Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. april 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friplejeboliger,
lov om almene boliger m.v., lov om social service og lov om
individuel boligstøtte
(Fri adgang til plejeboligmarkedet,
ophævelse af krav om genudbud, ændring af
afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af
friplejeboligordningen m.v.)
§ 1
I lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, som
ændret ved § 24 i lov nr. 326 af 11. april 2012, §
2 i lov nr. 1097 af 28. november 2012, § 23 i lov nr. 493 af
21. maj 2013 og § 10 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
En friplejeboligleverandør kan indgå aftale med
kommunalbestyrelsen om, at denne får anvisningsret til
boliger i en friplejeboligbebyggelse.«
2. § 2,
stk. 1, affattes således:
»Friplejeboliger kan drives i lokaler
tilhørende friplejeboligleverandøren eller i lokaler,
som denne lejer. Drives friplejeboligerne i lejede lokaler, skal
lejekontrakten omfatte såvel boligerne som servicearealerne,
og lejemålet må ikke være
tidsbegrænset.«
3. I
§ 5, stk. 2, ændres
»personlig og praktisk hjælp« til:
»personlig pleje, praktisk hjælp og
madservice«.
4. I
§ 5, stk. 3, indsættes efter
»social service:«: »Rehabiliteringsforløb,
jf. § 83 a,«, og »Socialpædagogisk«
ændres til: »socialpædagogisk«.
5.
Overskriften før § 10 ophæves.
6. §
10 ophæves.
7. I
overskriften før § 11 udgår »(kvote
B)«.
8. § 11,
stk. 1, affattes således:
»Ministeren for by, bolig og
landdistrikter kan efter ansøgning godkende, at en
certificeret friplejeboligleverandør etablerer
friplejeboliger ved nybyggeri eller ombygning eller ved køb
eller leje af egnede lokaler.«
9. § 11,
stk. 4 og 5, ophæves.
10.
Efter § 11 indsættes før overskriften før
§ 12:
»Tilsagn om
støtte
§ 11 a. Ministeren for by,
boliger og landdistrikter kan meddele tilsagn om
ydelsesstøtte til certificerede
friplejeboligleverandører. Det er en betingelse for tilsagn
efter 1. pkt., at boligerne etableres ved nybyggeri eller ved
gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke er
opført med offentlig støtte.
Stk. 2. Tilsagn
om støtte efter stk. 1 kan gives til højst 225
boliger årligt.
Stk. 3. §
141 i lov om almene boliger m.v. finder anvendelse for
servicearealer til friplejeboliger etableret med støtte
efter stk. 1.
Stk. 4.
Friplejeboliger med sædvanlige fællesfaciliteter til
brug for lejerne, som etableres med støtte efter stk. 1,
skal udgøre en eller flere selvstændige ejendomme. Det
samme gælder for de tilhørende
servicearealer.«
11. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »efter kvote A« til: »med
ydelsesstøtte efter § 11 a, stk. 1«.
12. I
§ 12, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Kan der som følge af det
garantimaksimum, der er fastsat i § 20, 2. pkt., ikke
opnås det fulde lån nævnt i 1. pkt., kan
friplejeboligleverandøren i stedet finansiere en del af
anskaffelsessummen med supplerende kapitalindskud.«
13. I
§ 13, stk. 1, ændres
»§ 10, stk. 1,« til: »§ 11 a, stk.
1,«.
14. I
§ 13, stk. 2, ændres
»§ 115, stk. 9« til: »§ 115, stk.
10«.
15. I
§ 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
For friplejeboliger, der er etableret ved erhvervelse af ejendomme,
hvortil der ydes løbende støtte, fortsætter
støtten med uændret beløb og løbetid,
hvis det eksisterende støttede lån kan overtages af
den nye ejer. Kan det eksisterende støttede lån ikke
overtages, ophører støtten med virkning fra
overtagelsesdagen. Ophører den løbende støtte
ved erhvervelsen, og erhverves ejendommen til markedspris, anses
ejendommen for ustøttet.«
16. §
14 affattes således:
Ȥ 14. For
friplejeboliger etableret ved omdannelse af ejendomme efter §
11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet statslig
ydelsesstøtte eller anden løbende støtte,
fastsættes beboerindskuddet som 2 pct. af boligens andel af
den godkendte anskaffelsessum.
Stk. 2. For
friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været ydet
støtte som nævnt i stk. 1, kan ikke opkræves
beboerindskud.«
17. I
§ 15, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 14, stk. 3.« til: »§
14, stk. 1, eller det depositum, der er nævnt i § 36,
stk. 2.«, og i § 15, stk. 2, 2.
pkt., ændres »det i § 14, stk. 2,
nævnte beboerindskud.« til: »det beboerindskud,
der er nævnt i § 14, stk. 1, eller det depositum, der er
nævnt i § 36, stk. 2.«
18.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a. Antages
beboerindskud efter §§ 12-15 ikke at kunne dække
eventuelle lejerestancer og istandsættelse ved fraflytning,
kan huslejenævnet tillade, at beboerindskuddet
forhøjes ved genudlejning, dog kun til et beløb
svarende til 3 måneders husleje.«
19. I
§ 19, stk. 3, 1. pkt., udgår
»plejehjem, beskyttede boliger og«.
20. I
§ 19, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
21. I
§ 20 indsættes efter 1.
pkt.:
»Garantien kan dog maksimalt
udgøre 75 pct. af hovedstolen på lån til
finansiering af anskaffelsessummen.«
22. I
§ 25, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »ved omdannelse«: », ved
erhvervelse af eksisterende byggeri eller ved leje«.
23. § 27,
nr. 3, affattes således:
»3)
støttetilsagn og de betingelser, der skal være opfyldt
for at få andel i den årlige tilskudsramme,«.
24. I
§ 27, nr. 8, ændres
»belåning og« til:
»belåning,«.
25. I
§ 27, nr. 9, ændres
»boligerne.« til: »boligerne og«.
26. I
§ 27 indsættes som nr. 10:
»10)
betingelser for godkendelse af ustøttede
friplejeboliger.«
27. I
overskriften til kapitel 5 ændres »kvote« til:
»støtte«.
28. § 28,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Ministeren for by, bolig og
landdistrikter meddeler betinget tilsagn om støtte efter
§ 11 a, stk. 1 og 2, til de ansøgere, hvis
ansøgning modtages først i Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter, og hvor antallet af friplejeboliger kan rummes
inden for den årlige ramme, jf. § 11 a, stk. 2. Der
åbnes for ansøgning om andel i den årlige
tilskudsramme den første hverdag i januar.
Stk. 2. Modtages
der inden for samme døgn ansøgninger om støtte
til flere boliger, end der kan gives støtte til inden for
den årlige ramme, meddeles betinget tilsagn til den
ansøger, hvis boliger ligger i den kommune, hvor der er
etableret eller er godkendt etablering af det laveste antal
friplejeboliger pr. indbygger, og hvor antallet af friplejeboliger
kan rummes inden for den årlige ramme.«
29. I
§ 29, stk. 2, ændres
»andel i bevillingskvoten,« til: »tilsagn om
støtte efter § 11 a,«.
30. I
§ 29, stk. 3, ændres
»6 uger« til: »3 måneder«.
31. §
30 ophæves.
32. §
31 affattes således:
Ȥ 31. Ministeren for
by, bolig og landdistrikter fastsætter regler om
fremgangsmåden ved meddelelse af
støttetilsagn.«
33. § 32,
stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Friplejeboligleverandøren
fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social
service, jf. lovens § 174, som
friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere.
Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en
lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de
vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal
betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren
er visiteret til.
Stk. 2.
Indgås der ikke en aftale mellem kommunalbestyrelsen og
friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal
afregningspriserne for de ydelser, som
friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til lov om
social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold fastsætter nærmere regler om afregning,
herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af
afregningspriser i henhold til stk. 2. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af
borgere, om gennemsigtighed i forhold til indplacering af borgere i
kommunens visitationsstruktur og om leverandørernes mulighed
for at få indsigt i og få efterprøvet
beregningerne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
34. I
§ 34, stk. 1, indsættes
efter »reguleres«: »for friplejeboliger, hvortil
der ydes eller har været ydet offentlig
støtte,«, og efter »§§ 69-74 a,«
indsættes: »§ 83, stk. 2,«.
35. I
§ 34 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
For friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været
ydet offentlig støtte, reguleres forholdet mellem
friplejeboligleverandøren (udlejeren) og lejeren
vedrørende boligen af lov om leje med undtagelse af kapitel
I, § 4, stk. 4-7, kapitel IV, § 33, stk. 4, § 34,
§ 37, stk. 4, § 46 c, stk. 2, § 46 j, stk. 3, §
47, §§ 49-53, kapitel VIII A, §§ 59 a-59 e,
§ 62 a, kapitel X A, § 66, stk. 1, litra a, §§
69-74 a, § 98, stk. 1 og 2, kapitel XVI, § 106 og kapitel
XIX.
Stk. 3. Drives
friplejeboligerne i lejede lokaler, har fremlejetageren over for
ejeren af ejendommen og dennes kreditorer og aftaleerhververe ret
til at blive boende på uændrede vilkår efter
hovedlejeforholdets ophør.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og
5.
36. I
§ 36 indsættes efter
»§ 14«: », stk. 1«.
37. I
§ 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil der
ikke ydes eller har været ydet offentlig støtte. For
sådanne friplejeboliger kan det aftales, at der betales
depositum med et beløb svarende til indtil 3 måneders
leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens
forpligtelser ved fraflytning. Drives friplejeboligerne i lejede
lokaler, kan fremlejetageren ved lejeaftalens indgåelse
såvel som i lejeperioden i stedet for depositum, jf. 2. pkt.,
vælge at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller
indestående på særskilt deponeringskonto.
Gennemføres lejeforhøjelse, kan depositum
kræves reguleret. Reguleringen kan opkræves med lige
store månedlige beløb over samme antal måneder,
som det pågældende beløb svarede til i forhold
til lejen ved lejemålets indgåelse. 5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis lejeren har valgt i stedet for
depositum at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller
indestående på deponeringskonto, jf. 4. pkt.«
38. §
40 affattes således:
Ȥ 40.
Friplejeboligleverandøren skal på en eller flere
henlæggelseskonti foretage passende henlæggelser til
vedligeholdelse af ejendommen og de enkelte boliger, herunder til
fornyelse af tekniske installationer og
hovedistandsættelse.
Stk. 2.
Friplejeboligleverandøren skal ud over henlæggelser
efter stk. 1 foretage passende henlæggelser på en konto
til dækning af tab ved lejeledighed og fraflytninger.
Henlæggelserne kan højst udgøre 2 pct. af de
samlede driftsudgifter. Underskud, som følge af at de
faktiske tab overstiger de henlagte beløb, kan ikke
indgå i lejen.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil der
ikke ydes eller har været ydet offentlig
støtte.«
39. § 42,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
40. I
§ 43 ændres »kvote
A« til: »§ 10, jf. lovbekendtgørelse nr.
897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1«.
41. §
44 ophæves.
42. To
steder i § 45 udgår
»efter kvote B«.
43. I
§ 45 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på friplejeboliger,
hvortil der ikke ydes eller har været ydet offentlig
støtte.«
44. I
§ 46, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., udgår
»§ 44 og«.
45. § 46,
stk. 2, 3. pkt., ophæves.
46. I
§ 46, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver 3. pkt., udgår »44 henholdsvis«.
47. I
§ 47, stk. 2,
udgår »§ 44,«.
48.
Efter § 47 indsættes før overskriften før
§ 48:
Ȥ 47 a. Etableres en
friplejeboligbebyggelse som flere byggeafsnit, opgøres
kapitaludgifterne særskilt for hvert enkelt byggeafsnit.
§ 47 b. §§ 42-47 a
finder ikke anvendelse for friplejeboliger, hvortil der ikke ydes
eller har været ydet offentlig støtte.«
49. I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 42, stk. 6,« til: »§
42, stk. 5,«.
50. I
§ 48, stk. 2, ændres
»§ 42, stk. 4.« til: »§ 42, stk.
3.«
51. I
§ 48, stk. 4, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Ved vurdering af
lejeværdiforøgelsen ses bort fra forbedringer, der er
gennemført indtil 4 år efter ibrugtagelsen af
ejendommen til friplejeboliger, i det omfang forbedringsudgiften
med tillæg af udgiften til opførelsen eller
ombygningen af ejendommen overstiger det maksimumsbeløb, der
ved etablering af friplejeboligerne var fastsat for almene
plejeboliger. 2. pkt. finder også anvendelse på
friplejeboliger, der er etableret ved omdannelse af ejendomme,
hvortil der ydes eller tidligere har været ydet offentlig
støtte.«
52.
Efter § 51 indsættes før overskriften før
§ 52:
»§ 51 a. §§
48-50 og § 51, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på
friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været ydet
offentlig støtte.«
53. §
53 affattes således:
Ȥ 53. For
friplejeboliger finder § 83, stk. 2, i lov om leje tilsvarende
anvendelse.«
54. I
§ 58, nr. 1, indsættes efter
»§ 42«: »og § 47 b«, og efter
»§§ 48-50« indsættes: »eller
efter §§ 47 a, 48, 58, 59, 60 og 61 i lov om
leje«.
55. I
§ 58 indsættes efter nr. 1
som nyt nummer:
»2)
Tvister om depositum efter § 36, stk. 2, og om
forhøjelse af beboerindskud efter § 15 a.«
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8.
56. I
§ 58, nr. 4, der bliver nr. 5,
indsættes efter »beboerindskud«: »eller
depositum«.
57. I
§ 60, stk. 2,
ændres »§§ 10 eller 11« til:
»§ 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17.
august 2011, eller § 11«.
58. § 61,
2. og 3. pkt., affattes
således:
»De frigivne beløb skal af
friplejeboligleverandøren henlægges på en eller
flere af de konti til vedligeholdelse, der føres efter
§ 40, stk. 1. 2. pkt. finder ikke anvendelse på
friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været ydet
offentlig støtte.«
59. I
§ 63, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 10, stk. 1,«:
»jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011,«.
60. I
§ 63, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»Er tilsagn«: »efter § 10, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter
§ 11 a, stk. 1,«.
61.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Pantsætningsforbud
§ 65 a. Pant i friplejeboliger
og de tilhørende servicearealer kan kun gives, når
pantet stilles til sikkerhed for lån, der er ydet til
opførelse, ombygning, forbedring eller vedligeholdelse af
ejendommen.
§ 65 b. Det påhviler
ejeren af en friplejeboligejendom at sikre, at det af tingbogen
fremgår, at ejendommen er omfattet af friplejeboligloven, og
at der alene kan gives pant i ejendommen til sikkerhed for
lån omfattet af § 65 a.
Stk. 2. Ved
anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom omfattet af
friplejeboligloven skal dokumentet indeholde erklæring om, at
pantet er stillet til sikkerhed for lån omfattet af § 65
a. Foreligger erklæring efter 1. pkt. ikke, fastsætter
retten i overensstemmelse med reglerne i ting?lysningsloven en
frist til fremskaffelse af erklæring.
Stk. 3.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter efter
forhandling med justitsministeren nærmere regler om
udformning af erklæringen efter stk. 2.
§ 65 c. §§ 65 a og
65 b finder ikke anvendelse på friplejeboliger og
servicearealer, hvortil der ikke ydes eller har været ydet
offentlig støtte.«
62.
Overskriften til kapitel 9 affattes
således:
»Kapitel 9
Afhændelse m.v. af
friplejeboliger«.
63.
Overskriften før § 66 ophæves.
64. §
66 ophæves.
65.
Overskriften før § 67 affattes således:
»Afhændelse
til fortsat anvendelse som friplejeboliger«.
66. §
67 affattes således:
Ȥ 67. Ministeren for
by, bolig og landdistrikter skal godkende en
friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejeboliger
til fortsat anvendelse som friplejeboliger.
Stk. 2. Sker
afhændelsen til en anden friplejeboligleverandør, er
det en betingelse for godkendelsen, at den anden
friplejeboligleverandør mindst er certificeret til at yde
service og pleje i samme omfang som den hidtidige
friplejeboligleverandør. 1. pkt. finder også
anvendelse, hvis ejendommen efter afhændelsen udlejes til en
friplejeboligleverandør.
Stk. 3. Ved
anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af
friplejeboliger skal dokumentet være ledsaget af den
godkendelse, som er nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen
ikke, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i
tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelsen.
Stk. 4. Drives
friplejeboligerne i lejede lokaler, kan afhændelse af disse
ske uden godkendelse.«
67. I
§ 68, stk. 1 og 4, indsættes efter »§ 10,
stk. 1,«: »jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17.
august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1,«.
68. I
§ 68, stk. 4, indsættes
efter »overtagelsesdagen«: », hvis denne ejer
ejendommen«.
69. §
69 ophæves.
70. I
§ 70, stk. 3, indsættes
efter »overtagelsesdagen«: », hvis denne ejer
ejendommen«.
71. I
§ 70, stk. 4, indsættes
efter 1. pkt.:
»Ydes der løbende støtte til
servicearealerne, overføres tilsagnet om støtte til
den nye friplejeboligleverandør fra overtagelsesdagen, hvis
denne ejer ejendommen.«
72.
Overskriften før § 71 ophæves.
73. §
71 ophæves.
74. I
§ 72, stk. 1, indsættes som
2.-4. pkt.:
»Ved anmeldelse til tinglysning af et
dokument om afhændelse af friplejeboliger skal dokumentet
være ledsaget af den godkendelse, som er nævnt i 1.
pkt. Foreligger godkendelsen ikke, fastsætter retten i
overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til
fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelse
til anden anvendelse end friplejeboliger kan den oplysning, der
nævnes i § 65 b, stk. 1, aflyses.«
75. I
§ 73, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 10,
stk. 1,«: »jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17.
august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1,«.
76. I
§ 73, stk. 4, 1. pkt., § 74, stk. 1,
§ 76, stk. 3 og stk. 8, 1. pkt.,
§ 77, stk. 1, § 78, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, § 79, stk. 1, og § 80, stk. 3, indsættes efter
»seneste vurdering«: », jf. dog §
87«.
77. I
§ 74, stk. 1, indsættes
efter »§ 10, stk. 1,«: »jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter
§ 11 a, stk. 1,«.
78. I
§ 74, stk. 4,
udgår »efter § 10, stk. 1,«.
79. §
75 ophæves.
80. I
§§ 83 og 85 ændres »§ 40, stk. 1,
§ 42, stk. 3« til: »§ 40«.
81.
Efter § 83 indsættes før overskriften før
§ 84:
»Salg på
tvangsauktion
§ 83 a. Giver budsummen
ved salg på tvangsauktion dækning for mere end de
fordringer, der er sikret med pant i ejendommen, og
leverandørens eget kapitalindskud reguleret efter § 86,
nr. 1, indbetales det overskydende beløb til
Landsbyggefonden. Landsbyggefonden dækker ikke et eventuelt
underskud, som følge af at budsummen ikke giver
dækning for beløbet nævnt i 1. pkt.
Stk. 2.
Fogedretten underretter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
om salg af en friplejeboligejendom på tvangsauktion.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter underretter herefter
kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden om salget.
Stk. 3. Ved
tvangsauktionen ophører en eventuel løbende offentlig
støtte, og ejendommen anses herefter som
ustøttet.
Stk. 4. §
67, stk. 1, og § 72, stk. 1, finder ikke anvendelse ved salg
på tvangsauktion.
Stk. 5. Stk. 1,
1. pkt., finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil
der ikke ydes eller har været ydet offentlig
støtte.«
82. I
§ 84, stk. 2, indsættes
efter »§ 10, stk. 1,«: »jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter
§ 11 a, stk. 1,«.
83. § 84,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
84. I
§ 84, stk. 8, der bliver
stk. 7, ændres »stk. 2 og 4-7« til:
»stk. 2-6«.
85. I
§ 88 udgår »om udbud
og«.
86. I
§ 89, stk. 3, indsættes
efter 1. pkt.:
»Drives friplejeboligerne i lejede lokaler,
er friplejeboligleverandøren over for det offentlige
ansvarlig for, at ejendommen og det lejede holdes forsvarligt ved
lige, uanset hvilken fordeling af vedligeholdelsespligten der er
aftalt mellem ejendommens ejer og
friplejeboligleverandøren.«
87. § 91,
stk. 1, 3. og 4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Driftsoverskud skal anvendes til
dækning af underskud fra tidligere år eller til
underfinansiering af forbedringer og vedligeholdelsesarbejder
gennemført efter etablering af friplejeboligerne.
Underfinansiering af forbedringer, der som følge af §
48, stk. 4, ikke har kunnet udløse
forbedringslejeforhøjelse, kan dog ikke dækkes af
driftsoverskuddet. Driftsoverskud, der ikke anvendes som
nævnt i 3. pkt., og driftsunderskud skal afvikles over
højst 3 år.«
88. I
§ 91 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil
der ikke ydes eller har været ydet offentlig
støtte.«
89. I
§ 93, stk. 3, indsættes
efter »§ 10, stk. 1,«: »jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller §
11 a,«.
90. § 96,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
91. § 98,
stk. 2, ophæves.
92.
Efter § 98 indsættes:
»Virkningstidspunkt
§ 98 a. Afgørelse
om tilbagekaldelse af certifikation, støttetilsagn og
godkendelse får virkning, når afgørelsen er
endelig. Socialstyrelsen kan dog træffe beslutning om, at
dens afgørelse skal have virkning straks. Indbringes en
afgørelse for Ankestyrelsen eller for retten, kan tillige
Ankestyrelsen eller retten træffe beslutning om, at
afgørelsen skal have virkning straks. Ankes en dom, hvorved
tilbagekaldelsen findes berettiget, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
anken ikke skal have opsættende virkning.
Stk. 2. Efter
bortfald eller tilbagekaldelse af certifikation,
støttetilsagn og godkendelse, jf. stk. 1, kan
friplejeboligleverandøren ikke drive bebyggelsen videre som
friplejeboliger. Er alene støttetilsagn tilbagekaldt, kan
friplejeboligleverandøren dog drive bebyggelsen videre som
ustøttede friplejeboliger.
Stk. 3.
Støtteudbetaling ophører ved tilbagekaldelse af
certifikation, støttetilsagn og godkendelse, jf. stk. 2.
Støtteudbetaling ophører ligeledes ved bortfald af
certifikationen.
Stk. 4. Ydes der
løbende offentlig støtte til lån til
finansiering af ejendommens anskaffelsessum, kan ministeren for by,
bolig og landdistrikter indrømme
friplejeboligleverandøren en frist til at søge
ejendommen solgt til en anden friplejeboligleverandør til
fortsat anvendelse til friplejeboliger. I perioden indtil salg af
ejendommen til en anden friplejeboligleverandør leverer
kommunalbestyrelsen den personlige og praktiske bistand, som
lejerne er visiteret til at modtage.
Stk. 5.
Afhændes ejendommen som anført i stk. 4, 1. pkt., kan
erhververen drive bebyggelsen videre som friplejeboliger uden
fornyet godkendelse. Udbetaling af offentlig støtte
genoptages med virkning fra det tidspunkt, hvor ejendommen på
ny bliver taget i brug til friplejeboliger.«
93. §
99 affattes således:
Ȥ 99. Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter
fastsætte regler om tilbagekaldelse af certifikation,
støttetilsagn og godkendelse.«
94.
Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Straffebestemmelser
§ 99 a. Med bøde
straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, den, der tager friplejeboliger eller
servicearealer i brug til anden anvendelse uden godkendelse fra
ministeren for by, bolig og landdistrikter, jf. § 84, stk.
1.
Stk. 2. Med
bøde straffes, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, den, der overdrager
friplejeboliger eller servicearealer til en anden uden godkendelse
af ministeren for by, bolig og landdistrikter, jf. § 67, stk.
1, og § 72, stk. 1.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som
ændret senest ved lov nr. 224 af 3. marts 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 27 indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Stk. 5, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved afhændelse
af almene plejeboliger til en certificeret
friplejeboligleverandør, der vil anvende ejendommen som
friplejeboliger, når køber kan overtage
bestående støttede lån. Staten overtager
på uændrede vilkår beliggenhedskommunens
garantiforpligtelse efter § 127. Kan køber ikke
overtage bestående støttede lån, finder stk. 3
anvendelse.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
2. I
§ 27, stk. 9, der bliver
stk. 10, ændres »Stk. 1-3 og 7« til:
»Stk. 1-3 og 8«.
3. I
§ 91, stk. 8, 1. pkt, og § 92, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 10, stk. 1, eller § 11, stk. 2, nr. 3«
til: »§ 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 17. august 2011, § 11, stk. 2, nr. 3, eller § 11 a,
stk. 1«.
§ 3
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013 og § 1
i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 129, stk. 1, indsættes
efter »handicap«: », friplejebolig efter lov om
friplejeboliger«.
§ 4
I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014 og §
2 i lov nr. 1523 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 54,
stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4)
Friplejeboliger, hvortil der ydes eller har været ydet
offentlig støtte.«
2. I
overskriften til kapitel 10 b
indsættes efter »plejeboliger«: »og
ustøttede friplejeboliger«.
3. I
§ 64 e, 1. pkt., indsættes
efter »§ 143 i lov om almene boliger m.v.,«:
»ustøttede friplejeboliger, jf. § 36, stk. 2, i
lov om friplejeboliger,«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
§ 6
Stk. 1. § 13, stk.
1, i lov om friplejeboliger som ændret ved denne lovs §
1, nr. 13, finder også anvendelse på friplejeboliger,
hvortil der er givet tilsagn om støtte efter § 10, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011.
Stk. 2. § 14, stk.
2, og § 36, stk. 2, i lov om friplejeboliger som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 16 og 37, finder anvendelse på
lejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr.
51, finder anvendelse på forbedringer, der påbegyndes
udført den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 4.
Lejeforhøjelse efter § 47 a i lov om leje kan tidligst
kræves med virkning fra 1 år efter
ikrafttrædelsen af seneste lejeforhøjelse efter
reglerne om balanceleje, jf. § 48 i lov om friplejeboliger. Er
lejeaftalen indgået inden lovens ikrafttræden, kan
lejeforhøjelse efter § 47 a i lov om leje kræves,
selv om der ikke er taget forbehold herom ved aftalt
uopsigelighed.
Stk. 5. § 65 a i
lov om friplejeboliger, jf. denne lovs § 1, nr. 61,
gælder ikke for pant givet før lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 65 a i
lov om friplejeboliger, jf. denne lovs § 1, nr. 61,
gælder endvidere ikke for pant givet i forbindelse med
konvertering eller omprioritering af lån med pant i
ejendommen, der er ydet før lovens ikrafttræden, og
for pant givet i forbindelse med udnyttelse af ejerpant, der er
etableret før lovens ikrafttræden.
Stk. 7. Ved
afhændelse af friplejeboliger, jf. § 1, nr. 66, inden
for den periode, hvor friplejeboligleverandøren efter §
66 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 17. august 2011, er berettiget til at oppebære den pris
for ydelser efter kapitel 16 i lov om social service, som der er
opnået kvote på grundlag af, overgår den nye
leverandør til afregning efter § 1, nr. 33.
Stk. 8.
Friplejeboligleverandører, der har etableret friplejeboliger
ved kvotetildeling efter § 10 eller § 11 i lov om
friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011, kan vælge at overgå til afregning efter § 1,
nr. 33, før udløbet af den 10-årige periode,
som er fastsat i § 66 i lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011.
Friplejeboligleverandøren skal sende en meddelelse herom til
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med angivelse af, fra
hvilken dato leverandøren overgår til det nye
afregningssystem.
Stk. 9.
Friplejeboligleverandører, der indgår aftale med
kommunalbestyrelsen om, at denne får anvisningsret til
boliger i friplejeboligbebyggelsen, jf. § 1, nr. 1, skal for
alle boliger i bebyggelsen overgå til afregning efter §
1, nr. 33.
Stk. 10.
Friplejeboligleverandører, der er certificeret til at levere
rehabiliteringsforløb, jf. § 83 a i lov om social
service, og som ikke er overgået til afregning efter §
1, nr. 33, afregnes for levering af rehabiliteringsforløb
efter § 83 a i lov om social service i henhold til
§§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om
afregning mellem friplejeboligleverandøren og
kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens
meddelelse af tilsagn om kvotetildeling, herunder til de priser for
personlig og praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 i lov
om social service, som de har budt ind med i forbindelse med
kvotetildelingen, indtil de overgår til afregning efter
§ 1, nr. 33.