L 139 Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte.

(Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af friplejeboligordningen m.v.).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: By- og Boligudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 18-02-2015

Fremsættelse: 18-02-2015

Skriftlig fremsættelse (18. februar 2015)

20141_l139_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (18. februar 2015)

Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)::

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af friplejeboligordningen m.v.)

(Lovforslag nr. L 139).

Friplejeboligloven er blevet evalueret, og lovforslaget udspringer i væsentlig grad heraf. Lovforslaget indeholder desuden elementer, hvor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på anden vis er blevet opmærksomme på et reguleringsbehov.

Lovforslaget indebærer:

Ændringer i adgangen til markedet.

Ophævelse af kravet om genudbud hvert 10. år.

Ændring af afregningssystemet.

Mulighed for at drive friplejeboliger i lejede lokaler og i nyerhvervede ejendomme uden ombygning.

Mulighed for at indgå aftaler med kommunerne om anvisningsretten.

Loft over statsgarantien for støttede friplejeboliger. I det omfang, der som følge af garantiloftet ikke kan opnås det fulde realkreditlån, gives friplejeboligleverandøren mulighed for at dække det manglende ved supplerende kapitalindskud.

Pantsætningsforbud.

Indførelse af regler om tvangsauktion.

Administrative lempelser for ustøttede friplejeboliger.

Forskellige forenklinger.

Indførelse af en straffebestemmelse.

Ændring som følge af ændring i serviceloven.

Ændringer af almenboligloven.

Ændring af servicelovens regler om optagelse i særlige botilbud uden samtykke.

Ændringer i lov om individuel boligstøtte.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at medføre en mindre administrativ lettelse for ejere af ustøttede friplejeboliger.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.