Fremsat den 8. oktober 2014 af
Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ferie
(Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse og fællesopkrævning fra
arbejdsgivere for betalingen til Feriepengeinfo m.v.)
§ 1
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr.
790 af 28. juni 2013, lov nr. 512 af 26. maj 2014 og § 7 i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Direktøren for Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering« til:
»Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering« og »direktøren for Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering« ændres til:
»direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering«.
2.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering«.
3. §
25 affattes således:
Ȥ
25. En lønmodtager, der ikke har ret til fuld
løn under sygdom, og som har fravær på grund af
sygdom, optjener sygeferiegodtgørelse fra 2.
sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af en
løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens
sædvanlige løn i de sidste 4 uger før
fraværet. For en lønmodtager, der har ret til delvis
løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen
forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og
feriegodtgørelsen af den delvise løn.
Stk. 3. En
lønmodtager, som har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, har uanset stk. 1 ret
til sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag, hvis lønmodtageren har haft mere end
52 perioder i optjeningsåret med sygefravær. Har
lønmodtageren ikke været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, optjener
lønmodtageren ret til ferie med sygeferiegodtgørelse
fra første sygefraværsdag efter et
forholdsmæssigt færre antal perioder med
sygefravær.«
4. I
§ 27, stk. 2, indsættes
efter »§ 25«: », stk. 2,«.
5. I
§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »direktøren for Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings« til: »direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.
6.
Efter § 43 d indsættes i kapitel
7:
Ȥ 43
e. Opkrævning af arbejdsgivernes betaling for
FerieKontos administration efter regler fastsat i medfør af
§ 43 d, stk. 3, jf. § 43 d, stk. 1 og 2, kan indgå
i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan
indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 2. Opkrævning
efter stk. 1 gælder alene for de arbejdsgivere, der
indberetter oplysninger om feriegodtgørelse til
indkomstregisteret, og som ikke indbetaler feriegodtgørelsen
til FerieKonto.
Stk. 3. Fraviges §
27 a, jf. § 30 a, skal der ikke ske opkrævning efter
stk. 1.
Stk. 4. Sker indbetaling
ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren at betale
renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdatoen.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for betalingsrestancer til
en fælles opkrævning, jf. stk. 1. Dette gælder
også for renter og ekspeditionsgebyrer.
Stk. 6. Til brug for
beregning, opkrævning og behandling af betalinger som led i
en fælles opkrævning, jf. stk. 1, kan FerieKonto i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske
i elektronisk form.
Stk. 7.
Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets
Tillægspension om opkrævning og indbetaling af
beløb m.v., der indgår i
fællesopkrævningen efter stk. 1, kan inden for en frist
på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,
indbringes for det af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betalingen efter stk. 1, herunder
regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand og eftergive betaling af renter heraf m.v.«
7. I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Direktøren for Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings« til: »Direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
§ 3
Stk. 1. Uanset §
14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, indgår de kommunale merudgifter for kommunerne
som arbejdsgivere, der følger af § 1, nr. 3, ikke i
fastsættelsen af statens årlige tilskud til
kommunerne.
Stk. 2. Uanset § 3,
stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de
regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere, der
følger af § 1, nr. 3, ikke i fastsættelsen af
statens årlige tilskud til regionerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
| | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | 2.1. | Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2 | Ministeriets overvejelser | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | 2.2. | Fællesopkrævning af betalingen
for driften af Feriepengeinfo | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2 | Ministeriets overvejelser | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | 2.3. | Øvrige justeringer af
ferieloven | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 3.1. | Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse | 3.2. | Tilslutning til ATP's
fællesopkrævning | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 4.1. | Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse | 4.2. | Tilslutning til ATP's
fællesopkrævning | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 5.1. | Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse | 5.2. | Tilslutning til ATP's
fællesopkrævning | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU- retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
- Forslag om
ændring af reglerne om sygeferiegodtgørelse, som vil
bringe ferieloven i overensstemmelse med EU-retten, som fortolket
af EU-Domstolen i sagen C-282/10 (Dominguez).
- Forslag om at
indføre hjemmel til, at arbejdsgivernes betaling for
Feriepengeinfo kan ske via en fælles opkrævning, der
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
Ferieloven implementerer de ferieretligt relevante dele af EU's
arbejdstidsdirektiv (direktiv 2003/88/EF). Det følger af
arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, at medlemsstaterne
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at alle arbejdstagere har ret til en årlig betalt ferie af
mindst 4 ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for
opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national
lovgivning og/eller praksis. Bestemmelsen er ufravigelig.
EU-Domstolen har den 24. januar 2012 afsagt dom i sagen C-282/10
(Dominguez), der fastslår, at det er i strid med artikel 7,
stk. 1, i arbejdstidsdirektivet at stille betingelser for
lønmodtagerens ret til optjening af den direktivbeskyttede
ferie under sygdom.
Implementeringsudvalget under Beskæftigelsesministeriet,
med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, har vurderet, at
ferielovens regler om optjening af ferie under sygdom ikke er
forenelige med EU-dommen, og at ferieloven derfor skal
ændres.
Feriepengeinfo skal fra maj 2015 indeholde oplysninger om alle
lønmodtageres optjente feriegodtgørelse. Forslaget
indeholder hjemmel til, at arbejdsgivernes betaling for
Feriepengeinfo efter ferielovens § 43 d, stk. 3, kan ske via
en fælles opkrævning, der administreres af ATP.
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse
2.1.1.
Gældende ret
Efter ferieloven optjener en lønmodtager ret til betalt
ferie, jf. § 7. En lønmodtager, der er antaget
månedsvis eller for længere tid, og som har ret til
fuld løn på søgnehelligdage og sygedage,
får løn under ferie, jf. § 23, stk. 1. Alle andre
lønmodtagere får feriegodtgørelse med 12,5 pct.
af lønnen i optjeningsåret, jf. § 24, medmindre
andet fremgår af kollektiv overenskomst, jf. § 27.
Lovens § 25 giver en lønmodtager, der ikke har ret
til fuld løn under sygdom, og som derfor ikke optjener
feriegodtgørelse eller feriegodtgørelse i fuldt
omfang i perioder med fravær på grund af sygdom eller
tilskadekomst i virksomheden, ret til sygeferiegodtgørelse
under visse betingelser. Det er en betingelse for, at en
lønmodtager optjener ret til sygeferiegodtgørelse, at
fraværet på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i
virksomheden har varet længere end 3 arbejdsdage. Er
lønmodtageren fraværende mere end 3 arbejdsdage, har
lønmodtageren ret til sygeferiegodtgørelse fra den
første fraværsdag. Det er endvidere en betingelse for
retten til sygeferiegodtgørelse, at lønmodtageren har
haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse
hos arbejdsgiveren forud for sygdommen. Ved tilskadekomst i
virksomheden gælder der ikke et krav om, at
lønmodtageren har haft mindst 12 måneders
sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren,
før lønmodtageren har ret til
sygeferiegodtgørelse.
Hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for at optjene
sygeferiegodtgørelse, udgør
sygeferiegodtgørelsen 12,5 pct. af en løn, der
beregnes på baggrund af lønmodtagerens
sædvanlige løn i de sidste 4 uger før
fraværet. Lønmodtageren optjener kun
sygeferiegodtgørelse i 4 måneder indenfor samme
kalenderår. Ved samme sygdom eller tilskadekomst i
virksomheden optjener lønmodtageren
sygeferiegodtgørelse i op til 4 måneder, uanset om
sygdommen strækker sig over flere kalenderår.
Har lønmodtageren ret til delvis løn under sygdom,
optjener lønmodtageren feriegodtgørelse efter de
almindelige regler af den løn, som lønmodtageren
får udbetalt under sygdom. Lønmodtageren har desuden
ret til supplerende sygeferiegodtgørelse. Den supplerende
sygeferiegodtgørelse udgør forskellen mellem den
optjente feriegodtgørelse og den fulde
sygeferiegodtgørelse.
Efter anmodning fra arbejdsgiveren skal lønmodtageren
dokumentere, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i
virksomheden.
Reglerne om sygeferiegodtgørelse kan fraviges ved
kollektiv overenskomst. Arbejdsmarkedets parter kan derfor ved
overenskomst fx have aftalt, at en lønmodtager ikke optjener
ret til sygeferiegodtgørelse, uanset om betingelserne i
ferielovens § 25 er opfyldt.
2.1.2.
Ministeriets overvejelser
EU-Domstolens afgørelse i sagen C-282/10 (Dominguez)
betyder, at det er nødvendigt at ændre ferieloven,
fordi der efter arbejdstidsdirektivet ikke må stilles
betingelser for lønmodtagerens ret til optjening af den
direktivbeskyttede ferie under sygdom.
Spørgsmålet om ændringen af ferieloven har
været drøftet med arbejdsmarkedets parter i
Implementeringsudvalget under Beskæftigelsesministeriet.
Formålet med drøftelsen var at finde en
løsning, der dels sikrer iagttagelse af
arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, som giver
lønmodtageren ret til mindst fire ugers betalt ferie om
året, dels begrænser arbejdsgivernes udgifter til
sygeferiegodtgørelse mest muligt.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne for optjening af
sygeferiegodtgørelse. For at begrænse arbejdsgivernes
merudgifter foreslås det, at lønmodtageren som
udgangspunkt først optjener sygeferiegodtgørelse fra
2. sygefraværsdag.
For at sikre lønmodtagerens ret til mindst fire ugers
betalt ferie om året, foreslås det dog, at
lønmodtageren optjener ret til sygeferiegodtgørelse
fra første sygefraværsdag, hvis lønmodtageren
har haft mere end 52 sygeperioder i optjeningsåret. Det
betyder, at i de første 52 sygefraværsperioder
optjener lønmodtageren sygeferiegodtgørelse fra den
2. sygefraværsdag. I de efterfølgende
sygefraværsperioder optjener lønmodtageren
sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag.
I modsat fald vil lønmodtageren optjene mindre end de fire
ugers - svarende til 20 dages - ferie, som arbejdstidsdirektivet
foreskriver. Hvis lønmodtageren ikke har været ansat i
hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, foreslås
det, at lønmodtageren optjener ret til
sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag
efter et forholdsmæssigt færre antal perioder med
sygefravær i optjeningsåret.
Det foreslås, at reglen i den gældende § 25,
stk. 5, - om at arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for
årsagen til fraværet - ophæves. Reglen har ingen
selvstændig betydning, da arbejdsgiveren i forvejen har denne
mulighed.
Det foreslås, at reglerne om sygeferiegodtgørelse
som udgangspunkt ikke skal kunne fraviges ved kollektiv
overenskomst. Dog foreslås det, at overenskomstens parter kan
fastsætte andre regler om selve beregningen af
sygeferiegodtgørelsen, dog således at
lønmodtageren sikres optjening af
sygeferiegodtgørelse svarende til den normale løn i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Der er stadigvæk ikke noget til hinder for, at en
lønmodtager stilles bedre ved enten individuel eller
kollektiv aftale.
Der henvises nærmere til pkt. 7 om forholdet til EU-retten
samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4.
2.2.
Fællesopkrævning af betalingen for driften af
Feriepengeinfo
2.2.1.
Gældende ret
Det følger af ændringen af ferieloven i 2012, jf.
lov nr. 377 af 28. april 2012, at alle arbejdsgivere skal
indberette feriegodtgørelse til indkomstregistret, jf.
ferielovens § 27 a, og at alle lønmodtagere skal anmode
FerieKonto om udbetaling af feriegodtgørelse, jf. § 29,
stk. 2. Den digitale løsning til dette - Feriepengeinfo -
udvikles og administreres af FerieKonto.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan efter ferielovens § 43 d, stk. 3,
fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontos
administration af Feriepengeinfo for de arbejdsgivere, der ikke
indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto.
Fra 2008 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede
ordninger, der er administreret af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, (ATP), indført en
fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006
om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af
arbejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med
fællesopkrævningen var med én samlet
opkrævning at minimere de administrative byrder for
virksomhederne.
Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages
en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag for de
arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af ATP.
Fællesopkrævningen omfatter i dag bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Finansieringsbidraget og Barsel.dk.
ATP's administration af fællesopkrævningen er
reguleret i bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2014 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag. For at
kunne administrere den fælles opkrævning af bidrag fra
de arbejdsgiverfinansierede ordninger, har ATP udpantningsret for
bidrag og renter, jf. bekendtgørelsens § 7 og kan
foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger, der
deltager i fællesopkrævningen, jf.
bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om
opkrævning og indbetaling m.v. af bidrag, der er truffet af
ATP, kan endvidere indbringes for Ankenævnet for ATP, jf.
bekendtgørelsens § 10.
For de ordninger, der i dag er tilknyttet
fællesopkrævningen, kan der ske videregivelse af
oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,
opkrævning og behandling af bidrag til den fælles
opkrævning, fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger i
fællesopkrævningen til ATP.
Bemyndigelsesbestemmelsen i ferielovens § 43 d, stk. 3, til
at fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for
FerieKontos administration af Feriepengeinfo, indeholder ikke
hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning via ATP's
fællesopkrævning.
2.2.2.
Ministeriets overvejelser
Efter de gældende regler, kan der fastsættes regler
om betaling fra arbejdsgiverne for FerieKontos administration af
Feriepengeinfo. Ved at anvende ATP's fællesopkrævning
opnås en forenkling i opkrævningen af betalingen for
FerieKontos administration, der gør opkrævningen
billigere, end hvis der blev udviklet en selvstændig
opkrævningsløsning for Feriepengeinfo alene.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at betalingen for FerieKontos administration
af Feriepengeinfo kan opkræves via ATP's
fællesopkrævning for de arbejdsgivere, der indberetter
oplysninger om feriegodtgørelse til Feriepengeinfo via
indkomstregisteret, og som ikke indbetaler feriegodtgørelsen
til FerieKonto. Forslaget omfatter ikke de arbejdsgivere, der er
undtaget fra indberetning af oplysninger om feriegodtgørelse
til Feriepengeinfo via indkomstregisteret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt
bemærkningerne hertil.
2.3.
Øvrige justeringer af ferieloven
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en ny styrelse
under Beskæftigelsesministeriet, som har overtaget de
opgaver, som de to tidligere styrelser Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har varetaget.
Bemyndigelsesbestemmelser m.v. i loven ændres derfor i
overensstemmelse med den nye opgavefordeling i
Beskæftigelsesministeriet.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1.
Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse
Forslaget om, at en lønmodtager, der ikke har ret til
fuld løn under sygdom, optjener ret til
sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver
periode med sygefravær i optjeningsåret skønnes
at medføre, at lønmodtagerne vil få beregnet
sygeferiegodtgørelse for flere sygefraværsperioder end
i dag. Det skyldes, at reglerne, for hvornår der skal
beregnes sygeferiegodtgørelse, bliver lempet i forhold til i
dag.
Dermed vil arbejdsgiverne få øgede udgifter til
sygeferiegodtgørelse. Forslaget skønnes dog ikke at
få økonomiske eller administrative konsekvenser af
betydning for de offentlige arbejdsgivere, da hovedparten af de
ansatte i det offentlige får løn under sygdom
ifølge lov, overenskomst eller individuel aftale.
Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at medføre
mindreudgifter til feriedagpenge på ca. 5 mio. kr.
årligt for staten, da flere lønmodtagere vil få
beregnet sygeferiegodtgørelse i sygefraværsperioden,
hvor de ville optjene feriedagpenge.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er behæftet
med betydelig usikkerhed. Statistikken på området er
meget begrænset, og det har derfor været
nødvendigt at foretage skøn og beregningstekniske
forudsætninger i forbindelse med centrale dele af
beregningerne.
3.2.
Tilslutning til ATP's fællesopkrævning
Forslaget om tilslutning til ATP's fællesopkrævning
har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige eller for de offentlige arbejdsgivere.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
4.1.
Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse
Forslaget om, at en lønmodtager, der ikke har ret til
fuld løn under sygdom, optjener ret til
sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver
periode med sygefravær i optjeningsåret skønnes
at medføre, at lønmodtagerne vil få beregnet
sygeferiegodtgørelse for flere sygefraværsperioder end
i dag. Det skyldes, at reglerne, for hvornår der skal
beregnes sygeferiegodtgørelse, bliver lempet i forhold til i
dag.
Dermed vil arbejdsgiverne få øget udgifter til
sygeferiegodtgørelse. Forslaget skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre en merudgift på ca. 30 mio. kr.
om året for de private arbejdsgivere.
Erhvervsstyrelsen har vurderet de administrative konsekvenser
for erhvervslivet af lovforslaget. Erhvervsstyrelsen vurderer
samlet set, at lovforslaget vil medføre begrænsede nye
administrative byrder for erhvervslivet. De administrative byrder
vil følge af, at arbejdsgivere i flere tilfælde vil
skulle beregne og indberette sygeferiegodtgørelse.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at de administrative byrder ikke vil
overstige 10.000 timer årligt, svarende til ca. 3 mio. kr.
årligt på samfundsniveau.
4.2.
Tilslutning til ATP's fællesopkrævning
Forslaget om tilslutning til ATP's fællesopkrævning
har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
5.1.
Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse
Forslaget om, at en lønmodtager, der ikke har ret til
fuld løn under sygdom, optjener ret til
sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag i hver
fraværsperiode i optjeningsåret, vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
5.2.
Tilslutning til ATP's fællesopkrævning
Forslaget om tilslutning til ATP's fællesopkrævning
har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget om ændring af reglerne for optjening af
sygeferiegodtgørelse vurderes at bringe ferieloven i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, som
fortolket af EU-Domstolen i sagen C-282/10 (Dominguez).
Reglerne om, at lønmodtageren først optjener
sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver
periode med sygefravær i optjeningsåret, vurderes at
være i overensstemmelse med direktivet, da direktivet alene
beskytter 4 ugers ferie svarende til 20 dage. Den foreslåede
nr. 3 til § 25, stk. 3, hvorefter en lønmodtager har
ret til sygeferiegodtgørelse allerede fra første
sygefraværsdag, hvis lønmodtageren har haft mere end
52 sygeperioder i optjeningsåret, sikrer, at en
lønmodtager, som har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, altid optjener den
direktivbeskyttede ferie. Det betyder, at i de første 52
sygefraværsperioder optjener lønmodtageren
sygeferiegodtgørelse fra den 2. sygefraværsdag. I de
efterfølgende sygefraværsperioder optjener
lønmodtageren sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag.
På samme måde sikres den direktivbeskyttede ferie
for en lønmodtager, der ikke har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, så retten til
sygeferiegodtgørelse opnås fra første
sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre
antal perioder med sygefravær i optjeningsåret.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. august 2014
til den 3. september 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikernes Centralorganisation, AK-Samvirke, ASE,
Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kooperative
Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus,
FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Frie Funktionærer,
Ingeniørforeningen, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, LO, Ledernes Hovedorganisation,
Lægeforeningen, Lønmodtagernes Garantifond,
Parasollen, Producentforeningen og Sundhedskartellet.
9.
Sammenfattende skema
| | | Positive konsekvenser / mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget indebærer, at staten med
betydelig usikkerhed får mindreudgifter til feriedagpenge
på ca. 5 mio. kr. årligt. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget indebærer, at de private
arbejdsgivere med betydelig usikkerhed får merudgifter til
sygeferiegodtgørelse på ca. 30 mio. kr.
årligt. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Erhvervsstyrelsen vurderer, at de administrative byrder ikke
vil overstige 10.000 timer årligt, svarende til ca. 3 mio.
kr. årligt på samfundsniveau. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget bringer ferieloven i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)
artikel 7, stk. 1, som fortolket af EU-Domstolen i sagen C-282/10
(Dominguez). | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2, 5 og 7
Konsekvensrettelser som følge af sammenlægningen af
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der
henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af de gældende regler i § 25 i
ferieloven, at arbejdsgiveren betaler sygeferiegodtgørelse
fra første sygefraværsdag med 12,5 pct. af
lønmodtagerens sædvanlige løn, hvis en
lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under
sygdom, har sygefravær af mere end 3 arbejdsdage på
grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden. Retten
til sygeferiegodtgørelse er betinget af, at
lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12
måneders ansættelse hos arbejdsgiveren, og
sygeferiegodtgørelsen udbetales for højst 4
måneder inden for et kalenderår - og ved samme sygdom
eller tilskadekomst udbetales sygeferiegodtgørelse for
højst 4 måneder i alt.
Til stk. 1
Som følge af EU-Domstolens fortolkning af
arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, foreslås det i
§ 25, stk. 1, at en
lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under
sygdom, og som har fravær på grund af sygdom, optjener
sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver
periode med sygefravær. Forslaget betyder, at der ikke
længere skal gælde et anciennitetskrav som betingelse
for retten til optjening af sygeferiegodtgørelse eller en
begrænsning i, hvor længe lønmodtageren optjener
sygeferiegodtgørelse. Der skal heller ikke gælde et
krav om, at sygefraværet skal være af mere end 3 dages
varighed, for at lønmodtageren optjener ret til
sygeferiegodtgørelse. Derudover ophæves
begrænsningen på 4 måneder, hvor en
lønmodtager kan modtage sygeferiegodtgørelse.
For at begrænse arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med
forslaget indføres dog den begrænsning, at retten til
sygeferiegodtgørelse først optjenes fra 2.
sygefraværsdag under hver periode med sygefravær. For
en lønmodtager med flere perioder med sygefravær i
optjeningsåret (kalenderåret) kan dette betyde, at
lønmodtageren optjener et færre antal dage med betalt
ferie end 25 dage, selvom lønmodtageren har været
ansat i hele optjeningsåret. Ved ansættelse i hele
optjeningsåret kan lønmodtageren ikke optjene et
færre antal dage med betalt ferie end 20 dage, jf.
bemærkningerne til den foreslåede § 25, stk.
3.
Til stk. 2
Det foreslås i § 25, stk. 2, at
sygeferiegodtgørelsen - som i dag - skal udgøre 12,5
pct. af en løn, der beregnes på grundlag af
lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4
uger før fraværet.
Eksempel:
En lønmodtager arbejder i en 5 dages uge med samme
løn per dag. Lønmodtageren er fraværende
på grund af sygdom i 6 arbejdsdage. Lønmodtageren har
herefter ret til sygeferiegodtgørelse for 5
sygefraværsdage, da lønmodtageren ikke optjener
sygeferiegodtgørelse den første sygefraværsdag.
Lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger er 20.000 kr.,
svarende til 1.000 kr. om dagen. Lønmodtageren har derfor
ret til 12,5 pct. af 5 x 1000 kr. svarende til 625 kr. til brug i
det efterfølgende ferieår.
Hvis den løn, der blev udbetalt de sidste 4 uger
før fraværet, har været usædvanlig, fx
på grund af ferieafholdelse eller udbetaling af et stort
akkordoverskud, skal beregningen ske på grundlag af den
sædvanlige løn. Beregningen foretages i visse
situationer på baggrund af en fiktiv, men normal og/eller
forventet løn. Er lønmodtageren fx syg 4 arbejdsdage,
skal der beregnes sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. per
fraværsdag af den sædvanlige dagsløn. Hvis fx
lønmodtageren i eksemplet ovenfor har holdt ferie i de to
første af de fire uger, som danner grundlag for beregningen,
tager beregning af sygeferiegodtgørelsen udgangspunkt i
lønmodtagerens normalløn på 20.000 kr.
Har lønmodtageren ifølge aftale eller kollektiv
overenskomst ret til delvis løn under sygdom, optjener
lønmodtageren feriegodtgørelse af den løn, som
lønmodtageren får under sygdom. Arbejdsgiveren skal
derfor betale sygeferiegodtgørelse af forskellen mellem den
almindelige feriegodtgørelse og den fulde
sygeferiegodtgørelse. Bestemmelsen er en
videreførelse af den gældende § 25, stk. 2. Det
skal dog bemærkes, at en lønmodtager, som har ret til
delvis løn under sygdom, ikke har krav på supplerende
sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag,
men først fra 2. fraværsdag.
Eksempel:
En lønmodtager har sygefravær i 2 uger (10
arbejdsdage). Lønmodtageren har ret til halv løn
under sygdom.
Lønmodtageren har i de sidste 4 uger før
sygefraværet sin sædvanlige løn på 20.000
kr., svarende til 1.000 kr. per dag. Lønmodtagerens
løn under sygdom i de 2 uger beregnes som halv løn
pr. dag af 1000 kr. ganget med 10 dage svarende til 5.000 kr.
Beregning af den fulde sygeferiegodtgørelse pr. dag:
Sygeferiegodtgørelsen skal beregnes på grundlag af
lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4
uger før fraværet.
Beregnet løn per dag, jf. § 25, stk. 2,1. pkt. =
1.000 kr.
Sygeferiegodtgørelsen efter § 25, stk. 2,1. pkt. per
dag er 12,5 pct. af 1.000 kr. = 125 kr.
Beregning af feriegodtgørelse af den delvise løn
pr. dag:
Der skal beregnes feriegodtgørelse på grundlag af
lønmodtagerens løn under sygdom, som er ½
løn i 2 uger.
Løn under sygdom i 2 uger = 10.000 kr.: 2 = 5.000 kr.
Løn under sygdom per dag = 500 kr.
Feriegodtgørelse, jf. § 24, per dag = 62,50 kr., som
beregnes som 12,5 pct. af 500 kr. = 62,50 kr. per dag.
Beregning af supplerende feriegodtgørelse for 10
sygedage:
Supplerende sygeferiegodtgørelse efter § 25, stk. 2,
2. pkt., udgør forskellen mellem den fulde
sygeferiegodtgørelse og feriegodtgørelse af den
delvise løn = 125 kr. - 62,50 kr. = 62,50 kr. per dag.
Da lønmodtageren har ret til sygeferiegodtgørelse
efter første sygefraværsdag, er den supplerende
sygeferiegodtgørelse, som lønmodtageren har ret til
efter § 25, stk. 2, 9 (sygefraværsdage) x 62,50 kr. =
562,50 kr., til brug i det efterfølgende ferieår.
Det foreslås, at § 25, stk.
2, skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, jf.
§ 27, stk. 2. Parterne kan derfor fastsætte andre regler
om selve beregningen af sygeferiegodtgørelsen dog
således, at lønmodtageren sikres optjening af
sygeferiegodtgørelse svarende til den normale løn i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Til stk. 3
Efter ferieloven kan en lønmodtager årligt optjene
op til 5 ugers ferie svarende til 25 feriedage. Af hensyn til
arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, hvorefter en
lønmodtager har en beskyttet ret til 4 ugers årlig
betalt ferie, foreslås det i § 25, stk. 3, at en
lønmodtager, som har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, uanset stk. 1, har ret
til sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag, hvis lønmodtageren har haft mere end
52 perioder med sygefravær i optjeningsåret. Den
første fraværsdag - hvor man efter forslaget ikke
optjener sygeferiegodtgørelse - i hver af de 52 perioder med
sygefravær, svarer til de 5 feriedage, som ikke er beskyttet
af arbejdstidsdirektivet. Fra den 53. sygeperiode optjener
lønmodtageren derfor ret til sygeferiegodtgørelse fra
første sygefraværsdag. Det betyder, at i de
første 52 sygefraværsperioder optjener
lønmodtageren sygeferiegodtgørelse fra den 2.
sygefraværsdag. I de efterfølgende
sygefraværsperioder optjener lønmodtageren
sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag.
Hvis lønmodtageren ikke har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, optjener
lønmodtageren ret til ferie med sygeferiegodtgørelse
fra første sygefraværsdag efter et
forholdsmæssigt færre antal perioder med
sygefravær. Den forholdsmæssige beregning af antal
perioder med sygefravær i optjeningsåret skal bruges
til at beregne fra hvilken sygefraværsperiode under
ansættelsen, en lønmodtager, der ikke har været
ansat i hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, har ret
til sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag. Dette har betydning både for den
lønmodtager, der fratræder i optjeningsåret, og
for den lønmodtager, der tiltræder en stilling i
løbet af optjeningsåret. Beregningen foretages ved at
dividere 52 (antal uger i året) med 12 (antal måneder i
året) og gange med antallet af måneders
ansættelse i optjeningsåret. Reglen sikrer, at en
arbejdsgiver, der skal afregne sygeferiegodtgørelse til en
lønmodtager, der fratræder, kan lave en endelig
opgørelse af sygeferiegodtgørelsen i forbindelse med,
at lønmodtageren fratræder.
Eksempel:
En lønmodtager, som fratræder den 31. marts i et
optjeningsår, vil optjene sygeferiegodtgørelse fra den
2. fraværsdag i de første 13 (52/12*3 = 13)
fraværsforløb på grund af sygdom.
Lønmodtageren optjener derfor sygeferiegodtgørelse
fra den første fraværsdag på grund af sygdom fra
det 14. sygefravær.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 27, stk. 2, i
ferieloven, kan reglerne om sygeferiegodtgørelse fraviges
ved kollektiv overenskomst, også til ugunst for
lønmodtageren.
Det foreslås, at reglerne om sygeferiegodtgørelse,
bortset fra den foreslåede § 25, stk. 2, ikke skal kunne
fraviges ved kollektiv overenskomst. Henvisningen til § 25 i
ferielovens § 27 foreslås på den baggrund
ændret til § 25, stk. 2.
Forslaget betyder, at alle lønmodtagere, der ikke
optjener fuld feriegodtgørelse under sygdom, har ret til
optjening af sygeferiegodtgørelse fra 2.
sygefraværsdag i hver periode med sygefravær.
Overenskomstens parter kan dog fastsætte andre regler om
selve beregningen af sygeferiegodtgørelsen, dog
således, at lønmodtageren sikres optjening af
sygeferiegodtgørelse svarende til den normale løn i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Der er dog stadigvæk ikke noget til hinder for, at en
lønmodtager stilles bedre ved enten individuel eller
kollektiv aftale. Der henvises til pkt. 2.1.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 43 d, stk. 3, i
ferieloven, at der kan fastsættes regler om, at
arbejdsgiverne skal betale for FerieKontos administrationsudgifter
til Feriepengeinfo.
Til stk. 1
Det foreslås i § 43 e, stk.
1, at opkrævningen af arbejdsgivernes betaling for
FerieKontos administrationsudgifter samt restancer herfor, kan
tilsluttes ATP's eksisterende fællesopkrævning.
Tilslutningen til ATP's fællesopkrævning
forudsætter, at ATP har udpantningsret for bidrag og renter
og kan foretage en fordeling af eventuelle restancer i ordningen,
som er reguleret i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
For en nærmere beskrivelse af
fællesopkrævningen, henvises der til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.2.1.
Til stk. 2
Det foreslås i § 43 e, stk.
2, at opkrævning af arbejdsgivernes betaling for
administrationsudgifterne til Feriepengeinfo via ATP's
fællesopkrævning alene vil gælde for de
arbejdsgivere, der indberetter oplysninger om
feriegodtgørelse til indkomstregisteret, og som ikke
indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto.
Til stk. 3
I de tilfælde, hvor § 27 a - om indberetning af
oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregistret - er
fraveget efter § 30 a, vil der ikke ske opkrævning af
arbejdsgivernes betaling via ATP's fællesopkrævning.
Opkrævning via ATP's fællesopkrævning omfatter
således ikke de arbejdsgivere, der er undtaget fra
indberetning af oplysninger om feriegodtgørelse til
Feriepengeinfo via indkomstregisteret.
Til stk. 4
Det foreslås i § 43 e, stk.
4, at hvis der ikke sker rettidig indbetaling til ATP's
fællesopkrævning, pålægges arbejdsgiveren
at betale renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdatoen.
Derved fraviges § 5 i lovbekendtgørelse nr. 459 af
13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling
(renteloven). Årsagen til fravigelsen er blandt andet, at ATP
i forvejen administrerer ferieloven, jf. § 32, stk. 1, i
ferieloven, og at renten på 1,5 pct. er i overensstemmelse
med det renteniveau, som der ellers følger af ferielovens
bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og § 36, stk. 4. Det er
derfor nemmere for ATP at administrere en ensartet rente.
Til stk. 5
Det foreslås i § 43 e, stk.
5, at ATP har udpantningsret for betalingsrestancer.
Udpantningsretten gælder også for renter af
betalingerne og ekspeditionsgebyr. Reglen om udpantningsret
gælder også i de ordninger, der anvender ATP's
fællesopkrævning. Forslaget betyder, at alle
beføjelser i tilknytning til opkrævningen af
betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om
anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af
fogedbegæringer, varetages af ATP, som også sikrer den
fastsatte fordeling af de indkomne bidrag mellem de ordninger m.v.,
der deltager i fællesopkrævningen, herunder i de
situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler det hele.
Til stk. 6
Det foreslås i § 43 e, stk.
6, at oplysninger, der er nødvendige til brug for
beregningen, opkrævningen og administrationen af beløb
i en fælles opkrævning, kan videregives fra FerieKonto,
som administrerer den lovbaserede Feriepengeinfo, til ATP, som
administrerer fællesopkrævningen. Videregivelse af
oplysninger er nødvendig for beregningen og
opkrævningen af betaling for den lovbaserede
Feriepengeinfo-løsning. Forslaget er i overensstemmelse med,
hvad der gælder for de øvrige ordninger, der
indgår i ATP's fællesopkrævning.
Bestemmelsen skal primært vedrøre oplysninger, der
tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens
status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død,
betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb,
der kan anvendes til modregning i udbetalinger, oplysninger om
lønmodtagernes cpr-numre m.v. Persondataloven indeholder
regler, der muliggør videregivelse af oplysninger til ATP,
når det er nødvendigt for ATP's udførelse af
sine opgaver. Samtidig sætter loven grænser, idet kun
de nødvendige oplysninger må videregives. Det
præciseres, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre omfang, end
hvad der følger af persondataloven. Videregivelsen kan ske i
elektronisk form. Det fremgår af persondataloven, at
offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have
adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med
deres konkrete myndighedsudøvelse. Den løsning, der
vil blive benyttet til videregivelsen, vil derfor teknisk
være indrettet således, at ATP kun får adgang til
de personoplysninger, der er nødvendige for ATP's
sagsbehandling.
Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af
persondatalovens bestemmelser, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af personoplysninger med senere ændringer. Det
bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af loven vil
ske i overensstemmelse med Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning,
sikkerhedsbekendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i
forbindelse med databehandling.
Til stk. 7
Det foreslås i § 43 e, stk.
7, at der indføres en klageadgang, således at
afgørelser om opkrævning og betaling m.v. af
beløb, der indgår i fællesopkrævningen,
kan indbringes for ATP's ankenævn. Det betyder, at klager
over beregningen, beregningsperioder, opkrævning mv. kan
indbringes for nævnet. Der gælder i dag samme
klageadgang for de ordninger, der er omfattet af ATP's
fællesopkrævning. Derimod kan der ikke klages til ATP's
ankenævn over beregningen af den betaling, som
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
fastsætter efter lovens § 43 d, stk. 3.
Til stk. 8
Det foreslås i § 43 e, stk.
8, at beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra
ATP, kan fastsætte reglerne for opkrævning af
betalingen for FerieKontos administration af Feriepengeinfo.
Det forventes, at der i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive
fastsat regler om, at opkrævningen skal følge
proceduren for de ordninger, der er omfattet af ATP's
fællesopkrævning, som for eksempel ensartede
beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for
arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes ved disse regler
bestemmes, at ATP kan give henstand med betalingen og eftergive
betalinger og renter. Der kan gives henstand og eftergivelse,
når særlige omstændigheder taler herfor. Her
følges ATP's praksis. Det forventes, at den første
opkrævning for brugen af Feriepengeinfo vil blive sendt til
virksomhederne ultimo juni 2015.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2015.
Optjening af sygeferiegodtgørelse efter § 1 nr. 3
finder anvendelse på sygefravær med første
fraværsdag den 1. januar 2015 eller senere.
Til § 3
De ændrede regler for optjening af
sygeferiegodtgørelse er en implementering af EU-Domstolens
fortolkning af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet. De
ændrede regler for optjening af sygeferiegodtgørelse
berører alle arbejdsgivere - offentlige og private -
byrdemæssigt ens.
Det foreslås derfor at fravige de gældende
principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter
som følge af ændringer i den statslige regulering af
kommunernes og regionernes virksomhed. Forslaget har alene til
formål at fravige de gældende principper for
kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter for kommunale
og regionale arbejdsgivere, som følger af de ændrede
regler for optjening af sygeferiegodtgørelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, lov nr.
512 af 26. maj 2014 og § 7 i lov nr. 720 af 25. juni 2014
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Overalt i
loven ændres »Direktøren for Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering« til: »Direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« og
»direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering« ændres til: »direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«. | | | | | | 2. Overalt i
loven ændres »Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering«. | | | | § 25.
Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld
løn under sygdom, har fravær af mere end 3
arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller
tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra
første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5
pct. af en løn, der beregnes på grundlag af
lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4
uger før fraværet, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har
ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom,
udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem
sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og
feriegodtgørelsen af andre ydelser. Stk. 3.
Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær
på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren
forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders
sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog
medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden
for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke
skyldtes lønmodtagerens egne forhold. Stk. 4.
Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4
måneder inden for et kalenderår.
Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller
tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i
alt. Stk. 5.
Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager
dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst
i virksomheden. | | 3. § 25 affattes således: »§
25. En lønmodtager, der ikke har ret til fuld
løn under sygdom, og som har fravær på grund af
sygdom, optjener sygeferiegodtgørelse fra 2.
sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf.
dog stk. 3. Stk. 2.
Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af en
løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens
sædvanlige løn i de sidste 4 uger før
fraværet. For en lønmodtager, der har ret til delvis
løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen
forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og
feriegodtgørelsen af den delvise løn. Stk. 3. En
lønmodtager, som har været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, har uanset stk. 1 ret
til sygeferiegodtgørelse fra første
sygefraværsdag, hvis lønmodtageren har haft mere end
52 perioder i optjeningsåret med sygefravær. Har
lønmodtageren ikke været ansat i hele
optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, optjener
lønmodtageren ret til ferie med sygeferiegodtgørelse
fra første sygefraværsdag efter et
forholdsmæssigt færre antal perioder med
sygefravær.« | | | | § 27. . .
. Stk. 2.
§ 23, stk. 2, 3, 4 og 5, § 25 og § 26 kan
fraviges ved kollektiv overenskomst. | | 4. I § 27, stk. 2, indsættes efter
»§ 25«: », stk. 2,«. | | | | § 34 b. .
. . Stk. 2. . .
. Stk. 3.
Har lønmodtageren modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse,
ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller
ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret,
kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter
direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte
ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede
feriepenge svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage,
meddeler direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i
medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
for hvor mange dage der kan udbetales til
lønmodtageren. Stk. 4. . .
. | | 5. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., ændres
»direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings« til: »direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings«. | | | 6. Efter
§ 43 d indsættes i kapitel
7: Ȥ 43
e. Opkrævning af arbejdsgivernes betaling for
FerieKontos administration efter regler fastsat i medfør af
§ 43 d, stk. 3, jf. § 43 d, stk. 1 og 2, kan indgå
i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan
indgå i den fælles opkrævning. Stk. 2.
Opkrævning efter stk. 1 gælder alene for de
arbejdsgivere, der indberetter oplysninger om
feriegodtgørelse til indkomstregisteret, og som ikke
indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto. Stk. 3.
Fraviges § 27 a, jf. § 30 a, skal der ikke ske
opkrævning efter stk. 1. Stk. 4. Sker
indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren at
betale renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdatoen. Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for
betalingsrestancer til en fælles opkrævning, jf. stk.
1. Dette gælder også for renter og
ekspeditionsgebyrer. Stk. 6. Til
brug for beregning, opkrævning og behandling af betalinger
som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 1, kan
FerieKonto i nødvendigt omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske
i elektronisk form. Stk. 7.
Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets
Tillægspension om opkrævning og indbetaling af
beløb m.v., der indgår i
fællesopkrævningen efter stk. 1, kan inden for en frist
på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,
indbringes for det af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betalingen efter stk. 1, herunder
regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand og eftergive betaling af renter heraf m.v.« | | | | § 45.
Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings afgørelser og FerieKontos afgørelser,
der er truffet i medfør af § 44, stk. 11, kan af den,
afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har
fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser
truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Stk. 2. . .
. | | 7. I § 45, stk. 1, 1.
pkt., ændres »Direktøren for Styrelsen
for Fastholdelse og Rekrutterings« til:
»Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings«. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2015. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1.
Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, indgår de kommunale
merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere, der følger af
§ 1, nr. 3, ikke i fastsættelsen af statens årlige
tilskud til kommunerne. Stk. 2.
Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering
som arbejdsgivere, der følger af § 1, nr. 3, ikke i
fastsættelsen af statens årlige tilskud til
regionerne. |
|