørelser.

De administrative konsekvenser for staten, består i, at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Videregående Uddannelser kan samkøre oplysninger til brug for administration af lov om statens uddannelsesstøtte samt efter aftale med Beskæftigelsesministeriet kan samkøre oplysninger til brug for administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende. Herudover kan Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre oplysninger til brug for administration af ferieloven. De statslige myndigheder skal i den forbindelse videregive nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark og skal efterfølgende modtage og følge på resultaterne af Udbetaling Danmarks samkøringer.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for regionerne.

5.3. Andre økonomiske og administrative konsekvenser

Med lovforslaget gives der mulighed for, at Udbetaling Danmark kan udsende orienteringsbreve til personer, som tilkendes førtidspension med oplysninger om muligheder og rettigheder i et eller flere forsikringsselskaber eller pensionskasser. Pensionsbranchen stiller de nødvendige midler til rådighed for etablering og drift af løsningen. Der henvises til lovforslagets afsnit 4.6.

Der er ikke andre økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner, regioner eller staten.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring i Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. TER vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative byrder for erhvervslivet.

De administrative byrder består i, at virksomheder, der er pålagt befordring efter postloven (Post Danmark) forpligtes til at stille oplysninger om adresseforhold til rådighed for Udbetaling Danmark, når dette har betydning for modtagelsen af ydelser fra Udbetaling Danmark, kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, samt § 1, nr. 10, (i forslaget til §§ 12 a, stk. 3, nr. 1, § 12 a, stk. 4, 2 pkt., samt § 12 b, stk. 2). Post Danmark er i dag den eneste virksomhed, der er pålagt befordringspligt og vil dermed være den eneste, der er omfattet af pligten. Post Danmark vil modtage fuld økonomisk kompensation for at udlevere oplysningerne i form af betaling på markedsvilkår/omkostningsbestemt basis.

TER vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt, og at de derfor ikke skal kvantificeret yderligere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører, at borgernes fremover skal søge om efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse og delpension hos Udbetaling Danmark.

Herudover vil der blive stilles en selvbetjeningsløsning til rådighed for alle indrejsende borgere, som indrejsende borgere kan benytte til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse vedr. lovvalg og sygeforsikring.

Borgeren vil dog fortsat kunne henvende sig i kommunen med henblik på at få hjælp til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, herunder vedrørende ansøgning om begravelseshjælp og EU-sygesikringskort, der efter gældende regler er obligatoriske at bruge for borgeren. Borgere, der vurderes at have særlige behov vil ligeledes kunne få bistand fra kommunen til at kontakte Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 4.1.6.1.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet).

Forslaget omhandler myndighedsansvar og varetagelse af opgaver på området for international social sikring i forhold til EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring. Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. december 2014 til den 16. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ATP, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Anker Fjord Hospice, Arresødal Hospice, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, BDO Kommunernes Revision, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Center for Hjerneskade, DA, Danmarks Apotekerforening, Danske Bandagister, Danske Dental Laboratorier, Danske Regioner, Danmarks Optikerforening, Dansk Handicapforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Bedemænd, DELTA, Diakonissestiftelsens Hospice, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Det Nordiske Cochrane Center, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Diabetesforeningen, De Offentlige Tandlæger, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Epilepsihospitalet Filadelfia, Ergoterapeutforeningen, 3F, Farmakonomforeningen, FerieKonto, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, FSR - danske revisorer, FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemiddelinstituttet, Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice Limfjord Skive, Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel, Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Innovationsfonden, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KamillianerGaardens Hospice, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LMS- Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen SIND, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Lederne, LEV, LO, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Garantifond, Moderniseringsstyrelsen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patienterstatningen, Patientombuddet, Post Danmark, Psykolognævnet, Praktiserende Tandlægers Organisation, Praktiserende Lægers Organisation, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, SAND, Sankt Lukas Hospice, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria Hospice Center, Sygeforsikringen "danmark", Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialstyrelsen, Statens Serum Institut, Statsforvaltningene, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. I de nævnte love er det præciseret, hvilke dele af de enkelte love, som Udbetaling Danmark varetager administrationen af. Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning og rådgivning af borgeren og om samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne.

I det foreslåede nye kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark tillægges Udbetaling Danmark opgaven med at registersamkøring af oplysninger på kommunale ydelsesområder og oplysninger om sikringsordninger og andre ordninger, der for en række myndigheder administreres med teknisk og administrativ bistand af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. forslaget til affattelse af § 1, nr. 10, i lov om Udbetaling Danmark.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det fremgår af § 1 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark varetager opgaver i henhold til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

De lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, er oplistet i den gældende § 1 i lov om Udbetaling Danmark. I de nævnte love er det præciseret, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af administrationen af loven.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark overtager de opgaver, som kommunerne efter gældende regler varetager på følgende områder:

- Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

- Delpension efter lov om delpension.

- Begravelseshjælp efter §§ 160 og 257 i sundhedsloven.

- Efterlevelseshjælp til borgere med bopæl her i landet efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

- International sygesikring efter §§ 12 og 255 i sundhedsloven.

Det foreslås derfor, at de nævnte områder tilføjes i § 1 i lov om Udbetaling Danmark, således at lov om fleksydelse skrives ind som § 1, nr. 11, lov om delpension skrives ind som § 1, nr. 12, og sundhedsloven fremgår af § 1, nr. 13. Lov om aktiv social politik fremgår af § 1, nr. 10, i lov om Udbetaling Danmark. Som følger heraf bliver lov om retssikkerhed og administration flyttet ned som nr. 14.

International sygesikring og begravelseshjælp vedrørende personer, der ikke havde bopæl i Danmark, er udover i sundhedsloven også reguleret af EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3-7 for en nærmere gennemgang af, hvilke myndighedsopgaver efter de nævnte love, der overføres til Udbetaling Danmark.

Efter forslaget vil områderne omfattes af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af de enkelte love og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ videregive oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler er der ikke efter § 9 en pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer. Oplysningerne udveksles derfor med henvisning til persondatalovens regler. Da oplysningerne om en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer er nødvendige at udveksle i visse typer af sager, foreslås det, at der også indføres en pligt til at udveksle disse oplysninger efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås således, at det skal fremgå af § 9, at kommunerne og Udbetaling Danmark efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark også får pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt om formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at der foruden udveksling af oplysninger om den, der får hjælp eller har fået hjælp, kan udveksles oplysninger om dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der vil skulle udveksles oplysninger om disse personer i videre omfang end hidtil. Oplysningerne vil fortsat alene skulle udveksles i det omfang, det er nødvendigt for den modtagende myndigheds sager.

Udveksling af oplysninger om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer mellem kommunerne og Udbetaling Danmark er f.eks. nødvendigt, hvor en ydelsesmodtager modtager en ydelse i kommunen eller Udbetaling Danmark som enlig samt i sager om boligstøtte, idet oplysninger om disse personer kan indgå i vurderingen af om ydelsesmodtageren fortsat har ret til ydelsen samt udmålingen af ydelsen. Videregivelsen af oplysninger om en formodet samlevers eller formodede husstandsmedlemmers adresseforhold kan som afledt effekt også give anledning til, at kommunen overvejer, hvorvidt oplysningerne giver en sådan formodning om, at en persons registrering af bopæl i CPR ikke er korrekt, at kommunen efter CPR-lovens § 10, stk. 1, kan undersøge forholdet nærmere.

Den gældende bestemmelse i § 9 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være relevante at videregive om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer vil typisk være almindelige ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i besiddelse af følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde vil videregivelsen også skulle ske i henhold til § 9 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning videregive foreliggende oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds vurdering af, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler er der ikke efter § 10 pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer. Oplysningerne udveksles derfor med henvisning til persondatalovens regler. Da oplysningerne om en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer er nødvendige at udveksle i visse typer af sager, foreslås det, at der også indføres en pligt til at udveksle disse oplysninger efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at det skal fremgå af § 10, at kommunerne og Udbetaling Danmark også efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark har pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at der foruden udveksling af oplysninger om den, der får hjælp eller har fået hjælp, kan udveksles oplysninger om dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der vil skulle udveksles oplysninger om disse personer i videre omfang end hidtil. Oplysningerne vil fortsat alene skulle udveksles i det omfang, det er nødvendigt for den modtagende myndigheds sager.

Udveksling af oplysninger om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer mellem kommunerne og Udbetaling Danmark er f.eks. nødvendigt, hvor en ydelsesmodtager modtager en ydelse fra Udbetaling Danmark eller kommunen som enlig samt sager i Udbetaling Danmark om boligstøtte, idet oplysninger om disse personer kan indgå i vurderingen af om ydelsesmodtageren fortsat har ret til ydelsen samt udmålingen af ydelsen. Oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmers adresseforhold kan også give anledning til, at kommunen overvejer, hvorvidt oplysningerne giver en sådan formodning om, at en persons registrering af bopæl i CPR ikke er korrekt, at kommunen efter CPR-lovens § 10, stk. 1, kan undersøge forholdet nærmere.

Den gældende bestemmelse i § 10 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være relevante at videregive om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer vil typisk være almindelige ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i besiddelse af følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde vil videregivelsen også skulle ske i henhold til § 10 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler er der ikke efter § 11 pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer. Oplysningerne udveksles derfor med henvisning til persondatalovens regler. Da oplysningerne om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer er nødvendige at udveksle i visse typer af sager, foreslås det, at der også indføres en pligt til at udveksle disse oplysninger efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at det skal fremgå af § 11, at kommunerne og Udbetaling Danmark efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark også kan udveksle oplysninger om en formodet samlever samt om formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at der foruden udveksling af oplysninger om den, der får hjælp eller har fået hjælp, kan udveksles oplysninger om dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever og andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der vil skulle udveksles oplysninger om disse personer i videre omfang end hidtil. Oplysningerne vil alene skulle udveksles i det omfang, det er nødvendigt for samarbejdet om kontrol efter § 11.

Den gældende bestemmelse i § 11 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være relevante at videregive om en formodet samlever eller om formodede husstandsmedlemmer vil typisk være almindelige ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i besiddelse af følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde vil videregivelsen også skulle ske efter § 11 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Hvis det er fundet nødvendigt at videregive oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer i andre situationer end efter kontrolsamarbejdet efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, i det omfang videregivelsen ikke er omfattet af §§ 9 og 10 i lov om udbetaling Danmark, hvorefter der er pligt til at udveksle oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige til brug for myndighedens egne kontrolsager. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Der findes ikke regler, der forpligter Udbetaling Danmark til at udarbejde statistik til den enkelte kommune over sager, som kommunerne har bidraget til at oplyse efter denne bestemmelse. Udbetaling Danmark udarbejder dog allerede statistik efter aftale med de enkelte kommuner.

Det foreslås derfor, at det skal fremgå af § 11, stk. 2, at Udbetaling Danmark i sager, som kommunen helt eller delvist har oplyst efter den gældende § 11, stk. 1, skal udarbejde statistik til den enkelte kommune om, hvor mange af sagerne, der har ført til henlæggelse eller afgørelse om tilbagebetaling, frakendelse eller nedsættelse af ydelsen eller det økonomiske tilskud samt oplysning om tilbagebetalingskravets størrelse eller værdien af frakendelsen eller nedsættelsen af ydelsen eller det økonomiske tilskud. Formålet med forslaget er, at der fastsættes regler med henblik på at måle effekten og opgøre værdien af den samlede kontrolindsats i den enkelte kommune og samlet set i alle kommuner.

Forslaget giver ikke hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger om udfaldet af de konkrete sager, men forpligter alene Udbetaling Danmark til at udarbejde den beskrevne statistik i anonymiseret form. Der vil således ikke kunne udveksles personhenførbare oplysninger efter forslaget til bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

(Til § 11 a)

De gældende regler i §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser om pligt til udveksling af nødvendige oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, der har betydning for udbetalinger af ydelser og økonomisk tilskud.

Efter § 6 skal kommunen uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne er nødvendige 1) for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller for at foretage anden opfølgning i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde eller 2) forud for Udbetaling Danmarks første udbetaling efter lov om en børne- og ungeydelse.

Efter § 7 skal Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, til kommunen om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller for at foretage anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde.

Efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ videregive oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning videregive foreliggende oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds vurdering af, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden ved behandling af ansøgningssager på hvert deres myndighedsområde efter forudgående samtykke fra borgeren. I sager, hvor der er påbegyndt en sag om tilbagebetaling af en ydelse, der kan være udbetalt med urette og mod bedre vidende, kan kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden uden samtykke fra borgeren, jf. § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Udvekslingen af disse oplysninger om kontrolsager inden for rammerne af de gældende bestemmelser i §§ 6, 7 og 9-11 kan ikke it-understøttes, således at Udbetaling Danmark ved opslag i et it-system kan få adgang til oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag vedrørende den samme borger hos kommunen. Tilsvarende kan den enkelte kommune ikke ved adgang til et it-system få adgang til oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag vedrørende den samme borger hos Udbetaling Danmark.

Der er derfor stor risiko for, at borgerne i et vist omfang oplever dobbelt sagsbehandling, fordi kommunerne og Udbetaling Danmark ikke systematik oplyser sager sammen efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark eller giver besked eller indhenter nødvendige oplysninger til brug for den anden myndigheds sager efter §§ 6, 7 og 9-10 i lov om Udbetaling Danmark.

I de tilfælde, hvor en kommune og Udbetaling Danmark ikke samarbejder om en konkret sag efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, er myndighederne ikke altid blevet gjort opmærksomme på, at der også er startet en kontrolsag op hos den anden myndighed, eller at der netop er afsluttet en kontrolsag om samme kontroltema hos den anden myndighed. Derved kan der opstå situationer, hvor en borger oplever, at myndighederne indhenter oplysninger m.v. om samme forhold, eller at den ene myndighed indhenter oplysninger, mens den anden myndighed meddeler, at sagen henlægges.

Ved behandling af ansøgninger er risikoen for dobbeltarbejde og fejludbetalinger endnu mere udtalt, da det er for ressourcekrævende for kommunen og Udbetaling Danmark systematisk at udveksle oplysninger om, hvorvidt der er en relevant kontrolsag hos den anden myndighed, da det kun kan ske skriftligt eller telefonisk.

For at optimere koordineringen af indsatsen vedrørende kontrol og fejludbetalinger foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunerne kan systematisere og it-understøtte udvekslingen af enkelte overordnede oplysninger af betydning for behandling af nye ansøgningssager. Det foreslås således, at kommunerne ved behandling af ansøgningssager får terminaladgang til et it-system med oplysninger om, hvorvidt Udbetaling Danmark har påbegyndt en kontrolsag vedrørende en konkret borger, og hvilket kontroltema sagen handler om, i de tilfælde hvor det har betydning for en ydelse, som borgeren søger hos kommunen. Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til et it-system med oplysninger om, at der er påbegyndt en kontrolsag i en kommune, og hvilket kontroltema sagen handler om, i de tilfælde, hvor det har betydning for behandling af en ansøgning i Udbetaling Danmark. Det foreslås, at der alene er adgang til registeret i overensstemmelse med gældende regler om oplysning af ansøgningssager.

Det foreslås videre, at kontrolmedarbejderne i Udbetaling Danmark og kommunerne inden for rammerne af de gældende bestemmelser i §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark kan systematisere og it-understøtte udvekslingen af enkelte overordnede oplysninger, der har betydning for behandling af kontrolsager via terminaladgang til oplysningerne. Herunder foreslås det, at kontrolmedarbejderne i kommunerne og Udbetaling Danmark herudover får adgang til at se, hvilke øvrige sagsskridt der er foretaget i kontrolsagen, samt om der er henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder vedrørende en borger. Kontrolmedarbejderne foreslås at få adgang til disse oplysninger uden forudgående samtykke fra borgeren. Hermed vil kommunerne og Udbetaling Danmark kunne iværksætte det nødvendige samarbejde om sagen, hvilket vil minimere risikoen for dobbeltarbejde og fejl i sagsbehandlingen. Forslaget skaber en udtrykkelig hjemmel til, at en meget lille del af de oplysninger, der allerede kan udveksles uden samtykke fra borgeren i henhold til gældende regler i lov om Udbetaling Danmark til brug kontrolsamarbejdet, kan it-understøttes i form af terminaladgang til et it-system.

Med terminalgang forstås, at Udbetaling Danmark og kommunen skal gøre oplysningerne tilgængelige i it-systemet, således at Udbetaling Danmark og den enkelte kommunen via en webservice eller enkeltopslag kan tilgå de nødvendige oplysninger i it-systemet.

Det foreslås således i § 11 a, stk. 1, at, i det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en ansøgningssag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, har henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen, til brug for behandling af ansøgningen efter forudgående samtykke fra borgeren adgang til et it-system, hvor det fremgår 1) at der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren og 2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen.

Efter bestemmelsen vil kommunen uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne gøre de oplysninger, der er nævnt stk. 1, nr. 1 og 2, tilgængelige. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne gøre de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, tilgængelige for den enkelte kommune og relevante medarbejdere i Udbetaling Danmark. Oplysningerne i stk. 1, nr. 1 og 2, er alene oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud og oplysninger fra bopælssager i kommunerne, der har betydning for ansøgningen eller udbetalingen af en social ydelse eller et økonomisk tilskud.

Kontroltemaerne vil blive udvalgt på områder, hvor der på tværs af kommunen og Udbetaling Danmark er afgørelser, som delvist bygger på et ensartet retsgrundlag. Et kontroltema om opgørelse af indtægt eller formue, og oplysninger om ophold i udlandet er f.eks. relevant både i kommunens sag om personligt tillæg efter lov om social pension og Udbetaling Danmark om beregning af størrelsen af førtidspension eller folkepension efter lov om social pension.

Et kontroltema om enligvurdering er relevant i både kommunen og Udbetaling Danmark, f.eks. hvis kommunen har påbegyndt en tilbagebetalingssag om økonomisk fripladstilskud, fordi der er formodning om, at modtageren har et ægteskabslignende forhold, og hvor Udbetaling Danmark vedrørende den samme borger skal træffe afgørelse om børnetilskud. I begge typer af sager, vil kommunen og Udbetaling Danmark skulle forholde sig til, om borgeren er reelt enlig eller har et ægteskabslignende forhold.

Et kontroltema, jf. stk. 1, nr. 2, kan således f.eks. være, at en sag vedrører kontrol af enlig, oplysninger om udland, opgørelse af indtægt eller opgørelse af formue.

Udbetaling Danmark og kommunen har alene efter stk. 1 adgang til oplysningerne efter forudgående samtykke fra borgeren. Samtykkekravet forudsættes at opfylde kriterierne for samtykke efter persondatalovens § 3, nr. 8. Samtykket vil kunne afgives i forbindelse med at borgeren indgiver en ansøgning og i den forbindelse afgiver samtykke efter forvaltningslovens § 29 eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den enkelte sagsbehandler kan kun få adgang til oplysninger om kontroltemaer efter stk. 1, der er nødvendige for den konkrete ansøgningssag, som vedkommende behandler. Hvis kommunen f.eks. behandler en sag om sygedagpenge, kan sagsbehandleren ikke få adgang til opslag vedrørende kontroltemaer om formue i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde, da det ikke har betydning for en sygedagpengesag.

Efter § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er der er alene adgang til oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag, samt hvilket kontroltema det drejer sig om, i overskriftsform. Der vil ikke efter forslaget være adgang til yderligere oplysninger i sagen. Der vil ikke efter bestemmelsen være adgang til andre oplysninger end de foreslåede, og der vil ikke kunne gives adgang til at se yderligere oplysninger om sagen, f.eks. mere detaljerede oplysninger om sagens indhold og de oplysninger, der har givet anledning til, at der er påbegyndt en kontrolsag. Disse oplysninger vil evt. kunne udveksles efter andre bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, f.eks. forslaget til § 11 b, jf. nedenfor eller efter §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

I § 11 a, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter §§ 6, 7 og 9-11 uden samtykke fra borgeren har terminaladgang til et it-system med oplysninger om

1) at der i Udbetaling Danmark og kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren,

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen,

3) sagsskridt i kontrolsagen, og

4) hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder.

For så vidt angår forslaget til at kunne gøre oplysninger om kontroltema tilgængelige i it-systemet, svarer dette til den samme adgang som foreslås givet i § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Herudover foreslås der i § 11 a, stk. 2, nr. 3, oplysninger om sagsskridt i kontrolsagen kan gøres tilgængelige i it-systemet. Sagsskridt er overordnede oplysninger fra sagen om f.eks., at der er udsendt partshøring, indkaldt til samtale, indhentet oplysninger fra banken, klaget over afgørelsen. Der kan ikke indgå andre oplysninger, f.eks. om begrundelsen for en afgørelse. Det foreslås endvidere i § 11 a, stk. 2, nr. 4, at Udbetaling Danmark og kommunen kan gøre oplysninger om, at der er henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder, tilgængelige i it-systemet. Oplysninger om henlagte kontrolsager, skal ligeledes relatere sig til en om kontant ydelse og økonomisk tilskud inden for det samme kontrol tema.

Efter bestemmelsen vil kommunen uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne gøre de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4, tilgængelige i it-systemet. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne gøre oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4, tilgængelige i it-systemet. Oplysningerne i stk. 2, nr. 1-4, er alene oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud og oplysninger fra bopælssager i kommunerne, der har betydning for udbetalingen af en social ydelse eller et økonomisk tilskud.

Udbetaling Danmark og kommunen har adgang til oplysningerne uden samtykke fra borgeren ved udveksling af oplysningerne efter §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark, men ikke i andre situationer.

Der vil ikke efter stk. 2 være adgang til andre oplysninger end de foreslåede, og der vil ikke kunne gives adgang til at se yderligere oplysninger om sagen, f.eks. mere detaljerede oplysninger om sagens indhold og de oplysninger, der har givet anledning til, at der er påbegyndt en kontrolsag. Disse oplysninger vil evt. kunne udveksles efter andre bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, f.eks. forslaget til § 11 b, jf. nedenfor eller efter §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Det forudsættes, at det alene er kontrolmedarbejderne i de enkelte kommuner og i Udbetaling Danmark, der får adgang til oplysninger efter § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, under henvisning til, at terminaladgangen alene kan ske til brug for kontrolarbejdet efter §§ 6, 7 og 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget giver ikke mulighed for, at kommunerne kan se, om der evt. er en kontrolsag vedrørende borgeren i andre kommuner.

Forslaget giver ikke mulighed for registersamkøring.

I det omfang oplysninger om kontroltemaer m.v. er knyttet til en sag, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8, f.eks. om, at der er en kontrolsag vedrørende en sag om førtidspension, vil videregivelsen af oplysninger til it-systemet imidlertid være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, hvis opslaget i registret sker uden forudgående samtykke fra borgeren. § 11 a udgør i disse situationer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i de tilfælde hvor kontroltemaerne gøres tilgængelige i it-systemet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.3.

(Til § 11 b)

Da der efter de gældende regler er usikkerhed om, hvorvidt kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle afgørelser, foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark får en klar og utvetydig hjemmel til at kunne udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser vedrørende den samme borger. Adgangen til at udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser mellem Udbetaling Danmark og den enkelte kommune foreslås alene at kunne ske i de tilfælde, hvor den myndighed, der skal bruge afgørelsen, selv skal træffe en lignende afgørelse, der bygger på et lignende retsgrundlag på sit eget myndighedsområde, og de samme faktiske forhold i den afgørelse, der ønskes indhentet har betydning for den nye afgørelse, som myndigheden selv skal træffe.

Det foreslås således i § 11 b, stk. 1, 1. pkt., at kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser i sager, hvor de samme faktiske forhold har betydning for en afgørelse, som kommunen og Udbetaling Danmark skal træffe på hvert sit myndighedsområde vedrørende den samme borger, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag.

Oplysningerne kan kun udveksles, hvis den myndighed, der modtager oplysningerne, selv skal træffe en afgørelse på eget myndighedsområde vedrørende borgeren.

Hvis borgeren har klaget over afgørelsen, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold (genvurdering). Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Oplysninger om afgørelser vil efter § 11 b, stk. 1, kunne udveksles indtil det tidspunkt, hvor myndighed har truffet en endelig afgørelse efter genvurderingsperioden eller indtil udløbet af klagefristen i de tilfælde, hvor borgeren ikke vælger at klage over afgørelsen.

Det foreslås i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at afgørelserne til brug for behandling af en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud i kommunen eller Udbetaling Danmark kan udveksles uden samtykke fra borgeren. En sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud i kommunen eller Udbetaling Danmark omfatter de samme typer af sager, hvor Udbetaling Danmark og kommunen i henhold til § 11 a, jf. § 11, c, stk. 1, nr. 2, i lov om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan fravige kravet om samtykke i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser.

Forslaget til § 11 b udgør ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29, idet en sag om tilbagebetaling af ydelser ikke er en ansøgningssag og dermed ikke er omfattet af forvaltningslovens § 29. Forslaget til § 11 b udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

I sager, der rejses ved ansøgning, vil Udbetaling Danmark og kommunen kunne indhente oplysninger fra afgørelser efter forvaltningslovens § 29 og §§ 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter forudgående samtykke.

Forslaget til § 11 b indebærer, at kommunen kan indhente nødvendige oplysninger fra en afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet vedr. den samme borger, som kommunens sag vedrører, hvis de faktiske oplysninger i Udbetaling Danmarks sag har betydning for den afgørelse, som kommunen skal træffe. Tilsvarende kan Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger fra en afgørelse, som kommunen har truffet vedrørende den samme borger, som Udbetaling Danmarks sag vedrører, hvis de faktiske oplysninger i kommunens sag har betydning for den afgørelse, som Udbetaling Danmark skal træffe.

Fakta og vurderinger fra afgørelserne vil alene kunne udveksles, hvis de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag. Det vil typisk være relevant, hvor kontroltemaet i sagen har været det samme, jf. forslaget til § 11 a.

Et ensartet retsgrundlag er f.eks. vurderingen af om en borger er enlig, har bopæl i Danmark, opgørelse af indtægt eller opgørelse af formue.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen har påbegyndt en sag om økonomisk fripladstilskud, fordi der er formodning om, at modtageren har et ægteskabslignende forhold, og hvor Udbetaling Danmark vedr. den samme borger netop har truffet afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til at modtage børnetilskud som enlig forsørger. I begge typer af sager, vil kommunen og Udbetaling Danmark skulle forholde sig til, om borgeren er reelt enlig eller har et ægteskabslignende forhold. Kommunen vil efter forslaget til § 11 b kunne indhente nødvendige oplysninger fra sagen om børnetilskud fra Udbetaling Danmark til brug for den videre sagsbehandling af sagen om økonomisk fripladstilskud i kommunen. Der henvises herudover til beskrivelsen af forslaget til § 11 a, stk. 1, ovenfor vedrørende beskrivelsen af eksempler på kontroltemaer der vil blive udvalgt i forhold til lovgivning, hvor temaet vedrører et ensartet retsgrundlag.

Der kan kun udveksles de nødvendige oplysninger fra afgørelserne. Afgørelserne kan ikke udleveres i deres helhed, hvis der indgår oplysninger, der er irrelevante for den modtagende myndighed, f.eks. hvis der er flere forhold, der belyses i sagen og nogle af disse forhold ikke har betydning for den myndighed, der ønsker at se sagen.

Det vil kun være de sagsbehandlere, der konkret har brug for afgørelsen til brug for en sag, som skal træffes på eget myndighedsområde, som har adgang til de nødvendige oplysninger fra en afgørelse.

Forslaget giver ikke hjemmel til samkøring eller til at udveksle oplysninger i et fælles it-system.

Forslaget udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.3.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8.

Efter gældende regler i § 12, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.  Udbetaling Danmark kan efter § 12, stk. 2, til brug for administration af sine sagsområder, foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til den gældende § 12 i Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 30-34 og 67-68.

Der fremgår ikke af § 12, om der er mulighed for at samkøre oplysninger, som er indhentet fra udenlandske myndigheder. Ligeledes fremgår det ikke, om der efter § 12 er mulighed for manuelt at sammenstille oplysninger i kontroløjemed.

Det fremgår heller ikke direkte af den gældende § 12, men alene af lovforarbejderne, at indhentningen og samkøringen af oplysningerne kan ske uden samtykke fra borgeren.

Det foreslås således, at § 12, stk. 1, nyaffattes, således at det fremgår af stk. 1, at Udbetaling Danmark ved administrationen af sine sagsområder efter § 1 kan forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form samt indhente nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra udenlandske myndigheder i elektronisk form, med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller modtagere af kontante ydelser eller økonomiske tilskud.

For at sikre at Udbetaling Danmark har optimal mulighed for at kunne bidrage til indsatsen mod fejludbetalinger og misbrug af sociale ydelser, foreslås det således som noget nyt, at udenlandske myndigheder tilføjes i bestemmelsen, således at Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige ikke-følsomme oplysninger fra udenlandske myndigheder efter de samme betingelser som ved indhentning af ikke-følsomme oplysninger fra danske myndigheder, dog således at der ikke kan forlanges oplysninger fra udenlandske myndigheder. Det skyldes, at udleveringen af oplysninger fra udenlandske myndigheder alene kan ske i overensstemmelse med de nationale regler, samt eventuelt efter EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring.

Det tilføjes endvidere som noget nyt i § 12, stk. 1, at Udbetaling Danmark også manuelt kan sammenstille personoplysninger fra registre i kontroløjemed. Sammenstilling af ikke-følsomme personoplysninger kan være relevant, hvor Udbetaling Danmark ikke finde det formålstjenligt at indlæse data fra lister til brug for elektronisk registersamkøring, men ønsker at sammenligne data manuelt, f.eks. hvis Udbetaling Danmark modtager oplysninger fra udlandet i en datafil for en mindre persongruppe.

Der vil efter bestemmelsen også kunne ske sammenstilling i kontroløjemed af ikke-følsomme personoplysninger fra danske myndigheder. Formuleringen om, at der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed svarer til den terminologi, der i øvrigt anvendes ved affattelse af lovgrundlag, der giver mulighed for samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed.

Det præciseres herudover at der alene kan indhentes og herefter samkøres nødvendige personoplysninger til brug for kontrol af den enkelte ydelse eller det økonomiske tilskud, som kontrollen vedrører. Det er således fortsat en betingelse, at der kun kan indhentes og herefter samkøres eller sammenstilles ikke-følsomme personoplysninger, der er nødvendige, til brug for kontrol af den enkelte ydelse eller det økonomiske tilskud, som kontrollen vedrører. Vurderingen af hvilke oplysninger, der er nødvendige, sker på baggrund af indholdet i kriterierne og betingelserne for tilkendelse og udmåling af den enkelte ydelse i henhold til ydelseslovgivningen. Grænserne for samkøring efter § 12, stk. 1 og 2, skal således ses i tæt sammenhæng med den enkelte ydelseslov.

Det foreslås, at det fremgår af § 12, at indhentning af oplysningerne med henblik på registersamkøring kan ske uden samtykke fra borgeren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller modtagere af kontante ydelse eller økonomiske tilskud. Dette er alene en tydeliggørelse af gældende ret.

Det foreslås herudover, at det fremgår af bestemmelsen, at samkøringen og samstillingen kan ske uden samtykke fra arbejdsgiveren, idet dette kan være relevant, hvis der samkøres oplysninger om en arbejdsgiver. Samkøring om en arbejdsgiver kan f.eks. være relevant i forbindelse med, at arbejdsgiveren får tilskud til en fleksjobansættelse, når Udbetaling Danmark indhenter oplysninger på kommunale ydelsesområder, jf. forslaget til § 12 a i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Der er ikke tilsigtet øvrige ændringer i forhold til den gældende § 12, stk. 1 og 2. Det er således fortsat hensigten med § 12, stk. 1 og 2, at der kun kan indhentes og herefter samkøres - og som noget nyt sammenstilles - ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet efter persondatalovens § 6 uanset om der er tale om registersamkøring af de indhentede data eller af Udbetaling Danmarks egne data.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af § 12, stk. 1 og 2.

Registersamkøringerne efter § 12, stk. 1 og 2, er således ikke begrænset til en ansøger eller ydelsesmodtager af en kontant ydelse eller et økonomiske tilskud. Der vil således også fremadrettet kunne ske indhentning og samkøring af ikke-følsomme personoplysninger om andre personers forhold idet omfang, oplysningerne har betydning for retten til eller udmålingen af en ydelse eller et økonomisk tilskud, fx samlevere, ægtefæller, tidligere samlevere m.v.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Danmark for eksempel kan udsøge en liste over ansøgere og modtagere af social pension, børnetilskud, boligsikring og boligydelse, som er registreret som enlige, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos andre personer indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen ikke er reelt enlig.

Samkøringen i Udbetaling Danmark kan for eksempel ske via registre eller it-systemer, der indeholder oplysninger om, at en person ansøger om eller modtager en eller flere kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. forslagets § 1, med oplysninger fra registre om bopæls- og familieforhold fra CPR og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Samkøringen af oplysninger fra CPR og BBR er ikke begrænset til ansøgeren og ydelsesmodtageren. Der kan således også ske samkøring af oplysninger om andre personer, for eksempel ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange personer, der har boet på en adresse, samt oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som vedkommende bor sammen med, for eksempel om modtageren af ydelsen bor sammen med en forælder, der har eller har haft forældremyndigheden over et barn, eller om en tidligere samlever er bopælsregistreret hos sine forældre eller hos ydelsesmodtagerens forældre.

Den fremkomne liste vil ikke i sig selv kunne medføre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse i en sag om tilbagebetaling på sine sagsområder. Det forudsættes således, at Udbetaling Danmark ved en eventuel videre undersøgelse af de pågældende sager kontakter borgeren for at undersøge sagen nærmere, før Udbetaling Danmark eventuelt træffer afgørelse om tilbagebetaling.

Oplysninger, der fremkommer ved registersamkøringen efter § 12, stk. 1, kan i det nævnte eksempel om samkøring af bopæls- og familieforhold indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvorvidt en ansøger eller modtager af social pension eller børnetilskud kan anses for enlig, som dette defineres i loven og efter praksis ved ansøgning om eller modtagelse af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter henholdsvis lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. samt efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Oplysningerne kan for eksempel herudover indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvem der er medlem af husstanden ved ansøgning og beregning af boligsikring og boligydelse efter lov om individuel boligstøtte.

Kommunen og Udbetaling Danmark skal oplyse ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om, at der vil kunne ske samkøring af oplysninger, jf. bestemmelsen om oplysningspligt i § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark er omfattet af.

Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når der indsamles oplysninger fra andre end den registrerede. Dette vil også være tilfældet, når Udbetaling Danmark samkører registre efter forslaget til § 12, stk. 1 og 2. Udbetaling Danmark vil derfor som udgangspunkt skulle informere de personer, der er nævnt i § 12, og som bliver berørt af en eventuel databehandling efter § 12, stk. 1, i overensstemmelse med persondatalovens § 29. Underretningen efter § 29, kan dog undlades, jf. § 29, stk. 3, hvis underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.

Da Udbetaling Danmark ved samkøringen vil kunne databehandle oplysninger vedrørende bopæls- og familieforhold i forhold til et stort antal personer, vurderes det, at underretningen kan undlades, hvis registersamkøringen ikke får retlige konsekvenser for disse personer, da underretning ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være vanskelig. Der vil således kunne gøres en undtagelse af underretningen, jf. § 29, stk. 3, for så vidt angår f.eks. en ansøgers eller ydelsesmodtagers ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtagerens barn. I det omfang resultatet af en registersamkøring fører til yderligere databehandling, f.eks. ved påbegyndelse af en sag om tilbagebetaling af en kontantydelse eller et økonomisk tilskud, vil Udbetaling Danmark skulle iagttage persondatalovens § 29.

Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan sammenstilles oplysninger efter bestemmelsen og sammenstilles og samkøres oplysninger fra udenlandske myndigheder, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, jf. lovforslagets § 1, efter lovens ikrafttræden.

Behandlingen af oplysninger efter forslaget til § 12 skal i øvrigt ske under iagttagelse af persondatalovens regler. Ansatte i Udbetaling Danmark vil i forbindelse med en samkøring alene få adgang til oplysninger om personer på Udbetaling Danmarks sagsområde. Dette kan for eksempel ske ved at lade samkøring ske hos en databehandler. Databehandleren vil i den forbindelse også skulle vurdere, om oplysninger skal videregives til kommunen.

Antallet af medarbejdere, der får adgang til resultatet af en registersamkøring vil blive begrænset mest muligt. Listerne, det vil sige resultatet af registersamkøringer efter § 12, vil skulle slettes hurtigst muligt efter at Udbetaling Danmark har forholdt sig til, om resultatet giver anledning til at undersøge sagerne nærmere.

Der vil endvidere ske anmeldelse af kontrolordningen til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.2 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 12 kan Udbetaling Danmark indhente og samkøre ikke-følsomme oplysninger til brug for registersamkøring.

Efter gældende regler i § 12, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.  Udbetaling Danmark kan efter § 12, stk. 2, til brug for administration af sine sagsområder, foretage registersamkøring i kontroløjemed af ikke-følsomme data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12, stk. 1.

Udbetaling Danmark kan efter gældende regler alene indhente oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, ved enkeltforespørgsler. For at optimere sagsbehandlingen på Udbetaling Danmarks sagsområde foreslås det, at oplysningerne skal kunne indhentes i sager, hvor adresseforhold har betydning for sagen, således at disse oplysninger kan indhentes i flere sager ad gangen via registersamkøringer.

Det foreslås således i forslaget til § 12, stk. 3, at Udbetaling Danmark kan samkøre resultatet af samkøringen efter § 12, stk. 2, uden samtykke fra borgeren, med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, i sager hvor oplysningerne er nødvendig for at belyse om en modtager af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud har ophold i Danmark eller er enlig.

Oplysninger fra f.eks. Post Danmark er nødvendige og relevante i forbindelse med kontrol af de personer, hvor en samkøring af oplysninger viser, at der kan være tvivl om adresseforhold i f.eks. Udbetaling Danmarks sager om børnetilskud, hvor adresseforhold vedrørende ydelsesmodtageren og andre personer, der formodes at være samlevende med denne, har betydning. Det kan også være relevant i de sager i Udbetaling Danmark, hvor det skal undersøges, om en ydelsesmodtager skal anses for at have fast bopæl i et andet land end Danmark.

De oplysninger, det vil være relevant at indhente og samkøre er alene oplysninger om adresseforhold, som er omfattet af persondatalovens § 6.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at de virksomheder, der er omfattet af stk. 3, har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1, 4.2.3.3, 4.2.3.3.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

(Til § 12 a)

Efter den gældende § 12, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine egne sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.  Udbetaling Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12, stk. 2.

Der kan efter bestemmelsen alene indhentes og herefter samkøres ikke-følsomme personoplysninger uden samtykke fra borgeren. Samkøringen kan foretages både for ansøgere og modtagere af ydelserne samt andre personer, f.eks. tidligere samlevere.

Efter den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan der samkøres de samme oplysninger om økonomiske forhold, som efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet der også efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan samkøres ikke-følsomme oplysninger om økonomiske forhold.

Efter den gældende § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan kommunen uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Der kan efter § 11 a, stk. 2, alene samkøres ikke-følsomme personoplysninger. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 30-34 og 67-68.

Efter den gældende § 50, stk. 5, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kan kommunen uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Der henvises til de seneste forarbejder til § 50, stk. 5 i integrationsloven, jf. Folketingstidende, Tillæg A, 2006-2007, L 104, Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder), fremsat den 13. december 2006, s 3531.

Da der også er behov for, at der kan foretages samkøringer af ikke-følsomme oplysninger efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark på kommunale ydelsesområder, foreslås det, at Udbetaling Danmark får beføjelser til at indhente og herefter samkøre oplysninger efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark efter en række love, der administreres helt eller delvist af kommunerne.

Det foreslås således i forslaget til § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger som efter § 12, stk. 1 og 2, til brug for kommunens administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., repatrieringsloven og lov om social service.

Der henvises herudover til ændringerne i § 12 i lov om Udbetaling Danmark i lovforslagets § 1, nr. 8, som også vil gælde, når Udbetaling Danmark samkører registre i henhold til forslaget til § 12 a, stk. 1.

Med § 12 a, stk. 1, 1. pkt., får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre oplysninger i de nævnte love efter bestemmelsen. Det vil være de enkelte ydelseslove, der regulerer, hvilke oplysninger, det vil være relevant og nødvendigt at samkøre i henhold til § 12, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget til § 12 a, stk. 1, 1. pkt., giver også hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger om økonomiske forhold svarende til den gældende § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet ordlyden af § 12 a også omfatter de typer af samkøringer, der foretages efter denne bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I det følgende gennemgås en række eksempler på de typer af samkøringer, der kan være nødvendige og dermed relevante for Udbetaling Danmark at foretage i relation til kontrol af sager, hvor borgeren modtager hjælp efter de love, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse:

Efter i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og lov om aktiv socialpolitik har det betydning for retten til og udmålingen af visse ydelser, om ydelsesmodtageren er enlig eller samlevende. Denne vurdering foretages ud fra en konkret vurdering, som bygger på de samme vurderingskriterier om f.eks. bopæl, registrering i CPR, familieforhold og økonomi.

Forslaget til § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at Udbetaling Danmark til brug for kommunens administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og lov om aktiv socialpolitik for eksempel, kan udsøge en liste over ansøgere eller modtagere af ydelser efter de nævnte love, som er registreret som enlige, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos andre personer indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen ikke er reelt enlig.

Oplysningerne om bopæls- og familieforhold fremgår f.eks. af CPR og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Samkøringen af oplysningerne er ikke begrænset til ansøgeren og ydelsesmodtageren. Der kan således også ske samkøring af oplysninger om andre personer, for eksempel ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange personer, der har boet på en adresse, samt oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som vedkommende bor sammen med, for eksempel om modtageren af ydelsen bor sammen med en forælder, der har eller har haft forældremyndigheden over et barn, eller om en tidligere samlever er bopælsregistreret i CPR hos sine forældre eller hos ydelsesmodtagerens forældre.

Efter lov om sygedagpenge får arbejdsgiveren refunderet udgifterne til løn under arbejdstagerens sygdom. Det er en betingelse, at der er tale om reel beskæftige hos en arbejdsgiver.

Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om sygedagpenge, kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over ansøgere og modtagere af sygedagpenge, der alene har arbejdet i et omfang, der opfylder minimumskriterier for at være berettiget til at modtage sygedagpenge kombineret med oplysninger om familierelationer til arbejdsgiveren. Det kan også være relevante at samkøre med oplysninger om, hvorvidt arbejdstageren er ansat i en virksomhed, der beskæftiger flere andre ydelsesmodtagere med løntilskud, modtagere af sygedagpenge m.v., da det kan indikere, at ydelsesmodtageren alene er ansat med henblik på at kunne modtage sygedagpenge.

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har det betydning for retten til og udmålingen af f.eks. personligt tillæg, om pensionisten har fast bopæl i Danmark. Herudover skal der tages højde for oplysninger om indtægter og formue fra pensionisten og en evt. ægtefælle eller samlever. Ved samkøring af oplysninger efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan det være relevant at samkøre oplysning om økonomiske forhold, formueforhold og oplysninger, der kan indikere fast bopæl i udlandet.

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan arbejdsgiveren få tilskud til at ansætte arbejdstagere i et fleksjob. Ved samkøring af oplysninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over fleksjobansatte, hvor afstanden mellem bopæl og arbejdssted eller familierelationen mellem virksomhedsejer og fleksjobansat kan indikere, at den fleksjobansatte reelt ikke arbejder i virksomheden og virksomhedsejeren derfor får et tilskud uberettiget. Der kan således i den forbindelse ske samkøring af oplysninger om bopæls- og familieforhold. Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor langt en person har til arbejdspladsen. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som den fleksjobansatte arbejder for.

Efter lov om repatriering kan der ydes tilskud til at en person vender permanent tilbage til sit hjemland.

Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om repatriering kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over ansøgere og modtagere af hjælp til repatriering, der er flyttet tilbage til Danmark, da det kan indikere, at personen i nogle tilfælde ikke er berettiget til hjælp til repatriering. Der kan således samkøres oplysninger om bopælsforhold i CPR, hvor det fremgår, om personen er bopælsregistreret med fast bopæl i Danmark, da det kan indikere, at personen er flyttet tilbage fra sit hjemland.

Efter § 42 i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Det er desuden en betingelse, at den pågældende forsørger har et indtægtstab som følge af at passe barnet i hjemmet. Ved kommunalbestyrelsens løbende kontrol af, om denne betingelse er opfyldt, kan der være behov for oplysninger om ydelsesmodtagerens indkomstforhold.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et i loven angivet maksimumbeløb pr. måned. Ved fastsættelsen af ydelsen vil der derfor ligeledes være behov for oplysninger om indtægtsforhold. Ved den foreslåede samkøring efter lov om social service kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over modtagere af tabt arbejdsfortjeneste, der kan indikere, at modtageren ikke har givet de korrekte oplysninger i forhold til indkomst, hvilket kan have betydning for såvel selve retten til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som for størrelsen på den fastsatte ydelse.

Der kan efter bestemmelsen også indhentes og herefter samkøres oplysninger på områder, der skal betragtes som naturalydelser, der er omfattet af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring, artikel 1, litra va) i), og som udbetales som en kontant ydelse og økonomiske tilskud.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne indhente og samkøre oplysninger efter § 12 a, stk. 1, 1. pkt., til brug for kommunernes administration af integrationsloven, idet det vurderes, at § 50, stk. 5, i integrationsloven dækker behovet for de registersamkøringer, der vil kunne foretages. Det foreslås således i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at Udbetaling Danmark får beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger efter § 50, stk. 5, i integrationsloven til brug for kommunens administration af integrationsloven, det vil sige om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører. I det omfang, der er behov for at samkøre oplysninger om andre forhold end økonomiske forhold, kan dette ske i henhold til forslaget til § 12 a, stk. 2.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne genanvende oplysninger, der er indhentet efter § 12 a, stk. 1, til oplysning af enkeltsager eller registersamkøringer på Udbetaling Danmarks eget myndighedsområde.

Der er tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, ved Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysningerne i den enkelte kommune.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2, 4.2.3.1, 4.2.3.2, 4.2.3.2.1, 4.2.3.3.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen ud over de beføjelser, som kommunerne har efter § 11 a og § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om, eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen kan, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP's, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 59, forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., som fremsat den 12. november 2014, s. 62.

Efter den gældende § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan kommunen uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Der kan efter § 11 a, stk. 2, alene samkøres ikke-følsomme personoplysninger.

Efter den gældende § 50 i integrationsloven kan kommunen uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

For at optimere kontrol og reducere fejludbetalinger af ydelser fra det offentlige foreslås det derfor at centralisere en del af kontrolindsatsen ved at give Udbetaling Danmark beføjelser til at foretage registersamkøringer på kommunale ydelsesområder efter § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås således i § 12 a, stk. 2, at Udbetaling Danmark kan indhente og samkøre ikke-følsomme oplysninger efter § 54 lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., til brug for kommunens administration af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Med § 12 a, stk. 2, får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre i henhold til § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I forhold til kommunerne begrænses adgang til samkøringen til, at Udbetaling Danmark alene kan samkøre ikke-følsomme personoplysninger, jf. henvisningen i bestemmelsen til, at der kan samkøres ikke-følsomme personoplysninger.

Efter bestemmelsen kan der fortsat f.eks. samkøres oplysninger om f.eks. opholdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmet, samt ophold i udlandet, i det omfang oplysninger er omfattet af persondatalovens § 6.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget til § 12 a, stk. 2, alene indhente og samkøre oplysninger til de ydelseslove, der er nævnt i bestemmelsen, dvs. efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Det vil være de enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der regulerer, hvilke oplysninger, det vil være relevant at samkøre i henhold til § 12 a, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne genanvende oplysninger, der er indhentet efter § 12 a, stk. 2, til oplysning af enkeltsager eller registersamkøringer på Udbetaling Danmarks eget myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2, 4.2.3.1, 4.2.3.3.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Kommunerne kan efter gældende regler alene indhente oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, ved enkeltforespørgsler. For at optimere sagsbehandlingen på kommunernes sagsområde foreslås det, at oplysningerne også skal kunne indhentes i kommunernes sager, hvor adresseforhold har betydning for sagen, således at disse oplysninger kan indhentes i flere sager ad gangen via registersamkøringer.

Det foreslås således i § 12 a, stk. 3, nr. 1, at resultatet af samkøringen efter § 12 a, stk. 1-2, uden samtykke fra borgeren, kan samkøres med oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven. Oplysningerne kan kun indhentes i sager, når oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud har ophold i Danmark eller skal betragtes som enlig, når det har betydning for modtagelsen af ydelsen.

Oplysninger om adresseforhold fra f.eks. Post Danmark er nødvendige og relevante i forbindelse med kontrol af de personer, hvor en samkøring af oplysninger viser, at der kan være tvivl om adresseforhold i f.eks. kommunernes sager om økonomisk fripladstilskud, hvor adresseforhold vedrørende ydelsesmodtageren og andre personer, der formodes at være samlevende med denne, har betydning. Det kan også være relevant i de sager i kommunen, hvor det skal undersøges om en ydelsesmodtager reelt skal anses for at have fast bopæl i et andet land end Danmark.

De oplysninger, det vil være relevant at indhente og samkøre er alene oplysninger om adresseforhold, som er omfattet af persondatalovens § 6.

Bestemmelsen udgør ikke i sig selv en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2-4.2.3.2.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 12 a, stk. 3, nr. 2, at resultatet af samkøringen efter § 12 a, stk. 1-2, uden samtykke fra borgeren kan samkøres med oplysninger om, hvorvidt der er igangværende kontrolsager hos kommunen i de sager, som resultatet af samkøringen vedrører. Formålet med denne samkøring er, at Udbetaling Danmark derved kan frasortere de sager, hvor der allerede er påbegyndt en kontrolsag i kommunen vedrørende samme borgere om samme kontroltema, før listen sendes til kommunen. Derved sikres det, at kommunen ikke opstarter en ny kontrolsag vedr. den samme borger om samme kontrolforhold. Samkøringen kan ske uden samtykke fra borgeren.

Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret og dermed også dataansvaret for registersamkøringerne efter forslaget til § 12 a, stk. 1-3.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne genanvende oplysninger, der er indhentet efter § 12 a, stk. 3, til oplysning af enkeltsager eller registersamkøringer på Udbetaling Danmarks eget myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2-4.2.3.2.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunen har pligt til at videregive nødvendige oplysninger om ansøgere og modtagere af ydelser efter de love, der er nævnt i stk. 1 og 2, til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, 2. pkt., at virksomheder, der er omfattet af stk. 3, nr. 1, har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark.

Der kan kun stilles oplysninger til rådighed, der er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identificere ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i samkøringen. Udbetaling Danmark vil f.eks. ikke kunne indhente alle sagsakterne og samkøre oplysninger herfra. Udbetaling Danmark fastlægger hvilke oplysninger efter § 12 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., der er nødvendige at videregive og stille til rådighed.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, 3. pkt., at oplysningerne efter 1. og 2. pkt. kan stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.

§ 12 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

De samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 a, stk. 1-3, vil Udbetaling Danmark ikke kunne genanvende til sager på Udbetaling Danmarks eget sagsområde.

De fremkomne lister, der er resultatet af registersamkøringer efter forslaget til § 12 a, stk. 1-3, vil ikke i sig selv kunne medføre, at kommunen kan træffe afgørelse om afslag, frakendelse eller nedsættelse eller tilbagebetaling af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud, idet samkøringerne kun kan give en indikation af, at der kan være tale om en fejludbetaling. Det forudsættes således, at kommunen selv undersøger de enkelte sager nærmere og eventuelt påbegynder og træffer afgørelser i en sag om stop eller tilbagebetaling eller giver afslag på en ansøgning efter de regler, der regulerer dette for de enkelte ydelsesområder.

Det foreslås, at det er kommunen, der er ansvarlig for administrationen af de enkelte kontante ydelser og økonomiske tilskud, der oplyser ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud om, at der vil kunne ske samkøring af oplysninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, vil ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel på udbetalingsmeddelelsen eller i forbindelse med en årlig omregning af ydelsen.

Det foreslås i § 12 a, stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling Danmarks varetagelse af registersamkøringer på de kommunale ydelsesområder, jf. stk. 1-4, herunder om sagsgange og opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.

Forslaget til bestemmelsen skal give mulighed for at fastsætte regler om sagsgange m.v., der kan medvirke til at optimere kontrolsamarbejdet, og med henblik på at kunne opgøre effekten af kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark og kommunerne. De administrative retningslinjer forudsættes at bygge på erfaringer fra samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i praksis, og vil kunne skaleres efter behov.

Forslaget til § 12 a, stk. 5, giver ikke mulighed for at fastsætte regler om registersamkøring eller til at fravige reglerne i persondataloven, herunder persondatalovens 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2-4.2.3.2.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 12 b)

Efter den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark samkøre de samme oplysninger om økonomiske forhold, som efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet der også efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan samkøres ikke-følsomme oplysninger om økonomiske forhold.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 30-34,67-68.

Efter lov om statens uddannelsesstøtte har det betydning for udmålingen af statens uddannelsesstøtte (SU), om modtageren er hjemmeboende eller udeboende.

Efter § 39 i lov om Statens Uddannelsesstøtte kan Styrelsen for Videregående Uddannelser indhente og samkøre oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Der kan ikke samkøres oplysninger om andre end den uddannelsessøgende eller dennes forældre.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

For at optimere kontrol og reducere fejludbetalinger af ydelser fra det offentlige foreslås det at give Udbetaling Danmark beføjelser til at foretage registersamkøringer af SU til brug for Styrelsen for Videregåendes Uddannelsers administration af støtten, således at der kan indhentes og herefter samkøres ikke-følsomme oplysninger fra andre kilder end CPR og i forhold til en bredere personkreds end den, der er nævnt i § 39 i lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Det foreslås i § 12 b, stk. 1, at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Videregående Uddannelser kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 12, stk. 1 og 2, i denne lov til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers administration af ydelser efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over ansøgere og modtagere, som er registreret som udeboende, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos ansøgeren eller modtageren indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen er hjemmeboende.

Efter lovforslaget vil Udbetaling Danmark kunne indhente de samme oplysninger, som Styrelsen for Videregående Uddannelser i dag kan indhente efter § 39 i lov om Statens Uddannelsesstøtte, til f.eks. at indhente og samkøre oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Der henvises ikke direkte til denne bestemmelse i § 12 b, idet beføjelserne til at samkøre oplysninger efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark også omfatter de samme typer samkøringer, som kan foretages efter i lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Herudover vil samkøringen i Udbetaling Danmark kunne ske af oplysninger fra registre om bopæls- og familieforhold i henholdsvis CPR og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Samkøringen af oplysninger fra CPR og BBR er ikke begrænset til ansøgeren og ydelsesmodtageren eller dennes forældre. Der kan således også ske samkøring af oplysninger om andre personer, for eksempel nuværende og tidligere husstandsmedlemmer.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange personer, der har boet på en adresse, hvor langt ydelsesmodtageren bor fra uddannelsesstedet, samt oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som vedkommende bor sammen med.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget alene indhente og samkøre oplysninger efter lov om statens uddannelsesstøtte med de samme beføjelser som Udbetaling Danmark har til at indhente og samkøre oplysninger på eget myndighedsområde efter § 12, stk. 1 og 2, i denne lov. Der er således ikke med forslaget til § 12 b tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres. Der kan således alene samkøres ikke-følsomme personoplysninger.

Med § 12 b, stk. 1, får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark til brug for administration af SU efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Udbetaling Danmark vil ikke kunne genanvende oplysninger, der er indhentet efter § 12 b til sager på Udbetaling Danmarks eget myndighedsområde.

Der henvises herudover til ændringerne i § 12 i lov om Udbetaling Danmark i lovforslagets § 1, nr. 8, som også vil gælde, når Udbetaling Danmark foretager registersamkøringer i henhold til forslaget til § 12 b, stk. 1.

At myndighedsopgaven til at indhente og samkøre data kan ske efter aftale betyder, at der skal indgås skriftlig aftale om samkøringerne mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser, der har hovedansvaret for administration af SU og Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil have et selvstændigt myndighedsansvar for opgaven og dermed også dataansvaret for registersamkøringerne.

For at optimere sagsbehandlingen i Styrelsen for Videregående Uddannelser foreslås det, at Udbetaling Danmark skal kunne indhente oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, i sager, hvor adresseforhold har betydning for sagen, således at disse oplysninger kan indhentes i flere sager ad gangen via registersamkøringer.

Oplysninger om adresseforhold fra Post Danmark er nødvendige og relevante i forbindelse med kontrol af SU-modtagere, hvor det har betydning, om modtageren af støtten skal betragtes som hjemmeboende eller udeboende.

Det foreslås således i § 12 b, stk. 2, 1. pkt., at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren kan samkøre resultatet af samkøringen efter § 12 b, stk. 1, med oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, når oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af statens uddannelsesstøtte er enlig eller udeboende. De virksomheder, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., har efter § 12 b stk. 2, 2. pkt., pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark. Efter § 12, stk. 2, 3. pkt. kan oplysningerne stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.

De oplysninger, det vil være relevant at indhente og samkøre er alene oplysninger om adresseforhold, som er omfattet af persondatalovens § 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 a, stk. 3, nr. 1, jf. ovenfor og § 12, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

§ 12 b, stk. 2, udgør ikke i sig selv en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

De samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 b, vil Udbetaling Danmark ikke kunne genanvende til sager på Udbetaling Danmarks eget sagsområde.

De fremkomne lister, der er resultatet af registersamkøringer efter forslaget til § 12 b vil ikke i sig selv kunne medføre, at Styrelsen for Videregående Uddannelser kan træffe afgørelse om afslag, frakendelse eller nedsættelse eller tilbagebetaling af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud, idet samkøringerne kun kan give en indikation af, at der kan være tale om en fejludbetaling. Det forudsættes således, at Styrelsen for Videregående Uddannelser selv undersøger de enkelte sager inden for eget myndighedsområde nærmere og eventuelt påbegynder og træffer afgørelser i en sag om stop eller tilbagebetaling eller giver afslag på en ansøgning efter de regler, der regulerer dette for ydelsesområdet.

Det foreslås, at det er Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er ansvarlige for administrationen af de enkelte kontante ydelser og økonomiske tilskud, der oplyser ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud om, at der vil kunne ske samkøring af oplysninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, vil ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel på udbetalingsmeddelelsen eller i forbindelse med en årlig omregning af ydelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2-4.2.3.2.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 12 c)

Efter gældende regler administreres en række myndighedsopgaver med teknisk og administration bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension har i den forbindelse fået tillagt en række beføjelser til at foretager registersamkøringer med henblik på kontrol.

Med henblik på at optimere kontrolindsatsen og udnytte Udbetaling Danmarks kompetencer til at foretage registersamkøringer, foreslås det, at Udbetaling Danmark kan indgå aftale om at samkøre oplysninger for en række af disse ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 12 c, at Udbetaling Danmark efter aftale kan indhente og samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie, § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond samt § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af de sikringsordninger og andre ordninger, der er omfattet af de nævnte love.

At myndighedsopgaven til at indhente og samkøre data kan ske efter aftale betyder, at overladelse af myndighedsopgaven skal indgås efter skriftlig aftale mellem den myndighed eller ordning, der har hovedansvaret for ordningen, og Udbetaling Danmark. Med overladelsen af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark også dataansvaret for registersamkøringerne.

Efter den gældende § 30, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for administrationen af loven få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Efter den gældende § 30, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, omfatter oplysningerne efter § 30, stk. 3, alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. Folketingstidende 2005-07, Tillæg A, s. 3521-2522, L 120, forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstsregister), som fremsat den 11. januar 2006).

Det foreslås i § 12 c, stk. 1, at Udbetaling Danmark efter aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter forslaget kan det aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets tillægspension.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for registersamkøringerne.

Efter § 6, stk. 1, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente relevante oplysninger hos en selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre m.v. til brug for administration af barselsudligningordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af længden af kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.

Efter den gældende § 6, stk. 2, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende skal den selvstændigt erhvervsdrivende efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Efter de gældende § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhentning og udlevering af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Efter den gældende § 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om kontrol med administration af barselsudligningsordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. Der kan ske samkøring af oplysninger i elektroniske registre til kontrolformål.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til lov om barselsudligning, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 194, forslag til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende, som fremsat den 20. marts 2003, s. 7. Efter § 5 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende administrerer Arbejdsmarkedets Tillægspension barselsudligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 12 c, stk. 2, at Udbetaling Danmark efter aftale med Beskæftigelsesministeriet kan indhente og samkøre oplysninger som efter §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende til brug for Beskæftigelsesministeriets administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter forslaget kan det aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriet.

Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for registersamkøringerne.

Efter den gældende § 32, stk. 1, i lov om ferie, varetager direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har således ansvaret for driften og administrationen af FerieKonto. Det sker på baggrund af kontrakter med de opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er daglig operatør af FerieKonto, skal udføre. Derudover kan der aftales ad hoc opgaver i FerieKonto, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udføre.

FerieKontos væsentligste opgaver er at modtage arbejdsgivernes indbetalinger af feriegodtgørelse efter ferielovens § 28, stk. 1, og efter anmodning udbetale feriegodtgørelsen.

Herudover har direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering uddelegeret afgørelseskompetence til FerieKonto i sager om arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstilling til politiet om tiltalerejsning, optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, stk. 1, og betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er efter gældende regler datasvarlig for FerieKontos data, Arbejdsmarkedets Tillægspension databehandler af de samme data.

Der henvises til i øvrigt til forarbejderne til bestemmelserne i lov om ferie, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 3523, L 120, forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomtsregister), som fremsat den 11. januar 2006.

Det foreslås i § 12 c, stk. 3, at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente og samkøre oplysninger som FerieKonto og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie til brug for administrationen af ferieloven.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter aftale kan indhente og sammenkøre de samme oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og FerieKonto kan i dag til brug for administration af ferieloven. Oplysningerne må ikke anvendes til andre formål. Det er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark kan indhente og sammenkøre oplysningerne, at der forinden er indgået en klar aftale mellem Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering derom.

Udbetaling Danmark kan således ikke af egen drift indhente oplysningerne, da oplysninger alene kan indhentes efter aftale.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark også dataansvaret for registersamkøringerne.

Efter den gældende § 5, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan fonden til brug for administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Efter den gældende § 5, stk. 3, omfatter oplysningerne efter § 5, stk. 2, alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden, jf. § 5, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 5 i lov om ferie, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s 3525, L 120, forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomtsregister), som fremsat den 11. januar 2006).

Efter den gældende § 11 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, administreres fonden af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel VII i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 12 c, stk. 4, at Udbetaling Danmark efter aftale med Lønmodtagernes Garantifond kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Efter forslaget kan det aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Lønmodtagernes Garantifond. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for registersamkøringerne.

Efter den gældende § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Der henvises i øvrigt til § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s 3545, L 120, forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomtsregister), som fremsat den 11. januar 2006).

Efter den gældende § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 12 c, stk. 5, at Udbetaling Danmark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter forslaget kan det aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret for registersamkøringerne.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget alene indhente og samkøre oplysninger til de lovområder, der fremgår af de nævnte særlove. Der er således ikke med forslaget til § 12 c tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres oplysninger om. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til bestemmelserne, jf. henvisningerne til lovforarbejderne ovenfor.

De enkelte myndigheder og ordninger i forslaget til § 12 c, kan alene foretage registersamkøringer ud fra de data, der er nødvendige for at løse den opgave, som der indgås aftale med Udbetaling Danmark om.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1-4.2.3.2.1 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

De samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 c, vil Udbetaling Danmark ikke kunne genanvende til sager på Udbetaling Danmarks eget sagsområde.

De fremkomne lister, der er resultatet af registersamkøringer efter forslaget til § 12 c, vil ikke i sig selv kunne medføre, at de enkelte myndigheder kan træffe afgørelse om afslag, frakendelse eller nedsættelse eller tilbagebetaling, idet samkøringerne kun kan give en indikation af, at der kan være tale om en fejludbetaling. Det forudsættes således, at myndighederne selv undersøger de enkelte sager inden for eget myndighedsområde nærmere og eventuelt påbegynder og træffer afgørelser i en sag om stop eller tilbagebetaling eller giver afslag på en ansøgning efter de regler, der regulerer dette for de enkelte ydelsesområder.

Det foreslås, at det er de myndigheder, der er ansvarlige for administrationen af de enkelte kontante ydelser og økonomiske tilskud, der oplyser ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud om, at der vil kunne ske samkøring af oplysninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, vil ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel på udbetalingsmeddelelsen eller i forbindelse med en årlig omregning af ydelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

(Til § 12 d)

Som følge af forslaget om, at Udbetaling Danmark skal kunne foretage registersamkøringer efter forslaget til §§ 12 a-c, vil det være nødvendigt, at Udbetaling Danmark kan få nødvendige oplysninger om ansøgere og modtagere af kontante ydelser og økonomiske tilskud m.v. om hvem, der skal samkøres oplysninger.

Det foreslås i § 12 d, stk. 1, at Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren kan stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser efter de love, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, til rådighed for Udbetaling Danmark. Der kan kun stilles oplysninger til rådighed, der er nødvendige for, at Udbetaling Danmark kan identificere ydelsesmodtagere og de kriterier m.v., der skal indgå i samkøringen. Udbetaling Danmark vil f.eks. ikke kunne indhente alle sagsakterne og samkøre oplysninger herfra.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i § 12 d, stk. 2, 1. pkt., at resultaterne af samkøringerne efter de love, der er nævnt i §§ 12 a-c, skal udleveres til de myndigheder m.v., der administrerer de enkelte love, dvs. kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter forslaget til § 12 d, stk. 2, 2. pkt., kan oplysningerne udleveres uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren. Bestemmelsen giver herudover hjemmel til, at de enkelte myndigheder på hvis områder, der samkøres oplysninger, selv kan bestille og trække et resultat af en registersamkøring i Udbetaling Danmark for modtagere af ydelser, sikringsordninger eller andre ordninger hos myndigheden selv, f.eks. via en webservice. Resultatet af en registersamkøring vil indeholde en liste over ydelsesmodtagere, der har opnået en vis score, samt de stamdata fra registersamkøringen, som vedrører den enkelte ydelsesmodtager.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i § 12 d, stk. 3, 1. pkt., at kommunen og de myndigheder, der er nævnt §§ 12 b og 12 c, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udveksle nødvendige oplysninger om kontrolsager med Udbetaling Danmark til brug for optimering af udsøgningskriterier ved samkøring af oplysninger efter forslaget til § 12 a, stk. 1 og 2, samt efter §§ 12 b og 12 c. Nødvendige oplysninger, der kan udveksles, er f.eks. oplysninger om, i hvilke af sagerne, myndighederne m.v. påbegynder en sag om tilbagebetaling eller oplysninger om sager, hvor der er fundet en datafejl, således at fejlen kan rettes. Det kan også være udveksling af oplysninger om sager, der tidligere er blevet registersammenkørt og undersøgt nærmere, men hvor der ikke er fundet fejl i sagen, således at sagen fremadrettet kan blive undtaget fra registersamkøringer, hvor de samme forhold undersøges.

Oplysningerne kan efter forslaget til § 12 d, stk. 3, 2. pkt., udveksles uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren.

Bestemmelsen giver også mulighed for at udveksle oplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension kan stille disse oplysninger til rådighed som administrator af Lønmodtagernes Garantifond.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Forslaget til § 12 d, kan ikke anvendes til at udveksle oplysninger om kontrolsamarbejdet efter §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

(Til § 12 e)

Efter de gældende regler kan kommunerne indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, om borgernes forhold på kommunale ydelsesområder, efter de regler, der gælder for indhentning af oplysninger for de pågældende ydelsesområder i overensstemmelse med forvaltningslovens § 29 og persondatalovens §§ 6-8. Det gælder f.eks. sager efter lov om aktiv social politik.

Det er dog ofte ressourcekrævende og vanskeligt for de kommunale kontrolmedarbejdere at få oparbejdet de nødvendige kompetencer til at indhente oplysningerne og til at etablere og vedligeholde en kontakt til de mange udenlandske myndigheder, det kan være relevant at indhente oplysninger fra. Særligt relationen til de udenlandske myndigheder er vigtig, for at kunne tilvejebringe de nødvendige og relevante oplysninger til brug for administration af f.eks. sygedagpenge og kontanthjælp, hvor det er relevant at indhente oplysninger om borgerens forhold i udlandet, f.eks. om varighed af ophold uden for Danmark samt om en eventuel formue i udlandet.

Det foreslås derfor, at give Udbetaling Danmark kompetence til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for behandling af enkeltsager efter anmodning fra den enkelte kommune.

Det foreslås i § 12 e, stk. 1, at Udbetaling Danmark fra udenlandske myndigheder efter anmodning fra kommunen kan indhente oplysninger, som er nødvendige til brug for kommunens behandling af en ansøgning om kontante ydelser eller økonomiske tilskud eller til brug for behandlingen af en sag om kontrol af om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende.

Efter forslaget kan kommunen bede Udbetaling Danmark om at forestå den del af sagsoplysningen i sager på kommunens myndighedsområde, der vedrører indhentning af oplysninger fra udlandet ved behandling af en ansøgningssag.

Sager om kontante ydelser eller økonomiske tilskud er sager efter den sociale eller beskæftigelsesmæssige lovgivning, hvor borgeren får udbetalt et kontant engangsbeløb eller en løbende ydelse. Det er f.eks. sager, hvor der kan tilkendes ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik eller efter serviceloven og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Der henvises til bemærkninger til § 12 a, stk. 1, ovenfor, der indeholder en beskrivelse af anden relevant lovgivning, hvorefter der kan tilkendes kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Kontante ydelser og økonomiske tilskud omfatter også en naturalydelse, der er omfattet af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring, artikel 1, litra va) i), der udbetales som en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud.

En sag om kontrol er en sag, hvor kommunen overvejer at påbegynde eller har påbegyndt en sag om stop eller tilbagebetaling af en ydelse.

Udbetaling Danmark har kun beføjelser til at indhente oplysninger efter bestemmelsen i henhold til de enkelte sociale love vedrørende kontante ydelser og økonomiske tilskud og i det omfang, det er nødvendigt for kommunens sag. Det vil være kommunen, der efter forslaget til § 12 e, stk. 1, vurderer, om de i en kontrolsag, skal have bistand fra Udbetaling Danmark og som har ansvaret for at sikre, at de gældende sagsbehandlingsregler og betingelserne for at indhente oplysningen er til stede. Kommunen skal således i henhold til § 12 e, stk. 1, være opmærksom på om der er indhentet samtykke efter forvaltningslovens § 29 i hvis der anmodes om indhentning af oplysninger om rent private forhold i en ansøgningssag. Tilsvarende skal kommunen i forbindelse med anmodninger til Udbetaling Danmark efter § 12 e, stk. 1, være opmærksom på, om persondatalovens regler er overholdt ved oplysning af andre typer af sager end ansøgningssager.

Herudover skal kommunen være opmærksom på, at iagttage persondatalovens § 29 om oplysningspligt over for borgeren. Kommunen kan i visse tilfælde udskyde oplysningspligten under sagens forberedelse, hvis det konkret skønnes, at oplysning til borgeren om Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger vil medføre, at det ikke er muligt at sikre en materielt rigtig afgørelse, f.eks. i en sag om tilbagebetaling af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud.

Når Udbetaling Danmark har indhentet oplysningen fra udlandet, vil den kommune, der har anmodet herom, eller hvis sag, oplysningerne fra udlandet vedrører, herefter have ansvaret for at den videre oplysning af sagen og til at træffe afgørelser, herunder foretage partshøring af borgeren over de oplysninger, der er indhentet fra udlandet med hjælp fra Udbetaling Danmark.

Når kommunen overlader ansvaret for sagsoplysningen til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark være dataansvarlig for de oplysninger, der indhentes for de udenlandske myndigheder, da dataansvaret følger myndighedsansvaret.

I forbindelse med, at kommunen anmoder Udbetaling Danmark om at indhente oplysninger fra udlandet, skal kommunen videregive alle nødvendige oplysninger i sagen. Det vil sikre, at Udbetaling Danmark ikke indhenter oplysninger, som findes i sagen i forvejen. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark kunne videregive de oplysninger, der er indhentet fra udlandet til den enkelte kommune.

Det foreslås i § 12 e, stk. 2, 1. pkt., at Udbetaling Danmark og kommunen i forbindelse med sagsoplysninger efter stk. 1 kan udveksle oplysninger, herunder om rent private forhold om den, der søger om, får eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer i forbindelse med anmodning om sagsoplysning i Udbetaling Danmark.

Det vil kun i særlige tilfælde være behov for at videregive oplysninger om ægtefælle, samlever, andre husstandsmedlemmer, en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer. Det vil dog for eksempel være nødvendigt, hvis kommunen eller Udbetaling Danmark, skal videregive oplysninger om, at en af de nævnte personer har uoplyste indtægter, idet disse oplysninger kan påvirke retten til at modtage en social ydelse, for eksempel enkeltydelser efter aktivloven eller social pension.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil ikke efter bestemmelsen få adgang til at se afgørelsen om stop eller tilbagebetaling af ydelsen, som samarbejdet konkret har vedrørt, heller ikke selv om den ene myndighed i vidt omfang har bidraget med oplysninger til den anden myndighed efter forslaget til § 12 e, jf. ovenfor. Dette vil evt. kunne ske efter forslaget til § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Oplysningerne kan efter forslaget til § 12 e, stk. 2, 2. pkt., udveksles uden samtykke fra borgeren.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Udbetaling Danmark kan ikke anvende de oplysninger, som de har indhentet efter anmodning fra kommunerne til Udbetaling Danmarks egne sager og skal slette oplysningerne hurtigst muligt efter, at oplysningerne er sendt videre til kommunen.

Det foreslås i § 12 e, stk. 3, 1. pkt., at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet samt opgørelse af effekter af kontrollen efter stk. 1.

Forslaget til bestemmelsen skal give mulighed for at fastsætte regler om sagsgange m.v., der kan medvirke til at optimere kontrolsamarbejdet, og med henblik på at kunne opgøre effekten af kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark og kommunerne. De administrative retningslinjer forudsættes at bygge på erfaringer fra samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i praksis, og vil kunne skaleres efter behov.

Forslaget til § 12 e, stk. 3, giver ikke mulighed for at fastsætte regler om registersamkøring eller til at fravige reglerne i persondataloven, herunder persondatalovens 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2, 4.3 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 12 f)

Efter de gældende regler i §§ 23-25 i lov om Udbetaling Danmark, skal kommunen ved indbetaling af bidrag dække udgifter til varetagelse af Udbetaling Danmarks sagsområder, der er overført fra kommunerne. Tilsvarende skal staten betale bidrag til dækning af omkostninger af opgaver, der er overført fra staten. I opgørelsen af udgifter indgår samtlige udgifter til administrationen. Udgifterne til kommunerne fordeles indtil videre i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. Der er behov for, at der i forbindelse med de opgaver, der skal varetages for kommunerne på kontrolområdet, kan fastsættes andre regler for betaling af bidrag, således at nogle af de udgifter, der afholdes i Udbetaling Danmark fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne, mens der for noget af kontrolindsatsen kan ske en særskilt afregning for særskilte kørsler, som den enkelte kommune måtte ønske og som ligger ud over den økonomiske grundbevilling, der er afsat til kontrolopgaven for kommunerne samlet set.

Der er herudover behov for at kunne fastsætte særlige regler for afregning af registersamkøringer på sagsområder, der hører under andre myndigheder, og som måtte ønske Udbetaling Danmarks bistand til registersamkøring.

Det foreslås i § 12 f, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler for beregning og betaling af udgifter forbundet med udveksling af oplysninger og registersamkøringer efter § 12 a, stk. 1-3, og §§ 12 b-f.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan ske særskilt afregning af ressourceforbruget over for den enkelte kommune, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget til bestemmelsen giver ikke mulighed for at fravige princippet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrative bistand til Udbetaling Danmarks varetages på omkostningsdækket basis, jf. § 15, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne indgå aftaler på vegne af Lønmodtagernes Garantifond som administrator af Lønmodtagernes Garantifond.

(Til § 12 g)

Der er ikke i dag hjemmel til at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger om tilkendelse af førtidspension med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser med henblik på at kunne kontakte borgere, der er tilkendt førtidspension, om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til dette, således at flere personer kan blive gjort opmærksomme på og gøre brug af de rettigheder og muligheder, der kan være tilknyttet den enkelte førtidspensionists eventuelle forsikrings- eller pensionsordning i forbindelse med overgang til førtidspension.

Det foreslås i § 12 g, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension, med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser om hvilke personer, der er kunder eller medlemmer i forsikringsselskabet eller pensionskassen, for at orientere de pågældende personer om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

Forsikringsselskaber og pensionskasser er livsforsikringsselskaber, herunder kommercielle livsforsikringsselskaber og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, pensionskasser, herunder firmapensionskasser.

Det vil være frivilligt for det enkelte forsikringsselskab eller pensionskasse, om de ønsker at anvende denne mulighed.

Udbetaling Danmark vil på baggrund af denne samkøring sende et brev til kunder og medlemmer i forsikringsselskabet eller forsikringskassen, der i forhold til det pågældende forsikringsselskabs eller pensionskasses dækning kan indikere, at personen kan have rettigheder i sin pensions- eller forsikringsordning til f.eks. ydelse, opsparingssikring eller anden hjælp. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette formål. Borgeren vil herefter selv skulle kontakte forsikringsselskabet eller pensionskassen med henblik på at undersøge om borgeren i den aktuelle situation har ret til en pensions- eller forsikringsydelse.

Forsikringsselskaberne og pensionskasserne modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, som Udbetaling Danmark sender breve til.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2, 4.5 og 4.6 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 12 h)

Regioner, kommuner og Patientombuddet vil, når området for international sygesikring overgår til Udbetaling Danmark, fortsat have behov for oplysninger om en persons lovvalg og oplysninger om udenlandske sikredes sygeforsikring m.v. Oplysningerne skal bruges til den mellemstatslige opkrævning af udgifter til sundheds- og plejeydelse, der leveres i Danmark til sikrede fra andre lande eller til kontrol af opkrævninger for samme ydelser ydet til danske sikrede i udlandet. Det foreslås, at denne udveksling af oplysninger fortsat skal kunne ske uden samtykke fra borgeren.

Det foreslås således i § 12 h, at kommuner, regioner og Patientombuddet har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Myndighederne, som er nævnt i 1. pkt., har adgang til oplysninger om sikringsland og oplysninger til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet.

Myndighederne vil efter bestemmelsen have adgang til oplysninger om sikringsland og data til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet. Det er f.eks. oplysninger om den udenlandske sygeforsikring, som borgeren er tilknyttet til brug for refusion af sundhedsudgifter fra den pågældende sygeforsikring m.v. Oplysningerne skal bruges til den mellemstatslige opkrævning af udgifter til sundheds- og plejeydelse, der leveres i Danmark til sikredes fra andre lande eller til kontrol af opkrævninger for samme ydelser ydet til danske sikrede i udlandet.

Forslaget til bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

For så vidt angår forholdet til persondataloven og persondatadirektivet henvises i øvrigt til afsnit 4.1.4.2.1, 4.2.2 og 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 og 12

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark kan kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks område, påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelsen, skal Udbetaling Danmark efter gældende regler behandle ansøgningen, selv om den ikke er indgivet digitalt. Kommunen skal derfor give Udbetaling Danmark besked, hvis en borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelse om digital selvbetjening.

Efter gældende regler i klage- og erstatningsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening påklages til Patientombuddet, når de vedrører begravelseshjælp efter § 160 i sundhedsloven.

Det foreslås, at den eksisterende klageadgang til Patientombuddet for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening vedrørende begravelseshjælp videreføres, jf. forslaget til § 1, nr. 12, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter sundhedsloven kan påklages til Patientombuddet i det omfang, det er fastsat i § 5, nr. 7, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Der henvises til afsnit 4.1.4.1 og 4.1.6.1.1 og 4.1.6.1.2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 12, hvor der indsættes et nyt stykke.

Til nr. 14

Efter gældende regler i § 19, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark fører ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.

Der er tale om et overordnet tilsyn med bestyrelsens arbejde, herunder om bestyrelsen har sikret sig, at sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark generelt sker inden for lovgivningens rammer.

Tilsynet i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold baseres primært på baggrund af det materiale, der skal udarbejdes årligt, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark, dvs. en årsrapport fra Udbetaling Danmark, herunder revisionsprotokollaterne fra Udbetaling Danmarks interne og eksterne revisor, en redegørelse til tilsynet fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark samt en redegørelse fra Ankestyrelsen vedrørende sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Herudover modtager tilsynet løbende en række dokumenter fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Tilsynet kan herudover komme i besiddelse af oplysninger om forhold, der skal undersøges nærmere, f.eks. via pressen, breve fra borgere, underretning fra Udbetaling Danmarks revision eller fra andre ministerier.

Tilsynet kan ikke forholde sig til klagesagsbehandling af enkeltsager, idet denne opgave hører under Ankestyrelsen. Tilsynet følger dog indirekte med i sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark ved at modtage den nævnte redegørelse fra Ankestyrelsen om sagsbehandlingen, som tager udgangspunkt i sager i Udbetaling Danmark, som borgeren har klaget over til Ankestyrelsen. Tilsynet skal f.eks. påpege, hvis Udbetaling Danmarks bestyrelse ikke sørger for, at Udbetaling Danmark generelt administrerer i overensstemmelse med lovgivningen, og tilsynet skal f.eks. påse, hvordan bestyrelsen for Udbetaling Danmark følger op på eventuelle problemer, som tilsynet har gjort bestyrelsen for Udbetaling Danmark opmærksom på. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 15, hvor det foreslås, at tilsynet fremover skal modtage en redegørelse om sagsbehandlingen fra Patientombuddet.

Der henvises til lovens forarbejder vedrørende tilsynet efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 74-75.

I praksis samarbejder og koordinerer tilsynet i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tæt med Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet om tilsynsopgaven, idet en vurdering af, om bestyrelsen udfører sit hverv i overensstemmelse med loven, forudsætter en faglig vurdering fra de ministerier, der er ressortansvarlige for de lovgivningsområder, som administreres af Udbetaling Danmark. F.eks. hører børne- og ungeydelsen under Skatteministeriets ressortområde, mens barseldagpenge hører under Beskæftigelsesministeriet.

§ 28 i lov om Udbetaling Danmark indeholder en række særlige regler for afregning af refusion af moms mellem staten og Udbetaling Danmark.

Udgifterne til ikke-fradragesberettiget købsmoms til brug for administration af opgaver, der er overført fra staten, afholdes af Finansministeriet efter den gældende § 28, stk. 2, 2 pkt. Momsrefusionen for så vidt angår de statslige opgaver tilbageføres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til Udbetaling Danmark, hvorefter Finansministeriet refunderer beløbet til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Efter den gældende § 28, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark refunderer Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Udbetaling Danmarks udgifter til betaling af ikke-fradragsberettiget købsmoms, som Arbejdsmarkedets Tillægspension, der driver Udbetaling Danmark, afholder til drift af Udbetaling Danmarks sagsområder. Efter § 28, stk. 2, 1. pkt., bevilges udgifterne til ikke-fradragsberettiget købsmoms til brug for administration af opgaver, der er overført fra kommunerne, af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Efter aftale med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold refunderer Økonomi- og Indenrigsministeriet momsen direkte til Udbetaling Danmark for så vidt angår sagsområder, der er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark, og der er derfor etableret et samarbejde om tilsyn med denne momsafregning.

Det foreslås i afsnit 4.1.2.2 og 4.1.3.2, at henholdsvis fleksydelse og delpension, som Beskæftigelsesministeriet har ressortansvaret for, fremover administreres af Udbetaling Danmark. Herudover foreslås det i afsnit 4.1.4.2 og 4.1.5.2, at henholdsvis international sygesikring og begravelseshjælp, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ressortansvaret for, fremover administreres af Udbetaling Danmark.

Da der med lovforslaget vil være flere sagsområder, der lovgivningsmæssigt hører under andre ministeriers ressort, foreslås det på den baggrund af lovfæste den gældende praksis vedrørende koordinering af tilsynsopgaven med andre ministerier. Det foreslås således, at det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at tilsynet samarbejder med de relevante ressortministerier, det vil sige Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og fremover Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det foreslås endvidere at lovfæste praksis for gennemgang af Udbetaling Danmarks momsafregning i henhold til § 28 i lov om Udbetaling Danmark, som sker i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet på sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Forslaget medfører ikke ændringer i den praksis og de arbejdsgange vedrørende de sagsområder, som efter gældende regler allerede administreres af Udbetaling Danmark eller praksis vedrørende håndtering af og ansvar for momsafregning og gennemgang af momsregnskabet fra Udbetaling Danmark efter de gældende regler.

Det foreslås således lovfæstet i § 19, stk. 1, 2. pkt., at tilsynet med Udbetaling Danmark skal ske i samarbejde med de relevante ressortministerier, som har lovgivning, der administreres af Udbetaling Danmark, dvs. henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet for så vidt angår lovgivningsområder, der hører under disse ministeriers ressort. Som noget nyt vil samarbejdet også skulle ske i samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, idet Udbetaling Danmark med lovforslaget til §§ 6 og 7 foreslås at varetage opgaver, der hører under deres ressort.

Samarbejdet vil som det er praksis i dag bl.a. bestå i, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i nødvendigt omfang skal inddrage de relevante ressortministerier, hvis det skal undersøges nærmere, om bestyrelsen sørger for, at Udbetaling Danmark administrerer i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den lovgivning, der hører under det enkelte ministeriums ressort. Det vil i givet fald være det enkelte ressortministerium, der undersøger og vurderer dette nærmere og evt. redegør for sin opfattelse om lovgivningen på ressortområdet over for Udbetaling Danmarks bestyrelse. Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale Forhold holdes underrettet om sagen.

Herudover skal de nævnte ressortministerier holde øje med og vurdere, om udbetalinger vedrørende ydelser og økonomiske tilskud under ressortområdet stemmer overens med de forventede udbetalinger, som opgøres af Udbetaling Danmark, og løbende følge med i udviklingen i administrationsbidraget og serviceniveauet i Udbetaling Danmark vedrørende ydelser på eget ressortområde. Ressortministerierne får tilsendt relevant materiale via tilsynet i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, f.eks. årsrapporten fra Udbetaling Danmark, bestyrelsens redegørelse til tilsynet samt en redegørelse fra Ankestyrelsen og Patientombuddet om ankede sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Ressortministerierne skal i den forbindelse også følge op på og vurdere eventuelle revisionsbemærkninger i årsrapporten vedrørende håndtering af ydelsessiden i forhold til ministeriets ressortområde.

Det foreslås, at samarbejdet mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Økonomi- og Indenrigsministeriet lovfæstes, således at det fremgår af § 19, stk. 1, 2. pkt., at tilsynet også skal samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet for så vidt angår momsafregning i henhold til § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om Ud betaling Danmark.

Udbetaling Danmark udarbejder et momsregnskab, som revideres af Udbetaling Danmarks revision. Samarbejdet om tilsyn med Økonomi- og Indenrigsministeriet består i, at Økonomi- og Indenrigsministeriet inddrages løbende i vurderingen af, om regnskabet er retvisende og generelt vedrørende spørgsmål om udbetaling af moms for så vidt angår sagsområder, der er overført fra kommunerne, da Økonomi- og Indenrigsministeriet i praksis står for tilbageførslen af moms til Udbetaling Danmark.

Til nr. 15

Efter gældende regler, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, udarbejder Ankestyrelsen en gang årligt en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen i løbet af året. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.

Det foreslås, at også Patientombuddet og Ankestyrelsen en gang årligt udarbejder en tilsvarende redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i løbet af året. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og årsager til, at Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslags §§ 7-9 overgår områder til Udbetaling Danmark vedrørende begravelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse og delpension, hvor klageadgangen er til Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hører begge organisatorisk til Ankestyrelsen og kan vælge at sende deres redegørelse i én samlet redegørelse. Patientombuddet forventes at sende en særskilt redegørelse.

Til nr. 16

Efter gældende regler har Udbetaling Danmark myndighedsansvaret for udbetaling af boligstøtte (undtagen lån til beboerindskud) samt førtidspension. Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen direkte til borgerens Nemkonto. Boligstøtte og førtidspension finansieres af både kommunen og staten, idet der er kommunal medfinansiering af ydelserne. Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, opkræver Udbetaling Danmark statens og kommunernes andel efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de enkelte love.

Udbetaling Danmark trækker efter gældende regler statens andel af udbetalingen via StatensKoncernBetalinger (SKB) og den kommunale andel fra Offentlig Betalingssystem (OBS) efter § 27 i lov om Udbetaling Danmark.

Den kommunale revision har til opgave at påse, om den enkelte kommune har tilrettelagt deres arbejdsgange og interne kontroller på en måde, der sikrer, den enkelte kommune alene medfinansierer udbetalingen af boligstøtte og førtidspension til de borgere, de har betalingsforpligtelsen for i henhold til loven. Kommunernes revionsselskaber har i den forbindelse fået oplyst, at den enkelte kommune modtager advis vedrørende de enkelte borgere, der modtager førtidspension eller boligstøtte, men har ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at kontrollere eller undersøge hvilke borgere, Udbetalingen Danmark samlet set udbetaler penge til fra kommunen via OBS.

Oplysningen om, at en borger modtager førtidspension, er en følsom personoplysning. Der kan også indgå følsomme personoplysninger i visse sager om boligstøtte, idet en boligstøttesag f.eks. kan indeholde oplysninger om, at en person er stærkt bevægelseshæmmet. Udlevering af oplysningen om disse sager fra Udbetaling Danmark til kommunen skal således ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 3, dvs. med samtykke fra borgeren eller ved at Udbetaling Danmark i hver enkelt sag foretager en vurdering af, om udleveringen af oplysningen er i overensstemmelse med den såkaldte værdispringsregel i persondatalovens § 8, stk. 3. Det er derfor ikke muligt at trække en liste over modtagere af førtidspension og boligstøtte uden en konkret vurdering af hver enkelt sag og udlevere den til brug for kommunens revisionsmæssige kontrol.

Kommunen kan dermed ikke opdage evt. fejlregistreringer eller sager, hvor en borger bliver registreret som førtidspensionist som følge af svig fra en medarbejder. Kommunen kan heller ikke tjekke om den kommunale medfinansiering af førtidspension sker i overensstemmelse med de særlige regler om mellemkommunal refusion.

Som følge heraf foretager kommunerne ikke den fornødne kontrol, hvilket er blevet påpeget i en række revisionsberetninger fra de kommunale revisorer.

Inden overflytningen af udbetaling af boligstøtte og førtidspension fra kommunerne til Udbetaling Danmark i 2013, kunne den enkelte kommune i overensstemmelse med persondatalovens regler foretage den fornødne kontrol af udbetalingerne ved at sammenholde udbetalingerne med en liste over de borgere, der aktuelt blev udbetalt ydelser til. Det er ikke efter gældende regler muligt for Udbetaling Danmark at generere en sådan liste og videregive listen til den enkelte kommune. Dette gælder uanset, at kommunen i forvejen ved enkeltopslag har adgang til et it-system, hvor det fremgår, hvilke borgere Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension og boligstøtte til og uanset, at det er kommunen, der tilkender førtidspensionen.

For at sikre at der kan ske den fornødne revisionsmæssige kontrol i kommunerne, foreslås det derfor i § 26, stk. 1, 2. pkt., at Udbetaling Danmark til brug for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra kommunerne efter § 26, stk. 1, 1. pkt., uden borgerens samtykke kan samkøre oplysninger over kommunens modtagere af kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark med henblik på at udfærdige og videregive lister til kommunen.

Listen vil indeholde oplysninger om ydelsesmodtagere i den enkelte kommune og kan udleveres uden at indhente samtykke fra borgeren i hver enkelt sag. Listen kan alene anvendes til kommunens revisionsmæssige kontrol af, at kommunen kun finansierer udbetaling af ydelser til de borgere, som de efter loven er forpligtet til at betale for.

Det er udgangspunktet, at myndighederne kun lader kontrolordningerne tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, efter lovens ikrafttræden. Da det er en forudsætning for, at kommunerne kan foretage sine revisionsmæssige forpligter i den periode, der også ligger forud for lovforslaget, foreslås det, at forslaget om at Udbetaling Danmark kan udlevere oplysninger til kommunerne til brug for revisionsopgaver også kan omfatte forhold, der har fundet sted fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark overtog myndighedsopgaver vedrørende boligstøtte og pension.

Det vil sige, at bestemmelsen også finder anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der modtager sociale ydelse hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014, jf. bemærkningerne til § 8, stk. 2.

Med lovforslaget fraviges persondatalovens § 8, stk. 3.

Oplysninger om, at en person modtager førtidspension og i visse tilfælde boligstøtte, som er ydelser med kommunal medfinansiering og derfor underlagt revisionsmæssig kontrol i kommunerne, er omfattet af persondatalovens § 7.

En videregivelse af en liste over modtagere af sociale ydelser er derfor omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, og kan derfor kun videregives efter samtykke fra borgeren eller en vurdering i hver enkelt sag om oplysningen kan videregives. Da formålet med videregivelsen sker af hensyn til en retlig forpligtelse til at foretage revision i kommunerne, vurderes det at være hensigtsmæssigt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, herunder kravet om samtykke, idet den revisionsmæssige opgave under alle omstændigheder vil skulle udføres. Med forslaget sikres en smidig adgang til at videregive oplysning til brug for revisionsopgaven.

Det forudsættes, at det er en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, der skal danne de nødvendige lister og videregive dem til de enkelte kommuner

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises til afsnit 4.5 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Til nr. 17 og 18

Efter gældende regler i § 29, stk. 1, og § 29, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, har Udbetaling Danmark pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold anmoder om, samt pligt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Når øvrige ministre, der har ressortansvaret for ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark f.eks. skatteministeren, har brug for oplysninger fra Udbetaling Danmark skal det i princippet ske via anmodning fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at Udbetaling Damarks pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlig områder også skal gælde i forhold til skatteministeren.

Det foreslås herudover, at pligten efter § 29, stk. 1, også skal gælde i forhold til ministeren for sundhed og forebyggelse, som følge af lovforslagets § 6 om at overflytte opgaver fra kommunerne, der hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan i den forbindelse få behov for kunne anmode Udbetaling Danmark om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende på særlige områder, som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i Udbetaling Danmark.

Det foreslås endvidere i § 29, stk. 2, at også ministeren for sundhed og forebyggelse og skatteministeren på deres ressortområde bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for omfanget, ajourføringen og indsendelse af oplysningerne.

Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at Udbetaling Danmark skal tilvejebringe statistik til besvarelse af spørgsmål til Folketinget, analyser, undersøgelser m.v.

Beskæftigelsesministeriet vil forsat kunne indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark efter §§ 43-46 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det forudsættes, at udarbejdelse af det statistiske materiale efter forslaget sker i overensstemmelse med persondatadirektivet og persondataloven, og at databehandlingen i øvrigt sker inden for rammerne af persondataloven.

Til nr. 19

Efter gældende regler, jf. § 32 i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til dækning af uforudsete driftsudgifter og lån ud over finansiering af etableringsudgifter.

Efter gældende regler i § 32, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage korte lån op til maksimalt 75 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånene kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Efter gældende regler i § 32, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til maksimalt 650 mio. kr., heraf dog højst 100 mio. kr. til ud over finansieringen af etableringsudgifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institution og skal være afviklet inden 2018. Låneadgangen forudsætter, at lån til etablering, jf. stk. 1, indfries fuldt ud samtidigt med optagelse af lånet.

Herudover kan Udbetaling Danmark optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark. Det er ikke nærmere fastsat i loven, hvilke institutioner lånene kan optages hos.

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov om KommuneKredit) kan foreningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager. Det er vurderet, at Udbetaling Danmark også med hjemmel i denne bestemmelse kan optage lån i KommuneKredit i overensstemmelse med § 32 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at det skal fremgå af lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark også kan optage lån hos KommuneKredit til dækning af uforudsete driftsudgifter og lån ud over finansiering af etableringsudgifter, således at låneoptagelsen hviler på et klart retsgrundlag.

Det foreslås således, at det skal fremgå af § 32, stk. 2 og 3, at lånet også kan optages hos KommuneKredit. Det betyder, at der fremover i forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt det er muligt for Udbetaling Danmark at låne efter § 32, stk. 2 og 3, hos KommuneKredit, skal henvises til denne hjemmel.

Til nr. 20

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov om KommuneKredit) kan foreningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager. Det er vurderet, at Udbetaling Danmark også med hjemmel i denne bestemmelse kan optage lån i KommuneKredit i overensstemmelse med § 32 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler i § 32, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Det er ikke fastsat, hvilke institutioner, lånene kan optages hos.

Det foreslås, at det skal fremgå af lov om Udbetaling Danmark, at lånet kan optages i pengeinstitutter, Kommunekredit eller andre finansielle institutioner, således at låneoptagelsen hvilker på et klart retsgrundlag.

Det foreslås således, at det skal fremgå af § 32, stk. 4, at lånet også kan optages hos KommuneKredit. Det betyder, at der i forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt det er muligt for Udbetaling Danmark at låne hos KommuneKredit efter § 32, stk. 4, skal henvises til denne hjemmel.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheden, dvs. kommunen og Udbetaling Danmark, give borgeren skriftlig besked om en række forhold om oplysningspligt mv. efter kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Med den foreslåede tilføjelse af henvisningen til kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark i § 12, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil Udbetaling Danmark og kommunen som noget nyt også skulle oplyse om mulighederne for at foretage kontrol og udveksle oplysninger efter forslaget til det nye kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 for en nærmere beskrivelse af de nye bestemmelser i Kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

Efter den gældende § 49 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område varetager Udbetaling Danmark opgaver om udstedelse af dokumentation for sygeforsikring til pensionister, som modtager folkepension, førtidspension eller tjenestemandspension, samt disses familiemedlemmer, og som har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Udstedelsen af dokumentationen sikrer pensionisten sygeforsikring i bopælslandet for dansk regning. Udbetaling Danmark udsteder endvidere det blå EU-sygesikringskort til samme persongruppe, samt fornyer kortet efter udløb af kortets gyldighed. Kortet bruges i andre EU/EØS-lande og Schweiz end bopælslandet.

Ved den foreslåede § 12 a, stk. 2 og 3, i sundhedsloven, jf. forslagets § 6, nr. 7, omfattes Udbetaling Danmarks opgaver om udstedelse af den beskrevne dokumentation af sundhedsloven. Det foreslås derfor ved forslaget til § 2, nr. 1, at bestemmelsen herom i retssikkerhedslovens § 49 ophæves.

Til nr. 3-5

Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses­indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) blev bl.a. ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse i kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse efter en positivliste, som udarbejdes i samarbejde med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der var derfor fremover ikke behov for, at der medvirker sagkyndige medlemmer fra de to ministerier, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse. Som følge heraf blev bl.a. § 59 b, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ophævet. Bestemmelsens stk. 7-11 blev herefter stk. 6-10.

Ved en teknisk fejl blev der ikke foretaget tilstrækkelige konsekvensrettelser af henvisninger i tre efterfølgende stykker i § 59 b, som følge af ophævelsen af bestemmelsens stk. 6, idet bogstavet b beklageligvis ikke var medtaget efter § 59. Det fremstår således, som om der konsekvensændres i § 59, stk. 7-9, men disse stykker eksisterer ikke, idet § 59 kun indeholder et stykke. De tre stykker i § 59 b, hvori der skulle have været foretaget konsekvensrettelser, omhandler, hvilke organisationer der skal med ved behandling af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i sager vedrørende ferieloven og overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 59 b, stk. 7-9, konsekvensrettes, således at der i bestemmelserne henvises korrekt. Der er tale om ændringer af teknisk karakter.

Til nr. 6

Efter de gældende bestemmelser om klage i § 37 i lov om fleksydelse og § 17 i lov om delpension kan kommunens afgørelser indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved overdragelsen af de to sagsområder til Udbetaling Danmark skal der ikke ske ændringer i klageadgangen.

Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsvarende gælder efter stk. 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik, afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.

Som konsekvens af overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelses- og delpensionsordningen til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og §§ 4 og 5, foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 6, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås, at klageadgangen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fremgår af § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som et nyt stk. 2.

Som en konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a i sin helhed overgår til Udbetaling Danmark, foreslås det at flytte bestemmelserne om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår Udbetaling Danmarks afgørelser efter aktivlovens § 6 og § 85 a, til den gældende klageregel i § 98 i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 3, nr. 3. Klageadgangen til Ankestyrelsen bliver derved omfattet af gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve klagereglen herom i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2.

Samtidig foreslås det, at den gældende klageregel i § 64 a, stk. 2, nr. 3, om, at § 64 a, stk. 1 skal gælde tilsvarende for afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1, videreføres som nyt stk. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende § 85 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen efter ansøgning efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Hjælpen er betinget af, at den efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 713 af 19. juni 2013 om efterlevelseshjælp er det fastsat, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om efterlevelseshjælp til ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, og som efter EF-forordning nr. 883/04 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist eller familiemedlem til en pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningen.

Afgørelse om efterlevelseshjælp træffes på baggrund af oplysninger om den efterlevendes årsindtægt.

Det foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om og udbetaler efterlevelseshjælp til ansøgere med bopæl i Danmark. Opgaven hænger naturligt sammen med tilkendelse og udbetaling af efterlevelseshjælp til personer, der er bosat i udlandet, som mister deres ægtefælle, og som er omfattet af EF-forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsvarende gælder efter § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende bestemmelse i § 98, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik kan afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Som konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a i kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik overgår fra kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 3. nr. 1, foreslås det i nr. 3 at samle klageadgangen til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik, i den gældende klageregel i § 98 i lov om aktiv socialpolitik. Klageadgangen til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 6 og § 85 a i lov om aktiv socialpolitik foreslås indsat i § 98 som et nyt stykke 3. Klageadgangen til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 6 og § 85 a i lov om aktiv socialpolitik bliver derved omfattet af gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve klagereglen i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. forslaget til § 2, nr. 6.

Som konsekvens heraf foreslås det desuden ved nr. 2 fastsat i aktivlovens § 98, stk. 2, at bestemmelsen herefter kun vedrører kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95.

Samtidig foreslås det præciseret i aktivlovens § 98, stk. 2, at afgørelserne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ligesom andre afgørelser på det sociale område, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Den gældende henvisning i § 98, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik til § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har utilsigtet en anden formulering end de tilsvarende regler om klageadgang til Ankestyrelsen.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i forbindelse med forslaget om, at Udbetaling Danmark indtræder i de samme rettigheder efter § 34 a, stk. 1, i lov om fleksydelse, som kommunerne har efter de gældende regler, henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4, nr. 15.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i forbindelse med forslaget om, at Udbetaling Danmark indtræder i de rettigheder efter § 34 b i lov om fleksydelse, som kommunerne har efter de gældende regler, henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4, nr. 18 og 19.

Til nr. 2

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om fleksydelse tilmeldes en person, der visiteres til fleksjob, automatisk til fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, har valgt at melde sig ud af fleksydelsesordningen, kan personen efter den gældende § 4, stk. 2, ved skriftlig henvendelse til kommunen tilmelde sig ordningen igen. Det vil dog være en betingelse for at være tilmeldt ordningen, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse inden folkepensionsalderen, jf. lovens § 7, stk. 1.

Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om fleksydelse kan en person, som i 2012 har fået udbetalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant på skattemæssigt gunstige vilkår, ikke blive tilmeldt fleksydelsesordningen. Denne betingelse blev indsat i lov om fleksydelse i forbindelse med udmøntningen af Aftale om senere tilbagetrækning, som blev indgået den 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, jf. nedenfor.

Kommunen skal efter den gældende lovs § 4, stk. 4, registrere tilmeldingen. Da kommunen både træffer afgørelsen om visitation til fleksjob og tilmeldingen ordningen, er der i de gældende regler ikke fastsat særlige bestemmelser om underretning om visitation til fleksydelsesordningen.

Efter overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark vil der være en adskillelse af myndigheden, som visiterer til fleksjob, og myndigheden, som tilmelder personen til fleksydelsesordningen.

Det foreslås derfor i forslaget til § 4, stk. 1, at en kommune uden samtykke fra borgeren skal meddele Udbetaling Danmark, når den har visiteret en borger til fleksjob, således at Udbetaling Danmark kan registrere tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Efter bestemmelsen kan kommunens underretning alene bestå i oplysning om, at personen er visiteret til fleksjob samt datoen for visitationen. Kommunen videregiver således ikke andre oplysninger om visitationen.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet videregivelsen af oplysninger sker uden borgerens samtykke.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.2.2.1.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at en person, der visiteres til fleksjob, automatisk bliver tilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen. Den automatiske tilmelding er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede økonomiske konsekvenser for den enkelte. De gældende regler i den gældende § 4, stk. 1, videreføres således uændret i forslaget til § 4, stk. 2.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark får pligt til at orientere personen om tilmeldingen til fleksydelsesordningen samt om muligheden for at melde sig ud af ordningen. Dette svarer til den orienteringspligt, som kommunerne efter de gældende regler har efter § 1 i bekendtgørelse nr. 944 af 10. juli 2013 om fleksydelse.

Hvis personen ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen kan personen vælge at melde sig ud af ordningen igen, jf. den gældende § 5 i lov om fleksydelse. Det foreslås i § 4, stk. 3, at hvis personen på et senere tidspunkt ønsker at tilmelde sig ordningen igen, skal dette ske skriftligt til Udbetaling Danmark. Den skriftlige tilmelding kan også ske digitalt. Tilmeldingen vil ske med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget tilmeldingen. Dette svarer til de gældende regler om gentilmelding til ordningen i § 4, stk. 2.

I forbindelse med de væsentlige ændringer af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen, der følger af Aftale om senere tilbagetrækning, blev der givet mulighed for, at personer, der havde indbetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, kunne melde sig ud af ordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt kontant på skattemæssigt gunstige vilkår. Efter aftale om senere tilbagetrækning er konsekvensen af den kontante udbetaling af bidrag, at personen ikke på et senere tidspunkt kan melde sig ind i efterløns- eller fleksydelsesordningen. Reglerne fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 3. Det foreslås i § 4, stk. 4, at videreføre bestemmelsen om, at personer, der har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant på skattemæssigt gunstige vilkår i 2012, ikke kan være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at Udbetaling Danmark får pligt til at registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen. Dette svarer til kommunernes registreringspligt efter de gældende regler i lovens § 4, stk. 4.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 4

Da Udbetaling Danmark, ud over personens egen oplysningspligt, ikke umiddelbart vil have adgang til oplysninger om den tilmeldte persons fortsatte visitation til fleksjob, foreslås det i § 5 a, at personens bopælskommune får pligt til at meddele Udbetaling Danmark, hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke længere er visiteret til fleksjob.

Ud over at personen som udgangspunkt herefter ikke længere kan være tilmeldt fleksydelsesordningen, kan det betyde, at Udbetaling Danmark efter almindelige forvaltningsretlige principper har pligt til at vejlede personen om konsekvenserne i forhold til fortsat tilmelding til en tilbagetrækningsordning. Det vil gøre sig gældende, hvis personen ikke længere er visiteret til fleksjob, fordi personen er begyndt på ordinært, ustøttet arbejde. I de tilfælde skal Udbetaling Danmark snarest muligt vejlede personen om, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse er en forudsætning for videre optjening af ret til efterløn, og at perioden med indbetaling af fleksydelsesbidrag kan anvendes i optjeningen af ret til efterløn.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende regler i §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse skal en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, betale et særligt fleksydelsesbidrag, der på årsbasis er et beløb, der svarer til 7 gange sygedagpengenes højeste beløb pr. dag. Efter administrativt fastsatte regler opkræver kommunerne bidraget kvartalsvis forud.

Hvis en person ikke betaler bidraget rettidigt, skal kommunen skriftligt rykke for betaling af bidraget efter lovens § 9. Kommunen skal i den forbindelse meddele, at personen udmeldes af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke betales inden 3 uger. Hvis personen ikke betaler inden for denne frist, skal kommunen skriftligt underrette personen om, at pågældende udmeldes.

Hvis personen betaler det skyldige bidrag inden for 4 uger efter, at meddelelsen om slettelse er modtaget, ophæves slettelsen og tilmeldingen til fleksydelsesordningen genoprettes uden yderligere konsekvenser.

Ovenstående procedure videreføres efter overdragelsen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark i § 9, stk. 2. 1. pkt. Det foreslås præciseret i bestemmelsens § 9, stk. 2, 2. pkt., at når Udbetaling Danmark sender meddelelse om udmeldelse, skal Udbetaling Danmark kunne dokumentere afsendelsen af udmeldelsen.

Dokumentationskravet anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et brev er afsendt på papir.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 8 og 9

Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 8 og 9, vedrører satsreguleringen af fleksydelse, som udbetales med et beløb, der er mindre end den maksimale fleksydelse. De henvisninger, der er i de gældende bestemmelser, henviser til forkerte bestemmelser, og det foreslås derfor at berigtige henvisningerne.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 11

De gældende regler i § 18, stk. 5 og 11, i lov om fleksydelse vedrører beregning af fradrag i fleksydelse for pensionsopsparinger. I lovens § 18, stk. 5, er der en henvisning til lovens § 18, stk. 3, 3. pkt. Henvisningen skal rettelig være til § 18, stk. 4, 3. pkt. Det foreslås, at berigtige henvisningen, og det foreslås samtidig, at bringe henvisningerne i lovens § 18, stk. 5 og 11, til § 18, stk. 4, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. i korrekt rækkefølge. Der er alene tale om teknisk ændring, som ikke ændrer principperne for fradrag i fleksydelse for pensioner.

Til nr. 12

Efter den gældende § 27 i lov om fleksydelse skal en fleksydelsesmodtager, som har fået udbetalt fleksydelse med urette, blandt andet fordi modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, betale det beløb tilbage, som er modtaget med urette.

Som følge af, at administrationen af fleksydelsesordningen flyttes til Udbetaling Danmark, og at fleksydelsesordningen omfattes af reglerne om sagsbehandling i lov om Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningen til bestemmelsen om oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ændres til bestemmelsen om oplysningspligt i § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit. 4.1.6.2.2.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 28 i lov om fleksydelse kan krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse tilbagebeholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension m.v. og i fleksydelsen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark alene skal kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse i delpension, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelse. Det er alle ydelser, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for.

Det foreslås således, at når myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen overgår til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark ikke kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse i sygedagpenge, som kommunerne har myndigheds­ansvaret for, idet det vil medføre en adgang til at modregne ydelser på tværs af myndigheder. Der er ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at opretholde den gældende mulighed for at modregne krav på tilbagebetaling af fleksydelse i sygedagpenge på grund af den i øvrigt vide modregningsadgang i de ydelser, som Udbetaling Danmark administrerer.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 15

Efter de gældende regler i lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a indgår optjent anciennitet i efterlønsordningen i vurderingen af, om en tilmeldt person kan optjene ret til fleksydelse. Oplysning om optjent anciennitet i efterlønsordningen foregår ved, at personen anmoder sin(e) hidtidige arbejdsløshedskasse(r) om at oplyse den optjente efterlønsanciennitet på et skema, som kommunen har udleveret til personen.

I forbindelse med overdragelsen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil Udbetaling Danmark blive omfattet af arbejdsløshedskassernes elektroniske udveksling af oplysninger om efterlønsanciennitet, der i dag sker mellem arbejdsløshedskasserne.

Ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen vil den tilmeldte person blive anmodet om at give samtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger om efterlønsanciennitet. Udbetaling Danmark indhenter herefter anciennitetsoplysningerne via den webserviceadgang, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed.

Det foreslås i den forbindelse, at der i forslaget til § 34 a, stk. 1, indsættes en ny bestemmelse om, at en arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i efterlønsordningen. Det forudsættes, at videregivelsen sker med forudgående samtykke fra borgeren, idet videregivelsen af oplysningerne fra a-kassen er i borgerens egen interesse. Bestemmelsen vil således ikke udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Herudover får Udbetaling Danmark samme mulighed, som kommunerne har efter de gældende regler, for at videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen efter den gældende § 34 a, stk. 1, der med lovforslaget bliver til § 34 a, stk. 2. Videregivelsen af disse oplysninger vil være aktuelt, hvis personen ikke længere kan være tilmeldt fleksydelsesordningen, fordi personen har overtaget ordinært, ustøttet arbejde. I den forbindelse vil Udbetaling Danmark kunne anvende webserviceadgangen til at videregive anciennitetsoplysningerne til arbejdsløshedskassen.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.2.2.1.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 4, nr. 15, der rykker stykkerne i bestemmelsen.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 18

Efter den gældende § 34 b, stk. 1-3, i lov om fleksydelse har kommunerne, ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, adgang til, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke at kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at Udbetaling Danmark får de muligheder, som kommunerne har efter lovens § 34 b, stk. 1-3.

Efter forarbejderne til lovens § 34 b er oplysninger om andre forhold end ikke økonomiske oplysninger, f.eks. oplysninger om opholdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmel samt ophold i udlandet. Der henvises til lovforarbejderne, jf. Folketingstidende, Tillæg A, 2006-2007, L 104, Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder), fremsat den 13. december 2006, s 3530.

Det foreslås, at det fastsættes i § 34 b, stk. 3, at adgangen til samkøring begrænses, således at der alene er adgang til at indhente og samkøre ikke-følsomme personoplysninger. Oplysningerne vil fortsat kunne kobles til oplysningen om, at modtageren får udbetalt fleksydelse, da det er forudsætningen for at kunne foretage kontrollen, uanset at oplysningen om fleksydelse er en følsom personoplysning. Der er således tale om en begrænsning i forhold til den gældende bestemmelse.

Til nr. 19

Efter den gældende § 34 b, stk. 4, i lov om fleksydelse kan kommunerne indhente oplysningerne efter lovens § 34 b, stk. 1-3, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Da Udbetaling Danmark fremover vil administrere fleksydelsesordningen som en centraliseret myndighed vil der ikke længere være behov for en bestemmelse om indhentelse af oplysninger på tværs af kommunegrænser. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 34 b, stk. 4, ophæves.

Efter de gældende regler i § 34 b, stk. 5, i lov om fleksydelse kan kommunen få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for kontrol i en enkelt sag eller til generel kontrol af, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. Oplysningerne kan indhentes selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

I nyaffattelsen af § 34 b, stk. 4, som svarer til den gældende § 34 b, stk. 5, foreslås det, at ved overflytning af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark får Udbetaling Danmark samme mulighed og pligt til terminaladgang til indkomstregistret, som kommunerne har efter de gældende regler ved indhentning og samkøring af oplysninger efter forslaget til § 34 b, stk. 1-3.

Efter forslaget skal kommunerne indhente oplysningerne i indkomstregisteret, når det er muligt. Det er i bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. 120, Folketingsåret 2005-2006, der blev vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006 (Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)) nævnt i hvilke situationer, det vil være sagligt og relevant, at kommunerne kan indhente oplysninger i indkomstregisteret. Det er hensigten med indkomstregisteret, at myndighederne i videst muligt omfang skal indhente nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og andre indkomster fra indkomstregisteret. Den foreslåede § 34 b, stk. 4, svarer til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 21 og 22

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 23

Efter § 38 i lov om fleksydelse refunderer staten fuldt ud kommunens udgifter til fleksydelse. Refusionen fra staten udbetales forskudsvist, hvorefter der sker en efterfølgende afregning. Efter den gældende § 38 a i lov om fleksydelse afregner kommunerne fleksydelsesbidrag sammen med forskud og løbende restafregning af øvrige refusionsberettigede ydelser. Afregningen foregår gennem det system, som kommunerne allerede anvender ved modtagelse af refusion.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark også finde anvendelse for fleksydelses­ordningen. Det indebærer blandt andet, at ved udbetaling af fleksydelse trækker Udbetaling Danmark statens udgift til fleksydelse direkte på statens konto, via Statens Koncern Betalinger (SKB), jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark. Som følge heraf afskaffes den forskudsvise udbetaling af refusionen fra staten.

Overflytningen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark betyder også, at Udbetaling Danmark skal opkræve og modtage bidrag fra de personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. § 7 i lov om fleksydelse.

Da fleksydelsesbidragene indgår i finansieringen af udgiften til fleksydelse, og udgifterne til fleksydelse fuldt ud refunderes af staten, skal indbetalte fleksydelsesbidrag afregnes direkte til staten.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark har pligt til at afregne de fleksydelsesbidrag som opkræves direkte til staten, jf. den foreslåede § 38 a i lov om fleksydelse.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at § 27 i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse ved afregning af fleksydelsesbidrag, hvilket betyder, at Udbetaling Danmark skal afregne opkrævede fleksydelsesbidrag via SKB. Det foreslås også, at § 27 i lov om Udbetaling Danmark finder anvendelse ved Udbetaling Danmarks tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der har været tilmeldt fleksydelsesordningen, og som har anmodet om tilbagebetaling af bidragene. Udbetaling Danmark trækker således udgiften til tilbagebetaling af bidragene via SKB.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at kunne fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks afregning af fleksydelsesbidrag til staten samt om Udbetaling Danmarks dækning af udgiften til tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks kontoplan m.v.

Til § 5

Til nr. 1, 3 og 4

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne og kommunalbestyrelsen ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

De gældende regler i § 4 a, stk. 5, i lov om delpension vedrører beregning af fradrag i delpension for pensionsopsparinger. Det foreslås, at bringe henvisningerne i lovens § 4 a, stk. 5, til § 4 a, stk. 4, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. i korrekt rækkefølge. Der er alene tale om en teknisk ændring, som ikke ændrer principperne for fradrag i fleksydelse for pensioner.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 4 a i lov om delpension beregnes nedsættelse af delpensionens basisbeløb for pensionsordninger for personer, der er født før 1956, på grundlag af et beregningsgrundlag efter fradrag for et bundfradrag. Dette bundfradrag reguleres årligt med satsreguleringsprocenten afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at afrundingen af reguleringen af bundfradraget skal ske til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Forslaget betyder, at afrundingen vil ske på samme måde som i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. For den enkelte delpensionist kan forslaget både på kort og længere sigt alene få en yderst begrænset konsekvens.

Den foreslåede afrunding vil første gang finde sted ved reguleringen for 2016.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen. Som konsekvens af beslutningen i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at ansøgning om delpension indgives til Udbetaling Danmark.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen. Som konsekvens af beslutningen i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark, foreslås det, at modtageren af delpension får pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen. Det foreslås, at der henvises til § 4 i lov Udbetaling Danmark, som handler om borgerens oplysningspligt.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse om oplysningspligten for modtagere af delpension overfor kommunen.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 7 om at henvise til § 4 i lov om Udbetaling Danmark om borgerens oplysningspligt.

Til nr. 9

Efter den gældende § 14, stk. 2, i lov om delpension kan kommunen modregne krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark alene skal kunne modregne krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension i delpension, pension efter lov om social pension og pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er alle ydelser, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for.

Det foreslås således, at når myndighedsansvaret for delpensionsordningen overgår til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark ikke kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension i sygedagpenge, som kommunerne har myndigheds­ansvaret for, idet det vil medføre en adgang til at modregne på ydelser på tværs af myndigheder. Der er ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at opretholde den gældende mulighed for at modregne krav på tilbagebetaling af delpension i sygedagpenge på grund af den i øvrigt vide modregningsadgang i de ydelser, som Udbetaling Danmark administrerer.

Til nr. 10-12

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen. Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne og kommunalbestyrelsen ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 13

Efter den gældende § 20 i lov om delpension betaler staten kommunernes udgifter til delpension. Betalingen finder sted forskudsvis månedlig på en af beskæftigelsesministeren fastsat dato forud for kommunernes udbetaling af delpension. Endelig berigtigelse af statens betaling foretages i det følgende regnskabsår.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark også finde anvendelse for delpensions­ordningen. Det indebærer blandt andet, at udbetaling af delpension, herefter sker efter § 27 i lov om Udbetaling Danmark, hvorefter Udbetaling Danmark trækker statens andel direkte på statens konto i Statens Koncern Betalinger (SKB). Som følge heraf afskaffes den forskudsvise udbetaling af statens andel.

Det foreslås derfor, at de gældende bestemmelser i § 20, stk. 1 og 2, i lov om delpension om anmeldelse af refusion for udbetalt delpension ophæves og at det fremgår af bestemmelsen, at staten udbetaler Udbetaling Danmarks udgifter til delpension.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres, så det fremgår, at kapitlet vedrører udstedelse af sundhedskort (§ 12) samt udstedelse af EU-sygesikringskortet og særligt sundhedskort (§ 12 a).

Systematikken bliver herefter, at reguleringen af EU-sygesikringskortet og det særlige sundhedskort flyttes over i den foreslåede nye bestemmelse i § 12 a, jf. forslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 2

Efter den gældende § 12, stk. 1, i sundhedsloven udsteder kommunalbestyrelsen et bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Bestemmelsen har omfattet både udstedelse af sundhedskort og det særlige sundhedskort.

Det foreslås, at § 12, stk. 1, fremadrettet alene vedrører udstedelse af sundhedskort. Udstedelse af det særlige sundhedskort, som før har været omfattet af betegnelsen "bevis for retten til ydelser efter loven" foreslås reguleret i § 12 a, stk. 3 og 7, jf. forslagets § 6, nr. 7.

Det foreslås herudover, at der indsættes en henvisning til lovens § 7, stk. 1. Den foreslåede formulering tydeliggør, at den foreslåede § 12, stk. 1, regulerer retten til ydelser efter sundhedsloven til personer, der har bopæl her i landet.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring som følge af tilføjelsen af henvisningen til lovens § 7, stk. 1.

Endelig foreslås det, at henvisningen til stk. 7 i den gældende § 12, stk. 7, i sundhedsloven udgår. Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at det foreslås, at stk. 7, ophæves, jf. forslagets § 6, nr.6. Hjemlen til at fastsætte nærmere regler for det særlige sundhedskort foreslås i stedet fastsat i § 12 a, stk. 7, jf. forslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 6, nr. 4, foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves, og stk. 5 og 6 bliver til stk. 4 og 5.

Der ændres ikke indholdsmæssigt i bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening samt mulighed for undtagelser herfor i forbindelse med ansøgning om sundhedskort. Kommunalbestyrelsen kan således efter nærmere angivne kriterier fortsat fravige kravet i stk. 2, om, at ansøgninger om de i stk. 1, omhandlede sundhedskortskal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Til nr. 4

Efter den gældende § 12, stk. 2, i sundhedsloven skal ansøgning om sundhedskort, jf. lovens § 12, stk. 1, indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen medmindre, der kan ses bort fra kravet om digital selvbetjening, jf. den gældende § 12, stk. 5 og 6.

Efter den gældende § 12, stk. 3, skal ansøgningsproceduren i stk. 2, også anvendes ved ansøgning om EU-sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 4.1.4.1, hvor de pågældende EU-regler er beskrevet.

Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves, idet reguleringen af EU-sygesikringskortet i stedet foreslås fastsat i § 12 a, stk. 2 og 6, jf. forslagets § 6, nr. 7. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 7 vedrørende hjemlen til at indføre regler om obligatorisk digital selvbetjening på dette område.

Som konsekvens heraf bliver stk. 4-6 herefter stk. 3-5.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 3 ophæves, og stk. 4-6 herefter bliver stk. 3-5, jf. forslagets § 6, nr. 4.

Til nr. 6

Efter den gældende § 12, stk. 7, i sundhedsloven, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer omfattet af sundhedslovens § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven. Der er således fastsat regler om adgang til ydelser i praksissektoren m.v. og om udstedelse af særligt sundhedskort til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, som opholder sig i Danmark på skoleophold eller i uddannelsesøjemed, jf. bekendtgørelse nr. 454 af 27. maj 2009 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i landet. Endvidere er fastsat regler om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget i Danmark af en udenlandsk stat eller en international organisation og om udstedelse af et særligt sundhedskort til dokumentation af retten til sundhedslovens ydelser, jf. bekendtgørelse nr. 1171 af 14. november 2006 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation.

Efter den gældende § 12, stk. 8, i sundhedsloven, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i § 12, stk. 1 og 7, omhandlede beviser og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter sundhedslovens § 12, stk. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse af de i § 12, stk. 3, omhandlede EU-sygesikringskort. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Efter den gældende § 12, stk. 9, i sundhedsloven kan en kommunalbestyrelse efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, herunder også EU-sygesikringskort m.m. til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service (ICS).

Udenlandske arbejdstagere og deres familiemedlemmer kan henvende sig i et af de fire ICS-centre i landet, hvor de har en nem indgang til kontakt med en række danske myndigheder, fx Statsforvaltningen, SKAT, Workindenmark eller en af de fire værtskommuner København, Aarhus, Odense eller Aalborg. De kan således blive serviceret ét sted for så vidt angår registrering af indrejse, udstedelse af sundhedskort og EU-sygesikringskort m.v., uanset til hvilken kommune en indrejse finder sted.

Det foreslås, at stk. 7-9, ophæves.

Det foreslås, at reguleringen af det særlige sundhedskort fastsættes i § 12 a, stk. 3 og 7, jf. forslagets § 6, nr. 7.

Det foreslås i det nyaffattede stk. 6, at kommunerne kan overlade varetagelsen af opgaven vedrørende udstedelse af sundhedskort til en anden kommune i et International Citizen Service.

Det er ikke muligt for Udbetaling Danmark at overlade opgaven med udstedelse af EU-sygesikringskort og det særlige sundhedskort til et International Citizen Service Center, da Udbetaling Danmark ikke er repræsenteret i International Citizen Service. Denne del af den gældende bestemmelse udgår således.

Den foreslåede ændring i den nyaffattede stk. 7 er en konsekvens af, at reguleringen af det særlige sundhedskort og EU-sygesikringskortet foreslås flyttet til § 12 a.

Det foreslås således, at bestemmelsen alene giver hjemmel til, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af det i § 12, stk. 1, omhandlede sundhedskort samt nærmere regler om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bemyndigelsen.

Til nr. 7

Den gældende § 12 i sundhedsloven regulerer kommunernes udstedelse af sundhedskort, det særlige sundhedskort og EU-sygesikringskortet.

Efter lovforslagets § 6, nr. 7, foreslås det med § 12 a, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes opgaver hermed.

Det foreslås således i § 12 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes afgørelse om en persons ret til lovens ydelser efter regler om hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal anvendes - de såkaldte lovvalgsafgørelser. Ifølge EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger skal en person, der er omfattet af reglerne, alene være undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Regler for hvilken medlemsstats lovgivning, en person skal være omfattet af, er fastlagt i forordningens artikel 11-16. Kommunerne har hidtil truffet afgørelse om lovvalg efter forordningens artikel 11, stk. 1-3, og artikel 11, stk. stk. 4, 1. pkt., hvilket hovedsageligt omfatter afgørelse om lovvalg for personer, der alene udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i Danmark, danske tjenestemænd og ansatte ombord på skibe, der fører dansk flag.

Kommunerne træffer også afgørelse om lovvalg og om ret til sundhedslovens ydelser til udgift for et andet EU/EØS-land eller Schweiz ved at modtage og kvittere dokumentation (standardblanketter) herfor fra en udenlandsk sygeforsikring eller registrere data om en udenlandsk sygeforsikring fra et udenlandsk EU-sygesikringskort.

Kommunerne har også hidtil truffet afgørelser om lovvalg for personer, der alene udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed m.v. i Danmark efter regler i socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Herudover fastsættes det i § 12 a, stk. 2, at Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort samt dokumentation for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger. EU-kortet anvendes som dokumentation for, at indehaveren har ret til de medicinsk nødvendige sundhedsydelser, der måtte opstå behov for under ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz til udgift for Danmark. Endvidere udstedes dokumentation (standardblanketter) til brug for danske sikredes optagelse i en offentlig sygeforsikring i det EU/EØS-land eller Schweiz, som sikrede bor i, til udgift for Danmark.

Den gældende lovs § 12, stk. 3-6, indeholder regler om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne regel videreføres ikke i den foreslåede § 12 a, stk. 2, idet lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser om, at der administrativt kan fastsættes regler om obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Det følger således af § 13 i lov om Udbetaling Danmark, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder og mellem Udbetaling Danmark og borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Det er hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes således, at der fastsættes regler om, at indgivelse af ansøgninger om EU-sygesikringskort som udgangspunkt skal ske via elektronisk selvbetjening.

Der kan ikke fastsættes regler om, at personer med bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz skal søge om det særlige sundhedskort, der dokumenterer ret til lovens ydelser, via digital selvbetjening.

Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det efter lov om Udbetaling Danmark fortsat være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen, der skal træffe afgørelse om, at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.1.6.1 og bemærkningerne til § 7, nr. 3, for så vidt angår klage over kommunernes afgørelser herom.

I § 12 a, stk. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven uden at have bopæl her i landet jf. EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det særlige sundhedskort udstedes således til personer, der efter ovennævnte EU-regler eller socialsikringsoverenskomster med andre lande er danske sikrede, men som ikke har bopæl i Danmark eller til udenlandske sikrede, som tager bopæl i Danmark men ikke registreres som flyttet til landet, fx udenlandske diplomater. Kortet kan også udstedes til eventuelle medforsikrede familiemedlemmer. Kortet anvendes ved kontakt til den danske sundhedsvæsen og dokumenterer indehaverens ret til sundhedslovens ydelser.

I § 12 a, stk. 4, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, ved en borgers indrejse og den deraf følgende ret til sundhedsydelser skal vejlede borgeren om, at borgeren skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for, at Udbetaling Danmark kan træffe en afgørelse om den pågældendes lovvalg, herunder om en persons ret til sundhedslovens ydelser til udgift for et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Indrejsende fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz skal således afgive en række oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse af, hvorvidt den pågældende ifølge EU-regler eller socialsikringsoverenskomster med andre lande skal være dansk eller udenlandsk sikret.

Den indrejsende skal således blandt andet oplyse, om den pågældende kommer til Danmark som arbejdstager, arbejdssøgende, studerende eller pensionist, om vedkommende modtager andre offentlige ydelser, eller om vedkommende kommer som familiemedlem til en af disse personkategorier. Det forudsættes, at oplysningerne til Udbetaling Danmark kan afgives ved brug af en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Kommunerne vejleder borgerne herom ved at udlevere en brochure/vejledning fra Udbetaling Danmark om selvbetjeningsløsningen.

Vejledningsforpligtelsen efter stk. 4, betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed og kan overlades til en anden kommunalbestyrelse i et Internationalt Citizen Service.

Med den foreslåede § 12 a, stk. 5, bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte nærmere regler for afgørelser truffet efter stk. 1, - de såkaldte lovvalgsafgørelser. Det vil således blive fastlagt efter hvilke bestemmelser i EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons lovvalg, udsteder EU-sygesikringskort, samt den dokumentation (standardblanketter) til brug for danske sikredes og deres familiemedlemmers optagelse i andre EU/EØS-landes eller Schweiz offentlige sygeforsikring til udgift for Danmark. Endvidere vil blive fastlagt bestemmelser om Udbetaling Danmarks modtagelse og kvittering af dokumentation for udenlandske sikredes ret til offentlige sundhedsydelser i Danmark til udgift for et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Desuden vil blive fastlagt bestemmelser om Udbetaling Danmarks opfølgning og kontrol med en afgørelse om en borgeres fortsatte danske eller udenlandske sikring og om Udbetaling Danmarks generelle og konkrete sagsspecifikke vejledning om international sygesikring.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om EU-sygesikringskortet foreslås fastsat i § 12 a, stk. 6. Den var tidligere fastsat i den gældende § 12, stk. 8, 2. pkt. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bemyndigelsen.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om det særlige sundhedskort foreslås samlet og fastsat i § 12 a, stk. 7. De var tidligere fastsat i den gældende § 12, stk. 7 og § 12, stk. 8, 1. pkt. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bemyndigelsen.

Til nr. 8 og 9

Efter gældende regler skal en person efter § 58, stk. 1, i sundhedsloven ved udstedelse af bevis efter sundhedslovens § 12 foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og meddele det til kommunen.

Reglerne herfor er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Som følge af, at udstedelse af det særlige sundhedskort fremover foreslås særskilt reguleret i § 12 a, stk. 3, jf. forslagets § 6, nr. 7, skal sundhedslovens § 58, stk. 1, konsekvensændres, således, at 1. pkt. regulerer valg af sikringsgruppe ved udstedelse af sundhedskortet efter § 12, stk. 1, i sundhedsloven, mens 2. pkt. regulerer valg af sikringsgruppe ved udstedelse af det særlige sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 58, stk. 4, i sundhedsloven kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke.

Det foreslås, at bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler også gælder for Udbetaling Danmarks overførelse af en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke i forhold til det særlige sundhedskort. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at udstedelse af det særlige sundhedskort overgår fra kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 11

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 1, 1. pkt., er det kommunerne, der yder begravelseshjælp, herunder modtager ansøgninger, behandler sagerne og udbetaler hjælpen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover behandler ansøgningerne. Kommunerne afholder fortsat udgifterne til hjælpen, jf. § 257 i sundhedsloven.

Med overflytningen sikres borgerne en ensrettet praksis og øget retssikkerhed.

Til nr. 12

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 1, 3. pkt., har ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om begravelseshjælpens udbetaling og beregning. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.

De gældende regler indeholder ikke bestemmelser om ydelsens personkreds, herunder hvem, der kan få ydelsen udbetalt. Der kan således opstå situationer, hvor det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt det f.eks. er den nærmeste pårørende eller den, der afholder udgifterne til hjælpen, der skal have ydelsen udbetalt.

Med lovforslaget udvides bemyndigelsesbestemmelsen, således at ministeren for sundhed og forebyggelse tillige kan fastsætte regler om ydelsens personkreds. Bemyndigelsen forudsættes udmøntet, således at den, der afholder udgifterne til begravelsen, er berettiget til ydelsen.

Til nr. 13

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 2, skal ansøgninger om begravelseshjælp indgives ved brug af digital selvbetjening, som bopælskommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning ikke indgives ved digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen, med mindre kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening. Kommunen tilbyder i så fald, at ansøgning kan indgives på anden måde. Kommunen kan derudover i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark bemyndiges ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder og mellem Udbetaling Danmark og borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelsen i sundhedslovens § 160, stk. 2.

Det forventes, at der i stedet vil blive fastsat tilsvarende regler om digital selvbetjening ved ansøgning om EU-sygesikringskort i medfør af den gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark. Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det fortsat være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen, der skal træffe afgørelse om at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.1.6.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2 for så vidt angår klage over kommunernes afgørelser herom.

I stk. 2 indsættes i stedet en bestemmelse om, at Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger havde ret til begravelseshjælp fra Danmark. Disse opgaver varetages i dag af Patientombuddet.

Til nr. 14

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 3, anses en digital ansøgning om begravelseshjælp for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelsen i sundhedslovens § 160, stk. 3. I stedet benyttes den gældende bemyndigelse i § 13 i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte nærmere regler om procedure for digitale ansøgninger om begravelseshjælp, jf. bemærkningerne til forslagets § 6, nr. 11.

En digital meddelelse anses efter gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om Udbetaling Danmark for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Til nr. 15

Det foreslås, at ordet »bevis« i overskriften før § 255 ændres til »kort«. Således anvendes ensartet terminologi herom.

Til nr. 16

Efter den gældende § 255 i sundhedsloven, afholder bopælsregionen udgifter ved udstedelse af bevis efter lovens § 12, stk. 1 og 2.

Det foreslås, som en konsekvens af, at reguleringen af EU-sygesikringskortet og det særlige sundhedskort foreslås fastsat i § 12 a, stk. 2 og 3, at disse bestemmelser tilføjes bestemmelsen i § 255.

Til § 7

Til nr. 1

Overskriften før § 5 ændres, således at afsnittet også vedrører afgørelser truffet af Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 160 i sundhedsloven er det kommunalbestyrelserne, der yder begravelseshjælp, herunder behandler ansøgningerne. Kommunalbestyrelsernes afgørelser kan efter § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet påklages til Patientombuddet.

Som følge af, at myndighedsansvaret for behandlingen af sager om begravelseshjælp overgår fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, udgår henvisningen til begravelseshjælp efter § 160 i sundhedsloven fra § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som vedrører klageadgang over kommunalstyrelsernes afgørelser.

I stedet indsættes en bestemmelse i § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatning inden for sundhedsvæsenet om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark om afslag på ansøgning om undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om begravelseshjælp efter § 160, stk. 1, i sundhedsloven, kan påklages til Patientombuddet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Til nr. 3

Med det foreslåede § 5 a, nr. 1, fastsættes det, at Udbetaling Danmarks afgørelser om udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel deri, kan påklages til Patientombuddet. Patientombuddet er efter gældende regler klageinstans for kommunernes afgørelser herom.

Desuden foreslås det i § 5 a, nr. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser om indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel deri, kan påklages til Patientombuddet. Dette er en videreførelse af gældende ret.

I § 5 a, nr. 3, foreslås det som følge af, at myndighedsansvaret for behandlingen af sager om begravelseshjælp efter sundhedslovens § 160, stk. 1 og 2, overgår fra kommunalbestyrelserne og Patientombuddet til Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Patientombuddet.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 18, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, afholder staten, regionsråd og kommunalbestyrelser udgifterne til driften af Patientombuddet.

Med forslagets § 7, nr. 4, fastsættes i § 18, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet hjemmel til, at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der afholder udgifterne til klagesagsbehandlingen i Patientombuddet for de sager, som efter § 12 a, stk. 3, og § 160, stk. 1, i sundhedsloven overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Det vil sige afgørelser om udstedelse af det særlige sundhedskort, indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring og afgørelser om begravelseshjælp.

Herudover foreslås det, at der i § 18, stk.4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fastsættes hjemmel til, at det fortsat er staten, der afholder udgifterne til klagesagsbehandlingen i Patientombuddet for de sager, som efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven overflyttes fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark. Dvs. afgørelse i sager om international begravelseshjælp.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 18, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om afholdelse af udgifter til driften af Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Bemyndigelsen foreslås udvidet til også at gælde de foreslåede stk. 3 og 4. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1455 af 15. december 2014 om finansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for Patienterstatningen og Det Psykiatriske Ankenævn.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 16, også finder anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der har modtaget kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014, jf. bemærkningerne til § 8, stk. 2. Det vil sige, at listerne også kan udleveres for personer, der har modtaget boligstøtte og førtidspension fra Udbetaling Danmark siden 1. marts 2013, hvor ansvaret for områderne overgik fra kommunerne til Udbetaling Danmark og indtil lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 3-5, får virkning fra den 1. januar 2015. Der er tale om genopretning af en teknisk fejl i henvisningerne i § 59 b, stk. 7-9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, således at henvisningerne i de tre stykker bliver korrekte. Med forslaget om tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015 får de korrekte henvisninger virkning fra samme tidspunkt, som de skulle være trådt i kraft med lov nr. 1486 af 23. december 2014. Forslaget om tilbagevirkende kraft sker således af ordensmæssige hensyn.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter dette lovforslag, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen inden lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark.

Da fleksydelse og delpension udbetales månedsvis bagud, vil kommunerne have færdigbehandlet sager om overgang til fleksydelse eller delpension pr. 1. april 2015 vedrørende ret til ydelsen, ydelsens størrelse m.v. Ansøgninger om overgang til fleksydelse eller delpension pr. 1. maj 2015 eller senere, kan ikke være færdigbehandlet af bopælskommunen ved overdragelsen af sagsområdet til Udbetaling Danmark, da ikke alle oplysninger til brug for sagen foreligger pr. 1. maj 2015, og sagerne behandles derfor færdig i Udbetaling Danmark. Da der i sager om fleksydelse og delpension løbende vil være kontakt til modtagerne, f.eks. ydelsesmodtagerens underretning om arbejde i ydelsesperioden, Udbetaling Danmarks meddelelse om ændring af ydelsens størrelse m.v., kan sagen ikke endelig afsluttes før ydelsen ophører, når modtageren når folkepensionsalderen.

I sager om tilmelding til fleksydelsesordningen sker tilmeldingen altid med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Hvis kommunen ved overdragelsen af sagsområdet til Udbetaling Danmark endnu ikke har færdigbehandlet evt. anciennitetsoplysninger fra efterlønsordningen og truffet afgørelse om mulighed for at optjene ret til fleksydelse, overdrages sagen til Udbetaling Danmark, som behandler sagen færdig. Efter afgørelsen lukkes sagen midlertidigt, indtil personen når fleksydelsesalderen eller der er andre forhold, der kræver behandling af sagen, f.eks. anmodning om bidragsfri periode, bidragsrestance m.v.

Hvis kommunen har færdigbehandlet tilmeldingen og truffet afgørelse om mulighed for at optjene ret til fleksydelse, foretager Udbetaling Danmark sig ikke yderligere, ud over at overtage opkrævningen af fleksydelsesbidrag. Sagen forbliver i kommunens arkiv, indtil personen når fleksydelsesalderen eller der er andre forhold, der kræver behandling af sagen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10.

Kommunerne vil i slutningen af marts måned have udsendt opkrævninger på fleksydelsesbidrag for 2. kvartal 2015 til betaling i begyndelsen af april måned. Kommunerne udsender medio april rykkere til personer, der ikke betaler denne opkrævning inden for den fastsatte frist. I rykkeren orienteres der om, at personen slettes fra fleksydelsesordningen, hvis fleksydelsesbidraget ikke betales inden 3 uger efter modtagelsen af rykkeren. Da sagsområdet overdrages til Udbetaling Danmark inden udløbet af betalingsfristen i rykkeren, vil Udbetaling Danmark stå for opfølgningen på betaling af fleksydelsesbidraget og evt. udsendelse af brev med meddelelse om slettelse. Udbetaling Danmark vil videre stå for at følge op på, om personen betaler det skyldige fleksydelsesbidrag inden for 4 uger efter modtagelsen af slettebrevet, således at personens tilmelding til fleksydelsesordningen genoprettes.

For så vidt angår sager om international sygesikring overgår myndighedsansvaret for de ikke-afgjorte og ikke-afsluttede sager til Udbetaling Danmark.

Det gælder f.eks. opfølgning på fortsat dansk sygeforsikring og ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark, dvs. kontrol af udstedte gyldige og endnu ikke udløbne eller lukkede blanketter.

Det gælder endvidere modtagne blanketter fra et andet land, som danske kommuner endnu ikke har påtegnet og sendt retur til det andet land som bekræftelse på, at personen er registreret med bopæl og sygesikret i Danmark til udgift for det andet land.

Det kan derudover også være sager, hvor der er indgivet ansøgning om et EU-sygesikringskort eller det særlige sundhedskort, men hvor der endnu ikke er taget stilling til udstedelsen deraf.

Det betyder også, at de sager, hvor blanket E106/E109 DK er udløbet eller lukket med blanket E 108 DK, der er godkendt af en udenlandsk sygeforsikring, anses for afsluttet og overføres ikke til Udbetaling Danmark. Det samme gælder de sager, hvor der er taget stilling til udstedelse af EU-sygesikringskort eller det særlige sundhedskort.

Sager om begravelseshjælp, der ikke er afsluttet i kommunerne, når myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark, færdigbehandles af Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager om dansk begravelseshjælp efter internationale regler, når myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark.

Sager om efterlevelseshjælp, der er ikke er afsluttet i kommunerne, når myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark, færdigbehandles af Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 11 a, stk. 1, kan kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. For at lette overgangen af sager vedrørende efterlevelseshjælp, fleksydelse og delpension, både for borgerne og for myndighederne foreslås det, at samtykke også skal gælde ved overgangen af sager, der endnu ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden.

Det foreslås således i stk. 2, et samtykke i en konkret sag efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fra borgeren til kommunen overføres til Udbetaling Danmark, og Udbetaling Danmark, således at Udbetaling Danmark ikke på skal indhente samtykke fra borgeren til at kunne behandle sagen færdig. Det foreslås også, at Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tilsvarende kan behandle sagen uden fornyet samtykke. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som kun vedrører sager, der endnu ikke er afgjort ved myndighedsovergangen. Sager der indgives efter lovens ikrafttræden er ikke omfattet af bestemmelsen og borgeren vil skulle give samtykke efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af den gældende § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at når en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder sin oprindelige afgørelse, sendes sagen til ankeinstansen. Denne procedure kaldes remonstration.

Det foreslås i stk. 3, at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden vedrørende sager om efterlevelseshjælp, der efter § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse. Det foreslås således, at der ikke gøres brug af remonstration i perioden i tilfælde, hvor en sag påklages efter lovens ikrafttræden for efterlevelseshjælp, da kommunen ikke længere har myndighedsansvaret i forhold til sagsområdet. Dette vil kun gælde i en kort periode for de sager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden, men først påklages efter at området er overgået,

Det følger af den gældende § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at når en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder sin oprindelige afgørelse, sendes sagen til ankeinstansen. Denne procedure kaldes remonstration.

Det foreslås således i stk. 4, at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden 1. maj 2015 vedrørende sager om fleksydelse og delpension, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse. Det foreslås således, at der ikke gøres brug af remonstration i perioden i tilfælde, hvor en sag påklages efter lovens ikrafttræden for fleksydelse og delpension, da kommunen ikke længere har myndighedsansvaret i forhold til sagsområderne. Dette vil kun gælde i en kort periode for de sager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden, men først påklages efter at områderne er overgået.

Endvidere foreslås det i stk. 5, 1. pkt., at afgørelser, der er truffet af kommunen inden den 1. maj 2015 vedrørende sager om begravelseshjælp, der efter denne lovs § 6, nr. 11 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet.

Det foreslås endvidere i stk. 5, 2. pkt., at afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bestemmelsen sikrer, at ministeriet og ikke Patientombuddet, som ellers er klageinstans efter lovens ikrafttræden, behandler sager, hvor Patientombuddet har truffet afgørelse som første instans.

Det foreslås i stk. 6, at krav, som kommunen måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lov om efterlevelseshjælp, lov om fleksydelse, lov om delpension og begravelseshjælp efter sundhedsloven jf. §§ 3-5 og § 6, nr. 11 og 13, ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark.

Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager om dansk begravelseshjælp efter internationale regler, når myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark, jf. § 6, nr. 11 og 13.

Til § 10

I forbindelse med overflytning af opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark, er der tidligere blevet fastsat regler om fordelingen af ansvaret for opbevaring af arkivalier på de overflyttede sagsområder mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Der er herudover tidligere blevet fastsat regler om udlevering af en kopi af de arkivalier, der skal opbevares i kommunerne samt muligheden for, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark, kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for kommunernes udlevering af en kopi af sagsakter (arkivalierne) til Udbetaling Danmark. Der henvises til lovforarbejderne, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 87, lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.), som fremsat den 9. februar 2012, s. 66-69.

På den baggrund vurderes der også behov for at fastsætte lignende regler i forbindelse med overflytning af en række opgaveområder til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde efter lovens ikrafttræden påhviler kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager om fleksydelse og delpension. Det vedrører blandt andet sager, hvor der er modtaget meddelelse fra borgeren om udmeldelse af fleksydelsesordningen, sager, hvor der er truffet afgørelse om anciennitet og mulighed for optjening af ret til fleksydelse, og hvor bidragsbetalingen er begyndt. Det drejer sig også om sager, hvor der udsendt et slettebrev, og borgeren ikke har betalt inden for 4 ugers fristen, eller sager, hvor der er truffet afgørelse om overgang til fleksydelse eller delpension og udbetaling af ydelsen er begyndt.

Ansvaret for opbevaring af arkivalier m.v. påhviler endvidere kommunalbestyrelsen i afsluttede sager om international sygesikring. Det vedrører blandt andet sager, hvor, der indgivet ansøgning om et EU-sygesikringskort eller det særlige sundhedskort, og hvor de pågældende dokumenter er udstedt. Det drejer sig også om sager, hvor der har været udstedt en blanket, hvis gyldighed er udløbet eller lukket. Hvis den sikrede har modtaget behandling i et andet EU/EØS-land eller Schweiz inden for gyldighedsperioden, kan en regning modtages efter at blanketten er udløbet eller lukket. Der kan i disse tilfælde være behov for at kontrollere, om en person var sikret til udgift for Danmark på behandlingstidspunktet.

Ansvaret for opbevaring af arkivalier m.v. påhviler kommunalbestyrelsen i afsluttede sager om begravelseshjælp og efterlevelseshjælp.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at ansvaret for opbevaring af arkivalier m.v. påhviler herudover kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling vedrørende efterlevelseshjælp, delpension og fleksydelse, der er efter lovens §§ 3-5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelsen af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Patientombuddet har ansvaret for opbevaring af arkivalier m.v., i afsluttede sager om international begravelseshjælp, jf. lovens § 6, nr. 13.

Efter forslagets § 1, nr. 4, varetager Udbetaling Danmark varetager arkivansvaret m.v. i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens § 1 overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-2.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark skal sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen. Det foreslås, at kommunen i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren har ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne. Bestemmelsen sikrer, at Udbetaling Danmark kan få adgang til arkivalier i sager, hvor der fortsat sker udbetalinger i Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018. Bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark, blandt andet kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for kommunernes udlevering af en kopi af sagsakter (arkivalierne).

Til § 11

Til stk. 1.

Bestemmelsen, der vedrører lovens territoriale gyldighed, fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til stk. 2.

Med stk. 2 fastsættes, at lovens § 7 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne. Dette sikrer, at der ikke sker afvigelser i forhold til territorialbestemmelsen i § 64 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov